Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 15 Version 1.2

2 Indhold 1. Indledning Processen Jobcenter Langelands opgaver Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet på Langeland Faldende ledighed Fokus på arbejdsudbuddet Ungeområdet Fokuspunkter i relation til ministermål Styrket indsat til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtager Fokuspunkter i relation til ministermål Langtidsledige Fokuspunkter i relation til ministermål Samarbejdet med virksomhederne Synliggørelse af jobåbninger Fokuspunkter i relation til ministermål Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Straksaktivering Jobrotation Jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere Uddannelsesparate uddannelseshjælps- og dagpengemodtagere Aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere Ungeindsatsen Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Sygemeldte borgere Den virksomhedsrettede indsats Samarbejde med arbejdsmarkedets parter og på tværs af kommunegrænser Side 2 af 37

3 Bilag nr Side 3 af 37

4 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal kommunerne i 14 udarbejde en beskæftigelsesplan for 15. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Rammerne herunder i en vis udstrækning også processen - for beskæftigelsesplanen er bestemt ved lov. Det betyder, at planen skal følge en skabelon, udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Planen for 15 skal som minimum indeholde: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesplan 15 er bygget op således, at der er 3 niveauer i målbeskrivelsen: - et nationalt, på baggrund af de udmeldte ministermål for 15 - et regionalt, på baggrund af BR-Syddanmarks analyser, oplæg, udmeldinger og den løbende dialog med BR-Syddanmark og i form af fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplanen - et lokalt med Langeland Kommunes egne prioriterede målsætninger for området i 15. Side 4 af 37

5 1.1. Processen Beskæftigelsesplanen for 15 er blevet til i en proces, hvor både BUSKE, LBR Langeland, og Beskæftigelsesregion Syddanmark har medvirket og bidraget. Den 28. april 14 var der temaeftermiddag den med repræsentanter for Beskæftigelsesregion Syddanmark, LBR Langeland, BUSKE, Jobcenter Langeland og administrationen på Rådhuset med fokus på lokalpolitiske udfordringer, forslag og ideer. Resultatet af temadagen blev, at der i forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft i 15 vil være særligt fokus på: a) Virksomhedskontakten Øge andelen af virksomheder med praktikker og løntilskud Et godt kendskab til de kvalifikationer virksomhederne efterspørger nu og fremadrettet Differentieret indsats i forhold til virksomhederne Det sociale ansvar Arbejdskraft der modsvarer behovet b) Udenlandsk arbejdskraft Kan vi få flere lokale ledige ind? Og i forhold til udbuddet af arbejdskraft, vil der være særligt fokus på: c) De jobparate Samtaler virker, - også i forhold til nyledige Individuel/målrettet indsats Tidlige og hyppige kontakter d) Ungeindsatsen Fokus på (den rigtige) uddannelse Begrænse frafald fra uddannelser Uddannelsesmiljø i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne også før det 18. år 1.2 Jobcenter Langelands opgaver Det overordnede mål for Jobcenter Langelands er: At bidrage til et velfungerende og dynamisk arbejdsmarked, hvor borgerne får de bedste muligheder for beskæftigelse, uddannelse og størst mulig grad af selvforsørgelse - og virksomhederne kan få ansat de medarbejdere, de har brug for. Side 5 af 37

6 Derfor løser Jobcenter Langeland i et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og arbejdsmarkedets parter følgende opgaver i forhold til virksomheder og borgere: Formidling af ordinære job Oprettelse af voksenlærlingeaftaler Formidling af beskæftigelsesfremmende tilbud: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud med henblik på at ledige hurtigt skal kunne få et nyt job, og at hjælpe dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Vejledning for ledige og sygemeldte om uddannelse og jobsøgning, herunder hjælp til udarbejdelse af CV Tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse Opfølgning og afklaring af sygemeldte borgere Koordination af tværfaglig og helhedsorienteret sagsbehandling i Rehabiliteringsteam Udredning af udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevne med henblik på ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension Information og vejledning til virksomheder om det rummelige arbejdsmarked, herunder arbejdsfastholdelse Integration/udlændinge - herunder danskuddannelse Koordination af virksomhedsindsatsen i samarbejde med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland. Side 6 af 37

7 2. Beskæftigelsesministerens mål for 15 Beskæftigelsesministeren har 11. april 14 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 15. De fire mål er en videreførsel af målene for 14. Dog er mål 2 ikke længere udelukkende rettet mod forebyggelse af førtidspension; men mod en generel styrkelse af indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Der er for 15 ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål for indsatserne. Ministermålene for de beskæftigelsespolitiske indsatser i 15 er: Ministermål 1 Ministermål 2 Ministermål 3 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Side 7 af 37

8 Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Hvad er den beskæftigelsesmæssige status på arbejdsmarkedet på Langeland og hvad er de største udfordringer? Udfordringerne belyses og vurderes i forhold det lokale og regionale arbejdsmarked og til ministermålene Arbejdsmarkedet på Langeland Beskæftigelsen på Langeland falder; men faldet er aftaget i 13 i forhold til 12. Udviklingen forventes at vende til let stigende beskæftigelse i 14 og 15. Langeland har fra 11 til 13 oplevet et fald på 4,1 % i antallet af fuldtidslønmodtagere bosat i kommunen. I Syddanmark som helhed var det tilsvarende fald på 1,5 %, jf. tabel 1. Faldet er ikke sket inden for alle brancher, idet der på Langeland har været en tilgang i antallet af lønmodtagere beskæftiget i industrien og i privat service. Antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen er samlet set faldet med 5,2 % fra 3. kvartal 11 til 3. kvartal 13; men der er sket en vækst i antallet af arbejdspladser inden for privat- og til dels også offentligservice. Tabel.1: Udviklingen i antal lønmodtagere og antal job i Langeland, Antal 3. kv. 11 Udv. 3kv11 til 3kv12 Udv. 3kv12 til 3kv13 Udv. i alt Antal 3. kv 13 Antal 3. kv. 11 Udv. 3kv11 til 3kv12 Udv. 3kv12 til 3kv13 Fuldtidslønmodtagere i Langeland ,2% -2,0% -4,1% ,7% -2,6% -5,2% Fuldtidslønmodtagere i Syddanmark ,5% -1,0% -1,5% ,0% -0,7% 0,3% Berørte lønmodtagere i Langeland fordelt efter branche: Lønmodtagere (bopæl) Job (arbejdssted) - Landbrug mv. 1-6% -1% -7% % -1% -% Industri mv % 1% 9% % -4% -9% Bygge/anlæg 372-4% -6% -% % -18% -24% Handel/transport 988-9% -1% -% % -3% -11% Privat service 842 2% -1% 1% % 5% 16% Offentlig service % -2% 0% % -2% 3% Uoplyst % -13% -54% % -% -39% 52 Berørte lønmodtagere i alt ,3% -1,9% -4,1% ,6% -2,5% -3,1% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Anm.: Berørte lønmodtagere er gennemsnittet af berørte lønmodtagere i månederne juli, august og september. Berørte lønmodtagere er medtalt én gang per måned med oplysninger om det job, der i pågældende måned giver højest indkomst. Antallet af fuldtidslønmodtagere er lavere end antallet af berørte lønmodtagere, da nogle kun er ansat på deltid. Udv. i alt Antal 3. kv 13 Side 8 af 37

9 Hotel mv. Rengøring mv. Undervisning Transport Videnservice Sundhed Off. adm Finans Landbrug mv. Energiforsyning Information Andre serviceyd. Kultur og fritid Ejendomshandel Vandforsyning Øvrige I alt Jobvæksten inden for privat service ser ikke ud til, at komme borgerne på Langeland til gode fuldt ud, da der kun er en stigning i på 1 % i antallet af beskæftigede inden for branchen. Den øvrige vækst i antallet af arbejdspladser er dermed besat af arbejdskraft fra andre kommuner. Kommunens borgere oplever til gengæld stigende beskæftigelse inden for industrien. Der er efter alt at dømme tale om, at den stigende beskæftigelse blandt Langeland-borgerne i industrien finder sted i virksomheder, der er beliggende uden for kommunens grænser Faldende ledighed Ledigheden på Langeland er i løbet af det seneste år faldet fra 7,9 % i april 13 til 6,0 % i april 14. Det er et væsentligt kraftigere fald end i Syddanmark generelt, hvor ledigheden i samme periode er faldet fra 6,1 % til 4,9 %. På trods af det store ledighedsfald er ledigheden på Langeland fortsat højere end i de fleste syddanske kommuner. Der er flere årsager til det store ledighedsfald på Langeland. Først og fremmest har mange ledige genfundet beskæftigelsen enten i et ordinært job eller blandt de over-55-årige i et seniorjob. Derudover er nogle ledige startet i uddannelse. En del ledige har opbrugt retten til dagpenge. De er i de fleste tilfælde fortsat på særlig uddannelsesydelse eller kontanthjælp og kan have meldt sig ud af a-kassen. Nogle ledige har hverken ydelse eller lønindkomst efter de har opbrugt retten til dagpenge. Selvom udviklingen i ledigheden på Langeland er vendt, er der et stort antal ledige og langtidsledige, som har brug for en aktiv beskæftigelsesindsats til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen er tidlig og målrettet for at øge chancerne for job Fokus på arbejdsudbuddet Det er vigtigt at have fokus på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. Det giver på sigt virksomhederne de bedste muligheder for at skabe både vækst og øget beskæftigelse. Det er en udfordring for arbejdsmarkedet på og omkring Langeland, at arbejdsstyrken har været faldende igennem mange år, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken på Langeland Personer Beskæftigelsen Arbejdsstyrken Prognose Tilbagetrækningsreform Personer Figur 2: Andelen af beskæftigede i brancherne på Langeland, der er over 55 år i 12 Procent år år år Procent Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 12 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose for hver enkel branche på Langeland. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Side 9 af 37

10 Allerede i dag betyder udviklingen, at den lokale arbejdsstyrke ikke umiddelbart vil kunne modsvare behovet for arbejdskraft i en periode med høj beskæftigelse som i eller Arbejdsstyrken er fleksibel, og arbejdsudbuddet kan i et vist omfang øges, når der er et stort behov. Det mest markante tiltag til at øge arbejdsstyrken er tilbagetrækningsreformen, der igennem senere efterløns- og pensionsalder øger antallet af seniorer i arbejdsstyrken. Der kan forventes en betragtelig tilbagetrækning af ældre fra arbejdspladserne på Langeland, jf. figur 2. Samlet set var der i beskæftigede (31 pct.) over 55 år og 840 beskæftigede (16 pct.) over 60 år. 2.3 Ungeområdet Uddannede har bedre muligheder for at finde og fastholde beskæftigelse end ufaglærte. Kvalifikationskravene på det fremtidige arbejdsmarked forventes at være stigende og derfor er det en vigtig opgave for Jobcentret at sikre flest muligt af de unge på offentlig forsørgelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har udviklet sig positivt over de senere år, og det tyder på, at mere end 90 % af de unge får en ungdomsuddannelse. Regeringen har en målsætning om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På Langeland er de unge kvinder tæt på at nå målet, mens de unge mænd med 89 % er længere fra målet jf. figur 3. Figur.3: Det fremtidige uddannelsesniveau blandt unge på Langeland og Syddanmark Procent Drenge på Langeland 93 95% % Lang videregående Erhvervsuddannelse Piger på Langeland 25% Langeland Syddanmark Procent Kort/mellemlang videreg. Øvrige med ungdomsudd. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel og egen fremstilling. Anm.: Det fremskrevne uddannelsesniveau 25 år efter afgang fra grundskolen blandt unge, der forlod grundskolen i 11, under antagelse af at alle uddannelsesbevægelser fremadrettet er som i 11. Figur 4: De årige fordelt efter uddannelsesstatus på Langeland og hele Syddanmark, oktober 12. Procent 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % % 0% Langeland Syddanmark Procent 0% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % % 0% Ufaglærte i job mv. Ufaglærte på anden off. fors. Ufaglærte på kontanthjælp Under uddannelse Uddannede Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. En opgørelse over årige fordelt efter uddannelsesstatus og forsørgelsesgrundlag i oktober 12, viser at andelen af unge der har gennemført en uddannelse er lidt højere på Langeland, end i region Syddanmark som helhed. For de unge, der er under uddannelse er andelen mindre på Langeland og andelen af offentligt forsørgede uden uddannelse er større. Ca. 43 % (38+98 = 136 personer) af de unge på Langeland, som ikke har eller er i gang med en uddannelse, modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Jobcenteret har derfor en vigtig rolle i forhold til at klargøre, rådgive og motivere de unge til uddannelse. Side af 37

11 Langeland Syddanmark Langeland Syddanmark Kontanthjælpsreformen øger fokus på uddannelse og brugen af uddannelsespålæg til unge under 30 år. Reformen indebærer, at alle unge mødes med et uddannelsespålæg, og at der som led i uddannelsespålægget tilbydes en uddannelsesfremmende indsats. Ydelsen er uddannelseshjælp, der er på niveau med SU. Unge, der ikke starter deres voksenliv på offentlig forsørgelse, har større chancer for at kunne klare sig selv senere i livet. En opgørelse pr. oktober 13 viser, at unge, der har modtaget kontanthjælp inden de fylder 19, har næsten 3 gange så stor risiko for at modtage offentlig forsørgelse som 23-årige i forhold til de unge, der ikke startede voksenlivet på offentlig forsørgelse. Figur.5: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp Procent Langeland 9 11 Syddanmark 8 Procent 12 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Anm.: Unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i årsperioden i pct. af 18-årige primo årsperioden. 13 er årsperioden fra 4. kvartal 12 til 3. kvartal Figur.6: Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 13 Unge på kontanthjælp Procent som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Procent Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: 23-årige i oktober 13 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 08, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. For de unge der debuterede tidligt på kontanthjælp er flere, i job eller uddannelse, som 23-årige på Langeland end i regionen som helhed.andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp er faldet meget fra 12 til 13 og der vil i 15 fortsat være fokus på at fastholde denne udvikling Fokuspunkter i relation til ministermål 1 Uddannelsesrettet indsats: Alle unge under 30 år skal have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Unge med udfordringer skal gøres klar til at tage uddannelse f.eks. gennem tværfaglige indsatser, brug af mentorer mv. Fokus skal være på, at den unge vælger den rigtige uddannelse. Indsats i et uddannelsesmiljø: Uddannelsesfokusset i indsatsen kan styrkes ved at lade, indsats, opfølgning og kontakt med den unge foregå i et uddannelsesmiljø. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne skal også omfatte unge under 18 år. Klargøring og overgang til uddannelse: Understøtning af de unges uddannelsesvalg og afdækning af de unges forudsætninger for at gennemføre uddannelser, bl.a. gennem samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne omkring vejledningsindsatsen. An- Side 11 af 37

12 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 13 vende brobygningsforløb til at hjælpe unge med faglige eller sociale barrierer i gang med en uddannelse. Fastholdelse i uddannelse: Fastholde de unge i uddannelse, bl.a. gennem mentorer og etablering af hurtigt reagerende efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne. Frafaldet begrænses mest muligt også ved at det første uddannelsesvalg er det rigtige. Forebygge at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse: Gennem indsats allerede før de unge fylder 18 år og gennem samarbejde med de mange aktører der omgiver de unge. 2.4 Styrket indsat til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Reformen af førtidspension og fleksjob betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle den enkeltes arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Tilkendelsen af førtidspensioner på Langeland er faldet kraftigt efter reformen af førtidspension og fleksjob blev fuldt indfaset. I 3. kvartal 13 blev der kun tilkendt 1 person førtidspension uden forudgående ressourceforløb. Antallet af nye ressourceforløb modsvarer nedgangen af nye tilkendelser af førtidspensioner, og i perioden 2. kvartal 13 til 1. kvartal 14 blev der etableret i alt 34 nye ressourceforløb. Fleksjobordningen er målrettet personer med begrænset arbejdsevne. Det er med de nye regler muligt at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal under timer. Figur 7: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Syddanmark og Langeland Procent Langeland Syddanmark Procent 35 Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Anm.: Antal modtagere af ledighedsydelse i procent af alle modtagere af ledighedsydelse og ansatte i fleksjob Figur 8: Andel af nye fleksjobbere med mindst 4 års uafbrudt forsørgelse før fleksjobansættelse Procent Langeland 68 Kilde: Dream og egne beregninger. 54 Syddanmark kvt kvt Procent Side 12 af 37

13 Virksomhederne på Langeland har taget godt imod den nye fleksjobordning og der starter cirka 15- personer i fleksjob hvert kvartal. På trods af det, er ledigheden høj (ca. 30 %) for de fleksjobvisiterede. En meget stor andel af de nye fleksjobbere på Langeland har en meget lang uafbrudt periode på offentlig forsørgelse bag sig. I kvartal 13 havde mere end 2 ud af 3 af de nye fleksjobbere været uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst fire år. Med det lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretningen af fleksjobordningen mod svagere borgere, må det forventes, at der fortsat er flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der visiteres til fleksjob. Derfor vil der i de kommende år være et stigende behov for at tilvejebringe nye fleksjobs Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Der er gennem de senere år sket et fald i antallet af aktivitets parate kontanthjælpsmodtagere på Langeland, mens antallet med lange forløb er stagneret. I Efteråret 13 havde ca. halvdelen (8 ud af i alt 217) af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Det er fortsat nødvendigt, at have fokus på, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere ikke stiger i takt med, at tilgangen til førtidspension begrænses og det er vigtigt, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension og ressourceforløb. Det er en udfordring i hele regionen at en stigende andel af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke modtager en aktiv indsats. På Langeland havde ca. hver fjerde i gruppen i efteråret 13 ikke fået en aktiv indsats efter LAB-loven det seneste år. I region Syddanmark, var det ca. hver tredje, der ikke havde fået en aktiv indsats Sygedagpengemodtager Antallet af sygedagpengemodtagere er faldende. Det gælder både de korte, de mellemlange og de lange forløb. Med reformen af sygedagpengeområdet målrettes indsatsen mod sygemeldte med risiko for længerevarende sygemelding. Det betyder, at sygedagpengeindsatsen fokuseres mod sager, hvor det ikke forventes, at den sygemeldte kan være raskmeldt inden for 8 uger. Sygemeldte indplaceres i tre kategorier efter en vurdering af, hvor lang tid der forventes at gå, før de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt hvor meget støtte de vurderes at have behov for. De sygemeldte, der har komplekse problemer (kategori 3) skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet hurtigst muligt Fokuspunkter i relation til ministermål 2 Tværfaglig indsats: Styring og organisering af den tværfaglige indsats, samt sikre tilstrækkelig kapacitet i den tværfaglige indsats. Ressourceforløb: Fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene, så alle ressourceforløb fortsat har et udviklende sigte med fokus på progression. Side 13 af 37

14 jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan- maj- sep- jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Fleksjob: Fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. For borgere i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på at udvikle arbejdsevnen, og det timetal de er i stand til at arbejde. Tidlig og aktiv indsats til alle udsatte grupper: Tidlig, aktiv og koordineret indsats overfor udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere for mange kombineret med tværfaglige indsatser. 2.5 Langtidsledige Antallet af langtidsledige på Langeland er svingende. Langtidsledigheden har i løbet af 13 ligget på omkring ca. 135 langtidsledige, jf. figur 9. 9: Udviklingen i antallet af langtidsledige på Langeland 07-november 13 Personer Personer Figur : Langtidsledighedsprocenten i syddanske kommuner, november 13 Kontanthjælp Dagpenge Særlig uddannelsesydelse Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Anm.: Sæsonkorrigeret. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Antal langtidsledige i procent af arbejdsstyrken. Der er stor forskel på den enkelte lediges udfordring og behov i forhold til at komme tilbage i job. Ca. 40 % af ledige a-dagpengemodtagere er i job igen inden for tre måneder. De ledige er forskellige og har behov for forskellig indsats for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges individuelt for den enkelte ledige, hvor nogle ledige er forholdsvis selvhjulpne, nogle skal blot have hjælp til skærpet jobsøgning, nogle skal have hjælp til opkvalificering, mens nogle har større risiko for langtidsledighed og skal evt. have en skærpet indsats. Der er løbende mange ledige, som finder job. Det sker på hele arbejdsmarkedet. Der er dog forskelle på, hvor hhv. kort- og langtidsledige genfinder beskæftigelse. På Langeland er den væsentlige forskel mellem de kort- og langtidsledige, at få langtidsledige finder job inden for byggeriet, samt handel og transport, mens der til gengæld er en højere andel, der finder job inden for privat service og de offentlige brancher, jf. figur 11. Det er således vigtigt, at indsatsen i jobcenteret understøtter, at de ledige hurtigt breder deres jobsøgning ud for at mindske risikoen for, at nyledige bliver langtidsledige. Side 14 af 37

15 Industri mv. Bygge/Anlæg Handel og Transport mv. Privat service Offentlige brancher Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Mange ledige er nødt til at skifte branche eller jobfunktion i forbindelse med genansættelse, da kun en mindre del genansættes på deres tidligere arbejdsplads. Nødvendigheden af faglig mobilitet tydeliggøres af, at en høj andel af de langtidsledige skifter arbejdsplads, branche og jobfunktion, jf. figur 12. Figur 11: I hvilke brancher finder kort- og langtidsledige job, Langeland nov. 12 okt. 13 Procent Procent Figur 12: Hvor stor en andel af kort/langtidsledige skifter branche, jobfunktion eller genansættes på tidligere virksomhed, 12 Procent Langeland Syddanmark Procent Genbeskæftigede kortledige Genbeskæftigede langtidsledige Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservices og egne beregninger. Genbeskæftigede kortledige Genbeskæftigede langtidsledige Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservices og egne beregninger. En stor del af de ledige og langtidsledige, der kommer i job, øger deres pendlingsradius. På Langeland, har % af de genbeskæftigede øget deres pendlingsradius med mindst 5 kilometer i forhold til deres tidligere job og % pendler længere end kilometer i forhold til deres tidligere job. En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Tidlige samtaler giver samtidig bedre muligheder for at spotte, om den ledige har behov for særlig indsats, der kan mindske risikoen for langtidsledighed. Med indgåelse af forlig om reform af beskæftigelsesområdet i juni 14 fastlægges de overordnede rammer for indsatserne overfor ledige a-dagpengemodtagere. I aftalen er der en ny model for arbejdsløses kontakt med beskæftigelsessystemet. A-kasser og jobcentre forpligtes til at arbejde tættere sammen om at sikre, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job. I beskæftigelsesreformen indføres et fælles og intensivt kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder, hvor det første møde på jobcentret afvikles med deltagelse af såvel den ledige som dennes a-kasse. Virksomhedsrettede tilbud er et vigtigt værktøj til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. Med kontanthjælpsreformen skal der være tæt kontakt med fokus på jobsøgning i den første del af et kontanthjælpsforløb. Alle kontanthjælpsmodtagere skal have en visiterende samtale inden Side 15 af 37

16 for 1 uge efter ydelsesstart. Udover den tætte samtaleindsats er det vigtigt, at de ledige ikke går passive gennem lange perioder. De skal i stedet følge et aktivt og virksomhedsrettet spor. Specifikt skal jobklare kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder arbejde for deres ydelse i nytteindsats eller anden virksomhedsrettet aktivering Fokuspunkter i relation til ministermål 3 Individuel og målrettet indsats: Individuel og målrettet indsats, eksempelvis med udgangspunkt i screeninger og ved at udpege risikogrupper for langtidsledighed, specielt efter 3 måneders ledighed. Samarbejde med a-kasserne om deres medlemmer. Jobsøgning og jobformidling: Fastholde fokus på den tidlige og intensive kontakt med klart fokus på jobsøgning og på faglig og geografisk mobilitet. Det er samtidig vigtigt, at kontakten er knyttet tæt op på den virksomhedsrettede indsats og på formidling af ordinære jobs for at kunne sikre gode match mellem ledige og virksomheder. Målrettet aktivering: Fokus på virksomhedsrettede tilbud, hvor der især er gode effekter af privat løntilskud. For nogen grupper vil der være behov for målrettet opkvalificering. De jobklare kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for ydelsen, f.eks. gennem nytteaktivering eller virksomhedspraktikker. 2.6 Samarbejdet med virksomhederne I aftalen om reform af beskæftigelsessystemet fra juni 14, er der aftalt en styrkelse af jobcentrenes fokus på virksomhedsservice og jobformidling, idet opgaverne defineres som fremtidige kerneopgaver. Målet er at virksomhederne får lettere adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Der er fortsat behov for at forbedre samarbejdet med virksomhederne om den aktive beskæftigelsesindsats. Virksomhedsindsatsens kerneopgaver er jobformidling, at skaffe plads til ledige og sygemeldte på arbejdsmarkedet, at synliggøre de ledige jobåbninger i virksomhederne, at understøtte virksomhedernes rekruttering samt at fastholde sygemeldte i deres job. Samarbejdsgraden blandt virksomhederne på Langeland er lavere end i Syddanmark generelt. En opgørelse over samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne på Langeland i perioden januar til december 13 viser, at knap 39 % af de langelandske virksomheder deltager i et samarbejde. Det er vigtigt for jobcenteret at have fortsat fokus på at vedligeholde og udbygge anvendelsen af sine services over for virksomhederne for at styrke samarbejdet med virksomhederne både inden for kommunen og på tværs af kommunegrænser. Jobcenteret kan styrke sit samarbejde med virksomhederne på flere måder. Først og fremmest handler det om at have en tæt kontakt og dialog med virksomhederne. Derudover kan jobcenteret sikre virksomhederne relevant hjælp i forbindelse med eksempelvis fyringsvarslinger, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og det rummelige arbejdsmarked. Det er samtidig vigtigt, at jobcenteret har et serviceberedskab over for de virksomheder, der henvender sig til jobcenteret med ønske om bestemte services. Side 16 af 37

17 2.6.1 Synliggørelse af jobåbninger En stor andel af de mange jobåbninger er ikke synlige for de ledige, fordi de ikke offentliggøres på jobnet.dk. Den lave jobsynlighed betyder, at mange ledige ikke umiddelbart har adgang til de ledige job. Det gælder især ledige med et begrænset netværk ud til virksomhederne, herunder nyuddannede. Når mange jobåbninger ikke bliver synliggjort, kan det hænge sammen med, at mange arbejdsgivere ønsker at anvende andre rekrutteringskanaler, såsom at genansætte tidligere ansatte eller rekruttere blandt uopfordrede ansøgere, samt at mange arbejdsgivere ønsker at undgå ansøgninger fra et stort antal ledige og derfor søger mere snævert. Jobcenteret har en vigtig rolle i at øge synliggørelsen af job, hvilket blandt andet kan ske gennem et tættere samarbejde med virksomhederne. Opsøgende og proaktiv service til virksomhederne, der kan anspore til øget synliggørelse af job prioriteres højt. Jobcentret kan tilbyde screening af ledige for virksomhederne, så de præsenteres for udvalgte egnede kandidater, støtte til opslag af stillinger, aktiv dialog med virksomhederne om vigtigheden af synlige job, understøttelse af virksomhederne i udvælgelse af ledige kandidater, samt indsamling af jobopslag til jobnet.dk Fokuspunkter i relation til ministermål 4 Etablere serviceberedskab overfor virksomhederne: Etablere et serviceberedskab der differentierer og målretter formen for og graden af samarbejde og service efter virksomhedernes behov. Tilbyde virksomhederne at bistå med rekrutteringen gennem jobformidling. Det er vigtigt, at jobcentret har indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Jobcentret skal have viden om, hvor der opstår jobåbninger - hvilke virksomheder, der tager folk ind, og i hvilke perioder af året, de gør det. Samtidig er det vigtigt, at den ledige via samtalen får styrket sin søgeadfærd, og forstår vigtigheden af at være både geografisk og fagligt mobil. Fastholde og udbygge samarbejdsrelationer: Øge og målrette kontakten til virksomheder inden for og udenfor kommunen med henblik på at synliggøre og markedsføre de virksomhedsrettede services og at styrke samarbejdet om indsatsen. Øge synligheden af jobåbninger: Medvirke til at virksomhederne i højere grad synliggør de løbende jobåbninger bl.a. ved at tilbyde fleksible rekrutteringsformer, der gør det attraktivt for virksomhederne at samarbejde om ledige job. Et øget samarbejde mellem jobcentrene kan være med til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft for virksomheder, som har rekrutteringsvanskeligheder. Samarbejde om udsatte borgere: Skabe plads til udsatte grupper på arbejdsmarkedet, der kan have gavn af at få foden inden for i rummelige virksomheder via virksomhedspraktik, fleksjob, skånejob mv. Side 17 af 37

18 3 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 3.1 Den borgerrettede indsats Beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune skal tilføre de berørte borgere relevante kompetencer. Borgerne skal være bedre rustede til at komme i varig beskæftigelse eller uddannelse på baggrund af beskæftigelsesindsatsen. Mål og strategi for Jobcenter Langelands borger og virksomhedsrettede indsats er: - De ledige skal hjælpes hurtigt i varig beskæftigelse med udgangspunkt i den enkeltes behov, gennem et stadigt øget samarbejde mellem Jobcenter Langeland, virksomhederne og a-kasserne Den overordnede strategi for alle jobcentrets målgrupper er derfor stadig: en tidlig, målrettet og aktiv indsats. Jobcentrets medarbejdere har allerede fra starten fokus på hver enkelt borgers ressourcer og behov. Og de ledige i Jobcenter Langeland mødes med klare krav og forventninger unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet er hermed, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Jobcentret samarbejder med en lang række partnere, som kan være forskellig fra målgruppe til målgruppe. Samarbejdspartnere er bl.a. virksomhederne, a-kasserne og de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, andre afdelinger i kommunen, UU-center Sydfyn, Beskæftigelsesregionen, den lokale socialpsykiatri (Hjørnet) og distriktspsykiatri, lokale læger og andre jobcentre. I bestræbelserne på at begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, er det vigtigt, at ingen borgere oplever at lande mellem to stole. Indsatsen skal være helhedspræget - uanset forsørgelsesbaggrund. Her vil rehabiliteringsteamet være et vigtigt redskab til at planlægge indsatser til personer, som kan være i risikogruppen og derfor skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med fokus på at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, for eksempel via ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Herunder skal der også være et øget fokus på de støtte- og revalideringsmuligheder, som lovgivningen rummer. Digitaliseringen var i 14 i fuld gang og bød på elektroniske samtaleredskaber og joblog. 14 bød også på nye kontaktmuligheder mellem jobcentret og ledige, som f.eks. selvbooking af samtaler med jobrådgiveren i jobcentret, som giver den enkelte ledige mere indflydelse på tidspunktet for samtalen Straksaktivering Generelt vil Jobcenter Langeland anvende differentieret straksaktivering således, at de målgrupper, der har flest ressourcer, for eksempel jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, vil blive mødt med krav om aktiv jobsøgning og anmodet om selv at tage initiativer, der understøtter målet: varig selvforsørgelse. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte lediges behov. Side 18 af 37

19 Alle unge under 30 år, der søger uddannelseshjælp og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse gives ved visitationssamtalen, et uddannelsespålæg. Unge, der er åbenlyst uddannelsesparate, placeres i nyttejob indtil uddannelsesstart og uddannelsesparate, som ikke har valgt, hvilken uddannelse de skal tage, afklares inden for dette. Både jobparate og aktivitetsparate over 30 år kan straksaktiveres i kombi-forløb, der kan ligge forud for den lovpligtige aktivering i nyttejob. De grupper, der har størst behov for støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet, får en helhedsorienteret og tværfaglig hjælp i Jobcenter Langeland. De grupper, der har komplekse problemstillinger og som har behov for en indsats udover den som jobcentret kan bevilge behandles i rehabiliteringsteamet. Der vurderes fra person til person, hvad der bedst imødekommer behovet for indsats - både på kort og på langt sigt - og herudfra tilrettelægges og aftales den enkelte borgers job- og handlingsplan Jobrotation Jobrotation er en indsats baseret på en aftale, hvorefter en virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Ordningen har tidligere været anvendt i Langeland Kommune inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, skoleområdet og private virksomheder, bl.a. mekanikkere og et byggemarked. Formålet med ordningen er bl.a. at opkvalificerer de ledige, give de ledige erhvervserfaring og virksomhederne en pulje af velkvalificerede kandidater at vælge imellem i en ansættelsessituation. I 15 målrettes jobrotationsordningerne, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov og får den størst mulige effekt for den enkelte Jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere For de jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er målet hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse - både for at sikre virksomhederne det største og bedst mulige udbud af arbejdskraft, og for at begrænse risikoen for at de jobparate bliver langtidsledige. De jobparate ledige skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Jobcenter Langeland har i vejledningen af ledige fokus på aktuelle og fremtidige jobåbninger. Den enkelte ledige skal have større indflydelse på indsatsen og mere valgfrihed for at styrke deres muligheder for at komme i arbejde. Hertil har alle landets jobcentre fået stillet nye IT-redskaber til rådighed i 14. De digitale redskaber skal forbedre mulighederne for en mere effektiv styring af indsatserne. Redskaberne inkluderer et samtaleværktøj til den første samtale med en nyledig og en joblog på jobnet, som gør det muligt for ledige, at planlægge og skabe overblik over deres egen jobsøgning. For sagsbehandleren er det et redskab til at hjælpe den ledige til en mere effektiv jobsøgning. I slutningen af 14 blev der desuden udrullet et system, så de ledige får mere indflydelse på tidspunktet for samtaler ved enten ombooking eller selvbooking. Mange ledige finder hurtigt job igen. En forudsætning for dette er naturligvis, at de ledige ved, hvor de gode beskæftigelsesmuligheder er, og her indgår Arbejdsmarkedsbalancen og et fælles Side 19 af 37

20 fynsk samarbejde om rekruttering til bygge- og anlægsbranchen, som vigtige redskaber. Samtidig vejleder Jobcenter Langeland virksomhederne om blandt andet brugen af jobnet.dk, med henblik på at synliggøre de aktuelle jobåbninger. I 15 skal den individuelle og målrettede indsats for dagpengemodtagere fremrykkes og den enkelte ledige skal have hyppigere samtaler i jobcentret i samarbejde med a-kasserne. Der vil særligt være fokus på indsatser til langtidsledige og ledige der er fyldt 50 år. Fleksibilitet I de kommende år vil der være mange store bygge- og anlægsprojekter, som f.eks. Femernbælt forbindelsen og det nye Universitetshospital i Odense. Det forventes således, at ledige inden for bygge- og anlægsbranchen, samt ufaglærte udviser fleksibilitet i form af pendlingsvillighed og villighed til at uddanne sig inden for relevante områder. Nyledige jobparate Nyledige dagpengemodtagere, som er uerfarne jobsøgere, skal have tidlig hjælp til jobsøgning og hyppigere samtaler i jobcentret. Jobparate, som er blevet fritstillet fra deres tidligere stilling, skal allerede i opsigelsesfasen have tilbud om hjælp og vejledning til at søge job. Beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges individuelt og meningsfuldt med en jobrettet indsats, som passer til den enkelte lediges situation og behov. En stor del af de jobparate finder hurtigt beskæftigelse igen ved egen hjælp. Indsatsen skal derfor koncentreres om den gruppe af ledige, der ikke relativt hurtigt kommer ind på arbejdsmarkedet, og som dermed er i risikogruppen for at blive langtidsledige. Her er den tidlige og gentagne kontakt et vigtigt element, da den giver mulighed for tidligt at spotte de ledige, der har en øget risiko for langtidsledighed og dermed for at sætte tidligt ind med en særlig indsats. Ufaglærte Samtidig er der imidlertid også ledige, som ikke umiddelbart kan komme i job uden en målrettet og virksomhedsrelevant op- eller omkvalificering. Dette gælder især ufaglærte ledige og ledige med en kort eller forældet uddannelsesbaggrund. Hvis den ledige er over 30 år, kan tilbuddene også indeholde større dele af opkvalificering og uddannelse. Disse tilbud har typisk form af kompetencegivende kurser og efteruddannelse, mens andre typer af tilbud som læse-, regne- eller IT-undervisning også kan være en forudsætning for at, såvel ufaglærte som faglærte, kommer videre til et nyt job. Der skal være fokus på både geografisk og faglig mobilitet i jobsøgningen, og der vejledes om voksenlærlingeordningen, der i høj grad giver mulighed for at understøtte den faglige mobilitet blandt borgere, der enten ingen uddannelse har, eller som har en uddannelse, der er forældet. Der blev i 14 igangsat en indsats og en informationskampagne for at omkvalificere ufaglærte ledige til bygge- og anlægsbranchen. Informationsmødet blev afholdt juni 14 med bl.a. relevante uddannelsesinstitutioner og havde fokus på de store bygge- og anlægsprojekter, der kommer til at foregå på Fyn i de kommende år. Hen over sommeren og efteråret blev der afholdt individuelle samtaler med ledige, der kunne være relevante at omkvalificere til bygge- og Side af 37

21 anlægsbranchen og herefter foretaget Individuelle KompetenceVurderinger (IKV) med henblik på, at få de ledige videre inden for bygge- og anlægsbranchen. Erfaringerne herfra tænkes videreført i 15 til evt. andre relevante brancher. Virksomhedsrettede tilbud For de jobparate ledige vil der være fokus på meningsfulde og aktive virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskudsjob, eventuelt i kombination med målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforløb. Beskæftigelsesindsatsen skal være så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, og derfor har anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud højt prioriteret. Typisk er beskæftigelseseffekten større jo mere virksomhedsnært og relevant for den ledige tilbuddet er. Jobcenter Langeland er dog bevidst om, at længerevarende løntilskudsforløb kan have en utilsigtet fastholdelse i ledighed, og der sigtes derfor efter at tilpasse længden af det enkelte tilbud til hver enkelt borgers ledighedssituation. Ledige med handicap Ledige med handicap i alle jobcenterets målgrupper skal ligestilles med personer uden handicap og have samme muligheder for erhvervsudøvelse. Der tilbydes forskellige former for støtteordninger, udredning og afklaring. Der kan for eksempel gives tilbud om tilskud til eller udlån af hjælpemidler og støtte til personlig assistance i såvel erhvervsmæssig sammenhæng som i forbindelse med efter- og videreuddannelse, revalidering og fleksjob. Unge jobparate En stor andel af de jobparate unge under 30 år blev hårdt ramt af lavkonjunkturen - enten fordi de har svært ved at finde det første job efter endt uddannelse og/eller fordi de endnu ikke har samme erfaring som deres ældre kolleger. Generelt er der tale om unge med en høj grad af såvel faglig som geografisk mobilitet. For jobparate unge er ordinær og varig beskæftigelse altid målet. Jobcenter Langeland har fokus på en tidlig og aktiv ungeindsats. For de nyuddannede unge vil der være tale om virksomhedsrettede tilbud i form af en række virksomhedspraktikker af kortere varighed eller i form af løntilskudsjob. Tilbud til unge med en uddannelse vil som udgangspunkt blive givet med henblik på, at de unge kan få vedligeholdt og opkvalificeret deres færdigheder inden for deres uddannelsesområde. Unge, der er uddannet inden for områder, hvor der er og forventes mindre gode beskæftigelsesmuligheder, vil få tilbud med henblik på brancheskifte Uddannelsesparate uddannelseshjælps- og dagpengemodtagere Der er på Langeland relativt mange ledige med begrænsede uddannelsesmæssige kompetencer, idet Langeland generelt har et lavt uddannelsesniveau i forhold til de øvrige kommuner i Region Syddanmark. For alle unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er indsatsen uddannelsesrettet. For unge der søger uddannelseshjælp er det allerede ved den første samtale visitationssamtalen at den unge møder en uddannelsesvejleder, psykolog og jobrådgiver, som skal hjælpe den unge til hurtigst muligt at påbegynde og færdigøre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den skærpede visitation er et vigtigt redskab til at sikre tidlig fokus på uddannelsesmulighederne. Side 21 af 37

22 I forbindelse med visitationssamtalen vil disse unge typisk blive tilbudt uddannelsesvejledning via UU-centret straks efter, med henblik på at få drøftet forskellige uddannelsesmuligheder. Unge, der vurderes umiddelbart at kunne gennemføre en uddannelse, vil få et uddannelsespålæg, hvis de ikke selv har planer om at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette gælder også for unge på dagpenge, som endnu ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt unge aktivitetsparate, hvor målet også er uddannelse, selvom vejen dertil kan være længere. Et uddannelsespålæg betyder, at den ledige selv skal komme med forslag til uddannelser og siden hen at søge om optagelse på en eller flere af de valgte uddannelser. Disse unge vil også modtage aktive tilbud, men der er her tale om tilbud med uddannelsessigte frem for jobsigte. Det aktive tilbud iværksættes som udgangspunkt allerede ved første samtale. Andre indsatser kan for eksempel være samtaler med en studievejleder, en UU-vejleder, brobygningsforløb eller virksomhedspraktikker, så den ledige med større sandsynlighed færdiggør uddannelsen, fordi den bliver velvalgt. Blandt de unge uden uddannelse er også unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Målet vil også her være uddannelse, men her kan det være nødvendigt at gå en længere omvej med tilbud, der har uddannelsessigte. For nogle af disse unge kan denne omvej også omfatte job. Det er en afgørende del af strategien, at de unge afklares for eksempel gennem virksomhedspraktik, så der kan tilrettelægges den rigtige uddannelsesplan med det eller de rigtige tilbud, der hurtigst muligt fører til uddannelse eller beskæftigelse Aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere Ledige uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart er klar til at gå i job eller uddannelse inden for nærmeste fremtid, visiteres aktivitetsparate. Indsatsen består af mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LAB kapitel 9b,,11 og 12. Borgere under 30 år For ledige uden uddannelse under 30 år er målsætningen at få den ledige forberedt til at tage en uddannelse på ordinære vilkår. Alle unge, der søger ydelser fra det offentlige, får et uddannelsespålæg om at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette gælder også for aktivitetsparate unge. For aktivitetsparate unge, kan vejen til uddannelse dog være kompleks og lang. Her vil bl.a. blive anvendt mentorstøtte og uddannelsesforberedende tilbud, for eksempel i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU-Center Sydfyn. Målet er at hjælpe den unge i uddannelse og efterfølgende fastholde den unge i uddannelsesforløbet, således at den unge ikke mister fokus i overgangene mellem de forskellige instanser. Blandt gruppen af aktivitetsparate unge, er nogle som aldrig vil kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår, og da kan uddannelse også omfatte erhvervsgrunduddannelse EGU, som tilbydes via en samarbejdsaftale med Sydfyns ErhvervsForskole. For handicappede unge kan tilbuddet være en Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, en såkaldt STU, jf. nr. 564 af 06/06/07 med senere ændringer, der tilbydes via en samarbejdsaftale med CSV-Svendborg. Side 22 af 37