Beretning til statsrevisorerne om. staten som indkøber. April 2006 RB A301/06. Rigsrevisionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til statsrevisorerne om. staten som indkøber. April 2006 RB A301/06. Rigsrevisionen"

Transkript

1 Beretning til statsrevisorerne om staten som indkøber April 2006 RB A301/06 Rigsrevisionen

2

3 Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 8 A. Baggrund... 8 B. Formål og afgrænsning... 9 C. Metode III. IV. Har staten erhvervet varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed? A. Indkøb via SKI A/S rammekontrakter B. Samarbejde mellem ministerier om tværministerielle udbud C. Sammenligning af priser Har ministerierne udnyttet mulighederne for at effektivisere deres indkøbsvirksomhed? A. Organisering B. Digitalisering af indkøbsprocessen C. Indkøb via internettet D. Indkøbernes merkantile og juridiske kompetencer E. Ledelsesinformation om indkøb V. Har Finansministeriets initiativer været med til at effektivisere statens indkøbsvirksomhed? A. Finansministeriets strategi for statens indkøb B. Velfungerende konkurrence C. Målkrav for statens indkøb Bilag: 1. De undersøgte myndigheder De undersøgte varer og tjenesteydelser Oversigt over regler for kontrakter under EU s tærskelværdier og om bilag B-ydelser i andre EU-lande... 51

4 afgiver denne beretning til statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar Beretningen vedrører finanslovens 7. Finansministeriet, 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, 11. Justitsministeriet, 17. Beskæftigelsesministeriet, 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 20. Undervisningsministeriet og 28. Transport- og Energiministeriet.

5 Beretning om staten som indkøber I. Undersøgelsens resultater 1. Staten købte ifølge statsregnskabet for 2004 varer, tjenesteydelser og materiel for ca. 24 mia. kr. Udgifterne er dog reelt væsentligt større, da indkøb i fx selvejende institutioner registreres i statsregnskabet som tilskud og ikke som indkøb. 2. Finansministeriet har i de senere år, som led i effektiviseringen af statens opgavevaretagelse, taget en række initiativer til effektivisering af indkøbsområdet. Initiativerne vedrører bl.a. udarbejdelsen af indkøbspolitikker, e-fakturering, digitalisering af indkøbsprocessen og udnyttelse af volumenkøb. Det har været Finansministeriets vurdering, at det er muligt at reducere udgifterne til indkøb med de forskellige initiativer. 3. Rigsrevisionen har ønsket at vurdere, om staten, med udgangspunkt i Finansministeriets initiativer, har sikret en effektiv indkøbsvirksomhed. Rigsrevisionen har for at vurdere effektiviteten af den statslige indkøbsvirksomhed søgt at besvare følgende spørgsmål: Har staten erhvervet varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed? Har ministerierne udnyttet mulighederne for at effektivisere deres indkøbsvirksomhed? Har Finansministeriets initiativer været med til at effektivisere statens indkøbsvirksomhed? Som led i undersøgelsen har Rigsrevisionen med en mindre stikprøve sammenlignet de priser, staten betaler for udvalgte varer og tjenesteydelser. Undersøgelsen har desuden omfattet de statslige indkøbsprocesser og de rammebetingelser, der gælder for statens indkøb. Rigsrevisionen har i forbindelse med analyser og vurderinger inddraget internationale erfaringer med tilrettelæggelse af offentlig indkøbsvirksomhed. Side 5

6 Undersøgelsens resultater Finansministeriet har siden 2003 taget flere initiativer til at støtte ministerierne i at effektivisere deres indkøbsvirksomhed. Nogle ministerier har med udgangspunkt heri allerede iværksat en række initiativer for at effektivisere deres indkøb, mens det kun i mindre grad har været tilfældet i andre ministerier. På baggrund af undersøgelsen er det Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriets tiltag ikke i tilstrækkelig grad er fulgt op i alle ministerier. Det er samtidig Rigsrevisionens vurdering, at der fortsat er et betydeligt potentiale for effektivisering af statens indkøbsvirksomhed. Med udgangspunkt bl.a. i internationale erfaringer peger Rigsrevisionen i beretningen på områder, hvor en yderligere indsats kan medvirke til at realisere dette potentiale. Staten erhverver ikke i tilstrækkelig grad varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed. Undersøgelsen viste, at myndighederne kan opnå besparelser ved i højere grad, på forhånd, at forpligte sig til at købe en vis mængde samt ved at koordinere og standardisere deres indkøb. Resultatet bygger på: Myndighederne bør forpligte sig til at købe en vis mængde på SKI A/S rammekontrakter, hvor det er en fordel. Hvis SKI A/S tillige etablerer et bedre overblik over priser og aftalevilkår på deres rammekontrakter, kan myndighederne bedre se, hvor besparelserne kan opnås. Flere ministerier har opnået bedre priser og leveringsbetingelser ved at indgå i tværministerielle udbud af varer og tjenesteydelser. Mulighederne for at koordinere de statslige indkøb kan dog efter Rigsrevisionens vurdering udnyttes bedre, såfremt flere ministerier deltager samt ved at lade flere varer og tjenesteydelser være omfattet. Flere myndigheder i Rigsrevisionens prisanalyse betalte meget forskellige priser for helt ens varer og tjenesteydelser. Undersøgelsen har vist, at flere ministerier i højere grad kan forpligte sig til at købe en vis mængde samt koordinere og standardisere deres indkøb og derved opnå en større volumen samt bedre priser og leveringsbetingelser. Ministerierne har fortsat mulighed for at effektivisere indkøbsprocesserne, bl.a. ved digitalisering og handel på internettet. Endvidere kan udarbejdelsen af relevant Side 6

7 information vedrørende indkøbsområdet medvirke til at styrke statens position som indkøber. Resultatet bygger på: Ministerierne har endnu ikke fuldt ud udnyttet effektiviseringsgevinsterne ved at digitalisere indkøbsprocesserne og derved nedbringe procesomkostningerne. Ministerierne kan opnå besparelser på priser og indkøbsprocesserne ved i højere grad at købe ind via internettet. Ministerierne kan endvidere styrke deres position som indkøbere ved at registrere deres indkøb på fælles leverandør- og varenumre, hvilket giver grundlag for at udarbejde relevant information om, hvad der indkøbes og til hvilke priser. Finansministeriets initiativer har efter Rigsrevisionens vurdering været medvirkende til at effektivisere indkøbsområdet. Med udgangspunkt bl.a. i internationale erfaringer peger Rigsrevisionen på områder, hvor en yderligere indsats kan medvirke til at realisere et betydeligt potentiale for effektiviseringer. Resultatet bygger på: Finansministeriet har siden 2003 taget flere initiativer, der har været med til at effektivisere statens indkøbsvirksomhed. Virkemidlerne har bl.a. været digitalisering af indkøbsprocessen og volumenkøb med et fortsat decentralt ansvar i ministerierne. Finansministeriet kan styrke vejledningen af ministerierne, bl.a. vedrørende udarbejdelsen af indkøbspolitikker, mål- og resultatkrav samt ledelsesinformation om indkøb. Endelig kan der, på baggrund af god praksis, vejledes nærmere om hensigtsmæssige måder at organisere indkøbsvirksomheden på. Danmark har mere lempelige regler for udbud sammenlignet med de øvrige lande i EU. Da der erfaringsmæssigt kan opnås prismæssige besparelser ved at udbyde en større del af sine indkøb, finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet mere systematisk bør vurdere, om udbud kan og bør anvendes i større omfang. På baggrund af internationale erfaringer vurderer Rigsrevisionen, at kompetenceudvikling af indkøberne er en væsentlig forudsætning for at opnå en effektivisering på området. Undersøgelsen har vist, at ministerierne generelt ikke har taget særskilte initiativer til styrkelse af indkøbernes merkantile og juridiske kompetencer. Finansministeriet har anbefalet ministerierne at udarbejde mål- og resultatkrav for indkøbsområdet. Undersø- Side 7

8 gelsen har vist, at ministerierne og de enkelte myndigheder i undersøgelsen endnu ikke arbejder systematisk med mål- og resultatstyring på indkøbsområdet. Nogle ministerier har udpeget en koncernindkøber, der har til opgave at koordinere ministeriets indkøbsvirksomhed. Rigsrevisionen finder, at flere ministerier med fordel kunne udnytte mulighederne for at koordinere deres indkøb, bl.a. fordi internationale erfaringer peger på, at der kan opnås besparelser ved en bedre koordinering af indkøbsvirksomheden. En effektivisering af indkøbsvirksomheden på det enkelte ministerområde forudsætter efter Rigsrevisionens vurdering desuden, at det nærmere overvejes, om området er organiseret hensigtsmæssigt, så der opnås stordriftsfordele. Samtidig bør organisationen understøtte og fremme tværministerielle initiativer, hvor det er muligt. Finansministeriet har oplyst, at regeringen i februar 2006 har besluttet at gennemføre en analyse af de statslige indkøb. Analysen skal i første omgang kortlægge den overordnede statslige indkøbsbase. Kortlægningen skal danne udgangspunkt for identifikation af områder, hvor fælles indkøb og fornyelse af rammeaftaler mv. kan overvejes med henblik på at billiggøre de statslige indkøb. II. Indledning A. Baggrund 4. Staten købte ifølge statsregnskabet for 2004 varer, tjenesteydelser og materiel for ca. 24 mia. kr. Udgifterne er dog reelt væsentligt større, da indkøb i fx selvejende institutioner registreres i statsregnskabet som tilskud og ikke som indkøb. 5. Finansministeriet har, som led i effektiviseringen af statens opgavevaretagelse, taget en række initiativer til effektivisering af indkøbsområdet. Initiativerne vedrører udarbejdelsen af bl.a. indkøbspolitikker, e-fakturering, digitalisering af indkøbsprocessen og udnyttelse af volumenkøb. Det har i øvrigt været Finansministeriets vurdering, at det er muligt at reducere udgifterne til indkøb med de forskellige initiativer. Side 8

9 6. Rigsrevisionen har undersøgt og vurderet, om ministerierne, med udgangspunkt i Finansministeriets initiativer, har sikret en effektiv indkøbsvirksomhed. Rigsrevisionen har bl.a. vurderet de priser, staten betaler for udvalgte varer og tjenesteydelser, samt undersøgt indkøbenes gennemførelse via indkøbsaftalerne. Endelig har Rigsrevisionen undersøgt og vurderet de statslige indkøbsprocesser. Rigsrevisionens vurderinger er bl.a. baseret på internationale erfaringer med tilrettelæggelse af offentlig indkøbsvirksomhed. B. Formål og afgrænsning 7. Formålet er at undersøge og vurdere, om staten har tilrettelagt sine indkøb af varer, tjenesteydelser og materiel effektivt. Effektive indkøb forudsætter gode indkøbsaftaler, lave omkostninger til indkøbsprocesser og optimale rammebetingelser. Rammebetingelserne har bl.a. betydning for muligheden for at indgå gode indkøbsaftaler og tilrettelægge indkøbsprocesserne, så disse er effektive. Rigsrevisionen har for at vurdere effektiviteten af den statslige indkøbsvirksomhed besvaret følgende spørgsmål: Har staten erhvervet varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed? Har ministerierne udnyttet mulighederne for at effektivisere deres indkøbsvirksomhed? Har Finansministeriets initiativer været med til at effektivisere statens indkøbsvirksomhed? 8. Undersøgelsen omfatter indkøb på statsregnskabets standardkonto 14 og 15, der vedrører køb af varer, tjenesteydelser og materiel. Udgifterne på disse konti udgjorde i 2004 i alt 24,3 mia. kr. Næst efter løn var dette område det væsentligste under statens driftsudgifter. Da indkøb i fx selvejende institutioner ikke registreres i statsregnskabet som indkøb, men som tilskud, er udgifterne dog reelt væsentligt større. EU-Kommissionen anslår, at de samlede offentlige indkøb i Danmark i 2002 udgjorde ca. 256 mia. kr. EU- Kommissionens opgørelse indeholdt indkøb i alle virksomheder m.m., der er omfattet af EU s udbudsregler. Tallene omfatter således også kommunale indkøb samt ind- Side 9

10 køb i fx Danmarks Radio, Post Danmark A/S, DSB samt forsyningsvirksomheder, fx elselskaberne. 9. Rigsrevisionens undersøgelse har særligt omfattet indkøbsvirksomheden på følgende ministerområder: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Transport- og Energiministeriet. På hvert område har Rigsrevisionen inddraget indkøbsvirksomheden i departementet og en styrelse/myndighed. De udvalgte myndigheder fremgår af bilag 1. Herudover har Rigsrevisionen gennemgået alle ministeriers indkøbspolitikker. Endelig har Rigsrevisionen foretaget interview om koncernindkøbsfunktionen hos alle ministerier. Interviewene er foretaget med en centralt indkøbsansvarlig på hvert ministerområde, fx en koncernindkøber, en indkøbschef, en administrationschef. Undersøgelsen vedrører perioden Der er i alt 5 centrale aktører, der samlet medvirker til at sikre ministerierne optimale rammebetingelser med henblik på at effektivisere deres indkøbsvirksomhed. Disse er Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI A/S), Konkurrencestyrelsen og Klagenævnet for Udbud. Boks 1 indeholder en kort beskrivelse af de 5 centrale aktører og deres opgaver i relation til statens indkøb. Boks 1 De centrale aktører og deres opgaver Finansministeriets departement er overordnet ansvarlig for offentlige moderniseringstiltag og derved statens overordnede strategi vedrørende indkøb og udbud. Økonomistyrelsen er ansvarlig for: administration og udvikling af regelsættet vedrørende den statslige økonomi- og regnskabsforvaltning udvikling, konkretisering og gennemførelse af effektiviseringstiltag, drift og udvikling af Navision Stat rådgivning og service til offentlige myndigheder inden for bl.a. effektivisering af arbejdsprocesser gennemførelse af tværoffentlige digitaliseringsprojekter indgåelse af centralt koordinerede rammekontrakter. SKI A/S er ansvarlig for at indgå rammekontrakter for staten og kommunerne. Rammekontrakterne skal dels give gunstige priser, dels mindske procesomkostninger ved EU-udbud, da kun SKI A/S og ikke hver enkelt styrelse Side 10

11 sender aftalerne i udbud. SKI A/S er ejet af Finansministeriet (55 %) og Kommunernes Landsforening (45 %). Konkurrencestyrelsen administrerer EU's udbudsregler og tilbudsloven og behandler klager over danske og udenlandske udbud. Klagenævnet for Udbud er en uafhængig og administrativ klageinstans, et såkaldt domstolslignende klagenævn. Nævnets afgørelser kan med enkelte undtagelser indbringes for domstolene, men de kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Klagenævnet for Udbud har ikke været inddraget i undersøgelsen, da Rigsrevisionens undersøgelse ikke har omfattet en undersøgelse af, om staten overholder den nationale lovgivning eller EU s udbudsdirektiver. Rigsrevisionens undersøgelse har desuden ikke omfattet en vurdering af, om ministerierne gennemfører de udbud, som de skal ifølge lovgivningen, samt om ministerierne har foretaget en vurdering af, hvilke opgaver de vil udbyde, og hvilke opgaver de selv vil udføre. C. Metode 11. Rigsrevisionen har gennemført følgende delundersøgelser: Prisanalyse: Rigsrevisionen har sammenlignet priserne på ca. 350 indkøb foretaget i 2004 fordelt på ca. 100 varer og tjenesteydelser for de 12 myndigheder i undersøgelsen, jf. bilag 2. Interviewundersøgelse: Rigsrevisionen har interviewet relevante personer ved de 12 myndigheder, jf. bilag 1. Telefoninterviewundersøgelse: Rigsrevisionen har gennemført telefoninterview af de centralt indkøbsansvarlige i alle 19 ministerier. Gennemgang af udbuds- og indkøbspolitikker: Gennemgangen omfatter en vurdering af kvaliteten af alle ministeriers udbuds- og indkøbspolitikker. International sammenligning: Rigsrevisionen har inddraget internationale erfaringer i undersøgelsen, herunder særligt erfaringer fra Sverige, Norge, Tjekkiet, England og Canada, bl.a. for at sammenligne de enkelte landes strategiske tiltag på indkøbsområdet. Side 11

12 Derudover har Rigsrevisionen interviewet relevante personer i Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Konkurrencestyrelsen og SKI A/S samt gennemgået relevante dokumenter, herunder lovgivnings- og vejledningsmateriale. 12. Undersøgelsen har i udkast været forelagt de berørte ministerier, der generelt har erklæret sig enige i beretningens konklusioner. Ministeriernes bemærkninger er indarbejdet i beretningen. III. Har staten erhvervet varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed? Rigsrevisionens bemærkninger Staten erhverver ikke i tilstrækkelig grad varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed. Undersøgelsen viste, at myndighederne kan opnå besparelser ved i højere grad, på forhånd, at forpligte sig til at købe en vis mængde samt ved at koordinere og standardisere deres indkøb. Resultatet bygger på: Myndighederne bør forpligte sig til at købe en vis mængde på SKI A/S rammekontrakter, hvor det er en fordel. Hvis SKI A/S tillige etablerer et bedre overblik over priser og aftalevilkår på deres rammekontrakter, kan myndighederne bedre se, hvor besparelserne kan opnås. Flere ministerier har opnået bedre priser og leveringsbetingelser ved at indgå i tværministerielle udbud af varer og tjenesteydelser. Mulighederne for at koordinere de statslige indkøb kan dog efter Rigsrevisionens vurdering udnyttes bedre, såfremt flere ministerier deltager samt ved at lade flere varer og tjenesteydelser være omfattet. Flere myndigheder i Rigsrevisionens prisanalyse betalte meget forskellige priser for helt ens varer og tjenesteydelser. Undersøgelsen har vist, at flere ministerier i højere grad kan forpligte sig til at købe en vis mængde samt koordinere og standardisere deres indkøb og derved opnå en større volumen samt bedre priser og leveringsbetingelser. Side 12

13 Mio. kr. Rigsrevisionen A. Indkøb via SKI A/S rammekontrakter 13. En mulighed for at opnå fordelagtige priser på varer og tjenesteydelser er at samle indkøbene hos få leverandører og dermed opnå mængderabatter. Dette kaldes volumenkøb, og det gennemføres primært i staten via rammekontrakter. En rammekontrakt er en aftale mellem en kunde og en leverandør om, at kunden kan købe varer eller tjenesteydelser til en fastsat pris og aftalte leveringsbetingelser. En væsentlig del af de rammekontrakter, staten benytter, er indgået af SKI A/S, og de kan benyttes af SKI A/S kunder, der både er statslige og kommunale myndigheder. SKI A/S havde i 2005 ca. 50 rammekontrakter. 14. Figur 1 viser udviklingen i statens brug af SKI A/S rammekontrakter fra 1999 til Figur 1. Statens indkøb på SKI A/S rammekontrakter fra 1999 til 2004 (2004-priser) , ,9 10, ,1 9,0 % ,5 8,0 8,0 8, , ,0 Statens omsætning i mio. kr. Statens omsætning i procent af statens samlede indkøb Kilde: Data fra SKI A/S. 15. Figur 1 viser, at statens indkøb på SKI A/S rammekontrakter steg fra mio. kr. i 1999 til mio. kr. i Det svarer til, at statens indkøb på rammekontrakterne steg fra ca. 8 % til ca. 10 % af statens samlede indkøb fra 1999 til Side 13

14 Den stigende omsætning hos SKI A/S kan dog ikke alene forklares med en større anvendelse af rammekontrakterne, men skyldes formentlig også, at leverandørerne i 2004 og 2005 var blevet bedre til at rapportere de korrekte indkøbsdata til SKI A/S. SKI A/S finansieres ved, at leverandørerne betaler en aftalt procentsats af indkøbssummen på rammekontrakterne. Det er leverandørerne, der oplyser SKI A/S om omsætningen på de enkelte aftaler, og SKI A/S har ikke mulighed for at kontrollere, om de rapporterede indkøbsdata er fuldstændige. I 2004 og 2005 var SKI A/S mere aktiv med hensyn til at få leverandørerne til at rapportere de korrekte indkøbsdata, hvilket ifølge SKI A/S forklarer en del af stigningen i omsætningen. 16. SKI A/S rammekontrakter egner sig primært til køb af standardvarer med stor volumen, og der er derfor en naturlig grænse for, hvor meget staten kan købe via rammekontrakterne. SKI A/S samlede indkøb for hele den offentlige sektor var på 5,1 mia. kr. i 2004, og SKI A/S forventer selv i 2006 at nå op på ca. 8 mia. kr. Ved at fokusere på standardvarer med stor volumen giver brugen af SKI A/S rammekontrakter statens indkøbere mulighed for at koncentrere deres indkøb om specielle varer og tjenesteydelser. Indkøb af specielle varer og tjenesteydelser udgør for enkelte myndigheder, som fx Rigspolitiet, en væsentlig del af deres samlede indkøb. 17. Statens indkøb via de enkelte rammekontrakter varierede meget. Nogle få rammekontrakter blev ofte brugt, mens hovedparten stort set ikke blev brugt. I 2004 havde SKI A/S ca. 55 rammekontrakter. Statens indkøb på de 4 største rammekontrakter udgjorde ca. 50 % af statens samlede indkøb på kontrakterne. 6 rammekontrakter blev slet ikke brugt af staten i Den skæve fordeling af statens brug af de enkelte rammekontrakter tyder på, at staten ikke har brug for alle kontrakterne. Manglende anvendelse af en kontrakt kan skyldes, at den enkelte myndighed kan forhandle sig frem til en bedre aftale. 18. SKI A/S har 2 typer af rammekontrakter. Den ene type indeholder ikke en købsforpligtelse, mens brugeren på den anden type forpligter sig til at købe en vis mængde over en specificeret periode. Side 14

15 SKI A/S rammekontrakter indeholder som udgangspunkt ikke en købsforpligtelse for brugerne. SKI A/S har oplyst, at prisen på rammekontrakter uden forpligtelse svarer til listepriser fratrukket en rabat. Da listepriserne typisk ligger over markedsprisen, svarer prisen i rammekontrakterne ofte til markedsprisen uden rabat. Nogle myndigheder forhandler sig derfor til lavere priser og bedre leveringsbetingelser end i SKI A/S rammekontrakter. Det understøttes af Rigsrevisionens interviewundersøgelse, hvor flere myndigheder pegede på, at det var muligt at opnå bedre priser end SKI A/S rammekontrakter. Rigsrevisionens prisundersøgelse viste endvidere, at der ikke var forskel på priserne på SKI A/S rammekontrakter uden købsforpligtelse sammenlignet med priserne, hvor en myndighed købte ind direkte hos en leverandør. Der er således ikke en besparelse i form af lavere priser ved at bruge rammekontrakter uden købsforpligtelse. Rammekontrakter uden købsforpligtelse indebærer dog en procesbesparelse, da myndighederne ved indkøb på rammekontrakterne ikke skal gennemføre EU-udbud. SKI A/S har hertil bemærket, at SKI A/S tilstræber kun at indgå rammekontrakter med en betydelig købsforpligtelse fra kundernes side. Myndighederne efterspørger dog selv rammekontrakter uden købsforpligtelse. Nogle myndigheder anvender SKI A/S for at blive afløftet af deres udbudsforpligtelse og derved opnå en administrativ besparelse. 19. Rigsrevisionen finder, at rammekontrakter som hovedregel bør indeholde en købsforpligtelse, hvis de skal give køberen en prismæssig fordel. I 2005 gav ca. ⅔ af SKI A/S rammekontrakter mulighed for at forpligte sine indkøb til en vis volumen og derved opnå en prisreduktion. 20. Rigsrevisionen har gennemført en prisanalyse omfattende 12 myndigheders indkøb i 2004 inden for 7 kategorier af varer og tjenesteydelser, hvor SKI A/S havde rammekontrakter. Rigsrevisionen har beregnet gennemsnittet af de priser, myndighederne har betalt for udvalgte varer og tjenesteydelser, jf. bilag 2. Denne gennemsnitspris er derefter sat i forhold til priserne på SKI A/S rammekon- Side 15

16 trakter med købsforpligtelse. Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Prisforskel mellem myndighedernes priser og priserne på SKI A/S rammekontrakter med købsforpligtelse Varer/tjenesteydelser Gennemsnitspriser i forhold til SKI A/S rammekontrakter med købsforpligtelse Batteri Blæk-/tonerpatron Brevordner, A Elpære, lavenergi Hotelovernatning 1) Kuglepen Kopipapir, A4, hvidt, 80 g/m², 500 ark ) Priserne på hotelovernatning er uden købsforpligtelse. Note: Tallene i tabellen er afrundet og er udtryk for et gennemsnit af de prisforskelle, der er fundet inden for hver kategori af varer og tjenesteydelser. Fx er prisforskellen på 29 % ved blækpatroner et gennemsnit af prisforskelle på HP 51642A nr. 14, HP 51645A nr. 45 etc. Gennemsnitspriserne er ikke vægtet med den indkøbte volumen, da Rigsrevisionen ikke har haft mulighed for at opgøre den konkrete volumen af de indkøbte varer og tjenesteydelser for de 12 myndigheder i undersøgelsen. % Tabel 1 viser, at myndighederne i gennemsnit betalte mellem 17 % og 42 % mere, end hvis de havde anvendt SKI A/S rammekontrakt med købsforpligtelse. De beregnede procentsatser i tabel 1 er ikke et udtryk for et konkret besparelsespotentiale. Stikprøven er fx ikke dækkende for de 12 myndigheders samlede indkøb af varer og tjenesteydelser. Det skyldes, at analysen kun dækker et udvalg af varer og tjenesteydelser. Disse er således ikke repræsentative for myndighedernes indkøb generelt. Finansministeriet har oplyst, at regeringen i februar 2006 har besluttet at gennemføre en analyse af de statslige indkøb. Analysen skal i første omgang kortlægge den overordnede statslige indkøbsbase. Kortlægningen skal danne udgangspunkt for identifikation af områder, hvor fælles indkøb og fornyelse af rammeaftaler mv. kan overvejes med henblik på at billiggøre de statslige indkøb. 21. Når nye rammekontrakter indgås, opgør SKI A/S besparelserne i forhold til den gamle aftale. De samlede besparelser ved at anvende rammekontrakterne opgøres derimod ikke. SKI A/S kan således ikke dokumentere, at deres rammekontrakter giver bedre priser og leveringsbetin- Side 16

17 gelser, end ministerierne kan opnå ved direkte indkøb. Der foreligger således ikke dokumentation for, hvilke besparelser offentlige myndigheder kan opnå ved at anvende SKI A/S rammekontrakter. I interviewundersøgelsen pegede flere myndigheder på, at det var vanskeligt at finde de bedste og laveste priser på SKI A/S rammekontrakter. Det skyldes bl.a., at SKI A/S anvender flere forskellige leverandører og aftaletyper inden for de enkelte varer og tjenesteydelser, og at SKI A/S ikke udarbejder tværgående oversigter over priserne. SKI A/S har bemærket, at de har etableret rammekontrakter med mange leverandører på mange forskellige indkøbsområder og ofte med et meget stort antal konkrete varer tilknyttet. Samtidig sker der løbende prisændringer af og til dagligt hvilket gør det vanskeligt at få et overblik over priserne. SKI A/S har iværksat forskellige initiativer med henblik på at afhjælpe dette problem, herunder styrket muligheden for at se seneste opdaterede priser i Net- Indkøb (SKI A/S eget netkatalog) og på Den Offentlige Indkøbsportal (DOIP). 22. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at staten ikke fuldt ud har udnyttet mulighederne for volumenkøb gennem rammekontrakter: Flere ministerier har ikke i tilstrækkeligt omfang, på forhånd, forpligtet sig til at købe en vis mængde på SKI A/S rammekontrakter, hvor det var muligt og økonomisk fordelagtigt, og der er således besparelser at hente på dette område. Det er dog ikke muligt præcist at fastslå størrelsen af disse besparelser på grundlag af den foreliggende undersøgelse. SKI A/S udarbejder ikke et tværgående overblik over priserne på de enkelte varer og tjenesteydelser. Dette gælder særligt, fordi varer og tjenesteydelser kan købes hos flere forskellige leverandører. Det er således vanskeligt for myndighederne at få overblik over, hvor de kan opnå besparelser. Side 17

18 B. Samarbejde mellem ministerier om tværministerielle udbud 23. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilken grad ministerierne koordinerer deres indkøb og gennemfører tværministerielle udbud. Fordelene ved at koordinere indkøb er dels at udnytte statens indkøbsvolumen, dels at minimere procesomkostningerne ved udbud. 24. Undersøgelsen viste, at 5 ministerier havde nedsat en styregruppe til tværministeriel udbudskoordinering. I regi af styregruppen forpligtede en række ministerier i 2004 og 2005 en del af deres indkøb i forbindelse med, at SKI A/S udbød og indgik 8 nye rammekontrakter. Derudover har henholdsvis 11 og 7 ministerier samarbejdet om at udbyde rengøringsydelser samt vagt- og sikringsydelser. De tværministerielle udbud vedrører varer og tjenesteydelser på områder, hvor SKI A/S ikke har rammekontrakter. 25. SKI A/S oprettede i 2003 StatensKoncernIndkøberForum, som er et formaliseret samarbejde mellem ministeriernes koncernindkøbere. Formålet med dette forum er bl.a. at synliggøre statens indkøbsvolumen og derved udnytte statens markedsposition som en stor indkøber. StatensKoncernIndkøberForum har holdt 4 møder om året. Rigsrevisionen finder, at StatensKoncernIndkøberForum er et godt initiativ, som kan medvirke til at effektivisere statens indkøbsvirksomhed, og vurderer, at gennemførelsen af flere tværministerielle udbud kan være med til at sikre staten bedre priser og leveringsbetingelser. De tværministerielle udbud på rengøring og sikring er initieret i StatensKoncernIndkøberForum i forbindelse med den tværministerielle udbudskoordinering, som SKI A/S var initiativtager til og i dag faciliterer. SKI A/S er løbende blevet orienteret om forløbet af udbuddene. Resultaterne af udbuddene er desuden løbene kommunikeret ud til StatensKoncernIndkøberForum. Erfaringerne fra de tværministerielle udbud er positive. De deltagende ministerier har i forbindelse med de tværministerielle udbud samlet og forpligtet deres indkøb på indgåede rammekontrakter. Økonomi- og Erhvervsministeriet har i den forbindelse oplyst, at der, i forbindelse med de første koordinerede udbud, blev opnået en prisreduktion på ca. 18 % på rengørings- og vinduespoleringsydelser samt en prisreduktion Side 18

19 på 31 % på vagt- og sikringsydelser i forhold til tidligere aftaler. C. Sammenligning af priser 26. Statens myndigheder kan skabe større volumen i deres indkøb ved at standardisere, dvs. reducere deres indkøb til at omfatte færre leverandører og færre mærker af samme typer af varer og tjenesteydelser. En større indkøbsvolumen giver mulighed for at opnå bedre priser. Samtidig vil kvaliteten af varer og tjenesteydelser blive mere ensartet. 27. Rigsrevisionen har interviewet indkøbsansvarlige i ministerierne for at belyse, i hvilket omfang indkøb af varer og tjenesteydelser er standardiseret. 5 ministerier oplyste, at de har standardiseret deres indkøb i vidt omfang. 10 ministerier oplyste, at de har standardiseret deres indkøb i et vist omfang, mens 4 ministerier oplyste, at de kun havde standardiseret deres indkøb i ringe eller slet intet omfang. Rigsrevisionens interview med de 12 udvalgte myndigheder viste, at Justitsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet havde prioriteret arbejdet med at reducere antallet af leverandører højt og var kommet langt med at standardisere deres indkøb. Undersøgelsen viste dog også, at der i staten som helhed fortsat er muligheder for at standardisere indkøbet af varer og tjenesteydelser. Dette resultat bekræftes af Rigsrevisionens prisanalyse. Her fremgår det, at myndighederne køber en bred vifte af produkter, der grundlæggende har de samme egenskaber, men med store prismæssige variationer. Fx svinger priserne på forskellige mærker af batterier med 65 %. Prisforskellene skyldes bl.a. forskelle i kvaliteten. Undersøgelsen viste, at standardisering til færre produkter og dermed opnåelse af høj volumen kunne give store besparelser og samtidig medvirke til at reducere kvalitetsforskelle. Rigsrevisionen finder, at staten i højere grad kan udnytte mulighederne for standardisering. 28. Rigsrevisionen har undersøgt prisforskellene på de 12 myndigheders indkøb af helt ens varer og tjenesteydelser, dvs. varer og tjenesteydelser af samme fabrikat og med helt identiske egenskaber, jf. bilag 2. Det samlende indkøb hos de 12 myndigheder for de udvalgte varer og tjenesteydelser var på ca. 500 mio. kr. i 2004, svarende til ca. 7 % Side 19

20 af myndighedernes indkøb. Resultaterne af prisanalysen kan ikke generaliseres til den samlende indkøbsvolumen hos de pågældende myndigheder eller til staten som helhed, da analysen omfatter et udvalg af specifikke varer og tjenesteydelser. Rigsrevisionen har gennemført analysen for at få et indtryk af prisvariationen. Analysen giver endvidere ikke mulighed for konkret at vurdere omfanget af besparelsespotentialet. Som en del af analysen har Rigsrevisionen udregnet et gennemsnit af de priser, myndighederne har betalt, og sat det i forhold til den laveste pris betalt for varen eller tjenesteydelsen. Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabel 2. Tabel 2. Forskel på gennemsnitlig og laveste pris betalt for ens varer og tjenesteydelser Varer/tjenesteydelser Gennemsnitspriser i forhold til de laveste priser Avis Batteri Blæk-/tonerpatron Brevordner, A Elpære, lavenergi Hotelovernatning Kuglepen Kopipapir, A4, hvidt, 80 g/m², 500 ark Note: Visse tjenesteydelser er udeladt af tabellen, da de ikke er direkte sammenlignelige. Tallene i tabellen er afrundet og er udtryk for et gennemsnit af de prisforskelle, der er fundet inden for hver type af varer og tjenesteydelser. Fx er prisforskellen på 7 % ved aviser et gennemsnit af prisforskelle ved køb af Berlingske hverdag, Berlingske weekend, Politiken hverdag etc. % 29. Tabel 2 viser, at den gennemsnitlige pris, som myndighederne i Rigsrevisionens undersøgelse har betalt for en vare eller tjenesteydelse, lå mellem 3 % og 18 % højere end den laveste pris for en tilsvarende vare eller tjenesteydelse. 30. Rigsrevisionen har desuden beregnet forskellen mellem den laveste og højeste pris, myndighederne har betalt for ens varer og tjenesteydelser. Resultatet fremgår af tabel 3. Side 20

21 Tabel 3. Forskel på højeste og laveste pris betalt for ens varer og tjenesteydelser Varer/tjenesteydelser Højeste pris i forhold til den laveste pris Avis Batteri Blæk-/tonerpatron Brevordner, A Elpære, lavenergi Hotelovernatning Kuglepen Kopipapir, A4, hvidt, 80 g/m², 500 ark Note: Visse tjenesteydelser er udeladt af tabellen, da de ikke er direkte sammenlignelige. Tallene i tabellen er afrundet og er udtryk for et gennemsnit af de prisforskelle, der er fundet inden for hver type af varer og tjenesteydelser. Fx er prisforskellen på 27 % ved aviser et gennemsnit af prisforskelle ved køb af Berlingske hverdag, Berlingske weekend, Politiken hverdag etc. % Tabel 3 viser, at forskellen mellem de laveste og højeste priser betalt for ens varer og tjenesteydelser varierede mellem 6 % og 62 % for de udvalgte varegrupper. Fx var der for elpærer og kopipapir en mindre variation på henholdsvis 6 % og 7 %, mens forskellen på brevordnere og blækpatroner var på henholdsvis 62 % og 48 %. 31. Priserne er dokumenteret ved bilag fra myndighederne og vedrører alle Variationerne i priserne kan skyldes flere forhold. Flere myndigheder genforhandlede i løbet af året deres indkøbsaftaler og fik en bedre pris. Desuden blev nogle varer købt som specialtilbud. Samlet set skal det bemærkes, at de viste variationer i priserne ikke er udtryk for et konkret besparelsespotentiale. Variationerne indikerer dog efter Rigsrevisionens vurdering, at nogle indkøbere er bedre til at indgå indkøbsaftaler, og/eller at nogle indkøbere er bedre til at anvende de mest fordelagtige rammekontrakter. Undersøgelsen viste fx: En myndighed købte samme type batteri hos 2 leverandører, men betalte den dobbelte pris hos den ene leverandør. Begge batterier blev købt på SKI A/S rammekontrakter, som var gældende hele perioden. Tilsvarende benyttede 2 myndigheder sig af SKI A/S rammekontrakter til køb af ens batterier. Den ene myndighed betalte 164 % mere end den anden. Side 21

22 Samme leverandør solgte ens kuglepenne til 2 myndigheder til 2 forskellige priser. Den ene kuglepen blev solgt via SKI A/S rammekontrakt til halvdelen af den pris, en anden myndighed betalte ved direkte køb. 62 % af de undersøgte varer og tjenesteydelser blev købt direkte, dvs. uden at benytte en rammekontrakt. Det skete, selv om alle myndighederne havde adgang til rammekontrakter, der omfattede hovedparten af de undersøgte varer og tjenesteydelser. En myndighed betalte 3 forskellige priser for overnatning i standardværelse på samme hotel. Den dyreste overnatning var 179 % højere end den billigste. Tilsvarende betalte en anden myndighed 3 forskellige priser for overnatning på et andet hotel, hvor den dyreste overnatning kostede 75 % mere end den billigste. Prisforskellene skyldtes ifølge myndigheden manglende opmærksomhed på SKI A/S hotelaftale. 32. Undersøgelsen indeholder således flere eksempler på prisforskelle, der skyldtes manglende brug af rammekontrakter, manglende opmærksomhed på hvad der tidligere var betalt, og manglende overblik over markedspriser, herunder hvad andre statslige myndigheder betaler for samme vare/tjenesteydelse. Det er Rigsrevisionens vurdering, at sammenligningen af priserne på udvalgte varer og tjenesteydelser viser, at der er betydelige forskelle på de priser, staten betaler for de samme varer og tjenesteydelser. Myndighederne kan således i højere grad udvise sparsommelighed ved indkøb af varer og tjenesteydelser. IV. Har ministerierne udnyttet mulighederne for at effektivisere deres indkøbsvirksomhed? Rigsrevisionens bemærkninger Ministerierne har fortsat mulighed for at effektivisere indkøbsprocesserne, bl.a. ved digitalisering og handel på internettet. Endvidere kan udarbejdelsen af relevant information vedrørende indkøbsområdet medvirke til at styrke statens position som indkøber. Resultatet bygger på: Side 22

23 Ministerierne har endnu ikke fuldt ud udnyttet effektiviseringsgevinsterne ved at digitalisere indkøbsprocesserne og derved nedbringe procesomkostningerne. Ministerierne kan opnå besparelser på priser og indkøbsprocesserne ved i højere grad at købe ind via internettet. Ministerierne kan endvidere styrke deres position som indkøbere ved at registrere deres indkøb på fælles leverandør- og varenumre, hvilket giver grundlag for at udarbejde relevant information om, hvad der indkøbes og til hvilke priser. A. Organisering 33. Rigsrevisionen har undersøgt organiseringen af indkøbsvirksomheden ved de 12 myndigheder. 34. Der kan være et effektiviseringspotentiale ved en centralisering af indkøbsfunktionen hos den enkelte myndighed og inden for et ministerområde. Fx kan en centralisering resultere i: større indkøbsvolumen med deraf følgende lavere priser øget ledelsesfokus på indkøb professionalisering, herunder større merkantil og juridisk kompetence større viden om forhandling af kontrakter samlet kontakt til leverandører og store offentlige indkøbssamarbejder som fx SKI A/S. Centrale indkøb indebærer i denne sammenhæng, at hovedparten af indkøbene koordineres af en central indkøbsfunktion, mens de enkelte indkøb kan gennemføres både centralt og decentralt. Finansministeriet har i forlængelse heraf konstateret, at centrale indkøb giver en besparelse i form af reducerede priser på 10 %. EU-Kommissionen har ligeledes dokumenteret, at centraliserede indkøbsfunktioner og øget professionalisme i gennemsnit giver en besparelse. Finansministeriet har ikke udarbejdet vejledninger for, hvordan ministerierne bør organisere sin indkøbsvirksomhed. Side 23

24 35. De fleste myndigheder i Rigsrevisionens undersøgelse havde centraliseret deres indkøbsvirksomhed, idet 10 af de 12 myndigheder var organiseret med en central indkøbsvirksomhed, mens 2 var overvejende decentralt organiseret. 36. På ministerieniveau udnyttes mulighederne for at centralisere indkøbene derimod ikke i samme grad. Ved 2 af de 6 ministerier i undersøgelsen var der udpeget en koncernindkøber, der skulle koordinere indkøbene på ministerområdet, bidrage til den forretningsmæssige kompetenceudvikling og øge videndelingen på indkøbsområdet. 4 ministerier havde ikke udpeget en koncernindkøber og havde således ikke en central koordinering af deres indkøb. De 2 ministerier med en koncernindkøber havde placeret deres koncernindkøber henholdsvis i departementet og i en styrelse. Ved at placere en koncernindkøber i et administrativt fællesskab eller i tilknytning til et departement kan koncernindkøberen lettere få status som hele koncernens indkøber, ligesom indkøberen kan skabe en øget bevidsthed hos ministeriets ledelse om indkøbsvirksomheden. 37. Der findes ikke én central indkøbsmyndighed, der kan gennemføre indkøb af varer, tjenesteydelser og materiel på tværs af ministerier. Økonomistyrelsen har dog indgået en række rammekontrakter, som ministerierne kan anvende. Derudover har Finansministeriet indgået en aftale med Kammeradvokaten, hvor staten får advokatydelser til ⅔ af det normale advokatsalær. SKI A/S indgår rammekontrakter, som alle myndigheder i staten kan anvende. Samtidig koordineres enkelte udbud gennem tværministerielle udbudssamarbejder som StatensKoncernIndkøberForum. Men der er ikke tale om egentlige centrale indkøb, som det fx ses i Canada, jf. boks 7. Side 24

25 Boks 7 Centrale indkøb i Canada Den canadiske stat køber årligt varer, tjenesteydelser og anlæg for ca. 67 mia. kr. (12,7 mia. CAN$ i 2002). Indkøb for ca. 80 % af dette beløb koordineres af en central indkøbsmyndighed (Public Works and Government Services Canada, PWGSC) gennem specifikke kontrakter og rammekontrakter. De resterende 20 % af statens indkøb varetages af de enkelte ministerier, der kan indgå kontrakter på en værdi under kr. ( CAN$). Kontrakterne må dog ikke omfatte køb, hvor PWGSC har en rammekontrakt. Denne arbejdsdeling sikrer, at de enkelte ministerier kan foretage mindre og specielle indkøb, mens staten kan udnytte stordriftsfordelene i forbindelse med de 80 % største og mest standardiserede køb. 38. Centraladministrationen, herunder særligt de 19 departementer, er placeret inden for et relativt lille geografisk område, og de anvender alle i vid udstrækning de samme typer af varer, tjenesteydelser og materiel. Derfor er det muligt, at et udvidet samarbejde om indkøb, herunder muligheden for at koordinere indkøbene af udvalgte varer, tjenesteydelser og materiel, kan effektivisere statens indkøb yderligere. 39. Undersøgelsen har samlet vist, at ikke alle ministerier har en central organisering af indkøbsvirksomheden. Det er Rigsrevisionens vurdering, på grundlag af internationale erfaringer, at der er et effektiviseringspotentiale ved koordinering af indkøbsvirksomheden. Finansministeriet har anslået, at centrale indkøb giver reducerede priser på 10 %, men har ikke udarbejdet vejledninger eller anbefalinger om, hvordan ministerierne bør organisere deres indkøb. Nogle ministerier har udpeget en koncernindkøber, der har til opgave at koordinere ministeriets indkøbsvirksomhed. Rigsrevisionen finder, at flere ministerier med fordel kunne udnytte denne mulighed. Rigsrevisionen vurderer samlet set, at en effektivisering af indkøbsområdet og dermed udnyttelse af effektiviseringspotentialet på det enkelte ministerområde forudsætter, at det nærmere overvejes, om området er organiseret hensigtsmæssigt, så der opnås stordriftsfordele. Samtidig bør organisationen understøtte og fremme tværministerielle initiativer, hvor det er muligt. B. Digitalisering af indkøbsprocessen 40. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilken udstrækning myndighederne har udnyttet mulighederne for at digitali- Side 25

26 sere indkøbsprocessen, fra en rekvisition udfyldes, til varen er modtaget, eventuelt lagerført og fakturaen er bogført og betalt. Figur 2 viser en elektronisk indkøbs- og faktureringsproces. Figur 2. Den elektroniske indkøbs- og faktureringsproces Rekvisition Godkendelse Bestilling Leverance Fakturering Betaling Elektronisk faktura Elektronisk indkøbsproces Fra den 1. februar 2005 skulle alle offentlige myndigheder kunne modtage og sende fakturaer elektronisk, jf. lov om offentlige betalinger, lov nr af 27. december 2003 med tilhørende bekendtgørelse. Herudover skulle fakturaer mellem offentlige myndigheder kunne afvikles elektronisk. De øvrige dele af indkøbsprocessen kan gennemføres manuelt, men jf. cirkulære nr af 20. december 2002 om indkøb i staten bør de digitaliseres, hvis det er økonomisk fordelagtigt. 41. Økonomistyrelsen har overladt det til eksterne leverandører at udvikle systemer, der kan understøtte hele indkøbsprocessen. For at sikre at sådanne systemer er til rådighed, overvåger Økonomistyrelsen løbende markedet og publicerer information om systemer, der kan understøtte indkøbsprocessen. Det fremgår af Økonomistyrelsens informationsmateriale, at styrelsen i juni 2005 havde kendskab til 3 systemer, der kunne håndtere indkøbsprocessen fra rekvisition til fakturagodkendelse. Beskæftigelsesministeriet har bemærket, at de er i gang med at indføre e-handel og e-faktura, men har fundet, at leverandørerne af indkøbssystemer har været længe om at kunne dokumentere, at systemerne virker i praksis og på forskellige platforme. Ministeriet finder det endvidere beklageligt, at det er op til de enkelte myndigheder at vurdere, om og hvordan de ønsker at digitalisere indkøbsprocessen. 42. Rigsrevisionens interviewundersøgelse viste, at kun én af de 12 myndigheder i undersøgelsen havde digitaliseret hele indkøbsprocessen fra rekvisition til betaling. Flere Side 26

27 af myndighederne arbejdede dog på at implementere systemer, der kunne digitalisere indkøbsprocessen yderligere. 3 eksempler på, hvor langt udvalgte myndigheder var nået med at digitalisere deres indkøbsproces, fremgår af boks 2. Banedanmark Boks 2 Eksempler på digitalisering i udvalgte myndigheder Banedanmark anvender SAP, som understøtter hele den interne indkøbsproces, herunder også intern handel, elektronisk. Systemet indeholder en mulighed for at professionalisere indkøbet, da en decentral rekvirent kan udarbejde en rekvisition elektronisk, hvorefter den kan sendes til en indkøber i en central indkøbsfunktion. Rigspolitiet Rigspolitiet har besluttet at implementere et workflow-system til elektronisk understøttelse af indkøbsprocesserne. Systemet, der forventes taget i brug i foråret 2006, vil elektronisk kunne håndtere alle arbejdsprocesser i forbindelse med indkøb og efterfølgende regnskabsmæssig håndtering, dvs. rekvisition, ordre, fakturamodtagelse, kvittering for modtagelse af varen, godkendelse, betaling og bogføring. Systemet vil tillige omfatte indkøb, hvor Rigspolitiet bestiller varer til levering i en af landets 54 politikredse, så fakturaen sendes elektronisk til politikredsen, der kvitterer for modtagelsen og returnerer den elektronisk til Rigspolitiet til videre regnskabsmæssig behandling. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement Økonomi- og Erhvervsministeriets departement anvender elektronisk handel på udvalgte varekategorier, bl.a. på flyrejser, hotelovernatninger, kontorartikler og forbrugsstoffer/datatilbehør, via leverandørernes indkøbsportaler. Endvidere anvendes "InfoFlow", der i princippet er et elektronisk distributions- og godkendelsessystem af fakturaer. Økonomi- og Erhvervsministeriet er ved at igangsætte et projekt om indførelse af elektronisk indkøb. Formålet er at professionalisere indkøbsfunktionen yderligere, herunder lettere og hurtigere tilvejebringelse af dokumenterede besparelser, opnå bedre overblik over varekategorier, compliance i forhold til indgåede aftaler og endelig at give et overblik over muligheder for leverandør- og produktsanering. Endelig vil der automatisk blive udarbejdet et dispositionsregnskab. 43. Alle 12 myndigheder opfyldte lovkravet om at kunne modtage og afsende fakturaer elektronisk, men hovedparten af myndighederne udskrev de elektroniske fakturaer på papir, hvorefter de blev godkendt og bogført manuelt i fx Navision Stat. Undersøgelsen viste således, at ministerierne generelt ikke havde udnyttet mulighederne for at digitalisere indkøbsprocessen fuldt ud. De har således ikke udnyttet mulighederne for at reducere procesomkostningerne ved indkøb. C. Indkøb via internettet 44. Ud over at forbedre de arbejdsprocesser, der knytter sig til selve indkøbsprocessen, giver digitalisering også Side 27

28 mulighed for at oprette indkøbsordrer direkte på en e-handelsplatform. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilken grad myndighederne udnytter deres muligheder for at handle via internettet. 45. I de senere år er det blevet nemmere at foretage indkøb via e-handelsplatforme som fx Gatetrade eprocurement, Den Offentlige Indkøbsportal (DOIP) og KMD webindkøb. Samtidig er der i dag en tæt sammenhæng mellem indkøbsprocessen og køb af varer via e-handelsplatforme. En effektiv brug af e-handelsplatforme indebærer, at en myndighed i sit indkøbsmodul specificerer, hvilke indkøbsaftaler på e-handelsplatformen der skal benyttes. Har en myndighed på denne måde defineret rammerne for sin e-handel, har indkøberne mulighed for at sammenligne forskellige leverandørers priser, ligesom der skabes adgang til et samlet leverandørkatalog og prislister. 46. Rigsrevisionen har med interviewundersøgelsen belyst, i hvilket omfang de udvalgte myndigheder benytter internettet til indkøb. Undersøgelsen viste: 2 myndigheder benytter sig af køb på internettet i vidt omfang. 4 myndigheder benytter sig af køb på internettet i et vist omfang. 6 myndigheder handler kun på internettet i et mindre omfang. I forbindelse med Rigsrevisionens prisanalyse blev det konstateret, at kun 4 % af de udvalgte indkøb blev foretaget elektronisk. 47. Rigsrevisionens telefoninterview af de centralt indkøbsansvarlige i alle 19 ministerier viste, at 2 ministerier handler på internettet i vidt omfang, 13 ministerier handler på internettet i et vist omfang, mens 4 ministerier kun handler på internettet i et mindre omfang. Telefoninterviewene viste ligeledes, at ministerierne primært handler kontorartikler og it-udstyr på internettet. Kun i få tilfælde handles der andre typer af varer. Rigsrevisionen er opmærksom på, at de varegrupper, der er velegnede til han- Side 28

29 del på internettet, typisk er standardvarer uden kundespecifikke tilpasninger, som kan beskrives i et elektronisk varekatalog. 48. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at nogle få ministerier, fx Transport- og Energiministeriet, havde taget den ny teknologi positivt i anvendelse og handlede meget via internettet, mens andre ministerier ikke udnyttede mulighederne fuldt ud. Staten opnår derved ikke i tilstrækkelig grad de besparelser på priser og processer, der efter Rigsrevisionens vurdering kan opnås som følge af digitaliseringen og handel via internettet. D. Indkøbernes merkantile og juridiske kompetencer 49. Rigsrevisionen har belyst indkøbernes merkantile og juridiske kompetencer, der er nødvendige for at sikre en effektiv indkøbsvirksomhed. Rigsrevisionen har i den forbindelse undersøgt, hvordan Finansministeriet og Konkurrencestyrelsen understøtter indkøbernes kompetenceudvikling. 50. Finansministeriets, Konkurrencestyrelsens og SKI A/S væsentligste bidrag til at fremme kompetenceniveauet hos statens indkøbere sker gennem rådgivning og vejledning. Der stilles ingen generelle krav til indkøbernes kompetence, ligesom der ikke udbydes en kompetencegivende uddannelse i statslige indkøb. Boks 6 Finansministeriets, Konkurrencestyrelsens og SKI A/S bidrag til kompetenceudviklingen af indkøberne i staten Finansministeriet yder gennem Økonomistyrelsen vejledning, rådgivning og konsulentbistand til statens indkøbere. Denne vejledning og rådgivning vedrører primært indkøbsprocessen, herunder mulighederne for digitalisering. Konkurrencestyrelsen yder juridisk rådgivning og vejledning vedrørende EU s udbudsregler, til bl.a. statens indkøbere og private rådgivere. Det sker gennem telefonrådgivning, Konkurrencestyrelsens hjemmeside, kurser, seminarer m.m. SKI A/S har i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole og Dansk Indkøbs- og Logistik Forum udbudt 4 endagskurser i offentlige indkøb. Kurserne handler om (1) EU s udbudsdirektiver, (2) Indgåelse af indkøbsaftaler, (3) Strategiske indkøb samt (4) Indkøbsanalyser. Derudover er SKI A/S sekretær for StatensKoncernIndkøberForum. 51. Det er Rigsrevisionens vurdering, at rådgivning og vejledning er nødvendig for at styrke kompetencen hos Side 29

13/05. Beretning om staten som indkøber

13/05. Beretning om staten som indkøber 13/05 Beretning om staten som indkøber Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006 Henvendelse vedrørende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Oktober 2018 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE Thisted november 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Mål... 3 Omfang og afgrænsning... 3 Indkøbspolitikkens indhold... 4 Udbud... 4 Miljø... 4 Klima... 5

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. INDKØB i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Indkøb af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indhold 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem gælder retningslinjerne

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

April Rigsrevisionens notat om beretning om. indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner

April Rigsrevisionens notat om beretning om. indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner April 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG INDKØBSPOLITIK HANSENBERG revideret den 19. februar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik... 3 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 4 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 4 Indkøbspolitikkens

Læs mere

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm. indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Formål Side 3 Organisering

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK INDHOLD 1. Indkøbspolitikkens formål. 3 1.1. Indkøbspolitik og de overordnede mål for Frederikssund Kommune.. 3 1.2. Indkøbspolitikkens omfang af afgrænsning 3 2. Grundlag

Læs mere

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik...2 Indkøbspolitikkens overordnede formål...3 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...3 Indkøbspolitikkens

Læs mere

BAC Nyt. BAC s næste skridt

BAC Nyt. BAC s næste skridt BAC Nyt November 2005 BAC s næste skridt Udviklingsopgaver i 2006 Kort nyt Andre om BAC Der er nu formuleret en strategi og handlingsplan for videreudviklingen af BAC i de næste 2-3 år. Første udfordring

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Indkøbspolitik for SOPU

Indkøbspolitik for SOPU Juli 2012 Indkøbspolitik for SOPU Indhold 1. Indledning 2. Baggrund for indkøbspolitikken 3. Lovkrav 4. Formål og mål 5. Organisering af indkøbsområdet 6. Leverandørforhold 7. Indkøbsstrategi 8. Uddannelse

Læs mere

Indkøbspolitik - Temadrøftelse. november

Indkøbspolitik - Temadrøftelse. november Indkøbspolitik - Temadrøftelse november 2017 1 Status på indkøb Indikator for konkurrenceudsættelse I 2016 var Stevns Kommunes IKU 31,1 %. Landsgennemsnittet var 26,9 %. Indkøbsaftaler Indkøbsfunktionen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Uddannelsescenter Holstebro i tal 3 Uddannelsescenter Holstebros indkøbspolitik 4 Indkøbspolitikkens formål og mål 5 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes brug af konsulenter

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes brug af konsulenter Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes brug af konsulenter November 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2016 om regionernes

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen

Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen 2011-2014 Indledning Indkøbspolitikken for Københavns Kommune 2011-2014; Fælles indkøb mere velfærd, fastlægger de overordnede målsætninger og principper

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

STATUS OG FINDINGS. - implementering af den fælleskommunale indkøbsstrategi. IKA tænketank for e-handel, 7. november 2018

STATUS OG FINDINGS. - implementering af den fælleskommunale indkøbsstrategi. IKA tænketank for e-handel, 7. november 2018 STATUS OG FINDINGS - implementering af den fælleskommunale indkøbsstrategi IKA tænketank for e-handel, 7. november 2018 Kommunernes indkøb i tal 98 kommuner 100 mia. kr. varer og tjenesteydelser 5,7 mio.

Læs mere

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår

Læs mere

Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sekr.j.nr. 2001-0120-22 Den 20. januar 2003 ATD/Indkøbspolitik for ministerområdet ver 8 Indkøbspolitik for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik Indkøb i Aalborg Forsyning Udbuds- og Indkøbspolitik UD T S KA Indhold Forord... 3 Formål og indhold... 5 Samfundsansvar og FN s Verdensmål... 7 Effektivitet og innovation... 9 Samarbejde og kommunikation...

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR VIBORG KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR VIBORG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR VIBORG KOMMUNE UDKAST Afsnit Indhold Side 1 Indkøbspolitikkens grundlag 3 2 Indkøbspolitikkens formål 3 3 Overordnede mål 3 4 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 4 5 Miljøvenlig

Læs mere

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 Dato: 28. september 2011 Brevid: 1493520 Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 1. Indledning Indkøb er et væsentligt område, der yder vigtige bidrag til, at regionens ansatte kan løse kerneopgaverne

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Skive det er RENT LIV Leverandør til Skive Kommune Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Pjecen: Leverandør til Skive Kommune Dato: Udgivet februar 2015 Afsender: Skive Kommunes Indkøbsafdeling

Læs mere

Indkøbspolitik for Furesø Kommune

Indkøbspolitik for Furesø Kommune Indkøbspolitik for Furesø Kommune Tilrettet efter beslutning truffet i Byrådet den 31. januar 2007 1. Formål Det overordnede formål med Furesø Kommunes indkøbspolitik er, at Furesø Kommune kan købe sine

Læs mere

Indkøbspolitik i Esbjerg Kommune

Indkøbspolitik i Esbjerg Kommune Indkøbspolitik i Esbjerg Kommune Grundlag for indkøbspolitikken Esbjerg Kommune forvalter som Danmarks 5. største kommune et indkøbsbudget med et stort økonomisk potentiale. Det er derfor nødvendigt at

Læs mere

Udkast til Udbudspolitik for. Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 u

Udkast til Udbudspolitik for. Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 u Udkast til Udbudspolitik for Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 u 12. december 2011 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 1.3 Miljø og sociale klausuler... 3 2. Overordnede mål...

Læs mere

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von

Læs mere

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S Slagterivej 28 8305 Samsø Tlf: 40132557 E-mail: info@samsoespildevand.dk Hjemmeside: www.samsoespildevand.dk Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S 1. Indledning Formålet med et internt

Læs mere

StatenS IndkøbSpolItIk

StatenS IndkøbSpolItIk Statens Indkøbspolitik Indhold Hvad er Statens Indkøbspolitik og hvad er det ikke? 4 Overordnede mål for Statens Indkøbspolitik 7 Overordnede krav i Statens Indkøbspolitik 8 Temaer i Statens Indkøbspolitik

Læs mere

Indkøbspolitik for Aalborg Universitet

Indkøbspolitik for Aalborg Universitet Indkøbspolitik for Aalborg Universitet Formål Det overordnede formål med AAU s indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at AAU som helhed kan købe varer tjenesteydelser i den ønskede kvalitet på de økonomiske

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Sådan sælger du til Business College Syd. En vejledning til leverandørerne

Sådan sælger du til Business College Syd. En vejledning til leverandørerne Sådan sælger du til Business College Syd. En vejledning til leverandørerne Business College Syd tlf.: +45 7342 5525 mail: bcsyd@bcsyd.dk Forord v/ Økonomi- og administrationschef Bente E. Jensen Indkøbspolitik

Læs mere

Udbuds og indkøbspolitik

Udbuds og indkøbspolitik Udbuds og indkøbspolitik Oktober 2017 2 FORORD Udbuds- og indkøbspolitikken fastlægger de overordnede rammer for udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser i Vesthimmerlands Kommune herunder også konkurrenceudsættelse

Læs mere

Opstartsmøde indkøb. Implementering af indkøbsdelen i IndFak2

Opstartsmøde indkøb. Implementering af indkøbsdelen i IndFak2 Opstartsmøde indkøb Implementering af indkøbsdelen i IndFak2 September 2015 INDKØB I INDFAK - OVERBLIK LDV IndFak Varekataloger Upload af kataloger Aftaler FM, SKI, lokale Katalogordre eordre afsendes

Læs mere

Mittarfeqarfiit Indkøbspolitik

Mittarfeqarfiit Indkøbspolitik Mittarfeqarfiit Indkøbspolitik Udarbejdet af Martin B. Nielsen 1 Indholdsfortegelse: 1. Baggrund 3 2. Overordnet holdning 3 3. Definition på indkøb 3 4. Indkøbspolitikkens omfang 3 5. Mittarfeqarfiits

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Juni /2018. Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Transaktionsomkostninger.

Juni /2018. Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Transaktionsomkostninger. Juni 2019 18/2018 Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Transaktionsomkostninger ved udbud i staten 18/2018 Beretning om transaktionsomkostninger ved udbud

Læs mere

8. januar Sagsnr.: 06/862

8. januar Sagsnr.: 06/862 8. januar 2007 Indkøbspolitik Region Syddanmark Sagsnr.: 06/862 Indkøbspolitik Region Syddanmark Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle 79631000 INDKØBSPOLITIK REGION SYDDANMARK...1 1. INDLEDNING...2

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den

INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI Godkendt af byrådet den 5.10.2016 INDLEDNING... 1 MÅLSÆTNING... 2 RAMMER FOR INDKØB OG UDBUD... 2 MÅLSÆTNING 1: EFFEKTIVITET... 4 HVORDAN ARBEJDER VI MED MÅLSÆTNINGEN?... 4

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne

Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne EUC SJÆLLAND Jagtvej 2 4700 Næstved Forord Direktør: Astrid Dahl S03 Indkøbspolitik for EUC Sjælland S05 EU s udbudsregler S06 Reglerne

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Indkøbs- og Udbudspolitik 2016

Indkøbs- og Udbudspolitik 2016 Indkøbs- og Udbudspolitik 2016 Langeland Kommune Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 3. Indkøbs- og udbudsprocesser... 3 3.1 Langeland Kommune skal overholde lovgivning om offentlige

Læs mere

Indkøbspolitik. for. Integrationsministeriet

Indkøbspolitik. for. Integrationsministeriet Indkøbspolitik for Integrationsministeriet Indhold 1. Baggrund og sammenfatning... 3 2. Generelle retningslinier... 4 2.1 Regelgrundlag... 4 2.1.1 Udbudsreglerne... 4 2.1.2 Indkøbscirkulæret... 4 2.1.3

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Til: Forretningsudvalget. FU temadrøftelse om ressourcepolitikken Fakta om og Udbud og Indkøb.

Til: Forretningsudvalget. FU temadrøftelse om ressourcepolitikken Fakta om og Udbud og Indkøb. Til: Forretningsudvalget Center for Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Mail Web www.regionh.dk Journalnummer:17014805 Dato: 19. maj 2017 FU temadrøftelse om ressourcepolitikken

Læs mere

Sådan sælger du til HANSENBERG. En vejledning til leverandørerne

Sådan sælger du til HANSENBERG. En vejledning til leverandørerne Sådan sælger du til HANSENBERG En vejledning til leverandørerne HANSENBERG Skovvangen 28 6000 Kolding tlf.: +45 7932 0100 mail: hansenberg@hansenberg.dk Forord Forord v/direktør Birger Hørning S03 af Birger

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITETS INDKØBSPOLITIK

SYDDANSK UNIVERSITETS INDKØBSPOLITIK SYDDANSK UNIVERSITETS INDKØBSPOLITIK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Vision... 1 4. Målsætninger... 1 5. Omfang og begrænsning... 1 6. Udbudspligt... 1 6.1 Ansvar... 1 7. Indkøb,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål Det overordnede formål med Svendborg Kommunes indkøbspolitik er at sikre rammer for, at kommunen som helhed kan købe alle nødvendige

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Aalborg Kommunes udbuds- og indkøbspolitik

Aalborg Kommunes udbuds- og indkøbspolitik #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Økonomikontoret Sagsnr./Dok.nr. 2017-015815 / 2017-015815-13 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg 07-07-2017 Aalborg Kommunes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen August 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen

Læs mere

Du kan få flere oplysninger, kontakt: Tina Karsberg Nygaard - Tlf. 25 23 57 52 - mail: tiny@eucsj.dk. Revideret juli 2015

Du kan få flere oplysninger, kontakt: Tina Karsberg Nygaard - Tlf. 25 23 57 52 - mail: tiny@eucsj.dk. Revideret juli 2015 Du kan få flere oplysninger, kontakt: Tina Karsberg Nygaard - Tlf. 25 23 57 52 - mail: tiny@eucsj.dk Revideret juli 2015 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal... 3 EUC Sjællands indkøbspolitik... 4 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik Økonomiudvalget 09.04.2013 Punkt nr. 81, bilag 1 Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik 4. december 2012 Indhold 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 2 3. Indgåelse

Læs mere

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges

Læs mere

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Faxe Kommunes opgave er at skabe fælles løsninger for kommunens borgere, at yde service og sikre velfærd, trivsel og fremgang. For at løse de mange opgaver er det nødvendigt

Læs mere

Esbjerg Kommunes Indkøbsstrategi

Esbjerg Kommunes Indkøbsstrategi Esbjerg Kommunes Indkøbsstrategi 2017-2020 Forord I Esbjerg Kommune har udbud og indkøb haft stort fokus siden 2013, hvor indkøbsstrategi 2013-2014 resulterede i opnormering på området, for derved at opnå

Læs mere

Bilag 7. Handlingsplan for udmøntning af indkøbspolitikken 2004

Bilag 7. Handlingsplan for udmøntning af indkøbspolitikken 2004 1 Bilag 7 Handlingsplan for udmøntning af indkøbspolitikken 2004 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Konsolidering af indkøbsorganisationen... 3 2.1 Opbygning af central udbudsekspertise... 4 2.2 Indkøb af konsulenttjenesteydelser...

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Lemvig Kommunes Indkøbspolitik

Lemvig Kommunes Indkøbspolitik Lemvig Kommunes Indkøbspolitik 2007 Indholdsfortegnelse Formål side 3 Omfang og afgrænsning side 3 Mål side 3 Midler side 3 Indkøbsaftaler side 4 Obligatoriske aftaler Engangsindkøb og indkøb uden for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Nærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele.

Nærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele. Spørgeskema om effektiviseringer Nærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele. Første del omhandler de effektiviseringer, som kommunen har realiseret fra opgave-

Læs mere