Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Transkript

1

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans V. Lund Berit Taul Udgiver Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Medudgiver Danmarks Statistik ISSN ISBN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD HVILKE SAGER SKAL INDBERETTES HVORNÅR SKAL DER SKRIVES RAPPORT HVORDAN INDBERETTER MAN FORELØBIG INDBERETNING ENDELIG INDBERETNING UHELDSOPLYSNINGER STEDOPLYSNINGER ELEMENTOPLYSNINGER PERSONOPLYSNINGER... 34

4 2

5 Forord Denne vejledning beskriver, hvordan informationer om færdselsuheld skal indberettes til Vejsektorens Informations System (VIS). Vejledningen erstatter Danmarks Statistiks grønne vejledning (dst /6 fra januar 1997). I forbindelse med overgangen til elektronisk indberetning foreslog Danmarks Statistiks færdselsuheldsstatistikudvalg FUSU, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en revideret vejledning, hvilket blev besluttet på mødet den 14. september Arbejdsgruppen havde følgende sammensætning: Annemette Lindhardt Olsen, fra 1. marts 2001 afløst af Berit Taul, Danmarks Statistik Birgit Kann, Danmarks Statistik Hanne Moltesen, Rigspolitichefens Dataafdeling Jørn Andreasen, senere afløst af Peter Jentoft Ebdrup, Rigspolitichefens Dataafdeling Henrik Antoniussen, Århus Amt Jesper Sølund, Rådet for Større Færdselssikkerhed Lars Klit, fra 1. november 2000 afløst af Hans Lund, Danmarks TransportForskning Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune Vejdirektoratet har pr. 1. januar 2003 overtaget det grundlæggende arbejde med uheldsstatistikken fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratet har derfor tilrettet vejledningen, som på overtagelsestidspunktet næsten var færdiggjort af ovennævnte arbejdsgruppe, således at den er i overensstemmelse med de ændrede forhold for indberetningssystemet. De oplysninger som bliver indberettet til VIS er helt afgørende for det danske trafiksikkerhedsarbejde, og de positive resultater som er opnået indtil nu. Oplysningerne anvendes i mange uheldsforebyggende aktiviteter: - Lovgivningen - Udarbejdelse af nationale, amtslige og kommunale trafiksikkerhedshandlingsplaner - Forskning i udvikling og forebyggelse af trafikulykker - Vejmyndighedernes udpegning af og tiltag overfor uheldsbelastede steder de såkaldte sorte pletter - Prioritering af politiets indsatser, bl.a. ved udpegning af vejstrækninger til automatisk hastighedskontrol - Udarbejdelse af kampagner - Udarbejdelse af trafikundervisning i skoler - Køreudannelserne Det er derfor vigtigt, at de indberettede oplysninger er så korrekte som muligt, så de kan anvendes til at følge udviklingen, sætte ind over for nye problemer og vurdere effekten af de forebyggende aktiviteter. Det er derfor også vigtigt, at tidsfristerne for indberetning af de endelige uheldsoplysninger overholdes. 3

6 I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at uheldsstatistikken i langt de fleste tilfælde godt kan færdiggøres, selvom eventuelle retslige afgørelser ikke er fuldt afklarede. 1. Hvilke sager skal indberettes Vejledningen omhandler alle færdselsuheldssager, som politiet får kendskab til. Det er dog en forudsætning, at 1. Uheldet har fundet sted på vej, plads eller område, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter (jf. færdselslovens 1), 2. Mindst en af de indblandede trafikanter var kørende. Det betyder, at fx nedenstående uheld ikke er omfattet af indberetningen: eneuheld med fodgængere, uheld med fodgængere mod tog, da tog i denne forbindelse er defineret som en forhindring, og der derfor ikke er noget kørende element, uheld med passagerer, der stiger ind i eller ud af et holdende køretøj, uheld i lufthavne på flysiden. 2. Hvornår skal der skrives rapport Når politiet har fået kendskab til et uheld, som omfattes af beskrivelsen i afsnit 1, er der altid adgang til og i en række tilfælde pligt til at optage rapport (jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 57 af ) 1. Rapport Rapport skal altid optages hvis 1. Der er sket personskade ved uheldet. 2. Der er sket materiel skade på køretøjer, der skønnes at overstige kr. for hvert motorkøretøj eller kr. for anden materiel skade. 3. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, er indblandet, og der er fremsat erstatningskrav mod den pågældende. 4. Politiet tilkaldes til et uheld, hvori personer ansat ved politiet er indblandet. 5. Der efter politiets skøn er udvist er sådan tilsidesættelse af færdselslovgivningen, at dette i sig selv bør give anledning til sigtelse. (Fx hvis uheldet har fundet sted i eller ved et fodgængerfelt, ved ændring af færdselsretning og udsving, i forbindelse med en vigepligtsforseelse herunder udkørsel fra ejendom, plads, vej med vigelinie og lignende overhaling, kørsel med for høj hastighed, åbning af vogndøre eller undladelse af at respektere færdselstavler.) Ikke rapport Uheld uden rapport (påkørselskort/ekstrauheld) kan altså kun være materielskadeuheld med ubetydelige skader. Det kan fx være uheld i forbindelse med glat føre, påkørsler ved bakning og lignende manøvrer ved parkering, på tankstationer og under lignende forhold hvor der køres med lav hastighed. Informationerne fra ekstrauheld bruges typisk af vejmyndighederne som supplement til vurdering af uheldsbelastede steder for at give et bredere billede af problemerne. 1 Beløbsgrænser er med dette cirkulære ændret i forhold til det tidligere cirkulære fra

7 3. Hvordan indberetter man Foreløbig og endelig indberetning foregår elektronisk i Politiets Sagsstyrings- System, forkortet til POLSAS, hvorfra foreløbige og endelige indberetninger overføres til VIS (Vejsektorens Informations System). 3.1 Foreløbig indberetning Den foreløbige indberetning skal foretages inden for én uge efter uheldet, Og benyttes bl.a. til Vejdirektoratets månedlige offentliggørelse af de foreløbige tal for færdselsuheld. Ved den foreløbige indberetning registreres de oplysninger som umiddelbart er tilgængelige, typisk information om selve uheldsstedet, samt antallet af dræbte og tilskadekomne personer. 3.2 Endelig indberetning Den endelige indberetning indeholder den fulde information om uheldet, stedet, elementerne og personerne i uheldet. Den endelige indberetning skal være afsendt centralt til VIS senest 5 uger efter uheldet. Det er derfor vigtigt, at indberetningen i POLSAS er gjort færdig inden da. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at det ikke er nødvendigt at afvente eventuelle retslige afgørelser, for at kunne udfylde den endelige indberetning. I de følgende afsnit gives der en vejledning til de enkelte grupper af oplysninger. I afsnit 4 behandles uheldsoplysninger, i afsnit 5 beskrives elementoplysningerne og afsnit 6 omhandler personoplysningerne. Oversigt over arbejdsgang Vejdirektoratet modtager hver uge et udtræk med politiets færdselsuheldsindberetninger centralt fra POLSAS. Hvert udtræk indeholder såvel endelige indberetninger (uheld, som er afsluttet siden sidste udtræk), som foreløbige indberetninger (uheld, der er sket siden sidste udtræk). 5

8 De modtagne oplysninger kontrolleres for overensstemmelser i de indberettede informationer, fx at der findes information om tilskadekomne personer, når der er tale om et personskadeuheld. I tvivlstilfælde eller ved manglende oplysninger kontaktes politikredsen for at få korrigeret informationen. Når en indberetningen bliver markeret som endelig i POLSAS, låses informationerne for yderligere korrektioner. Opdager man hos politiet senere fejlagtige/mangelfulde indberetninger, er det nødvendigt at henvende sig til den systemansvarlige i politikredsen, der evt. sammen med Rigspolitichefens IT- og Teleafdeling kan sørge for at få låst uheldet op så korrektionerne kan foretages og sikre, at de nye informationer kommer videre i systemet. Opdager vejmyndigheden, at informationer bør korrigeres, skal disse korrektioner for personskadeuheld meddeles til Vejdirektoratet. For materielskade- og ekstrauheld kan vejmyndigheden selv foretage korrektionen direkte i VIS. I VIS har vejmyndighederne adgang til information om uheld. Det er også i VIS, at informationerne suppleres med de administrative vejinformationer, der stedfæster uheldene i forhold til vejnettet og dermed muliggør udpegning af særlige uheldsbelastede steder (sorte pletter). Struktur I indberetningssystemet er oplysningerne grupperet i 3 hovedgrupper: Information der vedrører selve uheldet (herunder information om uheldsstedets geografiske placering), information der vedrører de enkelte involverede elementer og information der vedrører personerne i de enkelte elementer. I POLSAS s grunddel arbejder man med et parts-begreb. Informationer om parter er enten en kombination af information om køretøj og fører eller om passagerer. Det betyder, at der ved overførsel af information til uheldsstatistikken sker en opsplitning af parts-informationen i elementinformationer og personinformationer. Den væsentligste skelnen mellem elementer og parter opstår i forbindelse med elementnummereringen, hvor uheldssystemets nummerering af elementer knytter sig nøje til uheldssituationernes nummerering af elementer. Her kan der altså være forskel mellem elementets nummer og partens nummer. Af hensyn til korrekt information om de enkelte elementer er det vigtigt, at man tildeler informationerne ud fra elementets nummer i de enkelte uheldssituationer. Et eksempel kunne være følgende, jf. uheldsteksten: Part 1 påkører den for højresving holdende part 2 bagfra. 311 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving Her er der altså tale om uheldssituation 311. Af nummereringen i uheldssituationen fremgår det, at den højresvingende skal angives som element nr. 1 og den ligeudkørende som element nr. 2. Dette er altså stik modsat nummereringen af parterne. Elementnummereringen har alene tilknytning til nummereringen i uheldssituationen og har ikke noget med skyld at gøre. For overskuelighedens skyld er det derfor en fordel at nummerere parterne i overensstemmelse med elementnumrene. 6

9 4. Uheldsoplysninger Antal implicerede færdselselementer Antal personer Her anføres hvor mange færdselselementer, der har været impliceret i uheldet. Altså biler, cykler, knallerter, fodgængere mv. Det anføres hvor mange personer, der har været impliceret i uheldet, fordelt på dræbte, tilskadekomne og uskadte. Som uskadte medtages kun førere og fodgængere ikke passagerer. Som tilskadekomst betragtes en tilstand der normalt kræver egentlig behandling hos læge, tandlæge eller har medført hospitalsindlæggelse, herunder også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke som personskade. Antal påkørte forhindringer Beskrivelse af uheldet (I POLSAS kaldet sagens genstand) Her anføres forhindringer på eller uden for kørebanen fx afspærringsmateriel, vejtræer eller autoværn. Beskrivelsen skal indeholde: Beskrivelse af parternes kørselsretning før uheldet og før en eventuel svingning ved angivelse af verdenshjørne og gade/stednavn og beskrivelse af den påtænkte manøvre, startende med part 1. CPR-nummer, registreringsnummer, navne og telefonnumre må ikke skrives i teksten. Hvorledes uheldet er sket, dvs. hvordan parterne har ramt hinanden. (Højre side ved forende, bagende, venstre del etc.). Fremhævelse af særlige omstændigheder ved uheldet. (Fx andre færdselselementer i nærheden af uheldsparterne, formodede årsager til uheldet, sådanne omstændigheder ved uheldsstedet, omgivelserne, personerne, som ikke direkte fremgår af de øvrige registreringer). Eksempler på beskrivelse er: "Part 1 kørte ad Søgårdsvej i vestlig retning og bremsede for et dyr, der løb på vejen. Herved mistede han herredømmet over bilen, som skred ud og rullede rundt inden den endte i den sydlige grøft." "Part 1 kørte i lastbil i sydlig retning. I krydset ved Ringvejen kørte han med ca. 40 km/t ud over vigelinien uden at overholde vigepligten, og påkørte part 2 personbil, der kørte ad Ringvejen i østlig retning." Uheldsdato Ugedag 1 Mandag 2 Tirsdag 3 Onsdag 4 Torsdag 5 Fredag 6 Lørdag 7 Søndag Dag, måned og år anføres. Ugedag oversættes her til en talkode (oplysningen beregnes automatisk på baggrund af uheldsdatoen). Klokkeslæt Tidspunktet for uheldet angives her Tidspunktet angives uden specialtegn. 7

10 Føre Føre angiver føret på kørebanen. 1 Tørt 2 Vådt 3 Glat, sne/is 4 Glat i øvrigt Glat i øvrigt kan være som følge af nedfaldne blade, olie på vejen eller lignende. 99 Uoplyst Sigtforhold Sigtforhold på uheldstidspunktet angives her. 1 Sigtbart 2 Nedsat sigt Ved nedsat sigt forstås, at sigtbarheden er under 100 m. 9 Uoplyst Lysforhold 1 Dagslys 2 Tusmørke 3 Mørke 9 Uoplyst Her beskrives lysforholdene, da uheldet skete. Vejrforhold Her angives vejrforholdene, da uheldet skete. 1 Ingen nedbør 2 Regn 3 Tåge 4 Sne-slud-hagl 5 Stærk blæst Ved stærk blæst menes, at vindstyrken er så stærk, at mindst én af parterne er berørt heraf. 23 Regn-tåge 25 Regn -stærk blæst 34 Tåge-sne-slud-hagl 35 Tåge-stærk blæst 45 Sne-slud-hagl-stærk blæst 99 Uoplyst Vejbelysning 1 Findes ikke 2 Tændt 3 Ikke tændt 9 Uoplyst Her beskrives, om der findes vejbelysningsanlæg, og om dette har været tændt eller slukket. Uheldets art For uheldets art anføres der én kode. 1 Personskadeuheld Hvis der er anført personskade under personoplysningerne skal koden være 1, uanset om der tillige er tale om store materielle skader. 2 Materielskadeuheld, hvor Hvis der ikke er sket personskade, men alene materielskade, der på grund af der på grund af skadens omfanget berettiger til optagelse af rapport, anføres kode 2, uanset om der også omfang er optaget rapport. optages rapport af andre årsager. 3 Materielskadeuheld, hvor der er optaget rapport af andre årsager 4 Materielskadeuheld, hvor der ikke optages rapport Hvis der alene er sket materiel skade og omfanget af skaderne ikke berettiger til optagelse af rapport, men hvor øvrige forhold gør, at der er optaget rapport anføres 3. Uheldsart 4 kaldes hos politiet ofte Påkørselskort og hos vejmyndighederne Ekstrauheld. 8

11 Uheld på vej til eller fra skole 1 Ja 2 Nej Hastighedsbegrænsning på den overordnede vej Der afkrydses kun "ja" i skolevejsuheld, når børn og unge under 18 år er impliceret, og disse er på vej til eller fra skole, uanset det benyttede befordringsmiddel. Skolevejsuheld kan normalt kun være sket mandag til fredag mellem kl. 7 og kl. 17. Hastighedsbegrænsningen skal altid anføres, uanset om det er den skiltede eller den generelle. Den skiltede hastighedsgrænse kan også være midlertidig, fx i forbindelse med vejarbejde. I et kryds mellem veje med forskellige hastighedsbegrænsninger anføres den højest tilladte hastighed i krydset, normalt hastighedsgrænsen på den overordnede vej. Derimod anføres ikke vejledende hastighedsgrænser, fx ved hastighedsdæmpet vej og i sving. (Tavlerne E53 og E41). Køretøjsbestemte hastighedsgrænser anføres heller ikke. 010 km/t 015 km/t 020 km/t 025 km/t 030 km/t 035 km/t 040 km/t 045 km/t 050 km/t 055 km/t 060 km/t 065 km/t 070 km/t 075 km/t 080 km/t 085 km/t 090 km/t 095 km/t 100 km/t 105 km/t 110 km/t 115 km/t 120 km/t 125 km/t 130 km/t 999 Uoplyst Byzoneområde 1 Ja 2 Nej 9 Uoplyst Hvis uheldsstedet befinder sig inden for et område afgrænset af tættere bygget område tavle, E55, angives ja ellers nej. Tavlens tekst bør angives under stednavn. Område afgrænset med blå stedtavle, H45, skal ikke angives som byzone. 9

12 Bebyggelse 1 Forretningsgade 2 Industri- eller kontorkvarter 3 Beboelseskvarter med etageejendomme 4 Villakvarter og anden lav bebyggelse 5 Bebyggelse uden direkte adgang til vejen 6 Ingen eller meget spredt bebyggelse 9 Uoplyst Hvis bebyggelsen er blandet, så der kan være tvivl om bebyggelsesformen, angives det laveste nummer. En forretningsgade med etageejendomme kodes altså som forretningsgade. Vejudformning Her skal den generelle vejudformning ved uheldsstedet beskrives, mens den detaljerede beskrivelse for hvert enkelt element findes under gade/vejtype. Ved kryds forstås alle skæringer i niveau mellem veje. Veje som betjener 3 eller færre husstande betegnes dog som ud-/indkørsel. 1 Kryds, 4 ben 2 Kryds, 3 ben 3 Kryds i øvrigt Kryds i øvrigt omfatter kryds med 5 ben og derover. 4 Rundkørsel 5 Kryds mellem vej og selvstændig sti 6 Ud-/indkørsel 7 Flettestrækning Ved flettestrækning forstås strækning, hvor trafikken skal flette sammen på lige vilkår eller flette ind, fx rampetilslutning ved motorvej. 8 Jernbaneoverskæring 10 Kurve 11 Vej, lige 12 Vejudformning, anden 13 Cykelsti, selvstændig Selvstændig cykelsti er en cykelsti, der ikke forløber i umiddelbar tilknytning til en vej 14 Bro, på 15 Bro, under 99 Uoplyst Uheldssituation Uheldssituationen skal give en objektiv beskrivelse af situationen umiddelbart før uheldet, og inden eventuelle afværgemanøvrer er foretaget. Det er væsentligt at bemærke, at elementnummereringen skal følge den angivne i de enkelte uheldssituationer. Uheldssituationsnummer Der er 10 hovedsituationer med tilhørende enkeltsituationer. Elementnumrene i uheldssituationen skal beskrive de pågældende elementers manøvre og/eller placering umiddelbart før uheldet. I hovedsituationerne 1, 2, 3, 4, 5, 6 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. De må ikke være parkerede, men det ene af dem kan evt. holde stille af trafikale årsager. Derudover kan forekomme andre færdselselementer samt forhindringer på eller uden for kørebanen. De nummereres fra 3 og opefter. Der kan forekomme uheld, hvor politiet ikke får kendskab til den af parterne, der har været medvirkende til uheldet, uden selv at være blevet ramt på grund af afværgemanøvre, fx når det drejer sig om en flugtbilist. Denne ukendte part er også element i uheldet, og situationskoden og elementnummereringen er den samme, uanset om parten er kendt eller ej. 10

13 Uoplyst situation Hovedsituationsnummer efterfulgt af 98 bør så vidt muligt undgås og kun anvendes, når det slet ikke er muligt at indplacere uheldet i én af de specifikke uheldssituationer. Er det slet ikke muligt at placere uheldet i en hovedsituation, kan der angives 999. Ved uoplyst situation er det ekstra vigtigt at beskrive hændelsesforløbet i den kortfattede tekst (sagens genstand). 0 Eneuheld I hovedsituation 0 kan der kun forekomme et færdselselement, der altid skal være kørende. Et element nr. 2 kan være en forhindring udenfor kørebanen (elementarterne 91-97). Elementarterne 80 til 89 (forhindringer på eller over kørebanen) kun forekomme som element nr. 3 eller højere, ellers henvises til hovedsituation 9. Hvis en fører mister herredømmet over sit køretøj i forbindelse med en overhaling og derved kører i en grøft el. lign. betragtes uheldet ikke som et eneuheld, selv om det overhalede element ikke direkte er berørt af uheldet (uheldet er et overhalingsuheld, situation 111). Tilsvarende hvis en fører fx presses i grøften af en modkørende, kodes uheldet som et mødeuheld, situation 242. Situationerne 011 og 012 er eneuheld i forbindelse med ligeudkørsel. Uheldsstedet kan godt være et kryds, hvis føreren ville ligeud, men 011 og 012 kan ikke anvendes ved uheld i vejkurver. 011 Eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeud kørsel, til højre 012 Eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeud kørsel, til venstre Situationerne 021, 022, 023 og 024 er eneuheld i vejkurver. Situationerne skal også anvendes, hvor der på uheldsstedet både er kurve og kryds, hvis føreren ikke havde til hensigt at svinge i krydset Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, venstresvingende til venstre kurve, til højre Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, venstresvingende til højre kurve, til venstre Situation 031 benyttes i 3-benede kryds eller indkørsel i rundkørsel, hvor der ikke forsøges foretaget svingning. Der vil typisk være tale om, at føreren har overset krydset. 031 Eneuheld v/ ligeud kørsel i T-kryds, indkørsel, rundkørsel o.l. 032 Eneuheld v/ svingning i kryds, indkørsel, rundkørsel o.l. Situation 032 benyttes, hvis der er tale om en egentlig svingning i forbindelse med vejkryds/rundkørsel eller ind-/udkørsel. 11

14 Situation 040 anvendes for eneuheld uden forbindelse med kurver eller svingning, hvor køretøjet forbliver på kørebanen. Det vil oftest dreje sig om et styrt med tohjulet køretøj. 040 Eneuheld på kørebanen fx styrt med 2- hjulet køretøj Situation 050 anvendes for eneuheld i forbindelse med vending. 050 Eneuheld i forbindelse med vending 098 Eneuheld Uoplyst situation 1 Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs I hovedsituation 1 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds. I hovedsituation 1 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Element 1 er et køretøj, der overhaler, indhenter eller ændrer vognbane eller retning. Svingningsmanøvre kan ikke forekomme i hovedsituation 1, der henvises i stedet til hovedsituation 3, 4 eller 6. Situationerne 111 og 112 benyttes i forbindelse med overhalinger, uanset om det er i begyndelsen, under eller i afslutningen af en overhaling. Situationerne bruges også, selv om det overhalede køretøj ikke direkte berøres af uheldet Overhaling venstre Overhaling højre om om mellem ligeudkørende samme retning de samme mellem ligeudkøren- retning 140 Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende samme retning 151 Vognbaneskift/ indfletning til venstre samme retning Situation 140 benyttes for uheld ved påkørsel bagfra, og element 2 kan eventuelt holde stille af trafikale grunde. Hvis element 2 derimod er parkeret, hører uheldet hjemme under hovedsituation 7. Hvis element 2 holder stille før højre- eller venstresvingning, kodes i stedet situation 311 eller situation 321. Situation 151 bruges for uheld under vognbaneskift til venstre, herunder start fra højre kantsten, eller under sammenfletning. Hvis det bagfra kommende element umiddelbart før uheldet er trukket til venstre for at overhale, benyttes situation

15 Situation 152 bruges om vognbaneskift til højre, hvis der har været tale om forbikørsel af et eller flere køretøjer. Dette kan kun forekomme på en vej med flere vognbaner i samme retning. 152 Vognbaneskift eller udfletning til højre samme retning Situation 160 benyttes ved uheld, hvor ingen af elementerne har haft til hensigt at skifte vognbane eller flette ind eller ud. Der er altså tale om 2 ligeudkørende, der kommer for tæt på hinanden. 160 Trængning mellem ligeudkørende samme retning Situation 170 benyttes for uheld ved vending foran medkørende. 170 Vending foran medkørende 198 Ligeudkørende på samme vej med samme kurs uoplyst situation 2 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs I hovedsituation 2 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds. I hovedsituation 2 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Element 1 er det køretøj, der overhaler, ændrer vognbane eller retning. (Dog med undtagelse af situation 242) Situation 211, mødeuheld i forbindelse med overhaling, bruges kun, hvis det overhalede køretøj var kørende. Hvis det passerede køretøj var parkeret, kodes uheldet med situation 241 eller situation Mødeuheld ved overhaling 241 Mødeuheld i element 2's kørebanehalvdel 242 Mødeuheld i øvrigt Situationerne 241 og 242 er begge mødeuheld. Hvis det kan afgøres i hvilken kørebanehalvdel uheldet skete, anføres situation 241, og det element, som var i den "forkerte" kørebanehalvdel er element 1. Hvis det ikke kan afgøres, eller hvis uheldet er sket på midten af kørebanen anføres 242, og elementnummereringen er vilkårlig. 13

16 Situation 250 benyttes for uheld ved vending foran modkørende. 250 Vending foran modkørende Situation 270 benyttes kun for bakningsuheld, hvor de 2 elementer kører med modsat kurs. Element 1 er altid den der bakker. 270 Bakning ved kørsel mod færdselsretning 298 Ligeudkørende på samme vej m/ modsat kurs uoplyst situation 3 Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning I hovedsituation 3 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 3 kan også forekomme på lige vej, hvis det ene element svinger fx væk fra kørebanen ved ind-/udkørsler. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et vognbaneskift eller vending. I hovedsituation 3 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. 311 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving 321 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for venstresving I situationerne 311 og 321 er element 1 placeret for enten højre- eller venstresvingning og bliver påkørt bagfra af element 2, som kan være placeret for enten ligeudkørsel eller svingning. Hvis element 1 er ligeudkørende anvendes i stedet situation 140. Situation 311 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med påkørsel bagfra ved udkørsel. I situationerne 312 og 322 foretager element 1 enten højre- eller venstresving ind foran det medkørende element 2. Situation 312 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med udkørsel, hvor element 2 skal fortsætte videre i rundkørslen. 312 Højresving ind foran medkørende 322 Venstresving ind foran medkørende 313 Trængning mellem samtidigt højresvingende samme retning 323 Trængning mellem samtidigt venstresvingende samme retning I situation 313 og 323 foretager elementerne 1 og 2 enten højre- eller venstresving samtidig, ofte i forbindelse med to svingbaner. Situation 313 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med samtidig udkørsel. 398 Kørende på samme vej med samme kurs og svingning uoplyst situation 14

17 4 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning I hovedsituation 4 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 4 kan også forekomme på lige vej, hvis den ene part svinger fx væk fra kørebanen ved ind-/udkørsel. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et vognbaneskift eller en vending. Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. Element 1 og element 2 skal altid være køretøjer, der kører på samme vej eller sti inden svingningen. I situationerne 410 og 440 foretager element 1 enten venstre- eller højresving foran modkørende element Venstresving ind foran modkørende 440 Højresving ind foran modkørende I situationerne 420 og 430 svinger element 1 og element 2 samtidigt Modkørende højre- og Modkørende begge venstresvingende venstresvingende 498 Kørende på samme vej, m/ modsat kurs og med svingning uoplyst situation. 5 Krydsende køretøjer uden svingning I hovedsituation 5 vil uheldene som regel forekomme i et 4-benet kryds, men kan indtræffe i andre former for kryds eller på lige vej, fx hvis en cyklist krydser en vej fra fortov til fortov og bliver ramt af en bil. I hovedsituation 5 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. 510 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra højre 520 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra venstre Ingen af elementerne kan være svingende. Element 1 har i situation 510 modparten kommende fra sin højre side og i situation 520 modparten kommende fra sin venstre side. Bemærk: Elementerne nummereres ikke ud fra evt. skyldsspørgsmål eller fx overtrædelse af vigepligt! Hvis det letter den videre registrering, kan man dog vælge at angive element 1, som det element der har vigepligt. Både element 1 og element 2 skal være ligeudkørende. Hvis der forekommer svingning, hører uheldet hjemme i hovedsituation Krydsende køretøjer uden svingning uoplyst situation Denne situation bør principielt ikke kunne forekomme. 15

18 6 Kørende på krydsende veje med svingning I hovedsituation 6 vil uheldene som regel forekomme i kryds, men kan indtræffe på lige vej, fx hvis en cyklist kommer svingende ud fra en havegang og bliver ramt af en bil. I hovedsituation 6 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Kørselsretningen for element 1 og element 2 skal altid være krydsende retninger, inden svingning foretages. Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. I situationerne 610 og 620 er element 1 højresvingende eller placeret for højresving, mens element 2 er ligeudkørende. Koden 610 anvendes også i forbindelse med uheld i rundkørsel, når et element foretager en indkørsel i rundkørslen. 610 Højresving ud foran "medkørende" krydsende veje 620 Højresving ud foran "modkørende" krydsende veje I situation 641 til 644 svinger både element 1 og element Højre- og venstresvingende køretøjer på svingende køretøjer på Venstre- og højre- krydsende veje krydsende veje Venstresvingende køretøjer på krydsende veje 644 Højresvingende køretøjer på krydsende veje I situationerne 650 og 660 er element 1 venstresvingende eller placeret for venstresving, mens element 2 er ligeudkørende Venstresving ud foran Venstresving ud foran "medkørende" "modkørende" krydsende veje krydsende veje I situation 670 bakker element 1 om et hjørne, mens element 2 kører ligeud. 670 Bakning om hjørne modpart på krydsende vej 698 Kørende på krydsende veje med svingning uoplyst situation 16

19 7 Påkørsel af parkeret køretøj Hovedsituation 7 bruges, når uheldet sker mellem et kørende og et parkeret køretøj, herunder cykel eller knallert. Element 1 er altid kørende, og element 2 er altid parkeret. Parkerede køretøjer kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer. Da som element nr. 3 eller højere. Situation 710 benyttes for uheld med køretøj parkeret i højre side af kørebanen, også når uheldet er sket i forbindelse med en overhaling. 710 Påkørsel af parkeret køretøj i højre gade- eller vejside Situation 720 benyttes for uheld med køretøj parkeret i venstre side af kørebanen. Sker uheldet i forbindelse med en overhaling anvendes situation 111, og det parkerede køretøj angives i stedet som element Påkørsel af parkeret køretøj i venstre gadeeller vejside Situation 740 benyttes for uheld ved åbning af vogndør mod kørebane eller mod fortov/cykelsti. 740 Påkørsel af parkeret/holdende køretøj hvor dør åbnes Situation 751 benyttes kun for uheld i forbindelse med skråparkering og ved parkering på parkeringspladser. 751 Påkørsel af parkeret køretøj ved vinkelret- /skråparkering Situation 752 anvendes om øvrige uheld ved parkeringsmanøvre i øvrigt, uanset om element 1 bakker eller kører fremad i uheldsøjeblikket. 752 Påkørsel af parkeret køretøj ved parkeringsmanøvre i øvrigt 798 Parkeringsuheld uoplyst situation 17

20 8 Fodgængeruheld Hovedsituation 8 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en fodgænger. Køretøjet er altid element 1, og fodgængeren er altid element 2. Fodgængere kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer, men som element nr. 3 eller højere. På strækning Situationerne 811 og 812 kan kun benyttes, når uheldet er sket på en strækning, men aldrig i forbindelse med et vejkryds. I så tilfælde bruges situationerne Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt 820 Passagerer til eller fra busstoppested. Situation 820 benyttes kun ved fodgængeruheld i forbindelse med stoppesteder. Det kan dreje sig om påkørsel af en buspassager, der stiger af eller på bussen eller om uheld med en fodgænger, der krydser kørebanen umiddelbart efter udstigningen af en bus eller for at nå en bus. Et typisk tilfælde vil være en cyklist, der påkører en udstigende buspassagerer. Situation 821 anvendes ved ud- eller indstigning fx i bus, dog kun når denne er i bevægelse. Situationen kan fx opstå i forbindelse med fastklemning i dørene. Personen der stiger af/på kodes som fodgænger. Er køretøjet ikke i bevægelse, er der ikke tale om et færdselsuheld. 821 Ud- eller indstigning fra/i et køretøj i bevægelse Situationerne 831 og 832 bruges for uheld med fodgængere, der helt eller delvis skjult af holdende eller parkerede biler, træder ud på kørebane eller cykelsti. Det er dog ikke nødvendigt at give oplysninger om det parkerede køretøj Fodgængere trådt frem Fodgængere trådt frem bagved holdende foran/ud mellem køretøj holdende køretøjer 835 Fodgængere, der opholder sig på kørebanen Situation 835 anvendes for personer, der opholder sig på kørebanen. Det kan fx være børn, der leger eller en fører, der er stået ud af sin bil og opholder sig ved denne. Hvis en fodgænger derimod standser op midt i krydsningen af en kørebane, skal uheldet kodes i overensstemmelse med denne krydsning, 811 eller 812. Situationerne 841 og 851 benyttes ved uheld med fodgængere gående på langs ad kørebanen, henholdsvis i højre eller i venstre side i fodgængerens færdselsretning. 841 Fodgængere gående i vejens højre side 851 Fodgængere gående i vejens venstre side 18

21 Situation 860 bruges ved uheld med fodgængere på fortove eller andre fodgængerarealer, fx gågader. 860 Fodgængere på fortov, helle eller lignende Krydsuheld Situationerne 871 til 878 benyttes ved uheld med krydsende fodgængere i enhver form for vejkryds eller rundkørsel. 871 Fodgængere fra højre før køretøjs passage af kryds 872 Fodgængere fra venstre før køretøjs passage af kryds 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjs passage af kryds 874 Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds 875 Fodgængere fra venstre efter højresving 876 Fodgængere fra højre efter højresving 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving 878 Fodgængere fra højre efter venstresving 879 Fodgængere i kryds i øvrigt Situation 879 benyttes kun i kryds, og kun såfremt de ovenstående situationer ikke kan benyttes. Situation 880 benyttes ved alle uheld, hvor fodgængere bliver ramt af et bakkende køretøj uanset om det er på strækning eller i kryds. Situationen benyttes også, selvom køretøjet svinger i forbindelse med bakningen. 880 Fodgænger påkørt ved bakning 898 Fodgængeruheld uoplyst situation 19

22 9 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Hovedsituation 9 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en forhindring på eller over kørebanen. Element 1 er altid et køretøj, og element 2 er en forhindring på eller over kørebanen (elementarterne 80-89). Elementarterne 80 til 89 kan i øvrigt forekomme i andre hovedsituationer, da som element nr. 3 eller højere, bortset fra hovedsituation 0, hvor det er som element nr. 2 eller højere. Situation 910 bruges i forbindelse med uheld med dyr (elementart 81). Uheld med en hest uden rytter kodes som 910, hvorimod uheld med en hest med rytter kodes med den tilhørende uheldssituation, da en hest med rytter betragtes som et egentligt færdselselement. 910 Dyr på kørebanen Situation 920 benyttes ved uheld med genstande på eller over kørebanen (elementarterne og 85-89). Den anvendes også ved uheld, hvor der tabes genstande, fx fra en lastbil ned på et andet køretøj. 920 Genstande mv. på eller over kørebanen. Situation 930 benyttes ved uheld med afspærringsmateriel på kørebanen (elementart 84). Husk i denne forbindelse at kontrollere, at der er angivet ja under vejarbejde, hvis afspærringen skyldes vejarbejde. 930 Afspærringsmateriel på kørebanen 940 Jernbanetog og køretøj Situation 940 benyttes ved uheld med jernbanetog (elementart 80), såvel i jernbaneoverskæringer som på havneterræn el. lign. Der skal ikke anføres personoplysninger for personer i toget, da jernbanetog betragtes som en forhindring og ikke et færdselselement. Det betyder også, at uheld mellem fodgængere og jernbanetog ikke betragtes som et færdselsuheld. 998 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen uoplyst situation 999 Uoplyst uheldssituation Såfremt et uheld ikke kan indpasses i én af de ovennævnte situationer, anvendes situation 999. Det er i så fald meget vigtigt at beskrive hændelsesforløbet så udførligt som muligt i uheldsteksten. 20

23 Retning mod hvilken element 1 kørte (før evt. svingning) 1 Nord 2 Nordøst 3 Øst 4 Sydøst 5 Syd 6 Sydvest 7 Vest 8 Nordvest 9 Uoplyst Vejarbejde 1 Ja 2 Nej Retning mod hvilken element 1 kørte (før evt. svingning). Retningen skal vælges for det køretøj, der er element nr. 1 i uheldssituationen. Her anføres om der har været vejarbejde på uheldsstedet. Anvendelse af kørende vedligeholdelsesmateriel med unormalt lav hastighed (fx fejemaskiner) betragtes også som vejarbejde. Ja skal vælges, når en del af det normale færdselsareal (kørebane, cykelsti, fortov) er afspærret på eller ved uheldsstedet. 4.1 Stedoplysninger For at sætte vejmyndighederne i stand til at kunne påføre uheldsoplysningerne administrative vejkoder og kilometreringer, er det nødvendigt med en beskrivelse af, hvor uheldet har fundet sted. Vejkoder og kilometrering er især vigtig i forbindelse med udpegning af de særligt uheldsbelastede steder sorte pletter. Den første del af stedangivelsen tager sigte på den primære vej uheldet er sket på. I forbindelse med uheld i kryds kan der også være tale om at give information om en af de øvrige veje i krydset. I POLSAS betegnes den primære stedsangivelse som Gerningsstedet. Primær vej Kommune Stednavn Vejkode/Adresse Husnummer Kilometer mærke Kommunen angives både med sin kommunekode og navnet. Der er tale om den kommune, hvori uheldet er sket. Denne information anvendes siden hen til at afgøre, hvem hos vejmyndighederne der skal foretage den videre behandling af stedoplysningerne. Hvis uheldet er sket i et område med byzonetavler vil det typisk være navnet på byzonetavlen, man angiver her. I POLSAS er der mulighed for at hente gadenavn og tilhørende vejkode frem fra en kopi af CPR-BBR vejregisteret. Angivelsen er altså vejnavnet med den tilhørende CPR-BBR-vejkode for den primære vej i uheldet. Her angives ud for eller overfor hvilket husnummer uheldet er sket, hvis det sker indenfor bebygget område. På de rutenummererede veje er der langs vejen opsat kantpæle for hver 100 meter med angivelse af kilometer og meter for stedet. Angivelsen på kantpælen skrives her. På kantpælen står kilometeren øverst efterfulgt af en streg og meterdelen i hele hundrede nedenunder. Står der fx 37 og 1 betyder det kilometer 37 og 100 meter. I dette tilfælde skrives 37/100. Det kan forekomme, at der er mere end 1000 meter mellem 2 helkilometerpæle. I disse tilfælde kan der fx stå 46 og 11. Det skrives som 46/1100. Dette er indført for ikke at skulle flytte samtlige kantpæle i forbindelse med omlægning af en vej. 21

24 Lokalitet Her er mulighed for at angive en supplerende beskrivelse af uheldsstedet. Fx Rastepladsen ved Ejer Baunehøj. En anden mulighed kan være frakørselsnumrene på motorvejene. Postnr./By Her angives hvilket postdistrikt uheldet er sket i. Grundpunkt Et grundpunkt benyttes til at placere uheldet mere præcist. Er et uheld fx sket 20 meter nord for et kryds, kan man her skrive Krydset. Informationen om hvilket kryds skal da fremgå af informationerne om primær og sekundær vej. Afstand fra grundpunkt Er afstanden i meter fra grundpunktet, hvor uheldet skete, i eksemplet 20. Mod Sekundær vej Kommune Sekundær vej/adresse Husnummer Er retningen (N, Ø, S, V) i forhold til grundpunktet afstanden skal måles, i eksemplet N. Er uheldet sket i et kryds eller i nærheden af et kryds kan der være tale om at angive information om den sekundære vej. Det er vigtigt kun at anføre disse informationer, hvis der faktisk er tale om et uheld i forbindelse med et kryds. Veje, der fx krydser på en bro skal ikke angives. Dette kan i stedet evt. skrives i lokalitet som Under bro ved Rævehøjvej. Denne vil normalt være identisk med kommunekoden for den primære, men i enkelte tilfælde ved kommunegrænserne kan de være forskel. I lighed med Vejkode/Adresse for primær vej kan denne information slås op i POLSAS. Her er mulighed for tillige at angive et husnummer for den sekundære vej. 22

25 5. Elementoplysninger Element nr. Der anvendes fortløbende nummerering, startende med 1. Husk, at element nr. 1 og 2 skal knytte sig til uheldssituationens nummerering af elementer. Færdselselement Elementart I POLSAS bliver det første bud for de registreringspligtige køretøjer hentet fra Art/anvendelseskoden. Det er derfor vigtig at være opmærksom på om køretøjet fx har været anvendt som skolebus. For udrykningskøretøjer uden udrykning anvendes den elementart, som svarer til køretøjets art. For politibil eller ambulance anvendes fx kode 11. Elementartnummeret kan efterfølges af et bogstav, der har følgende betydning: A Påhængsvogn, sættevogn, køretøj der slæbes, sidevogn og lign. eller fodgænger der trækker cykel B Barnevogn (benyttes kun ved fodgænger) C Campingvogn S Skolebus 01 Hest med rytter 01A Hestevogn 11 Personbil 11A Personbil med påhængsvogn 11C Personbil med campingvogn 11S Personbil anvendt som skolebus 12 Hyrevogn 12S Hyrevogn anvendt som skolebus 13 Køretøj kg under udrykning 13A Køretøj kg under udrykning med påhængsvogn 21 Varebil kg totalvægt 21A Varebil kg totalvægt med påhængsvogn 21C Varebil kg totalvægt med campingvogn 22 Varebil kg totalvægt 22A Varebil kg totalvægt med påhængsvogn 22C Varebil kg totalvægt med campingvogn En parkeret påhængsvogn kodes med talkoden for det køretøj, den normalt trækkes af. Fx kodes en parkeret campingvogn 11C. Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn. 23

26 Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn. 31 Lastbil over kg totalvægt 31A Lastbil med påhængsvogn 31C Lastbil med campingvogn eller skur vogn 32 Forvogn til sættevogn 32A Sættevognstog 33 Rutebus 33A Rutebus med påhængsvogn eller ledbus 33S Rutebus anvendt som skolebus 34 Bus i øvrigt 34A Bus i øvrigt med påhængsvogn eller ledbus 34C Autocamper 34S Bus i øvrigt anvendt som skolebus 35 Bil over kg totalvægt under udrykning 35A Biler over kg totalvægt under udrykning m.påhængsvogn 36 Traktor 36A Traktor med påhængsvogn eller markredskab 37 Motorredskab Kode 37 angiver motorredskaber som gummiged mv. 37A Motorredskab med påhængsvogn 41 Motorcykel 41A Motorcykel med påhængsvogn eller sidevogn eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg 44 Knallert-45 med konstruktive ændringer 45 Knallert Knallert-30 med konstruktive ændringer 51 Knallert Cykel 61A Cykel med anhænger 61B Cykel med barn i barnesæde 61H Cykel med hund i snor 71 Fodgænger 71A Fodgænger trækkende med cykel, rollator el. lign. 71B Fodgænger med barnevogn el. klapvogn Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Kode 42 benyttes for 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, hvortil der kræves kørekort. Kode 44 og 45 refererer til det der i Færdselsloven betegnes stor knallert. Kode 50 og 51 refererer til det der i Færdselsloven betegnes lille knallert. 24

27 72 Fodgænger på hjul, (rulleskøjter, kørestol el. lign.) 79 Flygtet ukendt elementart 99 Uoplyst Forhindringer på eller over kørebanen 80 Jernbanetog 81 Dyr 82 Sten, roer eller lignende løse genstande 83 Jord, grusbunker eller bygningsmateriel 84 Afspærringsmateriel el. lign 85 Hastighedsdæmpende foranstaltninger 86 Container 87 Hul i jorden 88 Forhindringer over vejen, (bro, portal, luftledninger el. lign.) 89 Andet på eller over kørebanen Kode 72 benyttes for en person, der bevæger sig på hjul, uden at der er tale om et egentligt køretøj. Det kan dreje sig om rulleskøjter/-ski, skateboard, kørestol eller legevogn. Hvis der har været anvendt afspærringsmateriel til vejarbejde, skal uheldet kodes som et vejarbejdsuheld jf. afsnit 4. Forhindringer uden for kørebanen 91 Vejtræ (træer i rabat eller på fortov) 92 Træer, andre (i have, mark eller lignende) 93 Autoværn i midterrabat 94 Autoværn i øvrigt 95 Lysmast, vejskilt, hellefyr, rækværk el. lign. 96 Husmur eller vinduesfacade 97 Andet uden for kørebanen Gade- eller vejtype Vejtyperne opdeles efter antallet af kørespor for hele vejen. Man skal ikke tage hensyn til, at en vej fx i nærheden af et kryds er udvidet med ekstra kørespor, svingbaner, midterheller eller lignende over en kortere strækning, men man skal bruge den kode, der beskriver vejtypen før udvidelsen ved krydset. 23 Motorvej 3 spor i alt eller færre 24 Motorvej 4 spor i alt 25 Motorvej 5 spor i alt 26 Motorvej 6 spor i alt 27 Motorvej 7 spor i alt eller flere 31 Motortrafikvej 1 spor i alt Meget smalle asfalterede veje kodes som "vej i øvrigt 1 spor i alt." En motorvej skal være afmærket med tavlen, E42. Motorvejsramper kodes (se nedenfor). En motortrafikvej skal være afmærket med tavlen, E43. Ramper kodes (se nedenfor). 25

28 32 Motortrafikvej 2 spor i alt 33 Motortrafikvej 3 spor i alt 34 Motortrafikvej 4 spor i alt eller flere 41 Rampe ved motorvej eller lignende 1 spor i alt 42 Rampe ved motorvej eller lignende 2 spor i alt 43 Rampe ved motorvej eller lignende 3 spor i alt eller flere 52 Vej med midterrabat 2 spor i alt 53 Vej med midterrabat 3 spor i alt 54 Vej med midterrabat 4 spor i alt eller flere 55 Vej i øvrigt 1 spor i alt Øvrige veje eller gader. 56 Vej i øvrigt 2 spor i alt 57 Vej i øvrigt 3 spor i alt 58 Vej i øvrigt 4 spor i alt eller flere 61 Fartdæmpet vej vejl. hastighed 20/25 km/t Ramper leder trafik til og fra motorveje eller motortrafikveje. Af hensyn til stedfæstelsen er det vigtigt, at det af uheldsteksten fremgår, at mindst ét element kører ad rampen. Hvis uheldet et sket på selve flettestrækningen, skal dette også fremgå af uheldsteksten. Fx en større landevej eller en større bygade. Bemærk, at en midterhelle ved et vejkryds ikke i sig selv regnes som midterrabat. Trafiksaneret gade eller vej med bump, indsnævringer o.lign.. 62 Fartdæmpet vej vejl. hastighed 30/35 km/t 63 Fartdæmpet vej vejl. hastighed 40 km/t eller mere 64 Fartdæmpet vej i øvrigt 71 Opholds- og legeområde Egentligt opholds og legeområde skal være afmærket med tavlen, E Gågade 81 Selvstændig sti udenfor kørebanen 82 Parkeringsplads 83 Plads, havneterræn eller lignende 84 Udkørsel fra/til ejendom/mark/servicestation/p -plads el. lign. Ved selvstændig sti forstås bl.a. en sti, der løber mindst 10 m. fra vejen. 26

29 Cykelstiens udformning 1 Ikke cyklist/ knallertkører 2 Dobbeltrettet cykelsti 3 Enkeltrettet cykelsti 4 Kant-/cykelbane 5 Ingen cykelsti/-bane eller kantbane 9 Uoplyst "Cykelstiens udformning", "cykelstiens forløb ved kryds" og "anvendelse af cykelsti" beskriver cykelstien og den måde, cyklisten eller knallertkøreren har kørt på. Er der ikke tale om en cykel eller knallert, udfyldes disse variable med 1- taller. Cykelstiens udformning beskriver om der findes cykelsti/-bane eller kantbane. En cykelbane er afmærket med cykelsymboler og med status som en cykelsti. En kantbane betragtes som et stykke af vejen. Cykelstiens forløb ved Her beskrives cykelstiens eller cykelbanens forløb ved et evt. kryds. kryds 1 Ikke cyklist /knallertkører 2 Ikke krydsuheld 3 Cykelsti gennem kryds Kode 3 anvendes i de tilfælde, hvor stien er ført ubrudt gennem krydset. Ofte vil stien være hævet, og der kan eventuelt være brolægning. 4 Cykelfelt markeret gennem kryds Kode 4 anvendes i de situationer, hvor der ved punkteret længdeafmærkning eller afvigende belægning (blå, rød, grå eller lignende) helt eller delvist er markeret, hvordan cyklisten eller knallertkøreren bør færdes gennem krydset. 5 Ingen markering for cyklist/knallertkører 6 Afkortet cykelsti Kode 6 skal anvendes, hvis cyklisten eller knallertkøreren har anvendt den eksisterende cykelsti/-bane. Selvom en sti afbrydes eller ophører før et kryds, skal det anføres, at stien er anvendt, hvis cyklisten eller knallertkøreren kom fra stien. 9 Uoplyst Anvendelse af cykelsti 1 Ikke cyklist/ knallertkører 2 Cyklist/knallertkører på fodgængerareal 7 Cykelsti/-bane eller kantbane anvendt 8 Cykelsti/-bane eller kantbane ikke anvendt 9 Uoplyst Her beskrives cyklistens/knallertkørerens anvendelse af cykelsti/cykelbane. Kode 2 anvendes, når der er kørt på fortov, i fodgængerovergang og lign. 27

30 Eksempler på anvendelse af koder for "cykelstiens udformning", "anvendelse af cykelsti," cykelstienss forløb v. kryds. Dobbeltrettet cykelsti bil rammer cyklist Dobbeltrettet sti Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti. Cykelstiens forkøb v. kryds Kode 5 ingen markering for cyklist/knallertkører. Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt. Bil rammer cyklist, der ikke anvender cykelsti Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 2 ikke krydsuheld. Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller kantbane ikke anvendt. Cykelsti afkortet Cykelsti Kantbane Kantbane Cykelbane Dobbeltrettet sti Cykelsti Cykelbane Afkortet cykelsti bil rammer cyklist ved kryds Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 6 afkortet cykelsti. Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt. Sidevej uden cykelsti/-bane eller kantbane bil rammer cyklist fra sidevej Cykelstiens udformning Kode 5 ingen cykelsti/-bane eller kantbane. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 5 ingen markering for cyklist/knallertkører. Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller kantbane ikke anvendt. Bil rammer cyklist, der på en vej med kantbane passerer et kryds med kantbanen markeret gennem krydset Cykelstiens udformning Kode 4 kant/cykelbane. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 3 cykelsti markeret gennem kryds. Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt. Bil rammer cyklist, der på en vej med cykelbane passerer et kryds med cykelfelt markeret i krydset Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti Cykelstiens forløb v. kryds Kode 4 cykelfelt markeret gennem kryds Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt 28