Alkoholpolitisk handleplan for Vejen Kommune eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet

Transkript

1 Alkoholpolitisk handleplan for Vejen Kommune eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK BØRN UNGE VOKSNE ÆLDRE DEFINITIONER AF ALKOHOLFORBRUG BAGGRUND FOR VEJEN KOMMUNES ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN DET VISIONÆRE GRUNDLAG FOR VEJEN KOMMUNES SUNDHEDSARBEJDE FORMÅL TIDSPERSPEKTIV INDSATSER I MÅLGRUPPERNE BØRN FORMÅL EKSISTERENDE INDSATSER FREMTIDIGE INDSATSER ANSVAR, IMPLEMENTERING OG ØKONOMI EVALUERING UNGE FORMÅL EKSISTERENDE INDSATSER FREMTIDIGE INDSATSER ANSVAR, IMPLEMENTERING OG ØKONOMI EVALUERING VOKSNE FORMÅL EKSISTERENDE INDSATSER FREMTIDIGE INDSATSER ANSVAR, IMPLEMENTERING OG ØKONOMI EVALUERING ÆLDRE FORMÅL EKSISTERENDE INDSATSER FREMTIDIGE INDSATSER ANSVAR, IMPLEMENTERING OG ØKONOMI EVALUERING REFERENCER

3 1 Alkoholforbruget i Danmark I dette afsnit beskrives alkoholforbruget samt de deraf følgende konsekvenser for hver af målgrupperne; børn, unge, voksne og ældre. Udvalgte tal, der er dækkende for borgerne i Vejen Kommune samt erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune er medtaget og fremhævet i bokse. 1.1 Børn I Danmark skønnes det, at omkring børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer (Center for alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet, 2008). Heraf vokser omkring børn og unge op i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse (Thaarup et al., 2008). Hvis en forælder har en alkoholrelateret diagnose, har børnene i sammenligning med andre børn: - Cirka to en halv gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling - cirka tre en halv gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet - cirka dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord - cirka otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet (Christoffersen et al., 2004). Ud fra nationale tal estimeres det, at omkring 300 børn i Vejen Kommune lever i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt for en alkoholrelateret lidelse. Idet dette tal kun inkluderer de familier, hvor forældrenes alkoholforbrug har krævet behandling, formodes det, at antallet af børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer er højere end det estimerede (Thaarup et al., 2008; Danmarks Statistik, 2008). Erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune viser, at børn, hvis forældre har alkoholproblemer, på mange områder har en anderledes og mere stressende hverdag end andre børn. Børnene kender oftest til misbruget, selvom der ikke bliver talt åbent om det, og mange forældre ikke tror, at deres børn ved noget. Børn med forældre, som har et alkoholproblem kan lide af skyldfølelser over forældrenes problemer og tro, at det 3

4 er deres opgave at få misbruget til at ophøre. Idet børn typisk hverken taler med forældrene eller andre om problemerne, er disse børn ofte alene med deres viden om forældrenes misbrug og de følelser, der følger med. 1.2 Unge Sammenlignet med andre europæiske lande har unge i Danmark en usund Europarekord; de har den laveste alder ved alkoholdebut, indtager den største mængde alkohol og drikker oftest (Ahlström et al., 2004). Mange danske unge stifter i en tidlig alder bekendtskab med alkohol. Allerede i 11- årsalderen har hver femte dreng og hver tiende pige haft sin alkoholdebut, det vil sige drukket mindst én hel genstand. Næsten halvdelen af de 13-årige drenge og piger har debuteret med alkohol, mens det blandt de 14-årige drenge gør sig gældende for tre ud af fire og to ud af tre blandt de 14-årige piger. Hos de 15-årige drenge og piger, har ni ud af ti drukket mindst en genstand (Sundhedsstyrelsen, 2004). Ifølge den seneste MULD-rapport (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag), foretaget blandt unge i alderen 16-20, har 73 procent af de unge den seneste måned mindst én gang drukket mere end fem genstande, mens 63 procent var under 16 år, første gang de drak sig fulde. Undersøgelsen viser ligeledes, at de unge oplever problemer med venner og familie i forbindelse med indtagelse af alkohol. En tredjedel af de unge oplever problemer med præstation i skolen, mens 17 procent af drengene har været i slagsmål, fordi de har drukket, og godt 15 procent af pigerne har haft uønsket samleje på grund af alkoholindtag (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009). Vejen Kommunes skolebørnsundersøgelse fra 2006 viser, at 41 procent af syvende til tiende klasses elever (cirka år) har drukket 5 eller flere genstande inden for de sidste 30 dage. Ligeledes viser skolebørnsundersøgelsen, at alderen for alkoholdebut i Vejen Kommune omtrent er den samme som landsgennemsnittet (Vejen Kommune, 2006). 4

5 En udskydelse af alderen ved alkoholdebut kan være med til at nedsætte de unges alkoholforbrug og være med til, at de unge er bedre rustede til at håndtere alkohol og de eventuelle konsekvenser, alkohol kan medføre (Thaarup et al., 2008; Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet, 2000). At sætte fokus på nedbringelsen af alkoholindtaget blandt børn og unge er således vigtigt i Vejen Kommune, idet unge, som begynder at drikke alkohol tidligt i deres ungdom har større risiko for at udvikle et højt forbrug af alkohol senere i livet (Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet (2000). Ligeledes er fokus på nedbringelse af alkoholindtaget vigtigt, for at reducere de problemer og ubehagelige situationer, de unge kan risikere at blive sat i på grund af indtagelse af alkohol. 1.3 Voksne De fleste voksne danskere drikker jævnligt alkohol og opfatter dette som en naturlig del af deres sociale liv. Et højt alkoholforbrug har imidlertid omfattende sociale, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for både individet og samfundet. Det er videnskabeligt bevist, at et for højt alkoholforbrug kan medføre forskellige sundhedsmæssige konsekvenser som eksempelvis skrumpelever og kræft i mund, mundhule, spiserør, lever, tarm og bryst. Desuden har personer med et højt alkoholforbrug større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme samt blive involveret i ulykker eller begå selvmord sammenlignet med danskere, som ikke har et for højt alkoholforbrug (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen, 2006). Det anslås, at der i Danmark er mere end voksne mennesker, som har et højt forbrug af alkohol, hvoraf er afhængige af alkohol, og de resterende ugentligt drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler. Danskernes alkoholforbrug medfører hvert år omkring dødsfald, hvilket svarer til 5 procent af alle dødsfald i Danmark. Ligeledes mister personer med et for højt alkoholindtag i gennemsnit års levetid sammenlignet med den generelle danske befolkning (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen, 2006). Et højt alkoholforbrug kan medføre en lang række sociale konsekvenser som blandt andet skilsmisser, vold, arbejdsløshed og finansielle problemer. Ligeledes er 5

6 forekomsten af alkoholisme høj ved adskillige psykiatriske lidelser; det er dog vanskeligt at afgøre, om alkoholindtag fører til psykiske lidelser, eller om psykiske lidelser fører til alkoholindtag (Sundhedsstyrelsen, 2005). Erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune viser, at sindslidende med et alkoholmisbrug befinder sig i en ond cirkel, da et alkoholmisbrug bevirker, at patienten ofte glemmer at tage sin medicin, hvilket forårsager en forværring af sygdommen samt en forværring af patientens evne til at mestre sociale færdigheder. Dermed forstærkes patientens isolation fra omverden. Ligeledes oplever fagpersonale i Vejen Kommune, at antallet af unge sindslidende med et alkoholmisbrug stiger samtidig med, at alderen blandt disse unge er faldende. Alkohol er årligt relateret til mere end 500 tilfælde af førtidspension samt hospitalsindlæggelser, og sammenlagt estimeres det, at danskernes alkoholindtag koster det danske sundhedsvæsen et årligt merforbrug på 947 millioner kroner. Ligeledes mister det danske samfund årligt godt mio. kr. i produktionstab på grund af alkohol (Juel K., Sørensen, J., & Brønnum-Hansen, H., 2006). 1.4 Ældre Gennem de sidste 20 år er de ældres alkoholforbrug steget markant. Denne udvikling skyldes dels velfærdsstigninger og dels ændringer i alkoholkulturen. Et højt alkoholforbrug hos ældre øger blandt andet faldtendenser og risikoen for hukommelsessvækkelse, inkontinens, kræft og skrumpelever. Desuden er ældres tolerance over for alkohol reduceret i forhold til yngre, hvilket bevirker, at ældre har større risiko for at få skader af deres alkoholforbrug. Da en stor del af de ældre indtager medicin, kan der ligeledes opstå alvorlige konsekvenser, da visse typer medicin interagerer med alkohol (Bjørk et al., 2006). Erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune viser, at de ældres skadelige brug af alkohol, og de følger det kan medføre, har stor betydning for personalet i hjemmeplejen og på plejehjemmet samt for borgeren og dennes pårørende. En ældre borger med et problematisk alkoholforbrug kræver mere pleje og kan til tider være voldelig. Derved udsættes personalet for en unødvendig belastning. 6

7 Det estimeres, at antallet af ældre over 70 år i Vejen Kommune stiger med cirka borgere i løbet af de næste 10 år, hvorfor antallet af ældre med et problematisk alkoholforbrug ligeledes må forventes at stige. Dette gør det derfor relevant at inddrage ældre i den forebyggende indsats (Bøttger-Rasmussen, 2008). 1.5 Definitioner af alkoholforbrug Forbrug af alkohol kan inddeles i forskellige grader alt efter, hvor stort forbruget er. Thaarup et al (2008) definerer de mest almindelige kategorier som følgende: Brug. Når en person drikker mindre end Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse, hvilket er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd samt at der maksimalt drikkes 5 genstande ved en enkelt lejlighed for eksempel en aften. Storforbrug. Når en person drikker mere end Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Alkoholmisbrug. Når en person drikker, selvom alkoholforbruget har fået konsekvenser for de sociale relationer. Når der gentagne gange indtages alkohol i situationer, hvor alkoholforbrug er fysisk farligt, og når alkoholforbruget forhindrer varetagelse af vigtige rolleforpligtelser. Ligeledes når der opstår gentagne alkoholrelaterede problemer med overtrædelse af lovgivningen. Alkoholafhængighed. Når en person inden for et år har haft tre eller flere af reaktionerne: Craving, det vil sige et tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, hvor man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt, fysiske abstinenser, toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt, mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol samt fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger. Da arbejdet med alkoholrelaterede problemer derfor dækker et bredt område, søger Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan at henvende sig til borgere med alle fire former for alkoholindtag i alle målgrupperne. 7

8 Ud fra landsdækkende tal estimeres det, at der i Vejen Kommune er: mænd og kvinder over 16 år, som drikker mere end hvad Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler, og dermed kan betegnes som storforbrugere 489 mænd og 479 kvinder over 18 år, som kan betegnes alkoholmisbrugere. 872 borgere over 18 år, som er alkoholafhængige. (Sundhedsstyrelsen, 2004; Danmarks Statistik, 2008). 2 Baggrund for Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan Til udarbejdelsen af Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan er der hentet inspiration i vejledningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt fra Sund By Netværkets anbefalinger til forebyggelse af alkoholproblemer i kommunalt regi. Denne alkoholpolitiske handleplan skal danne rammen for sundhedsfremme-, forebyggelses- og behandlingstiltag, og er baseret på foreliggende evidens samt erfaringer fra repræsentanter i kommunens afdelinger, som har med de pågældende målgrupper at gøre. Inddragelse af disse repræsentanter har været med til at sikre, at Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan fungerer som en tværsektoriel indsats og dermed sikres størst mulig effekt. Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet med fokus på og udmøntes ved hjælp af en strategi, der indeholder følgende fem kerneområder, som Sundhedsstyrelsen lægger særlig vægt på bør indgå i en kommunal alkoholpolitisk handleplan: Tilgængelighed. Herunder udviklingen af tydelige mål i forhold til at begrænse tilgængeligheden til alkohol. Professionelle funktioner. Herunder udvikling af handleplaner, der beskriver, hvordan professionelle håndterer de alkoholrelaterede problemer, de møder i deres arbejde. Institutioner. Herunder udvikling af handleplaner for, hvordan kommunale institutioner håndterer alkoholrelaterede problemer. 8

9 Den kommunale arbejdsplads. Herunder udvikling af handleplaner, der beskriver, hvordan alkoholrelaterede problemer takles blandt det kommunale personale, og hvordan kommunens ansatte takler mistanke omkring alkoholrelaterede problemer i relation til borgeren. Alkoholbehandling og rådgivning. Herunder udvikling af handleplaner, der beskriver, hvordan sammenhængen mellem tidlig opsporing og behandling sikres. (Sundhedsstyrelsen 2007). Punktet Den kommunale arbejdsplads indgår i Vejen Kommunes nuværende personalepolitik og berøres derfor kun perifert i denne handleplan. Handleplanens primære fokus er derfor på borgeren, dog er enkelte indsatser rettet mod kommunens ansatte. Kerneområderne udgør de væsentlige tilgange og metoder til en helhedsorienteret alkoholforebyggende og -behandlende indsats i kommunalt regi (Sundhedsstyrelsen, 2003). De fem kerneområder indgår i Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan som de strategiske faktorer, der skal sikre, at forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og opfølgning efter behandling sker på den mest effektive og hensigtsmæssige måde i forhold til alle borgere i Vejen Kommune. De to nuværende temaplaner Temaplan for sundhed samt deltemaplaner for kost og rusmiddel samt Temaplan for børn og unge omhandler delvist indsatser på alkoholområdet, hvorfor disse danner den politiske ramme, hvori Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet. 2.1 Det visionære grundlag for Vejen Kommunes sundhedsarbejde Kommunalreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, medførte et nyt ansvar til de danske kommuner, idet forebyggelse og sundhedsfremme blev overdraget til kommunalt regi. I Vejen Kommune bygger kommunens temaplan for sundhed på én overordnet vision samt to visioner for borgernes sundhed. 9

10 Vejen Kommunes overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. De to visioner for sundhed blandt borgere i Vejen Kommune er, at Sundhed handler om livskvalitet og livsudfoldelse samt Ulighed i sundhed skal bekæmpes. Hermed søger vi at give den enkelte borger mulighed for at leve den tilværelse, som borgeren har lyst til og ligeledes bekæmpe den eksisterende ulighed på sygdomsområdet på tværs af samfundsgrupper. 2.2 Formål Formålet med denne alkoholpolitiske handleplan forventes opfyldt gennem udviklingen af sundhedsfremme og forebyggelse inden for alkoholområdet og styrkelse af indsatsen i kommunen på en omkostningseffektiv måde. Formålet med denne alkoholpolitiske handleplan er: Vejen Kommunes borgere skal have sundere alkoholvaner Antallet af borgere, som lider skade af deres eller andres alkoholforbrug, herunder passiv drikning, reduceres. 2.3 Tidsperspektiv Vejen Kommunens alkoholpolitiske handleplan er gældende for perioden Handleplanen evalueres efterfølgende i Udarbejdelsen af denne handleplan har indbefattet en omfattende kortlægning af blandt andet eksisterende indsatser i kommunen samt dialog med kommunens andre afdelinger til udarbejdelse af fremtidige indsatser. Derfor vurderes det, at implementeringen af handleplanens indsatser er velegnet til at dække en længere periode, for eksempel en tiårsperiode. 3 Indsatser i målgrupperne I Vejen Kommune fokuseres der på sundhedsfremme og forebyggelse blandt alle kommunens borgere. Således er målgruppen for Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan alle borgere i kommunen, og ikke kun borgere med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug eller borgere i farezonen for at udvikle det. Dermed omfatter denne 10

11 handleplan borgere i alle livets faser, idet dette giver en mere helhedsorienteret tilgang til alkoholproblematikken. I den alkoholpolitiske handleplan er kommunens borgere inddelt i fire målgrupper: børn, unge, voksne og ældre. Denne opdeling giver overlap mellem indsatser på nogle områder, for eksempel beskrives folkeskolerne under unge, på trods af at det er en arena, der dækker både børn og unge. Opdelingen kan enkelte steder forekomme kunstig, men er valgt for at gøre ansvarsfordelingen i implementeringen af indsatserne overskuelig og tydelig. Eksisterende og fremtidige indsatser rettet mod de fire målgrupper beskrives i det følgende. 3.1 Børn Formål Sikre, at børn har gode opvækstvilkår uden oplevelse af alkoholproblemer i deres netværk. Sikre, at børn i familier med alkoholproblemer opspores, støttes og beskyttes Eksisterende indsatser Børneafdelingen (og Ungekontakten) Indsats 1 Opfordrer og motiverer forældre og unge til at søge behandling i tilfælde med alkoholmisbrug. Indsats 2 Formidler i nogle tilfælde kontakten til ambulatorier for de unge. Indsats 3 Afholder personalemøder, hvor der inviteres fagpersoner på området, for derved at øge de ansattes viden og færdigheder inden for sager med misbrug. Børnehaver Indsats 4 Der foreligger ikke noget på skrift omkring alkohol på børnehaveområdet. I nogle børnehaver er der uformelle aftaler om, at lederen tager en samtale med forældrene ved mistanke om et skadeligt alkoholforbrug. Dagplejen 11

12 Indsats 5 I henhold til Vejen Kommunes overordnede alkoholpolitik for ansatte er der inden for dagplejeområdet nedfældet en alkoholpolitik, som gælder den ansatte. Politikken indgår i en håndbog, som alle dagplejere modtager ved ansættelsen Fremtidige indsatser Børneafdelingen Indsats 6 Der arbejdes for at skabe større forståelse for og dialog om underretningspligten i forhold til alkoholproblematikker, for at afmystificere sagsforløbet og informere om vigtigheden af skriftlige indberetninger. Dette kan blandt andet ske ved at tage emnet op på personalemøder i børnehaver og dagplejen. Børnehaver Indsats 7 Indsats 8 Den enkelte børnehave udarbejder og implementerer, i samråd med forældrebestyrelsen, en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældre. Pædagoger og ledere deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug samt handlemuligheder i den enkelte institution og i kommunen. Dagplejen Indsats 9 Dagplejen udarbejder og implementerer, i samråd med forældrebestyrelsen, en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældrene. Indsats 10 Dagplejen redigerer den allerede eksisterende alkoholpolitik for ansatte i dagplejens håndbog. Indsats 11 Dagplejere og dagplejepædagoger, der finder det relevant, deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte dagplejer og i kommunen. Sundhedsafdelingen 12

13 Indsats 12 Der gives tilbud om, at misbrugskonsulenten deltager i personalemøder/temadage i børnehaverne samt ved dagplejen for opkvalificering af personalet. Indsats 13 Der udarbejdes en folder om behandlingsmuligheder i kommunen til brug og udlevering for frontpersonale ved samtale med forældrene vedrørende et eventuelt skadeligt alkoholforbrug. Indsats 14 Der oprettes og forankres et korps, som den enkelte børnehave eller dagplejer kan gøre brug af ved svære situationer. Korpset kommer på banen, når institutionen finder det nødvendigt og retter henvendelse til sundhedsafdelingen. Indsats 15 Der tilbydes eller henvises til kursustilbud for dagplejere, pædagoger og ledere Ansvar, implementering og økonomi I implementeringen af de anførte indsatser er det børneafdelingen, der har det overordnede ansvar for at støtte op omkring dette arbejde. I realiseringen af nogle indsatser bliver det relevant for børneafdelingen at søge budgetmidler de kommende år. Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der har ansvaret for, at indsatserne implementeres og for at forestå planlægningen heraf. Den økonomiske planlægning står institutionerne også for. Ansvaret for de enkelte indsatser ligger derfor under den enkelte afdeling/institution, hvorunder indsatserne er nævnt. Til implementeringen af indsatserne understøtter sundhedsafdelingen institutionernes arbejde Evaluering Der foretages en evaluring af den alkoholpolitiske handleplan i 2014, som søger at give svar på, hvorvidt formålene om at sikre børn gode opvækstvilkår samt at opspore og støtte familier med alkoholproblemer er indfriet. Det er sundhedsafdelingen, der i samarbejde med børnafdelingen står for evalueringen. I evalueringen måles primært på følgende punkter: Lokale alkoholpolitiske handleplaner er udarbejdet og implementeret. Kursustilbud omkring håndtering af skadeligt alkoholforbrug benyttes. Der er oprettet et korps, som bistår institutionerne i svære situationer. 13

14 3.2 Unge Formål Reducere unges alkoholindtag og udsætte debutalderen. Fremme gode alkoholvaner blandt unge. Tydeliggøre de unges og forældrenes fælles ansvar i forhold til alkoholindtag Eksisterende indsatser Folkeskoler Indsats 16 På mange af kommunens skoler er der forældremøder om alkoholdebut og effekten af alkohol ved SSP-medarbejder (Skole-, social- og politisamarbejde). Indsats 17 En SSP-medarbejder indgår i skolernes undervisning omkring skadevirkninger ved alkohol og flertalsmisforståelser. Ved flertalsmisforståelser forstås unges overdrevne forestillinger omkring andre unges alkoholforbrug. Indsats 18 På nogle af kommunens skoler er det forbudt for forældrene at drikke alkohol ved sammenkomster på skolen. Indsats 19 På alle kommunens skoler er det forbudt for eleverne at drikke alkohol. Ungekontakten og Ungdomsskolen Indsats 20 Ungdomsskolerne afholder alkoholfrie fester. Indsats 21 Opfordrer og motiverer forældre og unge til at søge behandling i tilfælde med alkoholmisbrug. Indsats 22 Formidler i nogle tilfælde kontakten til ambulatorier for de unge. Indsats 23 Afholder personalemøder, hvor der inviteres fagpersoner på området, for derved at øge de ansattes viden og færdigheder inden for sager med misbrug. Kultur & Fritid Indsats 24 For nogle hallers vedkommende er forbud mod medbringelse af alkohol anført i ordensreglerne, og/eller der skiltes hermed. Indsats 25 Nogle haller har ikke alkohol i café/kiosk. Indsats 26 I haller tilknyttet restaurant sælges ikke alkohol til unge under 18 år. 14

15 Sundhedsplejen Indsats 27 Spørgsmål om alkohol inddrages i forbindelse med sundhedsplejens møde med forældre før og efter fødslen, hvor det falder naturligt og findes relevant. Indsats 28 Sundhedsplejen har kontakt og samtale med skolebørn op igennem hele folkeskolen, fra børnehaveklasse til 9. klasse. Dette indebærer blandt andet undervisning i alkohol, blandt andet sundhedseksperimentarium for elever i 9. kl. Desuden har sundhedsplejen individuelle samtaler med eleverne, hvor der blandt andet tages hånd om unge, der oplever alkoholproblemer i hjemmet. Indsats 29 Ved bestyrket bekymring konfronterer den enkelte sundhedsplejerske Forældre, der har et alkoholproblem. Sundhedsafdelingen Indsats 30 Kommunens misbrugskonsulent samarbejder med SSP og er med i Lokalråd Fremtidige indsatser Folkeskoler Indsats 31 Der afholdes forældremøder med henblik på udarbejdelse af forældre-elevaftaler omkring alkohol i samarbejde med SSP. Indsats 32 Eleverne undervises i alkohols skadelige virkning, flertalsmisforståelser og alkoholkultur i samarbejde med SSP eventuelt ved brug af Ung til yngre - korpset. Indsats 33 Den enkelte skole udarbejder og implementerer, i samråd med elevråd og forældrebestyrelse, en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan. Indsats 34 Lærere og ledere, der finder det relevant deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder på den enkelte skole og i kommunen. Ungekontakten og Ungdomsskolen Indsats 35 Der tages initiativ til fremme af alkoholfrie arrangementer, der fjerner fokus fra alkoholkultur og fester og i stedet sætter fokus på socialt samvær. 15

16 Indsats 36 Der oprettes aftale om misbrugsvejledning og -behandling for unge. Indsats 37 Der arbejdes for at få ansat en fagperson med spidskompetencer inden for misbrug til at varetage blandt andet vejledende og behandlende samtaler. Indsats 38 SSP-konsulenternes viden vedrørende alkohol opdateres. Indsats 39 Der opstartes ungegrupper, hvor unge af alkoholmisbrugende forældre sættes sammen for at tale om deres oplevelser og derved hjælper og støtter hinanden. Kultur & fritid Indsats 40 Der arbejdes på at minimere markedsføringen og udskænkningen i forhold til børn og unge i fritidslivet, hvor de færdes. Sundhedsplejersker Indsats 41 Sundhedsplejersker, der finder det relevant tilbydes at deltage i kursus om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte sundhedsplejerske og i kommunen. Indsats 42 Sundhedsplejen udarbejder og implementerer en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældre til anvendelse i småbørnsfamilier samt ved samtale med skolebørn. Indsats 43 Der arbejdes for at kunne henvise børn af alkoholmisbrugende forældre til selvhjælpsgrupper. Tandplejen Indsats 44 Tandplejere, der finder det relevant tilbydes at deltage i kursus om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte tandplejer og i kommunen. Indsats 45 Tandplejen udarbejder og implementerer en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældre. 16

17 Sundhedsafdelingen Indsats 46 Der opfordres til udarbejdelse af lokale alkoholpolitikker og handleplaner ved ungdomsuddannelser og i fritidslivet, hvor unge færdes, ved at tilbyde støtte, råd og vejledning. Indsats 47 Der fremmes alkoholpolitikker på folkeskolerne ved at tilbyde støtte, råd og vejledning til udarbejdelse af lokale alkoholpolitikker og handleplaner. Indsats 48 Det sikres at, bevillingshavere og detailhandelen er bekendt med de gældende regler for salg og udskænkning af alkohol/spiritus. Herunder opfordres der til ansvarlig servering. Indsats 49 Samarbejdet med politiet og bevillingsnævnet om bevillinger fremmes. Indsats 50 Der uddannes og organiseres et ung til yngre -korps. Indsats 51 Der udarbejdes en informationsfolder, som oplyser de unge om, hvor de kan henvende sig ved alkoholproblemer hos pårørende. Indsats 52 Debatten om ændring af konfirmationsalderen i andre kommuner følges. Indsats 53 Der tilbydes eller henvises til kursustilbud for lærere og ledere Ansvar, implementering og økonomi I implementeringen af de anførte indsatser er det skoleafdelingen og sundhedsafdelingen, der har det overordnede ansvar for at støtte op omkring dette arbejde. I realiseringen af nogle indsatser bliver det relevant for afdelingerne at søge budgetmidler de kommende år. Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der har ansvaret for, at indsatserne implementeres og for at forestå planlægningen heraf. Den økonomiske planlægning er også institutionernes ansvar. Ansvaret for de enkelte indsatser ligger derfor under den enkelte afdeling/institution, hvorunder indsatserne er nævnt. Til implementeringen af indsatserne understøtter sundhedsafdelingen institutionernes arbejde Evaluering Der foretages en evaluering af den alkoholpolitiske handleplan i 2014, som søger at give svar på, hvorvidt formålene om at reducere unges alkoholindtag, udsætte debutalderen samt fremme gode alkoholvaner blandt unge er indfriet. Det er sundhedsafdelingen, der i samarbejde med skoleafdelingen står for evalueringen. I evalueringen måles primært på følgende punkter: Lokale alkoholpolitiske handleplaner er udarbejdet og implementeret. 17

18 Kursustilbud omkring håndtering af skadeligt alkoholforbrug benyttes. Der er udarbejdet forældre-elev aftaler på de enkelte folkeskoler. Der er oprettet et ung-til-yngre korps. 3.3 Voksne Formål Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes. Alkoholbehandling og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Voksnes skadelige forbrug af alkohol skal reduceres Eksisterende indsatser Jobcentret i Vejen Kommune Indsats 54 Der er ansat to fastholdelseskonsulenter i jobcentret i 2009 og 2010, der blandt andet har fokus på forebyggelse af et skadeligt alkoholforbrug på virksomheder. Socialpsykiatrisk Center ABS Indsats 55 Der er en formel alkoholpolitik for personalet, som tager udgangspunkt i Vejen Kommunes overordnede personalepolitik. Indsats 56 Der foreligger ingen skriftlige retningslinjer for alkohol vedrørende centrets brugere. Det er dog ikke tilladt for brugerne at indtage alkohol, mens de opholder sig på centret. Indsats 57 Der sælges ikke alkohol på centret, men i forbindelse med arrangementer på centret er det tilladt for brugerene at medtage alkohol i begrænset mængde. Bo- og beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede Indsats 58 Der er ingen nedskrevet alkoholpolitik rettet mod brugerne. I weekender og ved arrangementer sælges der alkohol, dog ikke mere end en til to genstande pr. person. 18

19 Indsats 59 Alkoholproblematikker forsøges løst ved at indgå uformelle aftaler med den enkelte om en mere fornuftig omgang med alkohol. I de tilfælde, der kræver det, indgås også samarbejde med socialrådgiver og praktiserende læge. Indsats 60 Der er vedtaget uformelle regler om, at en bruger som hovedregel ikke må komme i bo-og beskæftigelsestilbuddet i beruset tilstand. Indsats 61 Personalet udleverer i enkelte tilfælde antabus. Blandt brugere som har holdt en pause fra antabus foretages alkoholtest af personalet inden genopstart af behandlingen. Sundhedsafdelingen Indsats 62 Der er ansat en misbrugskonsulent med overordnet koordinerende rolle inden for alkoholområdet. Indsats 63 Der foreligger en samarbejdsaftale med Alkoholambulatoriet i Esbjerg, som evalueres regelmæssigt og godkendes politisk. Indsats 64 Der afholdes kvartalsvise samarbejdsmøder med ambulatoriets ledelse for drøftelse af overordnede forhold. Indsats 65 Misbrugskonsulenten koordinerer visitationsteamet, der udreder sager vedrørende alkoholproblemer. Teamet er tværorganisatorisk og består af afdelingscheferne fra social-, børne-, sundhedsafdelingen, Jobcenter og lederen af alkoholbehandlingen i Esbjerg. Indsats 66 Misbrugskonsulenten deltager i SSP-samarbejdet internt i kommunen og eksternt i Sydjylland. Indsats 67 Misbrugskonsulenten deltager i personalemøder i andre afdelinger efter konkrete indbydelser angående alkohol Fremtidige indsatser Jobcentret Indsats 68 Sagsbehandlere, der finder det relevant deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte sagsbehandler og i kommunen. Kursusforløbet skal klæde frontpersonalet på til at kunne varetage samtaler, der berører eventuelle alkoholproblemer på en professionel og tryg måde. 19

20 Indsats 69 Der igangsættes et uddannelsesforløb for de enkelte coaches, der skal fungere som sikkerhedsnet for frontpersonalet og hjælpe til, hvis de bliver udsat for svære situationer. Indsats 70 Virksomhedskonsulenterne uddeler en informationsfolder vedrørende kommunens behandlingstilbud til virksomhederne. Indsats 71 Der informeres via Jobcentres infotavler og hjemmeside om kommunens tilbud til personer med alkoholproblemer. Indsats 72 Der udarbejdes og implementeres en lokal alkoholpolitik og handleplan, der beskriver, hvorledes frontpersonalet kan tale med borgeren om alkoholproblemer, og hvorledes Jobcentret kan synliggøre tilbud til borgere med skadeligt brug af alkohol. Indsats 73 Det tværgående samarbejde mellem Ungekontakten, Jobcentret og børneafdelingen (netværksgruppen) udvides, idet der sættes fokus på tværfaglighed, og der beskrives mål for arbejdet. Socialpsykiatrisk Center ABS Indsats 74 Personale, der finder det relevant deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder på centret og i kommunen. Kurset fokuser på alkoholmisbrug blandt sindslidende, således at personalet bliver i stand til at takle dobbeltdiagnosticerede brugere langt bedre. Indsats 75 Der arbejdes på at henvise til et behandlende døgntilbud målrettet sindslidende med et misbrug. Indsats 76 Der oprettes dagtilbud/aftentilbud målrettet sindslidende med et misbrug. Indsats 77 I færdighedstræningen inddrages undervisning af alkoholmisbrugs indvirkning på krop og sygdom. Indsats 78 Samarbejdet med hjemmesygeplejen omkring behandling af sindslidende med et misbrug formaliseres. Bo- og beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede Indsats 79 Personale, der finder det relevant deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder på botilbudet og i kommunen. Kurset fokuser på 20

21 alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede, således at personalet bliver i stand til at takle dobbeltdiagnosticerede brugere langt bedre. Sundhedsafdelingen Indsats 80 Udarbejdelsen af alkoholpolitikker og handleplaner på offentlige og private arbejdspladser fremmes ved at tilbyde støtte, råd og vejledning. Indsats 81 Der udarbejdes en informationsfolder om kommunens behandlingstilbud til personer med alkoholproblemer. Denne information gøres også elektronisk tilgængelig. Indsats 82 Der arbejdes på at udvide kommunens alkoholmisbrugstilbud til også at omfatte nye målgrupper, såsom unge under 18 år, udviklingshæmmede og sindslidende. Indsats 83 Der etableres et samarbejde, hvor den rådgivende misbrugskonsulent besøger Socialpsykiatrisk Center ABS og botilbuddene efter aftale. Derved er misbrugskonsulenten synlig og tager del i de aktuelle alkoholproblemer. Indsats 84 Der tilbydes eller henvises til kursustilbud for personalet på Socialpsykiatrisk Center ABS og bo- og beskæftigelsestilbudene. Indsats 85 Der arbejdes for at styrke samarbejdet mellem kommunen og de privatpraktiserende læger i forbindelse med tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer. Indsats 86 Der arbejdes for, at kommunens bevillingsnævn udarbejder en restaurationsplan, hvor alkoholbevillinger i boligområder og områder med børne- og ungeinstitutioner begrænses. Indsats 87 Der arbejdes for, at bevillingsnævnet suppleres med en fagperson fra forebyggelsesområdet, så det sundhedsmæssige perspektiv repræsenteres i tildelingen af bevillinger. Indsats 88 Der arbejdes på at skabe et samarbejde omkring ansvarlig servering mellem politiet, restaurationsbranchen og kommunen Ansvar, implementering og økonomi I implementeringen af de anførte indsatser er det Jobcentret, social- og sundhedsafdelingen, der har det overordnede ansvar for at støtte op omkring dette arbejde. I realiseringen af nogle indsatser bliver det relevant for afdelingerne at søge budgetmidler de kommende år. Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der 21

22 har ansvaret for, at indsatserne implementeres og for at forestå planlægningen heraf. Den økonomiske planlægning er også institutionernes ansvar. Ansvaret for de enkelte indsatser ligger derfor under den enkelte afdeling/institution, hvorunder indsatserne er nævnt. Til implementeringen af indsatserne understøtter sundhedsafdelingen institutionernes arbejde Evaluering Der foretages en evaluering af den alkoholpolitiske handleplan i 2014, som søger at give svar på, hvorvidt formålene om at styrke tidlig opsporing, skabe en sammenhængende alkoholbehandling samt reducere voksnes skadelige forbrug af alkohol er indfriet. Det er sundhedsafdelingen, der i samarbejde med socialafdelingen og Jobcentret står for evalueringen. I evalueringen måles primært på følgende punkter: Lokale alkoholpolitiske handleplaner er udarbejdet og implementeret. Kursustilbud omkring håndtering af skadeligt alkoholforbrug benyttes. Der er opnået kendskab til og udbredelse af det udarbejdede informationsmateriale. 3.4 Ældre Formål Reducere ældres skadelige alkoholforbrug. Styrke kompetencerne hos medarbejdere på plejehjem og ældrecentre så de bedre kan håndtere de ældres eventuelle skadelige alkoholforbrug Eksisterende indsatser Ældrecentre, plejehjem og aktivitetscentre Indsats 89 Enkelte medarbejdere i hjemmeplejen deltager i kurser vedrørende alkoholproblematikker. Indsats 90 I nogle tilfælde rationerer medarbejderne den ældres alkohol forbrug ved at indkøbe begrænset mængder til den ældre. Indsats 91 Nogle plejecentre laver skriftlige aftaler mellem lederen på stedet og den ældre om mængde af alkohol, den ældre borger maximalt bør indtage pr. dag. 22

23 Indsats 92 Ved personalets utryghed ved at komme hos en beruset ældre borger, har ældrecentrene uformelle aftaler om, at de sender to medarbejdere af sted. Indsats 93 I tilfælde af at en ældre borger kører bil i alkoholpåvirket tilstand, meldes vedkomne eventuelt til politiet, eller den praktiserende læge underrettes Fremtidige indsatser Ældrecentre, plejehjem og aktivitetscentre Indsats 94 Der udarbejdes og implementeres lokale alkoholpolitikker og handleplaner på hvert ældrecenter og aktivitetscenter. Indsats 95 Personale, der finder det relevant deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder på centret og i kommunen. Herved kan personalet agere korrekt i forhold til borgeren med alkoholproblemet samt i samtale med den ældre og pårørende berøre eventuelle alkoholproblemer på en mere professionel og tryg måde. Indsats 96 Der informeres om behandlingstilbud til personer med alkoholproblemer. Indsats 97 Muligheden for at oprette sociale fora, hvor de ældre med alkoholproblemer kan mødes, undersøges. Sundhedsafdelingen Indsats 98 Udarbejdelsen af alkoholpolitikker og handleplaner på ældrecentre og aktivitetscentre fremmes ved at tilbyde støtte, råd og vejledning. Indsats 99 Der tilbydes eller henvises til kursustilbud for personale på ældrecentre og aktivitetscentre. Indsats 100 Der indarbejdes spørgsmål om alkoholforbrug i de skemaer, der bruges i forbindelse med faldulykker, medicinforbrug og ved forebyggende hjemmebesøg Ansvar, implementering og økonomi I implementeringen af de anførte indsatser er det ældreafdelingen, der har det overordnede ansvar for at støtte op omkring dette arbejde. I realiseringen af nogle indsatser bliver det relevant for ældreafdelingen at søge budgetmidler de kommende år. Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der har ansvaret for, at indsatserne implementeres og for at forestå planlægningen heraf. Den økonomiske planlægning er 23

24 også institutionernes ansvar. Ansvaret for de enkelte indsatser ligger derfor under den enkelte afdeling/institution, hvorunder indsatserne er nævnt. Til implementeringen af indsatserne understøtter sundhedsafdelingen institutionernes arbejde Evaluering Der foretages en evaluring af den alkoholpolitiske handleplan i 2014, som søger at give svar på, hvorvidt formålene om at reducere ældres skadelige alkoholforbrug samt styrke medarbejdernes kompetencer i håndteringen af ældres skadelige alkoholforbrug er indfriet. Det er sundhedsafdelingen, der i samarbejde med ældreafdelingen står for evalueringen. I evalueringen måles primært på følgende punkter: Lokale alkoholpolitiske handleplaner er udarbejdet og implementeret. Spørgsmål omkring alkoholforbrug er inddraget i forbindelse med faldulykker, medicinforbrug og forebyggende hjemmebesøg. Kursustilbud omkring håndtering af skadeligt alkoholforbrug benyttes. 24

25 4 Referencer Ahlström S., Andersson B., Balakireva O., Bjarnason T., Hibell B., & Kokkevi A. (2004). The ESPAD Report 2003, Stockholm. The Swedish Council for Information on Alcohol and Other Drugs (CAN), The Pompidou Group at the Council of Europe and the authors. Bjørk, C., Vinter-Larsen, M., Hvidtfeldt, U. A., Thygesen, L. C., & Grønbæk, M. (2006). Midaldrende og ældres alkoholvaner fra 1987 til Statens Institut for Folkesundhed & Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Bøttger-Rasmussen, N. (2008). Instituttet for Fremtidsforskning, oplæg den Center for alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, & Syddansk Universitet (2008). Danskernes alkoholvaner København: Sundhedsstyrelsen. Christensen, H. B., & Bilenberg, N. (2000). Behavioral and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers. European Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 9, Christoffersen, M. N., Nielsen, A. M., Poulsen, H. D., & Soothill, K., (2004). Langtidsefekter af forældres alkoholmisbrug. Ugeskrift for Læger, 166 (41), Christoffersen, M. N. (1999): Risikofaktorer i barndommen. Det nationale forskningscenter for velfærd. Danmark Statistik (2008). BEF1A07: Folketal pr. 1. januar efter kommune/region, køn, civilstand og alder [statistik]. Tilgængelig fra Danmark Statistiks Statistikbank. Juel K., Sørensen, J., & Brønnum-Hansen, H. (2006). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2009). Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Folkesundhed (2007). I Kjøller, M., Juel, K., & Kamper-Jørgensen, F. (Eds.) Folkesundhedsrapporten, Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet (2000). Børn og unge drikker mere end du tror Det er dit ansvar at sætte grænser. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2003). Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2004). Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak. København: Sundhedsstyrelsen. 25

26 Sundhedsstyrelsen (2005). Genstandsgrænser for voksne. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2007). Informationsskrivelse fra Sundhedsstyrelsen. Modtaget 11. Oktober 2007 Thaarup, A., Kur, B., Hvidt-Pedersen, B., Hvid, B., Bisgaard, B., Bennedsen, K., Lassen, U., Jørgensen, B., Jensen, R., Nielsen, L., Jensen, B. B., Licht, F. W., Schack, O., Sass, A., Lorenzen, J., Nielsen, G. O., Bendtsen, A., Olsen, M., Falkenby, R., Nielsen, K., Andersen, I. K., Sjøberg, L., Lønvig, E. M., Jørgensen, M. H., Atia, R., Riegels, M. & Baagland, R. (2008). 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model. Sund By Netværket. Vejen Kommune (2006). Sundhedsprofil. Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune. Vejen Kommune. 26