Indhold Indledning Problemformulering Metode Definitioner af udtryk Empiri...9

Transkript

1 Indhold Indhold Indledning Problemformulering Metode Definitioner af udtryk Empiri dating.dk profiler Dating.dk Profilens opbygning Teori Ethos Direkte/indirekte ethos- appel Ethos dyderne/troværdighedsdyderne Goffman det givne/afgivne udtryk Den retoriske situation De kommunikative grundfunktioner Analyse - Den retoriske situation Det retoriske problem [Lonnie] Formål [Emilie] Publikum [Alicja] Taleren [Alicja] Omstændighederne [Tina] Analyse Troværdighed i dating.dk profiler Profilnavn skabelsen af et nyt [Emilie] Profilens overskrift [Lonnie] Profilteksten Den emotive funktion [Lonnie] Den referentielle funktion [Tina] Den poetiske funktion [Tina]

2 Den fatiske funktion [Tina] Den metakommunikative funktion [Emilie] Den konative funktion [Alicja] Afslutning [Alicja] Konklusion Kilderegister Bøger og artikler...59 Internet

3 1. Indledning Gennem blot de sidste 20 år er internettet blevet så alment tilgængeligt, at næsten alle nu er online. Dette nye univers tilbyder alt mellem himmel og jord til dets brugere og nu kan næsten alt klares fra hjemmet. Den nyudviklede teknologi har gjort det muligt for menne- sker, at benytte sig af nye måder af medieret kommunikation til interpersonel interaktion. Social Networks 1 så som facebook.com og Arto.dk er blevet meget populære, da de hjælper os med kontakten til venner og familie og udgør ifølge Moore (2002) den primære brug af private computere (McKenna; 2002). I denne forbindelse er der blevet udviklet det fænomen, vi kalder online dating. Der findes et utal af websites der tilbyder denne service så som Match.com, parship.dk og dating.dk som er Danmarks mest populære udbyder med mere end brugere 2 Det er ikke noget nyt at bruge medier til at søge den store kærlighed 3. Man har tidligere set kontaktannoncer i aviser og magasiner, men internettet tilbyder nu en videreudvikling af det koncept. Webtjenester har udvidet den traditionelle kontaktannonce fra få linjer til hele profiler. Det er med disse profiler, at brugerne beskriver sig selv for så at blive kon- taktet af interesserede eller selv kontakte andre ligesindede i håbet om et romantisk for- hold. Som dating.dk antyder, handler det om for brugerne at date hinanden med de hjælpe- midler som websitet stiller til rådighed (profil, chat, besked med mere). I profilerne skal brugeren præsentere sig selv, nøjagtig lige som vi gør i traditionel face- to- face (heref- ter benævnt som FtF) 4 kommunikation overfor andre (Goffman: 1959). Forskellen er blot, at denne nye form for computer mediated communication (herefter benævnt som CMC) 5 er tekstbaseret og derfor opstiller både forhindringer og muligheder for dets brugere. Dette betyder, at mange af de elementer som findes i den traditionelle interpersonelle FtF kommunikation ikke er til stede i CMC så som de nonverbale udtryk. Nogle vil måske betragte kommunikationen i datingprofilerne som envejskommunikation. Vi vil dog argumentere for at der her er tale om et grænsetilfælde af interpersonel kom- munikation (Alrø & Kristiansen: 1988, fra kompendium IPK s. 5) fordi der findes mange lighedspunkter mellem den traditionelle FtF datingsituation og online dating. Det norma- 1 Se afsnit 2.1. Definitioner af udtryk 2 eksperten.dk/, den 3. Januar den 17. december Se afsnit 2.1. Definitioner af udtryk 5 Ibid 3

4 le datingmøde er hvor to personer normalvis udveksler informationer om sig selv for at komme hinanden nærmere, sker også i online dating, men på en alternativ måde. Det samme sker i online dating. Vi analyserer afsenders del af denne kommunikationssituation hvor han/hun begynder udvekslingen af informationer om sig selv til en ukendt person, som det også oftest er offline, dog uden indblanding fra denne anden part i første om- gang. Det forholdsvis anonyme univers (McKenna: 2002, 10) har givet anledning til debat, da nogle forskere ser mulighederne, hvor andre ser forhindringer. Anonymiteten er kendt for at være en af de vigtigste komponenter i online dating. Den asynkrone kommunikationssi- tuation giver brugere tid og mulighed for at kontrollere kommunikationen og vise sin rig- tige identitet uden risiko for at blive genert, føle sig forlegen eller at frygte ikke at blive accepteret eller misbilliget. Men anonymiteten har også givet anledning til bekymring fra flere sider. J.B Walther (2002) er en af de forskere som udtrykker bekymring for, at online datere i nogle tilfælde udnytter den tekstbaserede, ikke- visuelle interaktion og kontrollen til bevidst at præsen- tere sig selv på en misvisende måde, altså at præsentere sig på en måde som ikke stemmer overens med deres offline identitet (Tidwell & Walther: 2002). At misrepræsentere sig selv har fået helt nye højder, fordi internettets anonymitet giver muligheder som ikke fin- des i den traditionelle FtF interaktion. J.B. Walther (2001, 110) påpeger, at personer, tra- ditionelt set, kan være meget strategiske i deres selvrepræsentation og at CMC giver nu brugerne større mulighed for at kontrollere processen af indtryk (Tidwell & Walther 2002, 319). Altså er der stor forskel på, hvor stor vægt der bliver lagt på CMC s mangler i forhold til den fysiske traditionelle FtF kommunikation. Nogle teoretikere afviser manglerne som uovervindelige forhindringer for begyndelse og udvikling af tætte interpersonelle relatio- ner og har istedet udnævnt dem som yderst gavnlige for denne proces (Whitty & Gavin: 2001, 625). Forskeren Erving Goffman (1990), bruger udtrykket selvpræsentation og definerer det således: Den proces der foregår, når man pakker og redigerer sit selv/jeg, i den hensigt at kreere et bestemt billede/indtryk overfor vores tilskuere. 4

5 Dette gør sig specielt gældende i situationer som jobsamtaler og i datingsituationen, hvor vi ønsker vores bedste sider fremhævet og gemme dem væk som vi ikke selv mener, er attraktive. Brugernes konstruktion af dem selv behøver ikke nødvendigvis at være bevidst misvisen- de, men flere undersøgelser (Whitty: 2001) viser, at over 50% af online dating brugere indrømmer, i nogle tilfælde, at benytte sig af misrepræsentation i deres profiler. Dette kan være af flere grunde: Nogle opfatter måske ikke sig selv som andre gør det og hvem kunne ikke ønske sig at være fem kilo lettere eller være mere humoristisk. Og hvem skulle opda- ge det? Altså er den centrale bekymring, hvorvidt de profilbeskrivelser matcher den virkelige off- line identitet. Flere forskere har dog fundet, at seriøse brugere af online dating ikke i lige så høj grad benytter sig af dette og prøver at skabe et meget sandfærdigt billede af sig selv, da de fleste ønsker, at online kommunikationen skal ende ud i et FtF møde, hvor de ikke længere kan skjule de 5 glemte kilo, som de har mulighed for online. Har man valgt i sin præsentation af sig selv bevidst at lyve om, fremhæve, nedtone eller helt at fravælge flere elementer i håbet om at tiltrække mulige partnere, vil modparten nødvendigvis blive skuf- fet ved første møde og føle sig vildledt. For at den online skabte kontakt kan udvikle sig til et forhold, skal parterne have gensidig tillid (Altman & Taylor:1973). Derfor er det vigtigt, at brugerne skaber profiler som er personlige og originale, for at en eventuel modtager kan tro på den (Gibbs & Ellison: 2006, 156). Som ovenfor skrevet har CMC givet muligheder og forhindringer og dette specielt også i hvilket strategier brugerne skal benytte sig af for at vise troværdighed i deres profil og omkring sin person. Det som vi normalt kan udtrykke med et sødt smil og et klap på skul- deren skal nu formuleres i ord og det tvinger brugerne til at være nytænkende og kreative for at udtrykke det de ønsker og nå deres endemål: DEN STORE KÆRLIGHED (dating.dk) Ud fra dette perspektiv ønsker vi at finde svar på, om det er muligt at skabe troværdighed til sin person gennem en profil og om modtager kan afkode dette i tekstelementerne. 5

6 1.2. Problemformulering Vi har opstillet følgende hypotese og underhypotese til undersøgelse af vores problemstil- ling: Det er muligt at fremstå troværdig i en online dating profil, til trods for at man skal repræsentere sig selv. Bestemte kommunikative funktioner skaber henholdsvis troværdighed og utroværdighed i online dating profiler. 6

7 2. Metode Efter flere overvejelser og synsvinkler til dating.dk, rettede vi blikket mod problemstillin- gen troværdighed i profiltekster på dating.dk. For at kunne lave en overskuelig analyse tog vi udgangspunkt i kvalitativt data i form af seks dating.dk profiler som repræsentationer for de over en halv million oprettede profiler. Ved at holde disse profiler op mod vores hypotese har vi udvalgt de temaer som danner rammen for vores analyse og diskussion og derudfra valgt de teorier som kan hjælpe os i besvarelsen af vores hypotese. Ud fra disse repræsentative profiler ønsker vi at kunne give en repræsentativ konklusion. Da der netop er tale om kvalitativt data, kan vi ikke generalisere, men vi vil dog perspektivere til hele dating.dk med argumentet om, at hvis disse profiler fremstår troværdige, må det også væ- re tilfældet for andre dating.dk profiler. Vi tager altså afsæt i den induktive metode med udgangspunkt i enkelttilfælde til at verificere eller falsificere vores opstillede hypotese. Vi har inden vores analyse valgt at indsætte en kort beskrivelse af dating.dk, idet vi benyt- ter den gennem vores analyse og ligeledes for, at vores læser skal kunne forstå de forskel- lige elementer vi trækker ud fra dating.dk profilerne. Vi har valgt at opdele vores analyse i to dele: Analyse af profilernes retoriske situation og analyse af selve profilerne. I analysen inddrager vi følgende teorier: Direkte/indirekte ethos, troværdighedsdyderne kompetence, åbenhed og engagement og Erving Goffmans givne/afgivne udtryk. Det er disse teorier som skaber grundlaget for analysen af profiler- nes troværdighed. Vi vil begynde med en kort analyse af den retoriske situation ført over på de seks da- ting.dk- profiler. Vi vil i analysen inkludere aspekter af dating.dk, idet dette website danner rammerne og lægger spillereglerne for den retoriske situation, som profilerne befinder sig i. Derefter vil vi fortsætte til den primære analyse, hvor vi går i dybden med analysen af de seks profiler. I denne analyse inddrager vi Roman Jakobsons kommunikative sprog- funktioner, som en analysemodel for henholdsvis profilnavnet, profilens overskrift, profil- teksten og profilens afslutning, da vi mener det er i disse elementer, hvor vi især kan se personens troværdighed. Yderligere opdeler vi analysen af profilteksten i de seks sprog- funktioner og går i dybden med hver af disse for at skabe et bedre overblik, da profiltek- sten er det største element i de udvalgte profiler. 7

8 De kommunikative sprogfunktioner skal fungere som et analyseredskab til overskueliggø- relse af de kommunikative elementer brugt i profilerne og ikke, ligesom de andre teorier, til at analysere profilernes troværdighed. Idet vores analyse er en empirisk undersøgelse, vil vi gøre stor brug af citater, idet de er en del af vores analyseelementer Definitioner af udtryk FtF Står for Face- to- Face. 6 FtF betyder kommunikation hvor de to parter er tilstede fysisk, altså at man står ansigt- til- ansigt og kommunikerer. CMC Er en forkortelse for Computer Mediated Communication 7. CMC er kommunikation, som finder sted igennem en computer. For eksempel e- mail, chat og blogs. Social network Et sted, hvor man kan komme i kontakt samt holde kontakt med mennesker, som deler samme interesse, erhverv eller uddannelse som en selv. facebook.com og linkedin.com er eksempler på social networks. 8 Chatsprog Chat kommer fra det engelske sprog og har betydningen: snakke med på skrift, slå en sludder af med. Chat bliver brugt i daglig tale, som en slags snak for at skabe kontakt. (Audon: 2001) Emoticon Er en sammensætning af ordene Emotion og Icon. Et symbol eller et ikon som bruges indenfor skriftsprog, til at understøtte eller vise sine følelser, for eksempel glæde Emoticons er mest brugt indenfor CMC og særligt chat- sproget den 6. Januar den 6. Januar den 6. Januar den 6. Januar

9 3. Empiri 3.1. dating.dk profiler Vi har udvalgt seks dating.dk profiler, som skal være genstand for vores undersøgelse. Disse er profiler, som alle har ligget på toplisterne på dating.dk på et givent tidspunkt. Det vil sige, at de har været blandt de profiler som har været mest set indenfor et døgn i den givne aldersgruppe og køn. Vi har valgt én kvinde og én mand fra aldersgrupperne år, år og år. Bilag 1: missjc (kvinde, 15-25år) Bilag 2: sekretæren k (kvinde, 26-35år) Bilag 3: Popcornprinsessen (kvinde, 36-45år) Profil slettet Bilag 4: MsFrederiksen (mand, 15-25år) Bilag 5: vind en bamse (mand, 26-35år) Bilag 6: Blue Eyes 43 (mand, 36-45år) Profil slettet Profiler er opbygget ens ud fra de rammer dating.dk har opstillet. Fælles for profilerne er, at de alle har skrevet en profiltekst og alle søger en kæreste. De elementer i profilerne som vi bruger i analysen er profilnavnet, profilens overskrift, profilteksten og profilens afslutning. Disse elementer vil vi give en kort, overordnet be- skrivelse af i næste afsnit: Dating.dk. Vi ser bort fra profilbilledet og bruger kun de ekstra oplysninger 10 som supplerende info. Fordi dating.dk er et offentlig tilgængeligt website, mener vi ikke at der er moralske pro- blemer ved, at vi inddrager profiler som analyseelement. Ved gennemlæsning af da- ting.dk s betingelser 11 har vi ikke fundet forbehold mod dette. Vi ønsker ikke med vores projekt, at personerne bag profilerne på nogen måde bliver udstillet, men kan heller ikke give nogen form for anonymitet, da profilnavnet er en vigtig del af vores analyse. Derfor har vi valgt ikke at censurer dem. Desuden, var flere af de analyserede profiler slettet fra dating.dk ved projektets afslutning. Vi påtænker dog ikke at offentliggøre projektet, men og kun bruge det som 5. semester projekt. 10 Se afsnittet 4. Dating.dk 11 den 6. Januar

10 4. Dating.dk Et online dating site er et elektronisk mødested hvor brugerne blandt andet kan søge efter en kæreste, flirt eller chatven. Vi har valgt websitet dating.dk da det er Danmarks første (1998) og mest populære online dating site 12. Stedet bruges af unge som gamle uanset race, religion eller andet som ellers er kendt for at inddele mennesker. Dog skal brugere være 15 år eller derover. Oprettelsen af en profil er gratis, men mange af sidens funktioner kan kun bruges af de brugere som ønsker at betale. For eksempel kan brugere med GratisProfil hverken læse sine beskeder, sende beskeder eller se hvilke brugere som har besøgt profilen. Det koster 169 kroner om måneden for at kunne gøre brug af alle sidens funktioner. Derudfra må man slutte, at brugere af dette website er seriøse vedrørende deres profil og deres formål på dating.dk. Dette kan give anledning til at bruger ikke bevidst vil fremstille sig misvisende. Vi har valgt brugere som ønsker sig et længerevarende romantisk forhold Profilens opbygning Alle profiler er opbygget ens og kun i profilteksten kan brugeren give sit personlige præg både indholds- og layoutmæssigt. Efter oprettelse skal følgende oplysninger angives: køn, alder, region, børn/ikke børn, ry- ger/ikke ryger, højde, vægt og kropsbygning. Desuden skal man beskrive hvad man søger, i hvilket geografisk område man søger og den aldersgruppe man søger indenfor. Alle disse oplysninger skal angives, hvorimod resten af profilens indhold er frivillig. Øverst i profilen står brugerens profilnavn. Herunder er feltet med profilbilledet til ven- stre og til højre de oplysninger som kræves udfyldt, nævnt ovenfor. Derefter er der plads til, at brugeren kan udforme sin egen profiltekst. Denne er inddelt i Om mig og Jeg søger. Denne tekst kan begyndes med en overskrift, hvilket er den tekst som står med en lidt større og fed tekst i citationstegn øverst i profilteksten. I selve profilteksten har brugeren mulighed for at give en beskrivelse af sig selv og de har desuden mulighed for at skrive en profil afslutning, der eventuelt kan have en opsumme- rende funktion og derved runde sin profil af. I profilteksten har brugeren mulighed for at ændre teksten så den står med fed, i kursiv eller er understreget. Desuden kan teksten 12 den 2. januar

11 højre- /venstrejusteres, centreres eller opstilles i punktform. Derudover kan man sætte stavekontrol til. Nederst i profilteksten i feltet Rundt om mig har man mulighed for at svare på nogle spørgsmål som dating.dk har opstillet, for eksempel Jeg er dygtig til eller Min yndlings spise. I højre side af profilen, ved siden af profilteksten, er der et Mere om (profilnavn) felt. Her kan brugeren vælge at udfylde: hårfarve, øjenfarve, partner status, uddannelse, jobtype, branche, musik, politik, religion og stjernetegn. I øverste højre hjørne af profilen ses profilens sidste element. Her kan den besøgende bru- ger se hvorvidt han/hun matcher profilen. I dette felt findes også knapperne Interesseret og Ikke interesseret og en knap som fungerer som et link til at sende en e- mail til ved- kommende. Der findes en søgefunktion, hvor man kan præcisere hvem man leder efter, hvorefter der opstilles en liste med de profiler som hører herunder. Når denne liste kommer frem er de eneste synlige oplysninger profilbillede, profilnavn, alder og hvad den enkelte profil søger, så som kæreste, flirt, ven og så videre. Først når man klikker sig ind på profilen får man de resterende oplysninger. Under søgefunktionen findes en topliste funktion. Her er det muligt for brugere på websi- tet, at se de mest besøgte profiler, inden for de sidste 24 timer. 11

12 5. Teori 5.1. Ethos Troværdighed og overbevisning er gamle begreber, som vi forbinder med retorikken. Re- torikken blev grundlagt af blandt andre Aristoteles for mere end 2000 år siden. Aristoteles mente, at der er flere måder, hvorpå man kan overbevise sit publikum gennem sin kommunikation, altså at få dem til at tro på det, man siger og sin person. I sin lære om retorik påpegede han, at der er tre veje til overbevisning, fordi de hver især kan overbevi- se ved at appellerer til bestemte behov i modtagerens bevidsthed (Lund & Lemée:1999, 10). Henholdsvis appelformerne Pathos, Logos og Ethos. Pathos- appellen er kendetegnet ved at man som taler påvirker publikum følelsesmæssigt og dermed overbeviser dem. Logos- appellen appellerer til modtagers intellekt og rationelle stillingstagen og publikum overbevises gennem rationelle argumenter (Gabrielsen & Christiansen: 2010,17-18). Ethos appellen er den overbevisende kraft som knytter sig til talerens troværdighed (Lund & Lemée:1999, 11). I hverdagens kommunikation bruger vi ofte de tre former sammen afvejet efter hvad situationen kræver af os. Da vi ifølge vores hypotese ønsker at undersøge om det er muligt at være troværdig i sin online datingprofil, vil vi i projektet kun fokusere på ethos- appel. Når man tilskriver en taler henholdsvis god eller dårlig ethos, henviser man altså til publikums vurdering af taleren også selvom man refererer til taleren. (Gabrielsen:109) Eftersom vi ikke er en del af publikum, kan vi have svært ved at vurdere ethos hos taleren. Ligeledes må vi gå ud fra, at publikum ikke har samme baggrundsviden og ikke hæfter sig ved de samme elementer, som vi gør i en profil. Eftersom vi ikke har mulighed for at un- dersøge, hvilke elementer publikum vælger ud fra, kan vi derfor ikke vide med sikkerhed, om de forskellige elementer har nogen indvirkning. Vi kan derimod danne os en formod- ning, baseret på vores viden og dermed danne os et billede af, hvordan de fremstår set i lyset af vores udvalgte teorier/analyse. 12

13 Direkte/indirekte ethos-appel Man kan bearbejde sin ethos/troværdighed gennem sin tale på to måder. Først og frem- mest kan man gennem talen vælge at fortælle direkte om sig selv, ved eksplicit at fortælle oplysninger om sig selv. Det vil sige, at man, gennem referencer til ens egen person, giver modtageren direkte informationer om hvem man er, dette kaldes direkte ethos- appel. Den anden mulighed er, at vise hvem man er gennem indirekte informationer, hvor man implicit sender signaler om sig selv gennem det, man fortæller til modtageren. Dette kal- des for indirekte ethos- appel. Vi har valgt at indrage dette aspekt af ethos- appel, da modtagerne kan få en opfattelse af afsender som utroværdig, ved for stor brug af direkte ethos- appel. Altså må det ikke blive for tydeligt for modtagerne, at afsenderen prøver at bearbejde modtagernes opfattelse af ham, da de kan komme til at føle sig manipuleret med. På den måde vil appellen få den helt modsatte effekt end håbet (Gabrielsen & Christiansen: 2010, ) Ethos dyderne/troværdighedsdyderne Ethos- appellen kan desuden koncentrere sig om tre forskellige karaktertræk som Aristo- teles oprindeligt opdelte i de tre karakteregenskaber: Phronesis, Arete og Eunoia (Gabriel- sen & Christiansen: 2010,17-116). Gennem disse egenskaber kan man styrke sin ethos. Aristoteles begreber ligger til grund for det, som forskere senere hen har udviklet til de troværdigheds dyder, som de mener er vigtige for det moderne menneske. Netop derfor har vi valgt at ruge disse tre troværdighedsdyder frem for Aristoteles dyder. De tre troværdighedsdyder er: Kompetence, åbenhed og engagement. Dyden kompetence handler om at være sikker på det, man siger og konsekvent. Afsender må ikke modsige sig selv. Desuden skal man være fokuseret omkring det, man vil sige og velorganiseret i måden hvorpå man formulerer sig og fremstår som en person med orden i sagerne. For at fremstå åben, bør man være ærlig om sig selv og sine motiver. Man bør være velvillig, det vil sige at være åben overfor andres meninger og livsanskuelser. Afsender bør ud- vise beskedenhed, humor, herunder også selvironi, vise forståelse for andre - medmenneskelighed og være loyal. Dyden engagement indebærer at afsender skal være nærværende, ægte og levende. 13

14 Desto flere troværdighedsdyder man lever op til, desto mere troværdig fremstår man over for modtagerne (Borup & Skov: 2007, 32-35) Goffman det givne/afgivne udtryk Erving Goffmans teori om det givne/afgivne udtryk (herefter kaldet Goffmans teori ) stammer fra hans første værk The Presentation of Self in Everyday Life. I dette værk be- skriver Goffman den sociale interaktion mellem mennesker, herunder hvordan man præ- senterer sig selv overfor andre. Han benytter sig af begreber som bruges indenfor et skue- spil, hvor der bliver optrådt og hvor publikum bedømmer skuespillerens optræden. Han arbejder med to former for udtryk: de udtryk man giver (expression given) og de ud- tryk man afgiver (expression given off). Det givne udtryk omhandler de udtryk, man selv kan styre og som man bevidst gør brug af, såsom det verbale udtryk og deres substitutter. Det er de udtryk, man bruger til at formid- le et budskab og for at få modtageren til at forstå. på en bestemt måde. Det afgivne udtryk er de ubevidste udtryk, man ikke selv kan styre. Disse udtryk er afsen- der ikke altid klar over at han/hun afgiver, men modtager kan aflæse disse udtryk og til- lægge udtrykkenes betydningen til afsenderens person. Goffmans pointe er, at vi som mennesker ønsker at gøre et bestemt indtryk på andre men- nesker i en social situation og derfor prøver vi at styre det afgivne udtryk så meget som muligt. Det er dog ikke altid muligt at styre det indtryk, andre får af en. Vi har valgt at bruge Goffmans teori, idet vi mener, at man indenfor tekstbaseret kommu- nikation, i højere grad, kan styre det Goffmanske afgivne udtryk, da man har tid til at redi- gere, finpudse, slette og tilføje i kommunikationen og, i denne sammenhæng, sin selvre- præsentation. Dette betyder, at man lettere kan pynte på sandheden eller skjule dele af sandheden i CMC i forhold til FtF og at det gør det sværere at aflæse, om personen taler sandt. Selvom Goffman betegner det afgivne udtryk som værende det nonverbale, mener vi at det alligevel er muligt at finde afgivne udtryk på skrift. Dette fordi vi mener, at posi- tivt og negativt ladede ord, layout og så videre, alt sammen bevidst eller ubevidst er blevet valgt af afsender Den retoriske situation Situationen man taler i, er styrende for det, man siger. Derfor er det vigtigt, at afsender forholder sig og tager hensyn til de forskellige faktorer der ligger i situationen. Grunden til 14

15 at det er vigtigt som taler at kende sin retoriske situation er fordi at man for at nå sit mål må tage mange elementer i betragtning. Teorien om den retoriske situation sætter altså fokus på forholdet mellem den retoriske situation og talen, det vil sige konteksten, man taler i og den tale man holder(gabrielsen & Christiansen: 2010, 44) Vi vil holde os til den model som opstilles af Gabrielsen og Christiansen (2010, 51). Denne model er ikke kun tro overfor nutidens forskere, men også overfor de klasssiske græske og romerske retorikere. Modellen indeholder 5 centrale situationselementer: det retoriske problem, formål, publikum, taleren, omstændigheden. For at et problem er et retorisk problem, skal det kunne løses via tekst, det vil sige man skal kunne påvirke problemet ved at tale om det. Det retoriske problem er altså årsagen til talen. Formålet er det, man ønsker at opnå med talen, det vil sige et slags endemål. Publikum er dem, som taleren henvender sig til, ikke alle dem som hører talen, men dem som er målet for talen, derfor er det også vigtigt at vide, hvem det er, man vil påvirke gen- nem talen. Taleren er den som holder talen og det er vigtigt på forhånd at vide hvilken position, man har som taler i den konkrete situation. Omstændighederne er alle de forhold som ikke er dækket under de første fire situationselementer, så som de fysiske omstæn- digheder og det tidslige aspekt. Ændrer situationen sig, må også talen ændres, hvis den skal være vellykket, samtidig vil ændringen af et situationselement betyde, at også de andre elementer ændres, altså er elementer indbyrdes afhængige De kommunikative grundfunktioner Lingvisten og semiotikeren Roman Jakobson udviklede i 1960 en model indeholdende de seks grundelementer som skaber en kommunikationssituation. Model 1: Kommunikationens grundelementer (Drotner et.al: 2002, 176) Kontekst Afsender Meddelelse Kontakt Modtager Kode 15

16 Roman Jakobson (herefter benævnt Jakobson ) mente, at hvert element i modellen har en kommunikativ funktion, som sætter sine spor i meddelelsen. Derved kommer den nye model til at se ud som følgende: Model 2: De kommunikative grundfunktioner (Drotner et.al: 2002, 176) Referentiel Poetisk Emotiv Fatisk Metakommunikation Konativ Den emotive funktion kommer til udtryk gennem afsenderens følelser, holdninger, tanker og ønsker. Elementer som 1. persons personlige pronominer (jeg, vi), følelsesverber og værdiladede ord skaber den emotive funktion. Det er med den emotive funktion, at afsen- deren træder frem i meddelelsen. Den referentielle funktion kommer til udtryk når der fokuseres på tekstens indhold og tegnenes betydning i modsætning til for eksempel den poetiske funktion. Den poetiske funktion kommer til udtryk gennem brug af kreative træk, som rim, metafo- rer, ordspil og så videre. Modsat den referentielle funktion er der her fokus på hvordan man former kommunikationen og ikke hvad kommunikationen indeholder. Den fatiske funktion bruges til at oprette eller vedligeholde kontakten til modtageren. Det er vigtigt, at modtageren ikke mister interessen i afsenderen og derfor bruges den fatiske funktion til at sikre, at afsender og modtager er på bølgelængde. Brug af 2. persons per- sonlige pronomener (du, dig), tomgangssnak med videre kan bruges til at opretholde mod- tagerens interesse. Den metakommunikative funktion kommer til udtryk i intertekstuelle referencer, for ek- sempel når den tager stilling til egne problematikker eller henviser tilbage i teksten. Desu- den kan det være, når en genre taler om sig selv. Den konative funktion kommer til udtryk gennem tekstuelle træk, hvor der søges en be- vidst handling hos modtageren. Brug af imperativer direkte henvendt til modtageren er med til at skabe den konative funktion. Inden for visse genrer kan denne funktion virke overflødig, idet genrens funktion i sig selv er ude på at få modtageren til at gøre noget. (Drotner et. al: 2002, ) Som Drotner (2002, 178) skriver er alle de disse kommunikative funktioner til stede i en meddelelse, men de er ikke nødvendigvis lige tydelige. 16

17 Vi vil bruge denne teori til at identificere hvilke kommunikative træk vores udvalgte onli- ne dating brugere benytter sig af. Ved at se på de ovenstående virkninger ved hver funkti- on, vil vi i sammenhæng med de andre teorier afdække, om profilerne udviser nogle af ethos dyderne. 17

18 6. Analyse - Den retoriske situation 6.1. Det retoriske problem [Lonnie] Det fælles problem for de seks dating.dk profiler er, at de søger at få udfyldt en tom plads i sit liv, nemlig en kæreste. Det kan være svært at fastlægge hver enkelts specifikke pro- blem, men fælles for dem alle er, at deres partner status står som værende single. I sam- menhæng med konteksten må vi formode, at de ønsker at ændre denne status og dermed ser sin singlestatus som et problem. Problemet bliver retorisk, når de løser det ved at bruge dating.dk og herunder deres profi- ler som et redskab til dette. De skal nemlig løse problemet ved at repræsentere sig selv retorisk, de skal forsøge at påvirke problemet gennem den selvkonstruktion de giver i sin profil. Fire ud de seks profiler vi har valgt, giver udtryk for deres mangler og derved, hvad de har brug for i deres liv og hvad de ønsker at finde på dating.dk. Blue Eyes 43 skriver i sin profiltekst: Jeg blev skilt for næsten 4 år siden efter at have været i fast forhold i 20 år 13 Han fortæller modtageren, hvad der ligger til grund for, at han nu er single og at han der- for søger en ny partner. Det at være skilt kan være tabu- belagt, men idet han er ærlig og åben omkring det, burde han fremstå troværdig overfor modtageren. Ydermere fremhæver Blue Eyes 43, at han føler at han mangler en datter: og gerne piger, da jeg altid har følt at jeg har manglet en datter eftersom jeg har 2 drenge 14 I denne sætning siger han direkte, at han gerne ser, at en kommende partner har en eller flere piger. Dette kan være et udtryk for, at han har en mangel i forhold til det, vi tror, han ser som den ideelle familie, bestående af en far, mor, sønner og døtre. Igen viser han velvilje overfor modtager idet han gerne vil tage imod hendes børn. MsFrederiksen giver udtryk for sit retoriske problem, når han skriver: 13 Se bilag 6 14 Se bilag 7 18

19 men mangler stadig noget og det er selvfølgelig en sød kæreste at forkæle i hver dagen. 15 Her giver han direkte udtryk for at hans hverdag mangler noget, nemlig en sød kæreste. Med ordet stadig kan modtager ledes til at tro, at han har været single i en periode, må- ske endda en længere periode, og at han ikke er tilfreds med denne situation. Dette virker ægte og nærværende idet, vi må formode han ikke er tilfreds med denne situation. sekretæren k ytrer i følgende sætning, at hun mangler noget og at der måske er et tomrum i hendes tilværelse, som hun søger at udfylde. men har ikke lige fundet noget. 16 Hun søger noget og selvom hun siger det indirekte, må det formodes, grundet omstæn- dighederne, at hun søger en partner. Men i og med at hun har brugt ordet lige, nedtones alvorligheden i hendes problem og modtager kan få følelsen af, at hun ikke er engageret i situationen. missjc skriver mere specifikt i sin profiltekst: og kunne give mig den kærlighed jeg har brug for.. 17 Hendes problem fremstår her som en mangel på kærlighed, i og med at hun direkte siger, at hun har brug for kærlighed. Derudover at den kærlighed skal komme fra en mand. Dette bevirker at hun kan fremstå meget konsekvent, men dog kan det argumenteres om hun har velvilje overfor modtager, for er hun også villig til at give kærlighed? Det kan siges at være mere eller mindre det samme retoriske problem vores seks udvalgte profiler har, dog har de alle seks valgt at imødekomme dette problem, forskelligt. I dette afsnit har vi set hvordan Blue Eyes 43 vælger at være ærlig og åben omkring det at han har været gift, dette får ham til at fremstå troværdig, fordi modtager ved hvad de går ind til, hvis de skulle blive involveret med ham. Modsat Blue Eyes 43, er sekretæren k s citat et eksempel på hvordan en vag sætning hurtigt kan komme til at lyde uengageret og derved 15 Se bilag 4 16 Se bilag 2 17 Se bilag 1 19

20 mindske troværdigheden. Derfor kan det ud fra dette afsnit ses at det kan betale sig at fremligge det retoriske problem Formål [Emilie] Formålet for profilerne på dating.dk er, på kort sigt, at skabe kontakt til andre brugere, herunder deres publikum, og vise dem, at de søger noget bestemt for at efterkomme mang- len i deres liv. Det langsigtede mål er fælles for profilerne, da de alle må have et ønske om at løse problemet, nemlig at finde en kæreste, ved at bruge dating.dk og dermed ændre deres partner status. De har alle valgt at udfylde feltet Jeg søger med kæreste, som kan ses i personin- formationer ved siden af profilbilledet. Inden vi går dybere i analysen, vil vi understrege at der i sig selv, burde ligge et engagement i oprettelsen af en profil på dating.dk, da man på denne måde viser, at man ønsker at gøre en indsats for at løse sit problem. Derudover går vi ud fra at brugerne har oprettet sig efter eget valg og dermed ikke er blevet tvunget til at oprette en profil på dating.dk. Det er forskelligt fra profil til profil, om brugerne gentager sit formål i sin profiltekst og hvordan de gør det. Det samme gælder for hvorvidt de specificerer manglen yderligere. MsFrederiksen skriver direkte i sin profiltekst: men mangler stadig noget og det er selvfølgelig en sød kæreste at forkæle i hver dagen. 18 Han sætter her ord på det han mangler samt søger og siger underforstået, at han ønsker at forandre denne situation. Det samme gør sekretæren k om end mere implicit: men har ikke lige fundet noget. Men hvem ved måske man skulle være heldig denne gang. 19 Som nævnt i forrige afsnit udtrykker hun med pronomenet noget det hun mangler og søger. Hun fortæller, at hun før har ledt efter en kæreste, men uden held. Hun har dog sta- dig et ønske om at finde noget og dette er hendes formål med profilen. 18 Se bilag 4 19 Se bilag 2 20

21 På den ene side kan hun i sit ordvalg fremstå håbefuld, men samtidig kan ordet heldig, i denne situation, give indtryk af mangel på engagement i opnåelse af formålet og troen her- på. Specielt missjc udtrykker mere specifikt, at det hun mangler og har brug for, er en som kan give hende kærlighed. Så selvom hun ikke i sin profiltekst direkte skriver, at hun søger en kæreste og føler et afsavn, står det klart, at denne kærlighed er det som skal løse hendes problem. Desuden skriver hun som det første, at hun Søger prinsen på den hvide hest som også giver et indtryk af, at hun leder efter en mand som kan være den eneste ene, for som vi alle ved lever prinsen og prinsessen lykkeligt til deres dages ende. Blue Eyes 43 skriver også i sin profiltekst, at han har en mangel, som han søger løst ved at være medlem på dating.dk. Han skriver heller ikke direkte, at han mangler en kæreste, men til gengæld at han har manglet en datter. Han søger ikke blot en kæreste, men også at få en datter med i handlen, om muligt. Hvor de andre brugere skriver, at de har brug for en kæreste, skriver Blue Eyes 43, at han mangler en del af det, som han kunne mene er en rigtig familie. Der er allerede engagement i oprettelsen derfor kan man sige at modtager vil forvente dette af profilerne. Men hvis ikke afsenderne også skriver dette i deres profiltekst, kan modtager måske føle det uengageret. Dette også specielt hvis ikke afsender på en måde specificerer nærmere, hvad deres mål er. Desuden kan ytringer som søger kærligheden og styrker engagement da man kan få følelsen af at de virkelig har tænkt over deres formål Publikum [Alicja] I hver af vores seks profiler, er deres publikum beskrevet i profilinformationen; de søger alle en kæreste og søger i deres landsdel eller nærområde. Derudover søger de også inden- for aldersgrupper de selv fastsætter, som for eksempel MsFrederiksen der søger en kære- ste i alderen år. Har man altså mulighed for at opfylde disse kriterier, som taleren opstiller, så er man en del af afsenders publikum. MsFrederiksens publikum er således kvinder mellem år, som bor på Sjælland. I profilteksterne, er der forskel på, hvordan vores udvalgte profiler, yderligere vælger at beskrive sit publikum. sekretæren k virker umiddelbart meget åben og opstiller dybest set 21

22 kun et enkelt kriterium, nemlig at man skal kunne lide børn. Popcornprinsessen er meget indirekte i sin beskrivelse af publikum. Hendes publikum skal være åben overfor et even- tyrrigt liv og ikke være tilhænger af janteloven. Ps: Som i eventyrene så har Prinsen og prinsessen ingen børn 20 Her beskriver hun direkte hendes publikum, som værende uden børn, da det er noget de senere hen skal få sammen. Hun begrænser hermed sit publikum, da flere mænd i alders- gruppen år formodentligt allerede har et eller flere børn fra tidligere forhold. Desu- den er det værd at bemærke, at både vind en bamse og Blue Eyes 43, som hører under hen- des publikums aldersgruppe, begge har børn. vind en bamses publikum ligger i alderen år, altså først og fremmest kvinder yngre end ham selv. Dette kommer yderligere til udtryk i hans profiltekst som indeholder chat- sprog med mange smileys. Dette vil vi komme nærmere ind på i analysen af den poetiske kommunikations funktion i hans profiltekst. Både vind en bamse og MsFrederiksen opremser i deres profiltekster nogle specifikke ka- raktertræk, som de ønsker deres publikum skal besidde. Her kan bl.a. nævnes; 100% ær- lig, tillid, troskab, humor og hygge. Det får dem begge til at virke fokuseret i deres søgen, idet det giver et billede af, hvem deres ideelle publikum er. Det skal dog nævnes, at deres opremsninger er tekstmæssigt identiske. I tilfælde af at andre brugere ser begge profiler, vil de højst sandsynligt bemærke ligheden og konkludere at den ene af dem, måske endda dem begge, har kopieret denne opremsning. Dermed vil de sandsynligvis begge miste de- res troværdighed hos afsenderen. Denne problemstilling vil vi uddybe nærmere i afsnittet: Den emotive funktion. missjc skriver i begyndelsen af sin profiltekst:! Hvis du virkelig har lyst til at skrive til mig, så ber jeg dig om at skrive noget der fanger min opmærkssomhed, noget som gør at DU skiller dig ud a mængden! Hendes publikum skiller sig altså ud fra mængden og skal kunne tænkte kreativt og ud af boksen, idet de skal for at kunne fange hendes opmærksomhed. Ligeledes beskriver hun til 20 Se bilag 3 22

23 sidst i sin profil, at hendes publikum skal kunne give hende den kærlighed jeg har brug for. Hun udviser i disse to sætninger, at hun er henholdsvis fokuseret og medmenneskelig og dette kan skabe en form for troværdighed. Blue Eyes 43 er meget fokuseret i forhold til sit publikum, men udviser samtidig lidt åbenhed med den afsluttende smiley: SØGER KUN EN DER 100% SERIØST VIL ET FAST FORHOLD ;o) Han skriver direkte at der i hans verden ikke er plads til utroskab eller sidespring, og dermed er han meget konsekvent omkring, at hans publikum skal være 100% TRO. Selv- om han ikke direkte siger det, kunne det lade til, at han tidligere er blevet udsat for utro- skab og dermed er troskab et karaktertræk, som han lægger meget stor vægt på Taleren [Alicja] Vores seks talere står alle i den position, at de skal fremstille sig selv i en profil overfor deres ønskede publikum. De har alle sat sig selv i denne situation ved at oprette sig som brugere på dating.dk. Her dikterer omstændighederne, at man skal fremstille sig selv for at opnå sit formål og det handler derfor om at fremhæve sine kvaliteter og positive egenska- ber. Det er dog vigtigt, at dette gøres på en måde, så det virker troværdigt for modtageren, herunder talerens publikum. Popcornprinsessen formoder vi bevidst har prøvet at styrke sin talerposition, idet hun skil- ler sig ud fra mængden gennem sin eventyrlige selvkonstruktion. Hun viser samtidig engagement, idet det ser ud til at hun har lagt et større arbejde i formuleringen af sin profil- tekst og sørger for, at den er gennemført. vind en bamse prøver ligeledes, mere eller mindre bevidst, at skille sig ud fra mængden, ved at få tre af sine venner til at beskrive ham. Det kan både ses som noget positivt og ne- gativt; det kan få ham til at virke mere troværdig, idet andres syn på ham antageligvis må være troværdigt, da denne beskrivelse vil blive andres syn på hans personlighed og ikke hans egen opfattelse, som kan variere fra hvad modtager i en FtF situation vil opleve det. Derudover kan det også opfattes som om, han måske ikke selv kan skabe en troværdig selvkonstruktion. 23

24 Vores fire andre talere tænker ikke rigtig ud af boksen og skiller sig dermed ikke rigtig ud af mængden. I stedet for at vise, hvem de er og hvilke karaktertræk de besidder igen- nem deres profiltekst, vælger de i stedet at beskrive dem med ord. For eksempel har vind en bamse gjort noget ud af layoutet samt sin skrivestil, hvor- imod MsFrederiksen og sekretæren k ikke rigtig har gjort noget ud af hverken deres skrive- stil eller layout i deres profiltekst. Derudover bemærkes det hos MsFrederiksen og ligele- des hos missjc, at de har adskillelige stavefejl igennem deres profil, hvilket giver et indtryk af, at de måske ikke er engageret. gennem missjc s retoriske problem 21, kan hun fremstå som en person der ligger kortene på bordet og dermed virke åben. Dog kan det på nogle modtagere virke frembrusende, idet hun kan komme til at virke en smule krævende og kan derved, trods hendes ærlighed og fokus, miste noget af hendes troværdighed. Modtager vil formodentligt hurtigere danne sig et billede af personen bag Popcornprinsessen og vind en bamse, idet deres personligheder træder frem på den måde, de har valgt at opbygge deres profil på. Hermed viser de, at de besidder trovær- dighedsdyderne kompetence og engagement. Hos de fire andre profiler kræver det en del mere, idet de ikke viser, hvem de er igennem deres profil Omstændighederne [Tina] De seks taleres omstændigheder er alle prægede af det asynkrone CMC, idet taler og pub- likum ikke er til stede på samme tid og sted. Der eksistere således ikke nogle fælles fysiske omstændigheder for taleren og hans/hendes publikum. Dette fordi hver bruger sidder i sine egne fysiske omgivelser bag sin computerskærm, men ikke er fysisk til stede i da- ting.dk- universet. I stedet må de fysiske omgivelser ses i en overført betydning i form af de fælles omstændigheder, dating.dk opsætter for brugerne og de rammer, de opstiller for kommunikationen. Dette fælles univers kommer blandt andet til udtryk i sekretæren k s sætning: Ja så fik jeg da lige bevæget mig ind i dette forum, og vind en bamses: 21 Se retorisk problem 24

25 Og hvorfor er jeg så herinde.? I disse direkte referencer til det fælles univers, kan de fremstå nærværende for en modta- ger, da udtalelsen kan give en følelse af det fællesskab, som er tilstede. Alle brugere, herunder de seks udvalgte profiler, er til stede som den profil, de har opret- tet og de har alle de samme muligheder, krav og begrænsninger for at repræsentere sig selv, nemlig dem som dating.dk giver dem. Omstændighederne kræver eksempelvis, at personinformation ved siden af profilbillede er angivet og disse informationer er således nogle som går igen i vores udvalgte profiler. (Oberg, 2003, Interpersonal Communication: an introduction to human interaction, 51) Derudover har profilerne de muligheder som vi har beskrevet i afsnittet omkring da- ting.dk. Begrænsningen, som vores profiler står over for i deres brug af dating.dk, er, at hverken dem selv eller deres publikum er fysisk til stede, grundet computermediet. Af den grund kan publikum ikke aflæse talerens nonverbale kommunikation, herunder talerens stem- me, stemmeføring og toneleje og taleren kan heller ikke umiddelbart se publikums reakti- on eller have direkte indflydelse på publikums forståelse af dem selv som en profil. De tidslige omstændigheder er som sagt også præget af den asynkrone kommunikation, hvor taler og publikum ikke nødvendigvis er tilstede på samme tid. Afsenderen har derfor god tid til at fortælle om sig selv og fremstille sig selv, sådan som han/hun ønsker det indenfor dating.dk s givne rammer. Dette uden afbrydelser eller indsigelser. Det betyder, at man har bedre tid til at overveje og kontrollere indholdet i sin selvkonstruktion. Dette kommer direkte til udtryk i begyndelsen af vind en bamses profiltekst med sætnin- gen: Ja det er jo så her jeg skal sælge mig selv, og hvordan gør man så det på bedst mulig måde :-O 22 og i sekretæren k s: 22 Se bilag 5 25

26 Er ikke fantastisk god til at skrive de her lange romaner om mig selv, og er der egentlig nogle der gider og læse det?? 23 vind en bamse fortæller modtageren om muligheden der ligger i brugen af dating.dk, nem- lig at gøre nøje overvejelser om, hvordan man vil sælge sig selv, muligheder som man ikke har på samme måde i FtF situationer. Her kan han på en og samme tid udvise engagement i situationen, men også virke utroværdig, idet han strengt taget vil sælge sig selv. I formu- leringen at sælge sig selv siges indirekte, at nogle karaktertræk antageligt vil blive frem- hævet og andre vil blive nedtonet eller helt udeladt, for at fremstå så tiltrækkende som muligt. Dermed kan der skabes tvivl om hvorvidt, hans online selvrepræsentation stem- mer overens med hans virkelige jeg. Sekretæren k sammenligner en profiltekst med romangenren og heri ligger implicit, at det er en tekst som kan redigeres. Desuden er romangenren fiktiv og hermed kan det diskute- res om profilteksten på nogle områder kan blive ren fiktion og dermed utroværdig. Både de fysiske og tidslige omstændigheder kan altså være grundlag for utroværdighed i kommunikationen, i og med det er lettere at skjule eventuelle negative træk. De to om- stændigheder ligger begge op til, at man i større grad kan styre det Goffmanske afgivne udtryk eller i hvert fald kan det være sværere for modtageren at afkode. Dette aspekt vil vi løbende se nærmere på i vores videre analyse. 23 Se bilag 2 26

27 7. Analyse Troværdighed i dating.dk profiler 7.1. Profilnavn skabelsen af et nyt [Emilie] Da vores udvalgte brugere oprettede sig på dating.dk, skulle de som det første skabe et profilnavn at optræde under. Dette profilnavn er et pseudonym på personen bag profilen. Brugeren kan vælge at bruge en variation af deres virkelig navn som MsFrederiksen, men i mange tilfælde vælger brugerne et dæknavn for at bibeholde lidt af den anonymitet som er kendetegnet ved CMC, hvilket også kommer til udtryk i fem af vores seks udvalgte profiler. Når en bruger på dating.dk laver en partnersøgning, er afsenderens profilnavn noget af det første han/hun ser. Sammen med helt basis personinformationer og profilbillede danner profilnavnet førstehåndsindtrykket, da navnet giver en række tanker og associationer til afsenderen bag profilen. Det er ganske vist et noget forenklet førstehåndsindtryk, men det giver modtageren nogle forventninger til resten af profilen og personen bag den. Derfor er valget af profilnavn en vigtig proces, da dette bliver et slags varetegn for profilens indhold. Det er dog forskelligt fra bruger til bruger, hvor meget vægt de lægger på profilnavnet og dermed hvor stor betydning, det har. For nogle handler det blot om at finde et navn som ikke allerede er i brug på dating.dk. Popcornprinsessen er en af de brugere, som vi formoder bevidst prøver at give os en idé om hvem, hun er som person gennem sit profilnavn. Hendes profilnavn har en god klang da hun har gjort brug af bogstaverim: Popcornprinsessen og viser en form for kreativitet. Dette er den poetiske funktion, som vi vil se nærmere på senere i analysen. For mange kan navnet Popcornprinsessen give gode associationer til eventyr, biografture, hygge, glæde og skønhed. En modtager med gode associationer til profilnavnet vil måske tillægge kvinden bag navnet de udledte kvaliteter og interesser og være mere positivt stemt til at læse resten af profilen. Det kan ligeledes argumenteres, at hendes profilnavn kan give modtageren negative associationer så som: En prinsesse kan være snobbet, for- kælet, krævende, kommanderende, tøset/piget og vejen til prinsessen kan, som i eventy- rene, være belagt med diverse forhindringer. Desuden kan prinsesse metaforen virke som en slags klicheé, som hun dog gør anderledes ved at forbinde den med popcorn. De negative associationer, modsat de gode associationer, påvirke modtagers indstilling til profilen negativt. 27

28 Profilnavnet vind en bamse er endnu et eksempel på en bruger, som vi formoder har valgt at kalde sig netop dette for at påvirke modtagerens forventninger i positiv retning. Profil- navnet i sin helhed kan give associationer til gevinst, glæden ved at vinde, spændingen, tivoli og barndommen. Det kan indbyde til den forståelse, at hvis modtager læser profil- teksten, har de chancen for at vinde en præmie; bamsen, nemlig ham. Dette antager vi, er det udtryk han bevidst vil give modtageren. Dernæst kommer, at de associationer som forbindes med en bamse, kan påvirke modtagers forventninger, nemlig at han indeholder de positive eller negative egenskaber der tillægges en bamse, idet bamsen kan forstås som en metafor for ham. De positive forventninger kunne være, at en bamse hos nogle vil give associationer til barndommen, altså vores fortrolige ven, som man kunne kramme, når man var bange og som kunne hjælpe en med at finde trøst. Desuden var bamsen for mange børn, den man puttede med og som skulle passe på en, når man sov. Bamsen skulle altså give en følelse af sikkerhed. Helt andre associationer til ordet bamse kan være en kraf- tig/buttet/tyk person, hvilket kan være både positivt eller negativt, idet hver enkelt mod- tager har forskellige kriterier angående en kommende partners udseende. Desuden kan det for en meget selvstændig kvinde virke for overbeskyttende med en såkaldt bamsefar og for unge piger kan tanken om en bamsefar være lig med en gammel, grå mand. De associationer som modtager tillægger henholdsvis ordet prinsesse og bamse er det Goffmanske afgivne udtryk, som de som afsendere ikke selv kan styre. De har måske slet ikke tænkt, at brugen af disse ord kan give anledning til ovennævnte sammenligninger af dem selv og henholdvis prinsessen og bamsen. Dermed kan der skabes et misvisende bil- lede af deres personlighed. Et andet afgivent udtryk i profilnavnet vind en bamse kan knyttes til den sjældenhed det er at vinde i lotteriet, hvor ofte man bliver skuffet eller trækker nitten. Hvorfor overhovedet prøve? Hvis modtager får en negativ forestilling om profilnavnet og dermed personen bag profilen, medfører det, at modtager helt undlader at besøge profilen. Med profilnavnet sekretæren k kan følgende positive/negative forestillinger tilknyttes: flirtende, sexet, ung, smuk og den forestilling vi har fået fra film, hvor manden fristes til en affære med den forførende sekretær. K et kan få modtager til at tænke på pornomodellen Katja K som er et kendt, dansk sexsymbol, men vi formoder, at det er initialet for hendes fornavn. 28