Det nybyggede bojællesshlb

Transkript

1

2 Med udgangspunkt i en række BUR-støttedeforsøgsprojekter om bofællesskaber arrangerede B UR i foråret 1985 et seminar, hvor bygherrer, beboere og teknikere fra mange forskellige bofællesskaber udvekslede eifaringer om de betingelser, der skal være til stede, for at bofællesskaber kan etableres og trives. Seminarets drøftelser sammenfattes i dette, resume. Ideen om bofællesskabet, specielt kollektivet, hvor alle deler arbejde og levevilkår, har ofte været knyttet til politiske og sociale ideologier Det gjaldt for eksempel de arbejderboliger, der i forrige århundrede blev formede som småbyer i forbindelse med industrielle anlæg. Og det gælder til en vis grad også de kollektivboliger, der efter 2. verdenskrig blev bygget i forbindelse med sociale boligbebyggelser. Det var en bærende tanke, at kollektivet skulle frigøre kvinderne fra det tidskrævende }Uemmearbejde. Den mest konsekvente udformmng af et boligkollektiv i boligselskab~regie blev Høje Søborg, der stadig fungerer. I dag er den mest udbredte form for bofællesskaber i Danmark det lille kollektiv. Men den form for bofællesskab, der har vakt mest opmærksomhed, og sam er en nydannelse, er den tæt-lave gruppe af selvstændige boliger omkring forskellige fælles faciliteter og med et fællesskab omkring enkelte af dagliglivets funktioner, børnepasning, spisning og lignende. Sådanne bofæl lesskaber kan enten være etablerede som ejerboliger, som andelsboliger eller som almennyttige udlejningsboliger. Det nybyggede bojællesshlb Et af de mest omtalte nybyggede bofællesskaber er Trudeslund, etableret af en gruppe familier, der søgte et alternativ til det almennyttige etagehusbyggeri og parceihuskvartererne. Erfaringerne fra de første fire år viser, at der er mange praktiske fordele i hverdagen, fællesspisningen, fællesindkøb af dagligvarer, vaskeri m.m. Værksteder og musikrum giver udfol delsesmuligheder, der ikke findes i den enkelte bolig. Det har navnlig betydning for familier, hvor begge forældre har fuldtids udearbejde. De voksne har mere kontakt med hinan den end i et parcelhuskvarter, og de har mere samvær med børnene i friti den. Ikke alle deltager lige meget i fællesskabet, eller de deltager med vekslende interesse. Fællesskabet er mere uforpligtende end i et bokollektiv, men den fælles spisning er en fast ordning. Beboerne i Trudeslund er med hensyn til alder, ~ddannelse og politiske holdninger ret forskellige, men det har ikke hindret, at der er opstået et velfungerende fællesskab. Man må derfor antage, at det er en boform, der egner sig for store dele af befolkningen (og ikke bare for de få, meget kol lektivt indstillede). ( Trudeslund er et ejerboligfællesskab, og ikke alle vil have de økonomiske muligheder for at komme med 1 dette fællesskab. Anderledes er det i Tinggården l og 2 syd for Herfølge. Boligbebyggelsen er opført af et almennyt tigt boligselskab, og betingelserne for at være med l disse bofællesskaber er de samme som ved leje af bolig i andet almennyttigt boligbyggeri. Tinggården er for stor til at udgøre et bofællesskab. Bygningerne er derfor samlede i mindre grupper, og Tinggården kan beskrives som rammen om 12 bofællesskaber. Men der er meget 'stor forskel på graden af fællesskab i de 12 grupper. Hver familiegruppe har eget fælleshus, som typisk bhver brugt til fællesspismng, leg, musik, tøjvask, værkstedsaktiviteter, avislæsning og socialt samvær iøvrigt. Til forskel fra ejerbofællesskabet, for eksempel Trudeslund, er ingen af fællesskabsfunktionerne gjort forpligtende. Man kan ikke i et almennyttigt udlejningsbyggeri stille krav til beboerne om deltagelse i fælles aktiviteter. Det er både en svaghed og en styrke. En svaghed, fordi en lang række akti viteter ikke kan etableres, når den»tunge ende«ikke følger med På den anden side opfylder et byggeri som o ~ Bofællesskaber som Trudeslund har både fysisk og SOCIalt nogle markerede rammer, der kan føre til en isolation fra omgivelserne. I Trudeslund er man kommet ud af denne isolation, men det har taget tid. Nu deltager beboerne i forskellige aktiviteter udenfor bofællesskabet.

3 Tinggården et behov hos de mange mennesker, der ikke ville vove eller evne at flytte i kollektiv eller ejerfællesskab. Bofællesskaberne i Tinggården har vist sig at være attraktive for eneforsørgere. Det er let at få hjælp til børnepasning, indkøb, transport m.m. Det trygge børnemiljø betyder, at forældrerollen føles mindre belastende end i mere individuelle boligformer. De nye samlivsformer, blandt andet også med løsere parforhold, kalder på nye boformer, og her synes almennyttigt etablerede bofællesskaber at være særlig egnede. Kollektiverne er for tæt en boform og ejerboligerne er generelt for dyre. Beboernes deltagelse i planlægningen og den senere administration af deres boliger og boligområde kan være lidt problematisk, hvor boligerne opføres af et almennyttigt boligselskab. Ved etableringen af Tinggården 2 var der gjort meget for at give beboerne størst mulig indflydelse, blandt andet ud fra erfaringerne fra etableringen af Tinggården 1. Men de beboere, der deltog i planlægningen, har været skuffet over, at mange af deres ideer blev skåret bort i sidste øjeblik, fordi projektet skulle tilpasses det fastsatte rammebeløb. Til gengæld har man i Tinggården opnået en ret høj grad af autonomi i forbindelse med bebyggelsens drift. Beslutninger af væsentlig økonomisk betydning træffes på beboermøder. Men i det direkte forhold mellem den enkelte beboer og boligselskabets administration, kan nogle beboere godt føle sig umyndiggjorte. Kollektivet som bofællesskab Det tætte bofællesskab, kollektivet, har, så vidt man ved, langt større udbredelse i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Men også kollektiverne er meget forskellige. Der er de små, etableret i gamle villaer, der er blevet for store til en enkelt familie. Der er produktionskollektiverne, etablerede i gamle landbrugsejendomme. Og så er der Svanholm-kollektivet, der nu har eksisteret i syv år. 85 voksne og 50 børn flyttede i maj 1978 ind på Svanholm Gods i Hornsherred. Forud var gået langvarige forberedelser, blandt andet for at overvinde en række økonomiske og juridiske hindringer for overtagelsen af en stor landbrugsejendom. SVANHOLM Målet var at etablere et kollektiv med fælles økonomi, fælles arbejde og fælles beslutninger. Der skulle hele tiden skabes enighed om beslutningerne, så ingen følte sig undertrykte. Skellene mellem mænd og kvinder, børn og voksne, arbejde og fritid skulle fjernes. Kollektivet skulle leve i harmonisk balance med naturen, det vil sige på et økologisk grundlag. Helt har kollektivet ikke kunnet leve op til de høje idealer, men efter syv år har fællesskabet vist sig at være levedygtigt. I dag består det af 100 voksne og 80 børn. Trods opdelingen og den noget spredte bosætning udgør kollektivet et fællesskab. Alle spiser sammen om aftenen i storkøkkenet. De hjemmearbejdende, som er cirka halvdelen af de voksne, spiser også frokost fælles i storkøkkenet. Børnene bliver passet i et børnehus på stedet. Alle indtægter går i samme pulje, der afholder alle udgifter, samt udbetaler lommepenge til den enkelte i kollektivet. Svanholm er en stor landbrugsejendom med 420 ha land, heraf 250 ha landbrugsjord. De hjemmearbejdende er beskæftiget med dyrkningen afjorden, blandt andet dyrkes økologiske grøntsager. Der er et stort husdyrhold, og der arbejdes i skoven, i smedien og i en emballagefabrik. Det er et fællesskab, der stiller langt større krav til den enkelte, end de foran omtale bofællesskaber. Små eller store bofællesskaber? Der er karakteristiske fysiske og sociale forskelle på små kollektiver og store bofællesskaber. Det er vigtigt at inddrage erfaringer fra begge typer, når der i de kommende år skal udvikles nye former for bofællesskaber. Der er fordele og ulemper'ved begge typer. I de små grupper er der mulighed for fælles husholdning med de økonomiske og praktiske fordele, det indebærer. Der er også mulighed for tæt, socialt fællesskab, og der kan dannes alternative primærgrupper. Men ulempen kan være den indbyrdes afhængighed og den indbyrdes overvågning. Der vil ofte mangle muligheder for at trække sig tilbage til et helt privatliv. Endelig har man ofte kunnet konstatere ustabilitet i de små grupper. Den store gruppes fordele er samarbejdet mellem husholdningerne om fælles aktiviteter og om dannelsen af interessegrupper med udnyttelsen af fælles faciliteter. I en større boliggruppe kan der dannes uforpligtende sociale fællesskaber, men ulemperne kan være vanskelighederne ved at løse pro-

4 blemel', blandt andet fordi kommunikationen ikke er så tæt. I de senere års samfundsmæssige udvikling er der træk, der aktualiserer ideerne om nye former for fællesskab. Der vil blandt andet være stadig flere, der opholder sig i boligområdet hele døgnet, fordi de ikke længere deltager i arbejdslivet. Familiestrukturen har ændret sig i retning af flere små husstande. Der er behov for nye sociale netværk, altså kontakter, hvor man føler ansvar for hinanden. Kvindepolitisk har der vist sig stor interesse for etablering af nye former for fællesskab, hvor man kan modvirke den ulige fordeling afbåde det lønnede og det ulønnede arbejde, husarbejdet. Bofællesskaber i konflikt med det etablerede samfund De her omtalte bofællesskaber er på flere måder alternativer til en traditionel bosætning med isolerede kernefamilier i store etagehusbebyggelser eller i udstrakte parcelhuskvarterer. Men de er trods alt blevet til på det etablerede samfunds vilkår. Der er andre bofællesskaber, der er skabt i konflikt med det omgivende samfund. Nogle af dem kan være protester mod det eksisterende samfunds restriktioner eller mangel på en boligpolitik, der tilgodeser visse minoriteters behov. Ungdomsoprøret og slumstormerbevægeisen i slutningen af 60'erne aflejrede en række slumkollektiver på Nørrebro. I 1971 besatte unge slumstormere sammen med beboerne i kvarteret et lille område i den centrale del af Nørrebro og etablerede den såkaldte Folkets Park. En gammel fabriksbygning blev omdannet til Folkets Hus i Stengade. Omkring dette fælles hus blev etableret et bredt fælleskab med deltagelse afbeboere i alle aldre fra det omgivende boligområde. Et nyere fænomen, som også er en udløber af 60'ernes slumstormerbevægeise, er BZ-kollektiverne, blandt andet det i Ryesgade. Et hovedmotiv for BZ'ernes husbesættelser har været ønsket om at skaffe sig en bolig. BZ'erne, eller et flertal af dem, tilhører den gruppe af unge, der ikke har mulighed for at skaffe sig en bolig på det almindelige boligmarked, eller som ikke ønsker at bo traditionelt. Men husbesættelserne er også en politisk kamp for en ændret boligpolitik, der gør det muligt for unge at etablere sig i bofællesskaber helt på egne vilkår. Den samme frihedstrang var drivkraften i etableringen af»fristaden Christiania«. I de nedslidte bygninger i det gamle militæranlæg bor der op mod 800 mennesker, hvoraf måske kun 15 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. I dette område er der gjort mange forsøg på at danne fællesskaber, men under meget vanskelige vilkår. Christiania har til stadighed været truet både indefra og udefra. De beboere i Christiania, der har været aktive for at skabe fællesskaber. har måttet erkende, at det næppe kan lade sig gøre at løse de i denne forbindelse store sociale problemer uden tilførsel af ressourcer udefra. Bofællesskabet kan forny byen Medens BZ'erne og Christianitterne har bosat sig i udslidte bygninger har andre med interesse for genbrug af de gamle bydele forsøgt at få en vis grad af fællesskab ind i byfornyelsesprojekterne. Det er for eksempel sket i Ålborg, hvor 31 husstande har bosat sig i en centralt beliggende bebyggelse, hvor halvdelen er nyindrettede gamle huse og halvdelen er nybyggeri. En slags byfornyelse har også fundet sted i et almennyttigt boligbyggeri fra begyndelsen af 70'erne, etagehusbebyggelsen Farum Midtpunkt. De første, der flyttede ind, var unge og yngre idealistiske frontkæmpere, der ville udnytte bebyggelsens muligheder for at etablere beboerdemokrati og skabe aktivitetler, der kunne fylde bebyggelsens fællesanlæg. Efter de første entusiastiske år flyttede mange til ejer-bofællesskaber eller til parceleller bondehuse. Der opstod interne konflikter, som nedbrød det spirende bofællesskab. Nu er fraflytningen vendt, i hvert fald i Blok 12, hvor en gruppe meget aktive beboere har samlet et stort flertal afblokkens beboere om løsningen af en række praktiske opgaver. Det har givet sammenhold og tillid til, at Farum Midtpunkt kan blive det gode boligmiljø, der var bebyggelsens oprindelige ide. Også i det tæt-lave almennyttige boligbyggeri Galgebakken, har der været gjort forsøg på at bedre de daglige levevilkår i bebyggelsen gennem styrkelsen af de fælles aktiviteter. Men forudsætningen i begge de her nævnte tilfælde har været, at der var noget at bygge på, at udformningen af byggeriet og forekomsten af visse fælles anlæg, lettede etableringen af fælles aktiviteter. Er bofællesskabet fremtidens boform? Bofællesskaber har altså antaget mange former og forskellige grader af kollektivitet. Den form, der har vakt mest opmærksomhed, også udenfor Danmarks grænser, er det nybyggede bofællesskab i form af en tæt-lav bebyggelsesenhed med mellem 10 og 30 boliger. Der er bygget cirka 40

5 bofællesskab i form af en tæt-lav bebyggelsesenhed med mellem 10 og 30 boliger. Der er bygget cirka 40 sådanne bofællesskaber i løbet af de seneste ti år. I forhold til det samlede boligbyggeri er det beskedent, men de er betydningsfulde, fordi de repræsenterer de nye boligidealer" der blev udviklet efter fiaskoen med de store, industrialiserede etagehusbebyggelser. Og de repræsenterer forventningerne til fornyelsen i dansk boligbyggeri. Det er også her, man skal finde eksemplerne på den nye arkitektur, den billedrige, der refererer til traditionerne, til det trygge og det kendte. Men er diss~ tæt-lave bofællesskaber nu også målsættende for dansk boligbyggeri? De fleste nybyggede bofællesskaber ligger i de større byers forstæder, ofte ret isolerede og således udformet, at de tydeligt skiller sig ud fra den omgivende bebyggelse. De har næsten alle den samlj1e typiske sociale sammensætning: Yngre mellemlagsfamilier med relativt stabile indkomstog arbejdsforhold. De fleste er ejerboligfællesskaber, der forudsætter, at boligen bebos af et par med faste indkomster. Det kræver desuden ofte et mentalt overskud at være med til at etablere et sådant bofællesskab og at få det til at»køre«. Et bofællesskab af denne type er i en vis forstand en udvidelse af den traditionelle familieform. Men en vis snæverhed karakteriserer trods alt de fleste af disse bofællesskaber, måske fordi de er for små. Bofællesskabet må kunne integreres bedre i byen. Derved kan det tilføre byen liv, men også selv drage fordel af det større bysamfunds tilbud. En sådan integration af bofællesskabet kan planlægges, for eksempel ved at indgå i kommunernes og de større boligselskabers bebyggelsesplaner. Bofællesskaber, der er etableret som almennyttigt boligbyggeri, vil formodentlig være lettere at integrere i byen, end de af private etablerede. Det vil også være lettere at komme med i et sådant bofællesskab, både økonomisk og mentalt. Mange mennesker vil være bange for at deltage i et langvarigt og krævende forberedende arbejde med planlægningen af et bofællesskab. De nybyggede bofæuesskaber er en nydannelse i dansk boligbyggeri, der er behov for flere eksperimenter på dette område. Der er behov for at få afprøvet større bofællesskaber, herunder en sammenkobling af flere mindre bofællesskaber. Man kunne måske tænke sig en slags bofællesskabsbyer. Men også mere uprøvede fællesskabstyper, for eksempel landbo-fællesskab kunne være en mulighed. Ændrede samfundsformer som følge af ændringer i arbejdslivet og familiestruktur kalder på sådanne eksperimenter. Sol & Vind. Detførste BUR-støttede bofællesskabs-projekt, opført i Beder ved Århus. Seminar om bofællesskaber Seminar: Seminaret blev afholdt på Skjoldenæsholm ved Jystrup den maj 1985 og var tilrettelagt af arkitekt m.a.a. Philip Arctander i samarbejde med BUR's sekretariat. Resumeet er udarbejdet af arkitekt m.a.a. Poul Erik Skriver. Bur-publikationer: "Bofællesskabet Sol og Vind«August sider illustreret Pris kr. 30,- ISBN ISSN "Veje til Bofællesskab«September sider illustreret Pris kr. 100;- ISBN ISSN "Beboerdeltage1se - men hvordan?«erfaringer fra planlægning af Tinggården 2 Maj sider illustreret Pris kr. 90,- ISBN ISSN Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger om de i resumeet omtalte projekter må indhentes hos de respektive kommuner, institutioner og boligselskaber; se oversigten over indledere ved seminaret.

6 December BUR """'Uclvikll.pf.l ~,... IH2 rapport 1hN.HllHl'~.(I _' Bofællesskabet Sol og Vz1ul BUR-rapporter om bofællesskaber. Flere er på vej. BUR mpport Indledere ved seminaret: BUR ~...,.".l""i.i",..r~' I\.,v, "h"".",,~., "~Ol' l~." Ø7-,1I~-lt'l"l l IS~NOIOII 21lb Beboetrkltage1se - men Iwordan? E~fmPlonlagm_ '!i 11.."... 2 rapport I~~": -;o,...,,, "" "~,, :11" TfJe til Bofællesskab Fællesskabsideer gennem tiderne - arkitekt Karen Zahle, Boliglaboratoriet Et privat bofællesskab - Lise Nørgaard, Trudeslund Et boligforenings-bofællesskab - Jacob Lindberg, Tinggården 1 Et stort bo- og produktionsfællesskab - Vibeke Herbert & Grete Plesner, Svanholm Fællesskabets styrke og svagheder - Anne-Dorte Navne, sociolog Et H-år gammelt, illegalt fælleshus - Gorm Biering-Sørensen, Folkets Hus i Stengade Organiseret ungdomsselvstændighed - Hans & Vibeke, BZ-kollektiverne Et asocialt, socialt eksperiment på minimumsvilkår - Jacob Reddersen, Christiania Hvad er fællesskab for noget? - Birte Bech Jørgensen, sociolog Lone Vonsbæk, beboer i "Savværket«- Bodil Graae, redaktør Kan man bygge fællesskab? - Frank Vestergaard, arkitekt Kan man skabe fællesskab, mellem bekendte? - Lars Ågreen, "Stacken«Kan man skabe fællesskab, mellem fremmede? - Berit Sandfeld, Farum Midtpunkt Afsluttende diskussion J an W. Hansen, arkitekt Asger Røngren, DAB - Hanne Severinsen, MF BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. B UR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydni~gforbyggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og: udnyttes. BURyder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. B UR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til B UR's sekretariat. BUR-rapporter, deroffentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i DirektoratetforStatens Indkøb, Bredgade 20, 1260København K samt i Byggecentrums Litteratur~jeneste, li!ster Voldgade 94, 1552 København V, tlf og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde :i7a, DK-1468 København K, telefon: ;"2"~)!'T~:~'SI~'''''-.' r:j>fva. BOGTJlIYK-OFFSET. GLOITlMJIIIl ISSN