UNDERVISNINGSPLAN MODUL 1. Efteråret 2008

Transkript

1 UNDERVISNINGSPLAN MODUL 1 Efteråret 2008 Oversigt Evidensbaseret praksis, best practice, kvalitetsundersøgelser og dokumentation af sociale indsatser er væsentlige temaer i tidens ånd. Flere af tidens metodediskussioner er imidlertid temmelig omstridte, og formålet med dette modul er at præsentere metoderne og divergenserne på feltet. Målet med dette modul er, at deltagerne kan Beskrive genstandsfeltet for forskning i social integration, Genkende forskningsstrategiers implicitte tankefigurer, beskrive de faglige diskurser, der styrer udviklingen af den sociale indsats, herunder spørgsmålet om betydningen af evidens i sociale indsatser og spørgsmålet om professioners autonomi Beskrive de mest anvendelige forskningsstrategier på feltet, redegøre for metodernes styrker og svagheder samt vælge relevant teori og metode, Indsamle og analysere data i mindre omfang med henblik på at belyse social integration som indsats, dvs. dokumentere indsatser, som har social integration som mål Nogle af de uundgåelige spørgsmål, vi kommer ind på, er: Hvad er social integration? Hvordan udvikler man et fagområde, som i stigende grad er præget af et krydspres mellem styring og professionernes autonomi? Hvad er evidensbaseret praksis? Hvordan dokumenterer vi effekten af en social indsats? Hvori består pointen i kvalitetsundersøgelser? Hvordan kan vi skaffe en generel anvendelig viden under forhold, som må betegnes som usikre, begrænsede og ukontrollerede? Hvordan gennemfører man en kvalificeret kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse under det stramme tidspres, man normalt er underlagt i praksis? Hvilke fælder og faldgruber skal man undgå eller tage højde for? Hvilke tankefigurer får man med i bagagen, når man vælger en bestemt empirisk undersøgelse? Hvordan håndterer man den enorme informationsstrøm af videnskabelige resultater? Den kompetence, som man opnår på første modul, er kompetencen i at dokumentere en social indsats. Dette afprøves i en intern prøve, hvor man skal demonstrere, at man kan vælge en relevant forskningsstrategi i forhold til den sociale problemstilling og at man selv kan indsamle og analysere undersøgelsesresultater. 1

2 I modul 1 anvendes Gilje & Grimen: Samfundsvidenskabernes forudsætninger som grundbog. Den sendes samtidig med denne undervisningsplan. Andre bøger, der anvendes, er nævnt sidst i denne plan. Derudover anvendes der artikler til de enkelte dage, og disse samles og udleveres første samling. Undervisere Professor MSO og studieleder Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (koordinator på modul 1) Direktør Søren Gytz Olesen, VIA University College Adjunkt Svend Brinkman, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Dato Modul 1, efteråret 2008, er placeret på følgende datoer: Første samling: 11. og 12. september 2008 Anden samling: 2. og 3. oktober 2008 Tredje samling: 23. og 24. oktober 2008 Fjerde samling: 20. og 21. november 2008 Femte samling: 11. og 12. december 2008 Undervisningen starter kl. 10 om torsdagen og kl. 9 om fredagen. NB! Der kan forekomme ændringer i programmets indhold. Praktiske oplysninger findes bagerst 2

3 1. SAMLING TEMA: Nyere strømninger i socialt og pædagogisk arbejde. Introduktion til uddannelsens tema og tankefigurer i dokumentation af sociale indsatser MÅL: at beskrive emnet social integration og at introducere til videnskabsteori og forskningsmetoder i dette komplicerede felt Torsdag V/ Ole Steen Kristensen Præsentation af kursusforløb og idégrundlaget samt præsentation af deltagerne FROKOST Introduktion til Masteruddannelsens tema: Social Integration Introduktion til arbejdsform problembaseret indlæring Fredag V/Ole Steen Kristensen Videnskabsteoretiske overvejelser vil dukke op undervejs i samlingen. Her gives den første introduktion til videnskabsteori, og hvad videnskabsteori kan bruges til. Forløbets placering i trekanten: videnskabsteori/teori socialt arbejde sociale problemer Faser i undersøgelses- og fremstillingsproces: hvordan forløber en undersøgelse normalt? hvilke problemer støder man ind i undervejs? Og hvordan fremstillinger man en undersøgelsesrapport? FROKOST Videnspredning: Hvad kan biblioteker bruges til? På master-etagen er der fri adgang til hundredvis af tidsskrifter, og den enorme informationsmængde kræver informationsstrategier. Og hvilken betydning får dette for det problem, man selv beskæftiger sig med. Litteratur til 1. samling Læs så meget som muligt i Gilje & Grimen. Det er en særdeles velskrevet ind imellem endda morsom - bog, der behandler centrale temaer i samfundsvidenskabelig forskning. Kapitlerne 1, 2, 5 og 6 vil være velegnede som læsning til første samling, mens emnerne for kapitlerne 3, 4 og 7 bliver behandling på anden samling (og omtalt allerede på første samling). 3

4 2. SAMLING v/ole Steen Kristensen og Mads Uffe Pedersen TEMA: Klassiske evidens og evalueringstraditioner Tankefigurer i dokumentation af sociale indsatser, informationsstrømme i sociale forskning samt faser i dokumentationer. Videnskabsteoretiske traditioner, der præsenteres: positivisme, postpositivisme, kritisk rationalisme. MÅL: at identificere skjulte tankefigurer i empiriske undersøgelser at deltagerne har en klar fornemmelse af, hvordan dokumentation i tidens evidensdebat består i Torsdag Hvad er evidensbaseret praksis og hvilket grundlag arbejdes der på? Her kommer lidt om evalueringsteori og metode Frokost Hvordan dokumenterer vi effekten af en social indsats? Hvori består pointen i kvalitetsundersøgelser? Fredag 9-12 Videnskabsteoretiske positioner i evidensbaseret praksis samt kvalitetskrav til metode: reliabilitet, validitet og generalisering Frokost Anvendelse af de videnskabsteoretiske positioner i forhold til eget projekt Anvendelse af evidens i et aktuelt emne fra den danske social forskning 4

5 3. SAMLING TEMA: I denne samling kommer vi ind på nyere tilgange, som går under et fælles navn, socialkonstruktivisme. Dette navn dækker over mange vidt forskellige teorier og metoder, og i samlingen præsenterer vi nogle af dem og vil komme ind på såvel fordele som ulemper i denne forskningsstrategi. Videnskabsteoretiske positioner, der præsenteres: Konstruktivisme, konstruktionisme, fænomenologi, kritisk realisme Mål: at deltagerne har en klar idé om og begrundelse for, hvilken form for undersøgelse, man vil gennemføre. Torsdag Kvalitativ metode (triangulering, generalisering, design mm.) samt evt. også den redskabsmæssige brug af kvalitativ metode v/torsten Kolind og Vibeke Asmussen Frank fra Center for Rusmiddelforskning Kvalitetskrav til metode: Reliabilitet, Validitet og Generalisering FROKOST Fortsættelse af formiddagens tema Beskrivelse versus fortolkning. Anmeldelse af og diskussion om et aktuelt emne fra den danske social forskning Fredag 9-12: Socialkonstruktionisme og dens udvikling V/ Svend Brinkman 13-16: Diskurs og samtaleanalyse - Diskursanalysens videnskabelige grundlag og den anvendelighed V/Ole Steen Kristensen Orientering af og diskussion om første opgave. Litteratur Collin, F. (1998): Socialkonstruktivisme og den sociale virkelighed. I Järvinen, M. & Bertilsson, M. (red): Socialkonstruktivisme. Bidrag til en kritisk diskussion. København: Hans Reitzels forlag Kristensen, O.S. & Andersen, T. (2007): Det er mere sprog end metode. I Kristensen, O.S. (red.): Mellem Omsorg og Metode. Viborg: PUC 5

6 Scheuer, J. (): Indgange til samtaler. Samtaleanalyse som konversationsanalyse, dialogisme og kritisk diskursanalyse. København: DPUs forlag OPGAVE Mellem 3. og 4. samling skrives den første opgave: Under anvendelse af den forskning, der er præsenteret, diskuteres deres fordele og ulemper i forhold til egen arbejdsplads/case. Tilrettelæggelse af deltagernes egne empiriske undersøgelser. Vejledning i grupper. 6

7 4. SAMLING TEMA: Analysemodeller Mål: At deltagerne har klare strategier for, hvordan det empiriske materiale skal bearbejdes Torsdag og 13-17: Hvordan kan vi skaffe en generel anvendelig viden under forhold, som må betegnes som usikre, begrænsede og ukontrollerede? Første dag kommer til at handler om komparative design, case studier samt observationsstudier og deres anvendelighed i praksis. Vi kommer også ind på, hvordan man med fordel kan kombinere forskellige undersøgelsesmetoder? Her vil vi tage tråden fra 3. samling op og gå mere i dybden med forskellige undersøgelsesmetoder, især analysemetoder. V/ Ole Steen Kristensen Fredag 9-12 og Hvordan håndteres store mængder empirisk materiale? Undervisningen fokuserer på analyse af de indsamlede data. Dagen er ikke planlagt i detaljer og dagens indhold afhænger i høj grad af det tidligere forløb V/ Ole Steen Kristensen Litteratur Kristensen, O.S. (2007): Sandhedsspillet 7

8 5. SAMLING TEMA:. Nærhed og distance i social forskning Mål: at deltagerne har en klar fornemmelse af styrke og svagheder i egne projekter. Torsdag 10-17: Når man undersøger sin egen arbejdsplads, står man ofte i flere dilemmaer, som er velkendte i evalueringsforskning: Hvordan kan man bevare en distance til egen arbejdsplads? Skal man bevare en distance? Hvordan kan man involvere sig uden at miste sin objektivitet? V/ Søren Gytz Olesen Fredag 9-12: Hvordan kan man sikre, at ens undersøgelse bliver anvendt? Hvad kan man selv gøre for at fremme anvendeligheden af sin egen undersøgelse? V/ Søren Gytz Olesen 13-16: Opsamling v/ole Steen Kristensen Litteratur: A) Emile Durkheim: Den sociologiske metodes regler, Hans Reitzels Forlag, s B) Hviid Jacobsen, Kristiansen og Prieur (red.): Liv, fortælling, tekst. Strejftog i kvalitativ sociologi, kap. 4. s C) Pierre Bourdieu: Refleksiv Sociologi, Reitzels Forlag; s

9 Pensum og supplerende litteratur: Bøger Gilje, N. & Grimen, H. (2002) Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. Hans Reitzels Forlag Scheuer, J. (): Indgange til samtaler. Samtaleanalyse som konversationsanalyse, dialogisme og kritisk diskursanalyse. Her følger en omtale af bogen på DPUs forlag, hvorfra bogen kan købes (den kan også købes i almindelig boghandel): Indgange til samtaler handler om samtale og om det dialogiske menneske. Bogen viser samtaleanalysens dybde og bredde, dens muligheder for på den ene side at operere i de samtalendes øjenhøjde og for på den anden side at inddrage moderne filosofi og socialvidenskab. Indgange til samtaler tager udgangspunkt i tre produktive retninger inden for samtaleanalyse: konversationsanalyse, dialogisme og kritisk diskursanalyse. Retningernes videnskabelige grundlag diskuteres, og de anvendes eksemplificerende i analyser af faktiske samtaler. Indgange til samtaler indeholder analyser af samtaler i professionelle sammenhænge, der illustrerer, hvordan samtale både befordrer og afsporer professionelle hensyn. Bogen kan læses introducerende, men den henvender sig først og fremmest til den læser, der vil kvalificere sin viden inden for feltet. Det anbefales indtrængende at læseren tager kopi af transskriptionerne side 78 og og har kopien ved hånden under læsningen. Analyserne trækker tungt på henvisninger til transskriptionerne, og det bliver erfaringsmæssigt hurtigt uoverkommeligt at bladre frem og tilbage. Kristensen, O.S. (2007): Sandhedsspillet. Et socialpsykologisk essay om grundtemaer i evalueringsforskning. Manuskriptet bliver tilgængelig på e-læringsplatformen, men kan også findes på denne hjemmeside: Durkheim, E. : Den sociologiske metodes regler, Hans Reitzels Forlag, s Det kan anbefales at købe hele bogen, idet andre passager fra bogen bruges på modul 2. Bourdieu, P.: Refleksiv Sociologi, Reitzels Forlag; s Derudover suppleres der med en række notater og artikler undervejs. Notaterne vil bliver lagt ud på e-læringsplatformen og kan frit downloades. Litteraturen om dokumentation af sociale indsatser er omfattende; meget omfattende. Der bliver udarbejdet en samlet litteraturoversigt til hver samling, og denne oversigt bliver tilgængelig på e- learning. Og nogle skrifter af underviserne vil være tilgængelig på e-learning. Det kan dog anbefales at orientere sig i Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag Dette er en ægte landskabsbog, der giver et flot og imponerende overblik over tidens væsentlige samfundsteorier. Bogen kan være god at orientere sig i, men bogens emne er temaet for modul 2. Burr, V. (1998) An Introduction to Social Constructionism. London: Routledge. Bogen giver en fin oversigt over den noget brogede tradition, der går under navnet socialkonstruktionisme. Væsentlige temaer bliver beskrevet i et lettilgængeligt engelsk, og bogen er et godt eksempel på, at man sagtens kan skrive letforståeligt og alligevel udrede svære problemstillinger. 9

10 Jørgensen, M.W. & Phillips, L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. I denne bog præsenteres tre forskellige diskursanalyse-traditioner: Kritisk diskursanalyse, diskurspsykologi og strukturalistisk diskursanalyse. Forfatterne giver i kapitel 1 et glimrende overblik over de forskellige traditioner og diskuterer også forskelle og ligheder. Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2003): At skabe en klient. København: Hans Reitzels Forlag I denne debatskabende bog præsenteres nyere dansk social forskning. Kvale, S. (2001) Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Denne bog er kendt over det meste af verden og er på vej til at blive en klassiker. Den giver en let læst introduktion til interviewforskning, baseret på en fortolkende tilgang. Der gøres opmærksom på mange fælder i kvalitativ forskning. Robson, C.(1993) Real World Research. Osford: Blackwell En grundbog i forskningsmetode, skrevet af en engelsk forsker, der godt ved, at idealer om forskningsmetoder ikke altid lader sig gøre i praksis. Disse bøger vil være tilgængelige på masteruddannelsens bibliotek på 6. etage, bygning

11 Praktiske oplysninger Tidspunkt Torsdage starter undervisningen kl. 10 og slutter ca. kl. 17 Fredage starter undervisningen kl. 9 og slutter ca. kl. 16. Undervisningen foregår på adressen Aarhus Universitet Nobelparken Bygning 853 Jens Chr. Skous Vej Århus C Masteruddannelsen holder til på 6. etage. Undervisningen foregår i lokale 620 Andre lokaler på 6. etage (f.eks. mødelokale/bibliotek) inddrages efter behov. Vejledning og Arbejdsform Undervisningen veksler mellem forelæsninger og plenumdiskussioner. Tilknytningen til praksis sker mest via deltagernes egne empiriske projekter, men også ved inddragelse af eksempler i undervisningen. Undervejs vil vi udvælge enkelte som regel meget aktuelle - artikler fra den danske sociale forskning, og disse artikler bliver anmeldt af en af deltagerne, og undersøgelsernes konsekvenser diskuteres i plenum. Alle deltagere har ret til mindst 5 timers individuel vejledning hos modulets faste undervisere (direkte face-to-face eller telefonisk). Deltagere, der kommer langvejs fra, har førsteret til vejledning i forbindelse med samlingerne. Vejledning kan også forekomme i vejledningsgrupper under samlingerne. Her fungerer de to faste undervisere som vejledere og facilitatorer. Derudover anvendes e-learning også til vejledning og generelle diskussioner, og til direkte kontakt. E-learning På e-learning vil kursusplan, undervisningsnotater og dokumenter være tilgængelige til fri afbenyttelse. Øvelsesopgaver afleveres af deltagerne på e-learning. Derudover oprettes der for hver deltager en adgang, der gør det muligt at have fælles diskussioner på internettet mellem samlingerne. Der er udarbejdet en særlig instruktion i anvendelse af e-learning. Kontakt koordinator, hvis det opstår problemer (se adresse nedenfor). 11

12 Eksamen Eksamen består af to øvelsesopgaver: den første afleveres i oktober, den anden i januar. Nærmere tidspunkter aftales senere. Studienævn Der vælges et studienævn for Masteruddannelsen, bestående af en underviser og en studerende. Der blev afholdt valg i maj, Studienævnet består af Studieleder Ole Steen Kristensen Blandt de studerende trækkes der lod om repræsentanten. Frokost samt drikkevarer I første samling serverer uddannelsen kaffe/te om morgenen. Derefter kan der laves kaffe i køkkenet på 6. etage. Der er etableret en kaffeordning. Frokost og drikkevarer kan købes i kantinen i Nobelparken. Overnatning Aarhus Universitet har pt. ingen hotelaftaler, der gælder fra torsdag til fredag. Uddannelsen kan være behjælpelig med at finde hotelværelse til de, der ønsker det. Parkering Der er parkering i kælderen under bygning 1483 (nedkørsel ved Den sociale Højskole, bygning 1485) Adresser, og telefon Centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Tlf.: , mup@crf.au.dk Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Tlf.: ; olesteen@psy.au.dk Søren Gytz Olesen, Udviklingsdivisionen, VIA University College, sgo@viauc.dk 12