Grenaa - Den levende by. Områdefornyelsesprogram for Grenaa midtby

Transkript

1 Grenaa - Den levende by Områdefornyelsesprogram for Grenaa midtby

2 Forord Grenaa har som Norddjurs Kommunes største by en vig g rolle i forhold l at fastholde og ltrække borgere og erhverv l kommunen. Byen skal derfor fremstå a rak v og interessant. Placeret i regionen, hvor Aarhus er vækstgenerator, har Grenaa muligheder og poten aler, som vi skal forstå at udnytte i forhold l at sikre en levende frem d for Grenaas midtby. Byen blev i 2012 kåret som Danmarks hyggeligste handelsby, og det ønsker vi, at byen også fortsat skal være. Vi er sam dig klar over, at en by hele den skal være i forandring for at kunne leve op l at være en levende by med både mennesker og bu kker. Her i 2014 er det tydeligt, at vi skal skærpe fokus på, at eventuelle tomme lokaler får ny anvendelse, at byens forskellige dele bindes bedre sammen, og at der skabes nye typer a rak ve samlingssteder i byrummet. Grenaa har desuden et sprudlende studie- og ungdomsmiljø, som også skal sæ e tydeligere a ryk i byen. Norddjurs Kommune har lagt billet ind på statslige midler l områdefornyelse i Grenaa midtby. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har reserveret 5 mio. kr., som kommunen supplerer med yderligere 10 mio. kr. over en 5-årig periode. Programmet, som følger på de næste sider udfolder en række udvalgte indsatsområder, som borgere og erhvervsliv i Grenaa har ha lejlighed l at drø e sammen med os. Det er sket på åbne dialogcaféer, på kommunens hjemmeside og ved borgermøde. Unge fra byens uddannelsessteder har desuden udarbejdet deres bud på, hvordan den levende by skal se ud. Nu glæder vi os l at tage fat på den udviklingsproces, som vi har givet tlen Grenaa den levende by Borgmester Jan Petersen Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Grenaa - Historisk og strukturelt overblik... 4 Byens historie... 6 Byens bebyggede struktur... 7 Byens landskab... 8 Byens overordnede forbindelser... 9 Byens funk oner Planlægning Området Arkitektur og bebyggelse Byrum Infrastruktur Byliv Udfordringer og poten aler Målsætning Temaer De gode forbindelser Tunnelen under banen ved Søndergade Trafikmodel for Grenaa midtby Østergade - Østerbrogade Forbindelserne mellem by og uddannelsesområdet.. 25 Den a rak ve midtby Torvet Pladsen foran rådhuset Arrestgården Bu ksgaderne Studiebyen N.P. Josiassens Vej Ak vitetsbånd Grenaa spots Fokuspunkter Udvidet borgerinddragelse og ak viteter Formidling Vand Tilgængelighed Belysning Affaldshåndtering Proces Borgerinddragelse Organisering Økonomisk redegørelse Tidsplan Investeringsredegørelse

3 Indledning Hvad er områdefornyelse? Områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde. Områdefornyelsen administreres og faciliteters af kommunen. Det overordnede formål er at understø e en posi v udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og ins tu oner. En udvikling der kan være med l at gøre byen mere a rak v for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 dele fra kommunen. Norddjurs Kommune har sat 10 mio. kr. af l områdefornyelse i og har fået lsagn om medfinansiering fra staten på 5 mio. kr. Det betyder, at der i de næste 5 år samlet er 15 mio. kr. l områdefornyelse i Grenaa midtby. Det er muligt at supplere de 15 mio. kr. med andre midler. Pengene kan bruges l at forny gader og veje, torve og pladser og l at sæ e sociale eller kulturelle ak viteter i gang. Det er et krav, at borgere og interessenter inddrages i processen med det formål at skabe ejerskab l og ansvar for de gennemførte projekter. Områdefornyelse i Grenaa Det overordnede tema for områdefornyelsen er Grenaa - den levende by. Der skal arbejdes med at skabe rammerne for en levende midtby, der er a rak v og interessant at være i, både for byens indbyggere og for gæster. Som kommunens største by har Grenaa, og især Grenaa centrum, en vig g rolle i forhold l at give gode oplevelser l borgerne og dermed fastholde dem og ltrække nye l kommunen. Det er derfor vig gt, at bymidten fremstår a rak v og interessant. Grenaa har gennem de seneste år gennemgået en markant forandring. De store industrier i midtbyen er lukket, og flere områder i midtbyen bliver omdannet l nye bydele. De nye og gamle bydele skal helst supplere og understø e hinanden. Derfor er de gode forbindelser mellem midtbyens dele vig ge for posi v udvikling for byen som helhed. Handelskulturen ændrer sig og ersta es i højere grad af nethandel. I Grenaa betyder det, at bu kkerne har sværere ved at overleve, og flere bu kslokaler i gågaderne står tomme. I dag skal en by kunne mere end være ramme om handelslivet. For at ltrække folk, skal den også være et oplevelsesrum. Det sæ er nye krav l indretningen af byens rum, l udvalget af ak viteter og fleksibiliteten i byens rum. Uddannelsesmiljøet i Grenaa vokser, og der kommer unge fra hele landet l byen for at studere. For at understø e denne udvikling og ltrække endnu flere unge skal der skabes større synlighed omkring ungdomsmiljøet, og de unges ak vitetsmuligheder i byen skal forbedres. Områdefornyelsen skal i Grenaa bruges l at håndtere og udny e disse udfordringer og poten aler. Programmet sæ er den overordnede ramme for, hvordan det vil udmønte sig i praksis. 3

4 4 Grenaa Historisk og strukturelt overblik

5 N Området for områdefornyelsen dækker en stor del af det centrale Grenaa 5

6 Byens historie Grenaa er en af landets dlige købstæder. Byen blev anlagt ved et vadested, hvor man kunne krydse Grenåen mellem Kolindsund og Ka egat. Her lå byen godt og besky et som en sejlbar handelsplads for et stort opland. Købstaden havde dog svære be ngelser. Sandflugt gav problemer for besejlingen af åhavnen. I 1600 tallet opgav man og fly ede havnen ud l Ka egat. I 1700 tallet ødelagde flere brande store dele af byen, og først omkring 1870 rundede antallet af indbyggere Det åbne område omkring kirken, der dligere havde været kirkegård, dannede nu ramme om byens torv, med rådhus, apotek og et par af de store købmandsgårde. I den , en periode på bare 50 år, gennemgik Grenaa en forandring på udseende og indhold, der fortsat præger bybilledet i dag. Kirken blev bygget om, og tårnets nye spir var med l at signalere begyndelsen på de forandringer, byen skulle gennemgå. Rådhuset fik en arrest. Borgerskabet byggede nyt, nu i røde sten og i 3 etager, gaderne blev re et ud, der blev kloakeret og nye bygningers facader rykket lbage, så gaderne blev bredere. Det første tog ankom l Grenaa sta on i 1876 med rute l Randers og siden l Aarhus. Mellem byen og havnen anlagdes flere store arbejdspladser, bl.a. Grenaa Dampvæveri, grundlagt i En succes, der voksede med byen og blev dens dominerende virksomhed, økonomisk, fysisk og mentalt. Havnen blev et bysamfund med fiskere, handlende, håndværkere og hoteller, og på strækningen mellem by og havn, blev der bygget arbejderboliger. Næste udviklingsbølge tog sin begyndelse midt i 1950erne, hvor dligere indlemmelser af arealer fra andre kommuner gav plads l udvidelser som fx anlæggelsen af Østre Skole og Ringvejen. Broen over Grenåen ved N.P. Josiassens Vej aflastede byens centrum og strakte byen mere mod syd og i retning af havnen. Byområdet med gymnasium, handelsskole og Søndre Skole med svømmehal syd for åen blev dannet. Nord for byen blev der etableret nyt industrikvarter. Omkring år 2000 havde de fleste af de store gamle produk- onsvirksomheder forladt den centrale del af byen. I 2002 lukkede Grenaa Dampvæveri og e erlod et stort tomt areal i byen(gdgrunden), hvoraf en del inden for de senere år har fundet anvendelse l detailhandel og boliger. Området syd for sta onen blev fra midten af 00 erne udviklet som boligområdet Åbyen med moderne arkitektur og en kuns g ø. I dag har Grenaa omkring indbyggere og er Djurslands største handels- og industriby. Byen er begyndt at ændre sig indefra, og det vil fremover være vig g at fokusere på kvaliteten i udviklingen af byen og på sammenhængene mellem byens dele. Grenaa set fra nord inden det gik løs med moderniseringen. Kirken har sit gamle tårn, og foran det rager rådhuset op over de øvrige huse. ca Fotograf H. Bloch, Grenaa Egnsarkiv Grenaa inden gadereguleringerne af Kannikegade syd for museet og Mogensgade bag det lyserøde rådhus. Øverst i billedet ses Sygehuset og Vestbanegården ca Grenaa Egnsarkiv Byen set fra Dampvæveriets skorsten i Fotograf Aksel Hansen, Grenaa Egnsarkiv 6

7 Byens bebyggede struktur Kernen i Grenaas bystruktur består af den gamle middelalderstruktur med det centrale torv og smalle tæ e gader. Omkring middelalderstrukturen ligger parcelhuskvarterer og længere ude industri- og ins tu onsområder med store voluminer og åbne arealer. sydlige side af åen ligger der ligeledes flere større og nyere parcelhuskvarterer med større bygningsvoluminer imellem, der primært er ins tu oner og boliger. Middelalderstukturen er bygget op omkring kirken og gadene et, der har et stjernelignende udgangspunkt fra Torvet. Bebyggelsen i middelalderbyen er en sammenhængende karréstruktur. I den østligste del af byen ligger havnebyen, som har bevaret sin struktur fra slutningen af 1800 tallet. Mellem midtbyen og havnebyen, ligger et ældre boligkvarter langs Havnevej, der fysisk binder de to dele af byen sammen. GDgrunden GDgrunden, det dligere industriareal, er under omdannelse l nye formål, men de store voluminer er bevaret. Mod nord og øst ligger byens store og forholdsvis åbne erhvervsområde. Nord for midtbyen ligger et stort parcelhusområde, og på den Middelalderbyen Kirken Havnevej Havnebyen Kig mod kirken fra Kannikegade N Område for områdefornyelse 7

8 Byens landskab Vandet (Grenåen og Ka egat), de store engarealer, som strækker sig tæt ind l bymidten, og de nordlige bakker er de dominerende landskabstræk for byen. En stor del af byen ligger på de lave arealer omkring og syd for Grenåen, mens de nordlige boligkvarterer ligger på bakkerne. Grenåen løber igennem byen i en grøn kile og forbinder det bagvedliggende landskab med havet. Vest for byen deler åen sig i to kanaler, Syd- og Nordkanalen, der blev udgravet sammen med Midtkanalen for at afvande det store landbrugsareal, Kolindsund. Syd for byen ligger den store kommuneplantage, der er et betydningsfuldt rekrea vt naturområde for byen. Øst for plantagen ligger et større sommerhusområde og de fredede ubebyggede strand- og klitområder. Umiddelbart op l midtbyen ligger anlægget, som er et bynært grønt parkområde. Højeste punkt 36 moh Anlægget Gre nåe n en nal a k Syd Kommuneplantagen Område for områdefornyelse Skov Grønt om åen Klit og strand N Grenåen løber i en grøn kile gennem byen 8 Grenaa strand n anale Nordk

9 Byens overordnede forbindelser Fra Grenaa går der hovedveje l henholdsvis Randers mod vest og Aarhus mod sydvest. To omfartsveje fører den tunge trafik uden om byen og ned l havnen. Der er planlagt en ny nordlig omfartsvej, der skal føre den tunge trafik l den nordlige del af havnen og de store erhvervsområder nord om byen. Fra hovedvejene og omfartsvejene går der fordelingsveje ind l byens centrum. Grenaa Sta on ligger i midten af områdefornyelseområdet, og der er herfra busforbindelse l hele Djursland og tog l Aarhus. Om få år vil der være letbane l Aarhus. Der s les imod, at det vil tage omkring en me at komme l Aarhus, og at der vil være halv medri på strækningen. Det undersøges p.t., om det vil være muligt at genoptage banedri på strækningen mellem sta onen og havnen. Færgerne l Varberg i Sverige og Anholt sejler fra Grenaa Havn. R Hovedvejen Randersvej Ringvejen Mellemstrupvej Bavnehøjvej Kærvej Markedsgade S Kannikegade Åstrupvej Ny omfartsvej Østerbrogade N.P. Josiassens Vej Bredstrupvej Havnevej A V, SE Ringvejen Århusvej Område for områdefornyelse N N.P. Josiassens Vej set fra syd A 9

10 Byens funktioner Det særlige ved Grenaa er, at havnen ligger 3 km fra bymidten og ikke som i mange andre danske havnebyer bidrager med liv l bymidten. Siden havnen blev anlagt for 200 år siden, har Grenaa været delt i to. Den gamle middelalderby er et naturligt centrum for handel og byens funk oner, mens havnen er præget af industri og turisme. Desuden er der i området omkring N.P. Josiassens Vej en koncentra on af uddannelser, da ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er samlet her. Handel og erhverv Handlen i Grenaa er primært koncentreret i midtbyen i gågaderne og omkring torvet. Det er udvalgsvarebu kker og tre større dagligvarebu kker. Som i mange andre provinsbyer lider detailhandelen under, at der bliver færre bu kker, dels på grund af internethandlen, og dels på grund af konkurrencen fra bu kscentrene i de større byer. På GDgrunden er der ved at opstå et nyt handelsområde med større detailhandelsbu kker. Byen har mange andre former for erhverv, der fordeler sig i hele byen. Tungere erhverv og industri ligger i de større industriområder i udkanten af byen. Pavillonen Kulturhuset Baunhøj Mølle GD Grunden Nedlagt erhverv Centrum Handel og gågader Station Indkøbcenter Omdannet erhverv Bibliotek Uddannelsesområdet Idrætscenter Erhvervshavn Fiskerihavn Færgehavn Kattegatcentret Lystbådehavn Kultur og fritid I den vestlige kant af byen ligger Kulturhuset Pavillonen, som henvender sig l et stort opland med et bredt udbud af kultur lbud på højt niveau. Grenaa Idrætscenter, med to haller og svømmehal, ligger i byens sydlige del ud l Kommuneplantagen. Baunhøj Mølle, der ligger på et af byens højeste punkter, er i dag et kulturelt samlingssted, der uds ller nu dig kunst. I en gammel købmandsgård midt i byen holder det historiske museum, Museum Østjylland, l. N Område for områdefornyelse Centerområde - Kommuneplansramme Erhversområde - Kommuneplansramme Område til offentlige formål- Kommuneplansramme Eksternt center Servicebutikker og erhverv 10

11 Planlægning Ved havnen ligger Ka egatcentret, der er byens største turista rak on med saltvandsakvarium og science center. Syd for havnen, ved stranden, ligger Klithuset, Grenaas Blå Flag center, der lbyder ak viteter på og ved havet. Byen har desuden biograf, samt et udbredt og ak vt foreningsliv, a enskoler og ungdomsskole. Uddannelse og offentlig service I byen er der to store folkeskoler og en række ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. I Grenaa kan man gå på Grenaa Gymnasium, Viden Djurs (Handels- og erhvervsskoler, 3D-collage, Danish Horse Collage og Brazil Football School mf.), VIA University Collage, SOSU skole og VUC. Uddannelsesstederne udbyder et bredt spektrum af uddannelser og er fx førende inden for de tekniske uddannelser IT og spiludvikling. Det er muligt at bo på kostskole, og hvert år kommer der omkring 500 unge l byen udefra for at uddanne sig. Desuden ligger Norddjurs kommunes rådhus, bibliotek, idrætsfaciliteter, sundhedshus og andre sundheds lbud i byen. Af den del af kommuneplan 2013, der vedrører Grenaa, fremgår nedenstående mål: Grenaa skal videreudvikles som én af de to hovedbyer i Norddjurs Kommune bycentrets a rak vitet og funk on fortsat skal forbedres Grenaas profil som industri-, service- og havneby skal styrkes repræsenta ve kulturmiljøer og -elementer i byområdet skal besky es funk onen som uddannelsesby skal styrkes Grenaa Havn skal udvides og være én af de 10 største havne i Danmark målt i omsætning. Den kommende områdefornyelse vil på alle måder understøtte de mål, der er for Grenaa. Såfremt områdefornyelsen fx får den konsekvens, at centerområdet bliver indskrænket, kan det indebære ændringer i både kommune- og lokalplanlægning. Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune kan ses på 11

12 Området Det udvalgte område er stort og rummer mange forskelligartede dele af Grenaa. Kernen i området er den centrale del af middelalderbyen, sta onsområdet og uddannelsesområdet. I området er der flere større byrum, der har stor betydning for byens iden tet og funk onalitet. Arkitekturen varierer fra små bevaringsværdige byhuse l nyere parcelhuse, gamle industribygninger og moderne byggeri. Området er med mange af byens centrale funk oner hjertet i Grenaa, og en stor del af byens liv foregår her. 12

13 Storegade Middelalderbyen Torvet Stationen Åbyen GDgrunden Uddannelsesområdet 13 N.P. Josiassensvej Lillegade N

14 Arkitektur og bebyggelse Midtbyen er tæt bebygget og består af karréer med sammenhængende bygninger langs områdets gader. Uden for midtbyen afløses karrébebyggelserne af bygninger med afstand imellem. Middelalderbyen kan tydeligt aflæses i facadernes udtryk i gadebilledet. De ældste bygninger er dstypiske for 1800 tals byggeri med tegltage, pudsede facader og dannebrogsvinduer. På torvet er nogle af de oprindelige en-etages bygninger dog nedrevet og afløst af typiske 60 er bygninger med 4 etager. Husene langs Storegade og Lillegade har hovedsagelig 1 2 etager, højest i de østlige ender mod kirken. Mange af husene i midtbyen er bevaringsværdige og omfa et af en bevarende lokalplan. Husenes underetager i bymidten er typisk udny et l bu kker. Storegade, med kig mod kirken. På torvet er nogle af de oprindelige bygninger ersta et af typiske 60 er bygninger. Bebyggelsen langs N.P. Josiassens Vej, med bibliotek, uddannelsesins tu oner og kostskole, er typisk 60 er og 70 er arkitektur med flade tage, røde mursten, betonbånd og store vinduespar er. Såvel gymnasiet som handelsskolen har store arkitektoniske kvaliteter. Når der er foretaget lbygninger, er de oprindelige bygningers arkitektur respekteret. På GDgrunden kan fortsat ses rester af fordums industribyggeri fra 1914, som er kendetegnet ved en skrabet arkitektur i rødt tegl. Industriarkitekturen er også bevaret i ny opførte bygninger, men blandes med de store detailhandelsbu kkers generiske arkitektur. I den nye bydel, Åbyen, med tæt-lav og etageboliger, er arkitekturen mere moderne og inspireret af nyere hollandsk arkitektur. GDgrunden med detailhandelbu kker og ældre industriarkitektur Åbyen er inspireret af moderne arkitektur 14

15 Byrum Grenaa har en række pladser og byrum, der i dag har forskellig grad af betydning for bylivets udfoldelse. Byens største og mest brugte plads er Torvet. Her ligger St. Gertruds Kirke centralt på det højeste sted, og pladsen er omkranset af nogle af de højeste bygninger i byen. Pladsen er lgængelig for biler, og der er et mindre antal parkeringspladser. Terrænet falder moderat mod vest og øst. Pladsen udgør et naturligt centrum for midtbyen, da alle gågaderne udgår herfra. Torvet udny es l arrangementer som landbrugets dag, Grenaa halvmaraton, Grenaa mtb gadeløb, koncerter og andet. Om lørdagen er der torvehandel i den nordlige del af pladsen, og syd for kirken er der plads l, at menigheden kommer ud e er de kirkelige handlinger. I den sydlige ende af torvet er der opsat en statue af den lokale byhelt, Søren Kanne, og på den del af pladsen, som ligger foran arresten, er skulpturen Ofrende ops llet. Det er en årlig tradi on, at årets studenter e er dimensionen begiver sig l torvet og danser rundt om statuen af Søren Kanne. I åben forbindelse med Torvet ligger pladsen foran rådhuset, med en kirkegårdslignende beplantning. Den tæ e beplantning begrænser brugen af pladsen, og det har længe været et ønske at omdanne den l en ak v plads. Forbindelsen mellem pladsen og Torvet forstyrres af den le e trafik på Mogensgade og en granitmur, som er opført for at optage terrænspringet mellem Torvet og Mogensgade. Studenterne danser omkring statuen af Søren Kanne Foto:Mercatus Storegade Lillegade Det gamle rådhus Mogensgade Arresten Torvet Torvet set fra den syd op mod St. Gertruds Kirke. Pladsen foran rådhuset Nørregade Østergade Flere større byrum er forbundet med Torvet via porte/passager, og det giver mulighed for et samspil mellem rummene. Det er gården ved Museum Østjylland, den store parkeringsplads mellem Torvet og Kannikegade og gården bag det gamle rådhus og Arresten. Sidstnævnte, hvor indgangen er en port mod Mogensgade, er i dag ikke lgængelig. Hotel Dagmar Museum Østjylland N 15

16 16 MARKEDSGADE LILLEGADE LILLEGADE VESTERVEJ KÆRVEJ VESTERPORT VESTERGADE TORVET MOGENSGADE BREDGADE DJURSGADE STOREGADE STOREGADE MELLEMSTRÆDE SCHOUBYGADE SMEDESTRÆDE OVERSTRÆDE NEDRESTRÆDE ÅGADE POSTHAVEN GRISETORVET ØSTERGADE ØSTERBROGADE HAVNEVEJ ØSTERGADE ÅSTRÆDE STATIONSPLADS STATIONSVEJ ÅSTIEN ÅBOULEVARDEN GYMNASIEVEJ FUGLEVÆNGET SØNDER ALLÉ FASANVEJ N.P. JOSIASSENSVEJ YDESVEJ KANNIKEGADE SØNDERGADE RINGVEJEN NØRREGADE ROSENGADE S Fordelingsvej Centerring Stillegade Gågade/fodgængerområde Sivegade Områdefornyelsesområde Hovedesti N

17 Infrastruktur For at aflaste gadene et i den centrale del af Grenaa midtby er trafikken ført uden om denne, ad centerringen, der består af Kannikegade, Rosengade og Markedsgade. Inden for centerringen består gaderne af enten sivegader, s llegader eller fodgængerområder. Sivegaderne og s llegaderne skal sikre, at der er forsyningsog parkeringsmuligheder l ejendommene langs Torvets vestside og Storegades sydside og adgang l parkeringspladserne ved Posthaven. Storegade og Lillegade er ensre et, og Posthaven, der er en s llevej, er gjort besværlig at køre på med bump, indsnævringer og en vejledende has ghed på 30 km/t. I det udbredte fodgængerområde foregår kørsel enten på de gåendes be ngelser eller slet ikke. Gågaderne i Lillegade, Storegade, Nørregade og Østergade er bilfri og markeret med en særlig belægning, der er en særlig belysning, plantet træer og opsat bænke. Gaderne forbindes flere steder af s forbindelser på tværs af karréerne. Jernbanen og åen går begge tværs gennem områdefornyelsesområdet. De er væsentlige barrierer og styrende for den nord-syd gående trafik. Særligt for cyklende og gående mellem midtbyen, uddannelsesområdet og Åbyen giver åen og jernbanen oplevelsen af at må e tage omveje for at krydse dem. Grenaa er qua sin størrelse oplagt som cykelby, men selv om der er etableret cykels er på flere veje, og der er planlagt for cykelruter gennem byen, er pladsen o e trang og forholdene ikke op male. Der er et stort og velfordelt antal gra s p-pladser tæt på bycentret. De centrale parkeringspladser ligger langs centerringgaden, ved sta onsområdet og området ved Posthaven i nær lknytning l gågaderne. Lillegade set fra vest: Bu kslokalerne i gågadernes ender er typisk tomme, og de fleste handlende vender om, inden de når ned i enden. 17

18 Byliv For at få en idé om hvordan bylivet i Grenaa midtby er i dag, er der kigget på hvor folk opholder sig, eller har mulighed for det, hvor der er størst flow, altså hvor folk bevæger sig, og hvor der er steder med særlig intensitet og betydning for bylivet - hotspots. Ophold Kun få af midtbyens bu kker, cafeer, barer og restauranter sæ er borde og stole ud foran forretningen i sommersæsonen. Enkelte steder, f.eks. i gården bag restaurant/cafe Vinoteket, er der dog udendørs servering. Om sommeren udny es et hjørne foran det gamle rådhus l udeservering, og der ops lles borde, stole og parasoller. Samme område udny es l musikalsk optræden. Der er også udeservering foran det dligere Hotel Dagmar, men pladsen er trang. Der er opsat bænke på gågader, torve og på pladsen foran rådhuset. Særligt mange bænke er der opsat (og beny et) på det lille opholdsareal foran Arresten. Omkring N.P. Josiassens Vej opholder sig en del af de unge, bl.a. når de venter på bussen e er skole. Desuden er der mange der venter ved sta onen, på busser eller toget. Flow Fodgængerflowet er størst i bu ksområdet omkring Torvet og de lstødende gågader. Det varierer meget hen over ugen og er størst om lørdagen i bu kkernes åbnings d. Jo tæ ere man kommer på torvet, jo større er intensiteten. I de nord-vestlige ender af gågaderne Storegade og Lillegade (væk fra kirken og tovet) er intensiteten a agende, og disse strækninger er derfor mindre a rak ve for bu ksvirksomhed. Det er også her, at der er flest tomme bu kker. Det største flow er på strækningen over torvet mellem Østergade/Nørregade og Storegade/Lillegade, og det gør denne strækning særlig interessant for ak viteter, hvor der ønskes stor synlighed og kontakt l borgerne. Et betydende flow findes mellem uddannelsesområdet ved N.P. Josiassens Vej og trafikterminalen /sta onen, som skabes af de studerende, som går l og fra uddannelsesins tu onerne. Pavillonen Handelscenter Museum Rådhuset Hotspots De vig gste hotspots inden for og tæt på områdefornyelsesområdet er handelscentret i bymidten, rådhuset, Museum Østjylland Grenaa, Grenaa Sta on og trafikterminal, uddannelsesins tu onerne ved N.P. Josiassens Vej, biblioteket, Kulturhuset Pavillonen, Grenaa Idrætscenter og bu ksområdet ved GDgrunden. Station og trafikterminal GDgrunden Bibliotek Bus stop Uddannelsesinstitutioner N 18 Grenaa Idrætscenter

19 Udfordringer og potentialer Grenaa er en by der står over for mange udfordringer, men byen har også mange poten aler, der med de re e ini a ver kan være med l at styrke byen og bylivet. UDFORDRINGER Åen og jernbanen er to væsentlige barrierer mellem vig ge dele af byen. Vejen mellem de to handelscentre (Midtbyen og GDgrunden) er uinteressant, særligt for gående og cyklister. Flere at gaderne i midtbyen er præget af tæt trafik, mens andre er præget af (for) lidt. Nye handelsmønstre medfører et svindende kundegrundlag, og dermed må flere bu kker dreje nøglen om. Tomme bu kker giver et nega vt indtryk af bylivet og får visse dele af gågaderne l at fremstå forladte. Bylivet er koncentreret på bestemte dspunkter, som fx lørdag formiddag, uden for disse dspunkter kan byen virke tom. Bymidten er ikke synlig for besøgende og lrejsende. Byen er i dag ikke a rak v for de unge. De unge mangler uformelle mødesteder i byen og synlige ak viteter, der er umiddelbare at gå l. De unge holder l langt fra byen, så de bruger den ikke umiddelbart. POTENTIALER Byen er godt forbundet l Aarhus via jernabnen og den kommende letbane. Åen har stor rekrea v værdi og giver iden tet l byen. Byen har store rekrea ve poten aler i den omkringliggende natur. Midtbyen rummer steder, der har stort poten ale for at blive a rak ve pladser, der kan lføre mere liv l byen. Der er gode muligheder for at koncentrere handelscentret pga. dens stjernelignende gadestruktur. Grenaa blev i 2012 kåret som Danmarks hyggeligste handelsby.* Byen har stor autensi tet i forhold l de mange fine huse og stræder. Der er op mod 3000 unge studerende i Grenaa. Der fly er hvert år ca 500 unge l Grenaa for at uddanne sig. Arresten er ved at blive omdannet l ungdomsunivers, så de unge aktuelt er på vej ind i byen. *af Ins tut for Center-Planlægning (ICP A/S), NCSC og Detail-forum 19

20 Målsætning Områdefornyelsen i Grenaa midtby har det overordnede formål at sikre, at Grenaa fortsat vil være en god og levende by med et a rak vt og ak vt handels- og byliv. Områdefornyelsen skal: sikre, at bylivet i Grenaa midtby bliver ved med at være levende sikre nye og bedre muligheder for at komme rundt i byen håndtere ændringer i handelsstrukturen i midtbyen underbygge Grenaa som en a rak v by for unge og studerende 20

21 Temaer Områdefornyelsen er bygget op om tre overordnede temaer: De gode forbindelser Den a rak ve midtby Studiebyen De tre temaer har dannet grundlaget for den forudgående dialog og debat om områdefornyelsen og skal være med l at sikre en målre et og fokuseret proces i resten af områdefornyelsens forløb. De konkrete projekter kny er sig som udgangspunkt l et enkelt tema, men en helhedsorienteret lgang l projekterne gør, at de o est vil indeholde elementer fra flere temaer. 21

22 De gode forbindelser Gode forbindelser er vig ge i den levende by. De binder byen sammen og skaber den sammenhæng, der integrerer byens dele med hinanden. Et godt flow er en del af grundlaget for at skabe liv i byen, derfor sæ es der fokus på forbindelserne i Grenaa midtby. 22

23 De gode forbindelser Tunnelen under banen ved Søndergade En af Grenaas udfordringer er sammenhængen mellem byens mange dele. De seneste års udvikling på GDgrunden, i Åbyen og uddannelsesområdet er sket uden noget stort fokus på forbindelserne mellem disse og midtbyen. De forskellige dele har alle deres poten aler og udfordringer og bør styrkes og udvikles hver for sig, men hvis de er godt forbundet, vil hele byen blive styrket, når en enkel del styrkes. God forbindelse l omverdenen er ligeledes essen el for byens liv. Når letbanen kommer l byen i 2017, bliver denne forbindelse styrket. Det er derfor vig gt, at forbindelsen l letbanen er god. Succeskriterier: Det skal være let at komme rundt i Grenaa, både som fodgænger, cyklist og bilist. Trafikken i Grenaa midtby skal lpasses de aktuelle behov. Der skal være en synlig og a rak v forbindelse mellem midtbyen og uddannelsesområdet. Det skal være let at finde rundt. Forbindelsen l og over banen forbedres i forbindelse med etableringen af letbanen. Motivation I forbindelse med den nye bydel, Åbyen, blev der planlagt en forbindelse op l byen via en tunnel under banen. Da der på et dspunkt af andre årsager ikke kørte tog på strækningen mellem Grenaa og Aarhus, udny ede man muligheden for at spunse og grave ud l tunnelen, men man gjorde den ikke færdig. Forbindelsen vil forbedre adgangen mellem de to sider af åen for gående og cyklister og er sidste led i at binde den rekrea ve hoveds langs åen sammen. Projektet Tunnelen skal graves helt ud, og der skal opsæ es en pumpe, da tunnelen kommer ned i niveau med Grenåens vandstand. Der skal anlægges en s igennem tunnelen, som forbindes l det øvrige s system, her skal der så vidt muligt tages hensyn l lgængelighed for alle. Ved hjælp af belysning og adgangen l tunnelen skal der udarbejdes en løsning, der gør tunnelen a rak v og tryg at færdes i. Der skal ligeledes arbejdes med at gøre det l en oplevelse at gå igennem tunnelen, evt. ved hjælp af kunst eller en særlig belysning. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Udviklingsforvaltningen. Tunnelen er klar l at blive gravet ud, så forbindelsen under banen kan etableres. Tunnel Torvet Jernbane Overgang i dag Åbyen Tunnelen forbinder Åbyen med den sydvestlige del af midtbyen. I dag krydses banen øst for Åbyen eller ad de større veje. 23

24 Trafikmodel for Grenaa midtby Motivation Trafikflowet i Grenaa trænger l et e ersyn. Der er steder, hvor fodgængere, cyklister og biler må kæmpe om pladsen, for eksempel på Kannikegade og Rosengade. Andre steder er der for god plads, for eksempel i enderne af gågadestrækningerne i Lillegade og Storegade, der e erhånden ligger øde pga. de tomme bu kker. Det skal ligeledes undersøges, hvordan letbanen vil påvirke den øvrige trafik og behov for forbindelser. Projektet Der skal ses på, om Mogensgade skal lukkes for biler, og om Nørregade måske skal åbnes. Det skal undersøges, hvorvidt trafikken på Torvet skal ændres. Lillegade kan åbnes for trafik hen l Smedegade, og Storegade kan åbnes l Ågade. Det skal undersøges, hvordan trafikken på Østergade, Østerbrogade, Djursgade og Bredgade skal håndteres. Projektet vil bestå af en analyse af de nuværende forhold, udarbejdelse af en trafikmodel og 1:1 forsøg med henblik på reguleringer af trafikken i midtbyen. Sammenhæng med øvrige projekter Trafikmodellen er et vig gt udgangspunkt for mange af de øvrige projekter i områdefornyelsen. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Udviklingsforvaltningen og Shopicity. Østergade - Østerbrogade Motivation Østergade og Østerbrogade forbinder de to handelscentre gågaderne/midtbyen og GD-grunden. Vejen er i dag trafikeret og ikke særlig a rak v for fodgængere og cyklister, da både fortov og cykels er smalle. Der er meget lidt beplantning, og strækningen fremstår gold og meget lidt imødekommende. Projektet Det skal undersøges, hvordan strækningen kan gøres mere a rak v at færdes ad, og hvordan der skabes en bedre sammenhæng mellem de to centre. I rundkørselerne og på strækningen imellem, kan der forskønnes med beplantning eller anden belægning på udvalgte steder. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Udviklingsforvaltningen. Trafikmodellen kan gælde for både biler og cykler Østergade - Østerbrogade 24

25 Forbindelserne mellem by og uddannelsesområdet Motivation De unge er en vig g faktor i en levende by. De opholder sig i byen og er væsentlige brugere af mange af byens faciliteter. For at få de mange unge fra uddannelsesområdet l at vælge at tage ind l midtbyen, skal vejen derind være lige l. I dag er der mange mulige vejvalg, når man skal gå eller cykle fra uddannelsesområdet l midtbyen. Der er umiddelbart ikke én vej, der føles direkte, og man har kun få steder, hvor det er muligt at krydse åen og banen. Projektet Det skal undersøges, hvilken rute der skal være den primære, og hvordan den udbygges eller markeres. Når jernbanen bliver l letbane i 2017, forventes det at krydsningsmulighederne bliver stærkt forbedret, og banens barriereeffekt vil forsvinde i området omkring sta onen. Projektet skal ud over at arbejde med en god forbindelse fokusere på at skabe en synlig forbindelse. Der kan derfor arbejdes med lys, farver eller elementer der skiller sig ud fra det øvrige byinventar. S ens udformning skal vække folks nysgerrighed og lyst l at følge den. Ved at gøre forbindelsen bedre og mere lige l, kan den mentale afstand forkortes, og uddannelsesområde og midtby vil få en større samhørighed. Det er vig gt, at der tages hensyn l dri af fx nyt inventar, lamper osv. Sammenhæng med øvrige projekter Forbindelsen hænger tæt sammen med temaet Studiebyen og projekterne under de e, N.P. Josiassens Vej og Grenaa Spots/ak vitetsbånd Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Udviklingsforvaltningen og de unge på uddannelsesins tu onerne Overgang over banen for fodgængere og cyklister En del af vejen kan man vælge at gå langs Grenåen N.P. Josiassens Vej. 25

26 Den attraktive midtby En a rak v midtby er kernen i en god og levende by. Den er med l at danne byens iden tet og er samlingspunkt for byens borgere. 26

27 Den attraktive midtby En af de største udfordringer i Grenaa midtby er den ændrede handelskultur. Interne et er blevet en stor konkurrent l de fysiske bu kker. Bu kker står tomme, og enderne af gågaderne i Lillegade og Storegade ligger næsten øde. Når man ikke længere bruger byen for at handle, skal den kunne noget andet for at ltrække og fastholde borgere og besøgende. En a rak v midtby skal kunne lbyde oplevelser og ak viteter, der gør, at man har lyst l at komme og opholde sig i byen, måske også uden for bu kkernes åbnings der. Succeskriterier: Der skabes ak viteter og liv i bybilledet, der ikke er a ængige af handelslivet. Grenaa bliver ved med at være en god handelsby, men i en mere koncentreret udgave og uden permanent tomme bu kslokaler. Arrestgården bliver en oase i byen, hvor folk vil opholde sig. Torvet Motivation Torvet har i dag biler og parkering i kanten og en åben plads i midten. Mulighederne for nye anvendelser og bedre udny else af pladsen skal undersøges. Projektet Der skal i samarbejde med borgerne udarbejdes en plan for omdannelsen af Torvet. Den ene side af torvet kan lukkes for trafik, så der bliver et bedre rum l evt. udeservering og ophold. Det skrånende terræn kan fx udny es l terrasser eller trapper l ophold. Der kan arbejdes med elementer som fx lys og vand, der henviser l åen. Sammenhæng med øvrige projekter Det er vig gt, at pladsen tænkes ind i en helhed med de øvrige centrale pladser. Trafikløsningen på pladsen skal tage højde for konklusionerne fra trafikmodellen. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Menighedsrådet, Shopicity, Udviklingsforvaltningen. 27

28 Pladsen foran rådhuset Motivation Pladsen foran rådhuset er i dag en grøn plads i byen, men den tæ e beplantning gør at den ikke bliver brugt. Den kunne i stedet blive en ak v og a rak v plads for både børn, unge og voksne. Projektet Pladsen skal ryddes for buske (træer skal evt. bevares). Det skal i samarbejde med borgerne udarbejdes en plan for, hvad pladsen skal kunne. Den kan fx bruges som ak vt torv, evt. med springvand, scene, skøjtebane, trampoliner eller andre ak vitetsmuligheder. Fleksibilitet er et nøgleord i. udny elsesmulighederne og frem dssikring af pladsen. Pladsen skal have et rig gt navn, så den får en stærkere iden tet. Sammenhæng med øvrige projekter Det er vig gt, at pladsen tænkes ind i en helhed med de øvrige centrale pladser. Det vil få betydning for projektet, om Morgensgade lukkes eller ej. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Borgere, Djurslands bank, Pølsevognen på torvet, ShopiCity, foreninger Pladsen foran rådhuset har stort poten ale for at blive en central og ak v plads i Grenaa. I dag gør den tæ e beplantning, at pladsen ikke bliver brugt. 28

29 Arrestgården Motivation I den gamle arrest er der ved at blive skabt rammerne for et nyt ungdomshus (Arresten) i Grenaa. Det bliver et mødested for unge, hvor de kan lave lek er, spille musik og udfolde sig krea vt. Gården l Arresten og vil sammen med nabogården kunne blive et lækkert rum i byen, en besky et oase, der vil kunne bruges l ophold, en scene, måske udendørs biograf eller andet. Projektet Gårdrummet skal programmeres, og der skal i samarbejde med evt. kommende brugere lægges en plan for, hvad rummet skal kunne. Der kan arbejdes med beplantning og interiør. Fængselsgården kan åbnes op l gaderne og gårdrummet, der ligger op l. De e gårdrum ønskes inddraget, da det har adgang l begge sider af karreen, og det vil derfor give gode adgangsforhold l Arrestegården. Sammenhæng med øvrige projekter Det er vig gt, at pladsen tænkes ind i en helhed med de øvrige centrale pladser. Arrestbygningen er ved at blive omdannet l ungdomshus. Projektet er i gang og et kommende projekt på udearealerne skal ske Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Naboer l (ejerne af nabogårdrummet) og brugere af Arresten/ungdomshuset. Butiksgaderne Motivation Der er i dag flere tomme bu kker i enderne af Lillegade og Storegade, og gaderne ligger o e øde. De tomme bu kker giver et kedeligt indtryk af byen og sender forkerte signaler i forhold l at ltrække nye investeringer l gågaderne. Der skal derfor ses på, hvordan de tomme bu kslokaler håndteres, og om der kan gøres noget i gågaderne for at ændre det indtryk og de signaler, der i dag kan være med l at accelerere en nega v spiral for udviklingen af midtbyen. Projektet Det skal undersøges, hvorvidt gågadernes udstrækning skal indskrænkes. I Lillegade kan der åbnes for trafik hen l Smedegade, og Storegade kan åbnes l Ågade. Det skal ligeledes undersøges, om Mogensgade skal lukkes, og Nørregade åbnes. Derudover kan der ses på facaderenoveringer eller ombygninger, og om det er muligt at omdanne nogle af de tomme bu kslokaler l fx boliger med et lskud l bearbejdning af facaderne. Sammenhæng med øvrige projekter Projektet vil følge op på undersøgelserne og konklusionerne fra trafikmodellen. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Shopicity, Udviklingsforvaltningen, beboere og ejere af ejendomme. Gågade i Grenaa en varm lørdag formiddag Gågade i Grenaa en lun rsdag formiddag 29

30 Studiebyen En by med mange studerende har poten ale for at blive en god og levende by. De unge er med l at skabe det liv, der gør byen interessant for alle at komme i, det er derfor vig gt, at byen er interessant for de unge. 30

31 Studiebyen N.P. Josiassens Vej Aktivitetsbånd Grenaa spots Uddannelsesmiljøet i Grenaa vokser, og der kommer unge fra hele landet l byen for at studere. For at understø e denne udvikling og ltrække flere unge skal der skabes større synlighed omkring ungdomsmiljøet, og de unges ak vitetsmuligheder i byen skal forbedres. Den gode studieby er også en by, der er velfungerende og levende, derfor hænger studiebyen tæt sammen med de to øvrige temaer, de gode forbindelser og den a rak ve midtby og de projekter der ligger under disse. Succeskriterier: Ungdomsmiljøet i Grenaa skal være mere synligt. Uddannelsesområdet skal have en stærk fælles iden tet Uddannelsesområdet og midtbyens sammenhængskra skal styrkes Motivation N.P. Josiassens Vej er i dag en lang ensformig strækning. Kørebanen er bred, og selv om der kører mange biler, virker den overdimensioneret. Fortov og cykels strækker sig, så langt øjet rækker, og virker uendelige. Der er mange unge, der krydser vejen og færdes omkring den. Projektet Det skal gøres le ere at krydse vejen, gerne ved markeringer, der er mere interessante end en almindelig fodgængerovergang. Fx farvet asfalt, has ghedsdæmpning eller lignende. Der skal ses på, om man kan lægge ak viteter ud l vejen og gøre strækningen mere spændende. Der skal evt. laves gode steder, hvor de unge kan mødes og opholde sig i deres pauser, på vej hjem fra skole, når de venter på bussen eller på en varm sommera en. Sammenhæng med øvrige projekter En del af ak viteterne langs vejen kan være en del af Ak vitetsbåndet. (se nedenfor) N.P. Josiassens Vej og forbindelsen mellem uddannelsesområdet og midtbyen kan tænkes sammen. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Vej og ejendomme Norddjurs Kommune, uddannelsesins tu- onerne Motivation Der er i dag ikke mange synlige opholds- og ak vitetsmuligheder for de unge i Grenaa. Det er blevet påpeget, at når unge kommer l byen udefra, er det første indtryk, at her sker der ikke noget. Ungdomsmiljøet skal være mere synligt i bybilledet og opholds og ak vitetsmulighederne bedre. Projektet Grundstammen i projektet er et bånd med ak viteter, oplevelser eller bare gode opholdsmuligheder. Egentlig vil det være en samling af flere små projekter (spots), med hver deres funk on. Eksempler: Ved busholdepladsen på N.P. Josiassens Vej kan der laves gode ventefaciliteter. Ved biblioteker er det måske en lille plet i solen, hvor man kan sidde og læse, ved åen er det en pla orm ned mod vandet og en svævebane over l den anden side, et sted kan det være en bouldervæg (lav klatrevæg) eller et parkouranlæg. Det er vig gt, at de kommende brugere af hvert spot er med l at udvikle det og selv definere deres behov. Områdefornyelsen skal være med l at sæ e konceptet i gang, og dere er kan det udvikle sig med andre finansieringsmuligheder. Sammenhæng med øvrige projekter Hænger sammen med projektet på N.P. Josiassens Vej og vil måske i nogle lfælde være en del af N.P. Josiassens Vej projektet. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Medfinansiering/partnerskaber med ejerne af stederne. (Ungdomsskolen, Gymnasierne, idrætscenteret, Biblioteket, ejere af parkeringspladser osv.) Brugerne af de enkelte spots. 31

32 Fokuspunkter I alle projekter skal overvejes følgende seks fokuspunkter; Udvidet borgerinddragelse og ak viteter, Kommunika on og vejvisning, Vand, Tilgængelighed, Belysning og Affaldshåndtering. Fokuspunkterne er ops llet, da de er vurderet vig ge og relevante for gode processer og holdbare resultater. De skal tages med i overvejelserne i alle projekter i det omfang, det er muligt og giver mening. 32

33 Udvidet borgerinddragelse og aktiviteter Udvidet borgerinddragelse og ak viteter dækker over mange forskellige former og niveauer af borgerinddragelse. Eksempler på mulige ak viteter eller handlinger: 1:1 trafikforsøg, hvor veje åbnes/lukkes i en periode, for at se hvilken effekt det har på den øvrige trafik i byen og mulighed for at høre borgerne i deres oplevelse af ændringen. Ak vering af ledige grunde - fx i Åbyen. Bydelen er stadig langt fra udbygget, og der skal sæ es fokus på, hvordan bydelen får opbygget en fælles iden tet. Det kan fx være gennem ak viteter, hvor beboerne i fællesskab skal ak vere de ledige arealer Forsøg og modning (mental omdannelse) af fx arrestgården og pladsen ved rådhuset. Borgerne inddrages i en forsøgsvis omdannelse af byrummene. Mobile elementer, der kan fungere som ak vitetspark et sted en sæson og måske et andet sted næste sæson, alt e er hvor mulighederne og behovet opstår. Højbede der kan fly es rundt og lave mobile blomsterparker eller grønne rum. Prøvehandlinger og dialog. Formidling Der er et bredt ønske om, at byen bliver bedre formidlet både for byens borgere og for turisterne. Hvordan kommer man rundt i byen, og hvad ligger hvor? Der er mange smutveje i byen, der kan synliggøres enten ved skiltning eller anden form for markering. Hvor ligger byens a rak oner, og hvordan kommer man derhen? Fortællingen om byens historie kan indgå i omdannelsen af pladser og forbindelser. Vand Der bør tænkes vand ind i alle relevante projekter. Håndtering af åen, regnvand, rekrea v brug af vand, springvand, kunst, leg, vejviser l åen. Oplevelsen af vand. Grenåen er et stort ak v for Grenaa, men når man færdes i midtbyen, oplever man sjældent, at naturen er så tæt på. Kan man synliggøre åen mere i bybilledet? Vand skal have en større rolle i byen som fx et ak vt element på byens pladser. Tilgængelighed Der skal i alle projekter tages s lling l lgængelighed. Med lgængelighed tænkes der på hensyn l handicappede, men også på hensyn l andre, fx cyklister. Tilgængelighed skal indarbejdes i alle projekter i en form, der det giver mening. Belysning En god belysning har stor betydning for, om en by føles tryg at færdes i. Lys kan ligeledes være med l at give en oplevelse enten i sig selv eller ved det, der bliver oplyst. Der skal i andet regi end områdefornyelsen udarbejdes en ny belysningsplan for kommunen. Det er vig gt, at i de projekter, hvor der vil indgå lys, tages højde for den aktuelle plan, men også at der i planen tages højde for projekterne under områdefornyelsen. Affaldshåndtering Der skal tages højde for affaldshåndtering i alle relevante projekter. Vand kan på mange måder være med l at ak vere et byrum. Særligt børn er med l at skabe liv omkring en vandinstalla on. 33

34 34 Proces

35 Borgerinddragelse Inddragelse af de unge (icamp46) I uge 46 (november 2013) blev der a oldt en projektuge på VidenDjurs (HHX og HTX). Der deltog 472 studerende på tværs af uddannelsesretningerne i et projekt, der blev kaldt icamp46. De unge skulle arbejde med byudvikling og komme med et bud på: Hvordan kommer Grenaa på Danmarkskortet som a rak v studie- og uddannelsesby?. Norddjurs Kommune agerede som kunde og opgaves ller. I ugen blev der ops llet et kommunekontor på skolen bemandet af ansa e fra relevante faggrupper fra forvaltningen. De studerende kunne henvende sig med spørgsmål og forespørgsler på diverse fakta. Desuden var kommunen med i dommerpanelet, der udnævnte de 3 bedste projekter og de endelige vindere. Samarbejdet med VidenDjurs har givet en god mulighed for at få en grundig dialog med de unge og få dem l at tage ak vt s lling l, hvad et byudviklingsprojekt skal kunne lbyde dem. Dialogcaféer I starten af december a oldtes 2 dage med dialogcaféer i Grenaas gamle rådhus på Torvet. Byens borgere blev budt ind fra gaden og fik mulighed for at deltage i deba en eller bare ly e og orientere sig om områdefornyelsen. Dialogcafeerne blev båret af 6 paneldeba er, 3 deba er hver dag, med hver sit tema: De gode forbindeler, den a rak ve midtby og studiebyen. Til hver debat var der indbudt et panel, der bestod af repræsentanter fra byen samt unge fra de tre vindergrupper fra icamp en. Desuden blev de tre vinderprojekter samt et par yderligere udvalgte projekter fra icamp en uds llet. Hjemmeside og sms service I forbindelse med dialogcaféerne blev der opre et en kampagnehjemmeside, hvor borgerne stadig kan følge med i processen og deltage i deba en. Det var bl.a. muligt at sende en sms med en idé og få den sat på et interak vt kort på hjemmesiden. Derudover var det muligt at indsende mail med ideer og kommentarer l områdefornyelsens projekter. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret i hele områdefornyelsesprocessen, så det er muligt for borgerne at følge med i hele forløbet. Kommunekontoret icamp46 - De unge i fuld gang med at tegne deres bud på, hvad der kan gøre Grenaa l en a rak v studieby. Dialogcaféerne var en kombina on af oplæg, debat og dialog med borgerne i Grenaa. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret i løbet af områdefornyelsesprocessen. 35

36 Informationsmøde Som opsamling på borgerinddragelsesprocessen og kvalificering af programmet, inden det blev gjort endeligt færdigt l poli sk behandling, blev borgene budt l et informa onsmøde. Mødet bød på en gennemgang af de udvalgte temaer og projekter, der vil indgå i områdefornyelsen, og der var mulighed for at komme med de sidste kommentarer og spørgsmål l programmet. Mødet viste, at der var god opbakning l områdefornyelsesprojektrene, og at der er grundlag for god borgerinddragelse og samarbejde i det videre forløb. Fremtidig inddragelse Områdefornyelsesprojekterne er af forskellig karakter, og der vil derfor også være forskel på, hvordan og hvor meget borgerne vil blive inddraget i de enkelte projekter. I nogle projekter vil der blive nedsat arbejdsgrupper, der skal deltage i udviklingen af projekterne, i andre vil der blive holdt dialogmøder og en mere koncentreret inddragelsesproces. Det er vig gt, at der er en klar forventningsafstemning i. inddragelsens formål. Borgerne skal vide, hvorvidt de har en reel indflydelse, deltager i en indledende dialog, eller om de bare bliver informeret. Kommunikation Det er vig gt at der er en synlig kommunika on omkring områdefornyelsesprojekterne. Ud over løbende opdatering af hjemmesiden, vil der ske orientering via annoncer og pressemeddelelser, der kan sæ es skilte op i byrummet, der forklarer, hvad der skal ske, eller er ved at ske, og de sociale medier søges inddraget i dialogen med borgerne. På den måde kan borgere og andre forbipasserende straks sæ e sig ind i, hvad der sker, og hvor de kan få mere at vide, samt hvordan de evt. kan deltage i processen. 36

37 Organisering Politisk styregruppe Den poli ske styregruppe består at kultur- og udviklingsudvalget (KUU) Administrativ styregruppe Den administra ve styregruppe består at udviklingsdirektøren og kultur- og udviklingschefen. Styregruppens formål er at sikre en overordnet koordinering af og en tværfaglig og helhedsorienteret lgang l projekterne. Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra kultur- og udviklingsafdelingen. Arbejdsgruppen skal sikre fremdri i projekterne og stå for projektorganiseringen. Projektgrupper Til hvert enkelt projekt vil der blive nedsat en projektgruppe. Den vil typisk bestå af en eller flere fra arbejdsgruppen samt andre relevante medarbejdere. Borgergrupper Til de projekter hvor det er relevant, vil der blive dannet borgergrupper det ak vt skal deltage i udviklingen af projekterne. Politisk styregruppe Administrativ styregruppe Arbejdsgruppe Projektgrupper Borgergrupper Borgergrupper Borgergrupper 37

38 Økonomisk redegørelse De 15 mio er blevet fordelt på de 10 projekter samt på fokuspunkter. Det ønskes af indgå i partnerskaber med relevante interessenter i projekter hvor det er muligt. Partnerskaberne kan være i form af a aler om økonomiske bidrag, s lle areal l rådighed, dri eller frivilligt arbejde. Anden og supplerende finansiering Bygningsfornyelse Nogle steder vil det være relevant at overveje bygningsfornyelse. Der vil blive søgt af den ordinære ramme for bygningsfornyelse. Friarealer Det kan blive relevant at søge af den ordinære ramme for byfornyelse l forbedring af fælles friarealer, fx i forbindelse med boligbebyggelser i midtbyen. 38

39 Tidsplan Tidsplanen for områdefornyelsen strækker sig over de fem år. Der vil starte flest projekter op i starten af perioden, for at gøre planen mere fleksibel. Længden af projekterne varierer og derved vil anlægsfaserne blive mere jævnt fordelt. De gode forbindelser Områdefornyelsesperioden Tunnelen under banen ved Søndergade Trafikmodel Østergade - Østerbrogade Forbindelsen mellem uddannelsesområdet og midtbyen Den attraktive Midtby Torvet Pladsen ved rådhuset Arrestgården Gågaderne Studiebyen N.P. Josiassens Vej Ak vitetsbånd - Grenaa Spots 39

40 Investeringsredegørelse Investeringsredegørelsen er en oversigt over de forventede samt fak ske større investeringer i området. Oversigten dækker både Norddjurs Kommunes og private investeringer. 40

41 GDgrunden GDgrunden - det gamle Grenaa Damvæveris grund - ejes af ejendomsudviklingsselvskabet Calum, der udvikler projekter på grunden for at sælge dem videre. I 2013 er der opført ungdomsboliger på en del af grunden, og der er mulighed for yderligere ltag på den resterende del af grunden. Der er interesse for at etablere flere boliger samt lokalet l iværksæ eri. Papgrunden Papgrunden - den gamle papfabriksgrund - ejes af Boax Ejendomme. Der er forhandlinger om, hvad den frem dige anvendelse kan være boliger eller erhverv. Ny anvendelse af arealerne betyder, at der skal etableres ny vejforbindelse l trafikbetjening af området. Forbindelse ned til havnen Alterna v transport på banen fra sta on l havn. Det undersøges p.t., om det er muligt at forlænge banen fra sta onen l havnen. Hvis ikke det er muligt, undersøges alterna ve muligheder for transport. En god forbindelse mellem havn og midtby vil gøre det le ere at få de mange turister, der besøger havnens a rak oner, l at komme ind l midtbyens a rak oner og handelscenter. Letbanen I 2017 vil Letbanen fra Aarhus nå l Grenaa. Det forventes, at der vil komme halv medri på strækningen. Når banen omlægges l letbane, vil det blive le ere at krydse sporene. Forbindelsen hen over banen bliver derved bedre, og s forbindelser med mere skal lpasses de nye muligheder. Omdannelse af transformatorstation Transformatorsta onen ved åen ejes af NRgi, men er ikke længere i dri. Bygningen, der kny er sig l, er at betragte som en bevaringsværdig bygning, men da transformersta onen ikke mere er i brug, undersøges muligheden for at få den ernet med det formål at anvende området fx l en ak vitetspark eller udny e dele af anlægget l parkour. Projektet kan på sigt bliver en del af eller bliver udviklet som følge af områdefornyelsesprojketet Ak vitetsbåndet - Grenaa Spots. Visualisering fra Helhedsplanen for GDgrunden. Den høje bygning t.v. er i dag omdannet l ungdomsboliger. Der ligger endnu ikke nogen endelige projekter på de resterende bebyggelser. Visualisering: Calum 41

42 Aktivitetspark Det er et udtalt ønske fra de unge fra både ungdomsuddannelserne og folkeskolen, at der bliver lavet en ak vitetspark med bl.a. skaterbaner og muli bane. Evt. placering af en sådan park er ikke fastlangt. Helhedsplan for boligområdet ved Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening har udarbejdet en helhedsplan for boligområdet ved Fuglevænget. Den omfa er omdannelse af boliger og de omkringliggende arealer, så de lpasses frem dige behov. Målet med helhedsplanen er at skabe et område, hvor den enkelte beboer kan føle sig tryg, og som de kan iden ficere sig med. Desuden skal områdets samlede muligheder for ak viteter i og omkring boligblokkene forbedres. Norddjurs Kommune er involveret i projektet i forbindelse med trafikforholdene. Arresten som ungdomshus Norddjurs Kommune er ved at omdanne den gamle arrest, der ligger på Torvet, l ungdomshus. Ungdomshuset bliver skabt af de unge på deres egne be ngelser og skal i høj grad styres af dem selv. Projektet hænger tæt sammen med områdefornyelsesprojektet Arrestgården Gågaderne Belægningen i gågaderne bør ski es. Både som følge af en evt. omlægning af gågadernes udstrækning og funk on og fordi at belægningen i dag er slidt, og der ikke kan skaffes materialer l at reparere den nuværende belægning. Områdefornyelsesprojektet Gågaderne vil yderligere synliggøre behovet og mo vere for en investering i den nye belægning. Det forventes, at en renovering og forskønnelse af gågaderne vil ini ere l yderligere investeringer i facader og bygninger omkring gågaderne. Aktiviteter i forbindelse med Kulturhus Pavillonen Kulturhuset Pavillonen har stor interesse i at bidrage l, at Grenaa bliver en levende by. De ser et stort poten ale i områdefornyelsen, og deba en om denne har affødt flere gode ideer l udvikling af arealerne omring kulturhuset. En idé er en Talent Scene ned mod åen. Kulturelt talent har mange former, genrer og aldre og her vil der kunne skabes et vækstbed for talenter, så poten alet kan blive udny et og være første skridt på en karriere samt en styrkelse af det krea ve poten ale i området. Projektet vil være en del af en ak v akse i byen med åen som omdrejningspunkt Pavillonen- Åbyen- Ka egatcentret. En anden idé er, at der ved Pavillonen kan anlægges en skøjtebane med kuns s en bane, der kan anvendes l andre ak viteter i sommerhalvåret. Arresten bliver renoveret og omdannet l ungdomshus 42

43 Papgrunden Gågaderne Arresten GDgrunden Forbindelse til havnen Pavillonen Transformatorstation Letbane Boligområdet ved Fuglevænget 43

44