Spørgsmål 1 Videnskabsteori og psykologiske retninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål 1 Videnskabsteori og psykologiske retninger"

Transkript

1 Spørgsmål 1 Tema Videnskabsteori og psykologiske retninger Temabeskrivelse I bilagene behandles kognitiv adfærdsterapi og psykoanalyse ud fra forskellige synsvinkler. Der ønskes en psykologisk fagligt funderet diskussion af de to psykologiske retninger, deres indflydelse igennem tiden og deres berettigelse i dag. Materiale 1. Hvad virker?, Information, Behandling uden fokus eller helhedens terapi, Kristeligt Dagblad, Freud lever videre i vores ubevidste, Kristeligt Dagblad, Debat: Hvad virker? Information 7. april 1999, 1. sektion side 9 Af Morten Hesse, cand. psych. Det er rigtigt, at man ikke kan tale sig ud af en depression det er ikke nok at have nogen at tale med. Men det er forkert, at der ikke findes effektiv psykologisk behandling af depression. SUNDHED Debatten om 'lykkepiller' og medicinsk behandling af psykiske problemer er følelsesladet og svær for alle parter. De, der kalder deprimerede mennesker for pylrede og taler om behovet for at se livet i øjnene aner vel næppe selv, hvor dybt de ofte sårer mennesker i en rigeligt svær situation. Kalder man deprimerede mennesker for misbrugere føjer man yderligere spot til skade. Men netop fordi depression i svære tilfælde er så alvorlig, og så udbredt, en sygdom, og fordi vi samtidig har behov for at prioritere vores sundhedsudgifter klogt, så er det vigtigt at vi giver deprimerede mennesker den mest forsvarlige, effektive behandling, og at vi samtidig med dette gør et forsøg på at lave en fornuftig styring af ressourcerne. De medicinalfirmaer, psykiatere og patienter, der hævder at man 'ikke kan tale sig ud af en depression' har naturligvis ret. Det er ikke nok at have nogen at tale med. Men de har ikke ret, hvis de mener, at der ikke findes effektiv psykologisk behandling af depression. Der findes flere forskellige psykologiske behandlingsformer, herunder kognitiv adfærdsterapi, og en nyere behandlingsform kaldet 'Interpersonel terapi'. Disse behandlingsformer er, når de udføres korrekt, lige så effektive som medicin, og endda en anelse bedre. De baserer sig på velgennemtestede teorier om depression, og adskiller sig

2 markant fra mere udbredte terapiformer som gestaltterapi og psykoanalyse, som til gengæld mere baserer sig på skrivebordsspekulation. Den vigtigste forskel på virkningen af disse terapiformer og af medicin er, at hvor medicinen kun virker, så længe medicinen er i kroppen, så virker de psykologiske terapier længe efter. Det betyder noget, både for samfundet og for patienten: Det betyder nemlig, at mens de psykologiske terapier på et tidspunkt afsluttes, hvorefter patienten ikke behøver yderligere behandling, eller kun behøver periodisk behandling, så må medicinen fortsættes i meget lang tid. Og medicinen kræver næsten lige så hyppig og lige så intensiv kontakt til den behandlende læge som terapien for at have en tilsvarende effekt som terapien. For patienten betyder det, at kontakten til sundhedsvæsenet bliver meget længere ved medicinsk behandling af depression end ved psykologisk. Det tager altså væsentligt mere af patientens tid. Samtidig betyder den medicinske behandling både udgifter og bivirkninger for patienten. I og med at behandlingen er meget langvarig er risikoen for ubehagelige langtidsbivirkninger naturligvis tilsvarende stor. SAMFUNDETS UDGIFTER Der er blot to problemer: Det ene er, at i det danske sundhedsvæsen er der store offentlige tilskud til medicinsk behandling og lægens løn betales udelukkende af det offentlige, for alle der er sygesikret i gruppe 1. Dermed er udgifterne ved en medicinsk behandling ikke den enkelte deprimerede patients, men samfundets, mens udgifterne ved en psykologisk behandling, i det omfang en sådan ikke tilbydes af en psykiater, alene afholdes af patienten. Det andet problem er, at der ikke findes et stort udbud af behandlere, der tilbyder dokumenteret effektive psykologiske behandlinger i Danmark. De offentlige uddannelser i psykologi og psykiatri og de private psykoterapiuddannelser er kun i meget ringe omfang styret af videnskabelige kriterier for effektiv behandling. Debat: Behandling uden fokus eller helhedens terapi

3 Kristeligt Dagblad 6. maj 2006, side 10/ Debat UGENS DILEMMA: I dag markerer hele verden 150-året for psykoanalysens fader, Sigmund Freud. Men har psykoanalysen samme berettigelse i en tid præget af videnskabelig dokumentation og effektivitet? Nej, mener psykologen Peter Nattestad, der foretrækker kognitiv terapi. Ja, forhåbentlig, siger psykologen Susanne Lunn, der især arbejder psykoanalytisk Af Morten Mikkelsen Den 6. maj 1856 i den østrigske by Freiberg fødtes Sigmund Freud, som senere skulle grundlægge psykoanalysen og præge hele det 20. århundredes tænkning. Alle nutidige psykologer er enige om, at 150-års-fødselarens teorier har spillet en afgørende rolle for udviklingen af deres fag. Men spørgsmålet er, om man alligevel er gået bort fra dem, fordi endnu mere virksomme metoder til at løse menneskelige kriser har vist sig. For at undersøge dette har Kristeligt Dagblad taget plads i sofaen hos Susanne Lunn, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun mener, at psykoanalysen har udviklet sig meget siden Freud og fortsat fortjener en central placering i psykologien. Til stede er også hendes kollega og debat-modpart, Peter Nattestad. Han arbejder fortrinsvis med kognitiv terapi, idet han mener, at denne mere konkrete terapiform ofte vil være mere effektiv end psykoanalysens relativt ustrukturerede samtaler. SUSANNE LUNN: Som jeg ser forskellen, er den kognitive psykologi fokuseret på et symptom og en diagnose. Inden for psykoanalysen vil man i højere grad lade feltet stå åbent. I psykoanalysen går man ud fra, at symptomet kan have en dybere betydning i personens liv, som det kan være vigtigt at få kendskab til. Og det kendskab kan man ikke bare spørge til, for det kan være, det er noget, personen ikke selv ved, men som kan vise sig i forløbet. PETER NATTESTAD: Man kan selvfølgelig have en hypotese om at for eksempel spiseforstyrrelser skærmer over nogle mere uhåndterbare problemer. Men i den kognitive terapi vil man typisk sige, at det kan vi først finde ud af, hvis vi fjerner symptomerne. Og erfaringen er ofte, at problemet i hvert fald bliver mindre, når spiseforstyrrelsen behandles. For mig er det problematiske ved psykoanalysen, at behandlingens fokus bredes ud i stedet for, at man arbejder målrettet med det, man antager, er problemet. Det er ligesom, når vi siger: "Nu vil jeg lave om på mit liv," hvorefter vi laver en liste med hele 20 punkter, så det hele ryger i vasken. Tager man et eller to punkter ud og fokuserer på dem, er det lettere at fastholde. SUSANNE LUNN: Det er forskellige mennesker, der opsøger forskellige terapiformer. Nogle efterspørger en meget struktureret form eller beder om en løsning. Men der er andre, som først og fremmest gerne vil have nogen til at lytte og hjælpe med at finde orden i en eller anden form for kaos. Et kaos, som ikke har karakter af de 20 punkter, du taler om. For det her vil ofte være en person, som har forsøgt at lave sit liv om masser af gange, og det hver gang er mislykkedes. PETER NATTESTAD: Jeg oplever, at folk ofte kommer med en intention om at rydde op i deres liv. Hos nogle er den reel nok. Hos andre er den udtryk for, at de befinder sig i en kaotisk situation, og det må have en årsag. "Og hvis jeg får ryddet op i min barndom, så

4 fjerner jeg årsagen". Jeg oplever mange gange, at hvis man går ind og tager fat om de centrale problemer, så mister patienten noget af motivationen for den her dybere selvindsigt og forståelse. SUSANNE LUNN: Det er en udbredt opfattelse, at psykoanalysen går ud på at "rydde op i barndommen" og kun beskæftiger sig med "dengang da...". Sådan er det ikke. Selvfølgelig spiller barndommen ind, fordi den har en central betydning for udviklingen af personligheden. Men noget af det, psykoterapien især fokuserer på, er relationen mellem patient og terapeut. Det vil ofte være sådan, at de problemer, folk kommer med, meget ofte er interpersonelle problemer. Derfor vil det være interessant at følge, hvordan denne relation udvikler sig, og hvad der viser sig af problemer. PETER NATTESTAD: Der er to begreber inden for psykoanalyse, jeg får modstand imod, og det er overføring og modstand. Det ene er tanken om, at patient-terapeut-relationen er det, som skaber forandringerne. I den kognitive terapi kan man godt tage den vinkel med. Hvis en patient siger til mig, at hun er overbevist om, at hun er dybt underlig, så er det for mig oplagt at spørge, om hun også oplever, at jeg synes, hun er underlig. Men jeg ville ikke forsøge at fremme en overføring, fordi jeg prøver at fokusere på problemet. Det andet er ideen om, at en klient nok går i terapi ud fra et ønske om at bedre sig, men at der altid er en bagvedliggende ubevidst modstand mod forandringer. SUSANNE LUNN: Mange, som søger behandling, er ambivalente. På den ene side vil man gerne have det bedre, fordi man har nogle generende symptomer. På den anden side er der også mange ting, som trækker en væk igen. I psykoanalysen opfatter man ikke mennesket som rationelt. Derfor er det ikke spor mærkeligt, at mennesker på den ene side vil, på den anden side ikke vil i behandling. PETER NATTESTAD: Det, jeg opponer imod, er, at det lægges på et bevidst niveau, at man vil, og et ubevidst, at man ikke vil. For mig er modstanden ikke nødvendigvis ubevidst. For eksempel vil en patient måske have lyst til at slippe af med sin elevator-fobi, men være bange for ikke at magte det. Dén modstand kan være fuldkommen bevidst. Jeg havde en konkret patient, som ikke kom af med fobien, før hun fik et barn og fik behov for at tage elevatoren for at komme ned på S-togsperronen med sin barnevogn. Det viser, at det måske er lige så relevant at arbejde med konkret motivation som med ubevidst modstand. SUSANNE LUNN: Men er det centrale her ikke begrebet det ubevidste? Noget af det, som opfattes som provokerende ved Freud, er jo tanken om, at vi ikke er herrer i eget hus. Der er noget i os, som vi ikke kender til, men som har stor betydning for vores liv. Antagelsen om det ubevidste hænger jo sammen med den måde, man udfører analysen på. Det ubevidste kan man ikke spørge til og lave aftaler med, men man kan skabe nogle rammer, hvor man måske kan få det i tale ved ikke at lave den meget strukturerede form for terapi. PETER NATTESTAD: I den kognitive terapi arbejder man også med, at der kan være forhold, der ikke umiddelbart kan sættes ord på, vi kan kun lave hypoteser om det. Men vi har ikke det her fortrængningselement med. SUSANNE LUNN: For en række patienter, der er blevet udsat for traumatiske oplevelser, vil der være en tilbøjelighed til at fortrænge eller benægte, at det rent faktisk skete. Der vil

5 den psykoanalytiske tilgang betragte det sådan, at man ikke er i kontakt med sine følelser, og at dette gør det vanskeligere for et menneske at beskytte sig. PETER NATTESTAD: Det er givet, at der er områder, som kognitiv terapi ikke egner sig til. For eksempel sorgbearbejdning. Men der er også områder, hvor jeg ikke mener, psykoanalysen er den rigtige metode. For eksempel patienter, som har enkeltfobier, panikangst eller er svært depressive. Her tror jeg mere på kognitiv terapi, hvor man i stedet for at fokusere på personens tanker begynder med en aktivering. SUSANNE LUNN: Jeg er enig i, at der er mange patienter, der ikke vil profitere af psykoanalytisk terapi, for eksempel fordi de ikke er motiverede for det. Men det afgørende er for mig ikke selve diagnosen, fordi der gemmer sig så forskellige ting og forskellige personer under en diagnose. Jeg vil gerne tro, at enkeltfobier i mange tilfælde kan hjælpes med kognitiv terapi, men jeg kan også forestille mig patienter, hvor det vil være en begrænsning ikke at sætte fobien ind i en større personlighedsmæssig sammenhæng. En diagnose ser jeg ikke som en tilstrækkelig effektiv vejviser til at sige, hvilken behandling der vil være den mest effektive. PETER NATTESTAD: Men spørgsmålet er, om psykoanalysen kan overleve i det nutidssamfund, vi har, hvor der hele tiden stilles krav om videnskabelig dokumentation og cost-benefit-analyser af, hvad der kan betale sig. Jeg tror, psykoanalysen vil få det svært. Det er ikke nødvendigvis et ønske fra min side, men blot en konstatering. SUSANNE LUNN: Jamen, jeg håber da, psykoanalysen kan overleve, selvom jeg er enig i, at den kan virke ude af trit med en tid, hvor kravet hele tiden er effektivitet og højt tempo. Jeg mener, at vi netop i vores tidsalder har brug for et rum, som faktisk ikke er styret af effektivitet, men hvor der er tid til virkelig at lytte til det menneske, som måtte henvende sig. mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk Fakta: SUSANNE LUNN Cand.psych., lektor, og klinikleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Medlem af Dansk Psykoanalytisk Selskabs uddannelsesudvalg og bidragyder til antologien "Fokus på Freud", som Hans Reitzels Forlag har udgivet i anledning af 150-året for Freuds fødsel. PETER NATTESTAD Cand.psych., ekstern lektor i psykologi ved Københavns Universitet og privatpraktiserende psykolog på Frederiksberg. PSYKOANALYSE Freud skabte dette begreb inden for psykologien i slutningen af 1800-tallet. Teorien bag omfatter opdelingen af personligheden i jeget, detet og overjeget samt tankegangen om forskellige grundlæggende drifter i mennesket og faser i livet. Behandlingsformen er samtale, og den retter sig især mod forskellige neurotiske tilstande. Freud delte behandlingen i en terapeutisk del, hvor man arbejder med begreber som overføring og modstand, og en analytisk del, hvor man undersøger det ubevidste, for eksempel gennem drømmetydning. KOGNITIV TERAPI

6 Opstod i USA i 1950'erne med blandt andet psykologen Aaron T. Beck som ophavsmand. Teorien er, at følelser og adfærd bygger på personens bevidste fortolkning af bestemte begivenheder. Terapien skal hjælpe patienten til at opdage og erkende uhensigtsmæssige tankemønstre og erstatte dem med mere hensigtsmæssige. Metoden er blandt andet såkaldt "soktratisk", hvor patienten vejledes til selv at gøre opdagelser. Bruges især til specifikke og relativt kortvarige behandlinger.

7 Freud lever videre i vores ubevidste Kristeligt Dagblad 28. april 2006, side 11 / Liv og Sjæl 150 år med Freud: Mens videnskaben har forkastet Sigmund Freuds teorier, er hans tankegods blevet til kulturelt hvermandseje. Freud opfandt samtalen som behandlingsform og formulerede det moderne fremmedgjorte menneske. I dag har andre terapiformer taget over, alligevel har Freud 150 år efter sin fødsel sat sig uudslettelige spor Af Roberta Montanari "Jeg er ikke videnskabsmand, ikke iagttager, ikke eksperimentator, ikke tænker. Jeg er ikke andet end Conquistador, en eventyrer, om du vil oversætte det, med en eventyrers nysgerrighed, dristighed og sejhed." Sådan skrev den østrigske læge Sigmund Freud om sig selv i et brev til vennen Wilhelm Fliess blot et par måneder inde i det 20. århundrede, som han skulle få så stor indflydelse på. Sigmund Freud blev født ind i en jødisk familie i Freiberg den 6. maj Han voksede op i slutningen af det 19. århundrede, som var stærkt præget af seksuelle tabuer. Hysteri, neuroser og nervesvækkelse var udbredte diagnoser, men endnu summede hos datidens store tænkere som Karl Marx og Friedrich Nietzsche formuleringen af det moderne menneskes spaltethed og fremmedgjorthed. Det skulle blive Sigmund Freud, der med opfindelsen af samtalen som behandlingsform og den første egentlige model af psyken, hans model med "det", "jeg" og "overjeg", klarest fik gjort opmærksom på det moderne menneskes grundvilkår, nemlig at det "ikke længere er herre i eget hus". Dermed fik Freud en monumental indflydelse på hele det 20. århundrede, forklarer dr.phil. og mag.art. Ole Andkjær Olsen. Han står bag en række bøger om Freud, blandt andet klassikeren "Freuds psykoanalyse" fra I anledning af psykoanalysens faders 150-årsdag den 6. maj er han desuden medredaktør på festskriftet "Fokus på Freud" udgivet på Hans Reitzels Forlag, hvor 23 bidragydere kommenterer en tekst af mesteren selv. Hvordan står det så til med Freud? Lever hans tanker stadig iblandt os? Og hvad har han lært os? I dag findes et væld af terapiformer, som generelt oplever en stigende vækst. Samtaleformen som middel til at afhjælpe sjælelige onder er for længst cementeret i folkebevidstheden. Spørger man Ole Andkjær Olsen, er han af den opfattelse, at ingen skal tage patent på Freud, og at alle har ret til at udlægge teksten, som de vil. - Begreber som det ubevidste, fortrængning, hæmning, sublimering, regression, narcissisme, ødipuskompleks eller freudian slip nævnes i dag i flæng som dannet konversationsemne til middagsselskaber, oftest uden at man skænker ophavsmanden en tanke, fortæller han. Hvad ville filminstruktøren Woody Allen have været uden Freud, og hvor ville gangsteren med moderbindingen i den amerikanske tv-serie "The Sopranos" gøre af sig selv, hvis ikke på briksen? Fra filmreplikker til vittighedstegninger er Freuds teorier så at sige sevet ned i vor kulturs kollektive ubevidste i en sådan grad, at vi ikke længere ænser afsenderen. Freuds teorier er blevet kulturelt hvermandseje. På den ene side. På den anden side synes videnskaben i dag at have forkastet Freuds teorier som gangbare. Symptomatisk for denne udvikling anbefalede World Health Organisation, WHO, i 1995, at der ikke bør bruges offentlige midler til behandling, som ikke er såkaldt evidensbaseret. Altså ikke baseret på empiriske data, som påviser i hvor høj grad en behandling faktisk

8 virker. Der er blandt Kristeligt Dagblads kilder enighed om, at netop dét er den freudianske psykoanalyses akilleshæl. Freud sætter en individuel standard for effekten af behandlingen frem for en videnskabelig, og derfor lægger hans teorier sig nærmere filosofiens og kunstens enemærker frem for videnskabens målbare felt. I Danmark betaler den offentlige sygesikring da heller ikke for, at patienter kan undergå en tre til otte år lang analyse, hvor patienten fire-fem gange om ugen skal ligge på en briks i tre kvarter med psykoanalytikeren siddende bag sig og i frie associationer fortælle om sin barndom, sine drømme og fantasier. Reelt er der siden 1980'erne sket et verdensomspændende paradigmeskifte inden for psykologien - i Danmark dog først for alvor for 5-10 år siden - hvor Freuds teorier er blevet skiftet ud til fordel for nye teorier, påpeger Irene Oestrich, som er chefpsykolog på Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor hun leder Center for Kognitiv Terapi. Og netop kognitiv- og adfærds-terapi, som i høj grad er effektive og hurtige behandlingsformer, kan ses som de nye arvtagere til psykoanalysen, bekræfter hun. Den kognitive terapi tager udgangspunkt i patientens centrale tankemønstre, som gennemsyrer hans/hendes måde at anskue verden på. Derfor behandles problemer ud fra en nutidig sammenhæng, hvorimod psykoanalysens væsentligste "studieobjekt" er barndommen. Irene Oestrich mener, at langvarig psykoanalyse kan være direkte skadelig, fordi man efterhånden mister troen på, at tingene kan være anderledes. Dog underkender hun ikke Freuds betydning som en af sin tids største tænkere, der bidrog til menneskets udviklingshistorie. Men hans metoder er ikke gangbare ud fra, hvad man ved i dag, mener hun. - Spørger man en neurobiolog, ligger nutidens eksakte viden om hjernens beskaffenhed langt fra Freuds hypotetiske model af bevidstheden. Den har simpelthen ikke noget med virkeligheden at gøre. Det største problem ved psykoanalysen er, at der ingen praktiske, kliniske anvisninger er på, hvordan man løser et givent problem, siger Irene Oestrich. Judy Gammelgaard er lektor i psykologi på Københavns universitet, underviser i Freuds teorier og er medlem af Dansk Psykoanalytisk Selskab, som er officielt anerkendt af det internationale psykoanalytiske selskab, IPA. Hun er enig i, at det skranter med Freuds teorier i dag, men finder årsagen et andet sted: - Man er vendt tilbage til et syn på psyken, som afspejler et før-freudiansk standpunkt. Den empiriske forskning er blevet dogmatisk og positivistisk. Men psykoanalysen vil ikke betragte en isoleret del af psyken, og den hverken kan eller vil sætte en positivistisk standard for psyken, kun en personlig. Derfor er den dominerende holdning, at psykoanalysen skal forkastes som uvidenskabelig, siger Judy Gammelgaard. Hun mener, at Freuds teorier i dag står som en kritisk kommentar til tidens dyrkelse af effektivitet, præstation og målrettethed. Men psyken er langt mere kompleks end som så, påpeger hun. - Der kan være andre værdier, nemlig glæden ved at kende sig selv, indsigten i sine drømme og i sin egen kompleksitet. Mange kunstnere har ladet sig inspirere af psykoanalysen, og det er i høj grad kunstens opgave at formidle en måde, hvorpå det indre kan få udtryk, siger Judy Gammelgaard. Trods massiv kritik af Freuds teorier i især lande som USA og Frankrig, hvor disse har udgjort en reel magtfaktor på universiteterne, er det tilsyneladende ikke let at få ram på de utallige "skibe", som Freud via sit livsværk har sendt af sted på en verdensomspændende rejse, og som i dag "sejler langt fra udgangspunktet," mener Ole Andkjær Olsen. Eksempelvis bruges Freud stadig som "hjælpeteoretiker" inden for en lang række fag som

9 antropologi, sociologi, filosofi, litteratur- og sprogvidenskab. I løbet af de sidste 10 år har tilgangen af unge kandidater til Dansk Psykoanalytisk Selskab desuden været i stabil vækst, påpeger han. Og netop de unge er værd at holde øje med. For hvis Freuds teorier skal have en chance for at udvikle sig og leve videre, sker det ifølge Ole Andkjær Olsen gennem de af hans elever, som tør bryde ud af de givne rammer og overskride de herskende opfattelser - præcis som Freud selv gjorde det på sin egen tid. - Den lige linje fra Freud findes ikke. Der findes kun linjer fra den ene mester til den anden, som eksempelvis den franske psykiater Jacques Lacan, den østrigske psykoanalytiker Melanie Klein, den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut eller den britiske psykoanalytiker Donald W. Winnicot. I det hele taget er Freud en mesterdisciplin, som går fra det ene geniale, kunstneriske talent til det andet, der alle har sat et personligt stempel på teorierne. Freud er ikke en disciplin for hvidkitlede laboratorieforskere, der fantasiforladt eksperimenterer med hvide mus og udelukkende holder sig til bogen, illustrerer Ole Andkjær Olsen. Men har Freuds formulering af menneskets mørke, ukontrollerbare drifter, som udspringer af det ubevidste, så været med til at frisætte mennesket, sådan som det var Freuds ønske? Ifølge Irene Oestrich har hans teorier paradoksalt nok været med til at fastholde den skam og skyld, som Freud oprindeligt opponerede imod, fordi barndommen i næsten skæbnesvanger grad er kommet til at fremstå som en ubrydelig støbeske for personligheden, man dermed fritages for at stå til ansvar for med henvisning til sin onde barndom. Hertil svarer Ole Andkjær Olsen, at psykoanalysen vil samle stumperne af det opsplittede menneske og gøre det helt igen, men må konstatere, at visse ting er mennesket i kraft af sit ubevidste ganske enkelt ikke i stand til at kontrollere. Har conquistadoren Sigi så vundet eller tabt sit erobringstogt? Der er i hvert fald enighed om, at Freud var en af sin tids allerstørste tænkere med en kolossal betydning for udviklingen af den moderne kultur med sine mange udsendte "skibe," som i dag er sejlet ned i vores kollektive ubevidste og blevet del af den vestlige kulturs selvforståelse. livogsjael@kristeligt-dagblad.dk Fakta: Sigmund Freud Han regnes for psykoanalysens fader. Han blev født ind i en jødisk familie i Freiberg, Moravia, i Østrig 6. maj Familien flyttede få år senere til Wien, hvor Freud voksede op. I 1881 bestod han medicinsk embedseksamen i Wien og begyndte at praktisere som læge. Fem år senere startede han sin egen lægepraksis og giftede sig med sin udkårne Martha Bernays, som han fik seks børn med. Året forinden indledte han et studieophold i Paris hos J.M. Charcot og begyndte systematisk at forske i menneskets psyke gennem analyse af neurotiske privatpatienter. I 1899 udgav han sin banebrydende bog "Drømmetydning." I 1908 indledtes den første psykoanalytiske kongres i Salzburg. I 1913 udgav Freud bogen "Totem og tabu," og samme år blev forholdet til den tidligere ven og kollega C.G. Jung afbrudt. I 1929 skrev Freud "Kulturens byrde." I 1938 invaderede nazisterne Østrig og Sigmund Freud måtte med sin familie i hast forlade sit elskede Wien og flygte til London. Året efter, den 23. september 1939, døde Freud i London.

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout

Læs mere

P R O G R A M 2 0 1 1

P R O G R A M 2 0 1 1 P R O G R A M 2 0 1 1 Tilmeldingsfrist 1. marts 2011 Spar 200 kroner ved tilmelding inden den 1. februar! Unge Adfærd Rusmidler / Ungekonference 3.- 4. maj 2011 K u n s t e n a t l e v e l i v e t P R

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Forandring kan tage lang tid

Forandring kan tage lang tid Af Annette Haugaard, journalist Foto af Asbjørn Sand Forandring kan tage lang tid Det ubevidste er ifølge psykoanalytiker Susanne Lunn ikke et særligt sted i mennesket, der skal graves frem. Men en usynlig

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig kernefamilie 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! NÅR ALT HANDLER OM

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle »Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan vil du alt i alt beskrive dit udbytte af kurset?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan vil du alt i alt beskrive dit udbytte af kurset? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Evaluering, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Evaluering bruges som begreb og begrundelse i snart sagt alle sammenhænge.

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere