Velkommen. Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads

Transkript

1 Velkommen Temadag om Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads

2 Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads 9:45 Morgenmad 10:00 Velkommen og introduktion Social ulighed i sundhed og potentialet for at bruge kommunale arbejdspladser som sundhedsfremmende arena Oplæg ved Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis Mulighederne for at samtænke anbefalingerne i forebyggelsespakkerne og KL KTO aftalen om trivsel og sundhed Oplæg og fælles drøftelse ved Katrine Nordbo Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent KL og Karen Eriksen konsulent i Center for Forebyggelse i praksis 12:00 Frokost Eksempler fra to kommuner på, hvordan der arbejdes strategisk og lokalt med at fremme medarbejdernes sundhed Oplæg ved Flemming Hansen, direktør Rebild Kommune og Janni Nyby HR udviklingskonsulent Aalborg Kommune Sundhedsledelse som strategisk værktøj til at implementere sundhedsfremme på arbejdspladsen Oplæg og drøftelse ved Anne Blædel, Sundhedskonsulent Københavns Kommune 15:30 Tak for denne gang

3 Social ulighed i sundhed og potentialet for at bruge kommunale arbejdspladser som sundhedsfremmende arena Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

4 Hvilke sygdomme har danskerne? Udskrivninger fra hospital (%) Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Dødsfald (% af alle) Hjerte-kar Kræft Åndedrætssygdomme Ulykker og selvmord Fordøjelsesorganer Ernærings- og stofskifte Psykiske lidelser Nervesystem, øre, øjne Urninveje og kønsorganer Infektionssygdomme Muskel- og skelet Andre sygdomme ) Dødsårsagsregistret 2) Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme National i Folkesundhedsrapport almen praksis. Forekomst Statens og Institut for Folkesundhed. forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen praksis i Odense, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed ) Den sociale ankestyrelse.

5 Hvad gør borgerne syge? Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser

6 Risikofaktorer for danskernes middellevetid Rygning Kort uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker K R A M 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

7 Stigende ulighed De nationale mål for danskernes sundhed Danskerne har kortere middellevetid og færre gode leveår end borgere i sammenlignelige lande. Samtidig er uligheden i sundhed stigende og i dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i dag i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Mål 1/7: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes

8 Social ulighed i sundhed Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred Ingen Kort Mellem Lang Den Nationale Sundhedsprofil 2010

9 Forskelle i middellevetid og rygning Rygning og alkohol forklarer mellem 60 % og 70 % af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Kilde: SIF Ugens tal for Folkesundhed, Uge 11 og 22, 2013

10 Ulighed og psykisk sygdom Andel (%) i behandling på sygehus og/eller med recept for medicin for psykiske lidelser opdelt efter hovedforsørgelse 2003 og 2011 Alders- og køns standardiseret, år. Center for Alternativ Samfundsanalyse og Københavns Universitet, 2014.

11 Flest med stress blandt kortuddannede Kilde: Sundhedsprofil 2010

12 Ulighed, arbejdsmiljø og sundhedsadfærd Kvindelige FOA-medlemmer har ift. øvrige lønmodtagere på grundniveau: oftere fysisk anstrengende arbejde med tunge løft og arbejde i bøjede eller forvredne stillinger; Markant flere er overvægtige, der er betydelig flere dagligrygere og storrygere og flere har stillesiddende fritidsaktiviteter Og 79,8 % af daglig rygerne siger, at de ønsker at stoppe Kilde: SIF Ugens tal for Folkesundhed, Uge 5, 2011

13 Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? At mennesker med forskellig social position : Har forskellig sundhedstilstand pga. forskellig sårbarhed, sundhedsvaner og levevilkår (herunder fysisk og psykisk arbejdsmiljø, jobusikkerhed mv.) Oplever forskellige sociale konsekvenser af dårligt helbred; brug af og behandling i sundhedsvæsenet, tilknytning til arbejdsmarkedet efter sygdom mv.

14 Den sociale gradient i sundhed Faktorer af betydning for social ulighed i sundhed: Børns tidlige udvikling, skolegang og ungdomsuddannelse, arbejdsmiljø mv. Forebyggelse handler om at påvirke de risikofaktorer, som er socialt skævt fordelt både opvækstbetingelser og arbejdsmiljø og tobak og alkohol og om at arbejde med sundhed i hele kommunen

15 Forebyggelse er fundamentet og løsningen Kommunen kan medvirke betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov Ca. 10% af borgerne er også medarbejdere. En del af disse er kortuddannede, har udfordrende arbejdsmiljø og usunde vaner.

16 Kommunen som arena for sundhedsfremme og forebyggelse Man er på arbejde i mange timer (dosis og reach) Medarbejdere på et givent område har ofte samme sociale vilkår og sundhedsvaner (behov) Der er fælles fysiske rammer og sociale normer på arbejdspladsen (påvirkningsmuligheder) Handler om at skabe et sundt arbejdsmiljø og integrere sundhedsfremme og forebyggelse i de daglige aktiviteter i arenaen

17 Tak for opmærksomheden

18 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og aftale om trivsel og sundhed Karen Eriksen, Center for Forebyggelse i praksis Katrine Nordbo Jakobsen, Generelle OK-forhandlinger

19 Aftale om trivsel og sundhed

20 Målet med indsatsen? Sikker drift * Fx sammenhæng med kerneopgaven og arbejdsmiljø (Fokus på sygefravær, fastholdelse og arbejdsulykker) Personalegoder * Fx ift. rekruttering og attraktive arbejdspladser Generel befolkningssundhed * Fx øget middellevetid eller mindre ulighed i sundhed

21 Aftale om trivsel og sundhed Aftalens formål: Skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen Styrke grundlaget for kommunernes forebyggelses- og fastholdelsesindsats Skabe grundlag for at nedbringe sygefraværet Indeholder elementer fra trepartsaftalen fra 2007, to europæiske aftaler, MED-rammeaftalen, samt aftaler mellem overenskomstparterne.

22 Opgave Retningslinje 3 Trivselsmåling mindst hvert 3. år HMED skal aftale retningslinjer for indhold og opfølgning * 4 HMED skal aftale retningslinjer vedr. sundhed med konkrete sundhedsfremmeinitiativer* 7 Sygefraværssamtale med nærmeste leder ved længerevarende fravær 5 Ledelsen skal i HMED redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold 6 Ledelsen skal årligt fremlægge sygefraværsstatistik HMED skal aftale retningslinjer om sygefraværssamtaler HMED skal jf. MED-rammeaftalen aftale retningslinjer for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold Lokal-MED skal aftale retningslinjer for fremlæggelse og opfølgning 8 Lokal-MED skal aftale retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner, hvis der konstateres problemer i APV en 9 Retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress 10 Retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen * HMED kan fravige 3, stk. 2 og 4, stk.1 og ved enighed

23 Arbejder systematisk med at sikre sunde rammer og sundhedsfremmende tilbud til kommunens egne ansatte I høj grad % I nogen grad I mindre grad 20 Slet ikke Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, SIF 2013

24 Tendenser Fra dyre sundhedsordninger til sunde rammer Fra behandling til fysisk kompetenceudvikling Fra personalegode til sammenhæng med arbejdsmiljø og kerneopgave Fra komplekse målinger til lokal dialog Fra fravær til nærvær

25 Forebyggelsespakkerne Aftale om trivsel og sundhed Mad og måltider Trivselsmålinger Fysisk aktivitet Sundhedsfremmeordning Overvægt Sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde Mental sundhed Sygefraværsstatistik på institutionsniveau Tobak Alkohol Sygefraværssamtaler efter længerevarende fravær Regningslinjer vedr. handlingsplaner i forbindelse med APV er Sol Indsats mod arbejdsbetinget stress Hygiejne Indsats mod vold, mobning og chikane Indeklima på skoler POLITIK RETNINGSLINJE

26 Hvor er arbejdspladsens fokus? Udskrivninger fra hospital (%) Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Dødsfald (% af alle) Hjerte-kar Kræft Åndedrætssygdomme Ulykker og selvmord Fordøjelsesorganer Ernærings- og stofskifte Psykiske lidelser Nervesystem, øre, øjne Urninveje og kønsorganer Infektionssygdomme Muskel- og skelet Andre sygdomme ) Dødsårsagsregistret 2) Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme National i Folkesundhedsrapport almen praksis. Forekomst Statens og Institut for Folkesundhed. forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen praksis i Odense, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed ) Den sociale ankestyrelse.

27 Forebyggelse der virker Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Er faglige anbefalinger der kan understøtte en systematisk sundhedsfremmende og forebyggelsesindsats af høj kvalitet i kommunerne og dermed bidrage til at styrke borgernes sundhed. Pakkerne retter sig mod alle borgere i kommunen - raske og syge (og medarbejdere)

28 Forebyggelsespakker om: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne Overvægt Stoffer

29 Forebyggelsespakkernes anbefalingerne involverer hele kommunen, f.eks.: Målrettet arbejde med børns trivsel, motorik, solbeskyttelse og håndhygiejne Bevægelse og idræt i skolen, undervisning i sundhed, røgfri miljøer Systematisk tidlig opsporing af dårlig mental sundhed og alkoholmisbrug i jobcentre og ældreplejen Bevægelsesfremmende indretning ved byfornyelse og let adgang til idrætsfaciliteter og bevægelsesfremmende miljøer

30 Implementering af pakkerne hvad gør kommunerne pt.? 1. Gør status for eksisterende indsats - ofte ved dialog på tværs af forvaltningsområder 2. Formulerer politiske mål og etablerer tværgående organisering på chef- og udviklingskonsulentniveau 3. Benytter pakkerne som fagligt redskab ifm. revision af sundhedspolitik og udvikling af handleplaner 4. Undersøger muligheder for at integrere anbefalingerne i eksisterende indsatser og for evt. mulig implementering af nye indsatser

31 Anbefalinger der involverer kommunale arbejdspladser Politikker for indtagelse af alkohol og reaktioner ved alkoholproblemer Handleplaner for at beskytte medarbejdere mod solens skadelige UV stråling Forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt Etablere fysiske rammer der fremmer god hygiejne Røgfrihed i arbejdstiden for kommunalt ansatte (udviklingsniveau)

32 Hvilke indsatser, har I, der fremmer sundheden for medarbejderne i kommunen? (Inden for emnet)

33 Hvilke muligheder ser I for at skabe øget sammenhæng mellem sundhed og HR/ arbejdsmiljøområdet?

34 FROKOST

35 Lidt bevægelse

36 Eksempler fra to kommuner

37 Hvad har jeg hørt? Hvordan er jeg blevet inspireret til at arbejde med sundhedsfremme på en ny måde?

38 Sundhedsfremme på kommunale arbejdspladser Anne Blædel Forebyggelsescenter Nørrebro 38

39 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Evaluering af projektet Anbefalinger og implementering Kaffepause og derefter dialog 39

40 Projekt Sundhedsledelse Projektet har kørt fra september 2011 til november Projektet var økonomisk støttet af Forebyggelsesfonden og medfinansieret af Koncernservice og Folkesundhed København, Københavns Kommune Koncernservice var projektejer og Folkesundhed København, u.t var projektleder. 40

41 Formål Formålet med projekt Sundhedsledelse var at styrke strategisk sundhedsfremme ved at udvikle, afprøve og implementere værktøjer inden for sundhedsledelse, som kan integreres i de øvrige ledelsessystemer. Målet var, i sidste ende, at skabe sunde arbejdspladser og medarbejdere ved, at der, som konsekvens af sundhedsledelse, også igangsættes konkrete sundhedsfremmende indsatser og tilbud til medarbejderne. 41

42 Deltagere I alt har otte arbejdspladser deltaget i projektet: Pleje- og Demenscenter Klarahus med ca. 150 ansatte Socialpsykiatrisk Bosted Ringbo med ca. 250 ansatte (fra sept til juni 2012) Center for Renhold med ca. 250 ansatte (fra sept til nov. 2013) 5 selvejende daginstitutioner under netværket Frie 9 med i alt ca. 90 ansatte. Frie 9 består af institutionerne; Thomas P. Hejles Fritidshjem, Thomas P. Hejles Ungdomshus, Det Kongelige Vajsenhus Fritidshjem, Røde Kors Vuggestue og Udflytterbørnehaven Høbjerg. 42

43 Definition Der er enighed om, at sundhedsledelse omfatter: At tænke sundhed ind i det strategiske grundlag og i ledelsesredskaberne At tænke sundhed ind i dagligdagen og opgaveløsning At skabe sunde rammer og prioritere sundhedsfremme At ledelsen skal være rollemodel Desuden er der enighed om, at det er vigtigt at drøfte sundhedsledelse i de respektive fora, hvor ledelse og medarbejdere drøfter strategi, kvalitet, drift og økonomi. 43

44 44

45 45

46 46

47 Inspirationsfilm om sundhedsledelse rbejder/subsitefrontpage/politikkerogretningslinjer/ personalepolitikker/sundhedsfremmepolitik/sundhed sledelse.aspx 47

48 De tre vigtigste læringer fra evalueringen 1) Strategisk sundhedsfremme kan lykkes. 2) Strategisk sundhedsfremme giver mening. 3) Strategisk sundhedsfremme kræver kompetencer, fokus og prioritering. 48

49 Strategisk sundhedsfremme kan lykkes Vi har formået at koble sundhed med arbejdsmiljø og kerneopgaven. Det er stort for mig. [ ] Vi har arbejdet strategisk med sundhed, og vi har taget alle de her snakke, som har hjulpet os til at komme videre, og det er deri, jeg ser en overlevelseschance. Citat fra medarbejder. Arbejdspladserne har tænkt sundhed sammen med kerneopgaven og arbejdsmiljøet. Sundhed er kommet på dagsordenen. Ændret sundhedsadfærd hos medarbejderne. 49

50 Strategisk sundhedsfremme giver mening Jeg husker også, at det i starten krævede vedligeholdelse at holde fokus på modellen. Det at forstå det strategiske. Der, hvor den har hjulpet, er, at vi ikke bare har kastet os over de nemme og midlertidige løsninger. Men at den har tvunget nogle strategiske drøftelser frem. Heri ligger også sundhedsledelsesbegrebet. Citat fra leder. Bevidstgørelse af, hvorfor sundhed skal tænkes ind i arbejdsopgaverne. Model til Sundhedsledelse har været et værktøj. At arbejde mindre tilfældigt og mere systematisk. Arbejdspladserne har flere sunde rammer og tilbud i 2013 i forhold til

51 Strategisk sundhedsfremme kræver kompetencer, fokus og prioritering Hvis strategisk sundhedsfremme skal lykkes, så skal det planlægges. Det nytter ikke noget bare at tale om det. Hvis ikke det bliver planlagt ind i vores arbejdsgang og tid, så bliver det ikke til noget. Citat fra leder. Det tager tid at implementere strategisk sundhedsfremme. Det kræver ledelsesmæssig opbakning. Forankring i MED-udvalget sikrer kontinuitet. Kompetenceudvikling og erfaringsudveksling er nødvendig. Løbende opfølgning af, hvad der fungerer. 51

52 Anbefalinger 1. SÆT KLARE MÅL FOR SUNDHEDSARBEJDET 2. PRIORITÉR SUNDHED I FORVALTNINGEN OG FORANKR DET I HELE MED-ORGANISATIONEN 3. SØRG FOR AT KOMPETENCEUDVIKLE LEDERE OG MED- ORGANISATIONEN 4. TÆNK SUNDHED OG ARBEJDSMILJØ SAMMEN 5. TÆNK SUNDHED SAMMEN MED KERNEOPGAVEN 6. PRIORITÉR SUNDE RAMMER OG GØR SUNDHEDSTILBUD ATTRAKTIVE 52

53 Anbefalinger Anbefalingerne (i ikke prioriteret rækkefølge) er: 1. SÆT KLARE MÅL FOR SUNDHEDSARBEJDET Formålet med at sætte mål for sundhedsarbejdet er dels at få fokus på, hvilke resultater der ønskes og opnås, dels at kunne følge op på, hvordan det går med målene. Det kan ske i sammenhæng med fx de årlige arbejdsmiljødrøftelser og/eller arbejdet med sundhedsfremmepolitikken. 53

54 Anbefalinger 2. PRIORITÉR SUNDHED I FORVALTNINGEN OG FORANKR DET I HELE MED-ORGANISATIONEN Det er helt afgørende for at få effekt af sundhedsfremmearbejdet, at det prioriteres af ledelsen og forankres i MED, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder. Det skal både ske i øverste MED samt i resten af MED-organisationen på område- og arbejdspladsniveau. Arbejdet kan også prioriteres ved at afsætte midler på budgettet fx i form af en pulje, som arbejdspladserne kan søge til lokale sundhedsindsatser. 54

55 Anbefalinger 3. SØRG FOR AT KOMPETENCEUDVIKLE LEDERE OG MED- ORGANISATIONEN Sundhedsledelse er et nyt område, og kompetenceudvikling er væsentlig, for at kunne løfte opgaven. Derfor skal sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme indgå i kommunens egen uddannelse af ledere fx i ledelsesudviklingsprogrammerne LUP 3 og 2, samt i MED og arbejdsmiljøorganisationens uddannelse fx som supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Videndeling i forhold til arbejdet med sundhed kan inddrages i eksisterende netværk. 55

56 Anbefalinger 4. TÆNK SUNDHED OG ARBEJDSMILJØ SAMMEN At tænke sundheds- og arbejdsmiljøindsatserne sammen giver endnu bedre resultater, end hvis indsatserne sker hver for sig. Det anbefales, at forvaltningerne sikrer, at sundhed indgår i de årlige arbejdsmiljødrøftelser og i APV, og i en form der er tilpasset forvaltningerne. 56

57 Anbefalinger 5. TÆNK SUNDHED SAMMEN MED KERNEOPGAVEN Ved at træne sammen med beboerne på plejecentrene og børnene i daginstitutionerne opnås en win-win situation med sundhedsfremme for både medarbejdere og borgere. Det anbefales, at arbejdspladser, hvor medarbejderne har direkte borgerkontakt, ser på, hvilke sundhedsfremme- indsatser de kan gennemføre sammen med borgerne. 57

58 Anbefalinger 6. PRIORITÉR SUNDE RAMMER OG GØR SUNDHEDSTILBUD ATTRAKTIVE Formålet med sunde rammer er at gøre det sunde valg let for alle på arbejdspladsen og derved nå mange og være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Sunde rammer er fx kantine med sund mad, træning i arbejdstiden og røgfri arbejdstid. Det anbefales, at der udarbejdes fælles rammer på tværs af forvaltningerne for træning og sund mad på arbejdspladsen. 58

59 Hvordan kan I arbejde med model Sundhedsledelse? Gå kort de 8 elementer i skemaet igennem og drøft i gruppen, hvilke af de 8 elementer I har størst udfordringer med og hvordan I kan arbejde med dem. 59

60 I kan læse mere om sundhedsledelse og hente materialer på Københavns Kommunes intranet (KKintra) eller hjemmeside: 60

61 Hvilke muligheder ser I for at skabe øget sammenhæng mellem sundhed og HR/ arbejdsmiljøområdet?

62 Tak for opmærksomheden Husk at bruge os