Visioner baggrund for projektet
|
|
- Flemming Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrund Siden indvielsen i 1985 har Skibbild-Nøvling Idrætscenter fungeret som et naturligt samlingspunkt i byen, både i kraft af de sportslige aktiviteter som er i og omkring hallen, og i kraft af de torsdag aftener, hvor der er fællesspisning i hallen. Det er dog inden for de seneste omkring fem år blevet stadig mere tydeligt, at Skibbild-Nøvling Idrætscenter er et barn af sin tid, 1980 erne, hvor nøgleordene var holdsport og faste træningstider; et årti, hvor foreningsliv såvel som foreningsidræt havde sin glanstid. I 2014 ser virkeligheden imidlertid ganske anderledes ud. Frem for overvejende at dyrke holdsport og foreningsidræt, er danskerne i stigende grad begyndt at dyrke individuel idræt og sport uden faste træningstider og uden tilknytning til et bestemt håndbold-, volleyog/eller fodboldhold. Med andre ord: I 2014 er slagordet fleksibilitet! Denne nye virkelighed og disse ændrede præferencer hvad sport, fritid og idræt angår er også blevet mærkbare i Skibbild-Nøvling Idrætscenter inden for de seneste år. Derfor er der i Skibbild-Nøvling et stort ønske om igen at gøre Skibbild-Nøvling Idrætscenter til et barn af sin tid, det vil sige til et barn af det teknologiske og individ- og fleksibilitetsorienterede 21. århundrede. Med dette udgangspunkt dannede vi for 1 1/2 år siden en projektgruppe, bestående af repræsentanter fra alle byens foreninger, skole, dagsinstitution, dagplejere, efterskole og private. Det stod dog hurtigt klart, at vi vil mere end bare en moderniseret idrætshal. Vi vil skabe noget unikt, som kan bidrage til mere end "bare" udvikling på idræts- og sundhedsområdet. Vi vil bruge hinandens tilstedeværelse til innovation, forskning, forebyggelse, læring og udnyttelse af lokaler på et helt unikt niveau. Projektet omfatter altså en helt ny måde at anvende informationsteknologi på, med det formål at skabe motivation for bevægelse, sundhed, trivsel, fællesskab og læring. Ligeledes omfatter projektet et øget samarbejde imellem foreninger, hallen, skole, efterskole, børnehave, dagplejere og fritidshjem. Meget hurtigt skabte vores projekt genklang i HEV og DNV, og vi står nu med en historisk mulighed for at være de første i Danmark med et samarbejde imellem hospital og lokalområdet. Et sådant samarbejde imellem HEV, DNV og andre interessenter kan være med til at sætte nye standarder for, hvad man kan med tværsektorelt samarbejde i mellem kommune, region og et lokalområde. Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 1
2 Visionen Den bærende vision for dette projekt er, at Skibbild-Nøvling Idrætscenter fremadrettet bliver kendt som et innovativt foregangscenter inden for idræt, bevægelse og socialt samvær. Det skal være et hus, hvor både nutidens og fremtidens trends inden for idræt, bevægelse, læring og socialt samvær tilgodeses. Bærende for projektet er også visionen om, at det kommende hus skal være et sted, hvor nye ideer og praksisser afprøves og affødes, og hvor vidensgenerering og vidensdeling bliver et naturligt omdrejningspunkt for al aktivitet i huset. Vi vil gerne være med til at skabe dele af Hernings DNA. Visionen er med andre ord at skabe et hus, hvor nøgleordene er: Fællesskab: visionen er at skabe et hus, der kan være med til at underbygge det nuværende fællesskab i Skibbild-Nøvling, og som samtidig kan fremme den fysiske, sociale og mentale sundhed for alle områdets indbyggere. Dette vil vi opnå ved blandt andet at skabe nogle rammer, som muliggør at den enkeltes og foreningslivets behov kan smelte sammen, ved at integrere blandt andet skole, børnehave, bibliotek og satellit enheder fra DNV i huset, samt ved at skabe rum for socialt samvær på tværs af alder og interesser. Vi ønsker altså skabe et hus og et miljø, som ikke alene henvender sig til de foreningsaktive og idrætsrelevante i området, men til alle byens indbyggere. Innovation og informationsteknologi: visionen at skabe et hus hvor al bevægelse kan monitoreres på personniveau, således det kan deles via sociale netværker. Idéen er at hver gang én person laver bevægelse i området ude eller inde kan dette måles via sensorer og IT-redskaber. Samlet vil det skabe et overblik over aktivitetsniveauet i området samtidig med, at man på eksempelvis personniveau og gadeniveau vil kunne beregne gennemsnit, lave sammenligninger og samtidigt motivere en positiv adfærd. Med monitorering gives der en unik mulighed for at kunne lave eksperimenter og undersøgelser om en hel bys sundhed og trivsel: sport, leg, læring og forskning ved brug af nyeste teknologi og simulatorer. Sluttelig skal det i denne sammenhæng også noteres, at projektgruppen har opstartet et samarbejde med Region Midtjyllands innovationscenter Midtlab, som har præsenteret konkrete ideer med muligheden for at skabe et samarbejde med forskergrupper inden for folkesundhedsvidenskab og idræt. Fleksibilitet og åbenhed: visionen er at skabe et hus, hvor både adgangen til huset, bookingssystemet og huset indretning er fleksibel og imødekommende. Det er afgørende at huset indrettes med så stor grad af fleksibilitet i anvendelsesmuligheder, Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 2
3 at man via det rigtige inventar og den rigtige teknologi, kan få opfyldt alles ønsker og her igennem fremtidssikre huset. For at få belægningsgraden så høj som mulig, skal alle have adgang til booking via sociale medier eller hjemmeside. Gennemsigtighed skal betyde at aflysninger og tomme tider inviterer og inspirerer til andres spontane brug. Bæredygtighed: målet er at bæredygtighed skal være kendetegnende for hele projektet. Dette gælder både i forhold til materialevalg i forbindelse med renoveringen, men i særdeleshed også i forhold til den efterfølgende drift af huset. Alle nye tiltag skal tænkes ind i en bæredygtig ramme. Konklusion Det er vores ambition, at det kommende hus bliver et socialt, sportsligt, teknologisk, innovativt og kulturelt samlingspunkt, ikke bare i Skibbild-Nøvling, men for hele området, og som via indendørs såvel som udendørs faciliteter binder hele området sammen, både fysisk og mentalt. Vi ønsker at skabe et hus, hvor der genereres aktivitet, læring, viden, øget sundhed, trivsel og fællesskab, alt sammen under samme tag med DNV som medspiller og ved at fællesskabet løfter i flok. Vi vil fremtiden! Vi vil være aktive og sikre fortsat er et attraktivt sted ta bosætte sig. Vi vil udvikling. Vi vil være de første på området, der får et unikt samarbejde i gang med et stort sygehus. Vi vil være med til at løfte Herning Kommunes image som trendsætter, dem der går forrest og får tingene til at ske. Vi tro på værdierne i et landbysamfund, at disse også har deres ret i samfundet og at vi kan være med til at skabe nogle sunde, videbegærlige og innovative borgere, der i høj grad kan bidrage til Herning Kommune specifikt og samfundet generelt. Projektets betydning for lokalsamfundet i Skibbild-Nøvling I det følgende uddybes dette projekts betydning for idrætsforeningerne og dagtilbud, herunder skole, i Skibbild-Nøvling. Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 3
4 Projektets betydning for foreningslivet i Skibbild-Nøvling Det forventes at der som følge af det nye hus i Skibbild-Nøvling, kan genereres flere medlemmer til byens idrætsforeninger, i første omgang til eksisterende hold, i anden omgang til hold som udspringer af de nye, fleksible og informationsteknologiske faciliteter i huset. Vores forventning er, at denne tilgang vil ske på grund af det flow og den gennemsigtighed, som kommer til at kendetegne huset og dets faciliteter. Det vil sige, at det forventes at den fleksible adgang til husets aktiviteter samt det forhold, at det bliver muligt at observere samtlige aktiviteter i huset, på tværs af huset, bliver en motivationsfaktor af stor betydning for både aktivitetsniveauet i huset og for idrætsforeningerne i Skibbild-Nøvling. Som bekendt indebærer den nye skolereform, at idræt og bevægelse fremadrettet kommer til at indgå som en væsentlig del af eleverne skoledag. Derfor ser vi et stort potentiale i, at byens idrætsforeninger, Midgaarden og Nøvling Skole, som med dette projekt får til huse under samme tag, kan indgå i et samarbejde om idræt og bevægelse i skolen til gavn for såvel idrætsforeningerne og Midgaarden som Nøvling Skole og dens lærere og elever. Integration af Midgaarden, dagtilbud for børn i aldersgruppen 0-10 år, og Nøvling Skole, SNild i det informationsteknologiske Multicenter Skibbild-Nøvling. For at udnytte potentialet i samspillet mellem lærerne på skolen og pædagogerne i Midgaarden bedst muligt, er det optimale at Midgaarden fysisk flyttes til skolen og den nuværende hal, så dagtilbuddet bliver en integreret del sammen med skole og Multicenter. Dette vil medvirke til at skabe bevægelse og liv, når børn afleveres af deres forældre og hentes igen. Forældrene har mulighed for at benytte faciliteterne i Multicenteret såvel ved aflevering eller afhentning, som det nu passer dem bedst, og de har også mulighed for at tage børnene med ind i Multicenteret og være aktive sammen med dem, hvis det er det, de ønsker. Alle aktiviteter i Multicenteret vil være synlige overfor potentielle brugere ligesom den daglige strøm af mennesker (forældre, børn, pædagoger, lærere, Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 4
5 elever blandt andet) vil kunne observeres af de aktive brugere af faciliteterne og være med til at give liv til området. For skoledelen set i forhold til skolereform og for Midgaarden set i forhold til at tilgodese det hele barn er nøgleordene for Snild Sundhed o Opnås blandt andet via undervisning, oplysning, tilbud om et dagligt sundt måltid til såvel børn som voksne, hvor dette måltid indtages i multicenterets cafeteria, der også skal have funktion som kantine for alle de faggrupper, der færdes i Multicenteret, pædagoger, lærere, sundhedspersonale osv. Bevægelse o Opnås blandt andet ved daglig benyttelse af faciliteterne i Multicenteret og i området udendørs såvel i institutionstid som i fritid. Personalegode er ligeledes at kunne benytte sig af faciliteterne. Gennem forskellige og mangeartede måder at kunne bevæge sig på, så det bliver sjovt og udfordrende at kunne bevæge sig på mange måder både i læring og leg; i undervisning og i pauser. Det vil medvirke til at inspirere og sætte gang i fantasien hos børnene. Trivsel o Sættes i højsædet ved at børnehavebørn og skolebørn dagligt ser hinanden og tager del i hinandens hverdage samt ved at dagplejere og dagplejebørn har en ugentlig dag i huset, hvor de deltager i fælles aktiviteter med børnehave og skolebørn. Gruppen af kommende børnehavebørn kender derved huset og de børn, som går i børnehaven og i skolen, ligesom de kommende skolebørn kender de børn, der går i skole og har dagligt mulighed for at lege med dem, kan nemt komme på besøg i de forskellige klasser mm. De store elever kan nemt gå ind til børnehavebørnene for at læse højt for dem; være sammen med dem om en fælles aktivitet i Multicenteret omkring leg og bevægelse; være rollemodeller. Samtidig sættes trivsel i højsædet, da der er rig mulighed for at indlæring kan ske på mange forskellige måder og dermed tilgodese børnenes forskellige behov. Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 5
6 Læring o En af forudsætningerne for at der kan ske læring er at børn trives. Samtidig kan læringen foregå på utallige måder, som klasseundervisning; hold; virtuelt; bevægelse med fokus på bevægelsen; bevægelse med et socialt fokus og bevægelse med et fagligt fokus. Læring kan også være på biblioteket i et stille hjørne. Forståelsen vil kunne øges ved at der er fokus på sundhed, bevægelse, læring, det sociale, inklusionen samtidig med at børnene vil se forskellige faggrupper have sin daglige gang blandt hinanden og opdage, at man ved samarbejde kan udnytte hinandens viden til alles fordel. Læringen vil have optimale muligheder for at øges, når lærerne og pædagogerne arbejder tæt sammen med fokus på henholdsvis det faglig og det pædagogiske. Inklusion o Ved fysisk at have såvel lærere som pædagoger under samme tag, er der mulighed for at udnytte dette til flere fælles møder, hvor både det faglige og det pædagogiske tilgodeses og går op i en højere enhed. Endvidere vil der blive et øget samarbejde mellem de forskellige faggrupper i huset (lærere, pædagoger, sundhedspersonale mfl.), så der generes et rum for udveksling og forøgelse af viden og ideer til læring, bevægelse, sundhed og trivsel til gavn for alle brugere. Endelig er det ikke at foragte, at man, ud over de formelle møder, med en fælles kantine har mulighed for de uformelle ved frokosten, hvor mange ideer også fødes. Denne konstante udveksling af viden og ideer vil bidrage til at inklusionen øges. o Mulighed for etablering af samarbejde omkring undervisning af børn på sygehuset i Gødstrup, enten på sygehuset eller på skolen, hvor det eventuelt kunne ske i forbindelse med genoptræning, hvor disse børn kunne inkluderes i hverdagen på skolen i det omfang, de er i stand til det (set i forhold til sygdom, genoptræning osv.) Fleksibilitet o Alle centerets lokaler kan udnyttes til fulde, da de ikke er optaget i alle dagens timer. Der kan ske undervisning af f.eks. gravide i et klasselokale/skolekøkken; der kan laves kursustilbud i håndværk-og designværkstedet; der kan være en bogklub på biblioteket osv., hvilket kan foregå i såvel dag- som aftentimer. Dette forudsætter en fleksibilitet i Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 6
7 form af et bookingsystem, hvor alle centerets lokaler kan bookes og som er tilgængeligt for alle såvel faggrupper som foreninger samt den almindelige borger. Åbenhed o Med åbne vægge/glasskillevægge er der rig mulighed for åbenhed og synlighed, så man har en fornemmelse af at være en del af et fællesskab, når man er i centeret, hvilket er med til at fremme børns selvværd og dermed også deres selvtillid. Endelig inviterer denne åbenhed også til, at man kommer ind i centeret og bliver en del af dette fællesskab, også selvom man sidder i biblioteket og læser dagens avis, mens ens børnebørn er til gymnastik. Ovennævnte er i vores optik helt i tråd med folkeskolereformen, der træder i kraft august Ydermere kan den fysiske placering af Midgaarden i forbindelse med skole og Multicenter være et incitament for forældre til at lade deres skolebørn fortsat benytte tilbuddet om fritidshjem. Både fordi det er nemt for forældre kun at skulle hente børn et sted, men nok i endnu højere grad fordi børnene ved at være i Midgaarden efter skoletid får mulighed for at benytte de faciliteter i centeret, som der ikke er blevet brugt i skoleregi. Skolebibliotek/offentligt bibliotek i Det Informationsteknologiske Multicenter i Skibbild-Nøvling Biblioteket placeres i centeret med forbindelse til skolen (fysisk), så der er nem adgang til biblioteket for skolens elever og børnehavebørn ligeledes for den almindelige borgere. Bøgerne kommer fra skolens bibliotek og fra Herning Bibliotek og kan lånes af alle i centerets åbningstid via selvbetjening. Skolens bibliotekar er tilstede nogle timer dagligt i forbindelse med undervisning samt udlån til skolens elever. Her kan man låne bøger sætte sig og læse i et stille hjørne læse dagens avis, mens man drikker en kop kaffe benytte computer til at gå på nettet Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 7
8 se på kunst fra lokale kunstnere/børnene fra SNild brevstemme få hjælp fra Herning Kommune en gang om ugen gå til lektiecafé (tilbud til både børn, unge og voksne) Biblioteket er åbent /med glasvægge, så man kan følge med i de aktiviteter, der sker i centeret, hvilket er med til at give følelsen af at være med i fællesskabet. Biblioteket vil trække nogle folk til, der i første omgang ikke kommer for at være fysisk aktive, men som opdager de muligheder, der er for at være aktive uanset alder, og derfor også kommer i gang. For yderligere information kan styregruppen kontaktes. Se evt. Innovationsprojektet Skibbild-Nøvling marts 2014 Side 8
INNOVATIONSCENTER OPSTART AF PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED
Information til Region Midtjylland - Psykiatrien OPSTART AF INNOVATIONSCENTER PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED FOKUS PÅ LOKALOMRÅDET REGION OG KOMMUNE.
Læs mereHVORFOR EN FORENINGS SFO?
FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en
Læs mereSKIBBILD-NØVLING OPSTART AF MULTICENTERPROJEKT I INFORMATIONER OM ØNSKER TIL EN. Information til Herning Kommune
Information til Herning Kommune OPSTART AF MULTICENTERPROJEKT I SKIBBILD-NØVLING INFORMATIONER OM ØNSKER TIL EN FREMTIDIG OMBYGNING OG UDVIDELSE AF HALLEN I SKIBBILD-NØVLING. Projektgruppe for hallen,
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereKommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.
Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereVisioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland
Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereThorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVision. Vision for Kildegården
Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereBørneunivers Hoptrup Marstrup Vilstrup
Børneunivers Hoptrup Marstrup Vilstrup Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Børneuniverset HoptrupMarstrupVilstrup 2017/2018 Forhistorie: Der har i mange år været fokus på vigtigheden af, at der er et
Læs mereN.J. Fjordsgades Skole
N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Nordstjerneskolens SFO.
Mål og indholdsbeskrivelse. Nordstjerneskolens SFO. Nordstjerneskolens SFO er et tilbud til skolebørn fra 0-3 kl. Børnene har mulighed for at benytte tilbuddet i timerne umiddelbart før og efter skoletid,
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereStatus på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015
Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en statusbetragtning på børne- og ungeområdet med jer
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole
De obligatoriske temaer i den lokale mål- og indholdsbeskrivelse: Legen den spontane og den planlagte aktivitet Sundhed i betydningen kost og bevægelse Lektiestøtte Forældresamarbejde Samarbejde og procedurer
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereGodkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne
Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereTryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))
Anbefalinger fra Opgaveudvalget for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år - til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen 25. september 2017 Opgaveudvalget har tre opgaver Forslag til
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereBørnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå
Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereSkolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO
Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mere