Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Transkript

1 Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017

2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres for at forbedre understøttelse i hverdagen? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet.

3 Hovedpointer:

4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet.

5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i dagtilbud.

6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i dagtilbud. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig.

7 Hvorfor tidlige indsatser, og hvad kan der gøres for at forbedre understøttelse i hverdagen?

8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

9 Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

10 Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige 'formelle' muligheder får de, der har meget, endnu mere

11 Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle

12 Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

13 Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

14 Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

15 Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske 'vinduer' i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseekt er langt større tidligt

16 Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

17 Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Lønforskel på laveste og højeste niveau er ca. 50% Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

18 Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Løn og kognitive færdigheder Men det er kognitive også! Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

19 `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al. 2011

20 `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Lignende ses for sammenhængene mellem helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.

21 Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'?

22 Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon

23 Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al. 2014

24 Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al Dvs. at lære at fordybe sig, og at lære at lære

25 Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

26 Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser

27 Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser Gennemsnitligt kun små eekter af universelle indsatser

28 Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser Gennemsnitligt kun små eekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

29 Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser Gennemsnitligt kun små eekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt Det handler ikke om dagtilbud i sig selv - Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

30 I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.

31 I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning.

32 I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn'

33 I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn', `nu fylder dit barn 5, så nu bør I arbejde med...'

34 Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære.

35 Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse

36 Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om `faglig' læring.

37 Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning.

38 Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning. Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene.

39 Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning. Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene. Og her er der mulighed for forbedring.

40 Ulighed i evner gennem barndommen

41 Ulighed i evner gennem barndommen To pointer: 1. Markante forskelle i børns evner (både `hard' og `soft' skills.) 2. Forskelle består gennem hele barndommen og resten af livet.

42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til `selvregulering og samarbejde', 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

44 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag.

45 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

47 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

48 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

49 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

50 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

51 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

52 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

53 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

54 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne...

55 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne

56 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik

57 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen 'skylden' - det handler om at nde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

58 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen 'skylden' - det handler om at nde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

59 Opsummering Lige muligheder i livet opnås ikke ved lige formel adgang til fx uddannelse i løbet af ungdommen eller som voksen Lige muligheder i livet opnås først, når der er lige muligheder gennem hele barndommen