Den udbyggede motorvej E45 mellem Skærup og Vejle N

Transkript

1 ÅRETS VEJÅBNINGER Den udbyggede motorvej E45 mellem Skærup og Vejle N Udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle N har længe været et trafikalt mål og et politisk ønske. Strækningen er den mest trafikerede i Jylland, hvorfor den også er helt central for trafikafviklingen. Strækningen har længe været en trafikal flaskehals og må derfor udbygges fra 4 til 6 spor. I nord deler strækningen sig i to grene, E45 mod Aarhus og den nye motorvej Rute 18 mod Herning. I syd deler strækningen sig også i to grene, E45 mod Flensborg og E20 mod København. Ejnar Overlund Hansen, landskabsarkitekt maa, mdl, Møller & Grønborg AS eoh@mgarkitekter.dk På den sydlige del af strækningen, cirka 5 km syd for Vejle Fjord, ligger Skærup Rasteanlæg med tankstation og servicefaciliteter. Rasteanlægget udbygges ikke i denne omgang. Udbygningsstrækningen er 13,5 km lang. Den nordligste delstrækning mellem Vejle C ved Fredericiavej og Vejle N ved Horsensvej blev indviet den 30. september 2013 samtidig med den nye Rute 18 motorvej mod Herning. Den sydligste delstrækning mellem Skærup og Vejle C blev indviet den 18. november Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS har bistået VD med vejarkitektur, landskab og beplantning i detailprojekteringsfasen. VVM og detailprojektering VVM-undersøgelsen for E45-strækningen mellem Skærup og Vejle N blev fremlagt i Strækningen blev ibrugtaget 1980, hvor den blev anlagt som en 4-sporet motorvej, men var faktisk planlagt som en 6-sporet motorvej med et 38 m bredt tværprofil. De fleste overførte broer blev dengang bygget til det brede profil. Det gælder også Vejle Fjord Broen, men denne var dog med reducerede nødsporsbredder. Strækningen blev for den sydlige del anlagt i åbent land og i den nordlige del gennem skovområderne på begge sider af fjorden. Motorvejen måtte flere steder anlægges relativt tæt forbi eksisterende boligområder. Landskabsanalysen i VVM-fasen fokuserede på et tredelt landskabsgrundlag med Den åbne flade længst mod syd, med Bakkelandskabet på den midterste del og med Tunneldalen i den nordlige. Den åbne flade er et dyrkningslandskab med spredte gårdbebyggelser og mindre landsbyer. Figur 1. Geologisk grundkort med linjeføringer for motorvejene i området. Per Smed Bakkelandskabet er et mere uroligt terræn med spredt bebyggelse med små skovområder og mange levende hegn som karaktergivende elementer. Tunneldalen består af de tæt skovklædte skrænter på begge sider og helt ned til bunden af Vejle Fjord. På grænsen mellem Den åbne flade og Bakkelandskabet ligger serviceanlæggene Skærup Øst og Skærup Vest. I VVM-fasen blev det besluttet, at omgivelserne i forbindelse med udbygningen skulle støjsikres ved, at terrænet langs vejen som minimum blev hævet 3 m over de eksisterende niveauer lokalt. Støjsikringen er forudsat udført med jordvolde, hvor pladsforholdene tillader det og med støjskærme, hvor passagen er snæver, eller hvor vejen føres på dæmning. Vejle Fjord Bro er forudsat udstyret i hele broens længde med 2 m høje og transparente vind/støjskærme udvendig i begge sider. Af hensyn til ikke at forstyrre broens arkitektur tænkes skærmen designet så transparent og så diskret som muligt. Folketinget vedtog en Anlægslov for udbygningsstrækningen i I detailprojekteringsfasen optimeres skitseprojektet fra VVM-fasen. Den landskabsæstetiske og arkitektoniske bistand i detailfasen fokuserede på: terrænudformning langs vejen, ved broanlæg og i udsætningsområder brodesign for nye og ombyggede broer støjafskærmning langs motorvejen vind/støjafskærmning på Vejle Fjord Bro beplantning langs vejen, i tilslutningsanlæg, ved regnvandsbassiner og på samkørselspladser. 30 TRAFIK & VEJE 2013 DECEMBER

2 Landskab og linjeføring Den brede Vejle Ådal er Østjyllands længste og mest markante tunneldal dannet af isens bevægelse og af smeltevandet under sidste istid. Fra Vejle strækker dalen sig 20 km mod vest ind i landet og 20 km mod øst ud i Vejle Fjord. Vejle Ådal udgør en fantastisk nøgle til forståelsen af landskabsdannelsen under og efter sidste istid. Her mødes både tunneldale og smeltevandsdale, og der er mange spor efter randmoræner, issøer og dødisrelieffer. Vejle Å løber i den øvre del mellem den dybe og snævre Randbøldal, der er en smeltevandsdal dannet på meget kort tid efter iskappens tilbagetrækning. Det skete i et dæmningsbrud af dramatiske dimensioner. Herefter breder ådalen sig ud og ved Sønderkær og der, hvor Egtved Å slutter sig til, slår åen sit vildeste sving på 180 grader rundt om Runkenbjerg. Ådalen bliver her til en tunneldal, som er dannet ved en kombination af smeltevandets erosion under isen og isens egen erosion under sin fremmarch. Fra motorvejskryds Skærup sydøst for Smidstrup ligger motorvejen i en større, venstredrejende kurve og på en 7-9 m høj og 700 m lang dæmning øst for Smidstrup. Afstanden til de nærmeste beboelser er op mod 300 m, og der er 800 m til kirken og den ældre del af landsbyen. Øst for Smidstrup er Madekærvej og Vellingvej ført under motorvejen i relativt åbne og nu forlængede tunnelkonstruktioner. Nord for Smidstrup passerer motorvejen i et varieret kurveforløb ind mellem de spredte skove og bebyggelser med især småbyerne Klattrup, Lindet og Svinholt. De nærmeste bebyggelser er beliggende m fra motorvejen. Klattrup Bygade blev i sin tid afbrudt, og Horstedvej blev ført over motorvejen. Broen for Horstedvej er nu udskíftet med en ny og længere 2-fags bro. Rasteplads- og serviceanlæggene Skærup Øst og Skærup Vest lidt syd for Horstedvej er anlagt omkring nogle markante bakker. Grundet udbygningen af motorvejen er der nu etableret en støttemur mellem motorvejen og Rasteplads Skærup Øst. Bortset herfra er rastepladserne ikke indeholdt i det aktuelle vejudbygningsprojektet. Ved Grønlandsvej i det åbne landskabsrum nord for Hjulbæk Skov er der etableret et nyt, fuldt tilslutningsanlæg kaldet TSA Vejle S med en ny 2-fags bro over motorvejen bygget i samme arkitektur som den nye bro for Horstedvej lidt syd herfor. Motorvejen ligger på denne strækning i afgravning. Motorvejens videre forløb mod nord går øst om Svinholt Skov og snor sig igennem Vinding og den sydlige del af Vejle i nogle mindre kurver. Undervejs føres motorvejen over Sønderdalen på en dæmning med en Figur 2. Nyt terræn og støjskærm langs en rampe. Figur 3. Absorberende støjskærm. Figur 4. Støjskærm langs motorvejen og på toppen af afgravningsskråning. TRAFIK & VEJE 2013 DECEMBER 31

3 Figur 5. Støjskærm på toppen af en vejskråning langs en rampe. Figur 6. Vind/støjskærme på Vejle Fjord Bro set fra vejen. kort, åben og nu breddeudvidet 3-fags-bro for den underførte vej. Nord for Sønderdalen ligger motorvejen igen i afgravning og med de skærende veje Vindingvej, Fredericiavej og Ulvehavevej ført over motorvejen på de eksisterende, åbne 2-fags-broer med deres markante og kraftfulde design. Ved Fredericiavej, Rute 28, er der fortsat et fuldt tilslutningsanlæg nu kaldet TSA Vejle C. På strækningen mellem Sønderdalen og Ulvehavevej ligger der skiftevis parcelhuskvarterer, uddannelsesinstitutioner og erhverv på begge sider af motorvejen. Langs vestsiden mellem Sønderdalen og Vindingvej er der i sin tid udført en støjvold. Denne er nu forøget med 3 m i højden af støjhensyn. Mellem Ulvehavevej og fjorden er der tæt skov med enkelte spredte beboelser. På vej mod Vejle Fjord Broen retter motorvejens linjeføring sig ud, og skråningerne åbner sig mod fjorden. Fjordbroen ligger i et retlinet og vinkelret forløb på fjorden og respekterer de stejle og tæt bevoksede dalskrænter i begge sider. Nord for fjorden passerer motorvejen igennem Nørreskov. Først på en høj dæmning, hvor Bybækvej er ført under i en nu forlænget tunnelkonstruktion. Derefter ligger vejen i dyb afgravning og føres i nogle mindre horisontalkurver. Der ligger store boligområder relativ tæt langs vejen i begge sider, men vejen ligger her i dyb afgravning og belaster derved ikke boligområderne så voldsomt. En skovsti i Nørreskoven og Nørremarksvej længere mod nord mellem boligområderne er begge ført over motorvejen på to uændrede 2-fags broer i samme design som broerne syd for fjorden. I nord afgrænses projektet ved det nu ombyggede tilslutningsanlæg TSA Vejle N ved Horsensvej. Terrænudformning Vejens tracéring ligger selvsagt fast, og den 4-sporede motorvej er nu udbygget til 6 spor ved, at der er etableret et nyt kørespor udvendigt i begge sider. Alle skråningsflader både i afgravning og i påfyldning er derfor flyttet længere ud, og kun meget lidt af bevoksningen har kunnet fastholdes. Det nye profil skal på ny tilpasses det omgivende terræn, og der skal etableres ny beplantning. I forhold til støjhensyn sidestilles et ombygget vejanlæg normalt med nyanlæg. På den aktuelle strækning, som har stor nærhed til byområder, udløste det et omfattende støjafskærmningsprojekt. Vejbygningen genererede en betydelig mængde overskudsjord, så tidligt i processen blev det derfor besluttet, at 3 m-terrænhævningen langs byområderne skulle udføres med jord, og kun hvor det ikke kunne lade sig gøre, enten hvis der var for lidt plads, eller at vejen lå i påfyldning, skulle der opsættes støjskærme. Øvrigt overskudsmateriale er anvendt til terrænudformning i forbindelse med de mange udsætningsområder, der var udpeget langs vejanlægget. Brodesign for nye og ombyggede broer Overførte broer udgør væsentlige punktanlæg i trafikantoplevelsen og for den samlede vejarkitektur. På denne motorvejsstrækning er der 13 brobygværker heraf 5 genanvendte uden ombygning, 5 ombyggede broer og 2 nye broer. Vejle Fjord broen er stribet om til 6 spor med reduceret nødspor og er nu udvendig forsynet med nye 2 m høje vind/ støjskærme. Der er udarbejdet en designmanual for broerne på strækningen både for nye og for ombyggede broer. Designmanualen dannede efterfølgende grundlag for brorådgivernes detailprojektering, og designmanualerne var indeholdt i udbudsmaterialet til entreprenørerne som bygherrens arkitektoniske krav til anlæggene. Underføringen/tunnelen for Bybækvej nord for fjorden er nu forlænget og forsynet med orienteringsbelysning i form af et lysbånd i hele tunnelens tværsnit og placeret i skellet mellem gammel og ny beton. Den overførte 2-fags bro for Ulvehavevej syd for fjorden er forsynet med nye stengabioner i begge sider. Gabionerne blev ikke udført helt efter arkitektens ønske og er nu tænkt begrønnede. Den underførte åbne 3-fags bro ved Sønderdalen er udvidet i begge sider med udbygning af de to søjlerækker. Bropladens underside er udført som et kuvertsystem i forlængelse af den gamle del, og kantbjælkerne er forberedte til etablering af evt. fremtidige støjskærme langs motorvejen. Den nye 2-fags bro for Grønlandsvej er ført over motorvejen i det nye tilslutningsanlæg TSA Vejle S. Den nye 2-fags bro for Horstedvej er 32 TRAFIK & VEJE 2013 NOVEMBER

4 ført over motorvejen lige nord for Skæruprasteanlægget. Broen erstatter den gamle 3-fags bro, som af konstruktionsmæssige årsager ikke kunne udbygges i længderetningen. Begge nye broer er designede i familieskab med de eksisterende og meget markante broer på strækningen. Kantbjælker og understøtninger har dog fået et mere nutidigt udtryk. Skråningsbeklædningens form i begge sider spidser til nedefter til et punkt, der projiceres ved bredden af understøtningens fod. Underføringsbygværkerne for Vellingvej og Madekærvej i syd er begge blevet forlængede i samme design, men med fløjvægge i tunnelens retning i et let knækket forløb og forsynet med orienteringsbelysning i skellet mellem gammel og ny beton. som også er neutrale at forholde sig til både set inde fra vejen og set ude fra landskabet dvs. fra nabosiden. Skærmens vertikale orientering og små moduler gør, at den er fleksibel og velegnet til at følge vejens linjer og kurver både vertikalt og horisontalt. Skærmkonstruktionen er også i stand til at følge overkanten af en afgravning, men her er det vigtigt at planlægge tracéringen for skærmen nøje herunder tilpasse terrænet, så skærmens form efterfølgende udtrykker sig ved nogle naturlige, lange bløde former langs vejen. Smidstrup-skærmen er placeret langs vestsiden af motorvejsdæmningen for at skærme for støj mod Smidstrup by. Skærmen her er udført støjabsorberende på vejsiden for at undgå lydreflekser mod de spredte bebyggelser langs østsiden af vejen. I begge ender og over den underførte lokalvej, Vellingvej, er skærmen dog udført transparent. Der er tale om helt samme type skærmkonstruktion her blot uden de absorberende elementer på vejsiden. Overgangene imellem absorberende og transparente elementer er udført varierende som stregkoder i længderetningen. Smidstrup-skærmen er vendt med lodpost-siden mod bebyggelsen/naboerne og betonskørt-siden ind mod vejen. Ved Smidstrup er skærmen 4 m høj. Vejle-skærmen er anvendt på to måder. I situationer på dæmninger tæt langs motorvejen er skærmen vendt som Smidstrup-skærmen med lodpost-siden mod bebyggelsen og betonskørt-siden mod vejen. Ved placering på toppen af afgravningsskråninger og/ Støjafskærmning langs motorvejen Langs strækningen er der sammenlagt blevet opstillet cirka 4 km støjskærme. Disse er fordelt på 8 lokaliteter, hvor der ikke var plads til at afskærme med jordvolde, eller hvor motorvejen ligger på dæmning. Skærmene er 3-4 m høje dels som lukkede og støjabsorberende skærme dels som transparente støjskærme. Ved Smidstrup i syd er der placeret en 700 m lang og 4 m høj, støjabsorberende skærm i vejens vestside. De øvrige skærme er alle transparente og placeret i forbindelse med byområder dvs. på den nordlige del af strækningen på begge sider af fjorden. Der er udarbejdet en designmanual for støjafskærmningen langs vejen. Designmanualen dannede efterfølgende grundlag for detailprojekteringen og var indeholdt i udbudsmaterialet til entreprenørerne som bygherrens arkitektoniske krav til anlæggene. Skærmen er tænkt vertikalt. Konstruktionen består nederst af et langsgående betonskørt opdelt i moduler på 4,90 m, som er fikseret på lodrette pæle dybt ned i jorden. Lodposterne er fastgjort vandret ind på siden af skørtets øverste del i indstøbte spor på skørtets lodrette side. Lodposterne er forsynede med top- og bundkapsler. Den modsatte side af betonskørtet er skråt afskåret opefter. Imellem lodposterne er der monteret akrylplader i et modul på 0,75 m. Overkanten af akrylpladerne er udkraget 0,25 m over lodposterne, for at skærmen ikke skal aftegne sig med nogen markant horisontlinje. Akrylpladerne er indfarvet i float green, som er den farve, der giver det mest naturlige udtryk. Lodposterne, hulplader ved absorberende elementer, top- og bundkapsler og alle beslag er udført i eloxeret aluminium dvs. i en naturlig lys grå farve, der indgår roligt og naturligt i forhold til vejens øvrige udstyr, og Figur 7. Vind/støjskærme på Vejle Fjord Bro, udsigten set fra vejen. Figur 8. Vind/støjskærme på Vejle Fjord Bro, set nedefra. TRAFIK & VEJE 2013 DECEMBER 33

5 kompensation i den gode retning er alle udfyldningslister i brorækværkerne nu fjernet. Beplantning langs vejen og i tilslutningsanlæg Beplantning langs vejanlæg er traditionelt et væsentligt fysisk og visuelt bindeled, der medvirker til en samlet, positiv oplevelse langs vejen, og som fastholder forbindelsen til omgivelserne. Som konsekvens af motorvejsudbygningen fra 4 til 6 spor måtte bevoksningen langs motorvejsstrækningen fjernes i begge sider. Rigtig mange store og gamle bøgetræer har måttet lade livet. Mægtige skråningsanlæg kom til syne især gennem skovstrækningerne på begge sider af fjorden. Strategien for ny beplantning på strækningen er tilpasset de tre landskabskarakterområder, som strækningen er underopdelt i: Figur 9. Vejle Fjord Bro med vind/støjskærme. eller på toppen af voldkroner er skærmen vendt modsat, dvs med lodpost-siden mod vejen og med betonskørt-siden mod naboerne. Alle transparente skærme er udført 3 m høje. Vind/støjafskærmning på Vejle Fjord Bro Det var forudsat i VVM en og i Anlægsloven,at Vejle Fjord Bro skulle forsynes med en 2 m høj, transparent vind/støjskærm i begge sider og i broens fulde længde. Skærmens funktion er således dels at reducere vindens påvirkning af lette køretøjer på broen og dels at reducere støjen mod fjorden og især Vejle by. Vejle Fjord Bro er 1712 m lang, opdelt på 18 fag og har en fri gennemsejlingshøjde på 40 m. Brobanen har et kontinuerligt længdefald på 5 promille faldende mod nord. Broen er en cantileverbro dvs. en særlig type bjælkebro, der er karakteriseret ved, at understøtningen af bjælken sker på midten af bjælken, og at konstruktionen er selvbærende i byggefasen. Man bygger fra midten af søjlen og samtidigt ud til begge sider, indtil man får kontakt med næste fag. Broen blev indviet i 1980 efter en 5 år lang anlægsperiode. Broen er tegnet af arkitekterne Hvidt & Mølgaard, der har skabt en særdeles enkel bro, som med sine klare, ortogonale linjer giver landskabet fokus til trods for bygværkets størrelse og skala. Intentionen for at vind/støjskærmen kunne indgå i broens arkitektur har som følge af forudsætningerne været baseret på enkelhed og transparens. Der er udarbejdet en designmanual for vind/støjskærmene på Vejle Fjord Broen. Designmanualen dannede efterfølgende grundlag for detailprojekteringen, og designmanualerne var indeholdt i udbudsmaterialet til entreprenørerne som bygherrens arkitektoniske krav til anlæggene. Skærmen er skabt ud fra et ønske om at understrege broens vertikale linjer, hvorved motivet af broen som horisontal linje forbliver intakt. Skærmen består af en række lodposter med transparente plader imellem. Pladernes bredde er relativ lille, så der ikke skabes tvivl om den lodrette orientering. Pladerne er udkraget 0,4 m over lodposternes top, således at en synlig overkant ikke fremkommer. Skærmens top er 2,0 m over motorvejens overflade, og akrylpladerne har en normal faglængde på 0,86 m. Lodposterne er monteret sidevejs ind i den øverste del af kantbjælken, som i hele broens længde er 1,1 m høj. Lodposterne er udført i eloxeret aluminium dvs. i en naturlig lys grå farve, der tilpasser sig broens farver. Lodposterne er forsynede med top- og bundkapsler og med samme overfladebehandling alle beslag ligeså. De transparente akrylplader er indfarvet i float green dvs. den farve som giver det mest naturlige udtryk. Ved broens 5 dilatationsfuger brydes skærmens tracé i længderetningen med åbninger på ca. 1 m. Skærmstykker er her fæstnet til to vandret orienterede bjælker, som er monteret mellem autoværnsposterne. Skærmen reducerer den tidligere næsten helt frie udsigt til fjordlandskabet, men vil fortsat tillade et rimelig godt udsyn. Som en lille Den åbne flade er den sydlige del mellem Skærup udfletningen og Skærup Rasteanlæg. Området karakteriseres ved det åbne, flade og intensivt dyrkede landbrugslandskab med spredt bebyggelse og flere mindre landsbyer. Motorvejen ligger overvejende på dæmning, hvilket giver trafikanterne et godt udsyn over det åbne landskab. Set udefra er vejen ret synlig i landskabet. Beplantningen på denne strækning er tænkt sparsom for at fastholde det åbne udtryk i landskabet. Dæmningen ved Smidstrup er tæt tilplantet på østsiden som modvægt til støjskærmen langs vestsiden. Fortætningen med skovplantning langs vejen ved Skærup Rasteanlæg påvirker kun det indre vejbillede. Bakkelandskabet er den midterste del mellem Skærup Rasteanlæg og Ulvehavevej. Området karakteriseres som et afvekslende mosaiklandskab med bakket terræn, spredt bebyggelse, små skovområder, mange levende hegn og i nord med bøgeskov mellem motorvejen og Vejle Syd byområderne på begge sider. Motorvejen ligger skiftevis i afgravning og påfyldning og er her mindre synlig i landskabet. Beplantningen på denne strækning skal medvirke til igen at forankre vejanlægget til omgivelserne dvs. lukke de skår, der igen er opstået som følge af udbygningen af motorvejen gennem det lidt urolige terræn. Tunneldalen er den nordligste del mellem Ulvehavevej og Vejle N. Området er præget af de skovklædte og stejle skrænter ned mod bunden af tunneldalen omkring Vejle Fjord. Passagerne gennem de skovklædte dalsider på begge sider af fjorden danner to lukkede rum for trafikanterne, og vejanlægget er nærmest ikke synligt udefra. Strækningen 34 TRAFIK & VEJE 2013 DECEMBER

6 med broen over fjorden står i skarp kontrast hertil, vejrummet åbner sig med meget store udsigter til alle sider, og fjordbroen i sig selv er særdeles synlig alle steder fra som et markant, men smukt teknisk element i fjordlandskabet. Beplantningen på denne strækning er en reetablering af skovbevoksningen. Hensigten er at genskabe den grønne korridor, der indrammer Vejle Fjord. På strækningen er der 3 tilslutningsanlæg TSA Vejle S ved Grønlandsvej, TSA Vejle C ved Fredericiavej og TSA Vejle N ved Horsensvej. Beplantningerne i tilslutningsanlæggene er udført med tætte bøgeog egeskovsplantninger ud mod det åbne land og med en mere let beplantning i rampekvadranterne. Beplantningerne i tilslutningsanlæggene tænkes på sigt at fremstå som fortætninger i vejforløbet og vil medvirke til at reducere de visuelle gener, der er i disse trafikale knudepunkter set udefra. Samtidig vil tilslutningsanlæggene som tætte beplantede øer og set på stor afstand medvirke til at orientere trafikanterne om de mulige retningsskift. Til- og frakørselsmulighederne understreges med særlige hegnsplantninger, og vil således også virke optisk ledende for trafikanten. Langs Rasteanlæg Skærup er der i begge sider af motorvejen etableret tætte hegnsplantninger med skovplanter. Samkørselspladsen ved Ulvehavevej er forsynet med solitærtræer, der opstammes efterhånden, så pladsen kan opleves som en tryg, relativ åben og imødekommende plads. Ved alle regnvandsbassiner er beplantningerne sammensat med mulighed for årstidsvariationer i form af blomster og bær. På sigt vil beplantningerne fremstå med tæt ryg mod nord og nordvest for at skærme for vind og vejr og med enkelte grupper langs de øvrige sider for her at fastholde et mere åbent udtryk. Ved faunapassager på strækninger, hvor der ikke er vildthegn, etableres der beplantning som ledelinjer med det formål at lede områdets dyr frem til de underførte faunapassager. Ledelinjerne etableres i varierende bredder og består af planter, der kan skabe læ, men som samtidig lokker med forskel- lige bær, der er spiselige for dyr og fugle. Der er udarbejdet en samlet designmanual for beplantning langs vejanlægget. Designmanualen dannede efterfølgende grundlag for detailprojekteringen/udbudsmaterialet, og designmanualerne var indeholdt i udbudsmaterialet til entreprenørerne som bygherrens arkitektoniske krav til anlæggene. Motorvejsstrækningen mellem Skærup og Vejle N fremstår som et betydeligt og afklaret infrastrukturelt anlæg med en urban karakter, der er afledt af de mange overførte broer og måske især af støjskærmene. Strækningen vil på sigt igen blive en smuk og grøn korridor gennem det dramatiske landskab. Se mere om projektet på: < Figur 10. Den udbyggede og nu 6-sporede motorvej gennem skovområdet syd for Vejle Fjord. TRAFIK & VEJE 2013 DECEMBER 35