K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 K K R H O V E D S T A D E N Dato : Tidspunkt: 10: Sted: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Klimastrategi i hovedstadsregionen mio. kr. puljen under landdistriktsprogrammet og Grøn Vækst Temaer i den regionale aftale mellem KKR og Væksthuset for Aftale om takstudvikling i 2012 på det specialiserede socialområde mm Koordinering af uddannelsespladser på sundhedsplejerskeuddannelsen Organisering af opgaver vedr. dimensionering og praktikpladsfordeling Godkendelse af fordeling af flygtninge i Medfinansiering på sundhedsområdet opfølgning på analyse Praksisplan for fysioterapi til endelig godkendelse Udpegninger Udpegning til Wonderful Copenhagens bestyrelse KKR Nyt medlem af KKR Hovedstaden Mødeplan for KKR i Punkter til næste møde Sager til næste møde i KKR Hovedstaden Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jep Referat fra KKR Hovedstadens møde den 11. april 2011 blev udsendt til deltagerne den 14. april Det indstilles, at referatet fra KKR Hovedstadens møde den 11. april 2011 godkendes. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst SAG NR.: jep/afp KKR Hovedstaden modtager orientering om relevante sager fra formandskabet samt fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Movia Møde i Det regionale dialogforum (med handicaporganisationer). Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager meddelelserne til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Klimastrategi i hovedstadsregionen SAG NR.: afp KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har afholdt kick-off seminar for borgmestre og udvalgsformænd om den fælles klimastrategi. Seminaret stillede skarpt på klimastrategiens formål og indhold ud fra de tidligere fast-lagte temaer. De valgte temaers relevans for kommunerne i regionen blev bekræftet og der blev peget på en række mulige aktiviteter inden for de enkelte temaer. Det indstilles, at KKR Hovedstaden: Tager oplægget til efterretning Godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien. Sagsfremstilling Borgmester Thomas Lykke Petersen (A), Fredensborg giver et oplæg om klimastrategiens temaer og fokus, med udgangspunkt i drøftelsen på kick-off seminaret. Ambitionen for den kommende klimastrategi er en strategi der fører til reel handling og gøre en forskel. Klimastrategien skal give et svar på den overordnede udfordring; hvordan vi bruger vores ressourcer mere bæredygtigt. På kick-off seminaret blev der for hvert indsatsområde drøftet indhold og mulige aktiviteter. Klimatilpasning Klimaændringerne er en kollektiv udfordring, som kun kan løses via både individuelt og fælles ansvar. Fokus er blandt andet på (ekstrem) nedbør og kystsikring, håndtering af spildevand og udvikling af fælles fina n- sieringsløsninger på udgifter forårsaget af klimaændringerne Forslag til aktiviteter. Kortlægge risikoområder for oversvømmelse, samt større lagersteder for vand Inddrage spildevand som en fremtidig ressource Identificere lovgivningsmæssige udfordringer, der vanskeliggør klimatilpasning, samt afklare ansvar og finansiering i forhold til kystsikring (statslige regler og incitamenter) SIDE 5

6 Udbred adfærdsregulerende tiltag, for eksempel redskaber til borgere til håndtering af vand og huskøb. Strategisk energiplanlægning Udvikling af fælles vision for og etablering af fremtidens energisystem med fokus på samlet energiplanlægning. Herunder fokus på at kickstarte det lokale marked for energivirksomhederne, udbredelse og effektivisering af fjernvarmeforsyningen. Forslag til aktiviteter Udbredelse af strategisk energiplanlægning på tværs af kommuner Indtænke geotermi i energiplanlægningen Samarbejde mellem kommuner, borgere og virksomheder om energieffektiviseringer Identificering af lovgivningsmæssige barrierer Energirenoveringspakker til borgerne. For eksempel termofotografering, rådgivning via fjernvarmetaksten, økonomiske incitamenter/ adfærdspåvirkning Energioptimering herunder regulering af fjernvarmen for at undgå spildvarme og opnå den rigtige energivirkningsgrad i energisystemet. Grøn transport Der er et stort potentiale i en markant satsning på, at hovedstadsregionen bliver en førende region i forhold til at skabe en velfungerende og sammenhængende elbilinfrastruktur. Der skal bygges et videnmiljø op om elbilerne. Fokus på udviklingen af den kollektive trafik og godstransport med en grøn vinkel. Forslag til aktiviteter: Elbilklynge med blandt andet. Better Place, ChoosEV, DTU, KU, designere, investorer, DI og Copenhagen Cleantech Cluster Udbygning af sammenhængende ladestruktur for elbiler og fælles strategi for kommuner og region på området Forsøg med elbusser for eksempel via Movia Etablere fælles busveje/busbaner Bæredygtig pendling adfærdsændringer og bedre samspil mellem trafikselskaber og trafikbestillere for at gøre den kollektive trafik mere sammenhængende på tværs af transportformer Udbredelse af elcykler og supercykelstier Klimavenlig godstransport. SIDE 6

7 Forbrug og indkøb Kommuner og regionen udgør et stort marked, hvilket kan bruge strategisk for eksempel i forhold til grønne indkøbspolitikker. Kommuner og region kan gå foran og derved motivere borgerne til også at ændre egne indkøbsvaner. Forslag til aktiviteter: Samle indkøbskompetencer i netværk for at styrke kompetencer og viden Fælles satsninger på grønne indkøb og udbrede viden om offentlige myndigheders handlemuligheder Afklare eventuelt barrierer i udbudsreglerne i forhold til grønne indkøbspolitikker. Bæredygtigt byggeri Kommuner og region skal have fokus på bæredygtighed, både på nybygger i og renovering af ejendomme, for eksempel i forhold til at reducere energiforbruget. Forslag til aktiviteter: Formulering af energi- og miljøkrav til udbudsmateriale i forhold til byggerier Udfordring af lovgivningsmæssige barrierer for eksempel i forhold til udlejningsejendommes, renovering og energiforbedring, opkobling af nybyggeri til fjernvarmenettet mv.. Grøn vækst via grønne partnerskaber Grønne partnerskaber er et centralt middel til at inkluderer erhvervsliv og videnmiljøer i udviklingen af nye intelligente løsninger på tværs af erhvervs-, viden- og offentlige organisationer. Hovedstadsregionen skal identificere, hvilke grønne kompetencer vi har og gerne vil have i Hovedstadsregionen. Forslag til aktiviteter: Samspil mellem myndigheder om tiltrækning af grønne virksomheder Etablering af grønne partnerskaber mellem kommuner og virksomheder på for eksempel vandområdet. SIDE 7

8 mio. kr. puljen under landdistriktsprogrammet og Grøn Vækst SAG NR.: mlm/abk/afp Der er indgået en aftale om Grøn Vækst, som indebærer at kommuner og regioner får mulighed for at hente medfinansiering til projekter inden for blandt andet natur og miljø. Rammen er på mindst 200 mio. kr. pr. år i perioden Såvel kommuner som regioner, er partnere i udmøntningen af 200 mio. kr. puljen. Der er ikke på forhånd fastlagt en bestemt model for, hvordan samarbejdet mellem kommuner og region skal organiseres. Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter: Den generelle interesse for at indgå i projekter Hvordan arbejdet med at udarbejde overordnede retningslinjer for programmets regionale formål, prioriteringer og organisering skal tilrettelægges. Sagsfremstilling KL, Danske Regioner og FødevareErhverv (under Fødevareministeriet) har den 16. maj 2011 indgået en aftale om udmøntning af den såkaldte 200 mio. kr. pulje under landdistriktsprogrammet og i relation til Grøn Vækst. Aftalen indebærer, at puljen udmøntes i en model, hvor det overlades til kommuner og region i fællesskab at danne en programgruppe, der skal formulere et program med overordnede formål, prioritering mellem de involverede tilskudsordninger, målgrupper, målsætninger m.v. Der er ikke i aftalen fra den 16. maj 2011 fastlagt en bestemt model for, hvordan arbejdet med at udmønte puljen skal organiseres regionalt. Regionerne og kommunerne (programgrupperne) udarbejder programmerne med beskrivelse af en udviklingsindsats, som vil kunne gennemføres med midler fra de involverede regioner og kommuner, samt EUmedfinansiering. Programmerne skal være målrettet større indsatser inden for de prioriterede områder og skal have klare effekter for et nærmere afgrænset geografisk eller tematisk område. Programmerne indsendes til FødevareErhverv til godkendelse inden den 1. oktober Fødevareministeriet har lagt op til en model, hvor der er fuld konkurrence om midlerne, så de bedste programmer får flest penge. Pengene for- SIDE 8

9 deles altså ikke på forhånd imellem regionerne efter objektive kriterier. Der er dog særlig ønske om projekter der vedrører landdistriktsudvikling. Der er tale om et relativt bredt program hvortil der kan søges midler. Der kan som udgangspunkt formuleres projekter inden for følgende fem tilskudsordninger: Nye arbejdspladser i landdistrikterne (LAG-bekendtgørelse) Attraktive levevilkår i landdistrikterne (LAG-bekendtgørelse) Natur og miljøprojekter Netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer Udvikling og demonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning i fødevaresektoren../. For kommunerne i hovedstadsregionen vil det (med undtagelse af Bornholm og Halsnæs, der begge er landdistriktskommuner) alene være muligt at søge midler til natur og miljøprojekter. Der er vedlagt oversigt over puljerne Temaer i den regionale aftale mellem KKR og Væksthuset for 2012 SAG NR.: jep KKR skal indgå en årlig aftale med Væksthuset om særlige regionale indsatser. Den endelige aftale skal indgås i efteråret 2011, når den nationale aftale er på plads. Sagen er derfor til indledende drøftelse på KKR s møde i juni Det indstilles, at KKR Hovedstaden; Drøfter eventuelle ønsker til aftalen for 2012 Godkender, at målene for 2011 fastholdes og udbygges i aftalen for Sagsfremstilling Formanden for Væksthuset, borgmester Henrik Rasmussen (C), Vallensbæk indleder punktet med en status for arbejdet med de regionale mål. Fra den 1. januar 2011 er det kommunerne i regionen, som både ejer og finansierer Væksthus Hovedstadsregionen. Det betyder, at der er mulighed for at sætte et stærkere kommunalt aftryk på Væksthuset, særligt i SIDE 9

10 samarbejdet om en sammenhængende erhvervsservice. Kommunerne samarbejder om hovedstadsområdets udvikling og også her er Væksthuset et vigtigt redskab. KKR Hovedstaden skal indgå en aftale med Væksthuset om særlige regionale indsatser i Væksthusets formand vil på KKR s møde lægge op til en drøftelse af målene, med en anbefaling om at målene for 2011 fastholdes og udbygges. Anbefalingen er derfor, at der ikke udpeges nye temaer til mål. De 3 mål for 2011 er: Mål 1) Væksthuset etablerer et tættere samarbejde med universitetsmiljøerne i Hovedstadsregionen. For at fremme innovationen er der fokus på, at universitetsmiljøerne udvikler de studerende til at tænke i entrepreneurship og vækst, og at de studerendes kompetencer anvendes i vækstvirksomheder. Mål 2) Udvikling af det sammenhængende erhvervsfremmesystem. Indsats gennem kompetenceudvikling, udvikling og implementering af fælles værktøjer, udvikling og gennemførelse af fælles events, projekter mv. Det sammenhængende erhvervsfremmesystem omfatter den lokale erhvervsservice, Væksthuset, regionale indsatser som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen, samt nationale initiativer. Mål 3) International viden og innovation Ambitionen for hovedstaden er at høre til blandt de førende miljøer i Nordeuropa. Der sættes derfor fokus på at indhente viden fra andre metropoler, så de bedste og mest vækstskabende tilbud også er til stede i Hovedstadsregionen, og skaber baggrund for at fremtidens mest innovative tilbud udvikles. Væksthuset vil i efteråret 2011 aflægge status for de 3 mål. Baseret på denne status og kommunernes ønsker til nye prioriteringer, bliver der udarbejdet en ny aftale til drøftelse i KKR Hovedstaden i november SIDE 10

11 3.4. Aftale om takstudvikling i 2012 på det specialiserede socialområde mm SAG NR.: jep KKR Hovedstaden drøfter om der skal indgås aftale om prisudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisningen i Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler: At kommunerne i 2012 fastholder taksterne på niveauet for 2011, før pl-regulering og inden for rammerne af den godkendte takstberegningsmodel At KKR Hovedstaden fortsat anbefaler, at de kommuner, som har reduceret med mindre end 2 pct. fra 2010 til 2011, arbejder videre for at nå målet i Sagsfremstilling KKR Hovedstaden har i 2010 og i 2011 indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Aftalen for 2010 var, at taksterne ikke måtte overskride niveauet for 2008, før pl-fremskrivning. Opfølgningen viste et lidt uklart resultat, at et flertal af kommunerne havde arbejdet med aftalen, men at ikke alle var i mål../. Aftalen for 2011 var 2 procent reduktion før pl-regulering. KKR s opfølgning i februar 2011 viste, at alle kommuner arbejdede med aftalen og at kommunerne samlet set har nået en reduktion, som er betydeligt højere end målet om 2 procent. Der er således sket et samlet fald på mellem 2,6 og 3,3 procent afhængigt af, om der vægtes med takstgrundlaget eller antal pladser. De kommuner, som ikke nåede den fulde reduktion, blev opfordret til at arbejde for at nå målet i Den endelige version af opsamlingen fra marts 2011 er vedlagt. KL har analyseret kommunernes regnskabstal for På nationalt plan er det bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes at bremse udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Udgifterne er reduceret med ca. 300 mio. kr. på områderne udsatte børn og unge, samt voksne handicappede. Det er KL s vurdering, at det især skyldes en omlægning af den faglige indsats, hvor kommunerne på børneområdet i højere grad satser på fore- SIDE 11

12 byggelse frem for permanente ophold. På voksenområdet er der tilsvarende tale om en reduktion i udgifterne til pleje og omsorg, samt længerevarende botilbud, mens udgifterne til forebyggende foranstaltninger og midlertidige botilbud stiger. Det forventes at KKR Hovedstaden i augustmødet 2011 kan drøfte en lignende analyse af udgiftsudviklingen på regionalt niveau. Konklusionen er altså, at såvel kurven for takstudvikling som for udgiftsudvikling er knækket. K29 (kommunaldirektørkredsen) har drøftet sagen og anbefaler derfor, at taksterne i 2012 på holdes på niveau med Fra administrativ side anbefales det, at fokus nu også rettes mod efterspørgslen. Det vil sige visitation og køb af pladser. De kommuner der driver tilbud med salg til andre kommuner, skal dog fortsat arbejde for en optimal drift og udnyttelse af tilbuddet. Arbejdet med visitation og dialog ved køb af pladser skal først og fremmest styrkes i den enkelte kommune, men vil også være et centralt tema i kommunernes samarbejde om området fremover Koordinering af uddannelsespladser på sundhedsplejerskeuddannelsen SAG NR.: jep Specialuddannelsen i sundhedspleje er blevet revideret og forventes at træde i kraft den 1. januar Uddannelsen udbydes som udgangspunkt to steder i landet i Aarhus og København. Der skal fremover ske en fordeling af de 100 årligt dimensionerede uddannelsespladser kommunerne imellem. For at sikre en tilstrækkeligt bred geografisk rekruttering til uddannelsen foreslås det, at KKR koordinerer fordelingen af uddannelsespladserne. Det indstilles, at KKR Hovedstaden påtager sig opgaven med at fordele 30 årlige uddannelsespladser på sundhedsplejerskeuddannelsen mellem kommunerne i regionen. SIDE 12

13 Sagsfremstilling Den nye specialuddannelse i sundhedspleje har en varighed på halvandet år og er i forhold til den tidligere uddannelse forlænget med et halvt år. Det ekstra halve år skal primært styrke de studerendes praktiske færdigheder, og er derfor tilrettelagt som seks måneders praktik. For at påbegynde specialuddannelsen skal en ansøger have indgået en seks måneders ansættelsesaftale med en kommunal sundhedspleje. De studerende modtager løn fra arbejdsgiveren under det halve års praktik, og SU under den resterende del af uddannelsen. Kommunerne er kompenseret for opgaven (KL s budgetvejledning 2009). Uddannelsen er dimensioneret til 100 uddannelsespladser årligt og udbydes som udgangspunkt på professionshøjskolerne Metropol i København og VIA i Aarhus. Erfaringen viser, at det kan være svært at rekruttere sundhedsplejersker til stillinger uden for de større byer. Der synes derfor at være behov for en model, der skaber bedre mulighed for rekruttering af sundhedsplejersker, også uden for de større byer. KKR har i dag opgaven med at koordinere og dimensionere på en række andre uddannelser (SOSU, pædagog og sygeplejersker), og den nye opgave kunne derfor fint ses i sammenhæng hermed. Der lægges derfor op til en model, hvor de 100 uddannelsespladser fordeles ligeligt (efter bloktilskudsnøglen) mellem de fem KKR., og at der i det enkelte KKR udarbejdes en fordelingsmodel kommunerne imellem. Konkret vil det betyde, at KKR Hovedstaden vil være ansvarlig for at stille 30 uddannelsespladser til rådighed om året. I og med at uddannelsen kun udbydes to steder i landet, er der brug for at uddannelsen kan tilrettelægges fleksibelt. Det kunne for eksempel være ved at udbyde hele eller dele af uddannelsen som fjernundervisning. Det forudsætter imidlertid, at de aftagende kommuner er i tæt dialog med de udbydende professionshøjskoler om tilrettelæggelse og afvikling af uddannelsen. SIDE 13

14 3.6. Organisering af opgaver vedr. dimensionering og praktikpladsfordeling SAG NR.: jep KKR har opgaver med fordeling af praktikpladser til en række velfærdsuddannelser. Det har dog vist sig vanskeligt at finde kommuner, der vil påtage sig opgaven inden for den nuværende organisering. Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter hvordan opgaverne med dimensionering og fordeling af praktikpladser til studerende på en række velfærdsuddannelser skal organiseres fremover. Sagsfremstilling KKR har opgaver i forhold til dimensionering og fordeling af studerende på social- og sundhedsuddannelserne, sygeplejerskeuddannelserne og pædagoguddannelserne, inklusiv den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). På KKR s dagsorden er desuden et forslag om, at KKR også koordinerer studiepladser til sundhedsplejeuddannelsen. Opgaverne har i første valgperiode været løftet af henholdsvis Høje- Taastrup (SOSU) og Ballerup (pædagog). Begge kommuner har ønsket at blive fritaget for opgaven. Det har dog vist sig vanskeligt at finde kommuner, der vil overtage opgaverne som ankerkommuner. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne i fællesskab finder en løsning, for at sikre at opgaven løftes på en hensigtsmæssig måde for både kommuner, skoler og andre samarbejdspartnere. Hvis opgaven fortsat skal løftes i en ankerkommunestruktur, kan der ske en opdeling af opgaverne i henholdsvis; a) SOSU PAU b) Pædagog c) Sygeplejersker og sundhedsplejerske. Erfaringen er, at den primære opgave består i at fordele studerende mellem kommunerne. Der er derfor tale om en tilbagevendende opgave med en vis driftsmæssig tyngde. Opgaven har hidtil været løftet uden mellemkommunal betaling og er estimeret til ca timer/året for henholdsvis pædagogområdet og SIDE 14

15 SOSU. Opgaven med sygeplejerskestuderende er tilkommet i efteråret 2010 og der ligger pt. ikke et estimat på timeforbruget Godkendelse af fordeling af flygtninge i 2012 SAG NR.: jep KKR skal senest den 10. september 2011 oplyse, om kommunerne ønsker at foretage en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Region Hovedstadens andel er beregnet til 489 personer. Det indstilles, at KKR Hovedstaden på vegne af kommunerne meddeler Udlændingestyrelsen, at man tager nedenstående fordeling til efterretning Sagsfremstilling Udlændingeservice har beregnet en fordeling af landstallet på i alt 3000 flygtninge i 2012 på de fem regioner. Kommunerne i region Hovedstaden skal sammenlagt modtage 489 flygtninge. Tallet er noget højere end de udmeldte kvoter i 2010, som var henholdsvis 2250 på landsplan og 268 i region Hovedstaden. Kvoten er dog de seneste to år blevet hævet midtvejs i året, så det reelle antal modtagne flygtninge har været højere. Hvis kommunerne i regionen ikke indgår en frivillig aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matematiske fordelingsmodel. Det må forventes, at der i så tilfælde vil blive fastsat følgende kommunekvoter: Beregnede kommunekvoter 2012 Albertslund 0 Allerød 24 Ballerup 12 Bornholm 49 Brøndby 0 Dragør 15 Egedal 38 SIDE 15

16 Fredensborg 9 Frederiksberg 20 Frederikssund 33 Furesø 10 Gentofte 37 Gladsaxe 23 Glostrup 4 Gribskov 33 Halsnæs 23 Helsingør 35 Herlev 7 Hillerød 27 Hvidovre 9 Høje-Taastrup 0 Hørsholm 15 Ishøj 0 København 0 Lyngby-Taarbæk 22 Rudersdal 19 Rødovre 0 Tårnby 25 Vallensbæk 0 Region Hovedstaden i alt 489 KKR skal senest den 10. september 2011 oplyse, om kommunerne ønsker at foretage en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, skal Udlændingeservice fastsætte en fordeling for kommunerne inden den 30. september Medfinansiering på sundhedsområdet opfølgning på analyse SAG NR.: afp Kommunerne i hovedstaden har i 2010 oplevet en vækst i kommunal medfinansiering, der var højere end forventet ved sommerens aftaler mellem regeringen og KL. Det har i udgangspunktet ikke været muligt for regionen at pege årsagerne til væksten. For at blive klogere på de un- SIDE 16

17 derliggende årsager til væksten, og dermed opnå bedre udgiftsstyring, er der gennemført en analyse af udviklingen i medfinansiering fra 2009 til Den overordnede konklusion i rapporten er, at der ikke er fundet forklaring på den observerede stigning i aktivitetsbestemt medfinansiering. Der må dermed forventes en tilsvarende fortsat prognoseusikkerhed for kommunerne i Region Hovedstaden i 2011 og fremefter. Det indstilles, at KKR Hovedstaden: Tager analysen til efterretning Fortsat lægger pres på regionen for at skabe klarhed om de anvendte styringsredskaber i forhold til aktivitetsudviklingen, med henblik på at skabe grundlag for kommunal budgetsikkerhed. Herunder: o Efterspørger årsprognose for regionens forventede indtægter på kommunal medfinansiering fra kommunerne i hovedstadsregionen, herunder oplysninger om prognosens grundlag og øvrige forudsætninger o At der foretages analyse af årsagerne til regionens lave ambulante aktivitet o At der rettes yderligere henvendelse til regionen om at forklare det høje forbrug af henholdsvis ambulante besøg og indlæggelser per cpr.nr og som led heri, beskrive styringstiltag i form af standarder/kliniske retningslinjer. Sagsfremstilling Formand for KKR s embedsmandsudvalg for sundhed direktør Anne Mette Fugleholm indleder punktet. en for at udarbejde en analyse af medfinansieringen er den kraftige vækst i den aktivitetsbestemte medfinansiering på i alt 175,4 mio. kr., som kommunerne i region Hovedstaden oplevede i Rapporten beskæftiger sig både med den generelle udvikling i medfinansieringen, samt udviklingen i fire udvalgte kommuner: Hvidovre, København, Allerød og Gribskov og på udvalgte diagnoser/områder. Rapporten fokuserer på stigningen i medfinansiering af somatisk sygehusaktivitet (dvs. at psykiatri og praksissektoren ikke er inddraget i analysen). Stigningen på det somatiske område er på 6,2 procent fra 2009 til Området udgør ca. 80 procent af den samlede medfinansiering, svarende til en andel af væksten på 158,6 mio.kr fra 2009 til Stigningen er SIDE 17

18 Ambulantandel i pct. KKR Hovedstaden renset for prisudvikling, og er således en ren mængdedrevet stigning. En sammenligning mellem region Hovedstaden og landets øvrige regioner viser at væksten i region Hovedstaden på 6,2 procent er landets højeste, og næsten dobbelt så stor som regionsgennemsnittet på 3,3 procent. Der er ikke tale om en catch-up effekt, idet niveauet allerede var højt i Det er forsøgt at isolere mulige forklaringsfaktorer. Fra rapporten kan det særligt fremhæves: At hovedstadsregionen ligger højt med hensyn til både antal udskrivninger og antal ambulante besøg pr. cpr.nr., sammenlignet med de øvrige regioner og at regionen har afstået at søge at forklare disse forhold i rapporten At regionen har den næstlaveste andel af ambulant aktivitet blandt landets fem regioner. Det anbefales i rapporten at området gøres til genstand for yderligere analyse Figur 1. Medfinansiering. Det ambulantes andel i procent af samlet somatik Serie Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland At rapporten ikke giver en (eller flere) udtømmende forklaringer på væksten fra 2009 til 2010, men snarere identificerer nogle aggregerede størrelser, hvor hovedstadsregionen i forhold til de øvrige regioner ligger højt (antal indlæggelser pr. cpr.nr./antal ambulante forløb per cpr.nr) eller lavt (ambulant aktivitet) At rapportens analyse på kommune- og diagnoseniveau ikke peger på noget bestemt mønster som forklaring på stigningen i medfinansieringen fra 2009 til SIDE 18

19 Kræft Ned lufvejssygdomme Sygdomme i kredsløbsorganiser Øjen-ører området Børneområdet KKR Hovedstaden Rapportens konklusion er, at antallet af udskrivninger og ambulante besøg pr. patient er højere for borgere i region Hovedstaden, og denne tendens er stigende. Dette er en væsentlig årsag til den kraftige stigning i region Hovedstaden. Der er således ikke flere patienter end i de øvrige regioner, men patienterne i region Hovedstaden har flere kontakter med sygehusvæsenet. Analysen tyder ikke på, at der er tale om et stigende prisniveau pr. udskrivning eller ambulant besøg. I rapporten dykkes der ned i udvalgte enkeltområder og enkelt kommuner. Analysen af enkeltområder afdækker ca. 57 procent af den samlede medfinansiering. Det betyder, at det hovedsageligt er på disse diagnoseområder, der har været et stigende antal udskrivninger og et stigende antal ambulante besøg i region Hovedstaden, og dermed stigende medfinansiering. De analyserede områder er kræft, sygdomme i kredsløbsorganer, børneområdet, hofte/knæ-alloplastikker, nedre luftvejssygdomme og øjen/øreområdet. Figur 2. Vækst i medfinansiering i procent fra 2009 til 2010 på udvalgte diagnoser Der er generelt meget store udsving på kommuneniveau og diagnoseområder hvilket bevirker, at en egentlig beskrivelse deraf ikke bidrager med forklaringskraft til analysen. Andre områder såsom forskelle i serviceniveau og sundhedsprofiler, herunder socioøkonomiske faktorer, har været kort berørt i rapporten. Analysen er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet til, at det vurderes at kunne SIDE 19

20 bidrage med væsentlige forklaringer../. Rapporten kan hentes på under dagsordner Praksisplan for fysioterapi til endelig godkendelse SAG NR.: afp Regionen og kommunerne udarbejdet en fælles plan for tilrettelæggelse af den fremtidige fysioterapi i regionen. Planen udmønter Landsoverenskomsten om Fysioterapi og Landsoverenskomsten om Vederlagsfri fysioterapi. KKR drøftede høringsudkast til praksisplanen på mødet i februar Siden har planen været i offentlig høring og foreligger nu til endelig godkendelse i de enkelte kommuner. Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler kommunerne at godkende praksisplan for fysioterapi Sagsfremstilling Praksisplan for fysioterapi er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi. Planen indeholder beskrivelse og planlægning af de tre fysioterapeutiske områder, der er reguleret i hver sin landsoverenskomst: Almindelig fysioterapi (tilskudsberettiget) Vederlagsfri fysioterapi Almindelig og vederlagsfri ridefysioterapi. Praksisplanen er en videreførelse af Delplan til praksisplan for fysioterapi fra Praksisplan for Fysioterapi er blevet til i et samarbejde mellem kommunerne, regionen og de praktiserende fysioterapeuter. Planen indeholder fremadrettede anbefalinger for den samlede fysioterapi i praksissektoren, som er et delt ansvar mellem kommuner og regionen. Udkast til praksisplan for fysioterapi har været i høring blandt andet i kommunerne og i Danske Fysioterapeuter og er blevet tilrettet i henhold til de indkomne høringssvar. Høringssvarerne har overordnet har omhandlet kapacitet, kvalitet og praksiskonsulentordningen. SIDE 20

21 Kapacitet Generelt er der tilslutning til fastholdelse af kapacitet og behovet for at udligne den skæve geografiske fordeling af kapacitet i regionen. Danske Fysioterapeuter har ønsket en udvidelse af kapaciteten, med henvisning til de ekstra økonomiske midler til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom og den demografiske udvikling. Kapacitetsplanen viser, at der er mulighed for udvidelse af produktionen indenfor den nuværende kapacitet. Desuden beskriver Landsoverenskomsterne, at praksisplanlægning udarbejdes under hensyntagen til blandt andet den regionale og kommunale økonomi. Det anbefales derfor at kapaciteten fastholdes på det nuværende niveau. Kvalitet Der er bred tilslutning til anbefalingerne om faglig kvalitet og kvalitetssikring, herunder implementering af kliniske retningslinjer. Tilsvarende fremhæver flere høringssvar behovet for at udvikle samarbejde på tværs af sektorerne, især samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende fysioterapeuter. Praksiskonsulentordning Der er ikke enighed blandt kommunerne om behovet for etablering af en kommunal praksiskonsulentordning. De indkomne høringssvar er overvejende positive, men finansieringen fremhæves som en udfordring. Planen forventes at træde i kraft 1. oktober 2011 under forudsætning af godkendelse i kommunerne og regionsråd. Med henblik på at følge op på anbefalingerne i praksisplanen nedsættes der under samarbejdsudvalget for fysioterapi en implementeringsgruppe. Denne gruppe består af to administrative repræsentanter fra henholdsvis Danske Fysioterapeuter, regionen og kommunerne../. Planen samt bilag med rettelser i korrektur kan ses på: SIDE 21

22 4. Udpegninger 4.1. Udpegning til Wonderful Copenhagens bestyrelse SAG NR.: jep KKR Hovedstaden skal udpege en ny repræsentant til Wonderful Copenhagens bestyrelse, i stedet for Bo Asmus Kjeldgaard (F), København. Det indstilles, at KKR Hovedstaden udpeger en repræsentant til Wonderful Copenhagens bestyrelse. Sagsfremstilling Bo Asmus Kjeldgaard (F) er udtrådt af Borgerrepræsentationen i København den 26. maj KKR skal dermed udpege en ny repræsentant til bestyrelsen i Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen er hovedstadens officielle kongres- og turismeorganisation og har med alle aspekter af hovedstadsregionen som en turist- og rejsedestination at gøre: Markedsføring, kongresser, turistbureau, booking, produktudvikling, strategisk planlægning, analyser, statistik mm. Udpegningsperioden løber frem til foråret SIDE 22

23 5. KKR 5.1. Nyt medlem af KKR Hovedstaden SAG NR.: jep Bo Asmus Kjeldgaard er udtrådt af Borgerrepræsentationen og dermed af KKR Hovedstaden. Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager ændringen i SF s repræsentation i KKR til efterretning. Sagsfremstilling Bo Asmus Kjeldgaard (F) er udtrådt af Borgerrepræsentationen i København den 26. maj Dermed udtræder Bo Asmus Kjeldgaard også af KKR Hovedstaden. Suppleant er Lea Herdal (F), Allerød Mødeplan for KKR i 2012 SAG NR.: jep KKR Hovedstaden skal godkende sin egen mødeplan for Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender datoer for møder i KKR i Sagsfremstilling KKR Hovedstaden skal godkende mødeplan for Følgende datoer foreslås: Fredag den 27. januar 2012 Fredag den 23. marts 2012 Fredag den 15. juni 2012 Mandag den 3. september 2012 Fredag den 9. november SIDE 23

24 Alle møder er kl , med efterfølgende frokost. Der reserveres grupperum til politiske formøder fra kl Der er taget højde for sammenfald med større arrangementer i KL. SIDE 24

25 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til næste møde i KKR Hovedstaden SAG NR.: jep/afp Næste møde i KKR Hovedstaden er den 26. august 2011 kl , med politiske gruppemøder kl Blandt sagerne på dagsordenen kan forventes følgende: Rammeaftale 2012 færdig udkast til henholdsvis. udviklingsstrategi og styringsaftale Rammer for takstudvikling 2012 Status på den regionale udviklingsplan, herunder fælles udspil om infrastruktur Opfølgning på temadrøftelse om uddannelse Input til Vækstforums partnerskabsaftale med regeringen Opfølgning på regionale muligheder i overenskomsten med praktiserende læger (OK2011) Opfølgning på klimastrategi. Mødet holdes på Søhuset, Scion DTU, Venlighedsvej 10, Hørsholm. Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 25

26 7. Eventuelt 7.1. Eventuelt SAG NR.: jep SIDE 26