Redigeret september 2016 JEWJ

Transkript

1 Redigeret september 2016 JEWJ

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Præsentation af det kliniske undervisningssted Undervisningsstedet navn, adresse, tlf., Det kliniske område/ speciale Organisatorisk placering, personalesammensætning, normering, særlige faglige kompetencer Sygeplejefaglig organisering, pleje- og arbejdsformer Intern og ekstern samarbejdsstruktur Uddannelsesmæsige målsætninger, forpligtelser og opgaver Beskrivelse af de faglige forhold på det kliniske undervisningssted Værdigrundlag/målsætning for sygeplejen/sundhedsplejen på B Sygeplejefaglige områder, fænomener, dilemmaer og opgaver der præger afdelingen Hyppigst forekomne patient- og plejeforløb Sygeplejefaglige metoder og redskaber, der anvendes i patientplejens planlægning, kontinuitet og dokumentation Afdelingens arbejde med kvalitetssikring, udvikling og forskning Beskrivelse af læringsmuligheder på undervisningsstedet Pædagogisk tilrettelæggelse af undervisnings-, vejlednings-, og evalueringsmetoder Organisering af den kliniske vejledning Studerendes mulighed for udvikling af personlige og faglige kvalifikationer Beskrivelse af den kliniske vejleders funktions- og ansvarsområde Den kliniske vejleders funktion Den ansvarlige kliniske undervisersfunktion Beskrivelse af evalueringsforhold Brug af skriftlig evaluering

3 1.0 Præsentation af det kliniske undervisningssted 1.1 Undervisningsstedet navn, adresse, tlf., Afsnittet er nefrologisk sengeafsnit B72 Adressen er: Køgevej 7-13, 4000 Roskilde Afsnittets direkte telefonnummer er: Afsnittets er: (AKU/Klinisk vejleder Jeanette Jensen) (Klinisk vejleder Marie-Louise Jensen) (Klinisk vejleder Michaela Lehmann) (Afdelingssygeplejerske, Hanne Ravn Jørgensen) (Praktik/daglig-vejleder Sosu elever Britt Hansen) 1.2 Det kliniske område/ speciale Medicinsk afdeling på Roskilde er opdelt i 2 stationære sengeafsnit, samt et dialyseafsnit, nefrologisk ambulatorium og et medicinsk ambulatorium. Hvert af de 2 sengeafsnit dækker regionsfunktion i henholdsvis lungemedicinsk og infektionsmedicinsk samt nefrologi og dermatologi. Ud over regions speciale patienter, kommer kørsel 1 akutte medicinske patienter, andre almene medicinske patienter kører til modtagelsen i Holbæk. B72 er et medicinsk afsnit med regionsfunktion i nefrologi og nogle enkelte dermatologiske sengepladser. Afsnittet er et 7-døgns sengeafsnit med plads til 22 voksne patienter af begge køn. Hyppigst forekommende nefrologiske/medicinske diagnoser hos voksne patienter indlagt på B72: Akut og kronisk uræmi, Akut og kronisk glomerulonephritis, Nefrogen hypertension, Diabetisk nefropati, Nefrodisk syndrom, ATIN (akut tubuloinstetitiel nefropati), Pyleonefritis, Urinvejsinfektion, Peritonitis, Hypertension, Anæmi, KOL (kronisk obstruktiv lunge lidelse), Pneumoni, udredning for evt. nyresygdom. Dermatologiske patienter med svære allergiske reaktioner der kræver tæt monitorering og hudlidelser der kræver intensiv behandling der ikke kan klares i hjemmet. 3

4 1.3 Organisatorisk placering, personalesammensætning, normering, særlige faglige kompetencer Intern på sygehuset arbejdes der tæt sammen med læger, sygeplejepersonale, lægesekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, diætister, fodterapeut, præst, psykolog og bioanalytikere. Fysiske rammer: Afsnittet er placeret på 2. sal i 70`er-bygningen. Sengeafsnittet har to 4-sengsstuer, fire 2-sengsstuer og otte enestuer. Vi stiler mod et fremmøde i hverdagen: Dagvagt: 1 afdelingssygeplejerske 5-6 sygeplejersker 2-3 social- og sundhedsassistenter/sygehjælper Aftenvagt: 3 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistent/sygehjælper Nattevagt 2 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistent eller 2 sygeplejersker Weekend: Dagvagt: 4 sygeplejersker 2 social- og sundhedsassistenter/sygehjælper Øvrige vagter som på hverdage. Mødetider: Dagvagt fra kl.7-15 eller Aftenvagt fra kl Nattevagt fra kl Sygeplejefaglig organisering, pleje- og arbejdsformer Afsnittet er opdelt i 2 grupper gruppe 1 og gruppe 2, som yderligere hver er delt i 2 små grupper. Grupperne varetager sundheds- og sygepleje til akutte og stationære patienter. Arbejdet organiseres ud fra gruppeplejeprincippet, så sygeplejerske og social- og sundhedsassistent i fællesskab varetager pleje og behandling af patienterne. Vi tilstræber, at samme sygeplejerske/social- og sundhedsassistent varetager den totale sygepleje af patienten gennem hele indlæggelsesforløbet. Dette er med til at skabe et tillidsfuldt og trygt miljø for både patienter/pårørende og personale. 4

5 1.5 Intern og ekstern samarbejdsstruktur I afsnittet har vi et meget tæt samarbejde i grupperne. Vi arbejder alle i skiftende vagter, hvilket gør, at vi kan følge patienterne hele døgnet. Vi arbejder tværfagligt i hverdagen, med fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, diætist, psykolog, socialrådgiver, lægesekretærer, bioanalytikere. Vi har desuden også et samarbejde med sygeplejerskerne i CAPD-ambulatoriet og i hæmodialysen. Eksterne samarbejdsrelationer kan være hjemmesygeplejen, plejehjem og kommunal fys- og ergoterapi. 1.6 Uddannelsesmæssige målsætninger, forpligtelser og opgaver Afsnittets uddannelsesmæssige målsætning er at skabe de bedste muligheder for læring og refleksion i hverdagen. At give elever og studerende de udfordringer der passer til deres kompetence niveau og få dem til at vokse med opgaverne. Vores målsætning er desuden at give et realistisk og nuanceret billede af hvordan hverdagen i et medicinsk afsnit er. At de studerende efter endt praktik har oparbejdet kompetencer inden for nefrologiske/dermatologiske og almen medicinske sygdomme og patienter. I afsnittet har vi et vekslende antal elever og studerende. Der kan være 3-6 elever/studerende i afsnittet ad gangen. I den kliniske uddannelse bliver de tilknyttet klinisk vejleder, og vagtplanen tilrettelægges, så der er mest mulig kontinuitet. Personalet i afsnittet lægger stor vægt på og glæde i at uddanne studerende og elever, Alle tager del i ansvaret for den daglige vejledning. 2.0 Beskrivelse af de faglige forhold på det kliniske undervisningssted 2.1 Værdigrundlag/målsætning for sygeplejen/sundhedsplejen på B72 Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i, at der hele døgnet tilbydes en individuel sundheds- og sygepleje, der tager udgangspunkt i, at ethvert menneske er et selvstændigt individ med vilje og evne til at tage ansvar for sig selv og som er i besiddelse af individuelle ressourcer, der respekteres i et miljø, hvor ligeværdighed og tillid er fremherskende. At sundheds- og sygeplejen og informationsniveauet tager udgangspunkt i patientens egen situation, og at pårørende medinddrages i den udstrækning, patienterne ønsker det. 5

6 2.2 Sygeplejefaglige områder, fænomener, dilemmaer og opgaver der præger afdelingen Afsnittet arbejder med både den kroniske og akutte patient med alle de sygeplejemæssige udfordringer der ligger heri. Afsnitte arbejder med kontinuitet og planlægning i forhold til det enkelte patientforløb, hvor der arbejdes med at inddrage relevante samarbejdspartnere. I en hverdag med komplicerede patienter, spændende udfordringer, stilles der krav til omstillings parathed og at vi hjælper hinanden med at prioritere de sygeplejefaglige opgaver. 2.3 Hyppigst forekomne patient- og plejeforløb Den diabetiske patient med forhøjet nyretal, væskeophobning, nedsat appetit, nedsat aktivitet. Der opstartes udredning eller stabilisering af nyretal. Den akut uræmiske patient Den inficerede hæmo- eller peritoneal dialyse patient. Den inficerede nyretransplanterede patient her findes fokus og patienten holdes normhydreret, og afskærmet fra andre inficerede patienter. Patienten med pyleonephritis, der behandles med antibiotika og væsketerapi, og dernæst undersøges for fysiologiske årsager til dette. Patienten der er immobil og inkontinens, som indlægges med dehydratio og cystit. Almen medicinske patienter med KOL/Pneumoni Dermatologiske patienter hvor behandling er så omfattende eller sygdomsbilledet så alvorligt at det kræver indlæggelse. Feks. patienter med svære allergiske reaktioner, svær behandlings krævende eksem, bylder eller sår. 2.4 Sygeplejefaglige metoder og redskaber, der anvendes i patientplejens planlægning, kontinuitet og dokumentation Vores sygepleje og dokumentationen af denne tager udgangspunkt i sygeplejeprocessen med problem/årsag, handling og evaluering som metode. Til vores sygeplejedokumentation anvender vi regionens elektroniske dokumentations redskab (ESD og Opus). Der arbejdes ud fra gruppepleje princippet i afsnittet, og det tilstræbes at sygeplejerske/ assistent forbliver i samme gruppe flere dag i træk, så der skabes størst mulig kontinuitet i forhold til den enkelte patient. Der er fokus på udvikling af sygeplejen, dokumentation af sygeplejen, kvalitet og kontinuitet. Afsnittet holder daglige morgen konferencer hvor alle indlagte patienter drøftes kort og tværfaglig konference hver onsdag, hvor enkelte patienter/forløb drøftes/uddybes. Dette giver en bred vinkel 6

7 og en rød tråd i den videre pleje og behandling af patienterne. Den daglige faglig sparring med andre faggrupper, udvikler patientplejen og er med til at fremme et godt arbejdsmiljø til glæde for både personale og patienter. 2.5 Afdelingens arbejde med kvalitetssikring, udvikling og forskning Overordnet tager vi udgangs punkt i Sjællands universitets hospitals strategi: Patienten er alt. Missionen er patienten og visionen er suveræn kvalitet; dette ved at arbejde med patienten som partner, optimere faglighed, klar kommunikation og dømmekraft, vi vil yde suveræn kvalitet og lave strømlinede forløb, og søge partnerskaber og internationalt samarbejde til gavn for personale og patienter. I afsnittet arbejder vi løbende med udvikling af de faglige og personlige kompetencer hos sygeplejepersonalet. I forhold til kvalitetssikring af pleje og behandling af patienterne, arbejdes der med de regionale og lokale retningslinjer. Desuden tilbydes ny ansatte grundkursus i nefrologi, der afholdes temadage og tilbydes relevant undervisning 1 gang om ugen. Nye projekter så som modtager stue, hvor der arbejdes med optimering af sygepleje vurderinger og indlæggelses forløb, der arbejdes på optimering af samarbejdet med kommunerne i forhold til udskrivelse af komplicerede patienter. Vi har desuden i medicinsk afdeling tilknyttet en klinisk udviklings sygeplejerske. 3.0 Beskrivelse af læringsmuligheder på undervisningsstedet 3.1 Pædagogisk tilrettelæggelse af undervisnings-, vejlednings-, og evalueringsmetoder På B72 gives der mulighed for at lære sygepleje i en kombination af mesterlære, bed site undervisning samt refleksion over den udførte pleje i situationen, samt efter. Der vejledes også via før, under og efter vejledning. Desuden bruges i perioder studie unit som lærings redskab, hvor alle elever og studerende samles og passer et antal patienter under supervision af dagligvejleder og klinisk vejleder, alle får opgaver der opfylder den enkeltes læringsmål. Vi tager grundlæggende udgangspunkt i den enkeltes læringsstil og tager en snak om hvordan den enkelte elev/studerende lærer bedst. Som elev/studerende er du selv medansvarlig for din uddannelse, dette fordre at du møder forberedt og læser relevant litteratur. Vi forventer, at du selv er aktiv og opsøgende omkring din egen uddannelse. Udover dette vil såvel dine vejledere som resten af personalegruppen meget gerne støtte og vejlede dig under dit uddannelsesforløb her i afsnittet. 7

8 I starten tages udgangspunkt i en evt. to patienter, til du er kommet hele vejen rundt, derefter kan du stige i antal patienter du har ansvaret for, alt efter patientens sygeplejebehov samt dine kompetencer. Vejledere og studerende/elever bruger i samarbejde kompetencekort som lærings- og evalueringsredskab. 3.2 Organisering af den kliniske vejledning I afsnittet findes 3 kliniske vejledere: Jeanette Jensen, Marie-Louise Jensen, og Michaela Lehmann. Britt Hansen dagligvejleder ansvarlig for sosu eleverne. Jeanette Jensen er ansvarlig klinisk underviser (AKU). Der er et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, som lægger stor værdi i uddannelsen af elever og studerende. I medicinsk afdeling er der desuden ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tina Bjerre, som der er tæt samarbejde med. Hun har endvidere fast lagt undervisning af alle studerende og elever. 3.3 Studerendes mulighed for udvikling af personlige og faglige kvalifikationer Den studerende har stor mulighed for selv at tilrettelægge sit kliniske uddannelsesforløb, ud fra egne kompetencer. Afsnittet lægger stor vægt på, at den studerende er studerende, men vi stræber mod, at i bliver en del af teamet i hverdagen og forventer at i tager del i og ansvar for de fælles arbejdsopgaver. Der er mange muligheder for faglig udvikling og vi skaber rum for personlig udvikling. 4.0 Beskrivelse af den kliniske vejleders funktions- og ansvarsområde 4.1 Den kliniske vejleders funktion Den kliniske vejleder har ansvaret for kontinuitet, klinisk undervisning, vejledning og oplæring af den studerende i et undervisningsforløb. Den kliniske vejleder sørger for et trygt læringsmiljø, med det formål at opnå optimal læring i praktikken. Den kliniske vejleder tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisnings- og læresituationer, som er tilrettelagt efter den studerendes forudsætninger og de gældende mål for den kliniske uddannelse, sammen med de daglige vejledere og den studerende. Den kliniske vejleder el. daglige vejleder sørger for fagligt relevante udfordringer og guider den studerende i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af klinisk sygepleje, herunder 8

9 refleksion i forhold til opgaver og situationer, den studerende deltager i. Vi arbejder hen imod at den studerende/eleven som minimum når målene for deres praktik, og at de udvikler sig mest muligt både personligt og fagligt Den ansvarlige kliniske undervisers funktion - Har det overordnede ansvar for den kliniske uddannelse i afsnittet. Der er direkte reference til afdelingssygeplejersken, uddannelseskonsulenten og den uddannelsesansvarlig sygeplejerske. - Sikrer en tilrettelæggelse af studerende/elevers kliniske uddannelsesforløb/praktikforløb, som integrerer teori og praksis, og som lever op til afdelingens og uddannelsesperiodens mål. - Varetager det overordnet ansvar for uddannelse af elever og studerende i afsnittet. Hun varetager sammen med den daglige vejleder for sosu eleverne, de praktiske opgaver, omkring opstartsbreve, fordeling af kliniske vejledere/ ansvarlige praktikvejledere. - Fungerer som sparringspartner for de andre kliniske vejledere og daglige vejledere for eleverne. Den ansvarlige kliniske underviser fungerer også som klinisk vejleder og daglig vejleder for elever og studerende i samarbejde med det øvrige personale. - Sikrer at de studerende/elever får supervision og refleksion i dagligdagen og sikre et udviklende og trygt studiemiljø. - Samarbejder med klinisk uddannelses sygeplejerske i Medicinsk afdeling, om nye tiltag i forhold til læring og uddannelse i medicinsk afdeling. Samt ajourført viden om de uddannelser vi hvor vi varetager læring og uddannelse på B Beskrivelse af evalueringsforhold 5.1 Brug af skriftlig evaluering Vi evaluere gennem samtaler med studerende og elever i hverdagen, hvad der skal til for at opnå mål for uddannelsen og justere ind i forhold til mangler. Afsnitte bruger, de elektroniske evalueringsskemaer. Det forventes at de studerende udfylder skemaerne nogle dage før endt praktik. Skemaerne bruges konstruktivt til justering og forbedring af den kliniske uddannelse. Envidere sendes forsiden fra kompetence kortene til uddannelses konsulent Lisbeth Trebbien. 9