Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Transkript

1 Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermansen.dk

2 Spiseseddel Hvad er formålet? Hvorfor senmodernitet? De almene vilkår for lærerarbejdet: Hvad er det i grunden for en opgave lærere skal løse? Spejle selvskabelsen! Skabe læringsrum og læring! To er gruppe snak og miniplenum Hvad siger forskningen? Hvad er professionalitet i forhold til læringsledelse? To er gruppe snak og afsluttende plenum

3 Hvad er formålet med det vi laver i uddannelserne? At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste borgere med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne fortsætte i videre uddannelse eller begynde på arbejdsmarkedet.

4 Krav til voksne i senmoderniteten en forståelsesramme Ære ( ) Ansvar ( ) Tilregnelighed (1960- ) G. Harste. Når individet gør sig gældende. I: Sociologisk udfordring til psykologien. (red.) J.T. Hansen & M. Hermansen Klim 1999

5 Tilregnelighed Tilregnelighed er altså individets overvejelser over hvilken viden det har om sine fremtidige viljer under forandrede vilkår. G. Harste. Når individet gør sig gældende. I: Sociologisk udfordring til psykologien. (red.) J.T. Hansen & M. Hermansen Klim 1999

6 Hvad er opgaven: Spejle selvskabelse og skabe læringsrum At komme til sig selv Ved at fortolke den andens fortolkning Ved at fortolke Kulturen Naturen Gennem det værktøjsskabte Læringsrum Det ydre rum Rammesat af ret til at være der og optimal udfordring Det indre rum Optimering af associative markvandringer

7 To er snak (i fem minutter). Derefter 5 minutters plenum Er det et retvisende billede, som her er tegnet af opgave og udfordring, eller skal der tilføjes noget?

8 Hvad siger Dansk Skolekultur? Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse jo højere fagligt udbytte Lærerstøtte påvirker skoleindstilling og selvopfattelsen positivt En god klassekultur med vægt på relationelle samspil åbner for nye positive samspil, som igen positivt påvirker udvikling i selvopfattelse og skoleindstilling Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Udfordringer (feedback) påvirker skoleindstillingen positivt Begrundelser og erfaringstilknytning påvirker skoleindstillingen positivt

9 Sp. 31 i Københavnerbarometret: Hvor meget lærer du i skolen? Stærk sammenhæng med: Hvad man synes om at gå i skole Svagere (signifikante) med om : Hvor godt livet er Man kan koncentrere sig Undervisningen er spændende Man kan se meningen i undervisningen Man har lyst til at lære Om hvor god idrætsundervisningen er

10 Lærerstilens betydning. Dansk Skolekultur Fire stile Ildsjælen Problemknuseren Den harmoniske Traditionens vogter De adskiller sig markant i forhold til Problemstyring Involvering

11 Lærerstilens betydning Elevfremskridt i forhold til lærerstil: Ildsjæl (fremskridt) Problemknuser (fremskridt) Harmonisk (relativ svag fremgang) Traditionens vogter (meget svag fremgang)

12 Professionalitet God klasseledelse? Forestås af: En voksen En aktør En læringsleder En relationsprofessionel Proces og kommunikationskompetent Musikalsk Fag- og fagdidaktisk kompetent

13 Voksen En person som karakteriseret ved at være i stand til ikke at bryde sammen, og samtidig kunne rumme elevens/barnets/kollegaens/ægtefællens afmagt, når vedkommende bryder sammen

14 Aktør En som kan handle, selv i kaotiske situationer, som er i stand til positivt at attribuere til ydre og indre faktorer på en sådan måde at man kan lære at sine fejl

15 Lydhør styring Læringsleder

16 Relationskompetence Rammesætte spilleregler så de i progression hele tiden fitter nye udfordringer og står på skuldrende af gamle tilegede Kende og bruge de grundlæggende spilleregler for kommunikation Anerkendelse Nysgerrig interview Ikke stjæle historien Ikke skælde ud Ikke give gode råd Magte en række organisationsformer

17 To erdrøftelse og afsluttende plenum Hvad har udfordret dig mest i oplægget? Hvad vil du tage med dig hjem til yderligere rafinering på din egen skole?

18 Litteratur: Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur Hermansen, M. (2009): Klasse- og læringsledelse. I: E. Jensen & O. Løw (red.) Klasseledelse. Akademisk. Hermansen, M. m.fl. (2006): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea Hermansen, M. (2011): Spilleregler i klassen. Akademisk Forlag. Kreiner, S. & M. Hermansen (2010): Skolelivskvalitet - en multivariat analyse af faktorer med betydning for trivslen i Københavnske folkeskoleanalyse baseret på Københavnerbarometeret Kbh. hjemmeside.