Handelsgymnasiet Vestfyn

Transkript

1 Handelsgymnasiet Vestfyn 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 Indledning. Denne handlingsplan for øget gennemførelse er nummer 9 i rækken af handlingsplaner som vi har reflekteret over og anvendt som redskab i det efterfølgende skoleår. Skabelonerne for indholdet har ændret sig over tid afhængigt af de ændrede krav til uddannelserne. I år er ændringerne i kravene til indhold af en sådan karakter, at denne handlingsplan ikke kan sammenlignes med nogle af de tidligere. Kravene til planen er bygget op omkring kravene i EUD reformen som trådte i kraft pr. 1. august Handelsgymnasiet Vestfyns handlingsplan for øget gennemførelse 2016 er bygget op om disse nye krav og indeholder således evalueringer af forløb der både har hjemmel i den nye reform men også i forløb der har fundet sted under den gamle reform. Det samme gælder tallene i planen. Tal fra før 2015 er alle tal, som har at gøre med gammel ordning og det er først tal fra efter 2015, der fortæller om effekten af reformen. Den indgang som Handelsgymnasiet Vestfyn repræsenterer, handel, kontor og forretningsservice (merkantil indgang) har været omfattet af store ændringer i reformen og især uddannelsestiden har ændret sig markant. Det er derfor indledningsvist vigtigt at fastslå at mange af årsagerne til de ændringer, der har været i resultaterne hen over denne periode har sine begrundelser i reformens ændringer af uddannelserne. 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat 4

5 Indikator a Ansøgertal ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Ansøgertallet for elever der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse er, som det ses i ovennævnte skema faldet. Statistisk kan dette begrundes i at Handelsgymnasiet Vestfyn har flere elever fra 10. klasse og andelen af 10. klasse elever fra Assens kommune som går videre på erhvervsuddannelserne er faldet. Se tabel 1 nedenfor som viser andelene af 9. og 10. klassernes afgangselever som går på erhvervsskolerne. Årsagen til, at vi overtager flere 10. klasse elever er måske at vi har kommunens 10. klasse under samme Campus hat som vores egen institution og i øvrigt også det almene gymnasium. Tabel 1. Elever fra 9. og 10. klasse direkte på erhvervsuddannelser i Assens kommune. 9. kl andel %* 10. kl andel i alt andel % 71 43% 93 30% % 68 39% 98 30% % 64 37% 99 32% *andel er i forhold til elever, der forlader grundskolen og altså ikke incl. 10. klasse Datakilde: 5

6 Hvis årsagen skal findes uden for det statistiske så er faldet i antal elever i 2015 jo gruopvækkende og kan ikke udelukkende begrundes i at antallet af 10. klasse elever, der går på erhvervsuddannelserne er faldet. Tallene i Datavarehuset for tilgangen til erhvervsuddannelserne for handelsskolerne eller de skoler som kun har den merkantile tilgang er ikke entydige i forhold til, om reformen har været skyld i, at elever har valgt den merkantile indgang til eller fra, således har flere skoler end os haft tilbagegang men nogle, blandt andet vores naboskole, Tietgenskolen, haft fremgang. Det kan heller ikke konkluderes, at Tietgenskolen har taget elever fra vores skole idet handelsskolen i Nyborg også har haft tilbagegang. Af de 16 elever, som er startet hos os, har fem af dem været omkring Tietgenskolen, men er vendt tilbage til os, idet transporttiden har været en faktor for valg af skole. Når vi har talt med UU-vejledere om årsagen til det lave antal elever har de lagt vægt på den usikkerhed eleverne har følt i forhold til ændringerne i reformen, så de har ofte rådgivet 9. klasse elever til at afvente reformens effekt og først starte på EUD efter 10. klasse. Elever, som vi har talt med ved uddannelsesmesser og lign. arrangementer har givet udtryk for, at de har været meget sikre på, hvad de skulle efter 10. klasse, enten en teknisk uddannelse eller en gymnasial uddannelse og så desværre alt for få til den merkantile uddannelse. Erhvervsvejlederne i grundskolen giver ikke meget plads til tvivlerne. De merkantile uddannelser har historisk set haft forholdsvis mange tvivlere blandt eleverne, som gennem forløbet er blevet sikre på, hvad de ville. Mange er så gået videre i et merkantilt hovedforløb mens andre har valgt andre uddannelser. I dag kan man så kun gisne om, at tvivlerne så vælger en gymnasial uddannelse. Som det kan ses af nedenstående tabel fra sidste års handlingsplan, sammenholdt med ovennævnte statistik for 9. og 10. klasse elever, er en stor andel af vores elever kommet med en anden baggrund end direkte fra 9. eller 10. klasse. Vi har især haft elever mellem 18 og 25 år og en mindre del over 25 år. Vi har således også i 2015 startet forløb op som har tilgodeset disse aldersgrupper. Et HG voksenforløb i januar 2015 og et GF2 forløb i august Dette har forhøjet antallet af tilgang af elever i 2015 til 40, hvilket dog stadig ikke er på højde med fordoms tider. Tabel 2. Tilgang af alle typer elever til Handelsgymnasiet Vestfyn Tilgang: 2012/13 UNI-C data 2013/14 UNI-C data 2014/15 (eget skøn) Grundforløb under ét Datakilde: Handelsgymnasiet Vestfyns handlingsplan for øget gennemførelse 2015, Resultatmålet for 2016 er sat til 25 elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Det svarer ca til en halv gange så mange til som i 2015 og kan umiddelbart se lidt skævt ud. Handlingsplanen vil komme dybere ind på de indsatser der ligger til grund for tallet i næste afsnit, men overordnet set så 6

7 svarer 25 elever ca. til 25% af det antal elever fra Assens som overgik til en erhvervsuddannelse i 2015, jf. tabel 1. Ifølge tilgangsstatistikken Elevtal og fuldførelsesprocenter fordelt på erhvervsfaglige uddannelser 1 så var tilgangen af elever til den merkantile indgang i 2014 ca 25% af tilgangen til erhvervsuddannelserne i alt. Det kan Handelsgymnasiet Vestfyn godt matche. Det sat sammen med, at Handelsgymnasiet Vestfyn har lavet en aftale med Syddansk Erhvervsskole (SDE) og EUC Lillebælt om at lave GF1 forløb for procesoperatører, elektrikere og smede som således kan øge antallet af GF1 elever, giver lidt af årsagen til, at vi mener at kunne forøge vores tilgang til skolen med 56% af tilgangen i Indsatser Vores indsatser i forhold til grundskolen og flere elever på GF1 er inddelt i 5 dele. Samarbejde med tekniske EUD skoler. Samarbejde med UU om introduktionsforløb særligt skills stafet for 8. klasser Opsøgende arbejde i grundskolen Samarbejde med de fynske erhvervsskoler om Branding af EUD. EUD10 Samarbejde med tekniske EUD skoler. Som nævnt under forklaringen til resultatmålet for 2016 har vi på Handelsgymnasiet Vestfyn startet et samarbejde med SDE og EUC Lillebælt om at lave GF1 forløb, der kan tilgodese elever, der gerne vil være smede, elektrikere eller procesoperatører. Handelsgymnasiet Vestfyn er den eneste erhvervsskole på Vestfyn, elever herfra skal ellers til Odense, Middelfart/Fredericia eller Svendborg for at komme på et teknisk skole. Såvel SDE som EUC Lillebælt har kendskab til virksomheder inden for deres felt, som er beliggende på Vestfyn og som gerne vil have elever fra Vestfyn, men som har svært ved at tiltrække elever. Ved at lade eleverne starte GF1 hos os på Vestfyn, vil det give elever som synes der er langt til EUC Lillebælt eller SDE mulighed for at starte lidt forsigtigt op og alligevel få kendskab til de tekniske områder nævnt før. Med i planlægningen ligger et samarbejde med disse virksomheder om at have eleverne i forlagt undervisning eller lignende, så de kan se, hvilke muligheder der ligger i lokalområdet. Eleverne kommer også i perioder på ophold på de tekniske skoler, så de ser værksteder etc. Samarbejde med UU om introduktionsforløb særligt skills stafet for 8. klasser. Fra 2015 og fremadrettet vil vi stå for skills stafet for 8. klasser i hele kommunen. Gennem en 3 ugers periode kom alle 8. klasse elever i kommunen til en dags konkurrence og introduktionsforløb på Handelsgymnasiet Vestfyn, hvor de dystede i EUD uddannelsernes discipliner. Det har betydet at vi 1 7

8 derigennem har vist samtlige disse elever, hvad skolen står for og hvordan vi fysisk er placeret. Der har været meget positiv omtale af dette forløb. Vi forventer at disse forløb har en effekt på tilgangen, om end det først kan ses på tallene for 2017 og frem. Derudover har UU og Assens kommune lavet uddannelsesmesser på institutionen, hvor samtlige 9. og 10. klasser i kommunen kommer forbi. Aftenen før arrangeres en uddannelsesmesse for elevernes forældre i kommunen. Opsøgende arbejde i grundskolen. Alle undervisere i de ældste klasser i grundskolen, såvel folkeskoler som friskoler og efterskoler er blevet tilbudt et besøg fra en vejleder på skolen, som har deltaget i et lærermøde og fortalt om EUD reformen og dens indvirkning på grundskoleelevernes uddannelsesvalg. Handelsgymnasiet Vestfyn har lavet valgfagsforløb for grundskolens elever. Elever fra 7 af kommunens skoler har været involveret i et innovationsprojekt som har skullet give eleverne interesse i både handelsgymnasiet og de merkantile uddannelser. Disse elever har afsluttet forløbet med at være til messe i Handelsgymnasiet Vestfyns lokaler og har derved dannet sig et indtryk af skolen. Samarbejde med de fynske erhvervsskoler om branding af EUD. Alle erhvervsuddannelser på Fyn er gået sammen om at brande EUD i grundskolen. Samarbejdet går ud på, dels at lave fælles materiale, som kan uddeles til regionens elever, dels at skabe grobund for nye tiltag, der kan gavne alle EUD uddannelser i regionen. F.eks. arbejdes på at ensarte nogle forløb til brug ved brobygningsforløb, så grundskoleeleverne bliver tændt på en erhvervsuddannelse. EUD10 I kraft af, at vi er under samme tag som kommunens 10.klasse center er vi med i et samarbejde med 10. klassecenteret og kommunen om at gennemføre undervisning af elever i 10. klasse, der gerne vil videre på en erhvervsuddannelse, men er i tvivl. Vi har ugentlige lektioner med disse elever, og giver dem derved et vist tilhørsforhold til Handelsgymnasiet Vestfyn. Indsatserne er således både langsigtede og kortsigtede. Det opsøgende arbejde samt EUD10 skal vi gerne kunne se effekten af allerede i 2016, mens de øvrige tiltag skal have tid til at få fodfæste. 8

9 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,9% 60% 0 4% 0 4% 15,8% % 8,4% 53,2% 67,6% 70% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi har ret lave frafaldstal på grundforløbene, i hvert fald efter de første 3 måneder efter opstart. I 2015 har vi ikke haft noget frafald på GF1, vi har faktisk fået en ekstra elev. På GF2 havde en elev, som faldt fra, men det var efter 5 ½ måned, så vedkommende er ikke med i statistikken. I løbet af 2016 når vi at starte et GF1 forløb op og 2 GF2 forløb op. De 4% på GF1 svarer til 1 elev i forhold til vores mål for tilgangen af GF1 elever, nemlig 25 elever. De 4 % på GF2 svarer til ca 2 elever, idet de nuværende 34 elever forventes at blive erstattet af ca 16 GF2 elever til sommer. Årsagen til at vi har 34 GF2 elever i dette semester er, at de 16 af dem er de GF1 elever, der startede i august Med hensyn til tallene for overgangen fra grundforløb til hovedforløb, så er de tal vi kan finde i statistikkerne meget forskellige afhængigt af, hvilken statistik vi søger i. Statistik portalen i EASY-P ledelsesinformation (LIS) giver en indikation på hvor mange elever, der er i gang med et praktikforhold og 9

10 angiver at 17 elever fra Handelsgymnasiet Vestfyn er i gang med et hovedforløb. Vi har dog anvendt den statistik som EASY P også laver nemlig præmieudtrækket som angiver, hvor mange af vore elever, der er påbegyndt et hovedforløb i 2015 og derved udløst en praktikpræmie til skolen. Denne statistik angiver tallet til at være 25 elever. Det totale antal elever, som gik ud af vores skole i 2015 er 37 elever, hvorfor den procentuelle andel af elever i hovedforløb 2015 er 67,6%. Vi kan ud fra den statistik også se, at det især er i månederne oktober, marts, maj og november at eleverne kommer i hoveforløb. Ifølge førstnævnte statistik var halvdelen af hovedforløbene inden for kontor og administration. I fremtiden skal disse elever gennemføre et studiekompetencegivende forløb på EUX før de kan starte på et hovedforløb, hvilket udsætter muligheden for at starte på et hovedforløb efter GF2 med et år. Tabel 3. Antal aftaler der pr. Handelsgymnasiet Vestfyn er udbetalt præmie for i 2015 jan. feb. mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2016 i alt Handelsgymnasiet Vestfyn Datakilde: Easy-P præmietræk easyp.stil.dk Vore egne undersøgelser af elevernes overgang til hovedforløb viser, at unge elever, der er startet umiddelbart efter folkeskolen hos os, ofte har en uddannelsesaftaler inden for det første år efter grundforløbet, mens det er lidt vanskeligere for de ældre elever. Hver elev hos os tæller meget i en andel, så derfor vil vi ikke hæve vores overgangsfrekvens til hovedforløb mere end til 70%. Vi arbejder stålsat på at sikre så mange så muligt en elevplads når de har afsluttet grundforløbet hos os, ikke kun for elevernes skyld, men også for at sikre, at kommende elever kan se, at som elev hos Handelsgymnasiet Vestfyn er der stor sandsynlighed for at komme videre i uddannelse og job. Indsatser Indsatsen mod frafald og for overgang til hovedforløb er en vedvarende indsats, som justeres løbende i forhold til eleverne og den omverden vi er en del af. Det er ikke altid, at resultatet står mål med den indsats der er blevet gjort i forbindelse med fastholdelse af elever og sikring af overgang til hovedforløb. De økonomiske konjunkturer og elevernes personlige situation har også stor indvirkning på resultaterne, både positivt og negativt. De indsatser som vi har i gang lige nu, og som vi fortsætter med i indeværende kalenderår koncentrerer sig både om hvilke forudsætninger eleverne kommer med inden de starter på GF1 eller 2, hvordan vi sikrer at de kommer igennem grundforløbene og hvordan de får en praktikplads efterfølgende. Den overordnede overskrift for vore indsatser er at vi forsøger at give eleverne motivation til at skabe nogle klare mål for deres uddannelse hos os. Kompenserende forløb Trivsels- og kontaktlærerfunktioner 10

11 Læringsmål og portfolio Virksomhedsforlagt undervisning Samarbejde med erhvervslivet. Kompenserende forløb. Som noget nyt fra 2016 har vi i samarbejde med Odense Kommune og de tekniske erhvervsskoler i Odense startet forløb op, som skal sikre, at elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen, kan blive forberedt til at komme på GF2. Vi sikrer blandt andet, at eleverne kan opfylde adgangskravene i dansk og matematik samtidig med, at vi søger at motivere eleverne til at finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse, der passer til dem. Efterfølgende kan eleven træffe et mere bevidst valg af uddannelse og hvis de vælger at starte på GF2 på Handelsgymnasiet Vestfyn, ved de hvad de går ind til, og derfor fuldfører de uddannelsen. Trivsels- og kontaktlærerfunktioner. Fra slutningen af dette semester vil skolen have tilknyttet en trivselsfunktion, der skal sikre, at trivslen på skolen bibeholdes og at eleverne føler at de også bliver taget alvorligt inden for dette felt. Det er i særlig grad klasserummet og den daglige skolegang dette skal dreje sig om. Kontaktlæreren fungerer som den enkelte elevs mulighed for at tale med en underviser om faglige og personlige emner og har også mentorlignende elementer i sig. Udgangspunktet for kontaktlæreren er at sikre, at eleverne får hjælp til at forfølge det mål de har med uddannelsen. Læringsmål og portfolio. Forløbene på både GF1 og GF2 er planlagt som helhedsorienterede forløb, der skal skabe en sammenhæng hos eleverne, så de kan forstå, hvordan de kan bruge uddannelsen i deres videre forløb i et hovedforløb. Derfor har hvert forløb flere læringsmål og eleverne laver portfolio og logbog i forbindelse med forløbene. Igen vil vi gerne sikre, at eleverne holder næsen i sporet og ved, hvad de arbejder ud af og hvor de gerne vil hen. Virksomhedsforlagt undervisning. På GF2 er eleverne i en uges virksomhedsforlagt undervisning, der gerne skal give dem en mulighed for at skabe en kontakt til et eventuel hovedforløb og hvor de kan afprøve om de har valgt rigtigt. Som optakt til den virksomhedsforlagte undervisning arbejder eleverne med forskellige vejledningsforløb, der skal sikre, at de kommer det rigtigt sted hen. Erfaringerne med virksomhedsforlagt undervisning har vist, at det er et stort springbræt til en praktikplads, så skolen er meget bevidste om at alle elever kommer i forlagt undervisning. 11

12 Samarbejde med erhvervslivet. På GF1 bruger vi det lokale erhvervsliv til at komme med eksempler på, hvad eleverne kan arbejde med i det videre uddannelsesforløb. Vi tager på besøg hos virksomheder og virksomhedsledere og elever i virksomhederne kommer til os. I forbindelse med de enkelte undervisningsforløb eller temaer bliver eleverne også inspireret til at tage kontakt til relevante virksomheder. På GF2 sikrer vi igennem de uddannelsesspecifikke fag, at eleverne får en tættere kontakt til erhvervslivet. Således har vi skabt en tradition for at lave markedsdag på skolen, hvor eleverne planlægger, gennemfører og evaluerer et marked med aktører fra det lokale erhvervsliv. Eleverne løser også konkrete opgaver for de lokale virksomheder, feks. en markedsføringsopgave for en skobutik, som eleverne arbejder med i faget afsætning. Det har især vist sig inden for det seneste skoleår, at portfolio arbejdet i forløbene har været et godt element at vise virksomhederne i forbindelse med praktikpladssøgning. Det er en god bro mellem elevens arbejde i skolen og den virkelige verden i en virksomhed. I særlig grad har netop fremvisning af elementerne fra markedet og virksomhedsforlagt undervisning været gode at have for eleven. 12

13 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat 30 Hovedforløbselever 30 Hovedforløbselever Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Alle de merkantile uddannelser også kan læses som EUX, derfor motiverer vi dygtige elever til at gå den vej, ligegyldigt hvilken uddannelse inden for den merkantile indgang de ønsker. Det betyder at vi har flere elever, som ønsker detail og handel med EUX. Andelen af EUX elever, der er startet på GF2 er større end andelen som er kommet direkte fra grundskolen. Andelen af GF1 elever, der vil videre på det studiekompetencegivende forløb på EUX var i efterårssemesteret 2015 på de ca 30%, og selv om eleverne har afsluttet dansk og engelsk på C niveau har flere af dem efterfølgende og efter 13

14 starten på GF2 fortrudt deres tilmelding til EUX og har ønsket at fortsætte som EUD detail eller handel. Kravet om flere fag på GF2, matematik og organisation, har været udslagsgivende for ønsket om et skifte. De GF2 elever, der har ønsket EUX har derimod ikke haft de samme skrupler. Vi ender 2016 med en andel på 30% og det tror vi vil være en nogenlunde stabil andel, set i forhold til antallet af GF1 og GF2 elever. Talentspor og ekspertniveauer er indsatser der hører til i hovedforløbet. Indsatser Handelsgymnasiet Vestfyn er med den landsdækkende kampagne EUX Business hvor de merkantile skoler er gået sammen om at markedsføre den merkantile EUX i landsdækkende medier. Samtidig bruges det samme materiale til lokalt at fremme kendskabet til den merkantile EUX. Undervisningen i de forskellige fag og emner differentieres i forhold til elevernes kompetencer og hvis eleven har lysten til at arbejde på et højere niveau end det obligatoriske, vil dette være en mulighed. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen er meget lav iflg tallene. Det skyldes, at vi er en grundforløbsskole uden hovedforløb. Hovedforløbsskolerne presser i højere grad end tidligere virksomhederne til at sende uddannelsesaftalen til dem og ikke som tidligere til den skole, der ligger i virksomhedens geografiske område. Derfor er beskæftigelsesfrekvensen lav for vores skole. 14

15 Indsatser Vi er i flere omgange blevet gjort opmærksom på ovenstående problemstilling og vi tager kontakt både til virksomheden og hovedforløbsskolen om at sende uddannelsesaftalen til den nærmeste skole. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Handelsgymnasiet Vestfyn har de seneste 5 år deltaget i en elevtrivselsundersøgelse som er en del af Uddannelsesbenchmark. Fra 2015 har STIL overtaget undersøgelsen og gjort den obligatorisk for alle EUD uddannelser. Når undersøgelsen er gennemført laver skolen en plan for, hvilke elementer i undersøgelsen, der skal arbejdes videre med samt konsekvensen af undersøgelsen. Se bilag 1 for Årshjul. I den undersøgelse som blev gennemført i oktober 2015, lykkedes det ikke at få en svarprocent på mere end godt 60%, men det som gjorde sig gældende for svarene var, at eleverne føler sig godt rustet fagligt på skolen og at de føler sig motiverede for undervisningen og uddannelsen. Hvad angår trivsel kan det ses i nedenstående tabel, at der er forholdsvis stor forskel på hvor godt eleverne trives og hvilket hold, de går på. Grunden til, at antallet af svar fra GF2 klassen er så lille var en stor del sygdom og mangel på motivation på det tidspunkt. Det hører med til historien at alle 14 gennemførte GF2 på nær en, der fik lov til at læse noget andet af sin sagsbehandler. Fester og udenomsarrangementer er altid et must på en uddannelsesinstitution og Handelsgymnasiet Vestfyn afholder 4 fester i løbet af et skoleår. Derudover skal vi ikke glemme, at eleverne kun er forholdsvist kort tid hos os, hvorfor målet for deres videre uddannelse og sikring af, at eleverne 15

16 føler, at de ved hvorfor de går på skolen er af stor vigtighed for trivslen. Som det kan læses under afsnittet om fælles pædagogisk og didaktisk grundlag og i øvrigt i resten af handlingsplanen også, så arbejder vi konstant med netop elevernes mål for uddannelsen. Tabel 4. Trivsel og velbefindende Andel som svarer "helt enig" eller "delvist enig" Total GF1 GF2 HG2 EUX Base Jeg er motiveret for undervisningen 69, , , , ,0 27 Jeg trives på skolen 64, , , , ,0 60 Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater 64, , , , ,5 75 Du er glad for din skole 57, , , , ,5 94 Jeg er god til at arbejde sammen med andre 71, , , , ,

17 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b ,0% ,0% 100% I I restuddannelsesaftaler 0 0,0% 0 0,0% 0 uddannelsesaftale I korte uddannelsesaftaler 0 0,0% 0 0,0% 0 Skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 VFU-forløb under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 Total % % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål I skemaet ser det ud som om ingen af vores elever er i skolepraktik eller har restuddannelsesaftaler/ korte aftaler. Det skyldes, at vi er en grundforløbsskole og derfor ikke har tal for elevernes hovedforløb. Vi har samarbejde med Tietgenskolen, som får vores kvote, da vi ikke selv udbyder skolepraktik. Det betyder, at de af vores elever, der er optaget i skolepraktik, registreres på Tietgenskolen og dermed fremgår af deres statistik. Resultatmålet vil derfor være 100%, da alle de elever der er registreret efter grundforløbet er dem der har en uddannelsesaftale. Den gruppe der er i skolepraktik er registreret på Tietgenskolen og de resterende elever er ikke registreret hos os eller Titgenskolen. Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a 2014 (antal) Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct. 17

18 Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring ,3% 0 [ ,9% ,1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål I skema 7 er der ingen elever registreret som praktikpladssøgende. Det skyldes samme forhold. Alle vores elever får tilbud om at blive registreret som praktikpladssøgende når de har bestået deres grundforløb, men det er kun de elever, der søger skolepraktik der ønsker at blive registreret. Antallet af elever i skolepraktik har ligget på nogenlunde samme niveau de sidste år. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det er primært skolens LOP konsulent og uddannelsesvejleder der har kontakten til virksomhederne. Kontakten til arbejdsgiverne og dermed det opsøgende arbejde tilrettelægges med henblik på at kunne besætte de ledige pladser der slåes op eller som opstår, når en elev bliver udlært. Gennem bla. praktik, hvor eleverne er 1 uge i praktik arbejder vi målrettet på enten at finde en praktikplads i en virksomhed, hvor eleven snart bliver udlært, eller finde en virksomhed, der ikke har haft elever tidligere. Eleverne er selv aktive i denne proces. Kontakten til arbejdsgiverne foregår primært gennem de aktiviteter skolen har for elever og virksomheder. Som eksempler kan nævnes en årlig Markedsdag, hvor elever og butikker arbejder sammen og sælger varer. Desuden har vi en karrieretavle som viser, hvilke butikker der er ansat hvilke elever. 18

19 Vi har et tæt samarbejde i det daglige med Tietgenskolen både i forbindelse med skolepraktik og for at undgå at arbejdsgiverne ikke kan finde den rette elev. Vi kontakter arbejdsgiveren for at høre om de har modtaget ansøgninger og hvis arbejdsgiveren ønsker flere ansøgninger, sendes praktikopslaget videre til skolepraktik på Tietgenskolen, til Svendborg Erhvervsskole eller IBC. Skolen deltager i et erfa-samarbede med andre skoler i vores region, hvor vi udveksler erfaringer og informerer hinanden om vores aktiviteter. Det faglige udvalg deltager i vores møder. Arbejdsmarkedsbalancer og andre oplysninger fra jobcentret/beskæftigelsesregionen indgår i arbejdet ligesom vi har kontakt til vejledere og jobkonsulenter på det lokale jobcenter. 19

20 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag kom for alvor ind i vores skoles dagligdag i forbindelse med vores deltagelse i Fastholdelsestaskforcens modelskoleprojekt, hvor vi blev udvalgt til at deltage i På det grundlag har vi udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag som kan ses i bilag 2. Vi vil fortsat arbejde med det samme værktøj, hvor vi bruge elementer fra både motivationspædagogikken og den helhedsorienterede undervisning. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? o Som nævnt tidligere i handlingsplanen er det vores overbevisning at når vi sikrer at eleverne har klare mål for deres uddannelse, så kommer de også nemmere igennem. Rammerne for uddannelserne inden for vores indgang har ændret sig, så vi ikke længere kommer helt så langt ind under huden på eleverne, så nu er det vigtigt at vi sikrer, at eleverne selv får en forståelse for hvad, de gerne vil. Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå forandring? o Portfolio. Portfolio skal skabe et overblik over egne evner hos eleven, samt en mulighed for at reflekterer over egen indsats. o Læringsmål. Ved hver opstart af tema, bliver der fastlagt læringsmål for temaet. Den enkelte elev vurdere sine kompetencer inden for læringsmålene ved opstart og ved afslutning af temaet. o Feedback. I forbindelse med portfolio arbejdet giver eleverne feedback til hinanden i grupper og underviserne giver feedback til eleven ved individuelle samtaler. o Evaluering. Eleverne evalueres efter hvert tema, både fagligt og personligt. Hvordan måler I, om der er sket forandring? o På det faglige niveau har eleverne og underviserne mulighed for at se en progression i arbejdet gennem arbejdet med læringsmål både i begyndelsen og i slutningen af et tema. Ved feedback og evaluering som sker løbende gennemgås portfolien og eventuelle logbøger for at se om der er sket en progression. Eleverne gennemgår selv port folioen og er derefter til samtale med underviserne om progressionen. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? o Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er lavet i fællesskab i lærergruppen og ved hver afslutning af et tema holdes et lærermøde, hvor grundlaget er en fast del af dagsordenen. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? 20

21 o Vi har indført kollegial sparring i lærergruppen ligesom vi har undervisning, hvor flere undervisere er til stede i undervisningen. Den fælles pædagogiske og didaktiske grundlag har givet os en fælles evalueringskultur og samarbejdskultur. Vi laver løbende justeringer i undervisningen i forhold til de enkelte temaer, som i øvrigt planlægges og implementeres i fællesskab. Styrket undervisningsdifferentiering Vi har en lang erfaring med undervisningsdifferentiering, især helt ned på klasseniveau. Når antallet af elever ikke er større end det er, er det meget magtpåliggende for os at sikre at den enkelte elev får den uddannelse og de udfordringer som eleven med rette har krav om. Det betyder, at vi differentiere meget i det enkelte klasselokale og at vi også arbejder meget individuelt med eleverne. På GF1 differentierer vi på fagenes niveauer afhængigt af ønsket hovedforløb. På GF2 skal vi differentiere ved at skelne mellem elevernes uddannelsesspecifikke fag. Vi differentiere også gennem vores arbejde med portfolio, hvor vi ser på den enkelte elev. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? o I forhold til elevens læring forventer vi, at eleven hele tiden kan kende sig selv i sin uddannelse og at eleven ved, hvor eleven står i forhold til sine mål. For at sikre, at alle elever kan opnå de forhøjede krav til niveauerne skal undervisningen differentieres så resultatet bliver, at alle elever opfylder de forventede krav. Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Hvis ja, hvordan? o I forhold til niveauer i fag kan digitale medier være et godt redskab, idet de tillader elever at arbejde på forskellige niveauer, men med det samme emne. Dette sikrer, at eleverne føler sig som en del af fællesskabet, selv om det ikke er på samme faglige niveau. Det er godt for trivslen. I forhold til de uddannelsesspecifikke fag, kan digitale medier sikre at alle elever kan løse opgaver i henhold til det uddannelsesspecifikke fag. Feks. bruge vi SIMU butik til et uddannelsesspecifikt fag Hvordan måler I om de(n) valgte metode(r) bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? o Ved gennemgang af hvorvidt eleverne har opfyldt læringsmålene i fagene og i temaer kan vi se om de har lært det de skal gennem den differentierede undervisning. Feedback og evaluering bruges som redskaber til at følge med i elevens motivation og trivsel. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de(n) valgte metode(r) bliver praktiseret i lærernes undervisning? Ledelsen sikrer at der praktiseres differentiering ved at lade undervisningen og resultaterne være en del at den almindelige gennemgang på lærermøder etc. Ved at bruge flere undervisere i samme forløb og ved at skabe en kultur af fællesskab i undervisningen og ikke den privat praktiserende lærer. Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? o Alle undervisere er med til at planlægge forløb og temaer på både GF1 og GF2. 21

22 Når antallet af elever er på det niveau vi har, er det til tider en opgave at sikre, at de særlige krav for hver enkelt hovedforløb udgør en sikker bestanddel i alle elevers undervisning. For hvert tema, udarbejdet et arbejdspapir som skal sikre at læringsmålene for den uddannelsesspecifikke fag indgår, og desuden får vi hjælp af den digitale verden i forhold til simuleret undervisning. Den øvrige form for differentiering fungerer sikkert og et en naturlig del af vores måde at drive skole på. 22

23 Bilag 1. Årshjul Årshjul Benchmark Juli August Juni September Maj Oktober Fokusområder Gennemførelse af undersøgelse April November Marts December Februar Januar 23

24 Bilag 2. Fælles pædagogisk (FP) og didaktisk grundlag (DG) Elementer i FPDG: Portfolio Læringsmål Feedback Evaluering 24

25 Omdrejningspunktet for pædagogikken Tjekliste Visuelt Kinæstetisk Auditiv Taktilt CL Bevægelse Holistisk Analytisk Dansk Regning Dannelse CL Medbestemmelse 25

26 26