Kom/It Rapport over formidling af kemi

Transkript

1 Kom/It Rapport over formidling af kemi Gruppe: Frederik stahlberg, Jonas Hansen, Kristian Gundberg, Martin Sørensen Dato: 03 /

2 Projektbeskrivelse: I dette projekt skulle vi udvikle et produkt som kunne formidle naturfaglige metoder og viden til elever på første år i gymnasiet. Det vil så være et projekt hvor at kemi, var koblet på Kommunikation/it. Vi lavede så en brainstorm om hvordan og hvilke medier som ville være optimale til at formidle viden, på en sjov og interessant måde, uden at blive kedelig og uden at folk mister interessen inden at de har læst/set mediet færdigt. Som der står læreplanen for Kommunikation/It A, skal vi skal kunne: "Dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings og præsentationsformer" samt "udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt især ved formidling af videnskab og teknik" Ud over det, er det også et mål at vi skal lære i Kommunikation/It A, at redegøre og argumentere for de tanker og teorier, der ligger bag naturvidenskabelige erkendelser. Så i dette projekt skal vi lave et produkt som kan formidle naturfaglig viden, på en skræddersyet måde til målgruppen. Da målgruppen er 1. g erer skal mediet formidles på en måde, så det ikke bliver for avanceret, kemisk set, og heller ikke så der bliver talk ned til målgruppen. Teori omkring formidling: Til analyseringen af hvem hvad og hvordan der formidles har vi opstille lasswell's kommunikationsmodel: Afsender: Afsenderen her er naturligvis os som gerne vil formidle noget kemi. Budskab: Den kemi vi gerne vil formidle altså teorien bag syre base. Medie Her i vores tilfælde har vi valgt at formilde gennem en humoristisk comic med tekst til altså en poster eller eventuelt webbaseret medie. Modtager Vores modtager er den gennemsnitlige 1 g er som slider med det basiske kemiske teori. Ønsket effekt I vores tilfælde ville det være at påminde 1. g eren om det basiske teori med et hurtigt kig på comicen. Lasswell s model var den model vi bedst kunne benytte da Maslow s behovsmodel ikke kunne bruge i denne her situation. Side :2 af 8

3 Teori omkring comics og striber: Scott Mccloud skriver i sin bog; Understanding Comics: The Invisible Art, at jo mere avancerede og detaljeret en karakter i en comic blev, jo sværre vil modtageren have med at sætte sig i karakterens sted og relaterer til de events som udspiller sig i comic en. Som set i og læst i comic en ovenfor, vil et billede af en mand, beskrive den mand billedet blev taget af, men jo flere detaljer man udelader jo flere mennesker vil den karakter representere. Som set helt til højre i billedet, repræsentere det (næsten) alle mennesker i verden, i hvertfald alle dem som har to øjne og en mund, man behøves ikke engang at have en næse for at kunne relatere til denne person. Det er også derfor at vi har valgt at putte så få detaljer på karaktererne som muligt, uden at glemme at minde modtageren om også at have sikkerhedsudstyr på, som for eksempel; Kittel og sikkerhedsbriller. Grunden til at vi har valgt at denne stil er at vores målgruppe er meget bred, så derfor skal comic ens karaktere representere så mange som muligt. Overvejelser angåene formidling: Vi havde sat os fast på at vi gerne ville formidle med comics til at starte med men da kemi er forholdsvist tungt stof vil vi ikke kunne formidle alt vi havde sat os for at formide. Derfor besluttede vi os for at bruge comicen som en slags reminder til det fundamentale teori. Vi havde flere forskellige forslag til hvilket medie vi ville formidle igennem. Forslag var comicbook webcomic og comic på poster. Vi producerende naturlig vist et krav matrix for at beslutte os for det optimale produkt. skala: 1 5 Detaljeret indhold Nemt tilgængeligt brugbar information nemt at lave total Comicbook webcomic Side :3 af 8

4 postercomic Comicbooks: Comic Books er hæfter og består af mange mange billeder desværre er det svært rigtigt at formidle noget detaljeret videnskabelig viden samt fremgangsmåder og det tager en ekstrem mængde tid at producere billederne Webcomic: Webcomics er nemt tilgængelige og man kan nemt tilføje viden og bilag desværre tager de længere tid at producere end konventionelle poster comics Poster Comics: PosterComics er meget nemt tilgængelige hvis de er strategisk baseret ved hånden eller på væggen i kemilaboratoriet og i teorilokalet. Til slut kunne vi vælge imellem al lave webcomics og poster comics. Vi valgte dog at gå med posterscomics da det er en mere obligatorisk løsning i den forstand atdet bliver nemere for brugeren at få adgang til dem når man skal bruge det i stedet for at skulle finde webadresse og lign. Kemi der skal formidles I vores poster comics skulle vi have en tekst ved siden eller under commicen som gik mere i dybden med det tekniske stoff. Da vi ikke er i stand til at producere poster comics til det hele har vi lavet et eksempel og tilføget alt kemien her så du kan danne en ide o hvad vi vil omkring. Ladning: Ladning i en ion er defineret ved forskellen på protoner og elektroner. Protoner er positivt lade og elektroner er negativt ladet, så har en ion overskud af elektroner, har den en negativ ladning da der er flere negative elementer end positive. Og har ionen et underskud af elektroner har den en positiv ladning. Ioner: Ioner er en byggesten i molekyler som har en laddning. Man kan tænke på en enkelt ion som et molekyle der har et overskud / underskud af elektroner og derfor har en ladning. Ioner sider ofte sammen i par da de med positive ladninger tiltrækker de negative og omvendt. Ioner opgør f.eks. i salt syre og baser. Når et molekyles stærkeste og svageste electronegative atomer har for stor forskel i elektronegativitet vil elektronerne i bindingen blive udvekslet og vi for 2 ioner som vil splittes når det bliver tilsat vand eller anden polær Side :4 af 8

5 Overførsel af H ioner aka ph: Fluxen af H ioner aka hydronium er hvad vi kender som stærk og sur. Syre afgiver hydroner og baser optager og kan derfor nemt bryde bindinger. Det er derfor at vi måler det med ph eller log[h]. Opløsning: opløselighed er hvor meget af et stof, der kan opløses i et opløsningsmiddel. Opløseligheden afhænger af temperaturen. Hovedregelen siger, at polære stoffer har størst opløselighed i polære opløsningsmidler, og at upolære stoffer opløses bedst i upolære opløsningsmidler. Ligevægt: Når nettokoncentrationerne er konstante i en kemisk reaktion sker der en kemisk ligevægt. Man kan sige på en kort måde at en kemisk ligevægt foregår når reaktanten og produktet i formlen har begge lige store reaktionshastigheder. LE Chateliers princip siger at Et ydre indgreb i et system i ligevæg t fremkalder en forskydning, der formindsker virkningen af indgrebet. Så hvis du f.eks. tilsatte mere produkt til et system i ligevægt ville koncentrationen blive forskudt og produktet vil blive omdannet til reaktant indtil ligevægtskoncentrationen blev mødt Syrebasepar: Når en syre blandes med en base, så bliver syren til en base og basen bliver til en syre. Dette kaldes for korresponderende syrebasepar, grunden til dette er, at syren(s1) afgiver en H+ ion til basen(b2), dette gør at basen(b2) bliver til en syre(s2) og Syren(S1) bliver til en base (B1). Et eksempel ville være kulsyres koresponderene syrebasepar Titrering: Titrering er når ph af en opløsning bliver gjort neutral via tilsætning af syre eller base. Når en syre eller base bliver neutraliseret bliver der dannet andre molekyler og syre og basen forsvinder f.eks. saltsyre og natriumhydroxid bliver til saltvand altså NaOH + HCl > NaCl H2O. Dette kan vi bruge til at måle opløsningen af syre og baser da antallet af molekyler korrespondere til de afgivne hydroner altså hvis du har en syre der afgiver 2 og en base som kun optar en per molekyle vil altså bruge dobbelt så mange mol base som syre. Hvordan vi har gjort det: Vores fremgangsmåde i at lave vores Poster comics var simple nok. Først satte vi os ned for at skabe ideer og kaste bolden rundt som man nu siger med ideer til hvad vi skulle tackle og ville være sjovt men samtidig være informativt og belærende. Efter vi var done med kast bolden rundt fasen og kasserede dem som ikke enten ikke var informativt eller bare generelt ikke Side :5 af 8

6 sjove begyndte vi så at komme i gang med det som vi kaldte for storyboard fasen hvilket ville sige at nu hvor vi vidste hvilke emner og hvad der skulle indeholdes begyndte vi så at skitsere hvordan rammerne i comics ne skal ud og få orden på strukturen. Der skal ikke være for mange rammer da det vil få det hele til at se klumpet ud og bare noget rod generelt men der skal også nok til at man nemt følge hvad der sker samt lægge de sidste puslebrikker selv så man kan fange punchlinen uden at man rent faktisk kan se den. Når vi har så har skitseret vores comics og er færdig med storyboard fasen gå vi så videre til hovedfasen. Det er der hvor vi rigtig begynder at arbejde med den og gør alt det en tegner nu gør så som at at lave rent line art begynder at sætte farver på sætte tekst på tilføje diverse shadings hvis det nu skulle påfalde sig tegneren at der skulle være shading med. Vores tegniner er primært tegnet i Adobe Photoshop med en lille bitte snært af Adobe Ilustrator samt med enhver tegners aller bedste ven; en tablet med stylus. Vores comics har ikke en helt samlet stil eftersom der er flere end en tegner og vi alle har vores egen personlige stil men ikke desto mindre har vi prøvet at gøre tingene i en simplificeret stil. Comics ne er generelt simple i, at karaktererne i vores comics ikke er realistiske og i at de er meget enkle at tegne, samt enkelte en farvers baggrunde og ikke særlig mange detaljer i comics ne dog i enkelte undtagelser hvori det sidste panel i nogle comics er mere detaljeret end de andre, paneler hvilket så få en højere effekt samt ville kunne levere punchlinen bedre og hårdere eftersom kontrasten mellem de former af tegnestile kommer uventet. Det at vores karaktere ikke er meget detaljeret gør, at læseren/ modtageren bedre kan relatere til personen og bedre sætte sig i personens sted, hvilket også er med til at formidle den naturfaglige viden bedre. Vores comics er stillet regelmæssigt enkelt op. eftersom de skulle være PosterComics så vores comics stillet op som enten enkelt billedscomics eller ramme baseret med en A4 størrelse i tankerne. Vi bruger også en masse højkontraste farver i vores comics. Det ville hjælpe med at få visse ting til at poppe ud af billedet så at sige. I et af de vedlagte comics kan man se bruge af farver er en stærk Side :6 af 8

7 komposition af mørkelilla og gul. Gul og lilla ef komplementærfarver hvilket vil sige at de begge to komplimentere hinanden og får hinanden til at poppe ud og fanger blikket hos folk. men der virkelig skaber pop ud effekten den røde og cyane farve der er i midten af comic en. på grund af forskellen mellem størrelsen mellem den mørkelilla og den gul og de to små røde og cyan får et menneskes øje til at fokusere ekstrem meget på den skrigende lille røde plet der er i midten af comic en så hvis man kommer til at kigge på den ud af øjenkrogen så vil man se de skrigende røde cyane og gule farver i midten af comic en som står ude af kontrast til de hoved komplementærfarver som allerede skaber kontrast men ikke i så stor en kontrast som de skrigende farver hvilket vil sige at de to hovedkomplimentærfarver er komplimentærer med de skrigende farver hvilket vil få dem til at poppe ud. Færdige produkt: Vores færdige produkt består af en comicstrip med noget tekst til som beskriver Teorien. Vores produkt er tænkt til at hænge i kemi & teorilokalerne som en hurtig påmindning om den fundamentale teori omkring syrer og baser lige fra navngivning af syrer og baser til titrering af syrer og baser. Teksten til comics giver en større uddybning af hvad teorien er og hvordan den tages i brug. Comic en eksisterende som en reminder om nedstående tekst. Kilder: Side :7 af 8

8 Understanding Comics: The Invisible Art Scott McCloud kapitel 1, 2 og 6 Side :8 af 8