Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereformen - Understøttende undervisning."

Transkript

1 Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning skolerne ikke gives mulighed for søge dispension til reducere skoledagens længde mod, to voksne er til stede i den fagdelte undervisning, skolebestyrelserne udarbejder principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning med særlig fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag, Skoleforvaltningen udarbejder inspirionsmeriale til skolerne, hvor der præsenteres forskellige modeller for, hvordan en skoledag kan tilrettelægges, så den bliver sammenhængende og varieret, der i foråret 2016 udarbejdes en evaluering af skolernes arbejde med den understøttende undervisning. Sagsbeskrivelse Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikioner fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, biblioteker, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Derudover blev det besluttet, den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Nærværende indstilling beskriver målet, omfanget og indholdet i den understøttende undervisning. Målet med den understøttende undervisning Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelerede aktiviteter, der finder sted i den understøttende undervisning skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Hensigten med den understøttende undervisning er bidrage til hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bl.a. ske gennem en højere grad af kobling mellem teori og praksis i undervisning, som tager udgangspunkt i

2 virkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte undervisningen i fagene ved give eleverne tid til afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. Omfanget af understøttende undervisning Understøttende undervisning er al den tid, som ikke er undervisning i fagene. Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, skolerne i Aalborg Kommune følger Undervisningsministeriets vejledende timetal. Den understøttende undervisning er derfor lig med skoledagens længde minus tiden til den fagdelte undervisning. For 1. klasse er der fx 11,25 klokketimer pr. uge, på 5. klassetrin er der 9,75 klokketimer og 9. klasse har 11,75 klokketimer til understøttende undervisning. I tiden til understøttende undervisning indgår lektiehjælp og faglig fordybelse, elevpauser og evt. bevægelse. Eleverne skal i gennemsnit have 45 minutters bevægelse om dagen. Men denne kan både placeres i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Folkeskolereformen lægger op til, skolerne kan konvertere tiden til understøttende undervisning til fagdelt undervisning. Samtidig lægges op til, skolerne kan søge dispension til reducere skoledagens længde mod, der er to voksne til stede i den fagdelte undervisning. Det er en betingelse for give dispension, nedsættelsen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Dispensionsmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. Det er Byrådet, der efter henvendelse fra skolebestyrelserne kan give dispension. Temagruppe 2 understøttende undervisning anbefaler, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning, og der ikke kan søges dispension til reducere skoledagens længde mod, to voksne er til stede i den fagdelte undervisning, idet tiden til understøttende undervisning reduceres og dermed mulighederne for tilbyde eleverne en varieret skoledag. Desuden er der i skolernes ressourceudmelding afs tid til holddeling, pædagogtimer i skoledelen, inklusion og kompetencecenter. Det anbefales, denne ressource anvendes, hvis det vurderes, en klasse har behov for en særlig indss. Temagruppens repræsentant fra Aalborg Lærerforening ønsker udtale uenighed omkring ovenstående. Aalborg Lærerforening mener man på forhånd frager skolerne en mulighed, som der kan vise sig være behov for.

3 Aalborg Lærerforening anbefaler derfor, skolerne får mulighed for konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning og skolerne får mulighed for søge kommunalbestyrelsen om dispension til reducere skoledagen mod, to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Indholdet i den understøttende undervisning Tiden til understøttende undervisning skal bruges til supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagreleret indhold, som eksempelvis de obligoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparhed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivion og trivsel. Temagruppe 2 understøttende undervisning anbefaler, indholdet i den understøttende undervisning i god overensstemmelse med reformteksten er: Undervisning der støtter op om den fagdelte undervisning Undervisning der styrker elevernes læringsparhed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivion og trivsel Bevægelse Lektiehjælp Eksempler på elementer i den understøttende undervisning: - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Opgaver med direkte fagreleret indhold - Praktiske og projektorienterede forløb - Anvendelsesorienterede læringsformer - Træning og automisering af færdigheder - Hyppige læringssamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning - Motion og bevægelse - Indsser i forhold til styrke klassefællesskabet - Arbejde med elevernes relioner, trivsel og sociale udvikling - Indsser i forhold til styrke elevdemokriet - Kreive eller musiske aktiviteter - Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv - Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU - Samarbejde med erhvervslivet - Selvorganiserede elevaktiviteter - De timeløse fag: færdselslære, seksualundervisning, den internionale dimension, job og uddannelse

4 Eleverne får med understøttende undervisning tid til afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikioner kan varetage den understøttende undervisning. Lærerne har den generelle undervisningskompetence og er ansvarlig for sikre sammenhæng i undervisningen, og eleverne når deres læringsmål. Pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne støtte og supplere lærerne i den fagopdelte undervisning og kan varetage den understøttende undervisning alene. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling, trivsel og bevægelse. Personale med andre relevante kvalifikioner kan bl.a. inddrages, hvis der er fokus på emner, som lærere/pædagoger ikke har viden om, hvis der ønskes en særlig ekspertviden eller hvis man ønsker en praktisk tilgang til et emne. Den understøttende undervisning er ikke omftet af holddannelsesreglerne. Eleverne kan frit opdeles i hold efter fx interesser, køn, færdigheder og i et ikke nærmere defineret omfang. Temagruppe 2 Understøttende undervisning anbefaler, det er den enkelte skole der tilrettelægger den understøttende ud fra lokale behov og muligheder. Samtidig anbefales det, skolebestyrelserne fastlægger principper for den understøttende undervisning. Der skal i principperne særligt fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag. Den åbne skole Der kan arbejdes med den understøttende undervisning gennem samarbejdet med det lokale foreningsliv, Ungdomsskolen, Kulturskolen m.fl.. Temagruppe 2 understøttende undervisning finder det væsentligt, inddragelse af personale med andre relevante kvalifikioner i den åbne skole giver mening i forhold til den enkelte elev/klasse. 10 % af timerne til den understøttende undervisning skal varetages af andre end skolens personale. Tilrettelæggelsen af timerne er op til skolen. Temagruppen finder det væsentligt, skolerne prioriterer, skolens personale også kan være til stede eller deltager i nogle af timerne, som varetages af andre end skolens personale. Dette af hensyn til en sikring af kvaliteten af undervisningen. Inspirion til arbejdet med understøttende undervisning Skoleafdelingen indsamler eksempler på, hvordan skolerne nionalt og lokalt har tænkt tilrettelægge skoledagen. På baggrund heraf udarbejdes et inspirionsmeriale. Hensigten med inspirionsmerialet er præsentere skolerne for forskellige modeller for, hvordan en skoledag kan tilrettelægges, så den bliver sammenhængende og varieret. Evaluering af understøttende undervisning

5 Der udarbejdes i foråret 2016 en evaluering af skolernes arbejde med understøttende undervisning. Evalueringen vil bl.a. have fokus på, om det er lykkedes skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Beslutning: Godkendt.

6

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

2. behandling - den åbne skole..

2. behandling - den åbne skole.. Punkt 2. 2. behandling - den åbne skole.. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen

Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere