PLAN, BYG OG MILJØ. Klimatilpasningsplan. Bilag 1: Indsatsbeskrivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLAN, BYG OG MILJØ. Klimatilpasningsplan. Bilag 1: Indsatsbeskrivelser"

Transkript

1 PLAN, BYG OG MILJØ Klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser

2 Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2013 med tilføjelse af "Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By" Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013

3 Klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Følgende sider bør udskrives i A3 for at bevare læsbarheden.

4 Særinteresse Permanent havspejl års stormflod i dag Indsatsområde r Arealanv (1,6m) Indsatser 100 års stormflod års stormflod 2100 endelse (1,9m) (2,4m) beredskab mm) 1.1a Kalundborg by, nordvest (vest for Vestre Havneplads) 1.1b Kalundborg by, nordøst (fra Vestre Havneplads til rundkørselen Østre Havnevej, Sydhavnsvej) Havn, bolig, centerområ de Havn, industri, bolig, centerområ de 1.1c Kalundborg by, øst Havn, industri, bolig, centerområ de Kulturmiljø, fredede områder. Kulturmiljø, beredskab(større veje oversvømmes), miljøklasse 4-7 virksomheder, tekniske anlæg. Kulturmiljø, beredskab(større veje oversvømmes), miljøklasse 4-7 virksomheder, tekniske anlæg. Gisselørespidsen (fredet område) oversvømmes permanent. Flere huse langs Vestre Havnevej og Strandstien er berørte. Langs vandløbet ved Byens mose løber vandet ind allerede ved 1,5 m. INDSATSBESKRIVELSER HAVVAND (id markeret med fed er udpegede indsatsområder i kommuneplan ) Udbredelsen af vandet stiger i takt med at vandet stiger. Huse i 2. række vil også blive berørt. Flere huse i Byens mose samt kolonihaver berøres. Store dele af Kalundborg by er berørt. Hele Gisseløre samt beboelse i hjørnet mellem Kystvejen og Gisselørevej vil være oversvømmet. Hele Strandstien samt stort set alle huse på vandsiden af Lundevej. - - Efter 1,7m overløber vandet molen flere Områder syd og nord for Elmegade steder, og herefter spreder det sig jævnt i og Bredgade oversvømmes inkl. takt med at vandet stiger. Store dele af Kalundborg midtby er berørt. Nytorv, stor del af karrén Elmegade, Slagelsevej og Margrethevej. Store dele af Kalundborg Havn samt Kalundborg Station og baneterræn oversvømmes. - - Efter 1,7m overløber vandet molen flere steder og herefter spreder det sig jævnt i takt med at vandet stiger. Store dele af industriområderne og boligområder langs Slagelsevej berøres. Store dele af Kalundborg by er berørt. Områderne i den østlige del af byen er særligt udsatte, herunder industriområderne (med undtagelse af Statoil og det meste af Novo), de 100 huse samt Engvejskvarteret. Den største udbredelse sker mod øst langs Kærby Å. Permanent oversvømmelse 2100: A) Strandfodring kan evt. beskytte Gisseløre såfremt dette ønskes. Relativt små ændringer i vandstanden så som højvande og stormfloder vil oversvømme og erodere tangen yderligere. Stormfloder: B) Der bør samarbejdes med lodsejerne om fælles privat kystsikring. Kommunen skal finansiere den del af kystsikringen der evt. beskytter kommunal ejendom og vejanlæg. Da der for det meste af Kalundborg bys vedkommende er tale om, at vandet kommer ind ved overskridelse af en bestemt tærskelværdi (højden på kajkanten), vil en oplagt løsningsmodel her være at øge denne tærskelværdi enten ved fx at hæve kajkanten eller ved at lave en mindre barriereløsning ind mod land (fx i tilknytning til nogle af vejanlæggene så som langs Østrehavnevej). Da der for det meste af Kalundborg bys vedkommende er tale om, at vandet kommer ind ved overskridelse af en bestemt tærskelværdi (højden på kajkanten), vil en oplagt løsningsmodel her være at øge denne tærskelværdi, enten ved fx at hæve kajkanten eller ved at lave en mindre barriereløsning ind mod land (fx i tilknytning til nogle af vejanlæggene så som langs Østrehavnevej). A) Dialog med og understøttelse af digelag A) Ændre kommuneplanrammerne A), B), C), for havneområdet så enten D), E) kajanlægget hæves ved fremtidig udvikling, eller der reserveres plads til højvandsværn. B)Beredskabsplanlægning C)Monitering af højden på havnemolen. D) Havnepark E) Dialog med Kalundborg Havn og andre relevante lodsejere om sikring af Kalundborg Havn og bagvedliggende områder. A) Ændre kommuneplanrammerne A), B), C), for havneområdet så enten D) kajanlægget hæves ved fremtidig udvikling, eller der reserveres plads til højvandsværn. B)Beredskabsplanlægning C)Monitering af højden på havnemolen. D) Dialog med Kalundborg Havn og andre relevante lodsejere om sikring af Kalundborg Havn og bagvedliggende områder. Tidssplan efter 2024 A) A) Kommune (understøttelse af projektering), Grundejere og kommune C) Kommune (projektering), Grundejere og kommune C), D) Finansierin g Kommune (projektering), Grundejere og kommune Havnemolen er baseret på opfyld og kan derfor sætte sig hurtigere end vandet stiger således at problemet opstår hurtigere end forventet. Det forventes at der i planperioden udarbejdes et forslag til lokalplan for havneparkarealet, hvor højvandsikring indgår. Havnemolen er baseret på opfyld og kan derfor sætte sig hurtigere end vandet stiger således at problemet opstår hurtigere end forventet. 1.2 Reersø Bolig, erhverv, sommerhus, natur og landbrug Kulturmiljø, beredskab (tilkørselsvej oversvømmes), fredede områder, miljøklasse 4-7 virksomheder. Strandengene i øst og nord er udsatte ved højere vandstand, og de forventes permanent oversvømmede i fremtiden. Igennem disse er også tilkørelsvejen til Reersø, der visse steder ikke ligger højere end 1 meter over nuværende havniveau, og som derfor selv ved mindre udsving i vandstanden ofte vil være oversvømmet. I dag er det kun et mindre område i den nordvestlige del af Reersø, der ligger under havniveau. I fremtiden må en stor del af de åbne arealer vest for Reersø by forventes at stå under vand, såfremt der ikke afvandes med pumpe. Allerede i dag kan en stormflod Reersø rammes relativt hurtigt at være kritisk på Reersø. Flere huse havstandsstigningen og mindre ændringer har stået delvist under vand, i havvandsstanden vil påvirke hele senest i Ved en vandstand området. Ved en 100-års stormflod i 2050 på 1,5m vil store dele af områdets vil størstdelen af Reersø blive berørt. sommerhusområde og boligområder oversvømmes. Forbindelsen til Reersø afskæres, da vejen oversvømmes og det kan være kritisk for Beredskabet at komme til. Dertil oversvømmes de havnenære arealer og endeligt forårsager tilbageløb langs pumpekanalen ved vandstand over 1,4m at store dele af landbrugsarealerne mod vest (tidligere store og lille Saltsø) oversvømmes. Forskellen mellem 2050 og 2100 er minimal. Det er primært i den sydøstlige del at der oversvømmes et større område. En digeløsning samt sikring af adgangsvejen er nødvendig for at sikre husene og sikkerheden på Reersø. I dag er det kun et mindre område i den nordvestlige del af Reersø, der ligger under havniveau. I fremtiden må en stor del af de åbne arealer vest for Reersø by forventes at stå under vand, såfremt der ikke afvandes med pumpe. A) Sikring af adgangsvej - enten A), B) ved at hæve den eller ved at markere den på en måde så dens placering stadig er synlig ved oversvømmelse, så Beredskabet kan komme igennem. B) Understøtte det lokale digelag i at udarbejde et projektforslag til en fælles digeløsning og bistå i dialogen med Kystdirektoratet. Kommune (understøttelse af projektering), Grundejere (herunder kommune) 1.3 Vesterlyng og Havnsø Natur, sommerhus e, boliger, havn Kulturmiljø, fredede områder, international beskyttelsesområd e, havn. Havnsø by er karakteriseret ved at stige jævnt fra havet op mod det bagvedliggende landbrugsland og ende i meters højde over havet. En evt. havstandsstigning påvirker derfor kun de mest kystnære omgivelser af Havnsø by og området vest for byen: Det er primært dele af Stold og Tranevejle der bliver påvirket af højere vandstand. Vandet stiger løbende, da der er tale om en strandeng med en svagt stigende højdekurver. Lyngvejen der forbinder Havnsø med Vesterlyng vil være permanent oversvømmet. Ved øget vandstand efter de 0,8m vil vandet fortsætte med at stige løbende. Ved en 100-årshændelse vil en del af sommerhusområdet ved Omegnens fritidshaveforening oversvømmes. Den vestlige del af Vesterlyng camping oversvømmes. Vandet vil fortsat stige gradvist så sommerhusområdet og Vesterlyng Camping oversvømmes yderligere I Havnsø by vil bygningsmasserne på Havnsø havn oversvømmes. Vandet vil løbe op langs Egemarkeløbet og Strandvejen oversvømmes her. Vesterlyng og Stold er Natura2000 område og fredede derfor bør det være en tilpasningsstrategi der skal findes for området og ikke en beskyttelsesstrategi. Lokalt kan der være behov for digeløsning/kystsikring for at sikre beboelse/ sommerhusområde mod oversvømmelse. A) Undersøg om forholdene giver mulighed for at udlægge nye arealer til strandenge længere inde i landet. B) På sigt skal der tages beslutning om hvorvidt Lyngvejen skal opgives, hæves eller omlægges. Opgivelse af vejen som trafikvej og omlægning af vejen til gang- og cykelsti vil være til fordel for Natura2000 området, men kan begrænse den rekreative tilgang til strandene. C) Understøtte de lokale digelag om at udarbejde et projektforslag til fælles digeløsning for sommerhusområdet. D) Strandvejen skal sikres og kan evt. hæves for at sikre de bagvedliggende områder de få steder hvor disse ligger lavt. A), C), D) B) Kommune (understøttelse af projektering), Grundejere inkl. kommunen

5 Indsatsområde 1.4 Sommerhusområderne langs Storebæltskysten, nord for Reersø Arealanv endelse Særinteresse r beredskab mm) Permanent havspejl 2100 Påvirker grundvandsstanden kraftigt lokalt ud til kysten 100 års stormflod i dag (1,6m) Enkelte huse langs Nedre Halleby Å kan være udsat for oversvømmelse afhængig af hvor længe vandstanden holder sig 1,6m. Ved Dalby Strand vil en 50-års hændelse allerede skade enkelte huse i dag og dette vil gradvist blive være ved stigende vandstand. Ved en vandstand på 2m står der vand i hele Dalby Strand. 100 års stormflod 2050 (1,9m) Ved Bjerge nordstrand hindrer en tærskelværdi på 2,1m at vandet løber ind. Ved Bjerge Sydstrand og Ornum spreder vandet sig i takt med at det stiger. Først langs Nedre Halleby Å og de bebyggelser der ligger på begge sider der, og siden også op over strandvolden. Ved Bjerge Sydstrand løber vandet igennem de steder hvor strandvolden er brudt som tilkørselsvej til stranden, ved Ornum kommer vandet fra strandengene syd for. Dalby Strand adskiller sig fra Kirke Helsinge Strand og Mullerup strand på samme måde som Bjerge Nordstrand fra Bjerge Sydstrand og Ornum. Ved Kirke Helsinge Strand og Mullerup Havn løber vandet over Kirke Helsinge Strandvej ved Kindelbækken, når vandet står mellem 1,5 og 2m over nuværende vandstand. Herefter breder vandet sig nord og syd på til de bagvedliggende huse. De huse der ligger tættest på vandet er beskyttet i hvert fald for en 50- års hændelse i Undtaget herfra er området omkring Mullerup Havn, der vil være oversvømmet ved en vandstand på 2m eller derover. 100 års stormflod 2100 (2,4m) Ved Bjerge Nordstrand løber vandet ind over Svallerup Strandvej ved Sine Olsensvej ved 2,1m. Det husene længst væk fra vandet der er udsatte for oversvømmelse, da vandet løber op gennem den bagvedliggende å. Oversvømmelsens omfang er derfor afhængig af hvor længe vandet står højt, og hvor hurtigt det som følge heraf løber op langs åen. INDSATSBESKRIVELSER HAVVVAND (id markeret med fed er udpegede indsatsområder i kommuneplan ) Ved Bjerge Nordstrand skal tærskelværdien for oversvømmelse hæves. Dette kan fx ske ved en mindre digeløsning samt et sluseanlæg ved åudløbet der sikrer mod indtrængende havvand. Der kan dog på sigt opstå problemer med optrængende grundvand og vand fra baglandet, der skal pumpes væk for at holde området tørt. En stormflod i 2100 vil være kritisk, specielt for Ornum og Bjerge Sydstrand. Løsningerne for disse områder ligger ikke lige for pga problemer med stigende grundvand og oversvømmelser fra Nedre Halleby Å som følge af øget nedbør. Der kan laves lokale digeløsninger for at udsætte problemet, men kan det være nødvendigt at tage områdets placering som sommerhusområde op til revision. Indsatser A) Understøtte de lokale digelag om at udarbejde et projektforslag til en fælles digeløsning. B) Benytte den detaljerede beregning af Nedre Halleby Å (se indsatser Tissø og Nedre Halleby Å) samt viden om grundvand til at vurdere løsningsforslag på sigt Tidssplan efter 2024 Finansierin g A) B) Kommune (understøttelse af projektering), Grundejere inkl. kommunen Flere af sommerhusområderne er prioriterede indsatsområder i På BaltCICA, borgertopmødet blev en mulig udfasning af sommerhusområdet drøftet: 43 procent stemte for udfasning af eksisterende bebyggelse, 21 procent for løbende omlægning til naturområder. De resterende 36 procent for stordigeløsninger enten på land eller havs. De under høringsperioden indkomne løsningsforslag skal danne udgangpunkt for drøftelsen med lokale interessenter om mulige løsninger i området, hvis indsatsområdet prioriteres. 1.5 Sommerhusområderne langs Storebæltskysten, syd for Reersø Påvirker grundvandsstanden kraftigt lokalt ud til kysten Ved Dalby Strand vil en 100-års hændelse allerede skade enkelte huse i dag Vandet vil fortsat stige gradvist ved Dalby Strand. Ved en vandstand på 1,9m står der vand i en stor del af Dalby Strand. Ved Kirke Helsinge Strand og Mullerup Havn løber vandet over Kirke Helsinge Strandvej ved Kindelbækken når vandet står mellem 1,5 og 2m over nuværende vandstand. Herefter breder vandet sig nord og syd på til de bagvedliggende huse. Vandet breder sig løbende i takt med at havvandstanden stiger. De huse der ligger tættest på vandet er beskyttet mod en 100-års hændelse i Undtaget herfra er området omkring Mullerup Havn der vil være oversvømmet ved en vandstand på 2m eller derover. Ved Kirke Helsinge Strand skal tærskelværdien for oversvømmelse hæves. Dette kan fx ske ved en mindre digeløsning samt et sluseanlæg ved åudløbet der sikrer mod indtrængende havvand. Der kan dog på sigt opstå problemer med optrængende grundvand og vand fra baglandet, der skal pumpes væk for at holde området tørt. Ved Dalby Strand er der allerede i dag behov for en digeløsning hvis alle huse skal være beskyttede. A) Understøtte de lokale digelag om A) Kommune at udarbejde et projektforslag til en fælles digeløsning. (understøttelse af projektering), Grundejere (herunder kommune) 1.6 Tissø og Nedre Halleby Å Landbrug, bolig, sommerhus, natur Fredede områder, Kulturmiljø, internationalt beskyttelsesområd e Hvis havet står 80 cm højere end i dag, trænger vandet op langs Halleby Å, og store dele af Flasken og engarealerne (delvist fredet og Natura 2000 område) mellem Ornum og Ornum Strand, langs Halleby Ås nederste del, oversvømmes. Vandet trænger op langs nedre Halleby Å i sommerhusområderne ved Ornum og Bjerge Sydstrand (se disse). Engarealer ved Flasken oversvømmes. Mindre øgning af udbredelsen af åen. Evt. vand øget vand i Bøstrup Å, afhænging af hvor længe vandstanden er på højt niveau. Øget oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Da Tissø kun ligger 1,5m over nuværende daglige vandet er søen i fare for saltvandsindtrængning ved en stormflod, afhængig af strømnings-mønsteret, der afgører hvor lang tid det tager saltvandet at trænge op ad åen samt hvor længe vandstande forbliver høj. Mere der vil stå mere vand i de vandløbsnære arealer ved Bøstrup Å. For det nederste del af Halleby Å se "Sommerhusområderne langs Storebæltskysten nord for Reersø". A) Udarbejde en mere detaljeret modelberegning af Nedre Halleby Å hvor konsekvenserne ved ekstremnedbør kombineret med øget havvandsstand undersøges nærmere. Resultatet kan benyttes til at udpege områder der er potentielt oversvømmelsesegnede hvis sommerhusområderne ønskes beskyttet. B) Undersøg om forholdene giver mulighed for at udlægge nye arealer til strandenge længere inde i landet. A), B) Kommune Her beskrives (understøttelse kun konsekvenserne af øget af projektering), havvandsstand og stormflod. Grundejere Når havet stiger påvirkes (herunder hele åsystemet med de kommune) derafledte konsekvenser for afledningen af vandet fra Tissø, da denne kun ligger 1,5 m over nuværende havniveau. Dvs. med den kraftigere intensitet i regn der forventes i fremtiden, vil mulighederne for afledning af regnvand reduceres, med øget oversvømmelse af marker og bebyggede områder som følge. 1.7 Sejerø Landbrug, bolig, sommerhus, natur, havn Kulturmiljø, havn, internationalt naturbeskyttelseso mråde. - Ingen oversvømmelse jf. kortet. Erfaringerne fra stormene i 2006 og 2013 viser at Vestervej er udsat for erosion på visse strækninger. Sejerø Havn og flere af bygningerne på denne oversvømmes. Øen er godt beskyttet indtil vandet står 2 meter op over nuværende vandstand. Mellem 2 meter og 2.3 løber vandet ind og oversvømmer det midterste af øen, hvor bl.a. grundvandsdannelsen finder sted. En øgning af højden og stormflodssikring af Vestervej på udvalgte strækninger vil sikre øen i flere årtier frem. A) Understøt initiativer til sikring af de få overløbssteder B) Undersøgelse af grundvandsforholdene plan for fremtidig drikkevandsforsyning A) B) Kommune (understøttelse af projektering), Grundejere inkl. kommunen 1.8 Saltbæk Vig - - Saltbæk Vig oversvømmes mellem 1.8m og 1.9m. Vandet breder sig hurtigt i hele det tidligere havområde. Eskebjergvej og op til 10 huse i Kaldred Ferieby er i risiko for oversvømmelse Yderligere en række huse i området omkring Kaldred Ferieby er i fare for oversvømmelse. Forstærkning af eksisterende diger. Grundejere (herunder kommune)

6 Høng 2.1 Området udgøres af den nordlige og centrale del af Høng, med et hovedgadeforløb med tætliggende byhuse, ældre villakvarterer, V.P. Hallen, og et område ejet af kommunen, med den gamle skole, plejecenter mm. 2.1a Invacaregrunden Produktionsbygninger, sportshal og enkelte beboelsesbygninger. Syd for møllevej beboelsesejendomme. 2.1b HØ1_8 fælles Odinsvej Ældre byhuse mod hovedgaden, dagligvarebutik Kulturmiljø, frede bygniner, Kommunal ejendom: SFO'en Høng Børnehave. Kulturmiljø, bevaringsværdige bygninger. V.P. Hallen, som er fredet, ligger lige uden for det oversvømmelsestruede område. Ved en 5-års hændelse vil der stå vand på vejene enkelte steder, særligt på Invacegrunden. Ved en 5-års hændelse står områder omkring Østergade under vand. Der står vand på Møllevej. Ved en 5-års hændelse vil der ikke stå vand på terræn. Ved en 100-års vil der være vand på mange af vejene. Ca 5 huse vil blive berørt af mere end 10 cm vand ud over de bygninger, der er beskrevet under rne. Ved en 10-års og 100-års hændelse er oversvømmelsen stadig centreret omkring Østergade, men breder sig. Syd for Møllevej bliver 2 bygninger berørt af mere end 10 cm vand. Ved en 100-års hændelse vil dele af området stå under mere end 10 cm vand. Parkeringspladsen ligger lavt og vil samle det meste vand, men der vil også stå vand omkring husene mod Hovedgaden. Ca. 5 bygninger er berørt. Forventes prioriteret i den kommende. Med Kommuneplan er området udlagt til blandet bolig og erhverv. Der skal dermed ske en omdannelse af B) De nye området. I den nye lokalplan for området kommuneplanrammer skal på sigt lede til skal klimatilpasningsløsninger indarbejdes. udarbejde af lokalplan med klimatilpasningsovervejelser. Takstfinansieret / eventuel kommunal finansiering af tiltag for at øge den rekreative værdi i området, samt evt. sikring af kommunal ejendom og løbende klimatilpasing af vejprofil mm. Takstfinansieret / eventuel kommunal finansiering af tiltag for at øge den rekreative værdi i området. 2.1c Finlandsvej /Høng Børnehave Området er et ældre parcelhuskvarter med Høng børnehave beliggende centralt. Daginstitution / kommunal ejendom. Ved en 5-års hændelse er der vand på Ved en 100-års hændelse vil der stå mere Finlandsvej, men ikke over 10 cm. Ved end 10 cm vand langs nordsiden af en 10-års hændelse vil der stå mere end børnehaven og flere huse nord for 10 cm vand på Finlandsvej og Finlandsvej. ca. 6 bygninger og ca 10 børnehavens parkeringsplads. rækkehuse, syd for Centervej er berørt. B) Den reelle risiko for oversvømmelse af børnehaven undersøges nærmere og løsningsforslag udarbejdes. Takstfinansieret /eventuel kommunal finansiering af sikring af børnehave. 2.2a Høngcenteret Delvis overdækket butikscenter, huse langs Slagelsevej og Rækkehuse syd for Centervej. 2.2c HØ1_7 separat Bøgens Kvarter Rækkehuse omgivet af grønne plæner. Ved en 5-års hændelse vil der stå vand Ved en 100-års hændelse vil der i området på nordsiden af centeret, som formentlig stå væsentligt mere vand. Ved flere huse vil løbe mod haverne nord for centeret, (ca. 7) mod Slagelsevej vil stå mere end 10 da terrænet skråner mod nordvest. cm vand. Ved en 5-års hændelse vil lavningen i Ved en 100-års hændelse er det stort set de det grønne område blive oversvømmet samme arealer som rammes, men vandet med mere end 50 cm vand. Vandet ligge står dog højere der er flere steder, hvor på terræn fra lavningen mod nordøst til vandet når over 10 cm. Yderligere 5 huse stien under Centervej. Den vestligste berøres. række huse vil blive ramt, enkelte steder af vand som står højere end 10 cm. Ingen planer om ering. Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Grunden til oversvømmelsesrisikoen skyldes højest sandsynlig en underdimensionering af de interne ledninger. Der er mulighed for evt tilbageholdelse/forsinkelse på parkeringspladsen). Ingen planer om ering. Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til 2.3 HØ1_6 separat Kirsebærhaven Parcel- og rækkehuse fra omkring 2006, samt enkeltliggende ældre huse langs Finderupvej. 2.4 HØ1_3 separat Kløvervej Området er et parcelhuskvarter med langstrakte grønne område mellem klynger af huse. En 5-års hændelse vil betyde at lavningen ved Kirsebærhaven oversvømmes med mere end 10 cm vand. Der vil desuden være vand i et område, der breder sig mod sydvest og på plænen på den modsatte side af Finderupvej. Ved en 100-års hændelse udbredes oversvømmelsen i området og flere bygninger rammes (ca. 4). Dog er der kun få nye arealer, hvor vandet stiger til mere end 10 cm. Ingen planer om ering. Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til Ved en 5-års hændelse vil ken ikke Ved 100-års hændelser breder vandet sig. kunne følge med og der vil samles vand i Der vil dog udover de to lavninger kun være to lavninger. få steder med mere end 10 cm vand på terræn. Ingen huse berøres. Ingen planer om ering. Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til 2.5 HØ1_5 separat Høng Hallen Høng Hallen og omkringliggende boldbaner. Kommunal ejendom/ Høng Hallen Ved en 5-års hændelse vil der samles vand i en nedkørsel ved hallen. Der vil være vand på de omkringliggende veje. Ved en 100-årshændelse vil vandet ligeledes brede sig langs vejene. Først ved en 100-års hændelse vil vandet nogle steder stå over 10 Ingen planer om ering. Ved en 10-års hændelse vil vandet brede cm, bortset fra i nedkørslen. sig langs vejene. Risikovurdering af kommunens ejendom. Grunden til oversvømmelse er højest sandsynlig en underdimensionering af ledninger internt A) Den reelle risiko for oversvømmelse af hallen undersøges nærmere. Kalundborg Kommune

7 Gørlev 2.6a Kirkestien Området udgøres primært af en trekant mellem Algade, Kirkestien og Kirkevangen. Husene er hovedsageligt ældre byhuse. Gørlev, Centrale del fælles Kulturmiljø Ved en 5-års hændelse vil vandet samles centralt i haverne og i det nordvestlige hjørne - overvejende på et parkeringsareal, men flere huse bliver berørt. Ved en 10-års hændelse breder vandet sig, således at hovedparten af husene i trekanten berøres. Der vil stå vand enkelte steder vest for Kirkevangen. 2.6b Gørlev Skole Skole. Skole/kommunal ejendom Ved en 5-års hændelse vil der stå vand flere steder omkring skolebygningen i lavninger. 2.7a Kirkevangen Området består af parcelhuse i den sydlige del og en daginstitution. Mod nord og bagved parcelhusene har Gørlev Idrætsefterskole bygninger. Gørlev, Kirkevangen separat 2.7b Algade Området udgøres af nyere rækkehuse ejet af en boligforening. Kulturmiljø, Daginstitution/ kommunal ejendom Kulturmiljø Ved en 5-års hændelse vil der være vand på terræn i baghaverne, men stort set ingen bygninger berøres. Allerede ved en 10-års hændelse vil nogle bygninger blive berørt, bl.a. daginstitutionen. Ved en 5-års hændelse står der vand på den interne sti og langs Algade. Ligeledes vil der være vand umiddelbart nordvest for på sukkerfabrikkens areal.her vil vandet berøre en enkelt bygning Ved en 100-års hændelse breder vandet sig Forventes prioriteret i den yderligere mod vest. Et område ved kommende. dagligvarebutikken oversvømmes (samlet ca 10 bygninger). Enkelte andre bygninger i området berøres af mere end 10 cm vand (ca 5). Ved en 10-, og 100-års hændelse vil udbredelsen af vandet ikke blive meget større end end ved en 5 års hændelse. Ved en 100-års hændelse vil der stå vand ved daginstitutionen og flere af efterskolens bygninger. ca 7 bygninger i alt. Ingen planer om ering. Risikovurdering af kommunens ejedom. A) Den reelle risiko for oversvømmelse af skolen undersøges nærmere. Forventes prioriteret i den kommende. Ved 10-, og 100-års hændelse ændres Ingen planer om ering. udbredelsen af vandet stort set ikke i forhold til en 5-års hændelse. Dog må det forventes at flere bygniger berøres (ca. 7). Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Umiddelbart øst for området er et større grønt område, hvor efterskolen bl.a. har boldbaner. Disse arealer kan evt. anvendes til opstuvning/nedsivning af regnvand. Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand evt. på de interne stier. 2) nærmere risikovurdering af daginstitutionen. Formidling af klimatilpasningsplan til Prioriteres, selv om der ikke forventes nye planer for eringen af området, da kommunen skal sikre ejendom.

8 Svebølle 2.8 Området udgøres af den ældste og centrale del af Svebølle. Der er både industri, ældre parcelhuse og byhusene på gaden mod stationen, Svebøllecenteret, Svebølle Rådhus og Svebølle Skole. Svebølle Rådhus, Svebølle skole, Svebøllecenteret (kommunen ejer udenomsarealerne). kulturmiljø. Ved en 5-års hændelse bliver Svebølle rådhus blive berørt af mere end 10 cm vand, ellers vil vandet hovedsageligt stå på vejene. Ved en 10-års hændelse er billedet stort set det samme som ved en 5-års hændelse. Udbredelsen af oversvømmelsen er større, men stort set ingen steder over 10 cm. Ved en 100-års hændelse vil der stå mere end 10 cm vand ved Rådhuset og Svebølle skole. og ca 5 huse derudover er berørte. 1) Kalundborg Kommune udarbejder en 2.8a Svebøllecenteret Området er et ikke overdækket butikscenter med store befæstede udendørs arealer. Ved en 5-års hændelse vil der stå vand på dele af parkeringsarealerne. Kun få bygninger vil blive berørt og kun enkelte steder vil vandet stå i mere end 10 cms dybde. Ved en 10-års hændelse vil vandet stå omkring den fritliggende bygning midt i centerområdet, flere steder med mere end 10 cm vand. Vandet vil dog især samles på den sydlige parkeringplads. Bygninger syd for selve centerområdet må formodes at blive berørt. Ved en 100-års hændelse vil der være et samlet oversvømmet område fra Stationsvej over "Torvet" til Ebbedalen. Der står mere end 10 cm vand mod Stationsvej og Ebbedalen. Forventes prioriteret i den kommende. 2,8b Svebølle fælles Erhvervsområdet Området er blandet erhvervsområde (miljøklasse 1-5). Kulturmiljø Ved en 5-års hændelse vil få bygninger blive berørt. Ingen steder står vandet mere end 10 cm. Ved en 10-års hændelse er det de samme bygninger som berøres, dog vil vandet stå højere. Få steder over 10 cm. Ved en 100-års hændelse bliver samtlige bygninger i området berørt, dog kun få steder af mere end 10 cm vand. Tillæg 6 til Spildevandsplan området separateres. Gennemførelse af en 2.8c Parcelvej / Jernbanevej Området er byområde med ældre bygninger fra byens opståen omkring stationen. Kulturmiljø 2.8d Skolevænget Området er parcelhuskvarter. Ved en 5-års hændelse berøres kun meget få huse.ingen af mere end 10 cm vand. Ved en 10-års hændelse breder vandet sig på vejene. Enkelte nye bygninger berøres af over 10 cm vand (ca 3). Ved en 5-års hændelse vil flere huse Ved en 100-års hændelse breder mellem Parcelvej, Jernbanevej og oversvømmelsen sig yderligere i alle Norvestvej blive berørt af retninger. Der vil være ca. 10 huse, der er oversvømmelse. Kun få steder, vil der berørt af mere end 10 cm vand. være mere end 10 cm vand. Oversvømmelsen udbredes ved en 10- årshændelse og ca 5 huse vil blive berørt af mere end 10 cm vand. Forventes prioriteret i den kommende. Ved en 100-års hændelse står der vand på Forventes prioriteret i den de fleste veje, og en forholdvis stor del af kommende. områdets huse er berørt, dog er det stadig kun få, hvor der står mere end 10 cm (ca 7). 2.9 Industriområde Plan fælles Frederiksberg Området består af et erhvervsområde (miljøklasse 1-5) og beboelse langs Frederiksberg. Ved en 5 års hændelse vil en erhvervsbygninger og flere beboelsesejendomme blive berørt af oversvømmelse. flere af disse - også af mere end 10 - cm vand. Ved 10-års hændelse udbredes det oversvømmede område, også det område, hvor der er mere end 10 cm vand. Ved en 100-års hændelse bliver flere bygninger berørt idet det oversvømmede område udbredes. Er prioriteret i Spildevandsplan Forventes separateret i Gennemførelse af en 2.10 Bellisvej mm separat Rosenhaven Området består hovedsageligt af rækkehuse, mod syd er der dog parcelhuse. Ved en 5-års hændelse vil der stå vand Ved en 100-års hændelse er der vand på terræn omkring en del rækkehuse og omkring hovedparten af rækkehusene. Det enkelte parcelhuse, men der står kun er dog stadig få steder, hvor vandet står mere end 10 cm vand på vejene. Ved en højere end 10 cm. 10-års hændelse breder vandet sig. Det er dog stadig få steder, hvor vandet står højere end 10 cm. Ingen planer om ering. Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til 2.11 Svebølle vest separat Svebølle plejecenter I den nordlige del er der rækkehuse og et kommunalt ældrecenter. Den sydlige del består af parcelhuse. Plejecenter Ved en 5-års hændelse oversvømmes Ved en 100-års hændelse, vil der være vand nogle grønne arealer, en parkeringsplads omkring en del rækkehuse på Berberisvej og nogle veje. Derudover er der enkelte men mindre end 10 cm. Ved ældrecenteret huse, herunder ældrecenteret, som står i mere end 10 cm vand. På Lavendelvej berøres men af mindre end 10 cm vand. og i Svebølleparken er flere huse berørt af Ved en 10-års hændelse er der yderlige mere end 10 cm vand (i alt ca. 5). et par bygninger, der berøres. Ingen planer om ering. 1) Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. A) den reelle risiko ved oversvømmelse af 2) Risikovurdering af kommunens ejendom plejecenter vurderes. (Oversvømmelse omkring plejecenter formentlig pga. intern. Prioriteres højt, selv om der ikke er planer for eringen af området, da kommunen skal sikre ejendom).

9 Ubby-Jerslev 2.12 UB_01 fælles Søndergade / Enggårdsvej Hovedparten af området er tæt bebygget parcelhuskvarter. Den nordlige del er et centerområde med butikker og det tidligere Ubby rådhus samt forholdvis store parkeringsarealer. Tidligere Ubby Rådhus Ved 5-års hændelser vil der stå vand på flere veje. Kun få huse vil blive berørt og kun af mindre end 10 cm vand. Ved en 10-års hændelse vil få huse på Enggårdsvej blive berørt af mere end 10 cm vand. Ved en 100-års hændelse vil der stå vand på de fleste veje og flere huse bliver berørt (ca. 10) 2.13 UB_07 separat Gartnervænget Rækkehuse. Ved en 5-års hændelse står der vand på Ved en 100-års hændelse vil ca. 3 Gartnervænget. Ved en 10-års hændelse rækkehusene på Gartnervænget blive berørt står der vand på Gartnervænget. af mere end 10 com vand. Forventes prioriteret i den kommende. Der bør ske en risikovurdering af kommunens ejedom. B) den reelle risiko ved oversvømmelse af det tidligere rådhus vurderes. Ingen planer om ering Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til Takstfinancieret (evt. kommunal finansiering i forbindelse med sikring af kommunens ejendom) UB_05 separat Hovedgaden / Kæret Området er blandet bolig og erhverv. Ældre huse placeret tæt langs gaden. Ved en 5-års hændelse står der vand på Kæret. Ved en 10-års hændelse er en enkelt bolig berørt af vand over 10 cm. Der er vand på både Hovedgaden og Kæret. Ved en 100-års hændelse vil ca. 3 boliger være berørt af mere end 10 cm vand JE2_03 separat Hvidebækvej Området er et parcelhuskvarter. Ved en 5-års hændelse står der vand på Hvidebækvej og Acacievej. Vandet breder sig ved en 10-års hændelse og en enkelt hus vil blive berørt af mere end 10 cm vand. Ved en 100-års hændelse berøres 4 huse af mere end 10 cm vand JE2_04 separat Acacievej Området er et parcelhuskvarter. Ved en 5-års hændelse står der vand på Ved en 100-års hændelse berøres 3 huse af Bygaden og Acacievej. Vandet breder sig mere end 10 cm vand. ved en 10-års hændelse og 2 huse vil blive berørt af mere end 10 cm vand. Ingen planer om ering Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til Ingen planer om ering Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til Ingen planer om ering Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til 2.17 JE2_07 separat Jerslev Området består af den centrale del af den oprindelige landsby Jerslev. Der står vand omkring enkelte huse ved Ved en 100-års hændelse vil der stå 10 cm en 5-års hændelse. Der er kun mere end vand omkring 1 hus. 10 cm vand få steder. Der står vand omkring enkelte huse ved en 10-års hændelse. Der er kun mere end 10 cm vand få steder. Ingen planer om ering Tilbageholdelse/forsinkelse af regnvand. Formidling af klimatilpasningsplan til

10 Kalundborg 2.18a LB (fælles=ingen Fælles og plan), LS (separat), separat. LC (fælles=ingen plan), LF (fælles=ingen plan), MA (separat), LE (fælles=ingen plan), LD (fælles=ingen plan) Kalundborg midtbys Havn, blandet bolig og erhverv, vestlige del, hvor centerområde og offentlige bla. Kalundborg bygninger. Gymnasium og HF samt Vestre Havneplads er beliggende. Området indeholder helt eller delvis Skibbrogade, Strandstræde, Slotsstræde, J. Hagemann- Petersens Allé, Klosterparkvej, Munkesøgade, Adelgade,Torvet, Præstegade, Slotsvænget, Bag Slotsgraven, Strandstien, Lundevej og Vestre Havnevej. Kulturmiljø, fredede bygninger, strategisk vigtig infrastruktur, beredskab (større veje oversvømmes), butikker, kultur, offentlige bygninger og Vestre Havneplads, som skal omdannes til en offentlig, rekreativ havnepark, jf. kommuneplanramme K01.R03. Ved en 5-års hændelse vil der stå 0-10 cm vand ved Kalundborg Gymnasium og HF og Kalundborg Hallerne. Få steder ved gymnasiet vil der stå cm vand. På Torvet vil der stå 0-10 cm vand og på pladsens sydøstlige hjørne vil der stå cm vand. Mange bygninger og veje i området vil opleve, at der står 0-10 cm vand. Ved Vestre Havneplads vil der flere steder stå cm vand. Ved en 5- og 10-års hændelse vil der stå mere end 10 cm vand på en stor del af Veste Havnevej. Der vil ligeledes stå cm på enkelte steder af J. Hagemann- Petersens Allé, Strandstræde og Skibbrogade. Ved en 100-års hændelse vil der stå 0-10 cm vand på størstedelen af alle vejene i området. På Vestre Havnevej, J. Hagemann- Petersens Allé, Strandstræde, Skibbrogade og Bag Slotsgraven vil der stå mellem cm vand. Ved gymnasiet vil der flere steder stå cm vand, og enkelte steder vil der være op til 200 cm vand. For en stor del af Kalundborg Midtbys vestlige del gælder, at der ikke er nogen planer om, at fællesering erstattes af separatering. I forbindelse med arbejdet med den kommende, som udarbejdes i 2015, bør det undersøges, om de områder, der er fælleseret, skal prioriteres separateret. Omkring Kalundborg Hallerne, gymnasiet og EUC Nordvestsjælland er der allerede separatering. Vestre Havneplads rammes af oversvømmelser ved såvel nedbør som stormfloder. Området står overfor en fremtidig byomdannelse fra havn til en rekreativ havnepark. Ved omdannelsen skal der indtænkes løsninger såsom højere kajkant, der mindsker risikoen for stormflodsoversvømmelser, og håndtering af regn- og spildevand. Regnvandet kan eventuelt håndteres i åbne render, bassiner o.lign, som kan bidrage positivt til oplevelsen af havneparken. Regnvandet kan afledes til havnen/havvandet. I de øvrige områder kan der ligeledes tænkes i løsninger, hvor regn-, tag- og overfladevand håndteres i åbne render og bassiner (LAR-løsninger). Hvis det i den kommede prioriteres at separatere de fælleserede områder, vil dette også mindske oversvømmelsesrisikoen og forhindrer oversvømmelser A) Byomdannelsen af Vestre Havneplads til en rekreativ havnepark skal ske i henhold til en lokalplan med klimaovervejelser. A) Den reelle risiko for oversvømmelse ved Kalundborg Gymnasium og HF og offentlige bygninger skal vurderes. A) Det skal undersøges nærmere, om oversvømmelsen af større veje (Vestre Havnevej) er et reelt problem, som forhindrer kørsel til/ud af byen. A) Kalundborg Kommune udarbejder en spildevandplan i 2015, hvor det undersøges om de fælleserede områder skal prioriteres separateret. B) Hvis nogle fælleserede områder prioriteres separatklokeret i den kommede skal det undersøges, om der er mulighed for at skabe alternative klimatilpasningsprojekter efter medfinansieringsbekendtgørelsen, som muliggør at tag- og overfladevand håndteres over jorden, som et synligt og rekreativt element i byrummet. Den tekniske løsning for et alternativt klimatilpasningsprojekt udarbejdes i et samarbejde mellem Kalundborg Forsyning og A) Formidling af klimatilpasningsplan til borgere. Eventuelt gennem midler til anlæggelse af den kommende havnepark. Kalundborg Kommune skal sikre egne bygninger. Eventuelt takstfinansieret gennem forsyningen. Prioriteret indsatsområde i 2.18b KO (separat), LA Fælles og (fælles=ingen plan), separat. LU (separat), LV (fælles=separat) Kalundborg midtbys midterste del, hvor bla. Føtex og Kalundborgs butikcenter er beliggende. Området indeholder helt eller delvis Kordilgade, Bredgade, Jernbanevej, Bethesdagade, Vænget, Jernbanegade, Nygade og Nytorv. Blandet bolig og erhverv, centerområde, bus- og togstation. Kulturmiljø, fredede bygninger, strategisk vigtig infrastruktur, beredskab (større veje oversvømmes). Ved en 5-års hændelse vil der stå cm vand på dele af Bethesdagade, Bredgade, Jernbanegade, området ved Føtex' vestlige bygningsside, Nygades sydlige ende, Butikscenteret og området øst for Nytorv, Scenariet er stort set det samme ved en 10 års-hændelse, hvor de samme område rammes, dog i større omfang. Ved Nytorv vil der stå cm vand. Ved en 100-års hændelse vil der stå cm vand på førnævnte veje og m vand i områderne ved Føtex' vestlige bygningsside, Butikscenteret og ved Nytorv. Grunden til at Føtex oversvømmes skyldes, at der er en dyb rampe i forbindelse med vareindleveringen, hvor vandet samles. Området er hovedsageligt separateret eller der er planer derom iht. til Spildevandsplanen Området ved Bethesdagade, Bredgade og Jernbanegade, hvor der opleves kraftige oversvømmelser, er dog ikke planlagt separateret. Det skal derfor undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende, om de fælleserede områder skal prioriteres separateret. Hvis det i den kommede prioriteres at separatere de fælleserede områder, vil dette mindske oversvømmelsesrisikoen og forhindrer oversvømmelser ved en 5-års hændelse. En anden løsning kunne være at lave LAR-løsninger (lokal afledning af vand), som kan indgå som berigende elemeter/inventar i byrummet. Der kan ligeledes tænkes i permable overflader og belægninger, som muliggør, at vandet nemmere kan sive ned gennem jorden. Eventuelt takstfinanseret spildevandplan i 2015, hvor det undersøges gennem forsyningen. om de fælleserede områder skal prioriteres separateret. B) Hvis nogle fælleserede områder prioriteres separatklokeret i den kommede skal det undersøges, om der er mulighed for at skabe alternative klimatilpasningsprojekter efter medfinansieringsbekendtgørelsen, som muliggør at tag- og overfladevand håndteres over jorden, som et synligt og rekreativt element i byrummet. Den tekniske løsning for et alternativt klimatilpasningsprojekt udarbejdes i et samarbejde mellem Kalundborg Forsyning og A) Det skal undersøges nærmere, om oversvømmelsen af større veje er et reelt problem, som forhindrer kørsel til/ud af byen. A) Formidling af klimatilpasningsplan til borgere. B) Området er en del af visionen om "Udvikling og fornyelse i en del af Kalundborg midtby", som blandt andet har til formål at opnå gode friarealer for ophold og liv i byen. Sker der udvikling i henhold til denne vision skal der udarbejdes lokalplaner med klimaovervejelser, således både et godt bymiljø og klimatilpasningløsninger skabes. Prioriteret indsatsområde i

11 Kalundborg 2.18c KD (separat), KF (fælles= ingen plan), KM (fælles=ingen plan), KE (fælles=ingen plan), KN (separat), KB (fælles=ingen plan). Fælles og separat. Kalundborg midtbys Blandet bolig og erhverv. østlige del, hvor bla. Lidl er belliggende. Området indeholder helt eller delvis Elmegade, Margrethevej, Stationsvej og Slagelsevej. Styrkelse af/samspil med andre planer, herunder Grøn Plan Kalundborg og visionsplanen for Kalundborg Midtby. Ved en 5- og 10-års vil der stå cm vand på Stationsvej, Elmegade, Margrethevej og området ved og øst for Margrethevej. Et større areal og enkelte huse vil således opleve en større vandmængde på over 10 cm vand. Ved en 100-års hændelse vil der på Området er hovedsageligt fornævnte veje/område stå cm vand. fælleseret og der er Der vil ved etagebyggeriet på hjørnet af umiddelbart ikke planlagt en Slagelsevej/Holbækvej være risiko for, at der står cm vand. separatering af området. I forbindelse med arbejdet med den kommende, som udarbejdes i 2015, bør det undersøges, om de områder, der er fælleseret, skal prioriteres separateret. Hvis det i den kommede prioriteres at separatere de fælleserede områder, vil dette mindske oversvømmelsesrisikoen og forhindrer oversvømmelser ved en 5-års hændelse. En anden løsning kunne være at lave LAR-løsninger (lokal afledning af vand), som kan indgå som berigende elemeter/inventar i byrummet. Der kan ligeledes tænkes i permable overflader og belægninger, som muliggør, at vandet nemmere kan sive ned gennem jorden. Der er udarbejdet en visionsplan for området, som foreslår, at der kan etableres et kanalstrøg eller lignende gennem området. Der kan læses om vsionen i "Udvikling og fornyelse i en del af Kalundborg midtby". Eventuelt takstfinanseret spildevandplan i 2015, hvor det undersøges gennem forsyningen. om de fælleserede områder skal prioriteres separateret. B) Hvis nogle fælleserede områder prioriteres separatklokeret i den kommede skal det undersøges, om der er mulighed for at skabe alternative klimatilpasningsprojekter efter medfinansieringsbekendtgørelsen, som muliggør at tag- og overfladevand håndteres over jorden, som et synligt og rekreativt element i byrummet. Den tekniske løsning for et alternativt klimatilpasningsprojekt udarbejdes i et samarbejde mellem Kalundborg Forsyning og A) Det skal undersøges nærmere, om oversvømmelsen af større veje er et reelt problem, som forhindrer kørsel til/ud af byen. A) Formidling af klimatilpasningsplan til borgere. B) Området er en del af visionen om "Udvikling og fornyelse i en del af Kalundborg midtby", og noget af indsatsområdet er en del af kommuneplanramme K01.B12 og Grøn Plan Kalundborg. Udvikling skal ske i henhold til disse visioner og planer, og der skal der ligeledes udarbejdes lokalplaner med klimaovervejelser, således både et godt bymiljø og klimatilpasningløsninger skabes. Prioriteret indsatsområde i (Jævnfør desuden beskrivelse af området fra side 22 i Klimatilpasningsplanen.) 2.19 HC (separat), KB, GA og GG (disse er fælleseret og der er ingen planer om separatering). Fælles og separat. Rynkevangen. Området er afgrænset af Slagelsevej mod vest og Holbækvej mod nord og inderholder blandt andet vejene Rynkevangen og Møllevej. Størstedelen af området består af offentlige bygninger/servicefunktioner såsom skoler, idrætscenter, institutioner, brandstation o.a. offentlige og private formål som f.eks. uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det øvrige område består af bolig og lettere erhverv og dagligvarebutikker. Offentlige bygninger. I risikoområdets sydøstlige hjørne er der beskyttet natur i form af en mose. Ved en 5-års hændelse oplever Rynkevangskolen og Børnehuset Møllevang at der står 0-10 cm vand og enkelte steder cm vand. Enkelte boligparceller oplever mere end 10 cm vand. På et stort areal (hovedsageligt ubebygget) nord for jernbanen står der cm vand. Ved en 10-års hændelser er scenariet overvejende det samme, blot rammes områderne i et større omfang af vand. Ved en 100 års hændelse vil der stå 0-10 cm vand på et stort areal om Rynkevangskolen, børnehaveinstitutionerne og EUC Nordvestsjælland. Enkelte steder ved Rynkevangskolen vil der stå cm og cm vand. Foruden skolen og institutionerne rammes 3 andre offentlige bygninger af cm vand. På arealet nord for jernbanen vil der på et stort område stå cm og cm vand. Omkring ti boligparceller og etagebyggeriet ved Holbækvej vil opleve, at der står cm vand. Enkelte kolonihavehus vil opleve, at der står og cm vand. En stor del af området er fælleseret (gælder f.eks. Rynkevangskolen) og der er ingen planer om separatering. Det skal derfor undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende, om de fælleserede områder skal prioriteres separateret. Hvis det i den kommede prioriteres at separatere de fælleserede områder, vil dette mindske oversvømmelsesrisikoen og forhindrer oversvømmelser ved en 5-års hændelse. En anden mulighed kunne være at udnytte fodboldbanen og lignende friarealer til at etablere afvandingskanaler og regnvandsbassiner. Disse kan evt. udformes som et multifunktionelt anlæg, som kan fungere som skaterpark/rekreativt anlæg. Der kunne tænkes i samme løsninger for området mellem Rynkevangskolen og EUC Nordvestsjælland, hvilket samtidig ville kunne skabe bedre forbindelse mellem de to skoler. En anden mulighed er at håndtere vandet opstrøms for indsatsområdet, således vandet tilbageholdes i stedet for at oversvømme de lavereliggende arealer. Der kan evt. skabes en cykel- og gangsti fra boligblokkene ved Frederiks Andersensvej, langs Nyvangsvej, Kastianievej og stien mod Holbækvej, over Holbækvej og ned til skolen, som både kan forbedre adgangen til skolen og som kan aflede vand fra det højere terræn ned til f.eks. fodboldbanen. Alternativt kan der også arbejdes i, at de store befæstede arealer såsom skolergårde og lign. får en mere permabel belægning, som muliggør at vandet bedre kan sive ned gennem jorden. Jævnfør desuden beskrivelse i Boks 4 fra side 22 i klimatilpasningsplanen. A) Den reelle risiko for oversvømmelser af offentlige bygninger skal vurderes og, det skal undersøges nærmere, hvordan bygningerne sikres mod oversvømmelser. spildevandplan i 2015, hvor det undersøges om de fælleserede områder skal prioriteres separateret. B) Hvis nogle fælleserede områder prioriteres separatklokeret i den kommede skal det undersøges, om der er mulighed for at skabe alternative klimatilpasningsprojekter efter medfinansieringsbekendtgørelsen, som muliggør at tag- og overfladevand håndteres over jorden, som et synligt og rekreativt element i byrummet. Den tekniske løsning for et alternativt klimatilpasningsprojekt udarbejdes i et samarbejde mellem Kalundborg Forsyning og A) Formidling af klimatilpasningsplan til borgere. Takstfinansieret gennem forsyningen og/eller (Jævnfør desuden beskrivelse af området fra side 22 i Klimatilpasningsplanen.)

12 Kalundborg 2.20 ER, EF, EK, ES, EI (EI er fælleseret og ingen planer om separatering) Separat. Område ved Carmen Clairol/Carmenkryds et, som indeholder og delvis afgrænses af Asnæsvej, Slagelsevej og Hareskovvej. Området består af bolig- og erhvervsområde. Derudover er der i umiddelbar nærhed til udpegningen et rekreativt område, som er udlagt til bufferzone mellem erhverv og bolig. Primære, kommunale lokalveje. Blandet bolig og erhvervsområde. Strategisk vigtig infrastruktur. Primære lokalveje. Virksomheder i miljøklasse 1-4. Beskyttet natur. Ved en 5-års hændelse står der mere end 10 cm (10-50 cm) vand på Slagelsevej og Hareskovvej. Få steder på Hareskovvej vil der stå mellem cm vand. Der er et lokalkendskab til, at Carmenkrydset (Asnæsvej/Hareskovvej) ligeledes oversvømmes. Omkring 10 boligparceller vil opleve, at der står mellem cm vand. Ved en 10-års hændelse er scenariet stort set det samme. Ved en 100-års hændelse vil der stå 10 cm vand på det meste af Slagelsevej. Enkelte steder vil der stå cm vand. På Hareskovvej vil der på et stort areal stå mellem cm vand. Enkelte steder vil der stå cm vand. Virksomhederne ud mod Hareskovvej og Asnæsvej vil sandsynligvis opleve oversvømmelser af en mængde på 0-50 cm vand Ingen planer om ering, idet området er separateret. Det vurderes dog, at igangværende separatering af Lyngparken, som ligger opstrøms for indsatsområdet, kan afhjælpe problemer med oversvømmelser. Kloaknettet i indsatsområdet belastes i mindre grad, da der ved en separatering af Lyngparken ikke ledes regnvand til ken. Vandet på vejen kunne evt. afledes til A) Det skal undersøges nærmere om marken og søen (beskyttet natur), som er nord for parcellerne ved Slagelsevej. Dette område er ubebygget, da det er udlagt som bufferzone mellem bolig- og erhvervsområde. Der kunne eventuelt etableres regnsvandskanaler og/eller bassiner. separareringen af Lyngparken har en positiv effekt på området nedenstrøms. Måske er der reelt ikke den store risiko for oversvømmelse i dette område. A) Det skal undersøges nærmere, i hvilket omfang de større veje oversvømmes. Det skal sikres, at kørsel ind/ud af byen ad de større veje er mulig. A) Det skal undersøges nærmere hvilke virksomheder, der er i reel risiko for oversvømmelser og der skal foretages en vurdering af, om der ved virksomhederne kan ske forureningsmæssige problemer, som skal håndteres i en beredskabssituation. A) Formidling af klimatilpasningsplan til borgere og virksomheder. Prioriteret indsatsområde i 2.21 Områderne, som er bebygget, er separateret og har oplandsnavnene PH, PG, PB, PD. Fællesarealerne er ikke eret, men er udlagt med oplandnavn "Udlagte arealer til bolig og erhvervsområder". Separat. Søndergårdens Området består af et stort jorder. Området afgrænses af Røsnæsvej mod syd og Hestehavebakken mod øst. Området indeholder bl.a vejene Agerhønevej, Vagtelvej og Fasanvej boligområde. Mod vest grænser området op til særlig værdifuldt landskab/grønt areal (K02.R05), som er udpeget som en del af Kalundborg bys grønne struktur (Grøn Plan Kalundborg). Syd for området findes ligeledes et rekreativt område (K02.R03), hvor bl.a. Byens Mose er. Der er også et regnvandsvandsbassin i det grønne område. Mulighed for naturgenopretning/reviitaliserin g af Byens Mose, hvis vand fra risikoområdet og oplandet ledes til mosen, som ofte er tørlagt. Styrkelse af Grøn Plan Kalundborg. Ved en 5-års hændelse står der 0-10 cm på dele af Agerhønevej, Vagtelvej og Fasanvej. Omkring 25 parceller i området vil opleve 0-10 vand på grunden. På fællesarealerne og tre steder på vejene vil der stå cm regn. Ved et 10-års hændelse er scenariet overvejende det samme. Ved en 100-års hændelse berøres over 50 huse af en vandmængde på 0-10 cm. Ca. 4 huse oplever, at der vil stå cm vand. På en større del af vejene vil der stå cm vand. Ingen planer om ering, da området er separateret. Syd for området findes to regnvandsbassiner samt Byens Mose. Byens Mose og evt. regnvandsbassinerne vil muligvis kunne modtage regnvand fra området. Dette vil samtidig kunne revitalisere Byens Mose, som er et ofte tørlagt vandløb på dets øvre strækning, jf. beskrivelse i Boks 4 fra side 22 i Klimatilpasningsplanen. Ligeledes kan der tænkes i regnvandsbassiner i det rekreative område vest for området og nord for Byens Mose. Hvis forbindelsen mellem de to rekreative områder styrkes, styrkes ligeledes den rekreative, grønne strukturplan, som er planlagt for Kalundborg by. I de grønne områder skal der derforuden tænkes i at anlægge gang-, cykel- og ridestier, samt indpasses rekreative anlæg, der naturligt kan indgå i et område med hovedpræg af park. Der bør etableres en gennemgående sti fra Røsnæsvej til Nyrupvej. Eksisterende og nye stier kan eventuelt fungerer som regnvandskanaler, der leder vandet til Byens Mose eller bassiner. A) Kalundborg Kommune kan i samarbejde med Kalundborg Forsyning og i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen beslutte at udarbejde en klimatilpasningsløsning i form af nye regnvandsbassiner eller afledning af regnvand til åbne vandløb. Der bør tænkes i multifunktionelle løsninger, som håndterer regnvand og forbedrer byrummet. Løsningen bør styrke og spille sammen med "Grøn Plan Kalundborg". A) Det skal undersøges nærmere, hvordan det er muligt at revitalisere Byens Mose, og om der er konsekvenser ved at lede vand til Byens Mose. Evt. takstfinansieret gennem forsyning, hvis det er muligt at realisere et projekt i henhold til medfinansieringsbekendtgøre lsen. I oversvømmelsesrisikoområder tæt ved Byens Mose er der et stort potentiale for at skabe et alternativt klimatilpasningsprojekt i henhold medfinansieringsbekendtgøre lsen, da løsningen virker umiddelbart ligetil samtidig med, at den vil skabe merværdi for området. (Jævnfør desuden beskrivelse af området fra side 22 i Klimatilpasningsplanen.) 2.22 CA, CB, CC, CD, CE, CF, CG, CH og CI. (Samt DB og DA, hhv. Rørmosevej og Lyngparken, som er ved at blive seperateret.) Separat. Engvejskvarteret, Rørmosevej og Lyngparken: Boligområde sydøst for Kalundborg midtby (Kommuneplanram me K05.B04). Mod nord afgrænses området af Kærby Å, som er et beskyttet vandløb. Området indeholder vejene Engvej, Vangevej, Hedevej, Toftevej, Agervej, Steppevej, Marskvej, Rylevej, Lærkevej, Hjejlevej, Staunsbjergvej, Maglebjergvej, Smedevej, Slagelsevej og Lyngparken. Boligområde, som ligger på et lavereliggende "plateau" i forhold det omgivende landskab. Kærby Å. Ved en 5 års hændelse står der mellem cm vand på Vangevej, Toftevej, Hedevej, Maglebjergvej, Hjejlevej, Lærkevej, Rylevej. Omkring 20 parceller vil opleve, at der står mellem cm vand. Områdets nordlige del kan ligeledes risikere at blive oversvømmet ved en havvandsstigning på 1,7 m, da havvand vil presse sig op i Kærby Å, som vil gå over sine bredder. Højvandsslusen kan ikke altid afhjælpe dette problem. Ved en 10-års hændelse er scenariet overvejende uændret. Ved en 100-års hændelse vil der stå mellem cm vand på førnævnte veje samt på Smedevej, Steppevej, Marskvej og Lyngparken. Omkring 30 parceller vil opleve, at der står cm vand. På ca. 1/6 del af risikoområdets areal vil der stå 0-10 cm vand. Der er ingen planer. Mod syd-sydvest og øst er der et lavere (ca. kote 1), ubebygget terræn (marker) hvortil regnvandet evt. kan afledes, hvis ejer af området vil og kan indgå aftale derom. Vandet kan evt. ledes til Sildebækrenden, som er syd for området. A) Formidling af klimatilpasningsplan til borgere. B) Hvis regn- og overfladevandet med fordel kan ledes til mark eller Sildebæksrenden, kan der udarbejdes en teknisk løsning. I den forbindelse skal det undersøges nærmere, hvilke konsekvenser der evt. kan være for miljøet Delvist LH (separat), LG (separat) og LK (fælles). Fælles og separat. Esbern Snaresvej langs Munkesø Stadion og idrætsplads Primær, kommunal lokalvej. Strategisk vigtig infrastruktur. Primær lokalvej. Ved en 5-års hændelse står der mere Ved en 100-års hændelse vil der stå 10 cm end 10 cm (10-50 cm) vand på Esbern vand på det meste af vejen. Enkelte steder Snaresvej ved Gl Røsnæsvej. Ved en 10- vil der stå cm vand. års hændelser er scenariet stort set det samme. Ingen planer om ering. Vandet på vejen kunne evt. afledes til A) Det reelle problem for oversvømmelser vandløbet (beskyttet vandløb) og mosen af vejen skal undersøges. Hvis der er et (beskyttet natur), som er hhv. nord og syd reelt problem, skal det skal sikres, at kørsel for det område, hvor der står mest vand ind/ud af byen ad de større veje er mulig. på vejen. Der kunne etableres A) Hvis vandet på vejene ledes til vandløbet regnsvandskanaler og/eller -bassiner, evt. eller mosen skal det undersøges nærmere, på sportspladsen ved Munkesø Stadion, jf. hvilke miljø- og naturmæssige beskrivelse i Boks 4 fra side 22 i konsekvenser der er derved, og om det er klimatilpasningsplanen. en mulig løsning.

13 Kalundborg 2.24 KC, FB, FI, FL, FM, FN, FP (separateret) og KB, KG, FC (fælleseret) Fælles og separat Erhvervområde beliggende ved havnen. Området er indeholdt i kommuneplanramm e K06.E08 og K06.E01. Miljøklasse 4-7 virksomheder. Primær lokalvej. Ved en 5-års hændelse opleves der cm vand på store dele af området. Især Sydhavnen belastes af oversvømmelser på mere en 10 cm vand. Derforuden belastes Østhavnen af oversvømmelser på mere end 10 cm vand. Ved en 10-års hændelse er scenariet stort set det samme. Ved en 100-års hændelse oversvømmes et stort antal bygninger og arealer med cm vand. Derforuden vil der stå cm vand på Sydhavnsvej, som er en primær lokalvej ind og ud af byen. Ingen planer om ering. Da en stor del af området er separateret, kan det rene vand ledes ud i havnen. A) Det reelle problem for oversvømmelser af Sydhavnsvejen skal undersøges. Hvis der er et reelt problem, skal det skal sikres, at kørsel ind/ud af byen er mulig. A) Det skal undersøges nærmere, hvilke konsekvenser der er ved at lede vandet ud i havnen, og om det er en mulig løsning. A) Formidling af klimatilpasningsplan til virksomheder.

14 Plan, Byg og Miljø Holbækvej 141B 4400 Kalundborg

Forslag til klimatilpasningsplan

Forslag til klimatilpasningsplan TEKNIK OG MILJØ Forslag til klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Klimatilpasningsplan. Bilag 1: Indsatsbeskrivelser

TEKNIK OG MILJØ. Klimatilpasningsplan. Bilag 1: Indsatsbeskrivelser TEKNIK OG MILJØ Klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

PLAN, BY OG MILJØ. Klimatilpasningsplan

PLAN, BY OG MILJØ. Klimatilpasningsplan PLAN, BY OG MILJØ Klimatilpasningsplan Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2013 med tilføjelse af "Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By" 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Notatark Sagsnr. 01.02.05-P19-4-16 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 17.3.2016 Indstillingsnotat Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Beslutningstema Udvalget for

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser.

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser. Bilag kort beskrivelse af klimatilpasningsprojekterne Klimatilpasningsprojekt Byparken/Legeparken: Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for. Projektet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S Klimatilpasning i Hundested Bilag Status for Klimatilpasningsplan 2013-2025 (per 1. marts 2018) Status I gangsætning Navn Udfordring Initiativtager H1 I gang 2014-2017 Hundested vestlige del Kloak (Kattegat

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Vandets vej gennem Hvalsø

Vandets vej gennem Hvalsø Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn [email protected] 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen. FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Baggrundsmateriale til Borgertopmøde om klimatilpasning

Baggrundsmateriale til Borgertopmøde om klimatilpasning Baggrundsmateriale til Borgertopmøde om klimatilpasning Lørdag den 5. marts 2011 kl. 9.30 16.00 I Kalundborg Hallerne Kære borger i Kalundborg Kommune, tak fordi du vil deltage i borgertopmødet om klimatilpasning.

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

OPLÆG TIL BOLIGUDBYGNING A VED DELTAKVARTERET

OPLÆG TIL BOLIGUDBYGNING A VED DELTAKVARTERET OPLÆG TIL BOLIGUDBYGNING A VED DELTAKVARTERET BAGGRUND Frederikssund Kommune ønsker at udvikle Vinge og sætter nu endnu en attraktiv grund til salg. Grunden ligger centralt i Vinge ca. 500 m fra den kommende

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Tillæg til Planstrategi Nordfyn

Tillæg til Planstrategi Nordfyn Tillæg til Planstrategi 2015 Nordfyn Juli 2017 1 2 Bårdesø Indhold Indledning 5 En samlet turismestrategi 7 Strandgyden, Skåstrup 8 Det nye område Strandgyden 9 Nordstrandsvej, Tørresø 10 Det nye område

Læs mere

Boligområde der føres tilbage til landzone

Boligområde der føres tilbage til landzone Boligområde der føres tilbage til landzone Plannummer 14.B01 Boligområde Ved åben lav bebyggelse gælder, når ikke andet er angivet, følgende: Grunde skal have et grundareal på min. 700 m². Den bebyggelige

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere