Synlig læring og læringsmål i fagene

Transkript

1 Synlig læring og læringsmål i fagene Mandag den 3. august 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen

2 Dagens program 1. Velkomst og præsentation 2. Praktiske oplysninger 3. Generelt om synlig læring, målstyret undervisning og nye forenklede mål med særligt fokus på danskfaget : Kaffe 5. Fortolkning på mellemtrinnet : Frokost 7. Fremstilling på mellemtrinnet 8. Gruppearbejde med egne forløb : Kaffe og kage : Opsamling

3 Færdigheds- og vidensmål Overordnede mål for forløbet: Færdighedsmål I kan navigere i Fælles Mål I kan planlægge et forløb ud fra FM I kan planlægge læringsmålstyret undervisning i dansk Vidensmål I har viden om Fælles Måls opbygning I har viden om tankerne bag FM I har viden om læringsmålsstyret undervisning i dansk Side 3

4 Synlig læring (John Hattie) Det synlige aspekt refererer først og fremmest til at gøre elevernes læring synlig for lærerne, at sikre en klar identifikation af de kvaliteter, der gør en synlig forskel for elevernes læring, og at alle i skolen kan se den synlige indvirkning, de har på læringen i skolen (både elever, lærere og skoleledere). Det synlige aspekt refererer også til at gøre undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere, hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering og ved den lyst til at lære, som vi så stærkt ønsker at eleverne skal værdsætte. (Synlig læring for lærere, 2013)

5 Stikord til synlig læring Mål ud fra samlet læreplan og elevernes forudsætninger Fælles læringsmål skal nedbrydes Målene skal være tydelige for eleverne synlig læring Passende udfordringer til alle Tegn på læringsudbytte skal iagttages (elever/lærere) Vurdering af elevernes læringsudbytte: - Feed Up Hvor er du på vej hen? - Feed Back Hvordan klarer du dig? - Feed Forward Hvor skal vi hen her fra? Konstant justering af læringsmål og aktiviteter Fokus på teamsamarbejde

6 Synlig læring som begreb og læringsmålsstyret undervisning Man kan ikke sætte lighedstegn mellem synlig læring og læringsmålsstyret undervisning Læringsmålsstyret undervisning er en metode blandt mange, der fører til synlig læring Læringsmålsstyret undervisning kan kombineres med andre metoder

7 Læringsmålsstyret undervisning Når undervisningens indhold, aktiviteter og organisering begrundes med henvisning til målene Når målene er synlige for alle herunder eleverne Når evalueringen relaterer sig til læringsmålene (og ikke eksempelvis til om forløbet var sjovt og spændende)

8 Hvorfor nye Fælles Mål? Del af folkeskolereformen et fagligt løft af folkeskolen er, at Fælles Mål præciseres og forenkles Hvorfor? Målene bruges ikke i dag (EVA s undersøgelse af brugen af Fælles Mål fra 2012) Fælles Mål er fremadrettet rammen for lærernes undervisning Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke indhold Ændring af form ikke indhold Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for ajourføring

9 Det nye i forenklede Fælles Mål Mål for læring fokus på målet med aktiviteter i undervisningen Systematisk kobling mellem elevens kunnen og viden: Kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Mere konkrete mål: Væsentlig reducere og præcisere målene, så det er klart for alle, hvad eleverne skal kunne (lærere, ledere, pædagoger, elever/forældre). Forenkling og præcisering med henblik på anvendelse, dvs. mindre arbejde med at oversætte fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev. Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i arbejdet med progression Side 9

10 Relationsmodel 4 dimensioner

11 Læringsmål Læringsmål formuleres på baggrund af den samlede læreplan og elevernes forudsætninger Eleverne skal forstå, at målene kan opfyldes på flere niveauer Læringsmålene skal evalueres formativt med henblik på næste undervisningsforløb. Her må læreren overveje, hvordan der kan iagttages tegn på læring Side 11

12 Læringsmål Disse tegn på læring skal også være kendte for eleverne og eleverne skal selv være med til at vurdere, hvor langt de er i forhold til læringsmålene Læringsmål er ikke statiske de kan justeres undervejs, så længe de nye læringsmål tydeliggøres for alle Side 12

13 Læringsmål konkret eksempel Læringsmål: Eleven kan skrive en kort, instruerende tekst (bageopskrift) Evaluering: På baggrund af elevernes opskrifter og på baggrund af fælles samtale om udvalgte elevtekster Tegn på læring: Undervisningsaktiviteter: Eleverne undersøger med læreren eksemplariske instruerende tekster. Undersøgelsen har fokus på strukturelle og sproglige forhold. Eleverne skriver selv en instruerende tekst. Eleven taler med om de eksemplariske tekster træk og strukturerer sin tekst i overensstemmelse med genren. Eleven anvender bydeform eller passiv. Side 13

14 Tegn på læring Tegn på læring iagttages løbende gennem elevens konkrete handlinger, både af elev og lærer Undervejs: Gennem dialog, samtale, spørgsmål/svar Gennem praksis, når elever demonstrerer deres færdigheder og viden Gennem analyse af produkter, fx skriftlige fremstillinger, opgaveløsninger etc. Side 14

15 Fælles Mål som ramme for målstyret undervisning 1. Kompetencemål (flerårige) planer for indskoling, mellemtrin og udskoling 2. Færdigheds- og vidensmål (evt. etårige) - årsplaner 3. Læringsmål for undervisningsforløb (kortere eller længerevarende) - forløbsplaner 4. Læringsmål for modul/lektion - lektionsplaner 5. Læringsmål for den enkelte elev - elevplaner

16 Kompetence, færdighed, viden Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk) herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder

17 Forskellen på færdigheder og kompetencer Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng (Fra Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside) Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer (viden, færdigheder, holdninger) på i praksis, altså evnen til at løse en opgave. (Kompetenceweb)

18 Planlægning Side 18

19 Gennemførelse og evaluering Side 19

20 Undervisningsdifferentiering At forholde sig proaktivt til en heterogen elevgruppe At have fokus på den enkelte elevs læring Mange måder: I forhold til arbejds- og organiseringsmuligheder I forhold til indhold (emner/sværhedsgrad/genre) I forhold til tid I forhold til støttemuligheder I forhold til metoder (fx litterære metoder eller læseforståelsesstrategier)

21 Samspil mellem mål/evaluering og undervisning Status og målsætning Evaluering og konkrete læringsmål Tilrettelæggelse og gennemførsel af differentieret undervisning Side 21

22 Målstruktur Fagformål: Revideres i relation til læringsmålstænkningen. Kompetenceområder: 2 4 kompetenceområder (tidligere CKF er) Slutmål udgår: Slutmål og trinmål sammenlægges i kompetencemål for 9. klasse Målniveau: de nye mål er formuleret på et taksonomisk niveau der ligger over middel. Hvis man på udtømmende vis opfylder målene skal man efter 7-trinsskalaen have højeste karakter. Opmærksomhedspunkter for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og børnehaveklassen: Forventet minimumsbeherskelsesniveau for grundlæggende færdigheder som er forudsætning for, at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin i alle fag Vejledende udfordringsopgaver for de dygtigste elever Side 22

23 Forenklede Fælles Mål i dansk Hvert kompetenceområde har 4 overordnede kompetencemål, dvs. i alt 16 Der er i alt 432 færdigheds- og vidensmål 108 per kompetenceområde Forenklingen består i, at der konsekvent er fokus på, hvad eleverne skal kunne. Før var der tale om en blanding af undervisningsmål og kompetence, færdigheds- eller vidensmål Hvert skoleår skal der i gennemsnit arbejdes med 22 målpar (dvs. 22 vidensmål og 22 færdighedsmål) Faserne svarer ikke nødvendigvis til klassetrin, og de skal heller ikke nødvendigvis indgå i den rækkefølge, de optræder i

24 Færdigheds- og vidensområder i dansk Læsning Finde tekst Forberedelse Afkodning Ordforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Fortolkning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fremstilling Håndskrift og layout/ Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Kommunikation Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed

25 Kompetencemål Kompetenceområde 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Læsning Eleven kan sikkert læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Fortolkning Kommunikation Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

26 Nye forenklede mål Overskrifterne har fokus på kompetencer: læse, fremstille, fortolke, kommunikere og indholdsområder som sprog og litteratur optræder ikke mere i kompetenceområderne men selvfølgelig i selve kompetencemålene.

27 Færdigheds- og vidensmål Målene skal læses flerdimensionelt Vandret progression i processen Læseproces, fremstillingsproces og fortolkningsproces Samme proces på alle trin Progression i klassetrin (1. 9. klasse)

28 Procestanken ex i læsning Finde tekst Forberedelse Afkodning Ordforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan sikkert læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge 1. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Eleven har viden om teksters sværhedsgrad Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse Eleven kan læse lydrette ord på en og to stavelser med god præcision Eleven har viden om bogstavernes standardudtale, navn og form Eleven kan forstå mundtlige og skriftlige instruktioner om skrift og læsning ord og udtryk i instruktioner og læseopgaver Eleven kan genfortælle tekster opbygning af fortællende tekster Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer samspil mellem tekst og læser 2. Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven har viden om enkle førlæsestrategier Eleven kan læse almindelige lydrette og ikke-lydrette ord i lette tekster flydende og med god forståelse Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler og almindelige ord i lette tekster Eleven kan afgøre om beskrivelser er positive eller negative, løgn eller sandhed, fantasi eller virkelighed forskelle og ligheder i ords betydning Eleven kan forstå fagtekster med sammenligninger og modstillinger formål og struktur af fagtekster med sammenligninger og modstillinger Eleven kan forholde sig til tekstens emne enkle refleksionsspørgsmål

29 Procestanken ex i fremstilling Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Frem stilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling Eleven har viden om bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning Eleven har viden om formateringsfunkti oner Eleven kan formulere undrespørgsmål Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof Eleven har viden om enkle ideudviklingsmeto der Eleven har viden om enkel disposition Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster Eleven kan samtale om budskabet i en produktion Eleven kan bruge skabeloner i respons Eleven har viden om produkters budskab Eleven kan stave lette ord Eleven har viden Eleven kan stave til om tekststruktur almindelige ord Eleven har viden om bogstavlydforbindelser Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåder Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge Eleven kan evaluere enkle fremstillingsproces ser Eleven har viden om enkle præsentationsform er Eleven har viden om enkle vurderingskriterier

30 Procestanken ex i fortolkning Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Oplevelse og indlevelse Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling Eleven kan følge forløbet i en fortælling Eleven kan få øje på enkel poetisk sproglige træk sprogbrug og billeder begyndelse, midte og slutning Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Eleven kan udpege centrale elementer enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Eleven har viden tema, genre, forløb og personskildring Eleven kan finde hovedindhold Eleven kan deltage i enkel fortolkning hovedindhold metoder til enkel fortolkning Eleven kan tale om teksters temaer Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten teksters typiske temaer måder at begrunde sin opfattelse på Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv måder at sammenligne tekster med egne oplevelser måder at sammenligne tekster med andres liv

31 Lodret progression i færdigheds- og vidensområderne planlægning af læsning klasse klasse klasse klasse Eleven kan sikkert læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Finde tekst Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål Finde tekst Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider Eleven kan gennemføre billed- og fuldtekstsøgning Finde tekst Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning teksters sværhedsgrad sideopbygning på hjemmesider hjemmesiders struktur enkle kildekritiske metoder på internettet søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning afsenderforhold og genrer på internettet faser i informationssøgning Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven kan strukturere sin baggrundsviden Eleven kan formulere enkle læseformål Eleven kan orientere sig i tekstens dele Forberedelse Forberedelse Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Forberedelse Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning måder til at skabe forforståelse enkle førlæsestrategier metoder til strukturering af viden oplevelseslæsning og faglig læsning rubrikker, billeder, diagrammer og grafik teksters formål og om læseformål afsenderforhold og målgruppe genretræk og multimodalitet 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier

32 Læseplan Indledning, hvor de 4 trinforløb og de 4 kompetenceområder beskrives overordnet (Kommunikation, Læsning, Fremstilling, Fortolkning) Beskrivelse af de enkelte trinmål, deres overskrifter og deres faser (1.-2. klassetrin, klassetrin, klassetrin, klassetrin) It og dansk Innovation og entreprenørskab i dansk: heri ligger, at eleverne kan være kreative, og at de kan planlægge (og udføre) fra idé til færdigt produkt. Denne tænkning kommer til udtryk i den vandrette proceslinje.

33 Årsplan Ministeriet har lavet en skabelon til en årsplan med plads til 7 forløb Derudover er det en god idé at lave beskrivelser af nogle fast bånd som også kan have målpar knyttet til sig I årsplanen kan man veksle mellem forløb, der er læringsmålsstyrede og forløb der er struktureret efter andre principper Det er en god idé at diskutere med fagkolleger, hvordan man synes, at de enkelte områder skal vægtes, da alt tilsyneladende fylder lige meget. Nogle målpar vil det således være naturligt at have fokus på en enkelt gang i løbet af et år andre bør optræde kontinuerligt, evt. i de faste bånd. Side 33

34 Årsplan i 4. klasse: kompetencemål Læsning: Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer 4. klasse Fortolkning: Eleven kan forhold sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Side 34

35 Hvad er obligatorisk? De nationale kompetencemål (der afløser de tidligere trin mål) er obligatoriske De nye færdigheds- og vidensmål er obligatoriske Men: "Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger", skriver ministeriet. (Folkeskolen.dk, 23. juni 2015) Målstyringen er heller ikke ny den kom med Fælles Mål i 2003 Side 35

36 Hvis tid Gå ind på hhtp:// Surf lidt rundt på jeres klassetrin, og se inspirationsmaterialet Se på læseplanen diskuter jeres trinforløb Overvej kompetenceområder i de første forløb i årsplan Diskuter hvilke færdigheds- og vidensmål, der vil være relevante i hvert forløb Side 36