Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
|
|
|
- Frode Bjerregaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på Herfølge Skole minutters pause 6. Præsentation af den nye skoledag på Herfølge Skole 7. Præsentation af juniorklubben i vores SFO 8. Spørgsmål
2 Folkeskolereform 3 klare mål for folkeskolens udvikling Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem for professionel viden og praksis.
3 Folkeskolereform For at opfylde disse tre mål er reformen af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger
4 Folkeskolereform Resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.
5 Folkeskolereform Videoklip fra Youtube Agnete Matematik i udskolingen Matematik i indskolingen Åben Skole
6 Folkeskolereform Der fastlægges et minimumstimetal pa hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et a r på: 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.
7 Folkeskolereform Fag Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin.
8 Folkeskolereform Nye fag m.m. Håndværk og design Madkundskab Faglig fordybelse og lektiehjælp Understøttende undervisning Engelsk i 1.klasse Tysk i 5.klasse Afgangsprøve i idræt
9 Folkeskolereform Mål med den længere skoledag Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Mere varieret og spændende undervisning Undervisning, der er tættere på virkeligheden Mere bevægelse ind i skoledagen Innovation og entreprenørskab Social arv skal ikke have betydning Bedre udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne At klæde eleverne på til at tage uddannelse og få arbejde At klæde eleverne på til den globaliserede verden Hele skoledagen er undervisning Lærerne skal være mere sammen med eleverne Lærernes arbejde med undervisningsopgaven foregår i et samarbejde Samarbejdet lettes af, at lærerne er på arbejdspladsen
10 Folkeskolereform Idræt, motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.
11 Folkeskolereform Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde.
12 Folkeskolereform Elevinddragelse Elevinddragelse, elevdemokrati og elev til elev aktiviteter er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling.
13 Folkeskolereform Forældresamarbejde Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen.
14 Folkeskolereform Faglig fordybelse og lektiehjælp Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever.
15 Folkeskolereform Holddannelse Reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), ophæves for klassetrin. Der kan holddannes på baggrund af den løbende evaluering af elevernes faglige niveau, det kan tidligst kan ske efter skoleårets begyndelse, og der skal jævnligt (forstået som mindst hver måned) foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau.
16 Kommunal proces Arbejdsgrupper og styregruppearbejde i september oktober 2013 Køge Kommunes 10 væsentlige mål
17
18 Proces på Herfølge Skole Grundlag: reformtekst og kommunale beslutninger Arbejdsgrupper bestående af lærere og SFO-personale har arbejdet fra Kommisorier
19 Den nye skoledag på Herfølge Skole Pause i 10 minutter
20 Den nye skoledag på Herfølge Skole -arbejdsgrupper 1. Fleksibel planlægning og holddannelse 2. Pausekultur 3. Projektorienteret undervisning 4. Elevinddragelse 5. Læring, motion og bevægelse 6. Understøttende undervisning 7. En styrket udskoling med et lokalt præg
21 Den nye skoledag på Herfølge Skole 1. Fleksibelt skema og holddannelse Skoleåret består af 6 planlægningsperioder. Der kommer nye skemaer seks gange årligt Uge 33-41: 9 uger Uge 43-51: 9 uger Uge 2-7: 6 uger Uge 9-13: 5 uger Uge 15-20: 6 uger Uge 21-26: 6 uger Al undervisning og alle aktiviteter tager udgangspunkt i Fælles Mål og læringsmål. En skoledag på Herfølge Skole skal bestå af følgende elementer: Fagfaglige elementer (dansk, matematik, engelsk osv) Holdundervisning på tværs af klasserne i teamet og med udgangspunkt i fagligt niveau. Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. Understøttende undervisning. Faglig fordybelse og lektiehjælp. Læsebånd. 20% projektorienteret undervisning, set som en årsnorm (kan både være hele dage og en del af den almindelige undervisning)
22 Den nye skoledag på Herfølge Skole To eksempler på en ny skoledag
23 Den nye skoledag på Herfølge Skole 2. Pausekultur Skoledagen er bygget op om tre moduler; Kl. 8-11: Kl : Kl. 12-: Læringsaktiviteter med én indlagt pause på 15 min. Pause med spisning og aktivitetstilbud, der ikke er undervisning. Læringsaktiviteter Der er ingen klokke der ringer. Medarbejderne holder på skift pause og teamene planlægger på skift aktiviteterne for eleverne i pauserne. Der opsættes en infoskærm ved bhkl (er i SFOcafèen) og en ved den gamle hovedindgang. Der vil være to stillerum et for indskolingen og et for mellemtrinnet.
24 Den nye skoledag på Herfølge Skole 3. Projektorienteret undervisning Projektorienteret undervisning skal indgå i 20% af undervisningen og planlægningen skal foregå i hver af de 6 perioder. Der skal tænkes tværfagligt. Projektorienteret undervisning er en problemorienteret måde at arbejde på, der understøtter fordybelse, tværfaglighed, variation og virkelighedsnær undervisning. Projektorienteret undervisning indeholder: -Læringsmål -En problemformulering -Et starttidspunkt og sluttidspunkt -Et produkt -En evaluering Lærerens/pædagogens rolle bliver overvejende af inspirerende, vejledende og koordinerende art. Innovation, iværksætteri og entreprenørskab vil på sigt blive en del af projektorienteret undervisning igangsat af de 6 medarbejdere, der skal på den pædagogiske innovationsuddannelse i efteråret 2014.
25 Den nye skoledag på Herfølge Skole 4. Elevinddragelse og forældreinddragelse Læringssamtale (tidligere kaldet elevsamtale) Der skal afvikles 6 læringssamtaler med hver elev en i hver af de 6 planlægningsperioder i løbet af skoleåret Udgangspunktet for læringssamtalerne er samme skema* for alle elever, da det skaber kontinuitet for elever og medarbejdere Kontaktpersonen har ansvaret for gennemførelse af samtalen mens koordination af indsatser foregår i teamet. Læringssamtalen varer 15 min og skal foregå i et uforstyrret miljø. Læringssamtalen skal indeholde teamets indsatser for eleven, samt dennes egne ønsker om udvikling. Aftalerne skal indskrives i et dynamisk dokument, hvor de udvalgte indsatsområder beskrives kort. (dokument..intra) Dokumentet skal også kunne ses af forældrene. Kontaktpersonopgaverne skal fordeles ligeligt mellem teammedlemmerne. Kontaktpersoner kan være både lærere og pædagoger. Teamet vælger kontaktpersoner og fordeler eleverne. Herefter meldes fordelingen af elever og datoer for læringssamtaler ud til forældrene.
26 Den nye skoledag på Herfølge Skole Udviklingssamtale (tidligere kaldt skole-hjemsamtale) Der afholdes minimum 2 udviklingssamtaler med elev og forældre pr år. Disse lægges i november og primo april. Der kan lægges yderligere samtaler efter behov. Udviklingssamtalen skal tage udgangspunkt i nuværende konkrete standpunkt i alle fag, elevplanen og indsatser jævnfør de afholdte læringssamtaler. Testresultater i udvalgte fag skal indgå og bruges konkret til løft til næste niveau - uanset nuværende niveau. Elevplanen skal udkomme i forbindelse med udviklingssamtalen. Forældremøder Vi er ikke klar medbeslutninger til dette punkt endnu, men vi tænker dog, at der er behov for ny-tænkning af begrebet forældremøder.
27 Den nye skoledag på Herfølge Skole 5. Læring, motion og bevægelse Teamene er forpligtet til: At indtænke arbejdsgruppens idékatalog. Pædagogisk idræt i et omfang svarende til minimum 20 timer om året pr. årgang, planlagt og udført af pædagogerne i skolen. At alle fag har elementer af Embodied Learning (Kropslig forankret læring) dagligt i et til flere fag og svarende til 45 minutters bevægelse om dagen. (inkl. idræt og som et gennemsnit) At indgå i et samarbejde med idrætsforeningerne. At deltage i en landsdækkende kampagne indenfor motion og bevægelse. Der skal vælges mellem Get Moving, Aktiv rundt i Danmark, Sæt skolen i bevægelse.
28 Den nye skoledag på Herfølge Skole 6. Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse varetages primært af lærere. Forældre vil opfordres til tilmelding/afmelding i forhold til perioderne. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal lægges sidst på dagen med 1-2 timer pr gang alt efter omfang i teamet Lektiehjælp og faglig fordybelse består af fire hovedområder: 1. Turboforløb 2. Almindelig dagligdags lektiehjælp 3. Faglig træning 4. Faglige udfordringer
29 Den nye skoledag på Herfølge Skole Den understøttende undervisning derudover varetages primært af pædagoger. I den understøttende undervisning skal endvidere indgå: Aktiviteter som understøtter læringsmålene Understøttelse af klassefællesskabet Elementer der kan medvirke til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Aktiviteter hvor eleverne lærer at koble teori og praksis. Læringssamtaler
30 Den nye skoledag på Herfølge Skole 7. En styrket udskoling Etablering af decideret linjer udskydes til skoleåret 2015/2016, da ledelsen vurderer at der er behov for et udviklingsår med forskellige tiltag: Udvidelse af valgfagsordningen så 7.-9.årgang og spec.kl.teamet har tre ugentlige timer. Der oprettes såvel humanistiske og naturfaglige valgfag. Valgfagene skal indeholde flerfaglige og tværfaglige elementer Valgfagene skal indeholder en international dimension, iværksætteri, innovation og entreprenørskab, science, arbejdskendskab, medier og kommunikation. Fire lærere og to pædagoger tager den pædagogiske innovationsuddannelse på UCC i efteråret I foråret 2015 tilrettelægger disse lærere og pædagoger to fælles uger for alle team, hvor alle arbejder med innovation, iværksætteri og entreprenørskab.
31 Valgfag 2014/15 Der udbydes følgende valgfag 7./8. årgang: Den internationale dimension og sprog Science Praktisk - træ, tegning og værktøj 9. årgang: Den internationale dimension og sprog Medier og kommunikation Matematik
32 Den nye skoledag på Herfølge Skole Spørgsmål
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Institutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
