MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 1. Hold

Transkript

1 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 1 Hold

2 Undervisningsdage for Modul 1, efterår og 3. september 30. september og 1. oktober 28. og 29. oktober 18. og 19. november 9. og 10. december Undervisningen foregår på adressen Aarhus Universitet Nobelparken Jens Chr. Skous Vej 3, bygn. 483, 6. etage, lokale Århus C Andre lokaler (computerrum, mødelokale og bibliotek) inddrages efter behov. 1. samling (2. og 3. september) Uddannelsen serverer kaffe/te og rundstykker om morgenen. Frokost samt drikkevarer Der kan laves kaffe og te i køkkenet på 6. etage. Der er etableret en kaffeordning. Øvrige drikkevarer samt frokost kan købes i kantinen i Nobelparken. Overnatning Ved brug for overnatning i forbindelse med ophold i Århus se folderen Praktiske oplysninger (s. 8 og 9), der var medsendt optagelsesbrev fra Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse. Uddannelsen kan være behjælpelig med at finde hotelværelse til de, der ønsker det. Kontakt Helle Bøgebjerg, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, på tlf Studienævn: Der vælges et studienævn for masteruddannelsen, bestående af en underviser og en studerende. Der blev afholdt valg i maj Studienævnet består af: Studieleder Ole Steen Kristensen Blandt de studerende trækkes der lod om repræsentanten Kontaktpersoner: Centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, tlf.: , mup@crf.au.dk Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, tlf.: , admiosk@adm.au.dk Helle Bøgebjerg, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, tlf.: , hp@adm.au.dk

3 Modul 1: Evidensbaseret praksis, best practice, kvalitetsundersøgelser og dokumentation af sociale indsatser er væsentlige temaer i tidens ånd. Flere af tidens metodediskussioner er imidlertid temmelig omstridte, og formålet med dette modul er at præsentere metoderne og divergenserne på feltet. Målet med dette modul er (ifølge studieordningen): At de studerende tilegner sig viden om og overblik over forskellige videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med henblik på at sætte disse i forbindelse med forskellige modeller i socialt arbejde og inddrage grundlagsteoretiske (erkendelsesteoretiske, videnskabsteoretiske m.v.) overvejelser i refleksioner over socialt arbejde. At de studerende tilegner sig viden om og overblik over forskellige forskningsmetoder samt forståelse af disses videnskabsteoretiske baggrund med henblik på at blive i stand til at foretage vurderinger af styrken ved forskellige forskningsdesigns og overskue brugen af disse rent praktisk. Der står endvidere i studieordningen, at der i modulet bliver valgfrihed, idet undervisningen relateres til de arbejdsfelter, som konstituerer den sociale praksis. Valgfriheden kommer til syne i projektarbejde under vejledning, hvor de studerende specialiserer sig i et tema under modulets overordnede tema. Nogle af de uundgåelige spørgsmål, vi kommer ind på, er: Hvordan dokumenterer vi effekten af en social indsats? Hvad er evidensbaseret praksis? Hvori består pointen i kvalitetsundersøgelser? Hvordan kan vi skaffe en generel anvendelig viden under forhold, som må betegnes som usikre, begrænsede og ukontrollerede? Hvordan gennemfører man en kvalificeret kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse under det stramme tidspres, man normalt er underlagt i praksis? Hvilke fælder og faldgruber skal man undgå eller tage højde for? Hvilke tankefigurer får man med i bagagen, når man vælger en bestemt empirisk undersøgelse? Hvordan håndterer man den enorme informationsstrøm af videnskabelige resultater? Undervisningen tilrettelægges således, at man i 1. og 2. samling får kendskab til væsentlige videnskabsteoretiske positioner og deres praktiske konsekvenser for den måde, hvorpå man dokumenterer sociale indsatser. I 1. samling præsenteres væsentlige videnskabsteoretiske positioner: positivisme, pragmatisme, og kritisk teori, og der gives eksempler på undersøgelser, som er inspireret heraf. I 2. samling præsenteres andre væsentlige videnskabsteoretiske positioner: fænomenologi, konstruktivisme og strukturalisme, og der gives ligeledes her konkrete eksempler på, hvordan det bruges i praksis.

4 Fra 3. til 5. samling præsenteres en række forskellige måder, dokumentationer kan tilrettelægges på, og vi kommer ind på analysemetoder, kommer grundigere ind i kvalitative og kvantitative metoder og får et indblik i, hvordan man forholder sig til det faktum, at man laver undersøgelser i sit eget system. Den kompetence, man opnår på Modul 1, er kompetencen i at dokumentere en social indsats. Dette afprøves i en intern prøve, hvor man skal demonstrere, at man kan vælge en relevant forskningsstrategi i forhold til den sociale problemstilling, og at man selv kan indsamle og analysere undersøgelsesresultater. Praktiske oplysninger: Ansvarlige undervisere: Mads Uffe Pedersen (MUP), Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Ole Steen Kristensen (OSK), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Gæsteundervisere: (alle aftaler er endnu ikke endeligt bekræftede) Professor Steinar Kvale, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Lektor, ph.d. Carsten René Jørgensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Ekstern lektor, Kristian Kindtler, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Ph.d.-studerende fra Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut og Den Sociale Højskole Bibliotekarer fra Psykologisk Institut og Den Sociale Højskole Vejledning og arbejdsform: Undervisningen veksler mellem forelæsninger og plenumdiskussioner. Tilknytningen til praksis sker via deltagernes egne empiriske projekter. Undervejs vil vi udvælge enkelte som regel meget aktuelle artikler fra den danske sociale forskning, og disse artikler bliver anmeldt af en af deltagerne, og undersøgelsernes konsekvenser diskuteres i plenum. Alle deltagere har ret til mindst 5 timers individuel vejledning hos modulets faste undervisere (faceto-face eller telefonisk). Deltagere, der kommer langvejs fra, har førsteret til vejledning i forbindelse med samlingerne. Vejledning kan også forekomme i vejledningsgrupper under samlingerne. Her fungerer de to faste undervisere som vejledere og facilitatorer. Derudover anvendes E-Learning også til vejledning og generelle diskussioner, og til direkte kontakt. Øvelsesopgaver/eksamen: Eksamen består af to øvelsesopgaver: den første afleveres i oktober 2004, den anden i januar Nærmere tidspunkter aftales senere. Øvelsesopgaver afleveres af deltagerne på E-Learning siden.

5 NB! Der kan forekomme ændringer i programmets indhold. Torsdage starter undervisningen kl. 10 og slutter kl. ca. 17. Fredage starter undervisningen kl. 9 og slutter kl. ca SAMLING (2. og 3. september 2004) Tema: Mål: Introduktion til uddannelsens tema og tankefigurer i dokumentation af sociale indsatser. At identificere skjulte tankefigurer i empiriske undersøgelser. 2. september: Kl : Præsentation af kursusforløb og idégrundlaget samt præsentation af deltagerne. Kl : Frokost. Kl : Præsentation af masteruddannelsens tema: Social Integration. Kl : Forløbets placering i trekanten: videnskabsteori/teori socialt arbejde sociale problemer. Kl : Introduktion til arbejdsform problembaseret indlæring. 3. september: Kl : Eksamensform og gennemgang af dagens program. Udlevering af liste over begreber, dikotomier m.v., som deltagerne kan vælge imellem i forbindelse med den teoretiske øvelsesopgave. Emnevalg for eget projekt: Hvilke emner overvejer man at gå dybere ind i? Sammensætning af vejledningsgrupper. Kl : Præsentation af nogle videnskabsteoretiske hovedpositioner og deres anvendelse i dokumentation: positivisme (postpositivisme) og pragmatisme. Kl : Frokost.

6 Kl : Præsentation af nogle videnskabsteoretiske hovedpositioner og deres anvendelse i dokumentation (fortsat): kritisk teori og hermeneutik. Kl : Anvendelse af de videnskabsteoretiske positioner i forhold til eget projekt. Vejledning i grupper. Litteratur til 1. samling: Master i Social Integration MSI Brochure fra Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse, Aarhus Universitet, september 2004 er udsendt. Kristensen, O. S. (2002): Ny social masteruddannelse Jyllandsposten d. 18. august 2002 (er tilgængelig i E-Learning) Læs desuden så meget som muligt i Gilje & Grimen-bogen, der er udsendt med velkomstbrev. Det er en særdeles velskrevet ind imellem endda morsom bog, der behandler centrale temaer i samfundsvidenskabelig forskning. Kapitlerne 1, 2, 5 og 6 vil være velegnede som læsning til første dag, mens emnerne for kapitlerne 3, 4 og 7 bliver diskuteret på anden dag af 1. samling.

7 2. SAMLING (30. september og 1. oktober 2004) Tema: Tankefigurer i dokumentation af sociale indsatser, informationsstrømme i social forskning samt faste temaer i dokumentationer. Mål: At identificere skjulte tankefigurer i empiriske undersøgelser At deltagerne har en klar fornemmelse af, hvordan den første teoretiske øvelsesopgave skal gribes an. 30. september: Kl : Hvad kan biblioteker bruges til? På master-etagen er der fri adgang til hundredvis af tidsskrifter, og den enorme informationsmængde kræver informationsstrategier. Hvilken betydning får dette for det problem, man selv beskæftiger sig med? Bibliotekarer fra Den Sociale Højskole og Psykologisk Institut vil fortælle om, hvordan litteratursøgning kan gennemføres, og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Kl : Frokost Kl : Præsentation af nogle videnskabsteoretiske positioner og deres anvendelse i dokumentation af sociale indsatser (fortsat): strukturalisme og diskursteori. Kl : Anvendelse af de videnskabsteoretiske positioner i forhold til eget projekt. 1. oktober: Første øvelse: OPSTART Kl. 9 12: Præsentation af nogle videnskabsteoretiske positioner og deres anvendelse i dokumentation af sociale indsatser: fænomenologi og konstruktivisme. Kl : Frokost. Kl : Faser i undersøgelses- og fremstillingsproces: hvordan forløber en undersøgelse normalt? Hvilke problemer støder man ind i undervejs? Hvordan fremstiller man en undersøgelsesrapport?

8 16. oktober: DEADLINE FOR ENDELIG AFLEVERING AF DEN TEORETISKE ØVELSE (MAX. 10 SIDER), DER MUNDER UD I PROBLEMFORMULERING I FORHOLD TIL DEN EMPIRISKE OPGAVE. 3. SAMLING (28. og 29. oktober 2004) Tema: Mål: Hvordan man designer en god undersøgelse under de vilkår, der er til rådighed. At deltagerne har en klar idé om og begrundelse for, hvilken form for undersøgelse, man vil gennemføre. 28. oktober: Kl : Tilbagemeldinger på den teoretiske øvelse og de afleverede problemstillinger. Med udgangspunkt i de skriftlige øvelser trækkes væsentlige og generelle sider af opgaverne frem. Kl : Frokost. Kl : Hvordan dokumenterer vi effekten af en social indsats? Hvad er evidensbaseret praksis? Hvori består pointen i kvalitetsundersøgelser? Lidt om evalueringsteori og metode. Kl : Anmeldelse og diskussion af et aktuelt emne fra den danske sociale forskning. 29. oktober: Følgende emner bliver temaet for denne dag. Der er endnu ikke fastlagt tidspunkter. Hvordan gennemfører man en kvalificeret kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse under det stramme tidspres, man normalt er underlagt i praksis? De emner, der tages fat på, er: Kvalitative og kvantitative undersøgelsesstrategier samt kvalitetskrav til metode: reliabilitet, validitet og generalisering. Tilrettelæggelse af deltagernes egne empiriske undersøgelser. Vejledning i grupper. Mellem 3. og 4. samling indsamles data til den empiriske øvelse.

9 4. SAMLING (18. og 19. november 2004) Tema: Mål: Bearbejdning af empirisk materiale. At deltagerne har klare strategier for, hvordan det empiriske materiale skal bearbejdes. 20. november: Hvordan kan vi skaffe en generel anvendelig viden under forhold, som må betegnes som usikre, begrænsede og ukontrollerede? Her vil vi tage tråden fra 3. samling op og gå mere i dybden med forskellige undersøgelsesmetoder, især analysemetoder. Forskellige computer-programmer til dataanalyse vil blive introduceret. 21. november: Hvordan håndteres store mængder empirisk materiale? Undervisningen fokuserer på analyse af de indsamlede data.

10 5. SAMLING (9. og 10. december 2004) Tema: Mål: Nærhed og distance i social forskning. At deltagerne har en klar fornemmelse af styrker og svagheder i egne projekter. 9. december: Når man undersøger sin egen arbejdsindsats, står man ofte i flere dilemmaer, som er velkendte i evalueringsforskning: Hvordan kan man bevare en distance til egen arbejdsplads? Skal man bevare en distance? Hvordan kan man involvere sig uden at miste sin objektivitet? 10. december: hvordan kan man sikre, at ens undersøgelse bliver anvendt? Hvad kan man selv gøre for at fremme anvendeligheden af sin egen undersøgelse?

11 Pensum og supplerende litteratur: Der skelnes mellem: Obligatorisk litteratur, hvoraf noget indgår i kompendium Supplerende litteratur, som kan læses efter behag Kompendium vil blive udleveret ved 1. samling. Obligatorisk litteratur (bøger): Gilje, N. & Grimen, H. (2002): Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. Hans Reitzels Forlag, København. Burr, V. (1998): An Introduction to Social Constructionism. Routledge Obligatorisk litteratur (Kompendium suppleres undervejs) Litteraturlisten vil blive opdateret undervejs. Georgi, A. & Georgi, B. M. (2003): The Descriptive Phenomenological Psychological Method. Pp I: Camic, P. M., Rhodes, J. E. & Yardley, L. (eds.): Qualitative Research in Psychology. APA, Washington Järvinen, Margaretha (2003): Alkoholfortællinger i et institutionelt landskab. Kap. 2 (pp ). I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna: At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN Meeuwisse, Anna & Swärd, Hans (2002): Hvad er socialt arbejde? Kap. 1 (pp ). I: Meeuwisse, Anna, Swärd, Hans & Sunesson, Sune: Socialt arbejde en grundbog. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN Zajacova, Anna (2002): The Background of Discourse Analysis: A New Paradigm in Social Psychology. Pp Journal of Social Distress and the Homeless, Vol. 11, No. 1, January 2002.

12 Yderligere litteratur: Litteraturen om dokumentation af sociale indsatser er omfattende meget omfattende. Der bliver udarbejdet en samlet litteraturoversigt til hver samling, og denne oversigt bliver tilgængelig på E-Learning. Nogle skrifter af underviserne vil ligeledes være tilgængelige på E-Learning. Det kan dog anbefales at orientere sig i: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, København. Dette er en ægte landskabsbog, der giver et flot og imponerende overblik over tidens væsentlige samfundsteorier. Bogen kan være god at orientere sig i, men bogens emne er temaet for Modul 2. Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2003): At skabe en klient. Hans Reitzels Forlag, København. I denne debatskabende bog præsenteres nyere dansk social forskning. Kvale, S. (2001): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, København. Denne bog er kendt over det meste af verden og er på vej til at blive en klassiker. Den giver en let læst introduktion til interviewforskning, baseret på en fortolkende tilgang. Der gøres opmærksom på mange fælder i kvalitativ forskning. Robson, C. (1993): Real World Research. Blackwell, Osford. En grundbog i forskningsmetode, skrevet af en engelsk forsker, der godt ved, at idealer om forskningsmetoder ikke altid lader sig gøre i praksis. Disse og andre bøger findes i uddannelsens bibliotek, bygn. 483, 6.