FORSLAG TIL TRAFIK OG GRØN PLAN NV JUNI 2003

Transkript

1 FORSLAG TIL TRAFIK OG GRØN PLAN NV JUNI 2003

2

3 Trafik og Grøn Plan NV FORORD

4 FORORD - KØBENHAVNS KOMMUNE Endnu en lokal trafik- og bymiljøplan er udarbejdet - denne gang for kvarterløftområdet i Nord-Vest. Planen er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra lokalområdet, Kvarterløft Nord-Vest og Københavns Kommune. Endnu engang et frugtbart samarbejde, hvor kommunen og borgerne har lært en masse af hinanden. Det er godt både for kommunen, for lokalområdet og for kvarterløftet at have en sammenhængende plan, der viser, hvilke principper der skal lægge til grund for fremtidige aktiviteter i området. En plan som først og fremmest har til formål at koordinere indsatsen på det trafikale og grønne område i kvarteret og sikre, at kommende forandringer i kvarteret hænger sammen og passer ind i en samlet helhed. Der er ikke afsat penge til at føre planen ud i livet.. Trafik og Grøn Plan NV er en langsigtet plan, som vil indgå i kommunens løbende planlægning og prioritering af projekter, f.eks. i trafiksikkerhedsarbejdet eller ved prioritering af midler til cykelstier. Kommunens politikere har til opgave at varetage hele kommunens interesser. Derfor må de forskellige projektønsker i Nord-Vest kæmpe med projektønskerne i resten af byen. Men lokalområdet behøver jo ikke at vente på, at kommunen igangsætter projekter. En meget stor del af vejene i Nord-Vest er private fællesveje, hvor grundejerne selv har ansvaret for vedligeholdelse og istandsættelse. Dannelse af netværk og vejlav er allerede godt i gang i kvarteret, hvilket jeg personligt synes er en rigtig god udvikling. En forskønnelse og udvikling af kvarteret forudsætter nemlig, at de private grundejere gør en stor indsats. Mange af indsatsområderne og principperne i Trafik og Grøn Plan er målrettet de private fællesveje. Planen kan derfor være med til at skubbe private projekter i gang og fungere som støtte og inspiration for private grundejere. Jeg vil gerne takke for den store indsats, som borgerne i kvarterløftområdet har lagt i denne proces. Jeg håber, at der på sigt bliver nogle gode og synlige resultater ud af arbejdet. Søren Pind Bygge- og Teknikborgmester 2 Trafik og Grøn Plan NV

5 FORORD - KVARTERLØFT NORD-VEST Så har Nord-Vest fået en plan for trafikken og en plan for det grønne i et og samme produkt. Med denne Trafik og Grøn Plan NV har vi mulighed for at sætte fokus på de behov, vi har inden for vores kvarter, så vi ikke drukner eller glemmes i det store spil i Københavns Kommune. Vores indtryk er, at de fleste borgere i kvarteret er glade for Nord-Vest. Tilflyttere og folk uden for bydelen har derimod i højere grad en negativ opfattelse af Nord-Vest. Lad os få sat fokus på de positive værdier i kvarteret, og lad os bevare og udvikle dem. Lad os ændre de negative opfattelser, der til en vis grad kan begrundes med manglende kendskab til kvarteret. Vi har smukke, planlagte boligbebyggelser, tegnet til datidens arbejderfamilier af tidens bedste arkitekter. Vi har de stadig mere attraktive og særprægede erhvervsområder, der er blandet med boligbebyggelse. De har mere atmosfære, mangfoldighed og udadvendthed end traditionelle erhvervsområder. Vi har en befolkning, der er blandet både socialt og etnisk, og som alle bidrager til at opretholde et aktivt og særligt kvarter med stor farverigdom. Nord-Vest Kvarteret skal være et kvarter, hvor værdierne bevares og udvikles, og hvor man har lyst til at leve. Derfor skal der sættes fokus på det miljø der omgiver os. Vi er underforsynet med parker, pladser og grønne gaderum. Vi er med andre ord underforsynet med rekreative værdier, som kan give vores kvarter flere herlighedsværdier. Når man ser på Bispebjerg Bydel som helhed, så er der er en del grønne områder, men når vi ser specifikt på vores kvarter, så er der ikke meget grønt at komme efter, og der er langt til de nærmeste grønne områder. Derfor håber vi at kunne friholde eller begrænse byggeri på de få ubebyggede pletter, vi har tilbage i kvarteret til fordel for etablering af parker og mindre grønne pladser. Desuden er der behov for at beplante mange af vores gader, så vi på sigt kan få et rart, smukt og grønt kvarter. Tilsammen vil det give Nord-Vest en klar grøn profil. På trafikområdet gælder det om at sikre god kollektiv trafik i området samt gode forhold for cyklister og fodgængere, således at flere tilskyndes til at benytte andre transportmidler end bilen. Det gælder om at fredeliggøre lokalområderne, og sikre at smutvejstrafikken kører på de overordnede veje, og det gælder om at ordne parkeringen samt om at styrke handelsstrøgene Frederikssundsvej og Frederiksborgvej og om at sikre, at også virksomhedernes transportbehov tilgodeses. Der skal rettes en stor tak til de beboere og andre lokale, der har deltaget i arbejdet. De har lagt et stort stykke frivilligt, indsigtsfuldt og engageret arbejde i denne plan. Også en stor tak til Københavns Kommune for samarbejdet med udarbejdelsen af Trafik og Grøn Plan NV. For både os og kommunen har det været en spændende udfordring. Resultatet af samarbejdet har været positivt. Vi ser at Kommunen i høj grad forstår, at vi har et godt lokalt kendskab, og at det er værd at lytte til vores forslag. Nu håber vi, at vi med denne plan kan sætte yderligere fokus på samarbejdet som vejen frem. Også når planens mange projekter på sigt skal videreudvikles, planlægges og implementeres. Med det engagement der er lagt i Trafik og Grøn Plan NV, både fra deltagere i arbejdsgruppen og fra andre interesserede i kvarteret, så er det tydeligt, at kvarterets borgere er parate til at gøre en indsats for vores fælles bymiljø. Vi er derfor i høj grad klar til at fortsætte samarbejdet med Københavns Kommune i det videre forløb, så vi i fællesskab kan løfte vores kvarter. Med venlig hilsen Torben Groth Formand for Styregruppen for Kvarterløft Nord-Vest Kristian Jensen Næstformand for Styregruppen for Kvarterløft Nord-Vest Trafik og Grøn Plan NV 3

6 4 Trafi k og Grøn Plan NV

7 Trafik og Grøn Plan NV INDHOLDSFORTEGNELSE

8 6 Trafik og Grøn Plan NV

9 INDHOLD FORORD...1 FORORD - KØBENHAVNS KOMMUNE... 2 FORORD - KVARTERLØFT NORD-VEST... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE...5 FORUDSÆTNINGER...9 HVAD ER TRAFIK OG GRØN PLAN NV? NORD-VEST HER OG NU MÅLSÆTNINGER...27 MÅLSÆTNINGER FOR DET GRØNNE INDSATSOMRÅDER...33 PENDLING TRAFIKAFVIKLING PÅ DE OVERORDNEDE VEJE LOKALOMRÅDERNE PRIVATE FÆLLESVEJE PARKERING CYKEL- OG FODGÆNGERTRAFIK GRØNNE GADER OG FORBINDELSER PARKER PAUSEPLADSER, LEGEPLADSER OG GRØNNE GÅRDRUM GADEUDSTYR PROJEKTKATALOG UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER...61 GLUD & MARSTRAND-GRUNDEN RENTEMESTERVEJ FREDERIKSBORGVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ NØRREBRO STATIONS-OMRÅDE OMRÅDET VED HT-GRUNDEN MÅGEVEJ ØRNEVEJ VIBEVEJ PROVSTEVEJ BIRKEDOMMERVEJ ANDRE PROJEKTER PÅ DE OVERORDNEDE VEJE ØKONOMI OG PRIORITERING...99 ØKONOMI OG PRIORITERING DELTAGERE Trafik og Grøn Plan NV 7

10 8 Trafi k og Grøn Plan NV

11 Trafik og Grøn Plan NV FORUDSÆTNINGER

12 HVAD ER TRAFIK OG GRØN PLAN NV? FORARBEJDET Kvarterplan Nord-Vest 2001 Udgangspunktet for Trafi k og Grøn Plan NV er den overordnede målsætning om social og miljømæssig bæredygtighed i Kvarterplanen fra Ifølge den skal kvarterets fysiske miljø indrettes, så det tilgodeser så mange forskellige behov og ønsker som muligt og dermed fastholde en bred sammensætning af beboere, detailhandlere og virksomheder i kvarteret. Det betyder, at alt det, der fremover skal ske i kvarteret, skal forbedre levevilkårene ikke blot for de mennesker, som bor og arbejder i kvarteret nu, men også på en sådan måde, at kvarteret kan fastholde og udbygge værdierne og blive attraktiv for dem, som måtte komme til. Nord-Vest skal ikke blot forbruges, men også bygges op og vedligeholdes. Kvarterplanen indeholder en lang række forslag til initiativer og projekter, som kan udmønte den sociale målsætning. For trafi kken og bymiljøet peger Kvarterplanen på, at det skal ske gennem en generel trafi kal fredeliggørelse, som kan åbne op for etablering af bedre byrum med større rekreative værdier. Alle mennesker - ikke mindst børn, ældre og handicappede - skal kunne færdes sikkert rundt i kvarteret. Nye byrum og grønne træk skal give kvarteret byarkitektoniske og rekreative kvaliteter. Trafi k og Grøn Plan NV er en videreudvikling og konkretisering af Kvarterplanens principper og strategier. Hvad er bæredygtighed? Begrebet bæredygtig udvikling blev defi neret i Brundtlandrapporten "Vor fælles fremtid" i Her defi neres det som "(... )en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Bæredygtig udvikling rummer to begreber: "Behov", især de grundlæggende behov hos verdens fattige, som bør have absolut førsteprioritet, og "tanken om de begrænsninger som teknologiens stade og den samfundsmæssige organisation lægger på miljøets muligheder for at opfylde de nuværende og fremtidige behov". Rapporten fastslog endvidere, at bæredygtig udvikling handler om helhedsorienteret udvikling, baseret på tre hoveddimensioner, der indbyrdes skal afbalanceres: Sociale forhold Miljømæssige forhold Økonomi Defi nitionen er siden hen forkortet, omskrevet og/eller ændret til mange variationer. En ofte gengivet omskrivning er En bæredygtig udvikling er en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at få dækket deres behov. Kvarterløft Nord-Vest i gang med at udarbejde en kortlægning af kvarteret - Økologisk og Bæredygtigt NV - som skal danne grundlag for en videreudvikling og kvalifi cering af Kvarterplanens mange projekter med økologisk og bæredygtig profi l bl.a. i relation til den kommende byfornyelsesindsats. 10 Trafi k og Grøn Plan NV

13 Bispebjerg Kirkegård Bispebjerg Kirkegård Utterslev Torv Frederikssundsvej 3 Bellahøj Campingplads Tomsgårdsvej Møntmestervej Brand st. Hulgårds El. st. Plads Borups Alle Politi Hulgårdsvej Birkedommervej Dortheavej Dortheavej Bispevej Thorasvej Theklavej Peter Ibsens Alle Fr.sundsvejens Skole HT - anlæg Stærevej Vestergårdsvej Kærsangervej Borups Alle Genforeningspladsen 2 4 Uglevej Bogfinkevej Stærevej Provstevej Sneppevej Mågevej Rørsangervej Vibevej Frederiksborgvej Frederikssundsvej Nattergalevej Musvågevej Blåmejsevej Lærkevej Glentevej Glasvej Brofogedvej Tranevej Grøndalsvængets Skole 5 Blytækkervej 1 Rentemestervej Vibevej Hillerødgade Bisiddervej Teknisk Skole Hejrevej 6 Ørnevej Rebslagervej Drejervej Lygten Lyngsies Plads Falkevej Svanevej Glentevej Nordre Fasanvej Fyrbødervej 1 Delområde Evt. ensretning Nørrebro Station Nyt signal Særlig trafi kforanstaltning Lersø Plads/legeplads/parkområde Parken Gade med særlig status Frederiksborgvej/omprofi lering Ny cykelsti Ny stiforbindelse Nørrebro Stationsområde Utterslev Torv Bellahøj Campingplads Frederikssundsvej Tomsgårdsvej Møntmestervej Brand st. Hulgårds El. st. Plads Fr.sundsvejens Skole Politi HT - anlæg Borups Alle Hulgårdsvej Stærevej Vestergårdsvej Kærsangervej Borups Alle Genforeningspladsen Birkedommervej Dortheavej Dortheavej Bispevej Thorasvej Theklavej Peter Ibsens Alle Uglevej Bogfinkevej Provstevej Frederikssundsvej Stærevej Sneppevej Mågevej Rørsangervej Vibevej Nattergalevej Musvågevej Blåmejsevej Lærkevej Glentevej Grøndalsvængets Skole Frederiksborgvej Glasvej Brofogedvej Tranevej Blytækkervej Bisiddervej Rentemestervej Vibevej Hillerødgade Rebslagervej Teknisk Skole Ørnevej Hejrevej Drejervej Svanevej Glentevej Lygten Lyngsies Plads Falkevej Nordre Fasanvej Fyrbødervej Nørrebro Station Delområde Plads/legeplads/parkområde Grønne Lersø gader Parken Nørrebro Stationsområde Fra Kvarterplan NV: Skitse til trafi kplan Frederiksberg Kommune Fra Kvarterplan NV: Skitse til grøn strategi Frederiksberg Kommune Trafi k og Grøn Plan NV 11

14 HVORDAN ER PLANEN BLEVET TIL? Arbejdsgruppe med lokale repræsentanter Trafik og Grøn Plan NV er blevet til i et samarbejde mellem kommunen og beboere samt organisationer i lokalområdet. Således har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra lokalområdet samt en projektbestyrelse med repræsentanter fra Kvarterløft Nord-Vest, Grøn Guide for Bispebjerg og Københavns Kommune. Projektets organisering fremgår af bilaget bagest i planen. Arbejdsgruppens opgave har været i samarbejde med kommunens repræsentanter at præcisere, hvilke problemer og muligheder der er i bydelen, samt at arbejde med konkrete løsningsprincipper. Der har været afholdt to weekendseminarer, en række aftenmøder og to arbejdslørdage. Og desuden har en byvandring i Nord-Vest og en tur rundt i København været til stor inspiration for arbejdet. Vej & Park har arbejdet videre med de udarbejdede forslag, og resultatet er denne plan. Der er enighed om mange af løsningsmodellerne, men på enkelte områder har kommunen og lokalområdet forskellig opfattelse. Disse forhold vil blive afklaret ved en senere projektudvikling og er beskrevet nærmere under konkrete udvalgte projekter bagest i planen. Imellem de to weekendseminarer blev der afholdt et borgermøde samt efterfølgende udstilling i Lygten Station, hvor alle interesserede kunne møde op og komme med kommentarer. Et udkast til planen har været til debat i området. Kommentarer indkommet i ros- og risperioden er i videst mulig omfang indarbejdet i denne plan. Planens indhold Trafik og Grøn Plan NV indeholder i dette afsnit en beskrivelse af Forudsætningerne for planen Kvarterplanen, befolkning, bebyggelse, planlægningen, trafikken og det grønne. Dernæst kommer der et afsnit om planens Målsætninger vedrørende trafikken og det grønne, efterfulgt af de Indsatsområder, som følger op på planens målsætninger. Til sidst indeholder planen et Projektkatalog med forslag til konkrete løsninger og projektideer i en række gader og på udvalgte pladser. Planen er således et detaljeret program for, hvordan trafikken bør reguleres, og bymiljøet forbedres i fremtiden, samtidig med at den anviser konkrete principforslag til projekter, som kan være til inspiration for andre, senere projekter i kvarteret. Arbejdsgruppemøde Arbejdsgruppen på inspirationstur i København: Degnestavnens legeplads 12 Trafik og Grøn Plan NV

15 HVAD KAN PLANEN BRUGES TIL? Planen som grundlag for det videre arbejde Planen udløser ikke i sig selv, at der f.eks. igangsættes vejarbejder, at trafikken reguleres, at der plantes træer, eller at der sker andre fysiske forandringer i kvarteret. Planen har først og fremmest til formål at koordinere indsatsen på de forskellige områder og sikre, at kommende forandringer i kvarteret hænger sammen og passer ind i en fælles helhed. For Københavns Kommune er Trafik og Grøn Plan NV først og fremmest et redskab til at sikre, at der er et fælles udgangspunkt for de aktiviteter, der sættes i værk i kvarterløftområdet. Planen skal sikre, at forskellige indsatser prioriteres og koordineres internt i Vej & Park og Bygge- og Teknikforvaltningen samt med de øvrige forvaltninger. Økonomi Selvom kommunen ikke har afsat midler til gennemførelse af de projekter, planen foreslår, vil det dog være muligt at fremme enkeltprojekter i kvarteret, da de indgår i en sammenhængende planlægning. Eksempelvis kunne nogle af planens projekter indgå i prioriteringen af midler til trafiksikkerhedsarbejde. Endvidere har Kvarterløft Nord-Vest mulighed for at prioritere mellem projekterne med henblik på at gennemføre projekter for de midler, kvarterløftet har til rådighed. Trafik og Grøn Plan NV har ikke nogen formel status, sådan som kommuneplanen og lokalplaner har. Foreslåede ændringer f.eks. i den trafikale eller grønne struktur vil imidlertid komme til at påvirke kommuneplanen, eksempelvis ændringer i den grønne cykelrutes forløb. Ligeledes vil Trafik og Grøn Plan NV være udgangspunkt for udarbejdelse af fremtidige lokalplaner i området. De viste indsatser og konkrete projekter er altså ikke et udtryk for endelige løsninger, som kan udføres umiddelbart, men de er retningsgivende for en eventuel senere detailprojektering og planlægning i kvarteret. For Kvarterløft Nord-Vest er Trafik og Grøn Plan NV et redskab til at iværksætte og prioritere mellem konkrete projekter. For private grundejere kan planen fungere som inspiration og være retningsgivende i forbindelse med, at de vil renovere deres private fællesvej. Derudover er planen et vigtigt dokument, når der skal søges om økonomisk støtte hos andre. Det kan være kommunen, der søger private fonde, eller det kan være grundejere i kvarteret som f.eks. søger kommunens- eller Statens puljer og/eller private fonde. Her vil Trafik og Grøn Plan NV kunne fungere som dokumentation for en samlet planlægning i området, og dermed støtte det eller de enkeltprojekter, der søges på. Trafik og Grøn Plan NV Arbejdsgruppen på inspirationstur i København: Utterslev Torv 13

16 NORD-VEST HER OG NU MANGFOLDIGHED OG FORSKELLIGHED Nord-Vest er et farverigt kvarter med plads til mange slags mennesker. Der er mange unge og mange enlige. Nord-Vest har også plads til mange forskellige etniske grupper, skæve eksistenser, hjemløse og psykisk syge. Kvarteret huser også familier, men det er de unge og de enlige, der er fl est af. Nogle har boet i kvarteret i mange år, andre er lige kommet til. Mange bor kun i en årrække i Nord-Vest TOMSGÅRDSVEJ BIR KEDOMMERVEJ Regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Lokale veje Hverdagsdøgntrafi k 2002 De mange små og relativt billige lejligheder betyder, at kvarteret er tiltrækkende for unge og for enlige, og er på den måde med til at give området friske impulser og evigt nye kræfter. De bliver sjældent i kvarteret. Frafl ytningsfrekvensen er høj - hele 16 procentpoint højere end i kommunen som helhed. Især fl ytter man, når familie skal stiftes, og der kommer børn. Kun 12% af husstandene huser børn i dag. Frafl ytningen skyldes de små lejligheder og områdets få tilbud m.h.t. kultur og idræt, men skyldes også i stor udstrækning mangel på grønne områder og mødesteder. BOLIGER OG ERHVERV GIVER IDENTITET OG SÆRPRÆG Nord-Vest er et frodigt og uhøjtideligt kvarter med en unik blanding af små og store, nye og gamle, tilfældigt opståede bygninger og større planlagte boligbebyggelser. Der er også mange små og store erhvervsvirksomheder, lige fra de ydmyge autoforhandlere til fi lmstudier, grafi ske virksomheder og ISS domicil. Bebyggelsen repræsenterer en bygningshistorie fra 1800-tallet og frem til i dag. Nogle er stilfærdige og prunkløse repræsentanter, andre er tegnet af tidens bedste arkitekter. Det er blandingen af mange forskellige funktioner - erhvervsvirksomheder, butikker, skoler, kirker, institutioner og boliger - side om side, der giver Nord- Vest sin helt egen uhøjtidlige charme og identitet og et mangfoldigt liv hele døgnet. Det betyder også, at kvarteret opleves som et puslespil af selvstændige delområder med hver deres egne kvaliteter og særpræg, lige fra det selvgroede klondykemiljø nord for Frederikssundsvej til ordnede og regelrette bebyggelser syd for HULGÅRDSVEJ BORUPS ALLÉ Eksisterende overordnet vejnet i Nord-Vest FREDERIKSSUNDSVEJ MÅGEVEJ HILLERØDGADE FREDERIKSBORGVEJ Handelsgaderne Frederikssundsvej og Frederiksborgvej er kvarterets hovednerver. De er meget livlige med mange og forskellige forretninger. Skiltningen er af vekslende kvalitet og oftest ikke afstemt med bebyggelsens arkitektur GLASVEJ NORDRE FASANVEJ LYGTEN Trafi k og Grøn Plan NV

17 VEJNETTET I NORD-VEST Vejnettet i kommunen er opdelt i offentlige veje, private fællesveje og interne færdselsarealer. I Nord-Vest er de fl este overordnede veje offentlige og de fl este lokale veje private fællesveje. Det har betydning for, hvordan udgifterne til bl.a. drift og vedligeholdelse skal fordeles, og for om det er muligt at gennemføre vejomlægninger mm. Bagest i planen kan ses et kort over Nord-Vest med vejnavne på. Offentlige veje Private fællesveje Interne færdselsarealer Offentlige veje Nord-Vest er omkranset og gennemskåret af nogle af de mest trafi kerede veje i Københavnsområdet. Sydvest og nordvest for kvarteret forløber hhv Borups Alle og Hulgårdsvej/Tomsgårdsvej. De er vigtige strækninger i det Storkøbenhavnske Regionale vejnet. Størsteparten af biltrafi kken er derfor gennemkørende. Kvarteret gennemskæres herudover af Fordelingsgaderne Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej/Lygten og Frederiksborgvej. Også på disse gader er en stor del af biltrafi kken gennemkørende. Alle regionale veje og fordelingsgader er offentlige veje. Endelig spiller Mågevej/Glasvej og Hillerødgade en vigtig rolle som Bydelsgader. De har til opgave at forbinde det overordnede vejnet med lokalgaderne, og den overvejende del af biltrafi kken har derfor ærinde i Nord-Vest. Birkedommervej og Landsdommervej er også bydelsgader, men har en mindre central betydning for det overordnede vejnet. Nogle af bydelsgaderne samt nogle få lokalgader er offentlige veje. Det overordnede vejnet Det regionale vejnet skal sikre sammenhængen mellem København og det øvrige hovedstadsområde. Fordelingsgaderne sikrer sammenhængen mellem bydelene i København og med de kommuner, der grænser op til Københavns Kommune. De skal kunne afvikle den vigtigste bus-, cykel og biltrafi k i bydelene. Bydelsgaderne forbinder det overordnede vejnet med lokalgaderne. Lokalgaderne giver adgang til de enkelte ejendomme. Offentlige og private fællesveje i Nord-Vest Københavns Kommunes Borgerrepræsentation er vejmyndighed for disse gader, og er således ansvarlig for driften og vedligeholdelsen. Administrationen heraf og de daglige opgaver er delegeret videre til Vej & Park. Trafi k og Grøn Plan NV 15

18 Private fællesveje I Nord-Vest har de fl este lokalgader status af private fællesveje. Det betyder, at grundejerne i fællesskab ejer vejarealet og skal betale for vejens drift og vedligeholdelse (også vintervedligeholdelsen) samt fysiske forandringer som f.eks. trafi kdæmpninger, ny belægning, beplantning osv. Det er derfor grundejerne, der skal tage initiativ til at gøre de private fællesveje i Nord-Vest bedre at færdes og opholde sig på. Grundejerne kan imidlertid ikke gøre, hvad de vil med vejene. Københavns Kommune er nemlig vejmyndighed for de private fællesveje. Af skemaet på næste side fremgår ansvarsfordelingen for de forskellige vejtyper. Drift og vedligeholdelse: Vej & Park fører tilsyn med, om vejene er i god stand. Hvis det viser sig, at en privat fællesvej er i dårlig stand og sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, kan Vej & Park give grundejerne et påbud om at udbedre forholdene inden for en bestemt frist, ofte ca. 4 uger. Hvis tidsfristen overskrides uden, at man har aftalt det, skal Vej & Park lade arbejdet udføre for grundejernes regning. Renovering og trafi ksanering: Måske ønsker grundejerne at plante træer, skifte belægning eller dæmpe trafi kken. Det er kun grundejerne, som kan beslutte og gennemføre en renovering. Det er også grundejerne, der skal betale for omlægningerne, med mindre projektet er iværksat på initiativ af kommunen, f.eks. sikring af skoleveje. Kommunen kan dog kun kræve forandringer på de private fællesveje, hvis de er færdsels- eller sikkerhedsmæssigt begrundet. Ellers skal grundejerne samtykke. Hvis der er tale om en mindre renovering (f.eks. etablering af bump eller plantning af træer) skal mindst 60% af grundejerne tilslutte sig projektets gennemførelse. Hvis der er tale om en mere omfattende renovering, hvor de trafi kale forhold ændres væsentligt (f.eks. ved anlæggelse af plads eller opholds- og legeområde), skal alle direkte berørte grundejere tilslutte sig projektets gennemførelse. På grund af disse særlige regler for private fællesveje er det vigtigt, at grundejerne - f.eks. i forbindelse med en trafi kal fredeliggørelse - er aktive, hvis de ønsker forholdene ændret. Dette gælder 1) formulering af vejens ønsker, 2) den kreative fase med udarbejdelse af et projekt, 3) godkendelse i Kommunen og 4) beslutning om betaling og etablering. Kvarterløftsekretariatet vil udarbejde en slags kogebog for de private grundejere, som ønsker at vide mere om, hvilke regler der gælder for private fællesveje, og hvordan f.eks. en privat trafi ksanering kan gennemføres. Vej & Parks pjecer vedrørende hhv. vedligeholdelse og renovering af private fællesveje Svanevej er en privat fællesvej. Grundejerne er ved at organisere et vejlav. 16 Trafi k og Grøn Plan NV

19 Ansvarsfordeling for henholdsvis offentlige veje, private fællesveje samt interne færdselsarealer Offentlige veje Private fællesveje Interne færdselsarealer Ejerskab Vej & Park Grundejer/Grundejerforening /Vejlav Grundejer Vedligeholdelse Vej & Park Grundejer/Grundejerforening /Vejlav Grundejer Renholdelse og snerydning Vej & Park har ansvaret for renholdelse og snerydning på cykelstier og kørebane, mens den enkelte grundejer har ansvaret for renholdelse og snerydning på fortovene. Grundejer Grundejer Ændring i anlægsforhold Vej & Park Grundejer/Grundejerforening /Vejlav Grundejer Trafiksanering Vej & Park Grundejerforening/Vejlav/ Vej & Park * Grundejer Tilsyn Vej & Park Vej & Park Byggeri & Bolig/Politiet Myndighed Vej & Park/Politiet Vej & Park/Politiet Byggeri & Bolig/Politiet * Hvis ønsket om trafi kregulering er et lokalt ønske, vil det oftest være grundejerne, der selv betaler. Er der tale om et offentligt ønske, f.eks. sikring af en skolevej, vil det være Vej & Park, der betaler. Er der sammenfaldende interesser, deles udgifterne oftest ved forhandling Trafi k og Grøn Plan NV 17

20 TRAFIKERET BYDEL Biltrafikken Biltrafi kken er generelt stigende i København. Sådan er det også i Nord-Vest. Det skyldes dels den øgede pendling igennem kvarteret, dels at folk i al almindelighed anskaffer sig fl ere og fl ere biler. Virksomhederne og detailhandelen medvirker også til pendlingen, da kun en relativ lille del af de ansatte bor i kvarteret db mere end 70 db Biltrafi kken er med til at skabe liv og dynamik på de store veje, men medvirker også til støj- og luftforurening, nedsat trafi ksikkerhed og en vis barriereeffekt. I de enkelte bolig- og bolig/erhvervsområder er der nogen smutvejskørsel, og på visse strækninger køres der for stærkt. Der er en del tung trafi k og varetilkørsel til og fra virksomhederne og detailhandlen. Det lokale miljø i gaderne omkring husene er bortset fra de private grønne områder ikke særlig velegnede til ophold og rekreation. Der fi ndes kun få områder med rekreative udfoldelsesmuligheder. Hvis trafi kken ikke dominerede så meget, kunne der etableres opholdsarealer i gaderne. Trafikstøj Til beskrivelse af støjen fra vejtrafi k anvendes det gennemsnitlige støjniveau over hele døgnet. En stigning i støjen på 8-10 db svarer til en fordobling i den oplevede støj, og en ændring på 3 db er tydeligt hørbar. En ændring på 3 db svarer til en halvering eller fordobling i trafi kmængden. Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende grænse for støj fra vejtrafi k på 55 db i boligområder, hvilket typisk vil sige, at 10-15% vil føle sig stærkt generet af støjen. I tætte eksisterende boligområder, accepterer man dog et støjniveau på op til 65 db. Kortlægning af trafi kstøj i Nord-Vest Knap boliger eller ca. 25 % af boligerne i kvarterløftområdet vurderes at være udsat for et uacceptabelt støjniveau over 65 db. 18 Trafi k og Grøn Plan NV

21 S Eksisterende buslinier Eksisterende S-togsnet Ændringer som følge af A-busnet 42, køre med en lavere frekvens med risiko for, at f.eks. ældre og gangbesværede kan få vanskeligt ved at komme rundt i kvarteret og til vigtige funktioner uden for kvarteret. Planlagte metrostationer på metroringen 69, 6A 21, 271E 42, 43 Fremkommeligheden og omstigningsforholdene på de overordnede veje er dog nogle steder utilstrækkelige, især ved kvarterets knudepunkt omkring Nørrebro Station som udgør den trafikale flaskehals med mange forskellige, krydsende og kørende trafikanter på relativt lidt plads. Med sit pulserende liv er stationsområdet et stort tilskud til miljøet i området , 250S 21 6A Cykel- og fodgængertrafik Fremkommeligheden for cyklister og fodgængere er ikke god nok i Nord-Vest. Der er for få forbindelser - særligt nord-syd - og nogle af de vigtige cykelforbindelser på tværs er ensrettede. Trafik og Grøn Plan NV 67, 68, 250S Den kollektive trafik i Nord-Vest 69 5A, 350S 171E, 100S, 39 S 171E S 69 S 100S, 39 5A, 350S Kollektiv trafik Før Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) omlægninger af busruter, som netop gennemføres, har der været en rimelig forsyning med kollektiv trafik internt i Nord-Vest og fra Nord-Vest til andre områder i København, dog med nogle sårbare yderområder. Omlægningerne betyder, at der på nogle linier bliver en højere frekvens, mens andre linier særligt til yderområderne kommer til at Sikkerheden og trygheden kan også forbedres flere steder i kvarteret. Der er farlige og uoverskuelige kryds og strækninger, hvor oversigtsforholdene kan forbedres og riskoen for uheld kan reduceres. Med en række forbedringer vil kvarteret imidlertid være velegnet for færdsel både på cykel og til fods. Parkering Antallet af parkerede biler på vejene i Nord-Vest er i de senere år steget og forventes at stige yderligere, ikke mindst fordi beboerne i kvarteret anskaffer sig flere og flere biler. Parkeringen sker både på offentlige og private fællesveje, på private parkeringspladser og i nogle få P-huse. På vejene er parkeringen ofte rodet og foregår helt op til krydsene, så oversigtsforholdene forringes. Både beboernes og virksomhedernes biler fylder meget i gadebilledet. Generelt er der en god parkeringsdækning, men den foregår mange steder uorganiseret, og pladsen kunne udnyttes bedre. På sidevejene til Frederikssundsvej og Frederiksborgvej samt i erhvervsområdet ved Vibevej/Ørnevej benyttes en forholdsvis stor del af vejarealet til parkering. Med en regulering og forskønnelse af gadearealerne vil der samtidig med en mere hensigtsmæssig parkering kunne frigøres arealer til andre formål, som f.eks. ophold eller små steder for idræt eller lignende. 19

22 Indregistrerede personbiler udgør 85% eller mere af antal parkeringspladser på offentlig og privat fællesvej Indregistrerede personbiler udgør mellem 75% og 84% af antal parkeringspladser på offentlig og privat fællesvej Indregistrerede personbiler udgør mindre end 75% af antal parkeringspladser på offentlig og privat fællesvej Zone for natlastbilparkering Parkeringsdækning i Nord-Vest Der er ikke foretaget en egentlig registrering af udnyttelsen af parkeringsmulighederne i kvarteret. Forholdet mellem antallet af indregistrerede personbiler og antallet af parkeringspladser på offentlige veje og private fællesveje giver dog et billede af, hvorledes forholdene er. Flere karreer og ejendomme har parkeringspladser på privat grund. Disse parkeringspladser indgår ikke i opgørelsen, hvorfor parkeringsdækningen i disse karreer er bedre end angivet på kortet. I erhvervsområderne kan billedet ligeledes være noget anderledes end angivet på kortet, da mange medarbejdere kommer i bil om dagen, men ikke er der om aftenen. Normalt regnes en udnyttelse af parkeringspladserne på 80% som grænsen for, hvornår det begynder at blive svært at fi nde en parkeringsplads i acceptabel gangafstand fra målet. >84%: Parkeringsdækningen er dårlig, og det er vanskeligt at fi nde en p- plads i acceptabel gangafstand fra målet. 75%-84%: Parkeringsdækningen er rimelig, dog på grænsen til at det er vanskeligt at fi nde en p-plads i acceptabel gangafstand fra målet. <75%: Parkeringsdækningen er god Parkeringsdækning i Nord-Vest Parkeringsmulighederne til butikkerne er ikke alle steder gode nok, idet der er for få parkeringspladser med tidsbegrænsning. Der er fl ere strækninger, hvor lastbiler må parkere om natten, dog fl ere steder uhensigtsmæssigt. F.eks. må der nogle steder parkeres ved skoler og boliger i stedet for i de områder, hvor der kun er virksomheder. Virksomhederne er i øvrigt under omdannelse fra industri til servicevirksomhed, hvilket giver færre lastbiler og fl ere personbiler i kvarteret. 20 Trafi k og Grøn Plan NV

23 GRØNNE MULIGHEDER Større parker og naturområder Selvom der omkring Kvarterløftområdet ligger flere større rekreative områder som bl.a. Utterslev Mose, Lersøparken, Bellahøjmarken, Bispebjerg Kirkegård, Nørrebroparken og Genforeningspladsen, så er det vanskeligt at udnytte disse i større udstrækning i det daglige. Dertil ligger de for langt væk, og samtidig udgør flere af de overordnede veje en al for stor barriere for at komme derhen. Offentlige grønne områder omkring Kvarterløft NV Offentlige parker/anlæg i kvarterløftområdet Offentlige legepladser Eksisterende offentlige grønne gader Begrænsede muligheder tættere på I kvarterløftområdet findes Pipfuglekvarteret, som er en lille oase med fine, private, bolignære grønne områder, men området rummer ikke de store muligheder for, at børn og voksne kan udfolde sig med større fysiske aktiviteter, og de bolignære arealer er ikke offentligt tilgængelige. Derudover findes der forskellige mindre grønne anlæg som f.eks. Hulgårds Plads. Hulgårds Plads vurderes som et fint, mindre parkanlæg, der dog trænger til en kærlig hånd. Den er anlagt med to opdelte funktioner - en bemandet legeplads og et lille parkområde - hvilket begrænser de rekreative muligheder. Med flere stærkt trafikerede gader i nærheden er området herudover meget støjplaget Hulgårdsvej 2. Bisiddervej 3. Alexandravej 4. Rørsangervej 5. Mejsevænget 5 Eksisterende grøn struktur i Bispebjerg Bydel De meget små og forsømte anlæg ved Bisiddervej og Alexandravej udgør heller ikke den store rekreative værdi. I øvrigt er der kommunale planer for inddragelse af begge de små anlæg i forbindelse med bebyggelsesmæssige udviklingsplaner. Hulgårds Plads - park og legeplads Trafik og Grøn Plan NV 21

24 Stort behov for grønne områder Hvad angår grønne, offentlige friområder må kvarterløftområdet således henregnes som et lavstatusområde. I parkpolitisk henseende opfylder Kvarterløftområdet ikke hverken kommuneplanen eller Københavns Kommunes Sundhedsplans mindstemål med hensyn til udvikling af byens rum og miljø. Hvis der skal være mulighed for mere omfattende aktiviteter med leg og idræt, kræves større sammenhængende offentlige, grønne områder end dem, der findes i dag. Disse aktiviteter og anden rekreativ udfoldelse bør herudover styrkes lokalt med mindre, lokale grønne pladser. Gode muligheder for at etablere nye områder Nord-Vest indeholder et stort potentiale for at udvikle attraktive parker, større pladsrum og mindre, lokale pladser og grønne åndehuller. Desuden kan gaderummenes klare interne struktur og sammenhæng til resten af byen understreges og styrkes af træplantninger og andre grønne tiltag. Større offentlige uderum Kvarterets centrum omkring Nørrebro Station kan udvikles til en attraktiv ramme for et varieret udeliv. Det er bydelens helt centrale byrum - et enestående møde mellem Nørrebro og Nord-Vest, understreget af højbanens portvirkning mellem Frederikssundsvej og Nørrebrogade. Større private grunde På hver sin side af Frederikssundsvej ligger de to ubenyttede grunde, henholdsvis Glud & Marstrand-grunden ved Rentemestervej og HT-Grunden ved Ørnevej. Begge udgør betydelige potentialer for rekreativ anvendelse og omdannelse til centrale kvarterparker. Skolernes friarealer De enkelte delområder har ingen eller kun få lokale mødesteder i form af nedslidte legepladser, som ligger isolerede og glemte i periferien af boligområderne. Der arbejdes imidlertid med at åbne skolernes friarealer for bydelens beboere, så friarealerne kan indgå i kvarterets uderum efter skoletid. Det vil medføre en betydelig værdiforøgelse i kvarteret. Grønne gadeforløb I dele af Pipfuglekvarteret, bl.a. på Nattergalevej og Rørsangervej, ses fine rækker og spor af de oprindelige gadetræsbeplantninger, som sammen med bebyggelsen og de åbne grønne friarealer samt nyere gadetræer giver denne del af Nord-Vest en grøn karakter og identitet. Ellers er der kun få gadetræer, og kvarteret som helhed savner de strukturerende grønne træk, som tidligere var karakteristisk for gaderummene i Nord-Vest. Trekantsgrund ved Glentevej kan blive til et grønt åndehul Legeplads ved Rørsangervej 22 Trafik og Grøn Plan NV

25 FORURENET JORD En kortlægning har vist, at der i kvarterløftområdet er 18 grunde med jordforurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Disse grunde kan ikke anvendes til rekreative formål, før der er sket en oprensning eller indkapsling af den forurenede jord. Herudover er der en række potentielt forurenede grunde - dvs. der har været aktiviteter på eller i nærheden af grunden, Institutioner med forurenet jord Anmelde virksomhed Liste virksomhed Grund tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje Forureningskortlagt grund Nuværende og tidligere industri som kan have været kilde til en væsentlig jordforurening. Det drejer sig om hovedparten af de arealer, der ligger nord for Frederikssundsvej. Da store dele af kvarterløftområdet har været præget af industriel aktivitet, er der en risiko for, at disse aktiviteter har efterladt jorden forurenet. GENBRUGSSTATION Rentemestervej Genbrugsstation er meget velfungerende og den mest besøgte af kommunens fi re genbrugsstationer. Den ligger imidlertid uhensigtsmæssigt i forhold til den forventede byomdannelse til boliger og grønne områder både på Glud & Marstrand-grunden og den overfor liggende grund Enigheden. Lokalt peges der på, at genbrugsstationen er en vigtig brik for kvarteret og de nærtliggende byområders mulighed for at komme af med affaldet. Der peges derfor på, at genbrugsstationen skal fl yttes fra Glud & Marstrand-grunden, men Genbrugsstation En genbrugsstation, som den på Rentemestervej hvor der er fuldt sorteringskoncept for både private og erhverv med tilkørsel af biler, kræver et areal på m 2. De mindre nærgenbrugsstationer, der har et arealbehov på m 2 vil få et begrænset sorteringskoncept for private og erhverv uden tilkørsel med bil. Nærgenbrugsstationerne vil kunne betjene et opland på ca husstande. Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke fraktioner de mindre nærgenbrugsstationer skal kunne modtage. Det vil dog være muligt, at kunne afl evere almindelige husholdningsfraktioner så som olie- og kemikalieaffald, batterier, glas, metal og malerrester. Det er mindre sandsynligt, at man vil kunne afl evere større fraktioner som kølemøbler, dæk, møbler, bygningsaffald o.lign. Endelig opereres der med kvartersmiljøstationer med et arealbehov på m 2. Disse vil kun kunne benyttes af private, hvorfor der kun kan afl everes husholdningsaffaldsfraktioner undtaget dagrenovationsaffald. Der vil ikke være adgang med bil. Kortlægning af forurenet jord i Nord-Vest Trafi k og Grøn Plan NV 23

26 det er kvarterets ønske, at den forbliver i kvarteret eller placeres i umiddelbar nærhed heraf. En genbrugsstation skal ligge et sted med gode tilkørselsforhold, og hvor den ikke generer de omkringliggende funktioner. Da det generelt er svært at finde arealer til genbrugsstationer i København, er der udviklet et nyt koncept for nærgenbrugsstationer eller mindre genbrugsstationer hvor der kan afleveres færre affaldsfraktioner end på en genbrugsstation, som den på Rentemestervej. Der arbejdes også på, at finde egnede lokaliteter til disse mindre genbrugsstationer. Københavns Kommune er enig med borgerne i Nord-Vest om, at det er meget vigtigt at bevare en større genbrugsstation i denne del af kommunen. Miljøkontrollen forsøger sammen med kommunens planmyndigheder at finde alternative placeringsmuligheder i eller i umiddelbar nærhed af kvarteret. Se afsnittet om Glud & Marstrand-grunden. Såfremt det ikke er muligt at placere en ny genbrugsstation i området, bør det overvejes, om den eksisterende genbrugsstation skal erstattes alene af en eller flere nærgenbrugsstationer. AKTUEL PLANLÆGNING Lokalplaner En stor del af kvarterløftområdet er i dag lokalplanlagt. De vedtagne lokalplaner har bl.a. til formål at sikre og styre den fremtidige anvendelse, fastlægge bygningshøjder, bebyggelsestæthed og trafikal tilgængelighed, friarealer mv. I forbindelse med de seneste års nybyggeri bl.a. på Glasvej og Theklavej er der dispenseret fra gældende lokalplan bl.a. med hensyn til parkeringsareal på privat grund og bygningshøjder mv. Det har bl.a. medført, at presset på parkeringspladser på de tilstødende veje er steget, og at behovet for grønne områder og mødesteder er blevet skærpet. På en række grunde, som enten er ubebyggede, eller hvor den hidtidige anvendelse er ophørt, er der gennemført eller igangsat en planlægning med henblik på at etablere nye boligbebyggelser. For nogle af disse grunde er der en gældende lokalplan, for andre er udarbejdelse af en ny lokalplan igangsat. Det drejer sig om: Svanevej/Falkevej: På en m 2 stor grund ønsker Marselis Ejendomme ApS at nedrive en eksisterende erhvervsbebyggelse og i stedet opføre eller 2-værelses kollegieboliger. Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2003 vedtaget lokalplan nr. 366, som muliggør byggeriet. SUMA-grunden: Der er interesse for at opføre boliger på grunden. Den eksisterende servicestation forudsættes integreret i projektet, der ikke har fundet sin endelige form. I henhold til lokalplanen for området kan stueetagen bruges til butikker o.l. Rentemestervej 40-42: Der er udarbejdet et projekt til opførelse af boliger. Området er omfattet af lokalplan 261. Rentemestervej genbrugsstation Blytækkervej 3 og 4-10: Der er interesse fra flere sider til at opføre boliger på begge sider af vejen. Byggerierne er af så begrænset omfang, at de ikke udløser lokalplanpligt. 24 Trafik og Grøn Plan NV

27 Frederiksborgvej 13-19: På denne strækning af Frederiksborgvej er der udarbejdet tillæg til strøggadelokalplanen for Frederikssundsvej-Nørrebrogade. Tillægget fastlægger, at stueetagen her kan bruges til liberale erhverv og altså ikke skal bruges til butikker o.l. Tillægget nord blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen 20. marts Byudviklingsmuligheder Nord-Vest rummer en række områder, der giver mulighed for en byudvikling, og som kan være med til at løfte kvarteret, hvis de udvikles i en retning, der tilgodeser kvarterets behov og ønsker. Skoleholdervej Tomsgårdsvej Frederiksborgvej Tagensvej LERSØPARKEN Planlægningen er for de fleste områders vedkommende endnu på idestadiet. Generelt indeholder områderne muligheder for bebyggelse samt grønne områder og pladsdannelser, som kan få stor betydning for kvarterløftområdets tilbud om rekreative områder: Glud & Marstrand-grunden: Den m 2 store grund, som ejes af Teknisk Skole, er udlagt til offentlige formål. Ifølge Kvarterplanen ønskes grunden gerne omdannet til kvarterpark med et varieret udbud af kultur- og idrætstilbud og muligheder for rekreation, leg og ophold. Grunden er stærkt forurenet, og den ligger tæt op af den kommunale genbrugsstation. Den fremtidige anvendelse og udformning har været drøftet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for den mulige køber Søtoftegård A/S og Kvarterløft Nord-Vest. Hulgårdsvej GENFORENINGS PLADSEN HULGÅRDS PLADS HT- GRUNDEN Dortheavej NØRREBRO- PARKEN SUMA- GRUNDEN Musvågevej Frederikssundsvej Vibevej Glentevej ENIGHEDEN/ BYGMESTERVEJ Ørnevej Hillerødgade Frederiksborgvej GLUD & MARSTRAND SVANEVEJ/ FALKEVEJ Rentemestervej SKODAGRUNDEN LYGTEN 4 Lygten NØRRE- BRO ST. Tagensvej TREKANTGRUNDEN ENIGHEDEN/ BYGMESTERVEJ DSB AREALERNE NØRREBROS TORV /BASARGRUNDEN Mimersgade FOLMER BENDTSENS PL. KOMMUNALT AREAL/ GRØN FORBINDELSE Nørrebrogade En ændret anvendelse kræver udarbejdelse af ny lokalplan og ændrede kommuneplanrammer. Et foreløbig projekt med en kombination af ny boligbebyggelse og kvarterpark er nærmere beskrevet i projektkataloget. HT-grunden: Grunden ejes af HUR, som har sat den til salg, idet planer om at genbruge arealet og bygningerne til garageanlæg er opgivet. Grunden er stærkt forurenet. Bygge- og Teknikforvaltningen har planer om at indlede et bredt samarbejde om helhedsplanlægning for et større område inden den fremtidige anvendelse fastlægges i en lokalplan. Området kan evt. udnyttes til kvarterpark med et kultur- og idrætscenter. Enigheden (Bygmestervej): Den ubebyggede ca m 2 store del af mejerigrunden er omfattet af Lokalplan 304 Enigheden, der bl.a. muliggør ny erhvervsbebyggelse. Den ventes afløst af en ny Bygmestervej indeholdende boliger og offentligt grønt område. En redegørelse herom ventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget medio FUGLEBAKKEN ST. Byudviklingsmuligheder i og omkring Nord-Vest (nyt kort kommer til den endelige udgave, hvor hele kvarteret er med). Trafik og Grøn Plan NV Bispeengbuen Borups Allé Lundtoftegade Stefansgade 25

28 Lygten 4: Denne kommunale ejendom er omfattet af lokalplan 216, der fastlægger området til serviceerhverv med mulighed for at indpasse et begrænset antal boliger. I Debatoplægget om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station peges på, at et boligindslag på grunden i forbindelse med den kommende cykelrute over jernbanen kunne bidrage til at knytte områderne på begge sider af banen tættere sammen. Der arbejdes aktuelt på at opnå tilladelse til at opføre institutionslignende boliger. Ifl g. samme lokalplan kan opføres 5 punkthuse i op til 12 etager til serviceerhverv på DSB-arealet nærmest Tagensvej uden for kvarterløftområdet. På grund af manglende interesse for at opføre erhvervsbebyggelse på grunden, er der udarbejdet projekt for kollegiebyggeri i de to østligste punkthuse. Nørrebro Station: Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte på mødet den 24. april 2002, at indstillingen om Debatoplæg om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station danner grundlag for den nærmere udformning af kvarteret i dialog med borgerne, herunder de to kvarterløft. Bellahøj Cirkusplads : I øjeblikket arbejder Bygge- og Teknikforvaltningen på at fi nde alternative placeringsmuligheder i kommunen til cirkusforestillinger, således at grunden kan bruges til byggeri. Lykkes dette ikke, skal pladsen renoveres. Politisk afklaring forventes medio "Skodagrunden": I indstillingen om Debatoplæg om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station indgik, at kommuneplanrammernes byggemulighed opretholdes. Der henvises til beskrivelsen af byudviklingsmulighederne i projektkataloget under afsnittet om Nørrebro Station. HT-grunden "Skodagrunden" 26 Trafi k og Grøn Plan NV

29 Trafik og Grøn Plan NV MÅLSÆTNINGER

30 MÅLSÆTNINGER FOR TRAFIK Nord-Vest skal udvikles miljømæssigt bæredygtigt. Kvarteret skal være et smukt og indbydende sted, og udviklingen skal tage udgangspunkt i kvarterets særlige identitet og særpræg. Det handler om at fremme arkitektonisk kvalitet, grønne områder, mødesteder og en sikker trafik. Ikke blot overordnet, men også ned i nærmiljøet omkring den enkelte bolig eller virksomhed. Der skal være en afbalanceret blanding af boliger, erhverv, butikker og institutioner. Gamle områder skal fornyes, og ledige arealer skal udnyttes på en måde, som passer ind i helheden og opfylder kvarterets behov på kort og lang sigt. Desuden skal det hele afstemmes lokale behov og stedernes funktioner. I det følgende opstilles en række målsætninger for trafikken og det grønne. PENDLING Det er målet, at pendlere, d.v.s. trafikanter som færdes igennem kvarteret (transittrafik), som bor i kvarteret og arbejder udenfor (udpendlere), eller som bor udenfor og arbejder på virksomheder i kvarteret (indpendlere), skal tilskyndes til at benytte kollektiv trafik eller cykel i stedet for bilen. Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområder: Togforbindelserne skal forbedres. Den kollektive trafik skal dække Nord-Vest, så alle har mulighed for at bevæge sig rundt uden bil. Den kollektive trafik skal køre med en frekvens, som gør den til et attraktivt transportmiddel. Fremkommeligheden for busserne og omstigningsforholdene skal forbedres. Nørrebro Station skal udbygges som et velfungerende omstigningspunkt. Fremkommeligheden og sikkerheden for fodgængere og cyklister skal forbedres. Nørrebro Station skal udbygges til et velfungerende omstigningspunkt Der skal fortsat være en god fremkommelighed for biler på de regionale veje - her Borups Allé 28 Trafik og Grøn Plan NV

31 TRAFIKAFVIKLING PÅ DE OVERORDNEDE VEJE Biltrafikken i kvarteret skal som hovedregel ikke stige. Det er målsætningen, at de overordnede veje skal afvikle så stor en del af smutvejstrafikken igennem kvarterløftområdet som muligt. Der skal fortsat være en god fremkommelighed for biler på de regionale veje og fordelingsgaderne, så bilerne ikke holder i kø og oser. De to centrale strøg, Frederiksborgvej og Frederikssundsvej, skal styrkes på en måde, så bydelens nærbutikker tilgodeses med bedre forhold for kunder samt af- og pålæsning. Bydelsgaderne Birkedommervej, Landsdommervej, Mågevej og Glasvej skal gøres mere sikre og fredelige. Med henblik på at føre disse målsætninger ud i livet foreslås følgende indsatsområder: En del af lokaltrafikken skal flyttes over på de overordnede veje. Handelsstrøgene skal styrkes. Bydelsgaderne skal fredeliggøres. Støj- og luftforureningen skal begrænses. LOKALOMRÅDERNE Gaderne i lokalområderne herunder bydelsgaderne skal fredeliggøres, uden at omvejskørslen inde i lokalområderne øges. Smutvejstrafikken skal så vidt muligt ledes ud på de overordnede veje, og bilernes hastighed skal generelt reduceres. Den nødvendige adgang til virksomhederne skal sikres, og erhvervstrafikken skal kunne afvikles, så den generer lokalområderne mindst muligt. Formålet er, at skabe mulighed for etablering af et bedre lokalt bymiljø med små pladser og grønne åndehuller samtidig med mere velordnede parkeringsforhold og større sikkerhed og tryghed for fodgængere og cyklister. Med henblik på at føre disse målsætninger ud i livet foreslås følgende indsatsområder: Der skal etableres 40 km/t- zoner. Der skal etableres strækninger med hastighedsanvisning til 30 km/t. Der skal indføres opholds- og legeområder. Der kan enkelte steder indføres ensretninger. Vejarealer skal omdannes til grønne pausepladser. Trafikanterne skal motiveres til bedre trafikvaner. Gaderne i lokalområderne skal fredeliggøres - her Rentemestervej Trafik og Grøn Plan NV Bydelsgaderne skal fredeliggøres - her Mågevej 29