Levevilkår. Boligforhold. Sundhed. Offentligt forsørgede. Sociale ydelser. Kriminalitet

Transkript

1 Boligforhold Sundhed Offentligt forsørgede Sociale ydelser Kriminalitet

2 Boligforhold Flest enfamiliehuse 1. januar 2014 var der boliger i Danmark, hvoraf var beboede. 44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger, mens de resterende boliger findes i andre typer af bygninger. 50 pct. af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, mens 49 pct. er udlejningsboliger. Færre unge bor i en ejerbolig Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 59 pct. af alle personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden Andelen af de årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 40 pct. i samme periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i ejerbolig, steget fra 47 pct. til 59 pct. Figur 1 Andelen af personer på 20 år +, der bor i ejerbolig Pct år år år år år 70 år + Mere plads til den enkelte Det gennemsnitlige antal kvadratmeter pr. beboer udgjorde 52,0 m² i Der er dog forskelle på, hvor mange kvadratmeter en beboer har til rådighed i ejer- og lejeboliger. I 2014 drejede det sig om hhv. 56,3 og 46,1 m². Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og den gennemsnitlige boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 111,7 m². De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget fra 34 til 63 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 53 til 11 pct. Fjernvarme opvarmer 89 pct. af etageboliger og 40 pct. af enfamiliehusene. Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980 erne, findes nu i 16 pct. af boligerne. 58 Statistisk Årbog 2015

3 Figur 2 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation Pct. Andet og uoplyst El Naturgas Oliefyr Fjernvarme Anm.: 1. januar. bol11,bol102 Ni ud af ti boliger opført efter 1900 Ni ud af ti af Danmarks 2,8 millioner boliger er opført efter pct. af enfamiliehusene, 18 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 8 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse er opført efter år Figur 3 Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar Pct Før Statistisk Årbog

4 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten af 1990 erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden 2003/2004 er middellevetiden steget med 3,3 år for mænd og 2,8 år for kvinder. Danmark er dog stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste middellevetid. I 2013/2014 var den 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder, og stigningen var 0,5 år for mænd og 0,8 år for kvinder i forhold til 2012/2013. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danskernes livsstil Andelen af befolkningen over 15 år, der ryger dagligt, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til at udgøre omkring en sjettedel i Der har i perioden indtil 2011 været en større del af rygere blandt mændene end kvinderne, men forskellen er indsnævret væsentligt. I 2014 var andelen af daglige rygere blandt mænd og kvinder begge på 17 pct. Figur 4 Danskernes livsstil Pct. Rygning Pct. Alkohol Mænd Kvinder Pct. Ingen motion 50 Pct. Fedtindtag Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen (udført af TNS Gallup), Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og (Alkohol og Ingen motion) 60 Statistisk Årbog 2015

5 Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 2013 var der 10,3 pct. af mændene og 6,8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne højrisikogrænse. I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2013 ligger på pct. Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I var disse andele reduceret til 38 og 37 pct. I Sundhedsprofil 2013 angives andelen af mænd hhv. kvinder med usundt kostmønster som 18,6 hhv. 9,5 pct. Forbruget af sundhedsydelser Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp mv. (sygesikring) findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Sygehuskapacitet Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I første halvår 2013 var der normerede sengepladser på sygehusene. Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Belægningsprocenten på alle sygehuse var 92 pct. i første halvår af 2013, mens den i 2010 var 90 pct. I 2013 var der 1,34 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse og indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 2013 var antallet af ambulante behandlinger 8,4 mio., hvor de 7,6 mio. fandt sted på almindelige sygehuse. Hver niende indlægges mindst en gang om året I 2013 var personer eller 11,5 pct. af befolkningen indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige 4,9 pct. og stiger herefter med alderen, så mere end en tredjedel af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i gennemsnit indlagt 3,0 dage, og personer fra 75 år og derover er indlagt mere end ti dage i Der er en tendens til, at mænd i gennemsnit er indlagt flere sengedage end kvinder. Patienterne på almindelige sygehuse var indlagt i 4,0 mio. dage i 2013, når der ses bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige antal sengedage for disse personer var 6,3 dage. Samme person kan have haft flere indlæggelser. De hyppigste indlæggelsesårsager Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og traumer mv. (fx knoglebrud). Statistisk Årbog

6 Årligt indlægges som følge af sygdomme i kredsløbsorganer, hvoraf fordelingen er mænd og kvinder. I alt indlægges som følge af traumer mv. (fx knoglebrud), hvor fordelingen på køn er mere ligelig. Der er store aldersforskelle i diagnosemønstret. Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger 36 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger en tredjedel over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har børn, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er kontanthjælpsmodtagere, et sygehusforbrug, der ligger en tredjedel over gennemsnittet for alle børn. Drenge og piger, der bor i familier, hvor den socioøkonomiske status er lønmodtager på højeste niveau, har omvendt et sygehusforbrug på 12 pct. hhv. 14 pct. under gennemsnittet. Figur 5 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status Indeks, alle drenge hhv. piger = 100 Drenge Piger Lønm. højesteniveau Lønm. grundniveau Arbejdsløse Uddannelsessøgende Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Børn fra 0-17 år pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2013 Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 93 pct. af befolkningen sig af i 2013, og hver person havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,2 gange. Flere kvinder end mænd modtog lægehjælp, hhv. 2,7 mio. og 2,5 mio. 4,9 mio. havde kontakt med en praktiserende læge, og 2,4 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en eller flere gange. Øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af hhv. 0,6 mio. og 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer. 62 Statistisk Årbog 2015

7 Figur 6 Medicinudgifter Mia. kr Tabel 78 Kilde: Statens Serum Institut Udgifter til medicin på højt niveau 48 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt receptpligtig medicin, og 68 pct. har anvendt såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode i Der er tale om en betydelig stigning siden 2000, hvor 35 pct. havde brugt receptpligtig medicin og 54 pct. havde brugt receptpligtig og/eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin. Udgifter til medicinforbruget i den primære sundhedssektor er steget støt indtil 2008, mens der siden 2011 har været et fald. Fra 2012 til 2013 var faldet på 5,7 pct. Mængdeforbruget målt i DDD (defineret døgndosis) pr indbyggere pr. døgn faldt en anelse fra 2012 til 2013 med 0,1 pct. Fra 2003 til 2013 steg medicinforbruget i løbende priser med 4,5 pct. fra 11,3 til 11,8 mia. kr. I 2013 udgjorde forbruget af nervemedicin 3,4 mia. kr. og af åndedrætsmedicin og hjerte- og kredsløbsmedicin hhv. 1,8 og 1,1 mia. Brystkræft og prostatakræft de hyppigste kræftformer I 2013 blev der registreret nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 2013 var der ca , der levede med en kræftsygdom, hvilket er en stigning på 3,7 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og prostatakræft den hyppigste blandt mændene. Figur 7 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd Pr indbyggere Prostatakræft Lungekræft Urinveje Tyktarms- og endetarmskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Statens Serum Institut Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980 erne I løbet af de sidste 25 år er det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde pr. år steget med ca. 62 pct. for mænd og 47 pct. for kvinder. Imidlertid er stigningen i de gennemsnitlige aldersstandardiserede incidensrater, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget 26 pct. Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende var det derimod lungekræft. De sidste par år er der sket en opbremsning i antallet af nye kræfttilfælde. Statistisk Årbog

8 Figur 8 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder Pr indbyggere Brystkræft Lungekræft 60 Kræft i livmoder og æggestok 40 Livmoderhalskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Statens Serum Institut Antallet af AIDS-patienter ligger på et meget lavt niveau I perioden blev der i alt diagnosticeret personer med aids. Af disse var døde pr. 31. december Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været faldende. I 2014 blev der diagnosticeret 32 personer. Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august Frem til udgangen af 2014 blev der i alt anmeldt hiv-positive personer. I 2014 blev 190 personer anmeldt hiv-positive, hvilket er et fald på 7,5 pct. i forhold til Fald i forekomsten af klamydiatilfælde Forekomsten af klamydia i 2014 er omkring tilfælde, som er et fald på 3,5 pct. i forhold til året før. Kvinderne har tidligere tegnet sig for hovedparten af tilfældene, men i 2014 udgjorde kvinders tilfælde 49 pct. Figur 9 Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde) Laboratoriepåvist klamydia 50 Aids-patienter Kvinder Mænd Mænd Kvinder Tabel Kilde: Statens Serum Institut Hiv-positive Mænd Kvinder Statistisk Årbog 2015

9 Offentligt forsørgede Figur 10 Fuldtidsmodtagere, fordelt efter ydelsestype Nettoledige Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge mv. Tilbagetrækning Øvrige ydelsesmodtagere SU-modtagere Offentligt forsørgede, årige Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år, giver nu et samlet overblik over SU-modtagere, nettoledige, deltagere i vejledning og opkvalificering, støttet beskæftigelse, modtagere af barselsdagpenge, personer på førtidspension og efterløn samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser. Opgørelsen over offentligt forsørgede for 2014 var ikke klar ved udgivelsestidspunktet, hvorved at tallene for 2013 er brugt i denne publicering. I forhold til de tidligere årbøger er SUmodtagerne inkluderet i dette års OF-opgørelse. Med denne udvidelse var der (omregnet til fuldtidsmodtagere) offentligt forsørgede i 2013, eller flere end i Det er i høj grad antallet af SUmodtagere der er skyld i at det samlede antal personer på offentlig forsørgelse har været stigende de seneste år. Hvis man (som tidligere) fraregner SU-modtagerne får man at der i 2013 var færre på offentlig forsørgelse end i I 2013 udgjorde personer i gruppen tilbagetrækning, dvs. førtidspensionister, efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere, den største andel af de offentligt forsørgede med en andel på 30 pct. 27 pct. var SU-modtagere, 11 pct. var nettoledige, 8 pct. var i støttet beskæftigelse, 5 pct. var på barselsdagpenge mv. og 4 pct. var i vejledning og opkvalificering. De 16 pct. øvrige ydelsesmodtagere består typisk af personer på sygedagpenge og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere. Figur 11 Støttet beskæftigede med løn, fordelt efter sektor Antal Offentlig forvaltning og service Virksomheder og organisationer Fortsat flest støttet beskæftigede i landets virksomheder og organisationer I 2013 var 55 pct. af dem der var i støttet beskæftigelse med løn (dvs. ansatte i løntilskudsjob, fleksjob eller skånejob), ansat i virksomheder og organisationer. Siden 2008 har over halvdelen af personerne i støttet beskæftigede med løn, været ansat i virksomheder og organisationer. Størst var andelen i 2008 med 56 pct. ansat i virksomheder og organisationer. Denne andel faldt til 52 pct. i 2010, hvorefter den er steget til de 55 pct. i 2013, hvilket er ensbetydende med at 45 pct. af dem der var i støttet beskæftigelse med løn, var ansat i offentlig forvaltning og service. Statistisk Årbog

10 Figur 12 Fuldtidspersoner på efterløn Tusinde 65 år år Færre og færre efterlønsmodtagere Det samlede antal efterlønsmodtagere steg i perioden fra 1996 til udgangen af 2003, hvorved antallet af efterlønsmodtagere nåede sit hidtil højeste niveau i 4. kvartal 2003 med efterlønsmodtagere på fuld tid. Fra 2004 til 2006 var der et fald på op mod i antallet af efterlønsmodtagere. En væsentlig årsag til dette fald var nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli Fra 2006 til 2008 lå antallet af efterlønsmodtagere nogenlunde stabilt i underkanten af de personer. Fra og med 2008 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt til et niveau på lige under fuldtidspersoner ved udgangen af Set i forhold til befolkningen i efterlønsalderen (60-64 år) er andelen af efterlønsmodtagere i perioden fra 2009 til 2013 faldet for samtlige aldersgrupper. Figur 13 Andel af befolkningen på efterløn, fordelt efter alder 55 Pct år 63 år 62 år 61 år 60 år Anm.: Andelene er beregnet som antal personer (omregnet til fuld tid) på efterløn i forhold til befolkningstallet medio året (i de enkelte aldersgrupper). Forældre til børn født i 2012 holdt barselsorlov i 257 dage Danmarks Statistik har skiftet metode for opgørelse af barselsorlov, hvilket har betydet et fald i antal dage på barsel efter barnets fødsel for forældre til børn født i I gennemsnit holdt forældrene 257 dage. Det tal er inklusive de ca forældrepar, der ikke fik barselsdagpenge, idet det kun er erhvervsaktive, som kan holde barselsorlov med dagpenge. Forældre, hvor begge holdt barselsorlov, delte orloven således, at moderen holdt 293 dage og faderen 36. For forældre, hvor kun den ene holdt barsel på dagpenge, holdt moderen 311 dage og faderen Statistisk Årbog 2015

11 Figur 14 Barselsorlov for forældre til børn født i Dage Mors orlov Fars orlov Kun mor har orlov: forældrepar Kun far har orlov: forældrepar Begge har orlov: forældrepar Uden orlov: forældrepar Alle: forældrepar Tabel 96 Under en kvart million førtidspensionister Blandt de indkomsterstattende ydelser, som den sociale lovgivning åbner mulighed for, er førtidspension. Der er i januar førtidspensionister. Heraf er mellem 18 og 39 år, mellem 40 og 49 år, mellem 50 og 59 år og mellem 60 og 64 år kvinder og mænd fik førtidspension i januar fik folkepension i januar 2015 heraf var kvinder og mænd. Figur 15 Førtidspensionister. Januar Antal Kvinder Mænd og pen11 Statistisk Årbog

12 Sociale ydelser Sociale udgifter på 604 milliarder kr. i 2013 De samlede udgifter til sociale ydelser var 604 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 32 pct. i Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifterne til alderdom er fra 2012 til 2013 steget med 9,5 pct. En stor del af stigningen til udgifterne til alderdom skyldes ekstraordinære forhold, idet de fremskudte betalinger af kapitalpensionsafgifter i forbindelse med omlæggelser af kapitalpensioner til den nye aldersopsparing registreres som pensionsudbetalinger. Det skyldes, at sociale udgifter opgøres inklusiv eventuelle skattebetalinger af ydelserne. Udgifter til arbejdsløshed og beskæftigelse samt til kontanthjælp og andre sociale ydelser er steget i årene siden Udgifterne til arbejdsløshed og beskæftigelse er dog faldet med 5,2 pct. fra 2012 til Udgifterne til alle øvrige formål er også steget i årene fra 2008, men ikke i samme omfang. De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordninger. Udgifterne er opgjort ekskl. administration. Figur 16 Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål Alderdom, 262 mia. kr. Sygdom og sundhed, 123 mia. kr. Familier, 71 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse, 35 mia. kr. Invaliditet og revalidering, 78 mia. kr. Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 22 mia. kr. Boligstøtte, 13 mia. kr. Finansiering af de sociale udgifter Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 76 pct. i 2013, heraf 47 pct. for staten (inkl. sygehuse mv.) og 29 pct. for kommunerne. Arbejdsgiverne bidrog med 11 pct., mens de sikrede betalte 8 pct. og endelig blev 5 pct. finansieret af formueindkomst. Danmark i toppen i EU Med en andel på 34,6 pct. i 2012 er Danmark placeret i toppen blandt de 28 EUlande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Frankrig og Nederlandene ligger nummer to og tre. Ligesom tidligere ligger Rumænien, Estland og Letland i bunden af skalaen med en andel på pct. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark. Internationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de sociale udgifter. Der arbejdes for tiden med at forbedre mulighederne for at sammenligne EU-landenes udgifter på det sociale område. 68 Statistisk Årbog 2015

13 Figur 17 Sociale udgifter som andel af BNP i EU og EØS Pct. Danmark Frankrig Nederlandene Irland Grækenland Finland Belgien Sverige Italien Østrig Tyskland Storbritannien Schweiz Portugal Spanien Slovenien Island Norge Luxembourg Cypern Ungarn Kroatien Tjekkiet Malta Slovakiet Polen Bulgarien Litauen Rumænien Estland Letland Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. Kilde: Eurostat/ESSPROS Mere børnepasning Stadig flere børn bliver passet ude i dagpleje, dagtilbud, fritidshjem og skolefritidsordninger. I alt passes børn ude, heraf i skolefritidsordninger og i fritidshjem. I 1985 blev børn passet ude. Dengang fandtes ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens børn var indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af passede børn således steget fra til og for børn under skolealderen fra i 1985 til i Figur 18 Børnepasning Pct år 3-5 år 6-9 år år Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i 1985 til 62,4 pct. i 2014, dvs. forholdsvist mere end fordoblet. Størst dækningsgrad er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3-5 år, hvor 97 pct. passes ude. Blandt de 0-2 årige er andelen 66,2 pct., idet kun omkring 18 pct. af de 0-årige passes ude. Heraf blev 45 pct. passet i dagpleje. Forklaringen på den lavere dækningsgrad for de 0-årige er, at forældrene selv passer barnet under barselsorloven. Statistisk Årbog

14 For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden 81,6 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen af skolefritidsordninger. Især for de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i alt børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med børn og børnehaver med børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er Med den store dækningsgrad er børnepasningen en central del af det danske velfærdssystem. Personaleforbruget til pasning af børn og unge var årsværk i I 1985 udgjorde det årsværk, og der er dermed på 25 år sket en stigning på 57 pct. Personalet i pasningsordninger for skolebørn er steget med næsten 120 pct., mens der er næsten 50 pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje. Figur 19 Ansatte i den sociale sektor Tusinde årsværk Ældreomsorg mv Der er databrud i tallene mellem 2005 og Tusinde årsværk Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber Daginstitutioner og dagpleje res2, res2n, res10 og res10x Mere hjemmehjælp Ud af i alt personer på 80 år og derover i 2013 modtog varig hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/plejehjemsbolig. Af de var mænd og kvinder. Andelen, der får varig hjælp, er stærkt stigende med alderen, nemlig 31 pct. blandt de årige, 55 pct. blandt de årige og 91 pct. af alle i alderen 90 år og derover. Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt stigende med alderen personer på 75 år og derover modtog forebyggende hjemmebesøg i 2013 og det svarer til 24 pct. af denne aldersklasse. Inden for ældreomsorg mv. er personaleforbruget stigende og det hænger i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kommunernes personaleforbrug steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede er overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Personaleforbrug i omsorg og pleje udgør årsværk i I nyere tid er der bl.a. oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- og ledsageordninger mv. Flere pleje- og ældreboliger Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af den kommunale boligforsyning med pleje- og ældreboliger som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. 70 Statistisk Årbog 2015

15 Der findes i dag plejeboliger, plejehjemsboliger og beskyttede boliger samt almene ældreboliger. I alt er der i pleje- og ældreboliger til ældre. Dertil kommer plejeboliger til handicappede. Derimod var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) plejehjemsboliger, beskyttede boliger og ældreboliger, dvs. i alt pleje- og ældreboliger. Andelen af befolkningen, der bor i ældre- og plejeboliger, er stærkt stigende med alderen. Således bor fx 5 pct. af de årige, 11 pct. af de årige og 21 pct. af de årige i disse boliger, mens dette er tilfældet for 40 pct. af den del af befolkningen, der er 90 år og derover. I plejeboliger og plejehjemsboliger er der som udgangspunkt døgnvagt, servicearealer og linnedservice mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to ud af tre beskyttede boliger. Almene ældreboliger regnes som eget hjem, og beboerne får hjemmehjælp mv. i samme omfang som beboere i lejligheder, parcelhuse og rækkehuse. Beboere i almene ældreboliger er omfattet af fritvalgsordningen for hjemmehjælp. Ordningen blev etableret i Supplerende tilskudsordninger Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at husstande samlet modtog 305 mio. kr. i boligsikring i december 2014, mens pensionisthusstande i alt modtog 808 mio. kr. i boligydelse. Derudover husstande boligsikring til førtidspensionister og det udbetalte beløb var 74 mio. kr familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik familier, hvor der er en enlig forsørger, yderligere udbetalt ordinært børnetilskud i 4. kvartal familier fik udbetalt ungeydelse, der er indført pr. juli Bistand til børn og unge Ved udgangen af 2013 fik børn og unge en eller flere former for støtte. Støtten omfatter anbringelser uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger børn og unge fik mindst én form for forebyggende foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet udgjorde Omkring 41 pct. af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for børn og unge, der bor hjemme. Andelen, der har fast kontaktperson, er 54 pct. Kriminalitet Figur 20 Straffelovsanmeldelser Tusinde Kriminalitet og retspleje Statistikområdet kriminalitet omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, samt ofre for visse personfarlige forbrydelser. Kriminalstatistikken omfatter kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. Antallet af anmeldelser faldet de seneste år Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca til knapt Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006, hvor der blev anmeldt overtrædelser af straffeloven. I årene herefter steg antallet af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio. anmeldelser. Siden er der igen sket fald og antallet i 2014 lå på ca anmeldelser. I 1950 svare- Statistisk Årbog

16 de anmeldelsestallet til anmeldelser pr indbyggere (over 15 år) mod i 1994 og senest i Figur 21 Straffelovsanmeldelser fordelt efter kategori Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, hvor erstatningsudbetaling kræver en anmeldelse til politiet. De mange indbrud og tyverier skal nok også ses i relation til den stigende velstand i samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994 foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler. Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre straffelovsforbr. Figur 22 Anmeldte ejendomsforbrydelser Tusinde Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i banker, forretninger, private hjem og fritidshuse. Men også taske- og lommetyverier og tyverier af nummerplader og af cykler er steget de sidste par år. Faldet fra 2009 til 2014 dækker især over færre indbrud, færre cykel- og biltyverier og færre tilfælde af hærværk. Ejendoms- og berigelsesforbrydelser Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør pct. af det årlige anmeldelsestal. I 2014 blev der anmeldt ejendomsforbrydelser, hvilket er lavere i forhold til første halvdel af 1990 erne, hvor der årligt blev anmeldt over ejendomsforbrydelser. I 2014 var der indbrud og tyverier herunder indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt tyverier af biler og tyverier af cykler. Voldsforbrydelser Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra anmeldelser i 1950 til i I årene herefter faldt antallet af voldsanmeldelser og ligger i 2014 på anmeldelser. 55 pct. af de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (20 pct.) og trusler (19 pct.). Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt anmeldelser i Simpel vold er mest udbredt (84 pct.) og er steget 16 pct. siden 1990, men har været faldende siden Drab eller forsøg på drab lå i 2014 på 207 anmeldelser og i 1990 på 234. I 2014 var der i alt 59 fuldbyrdede drab. Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab samlet ligget mellem Statistisk Årbog 2015

17 Figur 23 Anmeldte volds- og seksualforbrydelser Tusinde Voldsforbrydelser 2 Seksualforbrydelser Seksualforbrydelser Seksualforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og har siden ligget fast på anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. Antallet toppede i 2004 og faldt frem til Fra 2009 til 2010 var der en kraftig stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdighedskrænkelser. I 2014 blev der anmeldt seksualforbrydelser, hvilket er lidt højere end i de tre forudgående år. Over halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (58 pct.), mens voldtægt udgør 14 pct. Regionale forskelle i anmeldelsestallet flest i byer og byområder De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens landkommunerne ligger lavt eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. Sigtelsesprocent varierer med lovovertrædelse I omkring en femtedel af anmeldelserne, vedr. straffelovsovertrædelser, rejses der sigtelse mod en eller flere personer i 2014 gjaldt det for 21 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således blev der gennemsnitligt rejst sigtelse over for 73 pct. af seksualforbrydelserne og for 75 pct. af voldsforbrydelserne i 2014, men kun over for 16 pct. af ejendomsforbrydelserne. Figur 24 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr indbyggere Geodatastyrelsen og folk1 Statistisk Årbog

18 Strafferetlige afgørelser På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2014 truffet strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller frihedsstraf, men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede overtrædelser af færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffelovsovertrædelser ligger mere konstant afgørelser angik i 2014 straffeloven, færdselsloven og særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De i alt afgørelser i 2014 omfattede kriminelle forhold eller sigtelser, der var begået af omtrent forskellige personer. Dvs. flere personer har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. Hovedparten af afgørelserne ender i bøder Af de afgørelser i 2014 var langt de fleste (ca ) bødeafgørelser, hvoraf ca. 60 pct. vedrørte færdselslovsovertrædelser afgørelser var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende afgørelser omfatter tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Lidt over halvdelen (9.500) af frihedsstraffene var i 2014 ubetingede frihedsstraffe. Figur 25 Strafferetlige afgørelser 250 Tusinde Frihedsstraf Bødestraf Afgørelser i alt og straf44 Flest mandlige lovovertrædere Knap 80 pct. af de strafferetlige afgørelser har i de senere år angået mænd og lidt under 20 pct. kvinder. Kvindernes andel er hermed dobbelt så stor som i 1980, hvor 9 pct. af afgørelserne angik kvinder. Kvindernes andel af afgørelserne inden for straffeloven er i samme periode steget fra 15 til 20 pct., især som følge af en større andel blandt dømte for volds- og ejendomsforbrydelser. Indenfor færdselsloven steg kvindernes andel fra 6 til 23 pct. En mindre del af afgørelserne (2-3 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser af færdselsloven eller miljølove). 74 Statistisk Årbog 2015

19 Men de fleste voldsforbrydelser begås af mænd Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i år for mænd og 40 år for kvinder men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger gennemsnitsalderen for voldsforbrydere med omkring 32 år for både mænd og kvinder. 15 pct. af det samlede antal afgørelser vedr. voldsforbrydelser vedrører unge mænd under 20 år i alt vedrører lidt under 90 pct. af voldsafgørelserne mænd. Gennemsnitsalderen for seksualforbrydere er noget højere og var i 2014 på 37 år for mænd og 40 år for kvinder. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for økonomisk kriminalitet. Kvinder og mænd, der havde begået skyldnersvig eller grov skattesvig mv. var i gennemsnit mellem 44 og 48 år i Unge mænd begår oftest ny kriminalitet Halvdelen af de mænd i alderen år, der i 2010 blev løsladt fra en afsoning eller havde fået en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse indenfor 2 år. Gennemsnittet for alle mænd er 34 pct. Figur 26 Tilbagefald til kriminalitet (recidiv), mænd Pct. 1 gang 2-3 gange 4+ gange år år år år år år år 60 år + For kvinderne var mønstret det samme, men med meget mindre forskelle: 19 pct. for de årige og 16 pct. for gennemsnittet af alle kvinder. De unge mænd begår også kriminaliteten hurtigere. For de unge mænd under 30 år var der således 44 pct., der begik en ny kriminalitet indenfor 6 måneder. Den tilsvarende andel for mænd på 50 år og derover var på 32 pct. Andelen, der begik ny kriminalitet, var højest for personer, der blev løsladt fra afsoning. Her var der tale om 64 pct. Til sammenligning var andelen kun på 27 pct. for de personer, der fik en bødeafgørelse i Blandt mændene og kvinderne var der hhv. 47 pct. og 64 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse indenfor to år. Tilsvarende var der 34 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne, der begik tre eller flere lovovertrædelser. Statistisk Årbog

20 Ofre for straffelovsforbrydelser 88 pct. af ofrene for seksualforbrydelserne i 2014 var kvinder, mens stort set alle overgrebene blev begået af mænd. Mere end en tredjedel af voldsofrene var kvinder, og også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for seksualforbrydelser lå på 21 år, og 10 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre: 33 år for mænd og 34 år for kvinder i pct. af voldsofrene var under ti år, og mindre end 1 pct. var over 70 år. Figur 27 Ofre for personfarlig kriminalitet Tusinde Mænd Kvinder Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser 76 Statistisk Årbog 2015

21 Tabel 55 Personer fordelt efter familiens velfærd år år år år år år år år 70 år + I alt Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til? pct. I alt Meget let Let Nogenlunde let Lidt svært Svært eller meget svært Synes familien, at boligudgiften er en byrde? I alt Ikke noget problem Noget af en byrde En tung byrde Nye tal offentliggøres august og ifv5 Tabel 56 Befolkningens boligsituation 1. januar Beboede boliger Beboere Gennemsnitligt antal beboere pr. bolig 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,14 Personer pr. bolig 1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,5 36,3 38,2 2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,0 33,4 33,3 3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,1 12,9 11,8 4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,4 12,0 11,3 5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 Boligart I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Husstande i: Stue-, parcel-, række- og kædehuse 45,0 49,5 57,7 59,2 58,8 58,9 Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 39,6 Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,5 Udlejningsforhold I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 50,1 Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 49,1 Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 0,8 Installationsforhold: Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 94,3 Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 96,9 1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 2 Ny opgørelsesmetode fra Nye tal offentliggøres april 2015 antal pct. bol102 og bol203 Statistisk Årbog

22 Tabel 57 Boliger fordelt efter art, værelser m.m januar Boligens art Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige stuehuse kæde- og boliger boliger boliger dobbelthus Boliger i alt antal boliger Boliger i alt Antal værelser 1 : 1 værelse værelser værelser værelser værelser eller flere Uoplyst Bolig areal: 0-49 m m m m m Uoplyst Opførelsesperiode Før Uoplyst Ejerforhold Privatperson inkl. I/S Alment boligselskab Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Andet / Uoplyst Udlejningsforhold 1 Beboet af ejer Beboet af lejer Uoplyst Installationsforhold 1 Toilet, centralvarme og bad Toilet, centralvarme uden bad Toilet, bad uden centralvarme Toilet uden centralvarme og bad Uden Toilet Uoplyst Beboede boliger. Nye tal offentliggøres april bol102 og bol Statistisk Årbog 2015

23 Tabel 58 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art januar Boliger Husstande (beboede boliger) Personer Gns. antal personer pr. husstand antal I alt ,14 Parcel- og stuehuse ,60 Række-, kæde- og dobbelthuse ,90 Etageboliger ,74 Kollegieboliger ,31 Boliger i døgninstitutioner ,63 Fritidshuse ,69 Øvrige boliger ,33 Nye tal offentliggøres april og bol201 Tabel 59 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation januar Fjernvarme Olie Centralvarme fra eget anlæg med Natur gas Andet el. uoplyst I alt Ovne, elovne og elpaneler Ingen eller uoplyst varmeinstallation I alt antal boliger Beboede boliger i alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Nye tal offentliggøres april Tabel 60 Boliger regionalt fordelt efter boligens art Boligens art Boliger i alt 1. januar Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger antal boliger Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal offentliggøres april Statistisk Årbog

24 Tabel 61 Husstande fordelt efter boligens art januar Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Boligens art Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Beboede boliger i alt Beboet af ejer Heraf Beboet af lejer Husstande i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med enlig mand i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med enlig kvinde i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Husstande med ægtepar i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Øvrige husstande med par i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Andre husstandstyper i alt Heraf med: 0 børn barn børn eller flere børn Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 25 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. Nye tal offentliggøres april Statistisk Årbog 2015

25 Tabel 62 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier Med installationsmangler Uden installationsmangler I alt 1. januar Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet antal udlejede boliger (tusinde) I alt udlejede boliger 33,2 29,9 63,1 473,5 746, ,9 506,7 776, ,0 Boligens art: Enfamilie-, parcel- og stuehuse 0,8 4,8 5,7 11,8 96,0 107,8 12,6 100,9 113,5 Række-, kæde- og dobbelthuse 0,7 2,1 2,9 50,9 198,4 249,2 51,6 200,5 252,1 Etageboliger 29,8 19,8 49,6 396,5 430,4 826,9 426,3 450,2 876,5 Kollegiboliger 1,4 2,4 3,8 12,5 14,4 26,9 13,9 16,8 30,8 Øvrige boliger 0,4 0,8 1,1 1,8 7,2 9,0 2,2 7,9 10,2 Bolig areal: 0-49 m 2 8,0 10,7 18,6 49,3 68,6 117,9 57,3 79,2 136, m 2 22,2 15,9 38,1 343,6 512,9 856,5 365,8 528,8 894, m 2 2,6 2,7 5,3 67,6 130,4 198,0 70,2 133,1 203, m 2 0,2 0,3 0,5 6,2 14,3 20,5 6,4 14,6 21,0 175 m 2 + 0,2 0,3 0,6 6,8 20,2 27,0 7,0 20,6 27,6 Ejerforhold: Privatpersoner inkl. I/S 4,7 14,8 19,5 60,1 172,8 232,8 64,8 187,6 252,3 Almene boligselskaber 2,3 2,9 5,2 198,7 330,3 528,9 201,0 333,2 534,2 A/S, APS og andre selskaber 4,4 7,6 11,9 51,7 116,4 168,0 56,0 124,0 180,0 Private andelsboligforeninger 15,6 0,8 16,4 119,2 66,4 185,6 134,9 67,1 202,0 Offentlig myndighed 2,0 0,9 2,9 10,3 32,8 43,1 12,4 33,6 46,0 Andet eller uoplyst 4,2 3,0 7,2 33,5 27,8 61,4 37,7 30,8 68,5 Opførelsesperiode: Opført før år ,4 5,8 16,2 41,3 50,3 91,6 51,7 56,1 107, ,2 7,7 16,9 46,9 62,9 109,8 56,2 70,5 126, ,2 2,9 8,1 27,1 24,4 51,5 32,3 27,3 59, ,0 3,9 6,8 61,8 43,1 105,0 64,8 47,0 111, ,8 2,8 5,5 37,9 40,2 78,1 40,7 43,0 83, ,2 2,0 3,2 54,8 67,0 121,8 56,0 69,1 125, ,6 1,7 2,2 62,2 92,0 154,2 62,8 93,6 156, ,4 0,6 1,0 56,6 91,7 148,2 56,9 92,3 149, ,3 0,8 1,1 31,2 103,9 135,0 31,4 104,7 136, ,1 0,5 0,6 23,8 75,1 98,9 23,9 75,6 99, ,2 0,2 0,4 7,5 40,4 47,9 7,7 40,6 48, ,1 0,6 0,7 16,3 38,3 54,6 16,3 38,9 55, ,0 0,4 0,4 6,1 17,1 23,2 6,1 17,5 23,6 Nye tal offentliggøres april Statistisk Årbog