Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Transkript

1 Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 5 Økonomi (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 15, forårssemester 2016 februar - maj 2016 Eksamen 23. maj maj 2016 Opdateret 17. december

2 sfortegnelse De studerendes forudsætninger... 3 Modulbeskrivelse... 3 Mål... 3 Læringsudbytte for modulet... 3 Undervisningsformer & pædagogiske intentioner... 4 Lektionsplan... 5 Modulprøve Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiekoordinator Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Ingen forudsætninger ud over at opfylde optagelseskriterierne for masteruddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU. Modulbeskrivelse I modulet Økonomi benyttes økonomisk teori og metode på problemstillinger indenfor og mellem sektorer. Modulet omhandler fordeling af knappe ressourcer til konkurrerende formål med henblik på at nå den bedst mulige situation, der også implicerer en rimelig og retfærdig fordeling af goder og ydelser. Modulet tager udgangspunkt i teorier om efterspørgsel, udbud og nytte, der er grundlaget for markedet, og samt hvilke faktorer der påvirker udbud og efterspørgsel efter goder og ydelser. Den offentlige sektor har en række særlige karakteristika, som bevirker, at markedet ikke fungerer perfekt, og derfor gennemgås forskellige modeller for finansiering og regulering samt implikationerne af incitamenter på udbuds- og efterspørgselssiden. I modulet gennemgås forskellige økonomiske evalueringsmetoder - omkostningsminimeringsanalyse, cost-effectiveness analyse, cost-utility analyse samt cost-benefit analyse med henblik på en grundlæggende forståelse for deres anvendelse i prioriteringsbeslutninger. Mål Formålet med modulet er, at de studerende kan anvende grundlæggende økonomisk teori og metode på konkrete problemstillinger med relevans for rehabilitering og for sundhedsområdet og derved kan vurdere og diskutere konsekvenser af tiltag med økonomisk relevans samt har basal viden om økonomisk evaluering. Læringsudbytte for modulet Viden At den studerende har opnået viden om og forståelse af Grundlæggende økonomiske begreber og metoder Markedet for sundhedsydelsers funktionelle mekanismer Forekomsten og implikationerne af markedsfejl Forskellige organisering- og finansieringsformer Typer af omkostninger og outcomes i økonomiske evalueringer Forskellen mellem forskellige økonomiske evalueringsmetoder og deres anvendelsesområder Færdigheder At den studerende har opnået færdigheder til at Anvende den økonomiske teori om udbud og efterspørgsel på konkrete eksempler Vurdere og diskutere mulige implikationer af økonomiske incitamenter Vurdere og diskutere implikationerne af forskellige organiserings- og finansieringsformer Vurdere kvaliteten af eksisterende økonomiske evalueringer Kompetencer At den studerende opnår kompetencer til at Kunne vurdere og indtænke økonomiske problemstillinger i en konkret situation og kontekst 3

4 Kunne vurdere applicerbarheden af eksisterende økonomiske evalueringer på konkrete problemstillinger og konteksts Undervisningsformer & pædagogiske intentioner Undervisningen består hovedsagligt af forelæsninger, hvor centrale temaer i de enkelte temaer bearbejdes yderligere ved diskussion på holdet og i gruppearbejde med brug af cases og de studerendes egne erfaringer. Omfang Modulet er på 5 ECTS, dvs. 5 ECTS x 27,5 time = 137,50 timer Vejledende fordeling af arbejdsbelastning: Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 77,5 Øvelser og gruppearbejde 0 Prøveforberedelse Prøve 30 I alt 137,5 4

5 Lektionsplan Lektion 1 Tidspunkt: Fredag den 12. februar kl Lokale: 132 Underviser: Eva Draborg Det økonomiske begrebsapparat samt efterspørgsel og udbud I denne lektion introduceres centrale økonomiske begreber og problemstillinger samt deres applikation på sundhedsområdet. Endvidere gennemgås teori om efterspørgsel og udbud, hvordan markedspriser og mængder fastsættes samt betingelserne for og de indbydes relationer herimellem. Besanko D, Braeutigam R (2011). Uddrag af Consumer preferences and the concept of utility. Fra Microeconomics. John Wiley & Sons, Hoboken NJ, pp Browning ED, Zupan M (2012). Uddrag af An Introduction to Microeconomics. Fra Microeconomics Theory and Application. John Wiley & Sons, Hoboken NJ, pp Browning ED, Zupan M (2012). Uddrag af Individual and Market Demand. Fra Microeconomics Theory and Application. John Wiley & Sons, Hoboken NJ, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 1. Key Concepts in health economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 3. A simple model of demand. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 5. Supply: production in the long and short run. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Introduction to Health Economics. Chapter 6. Supply: costs, economics of scale and the supply curve. Open University Press, Maidenhead, pp Supplerende litteratur Browning EK, Zupan M (2012). The Theory of Consumer Choice. Chapter 3 from Microeconomics. Theory and Applications. John Wiley & Sons, Hoboken NJ, pp Christensen NB, Poulsen A (2005). Lær nemt! Mikroøkonomi Kompendium. Ventus free-learning. Downloades gratis fra: Office of Health Economics (2007). The Economics of Health Care. London. Kan hentes på: 5

6 Lektion 2 Tidspunkt: Lørdag den 13. februar kl Underviser: Eva Draborg Markedet for sundhedsydelser Lektionen omhandler det teorien bag det frie marked og markedet for sundhedsydelser, og der gennemgås, hvordan markedet fungere, samt hvor det ikke fungerer grundet eksistensen af markedsfejl på sundhedsområdet. Disse behandles uddybende, og der argumenteres for behovet for offentlig intervention på markedet for sundhedsydelser. Guinness L, Wiseman V (2011). A simple market model. Chapter 7 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Health care markets and efficiency. Chapter 8 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Provider payments. Uddrag af Chapter 10 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Private health insurance. Uddrag af Chapter 11 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Lektion 3 Tidspunkt: Fredag den 4. marts kl Underviser: Eva Draborg Finansiering Lektionen omfatter forskellige organiserings- og finansieringsformer på sundhedsområdet, heriblandt privat finansiering, forsikringsfinansiering samt offentlig finansiering. Der gennemgås hvordan de forskellige systemer fungerer og hvilke implikationer, de har, tillige med forskellige finansierings- og reguleringsmuligheder af udbyderne Guinness L, Wiseman V (2011). The Changing world of health care finance. Chapter 9 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Provider payments. Chapter 10 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp

7 Guinness L, Wiseman V (2011). Private health insurance. Chapter 11 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Achieving universal coverage. Chapter 12 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Supplerende litteratur Morris S, Devlin M, Parkin D, Spencer A (2012). Health insurance and health care financing. Chapter 6 from Economic Analysis in Health Care. Wiley, Maidenhead, UK, pp Mossialos E, Dixon A (2002). Funding health care: an introduction. Chapter 1 fra Mossialos E, Dixon A, Figueras J, Kutzin J (eds.). Funding health care: options for Europe. Open University Press, Maidenhead, UK, pp Pedersen KM (2005). Principperne bag opbygningen af et sundhedsvæsen. Kapitel 3 fra Pedersen KM, Borum F, Hougaard L, Thinggaard DM (eds.) Sundhedsvæsenets økonomi, organisation og ledelse. Gad, Købehavn, pp Lektion 4 Tidspunkt: Lørdag den 5. marts kl Underviser: Eva Draborg Det danske sundhedsvæsen Der gives en grundig indføring i opbygningen, funktionen og implikationerne af det danske sundhedsvæsen, som det eksisterer i dag, og der tages eksplicit udgangspunkt i konsekvenserne af strukturreformens implementering per 1. januar 2007 for både kommunerne, regionerne, staten og brugerne. Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den nuværende styringsmodel i sundhedsvæsenet. Kapitel 3 fra Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. København maj 2013, pp %20dokumenter/Afrapportering-fra-Udvalget-for-bedreincitamenter/Hovedrapport%20Bedre%20incitamenter%20i%20sundhedsvsenet.ashx Olejaz M, Nielsen AJ, Rudkjøbing A et al. (2012). Financing. Chapter 3 fra Denmark: Health System Review. Health Systems in Transition vol.14 no.2. European Observatory on Health Systems and Policies, pp data/assets/pdf_file/0004/160519/e96442.pdf Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K (2011). En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag. The Consensus Report. Copenhagen Consensus Center, København februar 2011 Supplerende litteratur 7

8 Kommunernes Landsforening. Det nære sundhedsvæsen. KL, København Olejaz M, Nielsen AJ, Rudkjøbing A et al. (2012). Denmark: Health System Review. Health Systems in Transition vol.14 no.2. European Observatory on Health Systems and Policies. data/assets/pdf_file/0004/160519/e96442.pdf Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K. The Danish Health Care System: An Analysis of Strengths, Weaknes, Opportunities and Threats. The Consensus Report. Copenhagen Consensus Center Økonomi- og indenrigsministeriet. Evaluering af kommunalreformen marts Økonomi- og indenrigsministeriet, København Lektion 5 Tidspunkt: Fredag den 8. april kl og Underviser: Eva Draborg Økonomiske incitamenter t for denne lektion er incitamenter på sundhedsområdet; primært økonomiske men også ikke-økonomiske incitamenter. Begrebet elasticitet analyseres og appliceres på forskellige områder, og der gives eksempler på anvendelse af elasticiteter og andre former for økonomiske incitamenter på både efterspørgselssiden og udbudssiden herunder bl.a. principal-agent-teori, brugerbetaling og forskellige finansieringsmekanismer. Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den nuværende styringsmodel i sundhedsvæsenet. Kapitel 3 fra Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. København maj 2013, pp %20dokumenter/Afrapportering-fra-Udvalget-for-bedreincitamenter/Hovedrapport%20Bedre%20incitamenter%20i%20sundhedsvsenet.ashx Guinness L, Wiseman V (2011). Measuring demand. Chapter 4 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Provider payments. Chapter 10 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Pedersen KM, Bech M, Hansen MB (2006). Afregningsordninger og betydningen af individuelle og kollektive incitamenter. Kapitel 5 fra Incitamentstyring i sygehusvæsenet. Virkningen af øget takststyring og tilhørende incitamenter, Odense, pp Sloan FA, Hsieh C-R (2012). The RAND Health Insurance Experiment. Uddrag fra Health Economics, MIT Press, Cambridge, pp

9 Supplerende litteratur Frey BS & Jegen R (2001). Motivation Crowding Theory. Journal of Economic Surveys: 15(5); Burgess S, Ratto M (2003). The Role of Incentives in the Public Sector: Issues and Evidence. Oxford Review of Economic Policy, vol.19;2, pp Kiil A, Houlberg K (2012). Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. AKF Anvendt Kommunal Forskning, København. gerbetaling.pdf Kjellberg PK, Kjellberg J eds. (2012). Ny honorarstruktur i almen praksis. Sammenfatning af konklusioner. KORA, København. Kronborg C, Pedersen LP, Draborg E, Kristensen T. (2013). Brugerbetaling og ulighed. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, november 2013, pp Velfærdskommissionen (2005). Brugerbetaling og forebyggelse. Kapitel 15 fra Fremtidens velfærd vores valg. Finansministeriet, København, pp Lektion 6 Tidspunkt: Lørdag den 9. april kl Underviser: Eva Draborg Lighed og ulighed Lighed og retfærdighed er centrale elementer indenfor sundhedsøkonomien ligesom indenfor samfundsdebatten i almindelighed. Lektionen omhandler begreber og relationer indenfor lighed og retfærdighed; hvad er lighed/ulighed? Hvordan måles lighed/ulighed, og hvordan opnås øget grad af lighed. Guinness L, Wiseman V (2011). Measuring demand. Chapter 17 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Morris S, Devlin N, Parkin D (2012). Equity in Health Care. Chapter 7 from Economic Analysis in Health Care, pp Supplerende litteratur van Doorslaer E, Koolman X (2004). Explaining the differences in income-related health inequalities across European Countries. Health Economics 13; Kamper-Jørgensen F, Rasmussen JN (2008). Ulighed i behandling. Kapitel 2 fra Diderichsen F et al. (eds.) Den tunge ende. DagensMedicin Bøger, pp Koch MB, Davidsen M, Juel K (2012). Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, SDU, København. 9

10 Mooney G (2003). Just health care: only medicine? Chapter 8 from Economics, Medicine and Health Care, pp Olsen JA. (2009) Equality and fairness. Chapter 4 from Principles in Health Economics and Policy. Oxford University Press, Oxford, pp Lektion 7 Tidspunkt: Fredag den 15. april kl Underviser: Liza Sopina Økonomisk evaluering (I) The main focus of this session is to introduce the key concepts, definitions and the basic steps involved in economic evaluation (EE) in health. We will then begin to examine each of these in more detail, starting with how to frame an economic evaluation, and then continuing to look at a range of methods available for EE. : Drummond, M. F., & Jefferson, T. O. (1996). Guidelines for authors and peer reviewers of economic submissions to the BMJ. The BMJ Economic Evaluation Working Party. BMJ: British Medical Journal, 313(7052), 275. Guinness L, Wiseman V (2011). What is economic evaluation and what questions can it help to answer? Chapter 13 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Counting the costs. Chapter 14 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Identifying, measuring and valuing consequences. Chapter 15 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Economic evaluation and decision-making. Chapter 16 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Supplerende litteratur Simoens, S. (2009). Health economic assessment: a methodological primer. International journal of environmental research and public health, 6(12), Coast J. Is economic evaluation in touch with society's health values? BMJ. 2004; 329(7476): Donaldson C, Gillian C, Mitton C. Cost effectiveness analysis in health care: contraindications. BMJ 2002; 325: A comprehensive and accessible textbook on economic evaluation, useful for general reference: Fox-Rushby, J., & Cairns, J. (2005). Economic evaluation. McGraw-Hill International. Available electronically through SDU library 10

11 Lektion 8 Tidspunkt: Lørdag den 16. april kl Underviser: Liza Sopina Økonomisk evaluering (II) In this session we will look at different approaches to and tools for measuring and valuing both resources and consequences/health outcomes for economic evaluation and continues the in-depth examination of the steps involved in economic evaluation in health. We will look at approaches to dealing with uncertainty and time issues in economic evaluations, and then move on to calculating and interpreting results using a range of decision criteria. Drummond, M. F., & Jefferson, T. O. (1996). Guidelines for authors and peer reviewers of economic submissions to the BMJ. The BMJ Economic Evaluation Working Party. BMJ: British Medical Journal, 313(7052), 275. Guinness L, Wiseman V (2011). What is economic evaluation and what questions can it help to answer? Chapter 13 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Counting the costs. Chapter 14 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Identifying, measuring and valuing consequences. Chapter 15 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Guinness L, Wiseman V (2011). Economic evaluation and decision-making. Chapter 16 from Introduction to Health Economics. Open University Press, Maidenhead, pp Supplerende litteratur Simoens, S. (2009). Health economic assessment: a methodological primer. International journal of environmental research and public health, 6(12), Coast J. Is economic evaluation in touch with society's health values? BMJ. 2004; 329(7476): Donaldson C, Gillian C, Mitton C. Cost effectiveness analysis in health care: contraindications. BMJ 2002; 325: A comprehensive and accessible textbook on economic evaluation, useful for general reference: Fox-Rushby, J., & Cairns, J. (2005). Economic evaluation. McGraw-Hill International. Available electronically through SDU library Modulprøve Udprøvning i modulet består af en individuel skriftlig hjemmeopgave på max anslag med 11

12 mellemrum med en uges besvarelsestid. Opgaven skal demonstrere at den studerende har tilegnet sig de beskrevne kompetencer. Opgaven offentliggøres d. 23. maj 2016 kl og afleveres senest 30. maj 2016 kl via Safe Assignment. Opgaven bedømmes internt med karakter (7-trins-skala) Ved ikke bestået eksamen i første forsøg tilbydes omprøve i form af genindlevering af en revideret opgave seneste tre uger efter bedømmelsen Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12 For at kunne få karakteren 12, den tilstrækkelige præstation, For at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af samtlige læringsudbyttemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Evaluering af modulet Som regel vil evaluering ske på to måder. På den sidste undervisningsdag i modulet (se skema nedenfor) vil modulansvarlig/tovholder og studieleder afholde en evalueringstime hvor både dette modul og forskellige praktiske/pædagogiske aspekter af uddannelsen kan diskuteres (Studielederens time). I denne time og bagefter vil du også få tid og mulighed for at svare på den elektroniske evaluering via e-learn (Blackboard). Modulansvarlig Eva Draborg, ph.d., lektor COHERE Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), SDU Tlf.: edraborg@health.sdu.dk Studiekoordinator Mette Søberg Kristiansen, Mastersekretariatet - SAMF Tlf.: msh@sam.sdu.dk Undervisere Eva Draborg, ph.d., lektor COHERE Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), SDU edraborg@health.sdu.dk Liza Sopina, Ph.d.-studerende COHERE Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), SDU esopina@health. sdu.dk 12