Viby Gymnasium og HF Undervisningsmiljøvurdering, UMV. væsentlige problemstillinger. Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé 45, 8260 Viby J Att: Dinna Balling Telefon db@viby-gym.dk Rådgiver Orbicon Arbejdsmiljø Ringstedvej Roskilde Telefon sjur@orbicon.dk Sag Projektleder Sune Juul Røttig Kvalitetssikring Dennis Chr. Lyng Nielsen Revisionsnr. Godkendt af Udgivet Viby Gymnasium og HF Undervisningsmiljøvurdering, UMV 1/28

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Metode og rapportopbygning Opsamling Overordnet tilfredshed Skader Mobning Stress Fysiske og æstetiske rammer Undervisningens form Handicapforhold Brandberedskab Fritidsarbejde Andre generelle aspekter /28

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Statistiske data 3/28

4 1 Metode og rapportopbygning I februar og marts 2009 er der gennemført en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Viby Gymnasium og HF. Alle elever på skolen er blevet bedt om at svare på spørgsmål, der vedrører deres fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Spørgeskemaet er besvaret anonymt, og alle elever har svaret på samme skema. Spørgeskemaet er opdelt i følgende kategorier: 1. Generel tilfredshed 2. Det sociale miljø 3. Lærerne/underviserne 4. Undervisningen 5. Studievejledning og generel information 6. Stress 7. Rammerne 8. Sikkerhedsforhold 9. Kost og stimulanser 10. Helbred og psykisk velbefindende 11. Motivation Samlet besvarelsesprocent Antal oprettede skemaer: 604 Antal besvarede skemaer: 445 Besvarelsesprocent: 73,7 % Besvarelsesprocenten er høj, og undersøgelsen kan således betragtes som repræsentativ. To af skolens klasser har ikke deltaget i undersøgelsen. Besvarelsesprocenten i de resterende klasser, som har deltaget i undersøgelsen er 80 %. Rapportens opbygning Rapportens første kapitel Opsamling, er en kort opsamling på de væsentlige konklusioner, som analysen har vist. Her udpeges i overskriftform de områder indenfor undervisningsmiljøet, som Orbicon Arbejdsmiljø har fundet fungerer rigtig godt på Viby Gymnasium og HF. Herefter peges der på områder, hvor vi anbefaler, at der på Viby HF og Gymnasium gøres en indsats for at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. I rapportens følgende kapitler præsenteres den egentlige analyse, og uddybning af de temaer, som den indledende opsamling har vist. Hvor det er relevant (eksempelvis omkring de fysiske rammer), drages paralleller til lærernes APV-undersøgelse. Relevante statistikker (som findes i samlet form i bilag 1) inddrages for at fremhæve og tydeliggøre. 4/28

5 Orbicons anbefalinger Udover at den procentuelle vægt af et givent problem har en betydning for et problems tyngde, tager anbefalingerne også udgangspunkt i følgende generelle prioritering: 1. Væsentlige problemområder, der kræver umiddelbar prioritering og handling som følge af høj risiko for ulykker/sundhed/arbejdsskader, eller som følge af mistanke om ulovlige forhold 2. Væsentlige psykosociale problemområder, der kræver umiddelbar prioritering og handling 3. Andre væsentlige problemområder af betydning for arbejdsmiljøet. Selvom kun få elever fx oplever at blive mobbet, vil det således kunne vurderes vigtigere at prioritere end et problemområde som mange flere elever anser som problematisk. Vurderingen vil derfor altid forsøge at afveje forholdet mellem problemets procentuelle vægt og problemets karakter, herunder den potentielle risiko for ulykke, fysisk og mental sundhed eller skade. Ligeledes vil mistanke om ulovlige forhold blive anbefalet løst først. Det skal bemærkes, at der i denne rapport er tale om anbefalinger, som alene er givet ud fra UMV-undersøgelsens resultater, og altså ikke er baseret på en vurdering af de konkrete forhold på Viby Gymnasium og HF. Ledelse og sikkerhedsorganisation på Viby Gymnasium og HF har, uanset anbefalingerne, ansvaret for at foretage de endelige valg omkring indsatser for undervisningsmiljøet på skolen. På DCUM s hjemmeside 1 er der mulighed for at tilgå alle data fra undersøgelsen. Her er det blandt andet muligt at udarbejde klasseopdelte, kønsopdelte eller årgangsopdelte statistikker hvis det ønskes. Det er vigtigt at vurdere de fysiske, psykiske og æstetiske dimensioner af undervisningsmiljøet ud fra en helhedsbetragtning. Det fysiske og æstetiske miljø har f.eks. stor betydning for den psykiske trivsel, men et godt æstetisk og fysisk miljø er ikke nok i sig selv for at opnå et undervisningsmiljø, hvor mennesker trives. Undervisningsmiljøvurderingen ser således alle tre faktorer i et samspil. Hvis det ønskes, bidrager Orbicon Arbejdsmiljø gerne med konsulentbistand i forhold til løsning af de anbefalede indsatser i rapporten /28

6 2 Opsamling Generelt oplever mange elever på Viby Gymnasium og HF glæde ved at gå i skole, og mange har positive tilkendegivelser på vigtige områder i UMVundersøgelsen. Alt i alt rummer undersøgelsen en række gode resultater, der viser, at de primære relationer (til lærere og andre elever), som den enkelte elev indgår i på skolen, generelt er meget velfungerende. Dette er vigtigt, da det indikerer, at der generelt er nogle gode relationer at bygge videre og udvikle undervisningsmiljøet fra, når arbejdet sættes i gang med at løse de problemer, som undersøgelsen også peger på. (se side 8) Væsentlige problemområder, der kræver umiddelbar prioritering og handling som følge af høj risiko for ulykker/sundhed/skader Undersøgelse af skader, samt forebyggelse af skaderisici - undersøgelse af elevers skader, samt gennemgang af sikkerhedsprocedurer med henblik på forebyggelse af skader og skadesrisici (se side 10) Væsentlige problemområder indenfor psykosociale forhold, der kræver umiddelbar prioritering og handling Mobning/mobbepolitik - udarbejdelse/revidering af anti-mobningspolitik, støttemuligheder ved mobning samt tydelig kommunikation omkring støttemuligheder. (se side 11) Støttemuligheder i forhold til stressforebyggelse og håndtering - sikre kendskab til støttemuligheder ved stress (se side 13) Andre væsentlige problemområder Prioritering og handling indenfor kort tidshorisont (anbefalet prioriteringsrækkefølge): De fysiske og æstetiske rammer Orbicon arbejdsmiljø anbefaler, at hele dette område prioriteres højt i skolens undervisnings- og arbejdsmiljøarbejde i den kommende tre-års periode. - temperatur, indeklima og støj (se side 14) - lokaler og udstyr (se side 15) - skolens æstetik (se side 16) Variation i undervisningsformer - større andel af gruppearbejde og individuelt arbejde, flere praktiske og kreative opgaver (se side 18) Handicapforhold - bedre adgangsforhold til toiletter og undervisningslokaler (se side 22) 6/28

7 Brandberedskab - gennemgang af/kurser indenfor førstehjælps- og brandslukningsudstyr, nødplaner og flugtveje (se side 23) Fritidsarbejde - skolen bør medvirke til at påvirke eleverne til at nedsætte mængden af fritidsarbejde til det anbefalede omfang (se side 24) Generelt Overvejelser om at opgive uddannelsen o en høj andel af elever der overvejer at opgive uddannelsen styrker anbefalingen af at prioritere indsatsen for løbende at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. (se side 25) Fravær o en høj andel af elever der har mere end 14 % fravær styrker anbefalingen af at prioritere indsatsen for løbende at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. (se side 25) Andre problemområder, som bør prioriteres på et senere tidspunkt Ergonomi - Udarbejdelse af plan over løbende udskiftning af inventar (se side 17) 7/28

8 3 Overordnet tilfredshed Overordnet tilfredshed med Viby Gymnasium Generelt oplever mange elever på Viby Gymnasium og HF glæde ved at gå i skole, og har positive tilkendegivelser på vigtige områder i UMVundersøgelsen. På spørgsmålet er du glad for din skole? svarer 86 % således positivt, mens kun 2 % svarer slet ikke. Elevernes såkaldt samlede bedømmelse af gymnasiet er lidt lavere, men stadig god. Her svarer 65 % tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, men 12 % bedømmer gymnasiet som mindre tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Ligeledes svarer 90 % af eleverne at de altid eller for det meste har det godt med at tage hen på skolen, og hele 95 % af eleverne har det altid eller for det meste godt med at skulle se sine klassekammerater. Elevernes forhold til lærerne på skolen, får også generelt positive tilkendegivelser. 75 % af eleverne har svaret, at de er glade for de fleste eller alle deres lærere, mens kun 1 enkelt elev (0,22 %) ikke er glad for nogen af sine lærere. Ligeledes har eleverne generelt gode oplevelser af lærernes faglige viden (86 % positive svar), vidensformidling, (62 % positive svar) forberedelse (84 % positive svar) og engagement (75 % positive svar). Alt i alt en række gode resultater, der viser, at de primære relationer (til lærere og andre elever), som den enkelte elev indgår i på skolen, generelt er meget velfungerende. Dette er vigtigt, da det indikerer, at der generelt er nogle gode relationer at bygge videre og udvikle undervisningsmiljøet fra, når arbej- 8/28

9 det sættes i gang med at løse de problemer, som undersøgelsen også peger på. Benchmarking Ved brugen af DCUM s termometer, har det i analysen været muligt at sammenligne med et landsgennemsnit, baseret på resultater fra 8 andre gymnasier rundt om i Danmark, som også har anvendt DCUM s termometeret. Sammenligningen foregår ved, at undersøgelsens resultater bliver omregnet til en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Hermed kan gymnasierne sammenlignes. Det samlede billede viser, at man på langt de fleste områder ligger enten på, eller insignifikant under landsgennemsnittet. Dette indikerer, at Viby Gymnasium og HF på de fleste områder ligger gennemsnitligt, hvilket er tilfredsstillende som generelt resultat. På to områder ligger Viby Gymnasium og HF dog væsentligt under landsgennemsnittet, nemlig indenfor temaerne rammer og handicapforhold. Disse områder vil blive behandlet senere i denne rapport 2. 2 Det skal bemærkes at antallet af deltagende skoler (endnu) ikke kan betragtes som fuldt ud repræsentativt. Alligevel kan en sammenligning bruges som et pejlemærke, der hvor der er store udsving i forhold til landsgennemsnittet, samt som en indikator i forhold til det generelle billede af undervisningsmiljøet. 9/28

10 4 Skader 16 % af eleverne er kommet til skade på skolen en eller flere gange indenfor det seneste år. Heraf angiver 15 %, at det var alvorlige skader, de pådrog sig. Undersøgelsen giver ikke noget svar på hvilke konkrete skader, der er tale om. Det kan derfor ikke direkte udledes, om de skader eleverne har oplevet, er skader, der skyldes forhold, som skolen har indflydelse på. Orbicon arbejdsmiljø anbefaler derfor, at man hurtigst muligt vurderer, om det er muligt at undersøge, hvilke skader der er tale om, samt om disse skader skyldes forhold som skolen har indflydelse på og ansvar for, og som derfor bør forebygges fremadrettet. Ligeledes anbefales det at gennemgå sikkerhedsprocedurerne, især med fokus på at sikre, at eleverne ved hvem de skal henvende sig til, hvis de opdager potentielle skadesrisici på skolen, samt hvis de oplever skader, som skyldes forhold som skolens har indflydelse på eller ansvar for. Dette sikrer, at sikkerhedsorganisation og ledelse løbende får information om eventuelle skadesrisici på skolen, samt om pådragne skader, således at nye skader kan forebygges. 10/28

11 5 Mobning Mobning er et fænomen der kan være yderst skadeligt for de personer, som berøres af det. Derfor er selv små udsving omkring mobning problematiske. 16 elever, eller 3,5 % af eleverne har følt sig mobbet flere eller mange gange indenfor de seneste måneder. Herudover har 27 elever, eller 6 %, følt sig mobbet en enkelt gang. Alt i alt har 43 elever, eller 9 % følt sig udsat for mobning i en eller anden form i løbet af de seneste 2 måneder. Sammenholdes tallene for elever, der har følt sig mobbet, med tallene for elever der fortæller at de har mobbet andre elever, er der god sammenhæng. Således opgiver 11 % af eleverne, at de har udsat andre for mobning en, flere eller mange gange indenfor de sidste 2 måneder. Hertil kommer, at 20 % af eleverne har set andre elever blive udsat for noget, som de mener, er mobning, og af disse 20 % har 57 % ikke grebet ind i forhold til mobningen, selvom de havde lyst til det (se bilag side 7). I forhold til landsgennemsnittet fra DCUM s termometeret, ligger Viby Gymnasium og HF pointscore omkring mobning (score: 4,0) en smule bedre end landsgennemsnittet. Men at 9 % af eleverne for nyligt har oplevet mobning er stadig et højt tal. Samtidigt er landsgennemsnittet en pointscore på kun 3,7 (den næstlaveste score i undersøgelsen), hvilket viser, at der til stadighed er behov for at styrke indsatsen omkring mobning også på gymnasieområdet. Sammenholdt med at 28 % af eleverne på Viby Gymnasium og HF oplever, at der kun gøres lidt, eller slet intet fra skolens side for at forhindre mobning, synes det klart, at der indsatsen på dette område bør styrkes. På trods af de generelt gode tal omkring de sociale relationer på Viby Gymnasium og HF, er der nogle få elever, der er i farezonen for at trives rigtig dårligt. Af hensyn til disse elever, anbefaler vi derfor, at der skrides til umiddelbar handling for at dæmme op for mobning på skolen. Generelt bør holdningen være at mobning er ikke-acceptabel adfærd, og derfor må stoppes. Det er skolens lærere og ledelse, som bærer ansvaret for at handle ved mobbetilfæl- 11/28

12 de. Der bør som minimum være en mobbepolitik, samt retningslinjer for hvordan lærere, ledere og andre elever forventes at handle, hvis de bliver bekendtgjort med et tilfælde af mobning. Ligeledes bør det sikres, at der er gode og relevante støttemuligheder for den elev, som oplever mistrivsel pga. mobning. Det anbefales derfor at udarbejde en sådan anti-mobbepolitik/retningslinjer, eller at justere og forbedre denne, såfremt der findes en i forvejen 3. Derudover bør det sikres, at eleverne har mulighed for at søge hjælp og vejledning i tilfælde af mobning, samt at disse muligheder bliver kommunikeret klart ud til eleverne. 3 Se evt. for inspiration til dette arbejde 12/28

13 6 Stress 36 % af eleverne oplever sig stressede hele tiden eller ofte. Det som stresser, er primært forberedelse og lektier (80 %), samt prøver og eksaminer (57 %) (se bilag side 16). Dette skal sammenholdes med, at 72 % af eleverne, generelt eller i perioder, synes, at arbejdsbyrden er for stor. Det er vigtigt at huske på, at ikke al stress er usundt. Det er naturligt at føle sig stresset op til en eksamen, eller i perioder, hvor forberedelse og lektier fylder meget. Stress kan således være en gavnlig kropslig tilstand, fordi det giver mulighed for at præstere godt under vanskelige eller pressede forhold. Men hvis den kropslige stresstilstand bliver ved, kan det have store sundhedsskadelige effekter. Generelt tolker vi undersøgelsesresultaterne således, at stress blandt eleverne kun optræder periodevis, og at det er en naturlig del af gymnasiehverdagen at arbejdsmængden ind imellem er stor. Dette støtter vi på, at kun hhv. 8 og 10 % svarer, at de generelt oplever arbejdsbyrden for stor eller oplever sig stresset hele tiden. Disse 8 til 10 % er dog stadig en væsentlig andel af skolens elever, og blandt disse kan der være flere, der risikerer sundhedsmæssige problemer, såfremt de ikke får støtte til at håndtere deres situation. Derfor er det vigtigt, at eleverne har en mulighed for vejledning og støtte, hvis de oplever, at deres oplevelse af stress varer ved og bliver destruktiv for dem. Det er på den baggrund uheldigt, at 88 % mener, at der ikke kan opnås støtte til dette på skolen, eller ikke ved om denne støttemulighed findes. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at planlægningen af elevernes arbejdsopgaver er bedst mulig. I lærernes del af APV-undersøgelsen blev det gjort opmærksomhed på problemer med planlægningen af årsrytmen. Elevernes mulighed for at nå deres arbejdsopgaver, kan tænkes at have sammenhæng med lærernes problem, og kan således støtte en indsats på planlægningsområdet. Det anbefales derfor, at der sikres støttemuligheder til stresshåndtering, eksempelvis ved studievejledningen, såfremt dette ikke findes allerede. Derud- 13/28

14 over, er der behov for at kommunikere denne støttemulighed ud til eleverne, så kendskabet og brugen af denne støtte kan øges. 14/28

15 7 Fysiske og æstetiske rammer Generelt synes der at være mange, som oplever de fysiske rammer på Viby Gymnasium og HF utilfredsstillende. Luftkvalitet, temperaturer og støj I forhold til det samlede indeklima er der en tydelig sammenhæng til medarbejdernes APV-undersøgelse. 48 % af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse med indeklimaet. Herudover synes støj at være et større problem for eleverne end for medarbejderne. 52 % oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med temperaturer, 38 % oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med rod, 45 % oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med støj, 41 % oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med dårlig lugt, 36 % oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med rengøring og 46 % oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med ventilation og udluftning. Meget tyder derfor på, at dette er et område, hvor en indsats skal prioriteres højt. Et yderligere resultat, der kan støtte dette, er elevernes svar angående deres egen sundhedstilstand: 30 % af eleverne oplever hovedpine hver dag eller en eller flere gange om ugen. Uden at denne undersøgelse kan bevise det, er det dog sandsynligt, at der kan være en sammenhæng mellem nogle af disse hovedpinetilfælde og indeklimaet eller støjniveauet på skolen. 15/28

16 Med den store andel af problemoplevelser, må anbefalingerne følge APVrapportens anbefalinger, og løsning må søges i en samlet indsats på skolen. Det betyder at vi anbefaler: - at temperaturproblemet bør undersøges indenfor en kortere tidshorisont, af hensyn til elevernes almene velbefindende, samt af hensyn til indeklimaet. Der kan eksempelvis være behov for supplerende afskærmning/isolering eller andre tiltag til forbedring af temperaturforholdene, - at der, af hensyn til indeklimaet og luftkvalitet arbejdes samlet med oprydningskulturen, med deraf øgede muligheder for tilstrækkelig rengøring, og mindskning af lugt og indeklimagener. Derudover bør det overvejes om der kan etableres bedre ventilation, eller om eventuelle eksisterende ventilationsanlæg fungerer efter hensigten. - At karakteren af støjproblemerne undersøges nærmere. Er problemerne eksempelvis knyttet til bestemte lokaler eller faciliteter, er det primære problem støj fra andre elever eller er støjproblemet et helt andet? Hvor det er relevant, bør muligheder for eventuel støjdæmpning herefter undersøges. Lokaler og udstyr Elevernes svar i forhold til lokaler og udstyr ser ud som følger: 16/28

17 I forhold til undervisningslokalerne, er der mange elever der finder, at disse ikke er i orden. 46 % af eleverne finder, at undervisningslokalerne generelt ikke er i orden. 41 % finder pladsforholdene dårlige, mens 37 % finder indretningen ikke er god nok. Disse tal skal ses i sammenhæng med at kun ml. 7 og 11 % finder lokalerne helt i orden på disse områder. Mere specifikt opleves skolens faglokaler samt udstyret i faglokalerne negativt af hhv. 29 % og 26 % af eleverne, altså lidt bedre end de generelle tal, men dog stadig en høj andel af utilfredsstillende svar. Det område som flest finder utilfredsstillende er velfærdsforanstaltninger som garderobe, toiletforhold og rolige opholdssteder. Her oplever hhv. 48 %, 45 % og 51 % at forholdene på skolen ikke er i orden, mens kun ml. 4 og 9 % oplever at disse forhold er i orden. Det samlet set bedst vurderede område er skolens IT-forhold. 32 % vurderer adgangsmulighederne til internet er i orden, 52 % vurderer at mulighederne for at anvende egen PC i undervisningen er i orden, og 25 % synes at adgangsmulighederne til PC ere er i orden. Samlet set udgør IT-området det område som flest finder er i orden. Dog skal det nævnes, at 29 % stadig finder, at der ikke er nok muligheder for adgang til PC ere på skolen. Det anbefales at undersøge de lokale og udstyrsmæssige problemer yderligere, f.eks. ved målrettede minispørgeskemaer, eller fokusgruppeinterviews, således at det bliver muligt tydeligere hvilke konkrete lokaliteter, der rummer de største problemer, og derefter prioritere en forbedring af disse. Derefter anbefales det at udarbejde en plan for udvikling og vedligehold af lokaler og udstyr, hvoraf det fremgår hvilke dele man vil prioritere og hvornår inden for den næste tre-årsperiode. Æstetiske rammer I forlængelse af de lokalemæssige rammer bliver de æstetiske rammer på skolen også vurderet negativt af eleverne. 17/28

18 De fem ord som flest elever på skolen synes, bedst beskriver deres skole er: Kedelig (63 %), nedslidt (54 %), grim (50 %), kold (47 %) og upersonlig (45 %). Modsat er de tre ord som tages mindst i anvendelse, når eleverne skal beskrive skolen: Pæn (4 %), indbydende (8 %), spændende (9 %). I sammenhæng dermed vurderer eleverne at vedligeholdelse, farver og udsmykning efterlader noget at ønske (hhv. 33 %, 51 % og 41 %). Der er således meget der tyder på, at de æstetiske rammer betyder noget for eleverne, samt at muligheder for farver og udsmykning vil kunne styrke det generelle indtryk af skolen. Det anbefales derfor, at de æstetiske rammer medtænkes i en samlet plan for forbedring af de fysiske rammer på skolen. Det anbefales ligeledes at inddrage og ansvarliggøre eleverne selv i en indsats på dette område. Som det er nu, oplever mange elever i hvert fald ikke, at de 18/28

19 har megen indflydelse på indretningen og udsmykningen af skolens lokaler, idet 58 % svarer ikke ret meget eller slet ikke på dette spørgsmål. Ergonomi Som den tredje og sidste del omkring de fysiske rammer på Viby Gymnasium og HF vurderer eleverne skolens ergonomiske forhold. Der er også relativt mange negative tilkendegivelser på dette område nemlig 43 %, der er utilfredse, eller meget utilfredse. I forhold til ergonomi er det muligheden for at indstille stole og borde, samt muligheden for varierende arbejdsstillinger i løbet af dagen, som opleves problematisk af % af eleverne. Det er en stor andel af elever, der ikke finder disse forhold i orden, og dette bør tages til efterretning. Ud fra en undervisningsmiljømæssig vurdering, vil vi dog stille spørgsmål ved om det er nødvendigt, at alle skolens elever skal kunne sidde ved fuldt indstillelige borde og stole i alle undervisningslokaler. Det mener vi som udgangspunkt ikke, at det er. Det vil dog være vores anbefaling, at man udarbejder en plan over det løbende vedligehold af disse vigtige dele af lokaleindretningen, og evt. ved nyindkøb vurderer muligheden for at udstyre de enkelte lokaler med en eller flere fleksible pladser (dvs. med indstilleligt bord og/eller stol), til gavn for elever med eventuelle helbredsmæssige skavanker. Når dette er sagt, skal det dog nævnes at 41 % af eleverne nævner daglige eller ugentlige smerter i ryg, nakke og skuldre. Dette er et relativt højt tal, men det kan ikke på baggrund af denne undersøgelse konkluderes, at sådanne smerter har en sammenhæng med skolens inventar og ændrer således ikke på ovenstående anbefaling. 19/28

20 Samlet konklusion fysiske og æstetiske rammer: Der er mange områder omkring Viby Gymnasium og HF s fysiske og æstetiske rammer, der ikke er tilfredsstillende, og disse områder bør derfor isoleret set være væsentlige indsatsområder. Hertil skal lægges, at de fysiske og æstetiske rammer, som nævnt i indledningen af analysen, er et af de to områder i undersøgelsen, hvor Viby Gymnasium og HF ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Når man derudover sammenholder denne undersøgelses resultater med medarbejdernes APVundersøgelse, der også viser at de fysiske forhold udgør et væsentligt problem for arbejdsmiljøet, betyder det at Orbicon arbejdsmiljø anbefaler, at hele dette område bør prioriteres højt i skolens undervisnings- og arbejdsmiljøarbejde i den kommende tre-års periode. 20/28

21 8 Undervisningens form Ovenstående statistiske materiale, viser en tendens omkring elevernes oplevelse af undervisningens form. Tilkendegivelserne omkring undervisningens faglige indhold er umiddelbart gode, og f.eks. 91 % synes, at de i høj grad eller i nogen grad når de faglige mål med undervisningen, mens 85 % finder, at det faglige indhold i undervisningen samlet set, giver mening for dem i høj eller nogen grad. Derimod oplever eleverne at måden undervisningen er struktureret på, altså undervisningens form, er mindre tilfredsstillende. De mest tydelige indikatorer for dette, er spørgsmålene om hvorvidt eleverne savner mulighed for at arbejde mere hhv. praktisk og kreativt med sine opgaver. Her svarer hhv. 66 % og 68 % bekræftende. Derudover savner eleverne større mulighed for dels at arbejde mere alene (40 % bekræftende svar), dels at arbejde mere sammen med andre (41 % bekræftende svar). Ser man samtidigt på hvilke undervisningsformer, der giver eleverne det største læringsudbytte (se nedenfor), viser det sig, at de tre fore- 21/28

22 trukne former netop er gruppearbejde (62 %), individuelt arbejde (58 %), samt praktiske og kreative øvelser (55 %). Tallene viser samtidigt, at der ikke nødvendigvis en modsætning mellem ønsket om at arbejde individuelt og i grupper, idet mindst 8 % af eleverne, og sandsynligvis flere, har svaret at de får mest ud af både individuelt arbejde og gruppearbejde. Dette kan udlægges som et behov for mere variation i undervisningsformerne, således at den traditionelle holdundervisning kun bliver en blandt mange arbejdsformer i den daglige undervisning. Når 36 % af eleverne samtidigt oplever at undervisningen i ringe grad eller slet ikke er præget af energi og interesse, samt at 33 % af elevernes kun i ringe grad eller slet ikke oplever at blive fagligt motiveret af undervisningen, kan det tolkes som sammenhængende med en typisk undervisningsform, der ikke fuldt ud rammer mange elevers læringsbehov og -ønsker. Dette kunne tyde på, at en pædagogisk udvikling, med øget variation i undervisningsmetoder og former rummer et potentiale til at styrke læringen blandt eleverne på skolen. Også holdundervisning er en foretrukken læringsform for mange elever (55 %). Det samlede billede viser således, at den (formentligt) typiske holdundervisning opleves lærerig af mange, men at der kan gøres en indsats for mere variation i undervisningens struktur og metoder, samt for at undgå at holdundervisningen får en forelæsnings- eller foredragslignende karakter. Forelæsnings- og foredragsformen udgør nemlig den samlet set mindst foretrukne læringsform for eleverne. 43 % får mindst ud af denne arbejdsform, hvilket gør den til den langt mindst ønskede. Det anbefales derfor, at Viby Gymnasium og HF arbejder med at udvikle mere varierede undervisningsformer, der bevæger sig væk fra en foredrags/forelæsningslignende undervisning og i høj grad veksler mellem individuelle og gruppebaserede arbejdsformer, med en høj andel af praktiske og 22/28

23 kreativt baserede opgaver. Dette bør sættes som et væsentligt pædagogisk mål for skolen, og kan lægges i forlængelse af medarbejdernes AKUundersøgelse, hvor lærerfaggruppen efterspørger pædagogisk inspiration og motivation. Det anbefales derfor, at den indsats omkring synlig pædagogisk ledelse, som anbefales i AKU-undersøgelsen bl.a. inddrager ovenstående elevønsker som udgangspunkt for faglige udvikling og nye pædagogiske initiativer. 23/28

24 9 Handicapforhold Der er 10 elever, som har angivet at de har et fysisk handicap. Af disse 10 oplever 60 % at forholdende omkring hhv. antallet handicaptoiletter og handicapparkering ikke er i orden, herunder at placeringen af handicaptoiletterne ikke er i orden (40 %). Derudover oplever 30 % at adgangen til undervisningslokaler og fælles opholdsarealer ikke er i orden. Disse resultater ligger markant under DCUM s landsgennemsnit. Det bør derfor gøres en indsats for at forbedre forholdene, eksempelvis efter inddragelse af de berørte elever, så det sikres at alle har adgang til lokaler og toiletter uden problemer. 24/28

25 10 Brandberedskab Som hos medarbejderne er der blandt eleverne manglende viden omkring beredskabet ved brand el. lign. 86 % svarer, at de ikke har fået at vide hvad de skal gøre i sådanne tilfælde. Det kan derfor anbefales at også eleverne tilbydes gennemgang af/kurser indenfor førstehjælps- og brandslukningsudstyr, nødplaner og flugtveje i en samlet indsats på skolen. 25/28

26 11 Fritidsarbejde Ifølge Børnerådet må man højst arbejde 2 timer på skoledage, hvis man er under 18 år 4. Der kan ikke gives absolutte anbefalinger angående den samlede mængde af fritidsarbejde, men tages børnerådets anbefalinger med i vurderingen, samtidigt med at skolearbejdet skal kunne nås, synes 10 til 12 timer ugentligt at være det maksimale antal timer, der kan anbefales. Ca. 12 % af skolens elever arbejder mere end dette (20 % af 290 elever, som har fritidsarbejde), og det kan således have en sammenhæng med, at 14 % af eleverne oplever, at de altid har for meget at se til (se bilag side 18). Dette skal selvfølgelig tages med i vurderingen og håndteringen af eventuelle stressproblemer blandt eleverne, og det anbefales at skolen medvirker til at påvirke eleverne til at nedsætte mængden af fritidsarbejde til det anbefalede omfang /28

27 12 Andre generelle aspekter Overvejelser om at opgive uddannelsen 24 % af eleverne har seriøst overvejet at opgive deres uddannelse på Viby Gymnasium og HF inden for de seneste 2 måneder. Dette er et højt tal, og der bør sættes et mål om at få dette tal væsentligt ned. Undersøgelsen kan ikke vise elevernes direkte begrundelser for disse overvejelser om at opgive deres uddannelse, men det synes givet, at dette kan ses som en generel indikator på skolens samlede undervisningsmiljø. Svarene viser i hvert fald, at mange elever opfatter det som en reel mulighed at opgive uddannelsen, eksempelvis hvis forhold i undervisningsmiljøet (f.eks. mobning, fysiske rammer, faglig undervisningskvalitet) ikke er i orden. Derfor må vejen til at færre overvejer at droppe ud være en forbedring af de dele af undervisningsmiljøet, hvor der er problemer. Dette styrker således anbefalingen af at prioritere indsatsen for løbende at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. Fravær Ligesom hos medarbejdere på en arbejdsplads kan fravær være en tydelig indikator på elevernes trivsel på deres skole. 6 dages fravær svarer til ca. 14 % samlet fravær, hvis man regner om til en 2- måneders periode af 42 skoledage. Det vil med andre ord sige, at 20 % af eleverne angiver, at de har haft mere end 14 % fravær de seneste måneder. Når dette er sagt, er det klart, at sygdom samt andre legitime årsager, som skolen ikke har direkte indflydelse på, påvirker fraværsprocenten. Derfor er det interessant at finde frem til årsagerne til dette fravær. 27/28

28 Billedet er selvfølgelig komplekst, men der er en række af svarmulighederne, der kan bruges i skolens arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. Når eleverne f.eks. oplever faglige problemer, at jeg har det ikke så godt i klassen, jeg har det ikke godt med en eller flere lærere eller jeg er træt af undervisningen/uddannelsen i det hele taget, så kan det give et input til hvilke områder i undervisningsmiljøet som påvirker fraværet, og som derfor kan være relevante at gribe fat i for generelt at gøre en indsats for at øge trivslen og mindske fraværet på skolen. Af de ovenstående svarmuligheder, fylder svaret jeg er træt af undervisningen/uddannelsen i det hele taget mest med hhv. 14 % der er trætte af undervisningen og 14 % der er trætte af uddannelsen i det hele taget. Således kan ses en sammenhæng til elevernes oplevelser af undervisningsformerne på skolen. Noget kunne i hvert fald tyde på, at nogle elever vælger fraværet, hvis de synes undervisningen ikke er tilstrækkelig lærerig, eller måske direkte kedelig. Således kan den anbefalede indsats omkring undervisningsformer mv. tænkes at få en positiv indflydelse på fraværsprocenten. Det er i øvrigt positivt, at andelen af elever, der angiver at jeg har det ikke så godt i klassen eller at jeg har det ikke godt med en eller flere lærere er lav hhv. 5 og 4 %. Men som nævnt omkring mobning, er det dog vigtigt at skolen løbende arbejder på at sikre, at ingen må se sig nødsaget til at vælge fraværet pga. dårlig trivsel i klassen eller i forholdet til lærerne. 28/28