Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Struer Statsgymnasium (EUD handel, kontor og forretningsservice) Institutionsnummer: Dato: 19/ Side 1 af 24

2 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Struer Statsgymnasium Struer Statsgymnasium Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål I alt Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Alle Struer Statsgymnasium Alle Alle Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Det lave indtag på landsplan skyldes efter vores overbevisning den længere transporttid der typisk er til erhvervsuddannelsescentrene og at de helt unge mange steder ikke bliver mødt af et passende ungdomsmiljø. De absolutte tal fra Struer Statsgymnasium er målt i marts måned gennem optagelse.dk. Ved skolestart i august var optaget i elever. Forskellen mellem de 14 registrerede i marts 2016 og det reelle antal skyldes at mange elever i denne gruppe af forskellige årsager tilmeldes for sent i forhold til udstukket deadline. Dette er også tilfældes i 2014 og Struer Statsgymnasium og den tidligere Struer Erhvervsskole har de seneste 15 år haft et optag på mellem 22 og 30 elever ved skolestart i august. Optaget på den merkantile erhvervsuddannelse har dermed været stabil i en lang årrække. Dog har vi dette år i særdeleshed slået alle rekorder. Med et reelt optag på 44 elever ved skolestart 2016 har vi i forhold til en nedgang i de gymnasiale ungdomsuddannelser og i årgangen generelt for Struer Kommune opnået en procentvis større andel af det samlede ansøgertal til ungdomsuddannelser på indgangen: kontor, handel og forretningsservice. Side 2 af 24

3 Vi forventer at der i den nye tilmelding marts 2017 vil være en stigning på ca. 40% i rettidig tilmelding i forhold til Denne forventning begrundes i nedenstående beskrivelse af indsats. Indsatser Gennem et udvidet samarbejde med UU der nu har deres afdeling liggende på skolen har der i perioden været et større fokus på information af forældre og elever vedrørende rettidig tilmelding. I særdeleshed er der gennem nye bekendtgørelser for UU et større forbrug af tid på gruppen af elever der er meget sent afklaret i forhold til studievalg. Derudover er der afholdt to informationsaftner af UU og to Åbent Hus arrangementer af Struer Statsgymnasium. Vi har i forbindelse med egen 10. klasse (50 elever), der udgør 75% af Kommunens 10. klasse elever, lavet erhvervsskoleforløb med undervisere fra erhvervsskolen og fra erhvervslivet. Vi har dermed gennem faget branchekendskab gjort det muligt for vores 10. klasse elever, at få et indblik i og en bedre forståelse for mulighederne gennem erhvervsuddannelserne. I særdeleshed har interessen for EUX været stor. Derudover har vi besøgt samtlige 9. klasser i Struer Kommune vedr. bl.a. vores tilbud om branchekendskab og derudover sendt materiale til alle i aldersgruppen. I vores introforløb og brobygning har vi særlig fokus på praksisnær undervisning og projektarbejde. Vi afholder i alt ca. 24 af disse forløb pr. skoleår. Derforuden udbyder vi fra august 2017 følgende nye grundforløb: frisør, tjener og receptionist. Dette vil i særlig grad øge antallet af elever der vælger en erhvervsuddannelse i vores område. Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Tabelen viser egne tal - trukket fra Lectio Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Mål 2: flere skal fuldføre en erhvervsudd. Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Resultatmål Resultat Resultatmål Resultat af 42 (60%) Endnu ikke målbar 60% Frafald på grundforløb 10% 18% 15% Frafald på hovedforløb Udbyder ikke Udbyder ikke Overgang fra grund- til hovedforløb Udbyder ikke 65% 65% Side 3 af 24

4 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Som det ses af ovenstående tal har frafaldet for elever under den nye erhvervsskolereform været forholdsvis lille. Dog højere end målrammen. Dette skyldes vore mange fastholdelses tiltag, et velfungerende ungdomsmiljø med mange uddannelser hvor eleverne føler sig hjemme blandt kammerater og at der kun er optaget elever med karakteren 02 i matematik og dansk (jf. reformen). Der er 8 elever ud af 44 der er faldet fra uddannelsen. Dermed er der faldet 3 elever mere fra end forventet. To elever er flyttet fra området og vi har derfor ikke data på om disse elever fortsat er i grundforløbet på anden skole. Fire af de otte elever har vi været nødsaget til at udmelde pga. manglende studieparathed. Det er i særlig grad elever der begynder direkte på gf2 der falder fra. Vores resultatmål for frafald på grundforløb er sat til 15%, hvilket svarer til 6 elever af forventet optag. Dette resultat er naturligvis behæftet med en hvis usikkerhed idet optaget på skolen er lavt og et frafald af en enkelt elev dermed rent procentvis vil give et voldsomt udslag. Vores resultatforventninger i forhold til overgang fra grundforløb til hovedforløb er relativt høje. Dette skyldes at vi har oprettet et nyt og udvidet praktikcenter til opnåelse af praktikpladser og at vi har en forventning om at der som følge af den nye reform hos de unge er truffet velovervejede valg, således at de ikke blot springer fra til anden ungdomsuddannelse. Derudover indgår skolen i regionprojektet: flere unge i erhvervsuddannelserne. Det er også gjort muligt for de elever som ønsker de gymnasiale fag at fortsætte hos os gennem en EUX. Dermed vil frafaldet/skiftet til hf og hhx begrænses. Indsatser Struer Statsgymnasiums merkantile afdeling har nu i flere år præsteret et særdeles lavt frafald. Frafaldet er så lavt og kan relateres direkte til den enkelte elev at en generel statistisk begrundelse for frafaldet er umulig. Generelt betragtet hen over denne årrække kan vi konkludere følgende: Det største frafald forefindes ofte ved begyndelsen af uddannelsen. Har eleverne gennemført de første 3 måneder, holder eleven typisk fast i resten af perioden. Derfor har vi - og vil fortsat have - ekstra fokus på eleverne i introfasen. Elevcoach i vejledningscenteret har vist sig at være en succes. I funktionen har skolen ansat en socialpædagog en ny fagperson på skolen som supplement til vores vejledere og undervisere. Det har givet os mulighed for tværfagligt at samarbejde om vores elever og givet os muligheden for at møde eleverne fra flere faglige vinkler og derved bidrage til fastholdelse af en bredere målgruppe af elever. Funktionen er blevet kendt på skolen, således at eleverne selv kan gøre brug af dette tilbud, derudover er det vejleder, uddannelseschef eller kontaktlærer som hovedsageligt formidler kontakten til elevcoach. Enkelte gange har kammerater skrevet og henvist en klassekammerat som har brug for hjælp. Side 4 af 24

5 De fysiske rammer har vi forsøgt at ændre på i Vejledningscenteret, således at det indbyder til mere relationsarbejde. Bl.a. er et tidligere klasselokale forandret til en hjemlignende Stue, som appellerer til formålet: et rart og varmt miljø er medskabende til et udviklende miljø for målgruppen. Denne stue samt vores kontormiljø skaber rammen. Her foregår morgenmad ved spisebordet, de individuelle samtaler samt stuetræf hvor lektierne bliver lavet. Døren er åben og alle er velkomne til at benytte sig af stuen. Elevcoach fungerer for nogle elever som en støtte-kontakt person og hjælper elever med mange forskellige gøremål som står i vejen for gennemførelse af erhvervsuddannelsen. Hjælpen kan være i form af: - morgenvækning - tilbud om morgenmad i stuen - individuelle samtaler - mulighed for kontakt uden for skoletid. - fast ugentlig hjælp til strukturering af dagligdagen, lektier, opgaver. - Budgetlægning - kontakt til kommune om nødvendigt - ledsage elev til diverse hvis eleven f.eks. er helt alene. - Samarbejde/henvisning til misbrugsrådgivning, ADHD-forening, anoreksiforening, ensomme unges klub, Etnisk ung osv. - kontakt til forældre, læge, psykolog, lærer på skolen m.fl. - onsdag og torsdag eftermiddag er der Træf i stuen kl , her kommer elever og læser lektier, samtidig er der mulighed for socialt samvær mm. Der er altid en vejleder, lærer eller elevcoach til stede. Erfaringen viser at en gruppe elever ved skolestart aug. sep. har ekstra meget brug for støtte og vejledning til at komme godt fra start. Her er eleven utryg ved påbegyndt uddannelse og har brug for ekstra opbakning og kontakt med elevcoach i denne periode. I ugerne efter jul er det igen tydeligt/synligt at eleverne på ny har svært ved at slippe de hjemlige ustrukturerede forhold, og vi ser at der på ny er behov for ekstra indsats i form af morgenvækning, morgenmad, samtaler osv. Hjælp til at strukturere skolearbejdet, at nå de hjemlige aktiviteter m.m. bliver italesat og skrevet i skema og derved tydeliggjort sammen med elever som har gavn Side 5 af 24

6 af dette. Det kan være helt basale ting eleven har brug for at lære Hvornår er det rimeligt at gå i seng? Hvornår skal min alarm ringe om morgenen?, hvad skal jeg nå inden skolestart hver morgen?, hvornår skal jeg lave mit hjemmearbejde?, ordne indkøb?, madlavning? tøjvask? osv. Osv. For nogle elevers vedkommende har et par samtaler og morgenkald i 14 dage gjort en kæmpe forskel. For andre er det nødvendigt med mere kontinuerlig kontakt dvs. ugentlige samtaler og daglige morgenopringninger over længere tid/hele uddannelsesforløbet, for at eleven kan fastholdes. Unge enlige mødre som er i gang med en uddannelse, har benyttet sig af elevcoachfunktionen. Der er mangeartede problemstillinger som kan være svære at overskue samtidig med at skulle klare en ungdomsuddannelse. Her er erfaringen at de individuelle samtaler har stor betydning. At de unge mødre har adgang til en voksen på skolen, som de uforpligtende kan dele stort som småt med og derved få overblik og overskud til skolearbejdet, viser at have en gavnlig effekt på trivsel og fremmøde. Morgenvækning eller morgensms: Har vist sig at være en stor hjælp for en gruppe elever som har haft svært ved at møde på skolen til undervisningens start. Eleven føler at det er betydningsfuldt om han/hun kommer i skole, og får det skub som er nødvendigt for ikke at vælge den nemme løsning at blive i sengen. Til morgenmad i Stuen er der dagligt og konstant ca. 10 erhvervsskoleelever som vælger at starte skoledagen kl for at indtage dagens første måltid sammen med enten kontaktlærer, vejleder eller elevcoach. Vores fokus vil til stadighed være i introforløbet og gennem styrkelse af vejledningscentret. Indsatserne er evalueret i samarbejde med lærere, elever, vejledningscentret og vores lokale uddannelsesudvalg. Indsatsen justeres løbende. Det vurderes at indsatsen gennem årene har gjort en tydelig forskel i forhold til frafaldet i grundforløbet. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på indsatsmål for praktikcentret. Side 6 af 24

7 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Der er ingen data fra datavarehuset for de valgte parametre Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Alle Struer Statsgymnasium Alle Alle Reformen sætter følgende resultatmål: Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes Institutionsniveau Mål 3: erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med EUX Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Resultatmål 2016 Udbyder ikke hovedforløb Resultat 2016 Udbyder ikke hovedforløb 70 % 44% 20 % 15% 10 % 5% Fastsættelse af resultatmål Idet vi kun udbyder grundforløbet har vi ikke fag på ekspertniveau. Derimod udbyder vi EUX til alle vores elever på indgangene og har i den forbindelse lavet en samarbejdsaftale med VUC, således at evt. GF2 elever kan starte direkte på EUX. Struer Statsgymnasium er et campus med seks uddannelser og har gennem de gymnasiale uddannelser lærerkompetencen til at undervise i de gymnasiale fag på EUX. I forbindelse med elevers ønske om skift til eller valg af hf bliver de også mødt med muligheder for en EUX. Det er også særligt for EUX-eleverne, men også for elever der starter i GF1 forløb, at der er talentspor med young enterprise, innovation club mv. Disse talentprogrammer er sat sammen af elever fra alle uddannelser på Struer Statsgymnasium. Valget af et højere niveau, f.eks. i dansk, skyldes at elever på baggrund af prøvekravet i dansk for GF1 kun behøver at løfte deres niveau et enkelt niveau. Dermed opnås niveau over det nødvendige. Det er i særlig grad elever med detail med speciale der vælger at løfte deres niveau i dansk og engelsk. Indsatser Eleverne inviteres til individuelle samtaler med deres faglærer og opfordres (hvis fornuftigt) til at vælge fag på højere niveau. Talentforløbende introduceres fra skoleårets start og gamle elever bruges som fortalere for deltagelse i talentspor og øvrige ekstraordinære aktiviteter. Skolen kører egne introforløb i Side 7 af 24

8 EUX for elever i 9. og 10. klasse. Disse tiltag evalueres løbende. Evalueringsgrundlaget er dog endnu ikke stort nok til at kunne beskrive effekten, men vi forventer at antallet af EUX-elever vil stige betydeligt idet der er stor tilslutning til vores informationsforløb. Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Mål 3: erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institutionsniveau Resultater 2016 Beskæftigelses- Antal frekvensen for færdiguddannede færdiguddannede Udbyder ikke hovedforløb Udbyder ikke hovedforløb Ingen tal fundet i datavarehuset. Vurdering af resultater Skolen udbyder ikke hovedforløb. Vores fokus er derfor på at skaffe praktikpladser til vores elever. Derefter overgår vores elever til hovedforløbsskoler. Indsatser Samarbejdet med det lokale erhvervsliv øges gennem de praksisnære fagtiltag og EUD15-strukturen. Eleverne i medio-gf2 er i virksomhedspraktik. Dermed har elever og skole en mulighed for at opdrive nye elevpladser og evt. indgå elevaftale. Erhvervslivet bliver i den forbindelse gjort opmærksom på mulighed for oprettelse af praktikplads. Skolen hjælper gerne med information om regler og evt. tilskud. Derudover hjælpes nye erhvervsdrivende med elevpladsgodkendelse. Skolen er medlem af handelsstandsforeningen og tilskynder herigennem medlemmerne til oprettelse af elevpladser. Struer Statsgymnasium lægger stor vægt på kontakten med det lokale erhvervsliv. Dette som en følge af forbedret undervisning gennem praksisnære forløb og gennem den kontakt der etableres mellem vores elever og mulige kommende praktiksteder. Elevernes mulighed for indgåelse af uddannelsesaftaler er direkte afhængig af vores samarbejde med erhvervslivet. Skolen har ofte kontakt med hver enkelt forretningsdrivende gennem vores faglig projekter. Dermed har skolen personlig kontakt med mulige praktiksteder og vores elever henvises direkte. Det er en tradition i byen at praktikpladsstillinger slås op på skolen gennem studievejledningen. Derforuden bliver samarbejdet med jobcentret styrket og mulige praktikpladser formidles. Side 8 af 24

9 Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal gerne indsættes her, så det indgår i den samlet handlingsplan. disse data er ikke fremsendt ultimo december 2016] Struer Statsgymnasium udbyder ikke hovedforløbet og vi bruger ikke Easy-A. Derimod har vi lavet aftale med Holstebro Handelsskole (UCH) og Skive Handelsskole således at det er disse skoler der registrerer uddannelsesaftaler. Vi samarbejder med disse skoler om skabelse og opretholdelse af praktikpladser i Struer Kommune. Statistikken med de mange nuller (skema 6) er dermed ikke et retvisende billede af vores elevers uddannelsesaftaler. Vores elever fremgår af statistikken for Holstebro Handelsskole og Skive Handelsskole. I nedenstående statistik trukket fra Easy-P kan udviklingen af antallet af ordinære uddannelsesaftaler for vores elever aflæses. Yderligere statistik kan ikke frembringes idet eleverne overføres til hovedforløbsskolerne. Tabel (egen) Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) [1] 2012 fakt 2013 fakt fakt fakt 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Antallet af ordinære uddannelsesaftaler har været stabilt i en længere årrække og for 2015 voldsomt stigende. Tallene viser hvor mange af vores elever der får en uddannelsesaftale. Dermed indgår også HHXelever og HGs-elever(GY). Vi har i de seneste år haft en del elever som har valgt at gå på HF efter grundforløbet og dermed ikke søgt uddannelsesaftaler. Disse elever forventes i fremtiden at være EUXelever. Samlet set dimitterede 37 EUD-elever i skoleåret 14/15 og 35 elever (inklusiv elever fra HHX) fik en uddannelsesaftale og 5 af dimittenderne fortsatte på en gymnasial ungdomsuddannelse. Antallet af opnåede aftaler for skoleåret 2016 vil først fremgå af opgørelse medio Vi kan dog nu se at tallet 35 er alt for højt idet vi ikke længere kan registrere vore hhx-elever og derforuden, som følge af reformen ikke udklækker nær så mange elever. I forbindelse med skolepraktik håndholdes eleverne indtil de er overført til skolepraktikskolen (Skive Handelsskole) og forsvinder derefter ud af statistikken som vores elever idet eleverne overføres til Easy-A/P og i dette system får tilknyttet Skive Handelsskoles (el.l.) skolenummer. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde I forholdet vedr. overgang til hovedforløb og opnåelse af praktikplads har skolen etableret samarbejde med hovedforløbsskoler vedr. skolepraktik. Derforuden øges fokus på praktikpladssøgning gennem det nye [1] Værdier mindre end fem, grundet diskretionshensyn, ikke vil fremgå af tabellen. Side 9 af 24

10 erhvervsfag, hvor eleverne allerede medio-gf1 øves i praktikpladssøgning og jobsamtale. Eleverne kobles i den forbindelse på en praktikpladssøgningskonsulent. HK inviteres ind som træningsplads til søgning af praktikpladser. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv øges yderligere gennem de praksisnære nye fagtiltag og EUD15-strukturen. Eleverne i medio-gf2 er i virksomhedspraktik. Dermed har elever og skole en mulighed for at opdrive nye elevpladser og evt. indgå elevaftale. Struer Statsgymnasium lægger stor vægt på kontakten med det lokale erhvervsliv. Dette som en følge af forbedret undervisning gennem praksisnære forløb og gennem den kontakt der etableres mellem vores elever og mulige kommende praktiksteder. Elevernes mulighed for indgåelse af uddannelsesaftaler er direkte afhængig af vores samarbejde med erhvervslivet. Skolens praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Skolen har ofte kontakt med hver enkelt forretningsdrivende gennem vores faglig projekter. Dermed har skolen personlig kontakt med mulige praktiksteder og vores elever henvises direkte. Det er en tradition i byen at praktikpladsstillinger slås op på skolen gennem studievejledningen. Derforuden bliver samarbejdet med Side 10 af 24

11 Job-centret styrket og mulige praktikpladser formidles. Det er tydeligt at den direkte kontakt og samarbejde med virksomhederne nedbryder virksomhedernes evt. betænkeligheder ved oprettelse af praktikplads. Projektsamarbejde med de forretningsdrivende skal dermed prioriteres højt. Vores praktikpladssekretær: Murielle De Smedt er på kontoret den, der tager sig af formidlingen af praktik- og lærepladser. Hun sørger for at opretholde en god kontakt mellem eleverne og de lokale virksomheder. Murielle De Smedt registrerer alle afgangselever, der er praktikpladssøgende. Hun noterer i samarbejde med studievejleder Birthe G. Leth den enkelte elevs kvalifikationer og jobønsker og hjælper herefter til med at finde den rette lære- og praktikplads. På studievejledergangens jobtavler og skolens FaceBook opsættes stillingsopslag som sendes til skolen direkte, eller som annonceres i aviserne. Murielle De Smedt og skolens studievejledere står altid til tjeneste med råd og vejledning vedrørende jobsøgning og elevforhold også efter at eleven har forladt Struer Statsgymnasium. EUD-afdelingen bruger 50 timer pr. skoleår på opsøgende arbejde, hvor en udvalgt lærer besøger ca. 30 virksomheder hvert år. Dette samarbejde fungerer godt og kan være grunden til de forholdsvis mange uddannelsesaftaler. Vi har brug for at blive dygtigere til at etablere uformelle relationer som bærende for de formelle relationer. Derfor skabes en ny praktikcenterform. Vores nye tiltag der bliver sat i værk i foråret 2016 består i at hver lærer får ansvaret for 4-5 elever som de i fællesskab (en lærer og en elev) skal i virksomhedspraktik med, inden for ønsket uddannelsesspecifikt fag. Strukturen er af en varighed på en dag til introduktion og derefter to gange to dages praktik. Læreren får hermed opdateret deres praktiske viden og der opstår en personlig kontaktflade mellem skole og erhvervsliv og mellem elev og erhvervsliv. Lærerne samler materiale til cases og får en dybere indsigt i hvilke kompetencer og hvilken type elev der ønskes. Lærer får ligeledes en større følelse af ejerskab over opnåelse af praktikplads og skabelse af nye praktikpladser. Dermed kan skolen hjælpe med at målrette eleverne til specifikke virksomheder. De erhvervsdrivende får en større indsigt i skolens undervisning. Praktikmålene bliver tydelige for både elever, lærere og virksomhederne. Samtidig kan virksomhederne efter at eleven har fået praktikpladsen nemmere og mere naturligt kontakte os vedr. information eller problemløsning. Den tætte kontakt forventes at skabe nye praktikpladser gennem vores information og motivation og ved at de erhvervsdrivende får en større følelse af styring og tryghedssikring ved indgåelse af uddannelsesaftale og i øvrigt gennem det videre forløb. Målgruppen for dette initiativ er i 2016/17 områdets detailforretninger. Projektet udvides i 2017/18 til resten af specialerne. Initiativet evalueres i efteråret 2016 og evt. justeringer iværksættes. Vi forventer herigennem at kunne skabe 3-4 nye praktikvirksomheder og i de allerede skabte praktikvirksomheder at kunne åbne dørene for den gruppe af vores elever som umiddelbart har sværest ved selv at skaffe sig en praktikplads. Disse elever møder flere gange i forløbet de samme personer fra erhvervslivet og der skabes derigennem personlige relationer. Ressourcer prioriteres til opsøgende og vedligeholdende indsats og der er fortsat fokus på at eleverne er aktivt søgende Side 11 af 24

12 Side 12 af 24

13 Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Struer Statsgymnasium ønsker at være uddannelsessted og kulturelt samlingspunkt med kvalitet og værdier, der bygger på læringsprofilen, som fremgår af skemaet herunder: Struer Statsgymnasiums elever stræber efter at være: Videbegærlige Velorienterede Velovervejede Kommunikerende Ansvarsfulde Tolerante Hensynsfulde Nysgerrige Nuancerede De valgte begreber og formuleringer karakteriserer den ønskede adfærd hos Struer Statsgymnasiums elever og personale i hverdagen. Denne kultur og læringsprofil oparbejdes gennem et højt fagligt niveau, gennem vores talent forløb og gennem skolens mange frivillige sociale, kulturelle og faglige arrangementer på tværs af vores uddannelser. Lær mere learn more - er vores motto. Lær mere end de andre tror de har brug for er parolen som vores elever bliver sendt afsted med. Vores nuværende EUD-elever (handel, kontor og forretningsservice) har 7 år i træk deltaget i den vestjyske (Ringkøbing, Skjern, Lemvig og Struer) konkurrence for merkantile EUD-elever. I samtlige konkurrencer har vores elever fra Struer vundet og endog flere gange indtaget både første, anden og tredje pladserne. Eleverne vurderes i denne konkurrence bl.a. på deres evne til kundeservice, logistik, dekoration og web-kundskaber. Vores elever på de erhvervsrettede uddannelser ligger generelt som nr. 1. Eksempelvis HHX-eleverne med landets højeste gennemsnit. EUD-eleverne på Struer Statsgymnasium bliver gennem vores meget store samarbejde med det lokale erhvervsliv forankret i faglige anvendelsesmuligheder og kommer også derigennem hurtigere til næste taxonomiske niveau. Vores elever undervises i klasselokalet, i vores fiktive udstilling/butiks områder og eksternt hos det lokale erhvervsliv. Således skabes modeshow, fiskekonkurrencer, events, forårsfestival, musical og meget mere i og ud fra fagene. Side 13 af 24

14 Skolens FPDG er beskrevet gennem skolens rammer og praksis. Denne gennemarbejdes og justeres hvert år og godkendes og diskuteres efterfølgende i Pædagogisk Råd. Dermed er der for både ledelse og lærere sat retningslinjer og fokuspunkter for skolens fremtidige pædagogiske og didaktiske arbejde. Den praktiske planlægning og gennemførelse fungerer fint på SSG. Derimod kan forskellen i elevernes forudsætninger i både faglige og almene kompetencer - være en udfordring i den daglige undervisning. Eleverne er forskellige, har forskellige ambitioner og ønsker sig ind på forskellige hovedforløb. Vores udbud af valgfag og forløb gør det muligt for eleverne at opnå de nødvendige specifikke kompetencer for hovedforløbene. Udfordringen ligger i opnåelsen af elevernes ønskede grundfagsniveau. Specielt i fagene dansk og engelsk har eleverne svært ved at opnå det ønskede niveau. Dette er dog forbedret som følge af optagelseskravet i den nye EUD15. Derudover vil et større fokus på praksisnær undervisning motivere flere elever til større indsats i opnåelse af både de faglige og de almene kompetencer. Via evalueringsplanen har vi fundet nedenstående fokuspunkter der skal arbejdes med. Fremtidige fokusområder: Klasserumsledelse, herunder innovativt at udvikle undervisningen med henblik på at skabe motivation og arbejdsro i forbindelse med undervisning og læring Styrkelse af praktiksamarbejdet og dermed skabelse af mere praksisnær undervisning. I forhold til klasserumsledelse er der afholdt en fælles pædagogisk dag den 19/ vedr. emnet. Dagen er blevet fulgt op af teammøder til fælles forståelse af god klasserumsledelse. Dette emne arbejdes der fortsat med 2017 gennem PR og teammøder. I lærersamarbejdet vil det være godt og frugtbart at drøfte og analysere forholdene omkring klasserumsledelse. Det forventes, at der kan opnås gode resultater ved et samarbejde, der bl.a. fokuserer på en fælles indsats og en fælles forståelse af, hvad god klasserumsledelse er. Herunder vil der skulle fokuseres på en mere innovativ udvikling af undervisningen (nye undervisningsformer, nye lærerroller etc.), så der både opnås større motivation og større grad af arbejdsro omkring undervisning og læring. Der etableres kollegasupervision således at pædagogik i højere grad bliver omdrejningspunktet for lærerfællesskabet og vidensdelingen vedr. innovative/praksisnære forløb forstærkes. Styrkelsen af praksisnær undervisning i grundfagene gennem elevernes praktikforløb. Derforuden udarbejdes logbog for elevernes praktikforløb. Eleverne udstyres med I-pads i praktikken. Der udarbejdes i danskfaget en pixibog til virksomheder vedr. de merkantile fags indhold. Disse indsatsområder er sat i værk i 2016 og beskrivelserne forventes færdige i juni Evaluering sker i juni 2017 og november Studieplanen lægges for hver lærer i Lectio og kollegaer og ledelse kan herigennem følge progressionen i dette arbejde. Rammerne for arbejdet (rammer og praksis) gennemarbejdes og justeres hvert år og der sættes, for både ledelse og lærere, retningslinjer op for det efterfølgende arbejde. Side 14 af 24

15 Styrket undervisningsdifferentiering I forbindelse med EUD15 er uddannelsen fuldstændig ændret. Dermed er der indlagt et krav om at eleverne bringes mod de ønskede faglige mål langt hurtigere end tidligere. Derfor er der i vores implementeringsplan lagt op til en øget dansk og engels faglig undervisning i GF1 og undervisningen i de tre fag: eø, afsætning og it er i langt højere grad end tidligere gjort tværfaglig. Den differentierede undervisning finder særligt sted i de uddannelsesspecifikke fag, hvor eleverne kan vælge sig ind på interesseområder (GF2). Således fortsætter forsøget fra 2016 med profilfagene: event, fashion, og kontor i det nye år som fort løbere for eksamen i de uddannelsesspecifikke fag. Derforuden vil eleverne ved skolestart blive testet i dansk og engelsk for dermed i disse fag at kunne give dem undervisningsopstart på basis af deres individuelle niveau (f.eks. støttefag). Elever som på trods af karakteren 02 fra folkeskole er fagligt svage i dansk og engelsk vil få en særlig undervisningsopstart. Eleverne har fået mere selvtillid og har større mulighed for at komme på banen i disse antalsmæssige små enheder. Vi har holdt eksamen i dansk for alle GF1 elever og kun én enkelt elev bestod ikke. Dermed vurderer vi at undervisningsdifferentieringer har været en succes og vil vi fortsætte med samme stuktur. Vi vil gerne opnå og sigter i undervisningen mod: - At alle unge på SSG igennem de udfordringer de møder i undervisningen og skolens øvrige aktiviteter bliver så dygtige, de kan - At betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes - At alle unge i videst muligt omfang besidder medborgerskab Den enkelte lærer skal planlægge forskellige pædagogiske tiltag tilpasset den enkelte elev: - Variation i den pædagogiske tilrettelæggelse, f.eks. ved at inddrage CL-strukturer, innovative undervisningsformer, mere proces -orienteret arbejde - Undervisning, hvor fokus bliver lagt på at guide eleverne fagligt. - Øget samarbejde med det omgivende samfund, som en motivationsfaktor. Altså mere anvendelsesorienteret undervisning. - Udvidet tværfagligt samarbejde i klasserne, på tværs af klasser, årgange, andre skoleformer og andre skoler, eksempelvis globale dage, formidling af indlært stof på f.eks. folkeskoler, plejehjem o.a. - Næsten lektiefri undervisning, hvor less is more er i fokus og/eller inddrage BRAPmodellen til fordybelse (særlige elevgrupper) - Innovativ undervisning i forskellige sammenhænge (projekter, fag) - Inddrage web 2,0 værktøjer som elevaktiverende redskaber. Side 15 af 24

16 - Inkluderende undervisning, hvor der er tid og rum til at hver enkelt elev kan undervises ud fra elevens ståsted. Målet er at alle elever kan flyttes fra A- B og derved opnå den bedst mulige eksamen. Vi vil have særligt fokus på følgende: Anvendelsesorienteret undervisning og undervisning med fokus på forskellige læringsstile. Der skal som tidligere nævnt skabes flere tværfaglige anvendelsesorienterede og praksisnære forløb hvor eleverne tydeligt og mens de lærer udfører forskellige faglige opgaver. Underviserne vil desuden forsøge at tilgodese forskellige læringsstile ved variation i undervisningen, således at eleverne oplever, at der også sendes på deres kanal. Det samme er tilfældet, når eleverne selv har mulighed for at vælge formen for opgavebesvarelse. Pædagogisk indretning af lokaler. Pædagogisk indretning af undervisningslokalet er ligeledes med til differentiere undervisningen. I lokalet arbejdes der med forskellige møbler, lysindfald og placering som gør det muligt rent praktisk at differentiere undervisningen. Vi har ultimo 2016 i den forbindelse været med i et projekt med VIAuniversity vedr. skabelse af innovative læringsmiljøer. Arbejdet fortsættes i Differentieret undervisning handler også om metode og muligheder. F.eks. kan klassen deles op i en gruppe, der gerne vil have stof gennemgået af læreren først, og en anden gruppe, der lærer mere ved at forsøge selv først. Vi evaluerer løbende på de forskellige møder, lærermøder, teammøder og klassemøder. Ledelsen deltager i teammøder og lærermøder. Derudover evalueres på eksamen og karakterer og der gennemføres ETU hvert år. Endelig giver elevrådet og uddannelsesudvalget også input i forhold til indsatser mv. Læreren forestår en evaluering af undervisningen ved afslutningen af de faglige forløb, som beskrives i undervisningsbeskrivelserne. Dog skal undervisningen som minimum evalueres systematisk en gang pr. semester. Der skal anvendes forskellige evalueringsformer, såvel mundtlige som skriftlige (se skolens evalueringskatalog). Resultatet af evalueringerne skal drøftes mellem eleverne og læreren, og indgår som et fast punkt i forbindelse med MUS der afholdes i perioden fra november til januar. En gang årligt forestår ledelsen en generel (ikke fagbundet) evaluering af undervisningen på skolen gennem en spørgeskemaundersøgelse (ETU-STIL). Resultatet af denne evaluering drøftes i PR (januar) og på klassemøder for klassens lærere og uddannelsesleder. Lærerteamet (EUD) og ledelsen iværksætter efterfølgende justerende tiltag i undervisningen, det fysiske miljø, fagudbud mv. således at evt. ændringer er indført og planlagt ved opstart af nyt skoleår. To gange årligt gør teamlærerne status for arbejdet med klassens studieplan. Status drøftes på et møde med uddannelsesleder. Uddannelsesleder afholder to gange om året møde med det lokale uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget inddrages hermed i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning. Side 16 af 24

17 Årligt tema Skabelse af individuelle talentforløb. Struer Statsgymnasium vil i de kommende to år arbejde med at skabe bedre individuelle talentforløb for sine EUD-elever. Vi er i øjeblikket på indsatsens 1. år. På nuværende tidspunkt kan de talentfulde elever på vores grundforløb hæve de faglige niveauer over det nødvendige. Både på EUD og EUX. Derudover kan eleverne deltage i Innovation Club og Young Enterprise og Skills gennem samarbejdet med hovedforløbsskolerne. Vi mangler dog et mere individuelt forløb som kan målrettes netop de elever som er særligt motiverede. Vi vil derfor forsøge gennem vores kontakter i erhvervslivet og Århus Universitet (Herning) at få sammensat forløb med fokus på leadership. Forventningen er at et sådant forløb kan startes op i Uddannelseschefen for EUD er tovholder for projektet, som præsenteres for lærergruppen primo Større fokus på det praktikpladssøgende arbejde Vi skal i deltage i et regionalt projekt hvor der samlet set er afsat 20 mill. til flere unge i erhvervsuddannelser. Struer Statsgymnasium forventes i den forbindelse at skulle arbejde med et væsentligt budget til opnåelse af bedre virksomheds kontakt, skabelse af formelle samarbejdskontrakter mv. Således forventer vi at spille en større rolle i oprettelse af uddannelsesaftaler. Side 17 af 24

18 Om data tekst fra ministeriet Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD 1. prioritet Data er hentet fra den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU), som udtrækkes fra det elektroniske ansøgningssystem optagelse.dk. Rapporten viser således ikke oplysninger om ansøgere til ungdomsuddannelserne, som har ansøgt udenom FTU. Prioriteret ansøgning Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Læs mere om de gældende regler her. Institution og afdeling Alle rapporterne fordeler data på modtagende institution og afdeling. Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Oplysninger om region og kommune knytter sig til institutionens beliggenhed og ikke elevens bopæl. Mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafald på grundforløbet (1. og 2. del) Datagrundlaget til forløbsstatistikkerne stammer fra institutionernes administrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. I statistikken er en person defineret ved et cpr.nr eller evt. et konstrueret cpr.nr. De enkelte personers skoleperioder sættes sammen til et samlet uddannelsesforløb. Herefter anvendes skolernes registreringer af afgangsårsager til at finde status. En person kan på et opgørelsestidspunkt have følgende status: - Afbrud uden omvalg betyder at personen har afbrudt sit grundforløb, men ikke er startet på et andet grundforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken) - Afbrud med omvalg betyder at personen er faldet fra det grundforløb, som personen begyndt på, men er startet på et andet grundforløb (personen kan godt være startet på en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et afbrud med omvalg). Det nye grundforløb skal været startet inden for syv måneder. - I gang dvs. personen er stadig i gang med grundforløbet - Fuldført betyder at personen har gennemført sit grundforløb. - Ukendt betyder, at der ikke er gået det antal måneder, som status opgøres for på opgørelsestidspunktet. Hvis en person fx er startet på et grundforløb i august 2015, vil status efter 12 måneder være ukendt, hvis statistikken er opgjort pr. marts 2016, da der ikke er gået 12 måneder siden personen startede. Nedenfor er det beskrevet, hvilken status de forskellige afgangsmeldinger i de administrative systemer leder til i statistikken. Afgangsmeldinger der leder til status afbrud uden omvalg: 2, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 46, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 65, 66, 67 og 70 Afgangsmeldinger der leder til status fuldført: 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 32 og 50 Statuskoden i gang tildeles til elever, som ikke er afgangsmeldt og til elever med afgangskoderne: 33 og 40. Hvis en elev er afgangsmeldt med kode 33 (gennemført GF1) sammensættes der med det efterfølgende uddannelsesforløb, men uddannelseskoden fra grundforløbets 1. del (hovedområdet) bibeholdes (da en elev kun kan have en uddannelseskode i statistikken). Hvis eleven er afgangsmeldt med 33, og der ikke er noget efterfølgende forløb sættes elevernes status som ukendt. Afbrud med omvalg tildeles til elever, der er afgangsmeldt med en af koderne for afbrud uden omvalg, men som efterfølgende er startet på et andet grundforløb. Statustidspunkt: Status opgøres på forskellige tidspunkter fx efter tre, seks og ni måneder. Hvis der ses på status efter tre måneder betyder det, at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. For en person, der fx er startet i januar er status efter tre måneder den status, der gælder for eleven i april måned, mens det for en person, der er startet i Side 18 af 24

19 august måned er status i november måned. Kalenderår/kvartal: Angeiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Hvis en person har haft tilgang til samme uddannelse tidligere nulstilles den tidligere tilgang, såfremt der har været en pause i aktiviteten på syv mdr. for grundforløbseleverne og 18 mdr. for hovedforløbseleverne. Det betyder, at der kan komme elever med i populationen hvis primære aktivitet er knyttet til et tidligere uddannelsesforsøg og disse elever kan stå som fuldførte allerede efter en måned uden at det kan ses hvor meget merit, der ligger bag. Institution er den hovedskole, der har registreret skoleperioden. Hvis en elev har gennemført skoleperioder på flere forskellige institutioner, er det institutionen med skoleperioden med den seneste startdato for en skoleforløbsplacering, der vises. Det betyder eksempelvis, at de skoler, der tilbyder specielle uddannelsesrettede områdefag, overtager hele uddannelsesforløbet fra den afgivende skole uanset at de kun står for de sidste fem uger af elevens grundforløb. Alder er alder på påbegyndelsestidspunktet bergnet ud fra cpr.nr. Køn beregnet ud fra cpr.nr. Beliggenhedsregionen/beliggenhedskommune er den region/kommune, hvor institutionen ligger. Elevtype er et udtryk for 1. Elevens baggrund (er eleven ung eller voksen) 2. Hvordan eleven skal gennemføre sin erhvervsuddannelse (fx med eux, talentspor etc.) En elev kan godt skifte elevtype undervejs i uddannelsen, hvis uddannelsen fx påbegyndes med eux, men eleven efterfølgende vælger at gennemføre uden eux. Det er den elevtype eleven har på det tidspunkt, hvor statistikken opgøres, der er anvendt. Elevtyper, der angiver elevens baggrund EU9 Elever under 25 år, som starter deres uddannelse senest i august måned året efter at de har afsluttet deres undervisningspligt eller som har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Denne type elever kan få både 1. del af grundforløbet og 2. del af grundforløbet. EU9+ Elever under 25 år, som påbegynder uddannelsen senere end august måned året efter at de har afsluttet deres undervisningspligt eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Denne type elever kan kun få 2. del af grundforløbet. EUV1 For elever på 25 år eller over, som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. EUV1 erne skal hverken have praktik eller grundforløb og har derfor et kort standardiseret forløb kun med hovedforløbs skoleundervisning. EUV2 Er elever på 25 år eller over, som har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring og/eller en forudgående afsluttet uddannelse. EUV2 erne skal have et afkortet forløb med højst to års praktik og reduceret skoleundervisning. Hvis der er fastsat et standardiseret forløb i uddannelsesreglerne skal dette som minimum følges. Skolen kan afkorte yderligere (individuel merit). EUV3 EUV3 er elever på 25 år eller derover, som ikke har relevant erhvervserfaring og ingen forudgående uddannelse. Disse elever skal have et fuldt forløb, dvs. 2. del af grundforløbet (dog med evt. individuel afkortning afhængig af RKV-resultat). De kan ikke få første del af grundforløbet. GYM Elevtypen GYM er lidt speciel, da den ikke er en elevtype i sig selv, men kun i kombination med nogle af de ovenfor nævnte elevtyper. GYM angiver at personen har afsluttet en gymnasial uddannelse inden erhvervsuddannelsen påbegyndes, og den siger således også noget om elevenes baggrund. Elevtyper, der angiver hvordan eleven tager sin uddannelse Eux Eleverne kan sammen med deres erhvervsuddannelse gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og dermed opnå generel studiekompetence. Disse elever får udover deres grund-elevtype også byggeklodsen EUX oven i. Den samlede elevtype kan så være EU9X, EU9+X, EUV1X, EUV2X eller EUV3X. Talentspor Eleverne kan vælge deres uddannelse med talentspor, hvilket betyder, at en betydelig del og mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet foregår på højere niveauer end de obligatoriske. Disse elever får udover deres grund-elevtype for baggrund også byggeklodsen talentspor oven i. Den samlede elevtype Side 19 af 24

20 kan så være EU9T, EU9+T, EUV1T, EUV2T eller EUV3T. Mesterlære Elever hvor grundforløbet helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring, (ny mesterlære). Disse elever får udover deres grund-elevtype også byggeklodsen Mesterlære oven i. Den samlede elevtype kan så være EU9M, EU9+M, EUV2M eller EUV3M. (EUV1 erne kan ikke komme i mesterlære, da de jo hverken har grundforløb eller praktik). Eux for elever med start før reformen er opgjort ud fra oplysninger om periodetype og adgangsvej. For elever med start efter reformen er oplysningen om eux alene baseret på elevtypen. Statistikken omfatter alene fultidsuddannelser på EUD, hvilket fx udelukker brobygningsuddannelser som EUD10. Elever der realkompetencevurderes indgår heller ikke i statistikken. Mål 2: Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del Datagrundlaget til statistik om frafald i overgangen mellem grundforløbets 1. og 2. del stammer fra institutionernes administrative system EASY-A. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer af afgangsmeldinger og skoleperioder. En elev indgår i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådet i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med afgangskoden "33- Gennemført GF1". Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august februar En elev kan på opgørelsestidspunktet have følgende status: - Igang med grundforløbets 2. del, hvilket betyder at eleven på opgørelsestidspunktet er startet på en uddannelse på grundforløbets 2. del - Ikke er i gang med grundforløbets 2. del, fordi eleven: - er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del - er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet Elevtype er elevens seneste elevtype på opgørelsestidspunktet. Mål 2: Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) Datagrundlaget til statistik om frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet stammer fra institutionernes administrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, afgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. En elev indgår i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. i perioden 1. januar-31. december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået en kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet - fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx. i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb - i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og En elev kan på opgørelsestidspunktet have følgende status: - I gang med hovedforløbet, hvilket betyder at eleven på opgørelsestidspunktet er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller i gang med en uddannelse uden virksomhedspraktik - Ikke er i gang med grundforløbets 2. del, fordi eleven: - er faldet fra mellem grund- og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet - er startet på hovedforløbet, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet Alder er elevens alder ved starten af det kvartal, hvor grundforløbet er gennemført. Mål 2: Socioøkonomisk reference Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet og frem til Side 20 af 24

21 hovedforløbet. For flere oplysninger om dette henvises til rapporten Frafald frem til hovedforløbet i Datavarehuset. Beregningen af den socioøkonomiske reference er iværksat for at undersøge, om sociale baggrundsfaktorer såsom grundskolekarakter, køn, alder, herkomst, forældreuddannelse og økonomi mm. påvirker hvilke elever, der falder fra/opnår uddannelsesaftale. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observerede elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. Der beregnes en reference pr institution (afdeling) for hvert af de fire uddannelsesgrupper. Beregningen er baseret på oplysninger på individniveau. Baggrundsoplysningerne er:.elevens 9. klasse FSA karakterer (gennemsnit af de bundne prøvefag inddelt i intervaller ét af intervallerne indeholder elever der mangler deres 9. klasse karakterer) Elevens køn Elevens alder Elevens herkomst Elevens egen arbejdsmarkedsstatus inden start på EUD Elevens egen eventuelle højeste fuldførte uddannelse inden EUD Elevens adgangsvej inden start på uddannelsen (folkeskole/privatskole/efterskole eller anden) Om eleven går praktikvejen på EUD uddannelsen (dvs. eleven er sikret en uddannelsesaftale) Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes bruttoindkomst Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus Det skal bemærkes, at de socioøkonomiske referencer ikke egner sig til at blive ranglistet. Der er en del tilfælde, hvor forskellene mellem institutionerne er små, og disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Der kan læse mere om metoden og de bagvedliggende data her. Mål 3: Tilgang til eux og tilgang til talentspor Dette er en midlertidig indikator, som anvendes indtil indikatoren kan opgøres på fuldførte, se mere på ministeriets hjemmeside. Mål 3: Beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede Uddannelsesoplysningerne stammer hovedsageligt fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidragsregister, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s systemer. Færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagerne Afsluttet udlært eller SKP Afsluttet udlært. Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke. Beregning af beskæftigelses- og andre frekvenser Frekvenserne beregnes ud fra kombinationer af indtægtsart og indkomsttype og ATP-indbetalinger fra året efter endt uddannelse. For erhvervsuddannede fra 2013 indgår således et års mulige ATP-indbetalinger (2014). Diskretionerede celler markeres med bindestreg (-), mens uoplyste angives med <?>. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Side 21 af 24