Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
|
|
- Bjørn Graversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018
2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Generelle udfordringer i dag.
3 Hovedpointer:
4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.
6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste mest.
7 Hvorfor tidlige indsatser?
8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?
9 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet
10 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere
11 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
12 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder
13 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
14 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
15 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
16 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.
17 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.
18 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet.
19 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet. Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære
20 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
21 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser
22 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser
23 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
24 MEN: Hvorfor tidlige indsatser?
25 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
26 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
27 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
28 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan resultatet af Heckman-kurven være mere ulighed.
29 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan resultatet af Heckman-kurven være mere ulighed. Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til at udnytte mulighederne.
30 Hvorfor tidlige indsatser? Børn fra ressourcesvage hjem har mindre sandsynlighed for at gå i et dagtilbud end børn fra ressourcestærke hjem selvom de har mere gavn af det.
31 Markante forskelle i forældres adfærd: På tværs af forældres lønindkomst: Andel af mødre der ryger under graviditeten
32 Markante forskelle i forældres adfærd i løbet af barndommen: Forældres tid brugt på at læse for og samværd med deres børn, delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år
33 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.
34 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.
35 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.
36 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret. Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deres børns færdigheder hænger uløseligt sammen
37 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen.
38 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder:
39 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring.
40 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring. Det handler om kvalitet
41 Ulighed i evner gennem barndommen
42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)
43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016
44 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
45 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
47 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet
48 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
49 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
50 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital
51 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
52 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
53 Udfordringer i dag
54 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set
55 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set Men hvorfor? Vi har jo fri og lige adgang til uddannelse.
56 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
57 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Vurderede Test resultater, vægt færdigheder læsning
58 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater, vægt på neon. færdigheder læsning afdeling
59 Udfordringer ikke lige fordelt:
60 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig (rød=høj).
61 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig (rød=høj)
62 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig (rød=høj)
63 10 årig 36 årig
64 Andel der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse
65 Andel der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse Formelle muligheder er ikke lig reelle muligheder
66 Hvad mangler?
67 Hvad mangler? Læring
68 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
69 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
70 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
71 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Vi har brug for mere viden på området.
72 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet.
73 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet. Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder for udvikling i barndommen.
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereTidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv
Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereUdnyt ressourcerne bedre
TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereTeenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
Læs merePUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse
PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereSkolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereNordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010
Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSocial arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet
Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereEn tidlig sproglig indsats er betydningsfuld
Gør tanke til handling VIA University College En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Torkil Østerbye, VIA University College Dagens menu Helikopterperspektiv på udvalgt forskning www.clipartfest.com
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereDet psykodynamiske læringsperspektiv
Det psykodynamiske læringsperspektiv Dagens program 09.00-09.45 Det psykodynamiske perspektiv (SL) 09.45-10.00 kaffe/the 10.00-10.45 Reflektion og virksomhedsteori, vores læsning, mindreøvelse(cw) 10.45-12.00
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereLong-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling
Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)
Læs mereAnalyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen
Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereUdvikling af læringsplan eller læseplan
Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Læs mereHar forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?
BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereKVALITET I DAGINSTITUTIONER
KVALITET I DAGINSTITUTIONER Hvorfor er diskussionen om læring og kvalitet i daginstitutioner blevet aktuel? At diskussionen om pædagogisk kvalitet er blevet aktuel hænger sammen med den samfundsmæssige
Læs mereAnalyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012
Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen
Læs mereTidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed
Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereNYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014
BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.
Læs mereBYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --
BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereSKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING
SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING FORÆLDRES SKÆRMBRUG KAN FORSINKE BARNETS UDVIKLING Forældres brug af skærm kan stå i vejen for interaktioner, samvær og rutiner, der fremmer barnets udvikling, faglige
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs mereBeregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser
Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 77% Tilfreds/Meget tilfreds 8% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 83% Tilfreds/Meget tilfreds 4% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 88% Tilfreds/Meget tilfreds 3% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mere