EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender FORELØBIG 2001/0091(CNS) 6. november 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (KOM(2001) 181 C5-0248/ /0091(CNS)) Rådgivende ordfører: Hélène Flautre PA\ doc PE

2 PE /24 PA\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 5. juli 2001 valgte Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Hélène Flautre til rådgivende ordfører. På mødet/møder den... behandlede det udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt nedenstående ændringsforslag. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (rådgivende ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. PA\ doc 3/24 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Udformningen af en europæisk asylpolitik er blevet en nødvendighed. De nuværende forskelle mellem de nationale lovgivninger skaber et unormalt "konkurrencebaseret asylmarked", som Sangatte- og Tarifa-centrene er uacceptable eksempler på. De medlemsstater, der vedtager foranstaltninger til fordel for asylansøgernes rettigheder, må kæmpe med det største antal ansøgninger, og flygtningene er bytte for mafiaer og "slusere", som handler med den menneskelige elendighed. De massive flygtningestrømme i retning af EU er ikke noget midlertidigt fænomen, men resultatet af økonomisk nød, sociale frustrationer og politisk undertrykkelse i en verden fuld af skævheder. Ved at modtage flygtninge på en værdig måde på grundlag af en klar, stabil og harmoniseret politik giver man også udtryk for, hvilken rolle Europa agter at spille i opbygningen af en solidarisk verden, og hertil hører også at definere fællesskabsprojektets kvalitative værdier og mening. Asylansøgerne og flygtningene skal nyde godt af de samme rettigheder som tredjelandsborgere med opholdssted i EU og EU-borgerne. Retten til arbejde, sundhed og uddannelse er afgørende for at sikre den sociale integrering og respekten for asylansøgernes menneskeværdighed, idet fattigdom og illegalitet skal undgås. For at disse rettigheder, og specielt retten til arbejde, kan være effektive, skal de kombineres med retten til at færdes frit og frit ophold, som også er bestemmende for at reducere de sekundære bevægelser og deres voldsomme følgevirkninger. Etableringen af et fælles asylsystem i EU kan være et nyttigt redskab, når man skal tage den udfordring op at sikre asylansøgerne levevilkår svarende til befolkningens i modtagerlandet og samtidig undgå social udelukkelse og isolering samt fremme de nyankomnes integrering. Indførelsen af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere er et vigtigt skridt hen imod indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet status som led i etableringen af et europæisk område med sikkerhed, frihed og retfærdighed. Tre principielle retningslinjer skal gælde for asylpolitikken: - sikring af respekten for asylansøgernes grundlæggende rettigheder, - begrænsning af de sekundære bevægelser, - sikring af en retfærdig fordeling af indsatsen medlemsstaternes imellem. Uanset i hvilken medlemsstat asylansøgeren indgiver sin ansøgning, skal han have de samme chancer for at opnå beskyttelse og de samme modtagelsesforhold. Ansøgerne skal kunne indgive ansøgningen om beskyttelse i den medlemsstat, han ønsker. Det endelige perspektiv bør være unioniseringen af asyl- og indvandrerpolitikken i Det mål at give ansøgerne samme rettigheder som EU-borgerne skaber usikkerhed omkring visse punkter i dette direktiv. Man kan ikke begrænse de tildelte rettigheder som følge af en "negativ" adfærd eller ud fra administrative eller proceduremæssige spørgsmål. I førstnævnte tilfælde bør det være medlemsstatens gængse lovgivning, der skal gribe ind. PE /24 PA\ doc

5 Man må beklage, at der mangler garanti for ngo'ernes medvirken i visse meget vigtige faser af dette direktivs gennemførelse, såsom fastsættelsen af, hvilken slags lægebehandling der kan være tale om, samt sammen med det civile samfund og lokalsamfundene deltagelse i aktiviteter til fremme af et harmonisk forhold mellem disse samfund og indkvarteringscentrene. Eftersom der i direktivet fastsættes minimumsrammer for at opnå identiske resultater i samtlige medlemsstater, er det af afgørende betydning, at der indføres et kontrol- og overvågningssystem. Målet er ikke nemt at nå, og den valgte retsaktsform giver medlemsstaterne et meget stort spillerum, hvilket kunne gøre det vanskeligt at nå de fastsatte mål, således at de fastsatte minimumsstandarder bliver til rene principerklæringer. Ngo'erne bør i samarbejde med UNHCR udarbejde en rapport om de materielle modtagelsesforhold i medlemsstaterne. Konklusionerne heraf sendes herefter hvert år til Kommissionen, som mindst hvert andet år skal aflægge rapport til Parlamentet og Rådet med henblik på i givet fald at foreslå påkrævede ændringer. Fastsættelsen af en maksimal periode for ansøgere, der er anbragt i interneringscentre, er helt afgørende for respekten for deres menneskelige værdighed. Frihedsberøvelse skal være en undtagelse og ikke reglen og bør aldrig vare over tre uger i løbet af hele proceduren. Det er glædeligt at se det fremskridt, som dette direktiv betyder med hensyn til regler for personer med særlige behov og navnlig kvinder, mindreårige og tortur- og voldsofre. Dette dokument er udarbejdet i samarbejde med de vigtigste ngo'er og humanitære organisationer, der hver dag arbejder med flygtninge, og på grundlag af diverse sammenlignende analyser af asylsituationen i Europa. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 4 a (ny) 4a) I dette direktiv overholdes endvidere den europæiske menneskerettighedskonvention, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 1, den internationale konvention om borgerlige og politiske 1 Endnu ikke offentliggjort i EFT. PA\ doc 5/24 PE

6 rettigheder 2, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder. 1 Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN-dok. A/6316 (1966), 993 UNTS 3, trådte i kraft Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FNdok. A/14668 (1966), 999 UNTS 171, trådte i kraft De emner, der behandles i direktivet, skal betragtes med udgangspunkt i de grundlæggende menneskerettigheder, således som Det Økonomiske og Sociale Udvalg har understreget, og skal indgå i en international juridisk sammenhæng, der ikke blot omfatter Genèvekonventionen og New York-protokollen, men også ovennævnte internationale aftaler. Ændringsforslag 2 Betragtning Misbrug af modtagelsessystemet skal hindres ved, at der fastsættes en række grunde til indskrænkning eller inddragelse af de modtagelsesforhold, der stilles til rådighed for asylansøgerne. udgår Bestemmelserne om indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforholdene harmonerer ikke med målene for direktivet, hvori modtagelsesforholdene netop defineres som værende minimumsstandarder. Ændringsforslag 3 Artikel 4 Medlemsstaterne kan indføre eller bibeholde gunstigere bestemmelser om modtagelsesbetingelser for asylansøgere, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv. Medlemsstaterne kan indføre eller bibeholde gunstigere bestemmelser om modtagelsesbetingelser for asylansøgere. PE /24 PA\ doc

7 Det er ikke klart, hvorledes gunstigere bestemmelser ville kunne være uforenelige med det foreliggende direktiv. Ændringsforslag 4 Artikel 6, stk Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og hvert af deres myndige ledsagende familiemedlemmer straks efter, at de har indgivet deres ansøgning, får et dokument, der er udstedt i deres eget navn og som bekræfter deres status som asylansøgere eller myndige familiemedlemmer, der ledsager en asylansøger. Hvis de frit kan færdes på hele eller en del af det nationale område, bekræfter det pågældende dokument også, at de har lovligt ophold på den medlemsstats område, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles. Oplysninger om retten til lægeog psykologbehandling og stillingen med hensyn til arbejdsmarkedet kan medtages. 1. Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og hvert af deres myndige ledsagende familiemedlemmer straks efter, at de har indgivet deres ansøgning, får et dokument, der er udstedt i deres eget navn og som bekræfter deres status som asylansøgere eller myndige familiemedlemmer, der ledsager en asylansøger. Det pågældende dokument bekræfter også, at de har lovligt ophold på den medlemsstats område, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles. Oplysninger om retten til læge- og psykologbehandling og stillingen med hensyn til arbejdsmarkedet kan medtages. Asylansøgerne skal have ret til frit at færdes inden for værtsmedlemsstatens område. De harmoniserede forhold, som direktivet giver asylansøgerne ret til, risikerer at blive draget i tvivl, hvis medlemsstaterne har beføjelse til at begrænse den frie bevægelighed. Ændringsforslag 5 Artikel 6, stk Medlemsstaterne kan udstede rejsedokumenter til asylansøgere, der som følge af alvorlige humanitære årsager må komme til stede i en anden stat. 5. Medlemsstaterne kan udstede rejsedokumenter til asylansøgere, såfremt deres tilstedeværelse er påkrævet i en anden stat. Udelukkende af alvorlige humanitære årsager at udstede rejsedokumenter til asylansøgere, således at de kan rejse til en anden medlemsstat, er en krænkelse af de grundlæggende frihedsrettigheder. PA\ doc 7/24 PE

8 Ændringsforslag 6 Artikel 7, stk Medlemsstaterne giver asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer en individuel ret til at færdes frit inden for deres område eller en specifik del af det på de betingelser, der er fastsat i denne artikel. 1. Medlemsstaterne giver asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer ret til at færdes frit inden for deres område. Asylansøgerne skal have ret til frit at færdes inden for værtsmedlemsstatens område. De harmoniserede forhold, som direktivet giver asylansøgerne ret til, risikerer at blive draget i tvivl, hvis medlemsstaterne har beføjelse til at begrænse den frie bevægelighed. Ændringsforslag 7 Artikel 7, stk Medlemsstaterne må ikke berøve asylansøgere deres frihed alene med den begrundelse, at deres asylansøgning skal behandles. Medlemsstaterne kan dog berøve en asylansøger friheden med henblik på en afgørelse, der skal træffes i de tilfælde, der er beskrevet i artikel [ ] i direktiv /. om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus. 2. Medlemsstaterne må ikke berøve asylansøgere deres frihed alene med den begrundelse, at deres asylansøgning skal behandles. Medlemsstaterne kan udelukkende berøve en asylansøger friheden i en periode på højst tre uger med henblik på en afgørelse, der skal træffes i de tilfælde, der er beskrevet i artikel [ ] i direktiv /. om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus. Frihedsberøvelse skal være en ekstraordinær foranstaltning for ikke at bringe den sociale integration og respekten for asylansøgernes menneskelige værdighed i fare. Der bør fastsættes en maksimal periode. Ændringsforslag 8 Artikel 7, stk Medlemsstaterne kan kun begrænse ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers ret til at færdes frit til udgår PE /24 PA\ doc

9 en specifik del af deres nationale område, når det er nødvendigt for at gennemføre dette direktiv eller for at gøre det muligt at behandle asylansøgningerne hurtigt. Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere har ret til at indbringe de begrænsninger i retten til ar færdes frit, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, og de afgørelser, der er nævnt i stk. 4, for en domstol, og at de har adgang til juridisk bistand, som er gratis, når ansøgerne ikke selv råder over tilstrækkelige midler. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, skal medlemsstaterne give asylansøgerne og deres myndige ledsagende familiemedlemmer mulighed for at få en midlertidig tilladelse til at forlade den del af medlemsstatens område, hvor de har ophold, når der foreligger relevante personlige, sundhedsmæssige eller familiemæssige årsager eller årsager i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning. Afgørelser om anmodningen om midlertidig tilladelse til at forlade den pågældende del af medlemsstatens område skal træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal være begrundet, hvis de er negative. 5. Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere har ret til at indbringe de begrænsninger i retten til ar færdes frit, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, og de afgørelser, der er nævnt i stk. 4, for en domstol, og at de har adgang til juridisk bistand, som er gratis, når ansøgerne ikke selv råder over tilstrækkelige midler. Retten til frit at kunne færdes er en grundlæggende rettighed, som skal garanteres asylansøgerne ubegrænset, og hvortil medlemsstaterne ikke kan få skønsbeføjelse. PA\ doc 9/24 PE

10 Ændringsforslag 9 Artikel 7, stk Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere, der frit kan vælge opholdssted, meddeler de relevante myndigheder deres nuværende adresse og informerer disse myndigheder om adresseændringer hurtigst muligt. 6. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere meddeler de relevante myndigheder deres nuværende adresse og informerer disse myndigheder om adresseændringer hurtigst muligt. Retten til frit at vælge opholdssted er en grundlæggende ret for asylansøgere. Ændringsforslag 10 Artikel 11 Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne underkastes en helbredsundersøgelse. Medlemsstaterne skal sørge for, at de kompetente organer, der foretager undersøgelsen, anvender metoder, der er sikre og respekterer den menneskelige værdighed. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne underkastes en helbredsundersøgelse. Resultater af helbredsundersøgelser vil under ingen omstændigheder kunne indvirke på procedurens udgang. Medlemsstaterne skal sørge for, at de kompetente organer, der foretager undersøgelsen, anvender metoder, der er sikre og respekterer den menneskelige værdighed. Der garanteres fuld diskretion omkring undersøgelsesresultaterne. Vil man i dette direktiv overholde folkerettens bestemmelser om menneskerettigheder og asylansøgeres menneskelige værdighed, er det nødvendigt at sikre, at helbredstilstanden ikke giver anledning til nogen som helst form for diskrimination, og at lægens tavshedspligt respekteres. Ændringsforslag 11 Artikel 12, stk. 1, afsnit 3 Ved mindreårige forstås børn, der er under myndighedsalderen i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles. Medlemsstaterne kan ikke nægte et barn Ved mindreårige forstås børn, der er under myndighedsalderen i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles. Medlemsstaterne sørger for, at et barn, der PE /24 PA\ doc

11 fortsat undervisning på sekundærtrinnet, alene fordi barnet har nået myndighedsalderen. har nået myndighedsalderen, kan modtage fortsat undervisning på sekundærtrinnet på samme betingelser som medlemsstatens egne statsborgere. En sådan negativ anerkendelse af retten til undervisning er ikke tilstrækkelig til at garantere kontinuitet i skolegangen for børn, der efter at have nået myndighedsalderen skal kunne fortsætte deres skolegang. Ændringsforslag 12 Artikel 12, stk. 3 a (nyt) 3a. Medlemsstaterne anerkender det undervisningsstadium, de skolesøgende børn har nået i deres hjemland, og sørger om nødvendigt for undervisningsstøtte med henblik på at lette integrationen i det nye undervisningssystem. Det er nødvendigt at sikre, at eksamensbeviser, kvalifikationer og det undervisningsstadium, som de asylansøgende børn allerede har (op)nået, anerkendes. Ændringsforslag 13 Artikel 13, stk Medlemsstaterne må ikke forbyde ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer adgang til arbejdsmarkedet i over seks måneder efter, at deres ansøgning er indgivet. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for adgangen til arbejdsmarkedet efter denne periode. 1. Asylansøgerne har ret til adgang til arbejdsmarkedet. Denne ret dækker aktiviteter som selvstændig og som arbejdstager. I sidstnævnte egenskab nyder asylansøgerne godt af de rettigheder og lønninger, der er fastsat efter de almindelige arbejdsretlige regler. Den negative formulering, Kommissionen anvender, giver, som Det Økonomiske og Sociale Udvalg har bemærket, indtryk af, at adgang til at arbejde ikke betragtes som en rettighed, men er noget, der tillades med visse forbehold. Også det store råderum, medlemsstaterne har med hensyn til at fastsætte de nærmere betingelser for at få adgang til arbejdsmarkedet, og PA\ doc 11/24 PE

12 manglen på en specifikation af, hvor langt denne rettighed rækker, virker forvirrende. Det er ikke logisk, hvorfor flygtninge først skal kunne nyde godt af retten til at arbejde seks måneder efter, at deres ansøgning er indgivet, idet man på den måde forsinker deres reelle muligheder for at blive integreret. Ved at vanskeliggøre og begrænse adgangen til at arbejde opnår man kun én ting, nemlig at fremme sort arbejdes fremmarch. Ændringsforslag 14 Artikel 13, stk Adgangen til arbejdsmarkedet kan udelukkes, når der i overensstemmelse med artikel 22 konstateres en negativ adfærd hos asylansøgeren. udgår Det er ikke relevant at definere en negativ adfærd som noget specifikt for asylansøgere. En eventuel negativ adfærd skal behandles i henhold til de almindelige lovregler, der gælder for alle statens borgere. Ændringsforslag 15 Artikel 13, stk. 3 a (nyt) 3a. Medlemsstaterne fremmer asylansøgernes erhvervsmæssige integrering via aktive beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Specielt opretter medlemsstaterne inden for deres offentlige arbejdsanvisning en særlig modtagelsesservice for asylansøgere. Den rent faktiske udøvelse af retten til at arbejde er afgørende for asylansøgernes sociale integration. Denne rettighed risikerer kun at blive noget rent formelt, såfremt medlemsstaterne ikke forpligter sig til med aktive særforanstaltninger at understøtte den erhvervsmæssige integrering af asylansøgerne, som møder flere vanskeligheder, når de skal finde et arbejde. PE /24 PA\ doc

13 Ændringsforslag 16 Artikel 14, stk Medlemsstaterne må ikke forbyde asylansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer adgang til erhvervsuddannelse i over seks måneder efter, at deres ansøgning er indgivet. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for adgangen til erhvervsuddannelse efter denne periode. 1. Medlemsstaterne anerkender og fremmer asylansøgernes ret til uddannelse lige fra modtagelsesprocedurens start og organiserer en særlig service for at informere og orientere asylansøgerne om uddannelsestilbud samt kurser i værtslandets sprog og almindelige kultur. Tredjelandsstatsborgere, som en værtsstat tager sig af, skal nyde godt af en uddannelse, som er nyttig for udviklingen i deres hjemlande, i tilfælde af at de vender tilbage hertil, eller for at lette deres adgang til arbejdsmarkedet i værtslandet. Denne rettighed kan kun blive reel, hvis den følges op med foranstaltninger omfattende orientering, sprogundervisning og oplysninger om værtslandet, således at den sociale integration lettes. Heller ikke her er perioden på seks måneder berettiget. Ændringsforslag 17 Artikel 14, stk Adgangen til erhvervsuddannelse kan udelukkes, når der i overensstemmelse med artikel 22 konstateres en negativ adfærd hos asylansøgeren. udgår Det er ikke relevant at definere en negativ adfærd som noget specifikt for asylansøgere. En eventuel negativ adfærd skal behandles i henhold til de almindelige lovregler, der gælder for alle statens borgere. Ændringsforslag 18 Artikel 14, stk. 3 a (nyt) 3a. Medlemsstaterne giver asylansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer mulighed for at få godkendt og anerkendt uddannelser, de har gennemført i andre PA\ doc 13/24 PE

14 lande end det, hvor asylansøgningen er indgivet. Anerkendelse af uddannelser, som asylansøgerne har gennemført, er en foranstaltning, der er afgørende for at sikre asylansøgernes erhvervsmæssige og sociale integrering. Ændringsforslag 19 Artikel 16, stk. 1, indledning 1. Der stilles indkvartering til rådighed i en af følgende former eller en kombination heraf: 1. Under hensyntagen til asylansøgernes mening stilles der indkvartering til rådighed i en af følgende former eller en kombination heraf: Det er vigtigt i videst muligt omfang at tage hensyn til asylansøgernes ønsker. Ændringsforslag 20 Artikel 16, stk. 1, litra b b) i indkvarteringscentre b) i indkvarteringscentre, hvor opholdet er kortest muligt Indkvarteringscentre minder ofte om fangelejre og er ikke fremmende for asylansøgernes sociale integrering eller kontakt med værtslandet. Derfor er det nødvendigt at begrænse perioden i disse centre til et minimum og hurtigst muligt sørge for adgang til en normal bolig. Ændringsforslag 21 Artikel 16, stk Medlemsstaterne sørger for, at mindreårige børn af ansøgere og mindreårige ansøgere indkvarteres sammen med deres forældre eller med det myndige familiemedlem, der retligt eller efter sædvane har ansvaret for dem. Når de 3. Medlemsstaterne sørger for, at medlemmer af samme familie indkvarteres sammen. Mindreårige børn af ansøgere og mindreårige ansøgere indkvarteres sammen med det myndige familiemedlem, der retligt eller efter PE /24 PA\ doc

15 myndige familiemedlemmer, der er ansvarlige for de mindreårige børn af ansøgere eller mindreårige ansøgere, allerede bor i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, skal de mindreårige have lov til at bo hos deres familiemedlemmer, så længe de opholder sig i landet. sædvane har ansvaret for dem. Når asylansøgernes familiemedlemmer allerede bor i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, skal asylansøgerne have lov til at bo hos deres familiemedlemmer, så længe de opholder sig i landet. Familierne skal inden for mulighedens grænser blive sammen og skal, specielt hvis der i forvejen er familiemedlemmer, der bor i værtsmedlemsstaten, have lov til at bo hos dem. Ændringsforslag 22 Artikel 16, stk Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgernes juridiske vejledere eller rådgivere og repræsentanterne for UNHCR og de relevante ngo'er har adgang til alle indkvarteringsfaciliteter. Denne adgang kan kun begrænses af grunde, der vedrører centrenes og ansøgernes sikkerhed. 7. Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgernes juridiske vejledere eller rådgivere og repræsentanterne for UNHCR og de relevante ngo'er har adgang til alle indkvarteringsfaciliteter. Begrænsningen af ngo'ernes og de juridiske vejlederes ret til adgang til asylansøgernes indkvarteringsfaciliteter er ikke berettiget og reducerer asylansøgernes muligheder for at påberåbe sig deres rettigheder. Ændringsforslag 23 Artikel 17, stk Medlemsstaterne sørger for, at den samlede værdi af de tilskud eller værdikuponer, der indgår i de materielle modtagelsesforhold, er tilstrækkelig til at undgå, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer må leve i fattigdom. I de tilfælde, hvor ansøgere, der har ret til de nævnte tilskud eller værdikuponer, får lov til at bo hos slægtninge eller venner, 1. Medlemsstaterne sørger for, at den samlede værdi af de tilskud, der indgår i de materielle modtagelsesforhold, ikke er mindre end den minimale ydelse. PA\ doc 15/24 PE

16 kan medlemsstaterne give dem 50% af de tilskud eller værdikuponer, de har ret til i henhold til den nationale lovgivning til gennemførelse af dette direktiv. Det bistandsbeløb, der tildeles asylansøgerne, er bestemmende for deres levestandard og livskvalitet. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at fastsætte, at det med den reelle værdi af tilskuddene skal undgås, at den pågældende må leve i fattigdom. Også tildelingen af værdikuponer volder asylansøgerne vanskeligheder og skaber en unødvendig forskel mellem dem og resten af befolkningen. Endelig forudsætter nedsættelse af tilskuddene med 50% for de ansøgere, der bor hos slægtninge eller venner, at udgifterne bliver mindre, hvilket ikke synes berettiget. Ændringsforslag 24 Artikel 20, overskrift og stk. 1, indledning Læge- og psykologbehandling under normalprocedurer 1. Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har adgang til lægebehandling af en alment praktiserende læge, psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling: Læge- og psykologbehandling 1. Medlemsstaterne sørger i samarbejde med de mest relevante ngo'er for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har adgang til lægebehandling af en alment praktiserende læge eller på et sygehus. Begrebet "uopsættelig lægebehandling" er temmelig ubestemmeligt. Derimod er det klart, at behandling, som nødvendigvis udmunder i indlæggelse på et sygehus, altid vil være en uopsættelig behandling. Assistance fra de relevante ngo'er letter ansøgerens kontakt til lægerne. Ændringsforslag 25 Artikel 20, stk. 1, litra a-c a) under normalproceduren indtil det tidspunkt, hvor der meddeles negativ afgørelse i første instans b) under ankeprocedurerne, når en anke af en negativ afgørelse efter normalproceduren har opsættende virkning, indtil der meddeles negativ udgår PE /24 PA\ doc

17 afgørelse i ankesagen c) når ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har opnået en afgørelse, der giver dem tilladelse til fortsat at opholde sig ved den medlemsstats grænse, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, eller på dennes område, så længe deres anke af en negativ afgørelse efter normalproceduren behandles. Når det drejer sig om læge- og psykologbehandling, mener ordføreren ikke, at det er berettiget at operere med nogen sondring alt efter, hvilken procedure der er tale om, men synes, at alle asylansøgere bør have adgang til primær lægebehandling. Ændringsforslag 26 Artikel 20, stk I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, opfylder medlemsstaterne ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers særlige behov, når der er tale om gravide kvinder, mindreårige, psykisk syge, handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for kønsrelateret vold. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, opfylder medlemsstaterne i samarbejde med de mest relevante ngo'er ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers særlige behov, når der er tale om gravide kvinder, mindreårige, psykisk syge, handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for kønsrelateret vold. Det skal garanteres de relevante ngo'er, at de medvirker, når det skal fastsættes, hvilken form for lægebehandling en asylansøger har brug for. Ændringsforslag 27 Artikel 20, stk Under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne betingelserne for ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers adgang til lægebehandling, som forhindrer, at en eksisterende sygdom forværres. udgår PA\ doc 17/24 PE

18 Lægebehandling skal være tilgængelig for alle asylansøgere, og det kan ikke overlades til medlemsstaterne frit at skønne, hvornår der skal være adgang hertil. Ændringsforslag 28 Artikel 21 Læge- og psykologbehandling under andre procedurer 1. Medlemsstaterne sikrer ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer akut læge- og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling under antageligheds- og hasteprocedurer og under behandlingen af deres ansøgning som led i en procedure til afgørelse af, om de har ret til lovligt at rejse ind på en medlemsstats område. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, opfylder medlemsstaterne ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers særlige behov, når der er tale om gravide kvinder, mindreårige, psykisk syge, handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for kønsrelateret vold. 3. Under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne betingelserne for ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers adgang til lægebehandling, som forhindrer, at en eksisterende sygdom forværres. 4. Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har samme adgang til lægebehandling som under normalproceduren, hvis der ikke inden for 65 arbejdsdage efter, at en ansøgning er indgivet, er truffet afgørelse om at afvise ansøgningen som uantagelig eller åbenbart grundløs. 5. Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har samme adgang til lægebehandling som under normalproceduren, hvis der ikke inden udgår PE /24 PA\ doc

19 for 65 arbejdsdage efter, at der er givet meddelelse om anke under antagelighedsog hasteprocedurer, er truffet afgørelse om anken. 6. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere, der har tilstrækkelige midler, bidrager til eller dækker udgifterne til deres læge- og psykologbehandling. Afgørelser om, at læge- og psykologbehandlingen ikke skal være gratis, træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal begrundes. 7. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne kan indbringe de afgørelser, der er nævnt i stk. 6, for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand. Det er ikke berettiget at operere med nogen sondring alt efter, hvilken procedure der er tale om. Alle asylansøgere bør have adgang til primær lægebehandling. Ændringsforslag 29 Artikel 22, overskrift og stk. 1 Indskrænkning eller inddragelse på grund af negativ adfærd af benyttelsen af modtagelsesforholdene 1. Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage benyttelsen af modtagelsesforholdene i følgende tilfælde: (a) hvis asylansøgerne er forsvundet eller uden rimelig grund ikke har overholdt deres mødepligt eller imødekommet anmodninger om at fremkomme med oplysninger eller om at møde til personlige samtaler vedrørende asylproceduren i mindst 30 arbejdsdage. Når den forsvundne ansøger opspores eller frivilligt melder sig hos den relevante myndighed efter udløbet af denne periode, træffes der på grundlag af årsagerne til de pågældendes forsvinden en begrundet afgørelse om genoptagelse af benyttelsen af nogle af eller alle Indskrænkning af benyttelsen af modtagelsesforholdene 1. Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage benyttelsen af modtagelsesforholdene, PA\ doc 19/24 PE

20 modtagelsesforholdene. Der gives ikke tilladelse til fornyet benyttelse af de modtagelsesforhold, der afhænger af procedurens varighed (b) hvis ansøgerne trækker deres ansøgninger tilbage (c) hvis ansøgerne har skjult deres økonomiske midler og derfor uberettiget har nydt godt af de materielle modtagelsesforhold, der er nævnt i dette direktiv (d) hvis ansøgerne betragtes som en trussel mod den nationale sikkerhed, eller hvis der er alvorlig grund til at antage, at de har begået en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, eller hvis der under behandlingen af asylansøgningen er alvorlige og klare grunde til at antage, at de grunde, der er fastsat i Genève-konventionens artikel 1 F, finder anvendelse på ansøgerne. hvis ansøgerne har skjult deres økonomiske midler og derfor uberettiget har nydt godt af de materielle modtagelsesforhold, der er nævnt i dette direktiv. Som Det Økonomiske og Sociale Udvalg bemærker, er en indskrænkning eller inddragelse af benyttelsen af modtagelsesforholdene hverken logisk eller i overensstemmelse med direktivets målsætninger. Faktisk forholder det sig således: Hvis en asylansøger - trækker sin ansøgning tilbage, henhører han ikke længere under direktivets anvendelsesområde. - betragtes som en trussel mod den nationale sikkerhed eller der er grund til at antage, at han har begået en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, henhører sagen dels under de retlige myndigheder, dels skal hans benyttelse af modtagelsesforholdene inddrages, hvis værtslandets domstole ikke er kompetente i sagen. - har været forsvundet i over 30 dage eller ikke overholder sin pligt til at opholde sig på et bestemt sted, vurderes motiverne til hans adfærd og det bestemmes ud fra forholdsmæssighedsprincippet, om modtagelsesproceduren skal fortsættes. - opfører sig voldeligt eller truende, er det domstolene, der skal gribe ind. Under alle omstændigheder er det ikke hensigtsmæssigt at indskrænke modtagelsesforholdene, der i selve direktivet defineres som minimumsstandarder, medmindre der er tale om at skjule økonomiske midler (i så tilfælde kan ansøgeren selv sørge for alle sine fornødenheder eller en del heraf), eller at en asylansøger forhindrer mindreårige i hans varetægt i at gå i skole (på den måde garanteres mindreåriges ret til skolegang). PE /24 PA\ doc

21 Ændringsforslag 30 Artikel 22, stk Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage benyttelsen af de materielle modtagelsesforhold i følgende tilfælde: a) hvis en ansøger eller et ledsagende familiemedlem gentagne gange har opført sig voldeligt eller truende over for personer, der udfører opgaver i forbindelse med driften af et indkvarteringscenter, eller mod centrenes andre beboere b) hvis en ansøger eller et ledsagende familiemedlem ikke overholder en afgørelse om, at de skal opholde sig på et sted, der er fastlagt af den relevante myndighed. 3. Ansøgernes benyttelse af de materielle modtagelsesforhold kan indskrænkes, når de pågældende forhindrer mindreårige i deres varetægt i at gå i skole eller gå til individuel undervisning som led i almindelige skoleprogrammer. 4. Afgørelser om indskrænkning eller inddragelse af benyttelsen af modtagelsesforhold som omhandlet i stk. 1, 2 og 3 baseres udelukkende på den pågældendes personlige adfærd og proportionalitetsprincippet. Medlemsstaterne sørger for, at disse afgørelser træffes individuelt, objektivt og upartisk, og de skal begrundes. 5. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har ret til at indbringe de afgørelser, der er nævnt i denne artikel, for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand, som skal være gratis, hvis ansøgerne ikke har tilstrækkelige midler til at betale for den. 6. Retten til akut og uopsættelig lægebehandling kan ikke indskrænkes eller inddrages. 3. Ansøgernes benyttelse af de materielle modtagelsesforhold kan indskrænkes, når de pågældende forhindrer mindreårige i deres varetægt i at gå i skole eller gå til individuel undervisning som led i almindelige skoleprogrammer. 4. Afgørelser om indskrænkning eller inddragelse af benyttelsen af modtagelsesforhold som omhandlet i stk. 1, 2 og 3 baseres udelukkende på den pågældendes personlige adfærd og proportionalitetsprincippet. Medlemsstaterne sørger for, at disse afgørelser træffes individuelt, objektivt og upartisk, og de skal begrundes. 5. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har ret til at indbringe de afgørelser, der er nævnt i denne artikel, for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand, som skal være gratis, hvis ansøgerne ikke har tilstrækkelige midler til at betale for den. 6. Retten til lægebehandling samt til adgang til arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelse kan ikke indskrænkes eller inddrages. PA\ doc 21/24 PE

22 Som Det Økonomiske og Sociale Udvalg bemærker, er en indskrænkning eller inddragelse af benyttelsen af modtagelsesforholdene hverken logisk eller i overensstemmelse med direktivets målsætninger. Faktisk forholder det sig således: Hvis en asylansøger - trækker sin ansøgning tilbage, henhører han ikke længere under direktivets anvendelsesområde. - betragtes som en trussel mod den nationale sikkerhed eller der er grund til at antage, at han har begået en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, henhører sagen dels under de retlige myndigheder, dels skal hans benyttelse af modtagelsesforholdene inddrages, hvis værtslandets domstole ikke er kompetente i sagen. - har været forsvundet i over 30 dage eller ikke overholder sin pligt til at opholde sig på et bestemt sted, vurderes motiverne til hans adfærd og det bestemmes ud fra forholdsmæssighedsprincippet, om modtagelsesproceduren skal fortsættes. - opfører sig voldeligt eller truende, er det domstolene, der skal gribe ind. Under alle omstændigheder er det ikke hensigtsmæssigt at indskrænke modtagelsesforholdene, der i selve direktivet defineres som minimumsstandarder, medmindre der er tale om at skjule økonomiske midler (i så tilfælde kan ansøgeren selv sørge for alle sine fornødenheder eller en del heraf), eller at en asylansøger forhindrer mindreårige i hans varetægt i at gå i skole (på den måde garanteres mindreåriges ret til skolegang). Ændringsforslag 31 Artikel 29 Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger til at fremme et harmonisk forhold mellem lokalsamfundene og de indkvarteringscentre, der er beliggende på deres område, for at forebygge racistiske handlinger, kønsdiskrimination og fremmedhad mod asylansøgerne. Medlemsstaterne sørger i samarbejde med de mest relevante ngo'er og arbejdsmarkedets parter for, at der træffes passende foranstaltninger til at fremme et harmonisk forhold mellem lokalsamfundene og de indkvarteringscentre, der er beliggende på deres område, for at forebygge racistiske handlinger, kønsdiskrimination og fremmedhad mod asylansøgerne. PE /24 PA\ doc

23 Samråd og samarbejde af forskellig art med ngo'erne og arbejdsmarkedets parter er på dette område vigtigt for at sikre, at de trufne foranstaltninger bliver effektive. Ændringsforslag 32 Artikel 30 a (ny) Uafhængigt overvågningssystem Europa-Kommissionen etablerer et uafhængigt europæisk overvågningssystem, som drives af UNHCR, de kompetente ngo'er og arbejdsmarkedets parter, hvad angår spørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, undervisning og uddannelse samt generelt de materielle modtagelsesforhold i medlemsstaterne. Erfaringerne fra overvågningssystemet meddeles hvert år Kommissionen, som aflægger beretning herom for Europa- Parlamentet i sin årlige rapport. Det system for styring, overvågning og kontrol, som Kommissionen nævner i artikel 30, forekommer ikke at være tilstrækkeligt til at sikre, at asylansøgerne kan nyde godt af ensartede modtagelsesforhold i alle medlemsstaterne. Derfor bør der etableres et uafhængigt europæisk overvågningssystem. Ændringsforslag 33 Artikel 33, stk. 3 Efter at have fremlagt den nævnte rapport aflægger Kommissionen mindst hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne. Efter at have fremlagt den nævnte rapport aflægger Kommissionen mindst hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer. PA\ doc 23/24 PE

24 Reglen om en rapport hvert femte år menes ikke at kunne opfylde kravet om en fortsat og konstant kontrol fra Rådets og Parlamentets side af direktivets resultater og modtagelsesforholdene i medlemsstaterne. Desuden er det nødvendigt udtrykkeligt at nævne muligheden for at ændre direktivet, således at der kan tages højde for dets virkning mere end et år ud i fremtiden og eventuelle ændringer i situationen. Ændringsforslag 34 Artikel 34 Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og træffer enhver fornøden foranstaltning til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på den dato, der er nævnt i artikel 35, Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, og enhver senere ændring meddeles omgående. Europa-Kommissionen fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og træffer enhver fornøden foranstaltning til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Europa-Kommissionen giver senest på den dato, der er nævnt i artikel 35, medlemsstaterne meddelelse om disse bestemmelser, og enhver senere ændring meddeles omgående. Det siger sig selv, at medlemsstaterne ikke kan straffe de overtrædelser, de selv har forårsaget. PE /24 PA\ doc