Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde
|
|
|
- Kjeld Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017
2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Og hvilke udfordringer giver dette skoler / lærere?
3 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig. 4. Og det giver skoler / lærere en særlig stor udfordring.
4 Hvorfor tidlige indsatser?
5 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?
6 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige 'formelle' muligheder får de, der har meget, endnu mere
7 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder Der er kritiske 'vinduer' i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseekt er langt større tidligt De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
8 Hvorfor tidlige indsatser? Faglige færdigheder hænger uløseligt sammen med socio-emotionelle færdigheder
9 Hvorfor tidlige indsatser? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Lignende ses for sammenhængene mellem karakterer / helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.
10 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Dvs. at lære at lære
11 Ulighed i evner gennem barndommen
12 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau
13 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til `selvregulering og samarbejde', 3-5 år
14 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
15 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig.
16 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig.
17 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
18 Ulighed i evner gennem barndommen Betyder det så, at skolen ikke er vigtigt som `social løftestang'? NEJ Men det betyder, at hjørnestenen til den ulighed vi ser, ofte bliver lagt tidligere. Skolealderen er ikke `tidligt' i barndommen. I skolealderen bliver næsten alle de færdigheder, vi skal bruge igennem resten af livet (færdig)udviklet. Derfor er jeres udfordring så meget desto større, men også vigtigere.
19 Figure: Andel der består en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse; på tværs af skolekammeraters husholdningsindkomst Segregering: Udfordringerne er ikke lige fordelt mellem skoler
20 Opsummering Når det kommer til at fremme social mobilitet, så har vi en unik mulighed Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må rejse mange spørgsmål og give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen 'skylden' - det handler om at nde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Et er hvad vi mener bør være skolens ansvar og forældrenes ansvar. Men stemmer dette overens med virkeligheden? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
21 Opsummering Lige muligheder i livet sikres ikke ved lige formel adgang til fx uddannelse i løbet af ungdommen eller som voksen Lige muligheder i livet opnås først, når der er lige muligheder gennem hele barndommen
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor
Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv
Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. [email protected]
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm [email protected] Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
DRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10
DRENGECAMPEN 2015, VARDE KOMMUNE RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 1/10 INDHOLD Introduktion - At arbejde med Karaktertræk... 3 kort resume af resultaterne... 5 Karaktertræk resultater... 6 Resultater
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
EFFEKT OG KVALITET. Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder
EFFEKT OG KVALITET Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder AFSÆT FOR ARBEJDET MED EFFEKT Politisk beslutning strategisk pejlemærke: livsduelighed og skoleparathed Mellemlange mål:
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Profilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen
Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale
Børnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Analyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Social arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok
Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager Hfe Psykologi C Karin Rasmussen
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
