TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

Transkript

1 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

2 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 4 GENEREL UDVIKLING... 5 Transportmidler Ulykkessituationer Alder Spiritusulykker Regioner Politikredse Vejtyper TABELLER

3 OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2013 For alle grupper er tallene i 1. kvartal 2013 de laveste tal set de sidste 10 år. Det er dog på nær dræbte, hvor antallet på 42 er identisk med antallet for 1. kvartal Både antallet af personskadeulykker og antallet af personskader i 1. kvartal er mere end halveret siden Sammenligning med forventningen I forhold til de forventede værdier, baseret på de seneste 10 års udvikling, afviger ingen af grupperne markant fra forventningen. Sammenligning med 1. kvartal 2012 I 1. kvartal 2013 er der ingen markante afvigelser i forhold til de forventede generelle tal og de generelle tal for 1. kvartal Generelt gælder det dog, at både antallet af ulykker og antallet af personskader er lavere i 2013 i forhold til Især antallet af personskader for motorcyklister og cyklister er lavere. Også antallet af spiritusulykker er faldet. Månedsfordeling Kun for lettere tilskadekomne skiller januar 2013 sig ud med et markant højere antal end forventet (113 mod 86). Antallet er dog lavere end de 151 i januar Transportmiddel Udviklingen for de forskellige transportmidler i år og de seneste 10 år viser, at den mest positive udvikling siden udgangen af 2003 ses for knallert 45, som er faldet med 78 %, mens den mindst positive er personskader hos motorcykel, fodgængere og cyklister som er faldet henholdsvis 51 %, 48 % og 50 %. Fodgængere, cyklister og motorcyklister ligger på samme niveau i 1. kvartal Tilsvarende ligger knallert 30 og personbiler på samme niveau, men lavere. Knallert 45 ligger lavest. Specielt ligger personskader med motorcykel og cykel i 1. kvartal 2013 markant lavere end forventningen og lavere end i 1. kvartal Ulykkessituation Ligesom det er tilfældet i tidligere kvartaler og i tidligere år, ses der flest personskadeulykker ved eneulykker. I 1. kvartal 2013 ses der intet, der tyder på, at fordelingen på ulykkessituationer afviger fra normalen. Omkring en femtedel af personskadeulykker i 1. kvartal 2013 er eneulykker og knap en ottendedel er indhentningsulykker. Alder Der ses kun én markant afvigelse for personskadernes fordeling på alder og transportmiddel i 1. kvartal Det er i forbindelse med personskader for cyklister i aldersgruppen år, som er markant lavere end forventet og også markant lavere end i 1. kvartal

4 Spiritusulykker Der er markant færre personskadeulykker med spirituspåvirkning i 1. kvartal 2013 i forhold til forventningen og 1. kvartal Andelen af materielskadeulykker med spiritus er også markant lavere end forventet, men det er alene lavere end i 1. kvartal Regioner Den mest negative udvikling i 1. kvartal 2013 ses i Nordjylland, hvor der er markant flere tilskadekomne end forventet. Omvendt har udviklingen i antallet af tilskadekomne været positiv i Hovedstaden, hvor antallet er både markant under forventningen og under 1. kvartal Antallet af personskadeulykker og personskader i 1. kvartal er stort set halveret på 10 år i samtlige regioner. Det største fald over de 10 år ses i hovedstaden, hvor der i 1. kvartal 2013 er 48 % færre tilskadekomne end i 1. kvartal Politikredse For politikredsene ses stort set den samme udvikling i antallet af personskader i hovedstadsområdet, på Øerne og i Jylland de seneste 10 år. Bornholm varierer dog en del gennem årene på grund af de små tal. I alle tre områder er antallet af personskader i 1. kvartal mere end halveret. I Jylland er faldet mindst med 60 %, mens det er størst i Hovedstadsområdet med 74 %. For Sydsjællands og Lolland/ Falsters politikreds samt Københavns politikreds er der tale om et markant lavere antal af personskadeulykker og tilskadekomne i forhold til det forventede og også i forhold til 1. kvartal Vejtyper Det største fald i antallet af personskader i år og de seneste 10 år er sket på motorvej og øvrige statsveje, men også øvrige kommuneveje er stort set faldet lige så meget. Niveauet for motorveje, øvrige statsveje og øvrige kommuneveje er stort set ens i 1. kvartal 2013, når man ser på udviklingen i forhold til 4. kvartal Motortrafikvejene er lidt lavere, men her er der store variationer over årene på grund af de små tal. 4

5 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 1. kvartal Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 1. kvartal 2013 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som illustrerer den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 1. kvartal 2013 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 1. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2003 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist en række hovedoplysninger for 1. kvartal Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomne. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Selvmord eller dødsfald som følge af sygdom før ulykken, fx hjertestop, regnes ikke med som dræbte. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end 0,50 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel, menes der, med mindre andet er anført, at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at det aktuelle kvartalstal er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). 5

6 GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 1. kvartal de seneste 11 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 1. kvartal for 2013 sammenlignet med 1. kvartal i de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 1. kvartal 2013 er med 548 det laveste for 1. kvartal i perioden. Antallet er lavere end i 1. kvartal Antallet er faldet med 19 % i forhold til 1. kvartal I forhold til 1. kvartal 2003 er antallet af personskadeulykker faldet med 62 %. Antallet har været generelt faldende i perioden. I 1. kvartal 2013 ses det tredje laveste antal materielskadeulykker for 1. kvartal siden Her er antallet faldet 8 % i forhold til 1. kvartal Antallet er faldet med 23 % i forhold til Antallet af dræbte er med 35 i 1. kvartal 2013 klart det laveste for 1. kvartal siden Antallet er 17 % lavere end i 2012 og 61 % lavere end i Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne begge de laveste set for 1. kvartal siden Her er faldet på 17 % for alvorligt tilskadekomne og 25 % for lettere tilskadekomne i forhold til Faldet i forhold til 2003 er på 59 % for alvorligt tilskadekomne og 71 % for lettere tilskadekomne. Alle personskader er dermed ligeledes faldet i forhold til 1. kvartal 2012, og er de laveste antal set for 1. kvartal set tilbage til I forhold til 1. kvartal 2012 er faldet på 21 % og i forhold til 1. kvartal %. I forhold til de forventede tal for 1. kvartal 2013 er der ingen markante afvigelser. Figurene på næste side viser den generelle udvikling de seneste 11 år. På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med blå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med grå søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader i 1. kvartal for årene ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade

7 FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 1. kvartal 2003 til 1. kvartal ULYKKER MED PERSONSKADE Antal i 1. kvartal Udvikling 3000 ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE ANTAL DRÆBTE 1200 ALVORLIGE PERSONSKADER LETTERE PERSONSKADER 3000 ALLE PERSONSKADER

8 Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver er der et dyk omkring starten af Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september Fra omkring 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal 2010, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. For personskadeulykker, lettere personskader og personskader i alt er udviklingen stort set stagneret siden 1. kvartal 2010 og derefter med et lille fald fra slutningen af 2011 og ind i 1. kvartal Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud fra starten af Faldet efterfølges af en stigning fra starten af 2011, som fra 2012 er afløst af et fald. Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2003 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stigning fra starten af 2010 efterfulgt af et fald i 2011, som fra 2. kvartal 2012 afløses af en stagnation, men på et væsentligt lavere niveau end tidligere. Specielle omstændigheder ved 1. kvartal På figur 1 ses det tydeligt, at 1. kvartal er det klart laveste kvartal for samtlige år i samtlige kategorier, mens 2., 3. og 4. kvartal generelt er på mere ens niveau hvert enkelt år. I gennemsnit for sker 21 % af alle personskadeulykker og 23 % af alle materielskadeulykker. Det er velkendt, at vejrforhold kan have stor indflydelse på trafiksikkerheden både i positiv og negativ retning. 1. kvartal omfatter månederne januar, februar og marts. Det er således et kvartal, der oftest er præget af vinterforhold. På den ene side kan dårligt vejr med megen sne og glatte veje forårsage flere glatføreulykker. Omvendt kan vejret have indflydelse på trafikmængden og få færre trafikanter på vejene. Især visse trafikantgrupper vil typisk være næsten fraværende ved meget dårligt vejr. Dette gælder f.eks. motorcyklister, og cyklister, hvorimod der typisk ses flere ulykker med fodgængere i vintermånederne. De seneste 10 år ses der f.eks. klart flest personskader med motorcykler i 2. kvartal og 3. kvartal. Månedsfordeling 1. kvartal Opdeles ulykker og personskader på måneder, er der kun en enkelt markant afvigelse i forhold til de forventede tal: Lettere tilskadekomne: Januar: Der er 113 lettere tilskadekomne svarende til 31 % højere end forventet. Antallet er dog lavere end januar 2012, hvor der var 151 lettere tilskadekomne. Tallene for 1. kvartal varierer typisk en del fra år til år, bl.a. afhængig af mængden af sne. 1. kvartal 2013 har generelt holdt sig lavt, selvom der ikke var helt så megen sne som i 2010, 2011 og

9 TRANSPORTMIDLER FIGUR 2 Indeks 1. kvartal 2013 sammenlignet med udviklingen i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 2003 er sat til Cykel Motorcykel Knallert 30 Fodgænger 60 Personbil Knallert Personskader i 4. kvartal I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader for de seks viste transportmidler har haft forskellig udvikling de seneste 10 år: Udviklingen i antallet af personskader på cykel har indtil starten af 2011 fulgt udviklingen i antallet af personskader i personbil ret tæt. Antallet af personskader på cykel som sum af seneste 4 kvartaler var lavest i slutningen af 2010, hvor der var 53 % færre end i 4. kvartal Siden da er udviklingen vendt, og en stigning er indtrådt. I 3. kvartal 2012 vender udviklingen dog igen, og indeks er nu på 50, hvilket betyder, at antallet er 50 % lavere end i 4. kvartal Det fremgår tydeligt af figuren, at antallet af personskader på cykler siden starten af 2011 er begyndt at udvikle sig mindre positivt end for de øvrige transportmidler, men det ser ud til at udviklingen igen er vendt i Personskader på knallert 30/lille knallert varierer en del gennem årene. Antallet toppede ved starten af 2003, men er faldet indtil midten af 2006, hvor der indtrådte en kraftig stigning. Fra midten af 2008 er der dog et fald, som fortsætter ind i 1. kvartal I 1. kvartal 2013 ligger indeks for personskader med lille knallert på 37 i forhold til udgangsåret Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 63 % siden 4. kvartal Personskader med lille knallert har siden starten af 2010 stort set fulgt udviklingen for personskader i personbil. Personskader på motorcykel pr. 1. kvartal 2013 er på indeks 49 i forhold til 4. kvartal Det svarer til et fald på 51 % siden 4. kvartal Personskader på motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra 9

10 midten af 2006, som topper med udgangen af Derefter falder personskader på motorcykel svagt indtil slutningen af 2009, hvorefter faldet bliver kraftigere. Fra 3. kvartal 2010 indtræder igen en meget let stigning, som er fortsat i 1. kvartal Fra 2. kvartal 2012 er antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler igen faldet. Personskader på knallert 45/stor knallert varierer også en del grundet små tal. Personskader på stor knallert ligger pr. 1. kvartal 2013 betydeligt lavere end i udgangsåret Indekset er på 22 i 1. kvartal 2011 set i forhold 4. kvartal 2003, hvilket betyder at antallet er personskader er faldet 78 % på 10 år. En medvirkende forklaring kan være, at der ikke længere er så mange køretøjer af denne type på vejene. Personskader med fodgængere følger indtil slutningen af 2009 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret. Der ser dog ud til at være et fald på det seneste. Indeks er i 1. kvartal 2013 på 52 set i forhold til 4. kvartal Det svarer til et fald på 48 % siden udgangsåret. I 1. kvartal 2013 er tallene for dræbte fordelt på transportmiddel så små, bortset fra i personbil, at der ikke kan siges noget i forhold til forventningen. Derudover ses der i 1. kvartal 2013 følgende få markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt: Der er 34 personskader i varebil, hvilket er markant højere end forventet. Det er også højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 29 personskader i varebil. Der er 5 personskader med motorcykel svarende til 69 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 16 personskader med motorcykel. Der er 106 personskader med cykel, hvilket er markant lavere en forventet. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 186 personskader med cykel. Alvorligt tilskadekomne: Der er 162 alvorligt tilskadekomne i personbil svarende til 22 % højere end forventet. Dette er dog næsten samme antal som i 1. kvartal 2012, hvor der var 166 alvorligt tilskadekomne i personbil. Der er 17 alvorligt tilskadekomne i varebil, hvilket er markant højere end de forventede 3. Det er dog ikke højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 18. Der er 3 alvorligt tilskadekomne på motorcykel, hvilket er markant lavere end de forventede 14. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 12. Der er 65 alvorligt tilskadekomne cyklister, hvilket er markant lavere end de forventede 86. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 111 alvorligt tilskadekomne cyklister. Lettere tilskadekomne: Der er 15 lettere tilskadekomne i varebil, hvilket er markant højere end de forventede 3. Det er alene højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 11 lettere tilskadekomne i varebil. Der er 33 lettere tilskadekomne cyklister, hvilket er markant lavere end de forventede 51. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 71 lettere tilskadekomne cyklister. 10

11 11

12 ULYKKESSITUATIONER FIGUR 3 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade Hovedsituation Figur 3 viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer for 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal i de 5 foregående år. De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 12

13 Som det ses på figur 3, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der er færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande på vejen. Dette er ikke specielt for 1. kvartal, men et mønster som ses hele året. Ser man på gennemsnittet for 1. kvartal de seneste fem år, som vises på figur 3, er fordelingen stort set lig fordelingen i 1. kvartal I 1. kvartal 2013 er der - som gennemsnitligt - flest eneulykker med 25 % af personskadeulykkerne i 1. kvartal Der er næst flest indhentningsulykker (hovedsituation 1) med 16 % af ulykkerne i 1. kvartal Der kan er følgende få markante ændring for 1. kvartal 2013 i forhold til den beregnede forventning for ulykkessituationerne: Hovedsituation 0, eneulykker: Der er sket 139 personskadeulykker, hvilket svarer til 20 % højere end forventet. Det er også højere end 1. kvartal 2012, hvor der var 133 personskadeulykker. Hovedsituation 3, krydsningsulykker samme retning: Der er sket 40 personskadeulykker, hvilket svarer til 31 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 1. kvartal 2012, hvor der var 61 personskadeulykker. Hovedsituation 6, krydsningsulykker modsatte veje: Der er sket 40 personskadeulykker, hvilket svarer til 34 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 80 personskadeulykker. Desuden er der et par enkelte markante ændring for 1. kvartal 2013 i forhold til den beregnede forventning for partskombinationerne: Personbil-cykel: Der er sket 79 personskadeulykker, hvilket svarer til 25 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 1. kvartal 2012, hvor der var 144 personskadeulykker. Det er primært i forbindelse med krydsningsulykker uden svingning, at faldet ses. Personbil-fodgænger: Der er sket 66 personskadeulykker, hvilket svarer til 40 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 1. kvartal 2012, hvor der var 90 personskadeulykker. 13

14 ALDER Der er i 1. kvartal 2013 kun en enkelt afvigelse i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal: Aldersgruppen år: Der er 59 personskader med cykel svarende til 26 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 102 personskader. FIGUR 4 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 1. kvartal Antal lettere alvorlig dræbt >= 90 Alder Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 23 år. Det kan formentlig forklares med, at unge fra alderen 16 år og opefter er nye trafikanter som bilister eller knallertførere, og de er derfor mindre rutinerede. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. 14

15 Aldersgruppen år dækker 28 % af personskaderne i 1. kvartal Der er relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år og for ældre over 65 år. 6 % af alle personskader i 1. kvartal 2013 er blandt børn under 16 år, mens 13 % er blandt ældre over 64 år. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre over 64 år med alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. 20 % af de dræbte i 1. kvartal 2013 er 65 år eller ældre, mens kun 9 % af de lettere personskader findes i denne aldersgruppe. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige og derfor kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Disse tendenser ses i øvrigt i øvrige kvartaler i alle år, og på den måde adskiller 1. kvartal 2013 sig ikke markant ud over en relativt mindre andel personskader blandt de unge. Det samme gjorde sig gældende i 1. kvartal Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningsfordelingen. F.eks. er en af grundene til, at der forekommer færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. 15

16 SPIRITUSULYKKER FIGUR 5 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 2008 er sat til 100, men markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal de foregående fem år. Der er markant færre personskadeulykker med spirituspåvirkede i 1. kvartal 2013 i forhold til i 1. kvartal 2012, det er samtidigt markant lavere end forventningen. Over de 6 år ses et kraftigt fald i forhold til 2008 og 2009, hvorefter det har stabiliseret sig på et lavere niveau. 16

17 Der er enkelte markante afvigelser fra forventningen for antallet af personskader og ulykker med spirituspåvirkning: Personskadeulykker: Der er 90 personskadeulykker med sprit, hvilket er markant højere end forventningen på 69. Det er dog lavere end de 101 personskadeulykker i 1. kvartal Der er 19 personskadeulykker med en spirituspåvirket fører af en knallert 30/lille knallert, hvilket er markant højere end de forventede 9. Det er også højere end de 17 personskadeulykker i Materielskadeulykker: Der er 6 materielskadeulykker i forbindelse med spirituspåvirket fører af varebil, hvilket er markant lavere end forventningen på 16. Det er også lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 11 materielskadeulykker med en spirituspåvirket fører af en varebil. Personskader: Der er 20 personskader i alt i forbindelse med en spirituspåvirket fører af en knallert 30/lille knallert. Det er markant højere end de forventede 10. Det er også højere end de 18 i 1. kvartal I 1. kvartal 2013 var 16 % af personskadeulykkerne og 16 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Andelen for personskadeulykker, hvor der er spirituspåvirkede førere, ligger i gennemsnit på 15 %. Tilsvarende for materielskadeulykkerne er procenten 18 %. Det er altså øjensynligt gået lidt bedre for materielskadeulykkerne end for personskadeulykkerne. 17

18 REGIONER I figurerne vises udviklingen i 1. kvartal 2013 sammenlignet med de seneste 10 år inden for de fem regioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskaderne fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der generelt flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. I 1. kvartal 2013 er Hovedstaden dog kommet ned på niveau med Nordjylland. Antallet af personskadeulykker og personskader i 1. kvartal er generelt halveret fra 2003 til 2013 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i Hovedstaden, hvor antallet er faldet 70 % siden 1. kvartal 2003, og lavest for Syddanmark, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 50 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Hovedstaden, som har 71 % færre personskader i 1. kvartal 2013 end i 1. kvartal Faldet i personskader er med 51 % lavest i Nordjylland. I forhold til 1. kvartal 2012, ses der en stigning i 1. kvartal 2013 i Nordjylland på 19 % for personskader, og antallet af personskadeulykker er steget med 15 %. Også i Syddanmark er der tale om en stigning fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 for personskader og personskadeulykker. Her er stigningen henholdsvis 1 % og 5 %. For de øvrige regioner er antallet af personskadeulykker og personskader faldet fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal Faldet for personskadeulykker er størst i Hovedstaden, hvor der i 1. kvartal 2013 er 41 % færre personskadeulykker end i 1. kvartal Faldet i antallet af personskader er ligeledes størst i Hovedstaden, som har 48 % færre personskader i 1. kvartal 2013 i forhold til 1. kvartal For materielskadeulykker ses der et generelt fald for 4 af de 5 regioner, om end faldet er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader. I Syddanmark er antallet steget 2 % siden For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i Hovedstaden, hvor antallet er 44 % lavere i 1. kvartal 2011 end i 1. kvartal For alle regionerne på nær Sjælland ses et fald fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal I Sjælland er stigningen på 8 % fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 1. kvartal 2013 i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Nordjylland: Der er 91 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 71. Det er også højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 79. Syddanmark: Der er 152 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 128. Det er også højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 145 personskadeulykker. Sjælland: Der er 60 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 84. Det er også markant lavere end de 78 i Materielskadeulykker: Syddanmark: Der er 532 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 479. Hovedstaden: Der er 478 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 535. Det er også markant lavere end de 589 i Sjælland: Der er 257 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 211. Det er samtidigt højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 237 materielskadeulykker. Dræbte: Syddanmark: Der er 13 dræbte, hvilket er markant højere end det forventede antal dræbte på 6. Det er samtidigt højere end i 2012, hvor der var 9. Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 121 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 92. Det er samtidigt markant højere end på101 i Midtjylland: Der er 175 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 133. Det er dog ikke højere en antallet af tilskadekomne i 1. kvartal 2012, hvor der var 227. Sjælland: Der er med 62 tilskadekomne et markant lavere antal end de forventede 104. Det er samtidigt markant lavere end i 2012, hvor der var

19 FIGUR 6 Antal personskader i 1. kvartal fordelt på regioner. Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Materielskadeulykker Personskader

20 POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 1. kvartal for 2003 til 1. kvartal 2013 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2003 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 1. kvartal 2003 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 1. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. FIGUR 7 Personskader i 1. kvartal fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 3. kvartal 2003 er sat til 100. Personskader - Jylland Indeks , Nordjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi Jylland Indeks Personskader - Øerne , Fyns Politi 8, Midt- og Vestsjællands Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-Fl. Politi 12, Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet , Nordsjællands Politi 11, Københavns Politi 10, Københavns Vestegns Politi Hovedstadsområdet

21 Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer rigtig meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område nogenlunde pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Dog ligger Syd- og Sønderjyllands politikreds lidt over de øvrige politikredse i Jylland. I Jylland er det specielt bemærkelsesværdigt, at Nordjyllands politikreds har en stigning i antallet af personskader fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 på 3 % point, og at Sydøstjyllands politikreds er på samme niveau i 1. kvartal 2013 som i 1. kvartal I de øvrige jyske politikredse er antallet af personskader faldet fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal Faldet er størst i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Over perioden er antallet af personskader i 1. kvartal i Jylland faldet med gennemsnitligt 60 %. Faldet er størst i Østjyllands politikreds, hvor der i 1. kvartal 2013 er 65 % færre personskader end i 1. kvartal På Øerne er der en stigning i antallet af personskader i Fyns politikreds fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 på 7 %. For de øvrige er der tale om et fald. Over perioden er antallet af personskader i 1. kvartal på Øerne faldet med gennemsnitligt 64 %. Faldet er størst i Sydsjællands- og Lolland/Falsters politikreds, hvor der i 1. kvartal 2013 er 75 % færre personskader end i 1. kvartal I Hovedstaden ses der for samtlige politikredse et fald fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal Faldet er størst i Nordsjællands politikreds, hvor der i 1. kvartal 2013 er 29 % færre personskader end der var i 1. kvartal I gennemsnit er antallet af personskader i Hovedstaden faldet med 73 % i 1. kvartal 2013 i forhold til 1. kvartal Der er følgende markante afvigelser i 1. kvartal 2013 i forhold til de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker: Fyn: Der er 62 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 41. Det er også højere end de 54 personskadeulykker i Sydsjælland og Lolland/Falster: Der er 28 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 46. Det er samtidigt markant lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 49 personskadeulykker. København: Der er 53 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 73. Det er også markant lavere end de 100 i Materielskadeulykker: Syd- og Sønderjylland: Der er 207 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 173. Det er dog ikke højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 218 materielskadeulykker. Midt- og Vestsjælland: Der er 116 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 90. Det er alene højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 130 materielskadeulykker. København: Der er 243 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 280. Det er samtidigt lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 275 materielskadeulykker. Tilskadekomne: Midt- og Vestjylland: Der er 116 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 68. Det er dog lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 134 tilskadekomne. Sydøstjylland: Der er 53 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 37. Det er dog lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 55 tilskadekomne. Fyn: Der er 69 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 52. Det er også højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 57 tilskadekomne. Sydsjælland og Lolland/Falster: Der er 31 tilskadekomne, hvilket er markant lavere en de forventede 57. Det er også markant lavere end de 58 i København: Der er 53 tilskadekomne, hvilket er markant lavere end de forventede 79. Det er også markant lavere end i 2012, hvor der var 108 tilskadekomne. 21

22 VEJTYPER Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 1. kvartal De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af Gennem 2008 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Efter følger udviklingerne igen hinanden indtil midten af 2010, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. Denne udvikling er fortsat siden. Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet mindre faktiske tal, og det samme gælder motorveje. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige statsveje og øvrige kommuneveje. Kommuneveje har ved udgangen af 1. kvartal 2013 et indeks på 42 svarende til et fald på 58 % siden 4. kvartal 2003, mens øvrige statsveje har et indeks på 37 i 1. kvartal 2013 svarende til et fald på 63 %. Indeks i 1. kvartal 2013 er for motorveje på 38 og for motortrafikveje på 28. Det svarer til et fald på henholdsvis 62 % og 72 % siden 4. kvartal Antallet af personskader er således mere end halveret for alle vejtyper. FIGUR 8 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks Kommunevej Motortrafikvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler Seneste periode: Motorvej: 187 personskader Motortrafikvej: 25 personskader Øvrig statsvej: 426 personskader Kommunevej: personskader Motorvej 40 øvrig statsvej kvartal 22

23 For vejtype er der lavet en opgørelse, der omfatter 1. kvartal Opgørelsen er sammenlignet med de forventede tal for 1. kvartal 2012 baseret på den seneste 10 års udvikling. Der ses følgende markante ændringer fra de forventede tal: Personskader Øvrige statsveje: Der er 49 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 36. Det er ikke højere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 52 alvorligt tilskadekomne. Øvrige statsveje: Der er 94 personskader i alt, hvilket er markant højere end de forventede 76. Det dog lavere end i 1. kvartal 2012, hvor der var 127 personskader i alt. Der er altså ikke mange afvigelser i forhold til forventningen, når det gælder vejtyper. Normalt ses også på udviklingen på vejtyper for kvartaler indtil nu, men da der her er tale om 1. kvartal svarer det jo til oplysningerne for 1. kvartal alene. 23

24 TABELLER TABEL 1 Antal ulykker og personskader i 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade 1.kvt 2012 i alt Heraf: Januar Februar Marts kvt 2013 i alt Heraf: Januar Februar Marts Procentvis ændring 1. kvt kvt ,3 % -7,7 % -10,8 % -16,7 % -17,4 % -25,4 % -21,0 % 24

25 TABEL 2 Antal personskader fordelt på transportmiddel i 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal *) Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Personbil Varebil Lastbil/ Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet* Fod- I alt Bus gænger 1.kvt 2012 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade kvt 2013 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Procentvis ændring 1. kvt kvt ,9 % 17,2 % -47,6 % -68,8 % 0,0 % -20,3 % -43,0 % 33,3 % -28,1 % -21,0 % 25

26 TABEL 3 Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i 1. kvartal Nr. 1 og nr. 2 refererer til nummereringen af de to første elementer i ulykkessituationen. HOVEDSITUATION i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet

27 Tabel 3 fortsat. HOVEDSITUATION i alt Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 30 - personbil Knallert 30 - varebil Knallert 30 - lastbil/bus Knallert 30 - motorcykel Knallert 30 - knallert Knallert 30 - knallert Knallert 30 - cykel Knallert 30 - fodgænger Knallert 30 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet Hovedsituationsnumre anvendt i tabellen: 0 Eneuheld 5 Krydsuheld uden svingning 1 Uheld mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsuheld med svingning fra hver sin vej 2 Uheld mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Uheld med parkeret køretøj 3 Uheld med svingning samme kurs 8 Uheld med fodgængere 4 Uheld med svingning modsat kurs 9 Uheld med genstande, dyr og lignende 27

28 TABEL 4 Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart og alder i 1. kvartal Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle personer foreligger aldersoplysninger. HERAF I ALDERSGRUPPE: I alt 0-2 år 3-6 år 7-14 år år år år år 65 - år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Dræbte i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

29 TABEL 5 Antal spiritusulykker og personskader i 1. kvartal *) Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig I alt kolonnen. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og er dermed kun talt en gang. HERAF MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER AF: Spiritusulykker i alt I alt Person- Varebil Lastbil/ Motor- Knallert Knallert Cykel Andet Fod- bil bus cykel gænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte Personskader blandt passagerer hos spirituspåvirkede førere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt øvrige Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade TABEL 6 Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i 1. kvartal ANTAL ULYKKER PERSONSKADER Regioner Personskade Materielskade Dræbte Tilskade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet

30 Tabel 6 fortsat. PERSONSKADER FORDELT PÅ ELEMENTART Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Regioner Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet TABEL 7 Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i 1. kvartal ANTAL ULYKKER PERSONSKADER Politikreds Personskade Materielskade Dræbte Tilskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet PERSONSKADER FORDELT PÅ ELEMENTART Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Politikreds Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte Til skade Dræbte 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Falster 8 Midt- og Vestsjæl Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Til skade 30

31 TABEL 8 Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper 1. kvartal 2013 sammenlignet med 1. kvartal *) Gruppen dækker til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Procenter er ikke beregnet, hvis antallet i et af årene er under 10. ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskade Materielskade I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade 1. Kvt 2012 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Kvt 2013 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje PROCENTVIS ÆNDRING Alle veje -19,3 % -7,7 % -10,8 % -16,7 % -17,4 % -25,4 % -21,0 % Motorvej 22,7 % 6,9 % 10,1 % - -23,5 % 29,4 % -2,8 % Motortrafikvej - -7,1 % -15,8 % Ramper Mv - Mtv - -19,4 % -15,2 % Øvrige statsveje -19,7 % -2,4 % -8,7 % - -5,8 % -36,1 % -26,0 % Øvrige kommuneveje -20,9 % -8,7 % -11,9 % 20,8 % -17,8 % -24,2 % -19,3 % 31