Psykolog Jens Andersen Tlf

Transkript

1 Køge kommune d. 4 juni Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf

2 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein) 2

3 Påstand 2 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.) 3

4 Påstand 3 Når problemadfærd i institutioner og skoler individualiseres forstærkes problemerne. 4

5 Påstand 4 Normalitet er lokal (Professor Birgit Kirkebæk) 5

6 Påstand 5: De løsninger vi har er med til at skabe forklaringerne De forklaringer vi giver er med til at skabe løsningerne 6

7 Påstand 6: Forældrenes holdninger og aktive deltagelse har betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion 7

8 Påstand 7: Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet 8

9 Påstand 8: Enhver gør sit bedste 9 Jens Andersen

10 Påstand 9: Led ikke efter skyldige 10 Jens Andersen

11 Identitet Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg ogsaa et Nul ved Siden af dig, saa er du heller ikke mere end to Gange Ingenting, men sætter jeg bare et 1 foran dig, saa bliver du strax et stort Tal og hedder Hundrede, og sætter jeg nu et 1 bag ved dig, saa bliver du endogsaa til Tusinde og En. Gud bevares! hvad der dog kan blive af et Nul i denne Verden, naar det bare kommer i Forbindelse med betydende Tal. H.C. Andersen Tanker over et O

12 Anerkendelse - ikke det samme som ros Berit Bae og hendes undersøgelse: Anerkendelse handler om selvværd Anerkendelse drejer sig om bekræftelse som menneske 12

13 Anerkendende pædagogiske overvejelser Børns behov for voksnes involvering: Der foreligger mange eksperimentelt understøttende resultater fra forskning om den tidlige barndom, som viser, at børns leg og problemløsning både er rigere og mere avanceret, når moren eller en anden omsorgsgiver, barnet har tillid til, er til stede og giver støtte. (Rudolf Schaffer 2005) 13

14 Anerkendende pædagogiske overvejelser Børns behov for voksnes involvering: Den mest effektive form for støtte er den, hvor børn og omsorgsperson har fælles opmærksomhed og engagement om en ting eller et tema. (Karsten Hundeide. Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004 side 108) 14

15 Afsluttende bemærkninger om social udvikling og relationernes betydning Det der sker i mellemrummene mellem os, har en afgørende betydning for børns trivsel. Børn har behov for at opleve en anerkendelse fra voksne og kammerater, for at de kan udvikle en personlig og social kompetence. Derfor bliver den store udfordring d at udvikle kvaliteten af de relationer, som vi indgår i med børnene. Især i forhold til børn som er i faglig eller personlig afmagt. Kan gøres gennem: selviagttagelse kollegafeedback videofeedback 15

16 Anerkendelsens kompleksitet: At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning. Berit Bae 16

17 Den organisatoriske dimension Skab sammenhæng mellem de politiske/pædagogiske intentioner og de økonomiske modeller Skolernes og institutionernes tænkning, kultur, pædagogiske strategier og organisationsformer skal udvikles og udfordres. Nogle af udfordringerne er: Holddannelse på alle klassetrin Udvikling af velfungerende selvstyrende team 17

18 Den bedste skole for alle børn fokuserer på: Nærhed Glæde Fællesskab Læring Forskellighed Duelighed og dygtighed 18

19 Gode eksempler fra forskningens verden. Jill Mehlby, AKF God skolepraksis k er resultatet t t af et komplekst samspil af forskellige enkeltfaktorer. 19

20 Følgende lederkarakteristika kendetegner de gode skoler: En klar og tydelig ledelse l En ledelse der er synlig En ledelse der rådgiver sit personale En ledelse l der følger op på beslutninger En ledelse der vægter lærernes medindflydelse 20

21 Følgende karakteriserer lærergruppen på de gode skoler: Unge og ældre lærere mødes i teamsamarbejde Lærerne bruger hinanden til gensidig sparring Lærerne vægter udvikling og træning af elevernes faglige færdigheder. Det gælder især skoler hvor eleverne kommer fra en svag social baggrund Sideløbende d vægtes også elevernes sociale udvikling, men det overskygger ikke det faglige 21

22 De gode skoler er karakteriseret ved planlægning l og orden: Skolens aktiviteter er planlagte og velstrukturerede Der er klare arbejdsgange for og aftaler om, hvordan og hvornår årsplaner, elevplaner og udviklingsaktiviteter skal afvikles Der tages hele tiden højde for fremtidige udfordringer: teamsamarbejde, integration af nye lærere, tosprogede m.m. m 22

23 Følgende er karakteristisk for undervisningen i på de gode skoler Der lægges vægt på, at de svage elever ikke udskilles fra klassen Hvis undervisningen skal fremme alle elevers aktive deltagelse og lyst til at lære, kræver det, at læreren er fleksibel og engageret Elevernes samarbejde med kammerater om faglige opgaver fremmer elevernes engagement Viden om børnene og anerkendelse af dem fremmer børnenes lyst til at lære. 23

24 Værdigrundlaget for de gode skoler er kendetegnet t ved følgende: Værdigrundlaget står klart for alle Værdigrundlaget g er velintegreret i skolens hverdagspraksis Alle lærere ved hvordan værdigrundlaget skal udmøntes i hverdagen 24

25 Hvad viser forskningen om faglig udvikling? (1) Stærk pædagogisk ledelse Høje forventninger til eleverne Vægtning af grundlæggende færdigheder Etablering af et trygt og ordentligt miljø (Rutter m.fl. 1986) 25

26 Hvad viser forskningen om faglig udvikling? (2) Involvering af lærere Et vist mål af fællesværdier Struktureret undervisning og et arbejdscentreret arbejdsmiljø En god afgrænsning Maksimal udveksling mellem lærere og elever God registrering Forældreinvolvering (Mortimore 1988) 26

27 Hvad viser forskningen om faglig udvikling? (3) Professionel undervisning Høje forventninger Positiv feedback Inddragelse af elever med rettigheder og pligter Målrettet undervisning (Reynolds 1996) 27

28 Hvad viser Dansk Skolekultur?(1) Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole jo højere fagligt udbytte Jo bedre selvopfattelse eleven har jo højere fagligt udbytte Lærerstøtte tt påvirker skoleindstilling positivt t Lærerstøtte påvirker selvopfattelsen positivt En god klassekultur med vægt på relationelle samspil åbner for nye positive samspil 28

29 Hvad viser Dansk Skolekultur?(2) k l Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning Spilleregler l påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Jo klarere spilleregler jo mindre uro Udfordringer (feedback) påvirker skoleindstillingen positivt Begrundelser og erfaringstilknytning påvirker skoleindstillingen positivt 29

30 Overført til ledelse udkrystalliseres ifølge Mads Hermansen 3 vigtige kompetencer: 1. At ville styringen og involveringen - i projekt Dansk skolekultur også benævnt som lydhør styring 2. At være voksen - her defineret som evnen til ikke at bryde sammen når andre gør det 3. Idealiseringen - man har en vision, man har noget for. Kort sagt: Lederen skal have noget for med sig selv og skolen og være i stand til at identificere den mulige platform for skabelse af det fælles projekt.

31 Nødvendige kvalifikationer for udfoldelse af ledelsesarbejdet, ifølge Mads Hermansen 1.Kundskab om feltet - her viden om skolen 2.Kompetence til at lede lærings- og udviklingsprocesser 3.Selvrefleksibilitet t 4.Handlekompetence til styring af kommunikation

32 6 lederdyder Ole Fogh Kirkeby 1. Evnen til at få øje på det væsentlige i mangfoldigheden af handlinger 2. Evnen til at bære alt med et let sind og til at forvandle det vanskelige til det mulige 3. Tålmodighed 4. Evnen til at foregribe 5. Evnen til at forløse andre 6. Intuition 32

33 Forandringsledelse - hvad, hvorfor og hvordan? Lederens store udfordring d i dag er at: t hjælpe medarbejderne til selv at følge med i udviklingen opdage behovet for forandring indse hvilke indsatser,der er nødvendige bidrage til at udforme forandringsprocessen 33

34 Ny definition af tryghed Der er behov for at omdefinere begrebet tryghed. Mange år i rollen som lønmodtager og traditionel ledelse har hensat nogle medarbejdere i en mental tilstand, der minder om den tryghed, et barn skal føle: Der bliver sørget for dem på arbejdspladsen, de får at vide, hvad de skal og får veldefinerede arbejdsopgaver. De skal ikke bekymre sig om, hvad der sker i omverdenen, og hvad der kunne true arbejdspladsen. Er der problemer, er det ledelsens opgave at tage sig af dem. Men denne form for tryghed er direkte farlig for voksne. Det nye tryghedsbegreb handler om at være med i beslutningerne, at være velinformeret, at have forestillinger om, hvad der er i vente, og hvad det værste, der kan ske, er, så man kan tage bestik af det. Det gælder også om at udvikle sin kompetence løbende, så man dels er uundværlig på sin arbejdsplads og dels kan få arbejde et andet sted. Forholdene på en moderne arbejdsplads er som en god ven af mig siger: Nogle af kvaliteterne for min kone ved at være gift med mig er, at hun får nemt ved at finde en anden mand. Sagt på en anden måde, på en moderne arbejdsplads d kvalificerer man hinanden ved måden man er sammen på. 34

35 Drøftelser og refleksion Hvilke krydspres og dilemmaer møder i i jeres hverdag fra: Medarbejdere? Forældre? Det politiske niveau? Hvordan påvirker disse faktorer jeres arbejde? 35