Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Transkript

1 Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

2 Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen Læringsmål, læreplaner og trinmål Forskellige planlægnings formularer, dokumenter og eksempler Angusakka med retningslinjer med eksempler til kortlægning og støtte (ZPD) læringsdialog center manual og eksempel Aktivitetscentre manual og eksempel Differentieret undervisning manual og eksempler

3 Kommuneqarfik Sermersooq: Har tilegnet sig erfaringer ved at investere i: Ansættelse af 2 rejselærere Synkron fjernundervisning med Kapisillit skole Jeg vil henvise til den omfattende arbejde og erfaringer som projektgruppen ASK/ KAPE har tilegnet sig i løbet af deres pilot projekt Inerisaavik har påbegyndt samarbejde med kommunen omkring det pædagogiske ved fjernundervisningen Effektive undervisnings principper indarbejdes (Kattie)

4 Kommunerne har investeret massivt i computere i de seneste år Der var nogen som blev elsket andre måtte nøjes med digitale vuggestuer og tilfældig kærlighed. Hvad det er de vil med livet det kan kun de selv forstå. De smukke unge mennesker af Kim Larsen

5 Fixpunkter for undervisningen i Folkeskolen. Pædagogikken i folkeskolen skal baseres på elevens læring Elevernes samarbejde skal danne basis for læring Multimedier i klasselokalet kan ikke erstatte nærhed Multimedier og internettet organiseres så de gør nytte læringen Elever lærer bedst ved interaktion og dialog med andre elever Elevernes læring støttes ved vejledning af en voksen

6 Propinquity intersubjectivity affinity Propinquity: Nærhed er når mennesker er i nærheden af hinanden eller arbejder med de samme ting Intersubjectivity: Omgangen mellem mennesker skaber dialog og giver mulighed for at udtrykke sig Affinity: Nærhedog dialog giver tryghed til at arbejde med andre - Dette giver mennesker mulighed for at definere fælles værdier - Komplimentære værdier kan ikke defineres ved at der arbejdes alene ved en computer

7 Modeller for læring Reception: Kvantitet, fakta, færdigheder, tilegner sig viden fra en ekstern kilde. (Læring = at blive undervist) Construction: Fokuserer på elevens forståelse gennem dialog, undersøgelse og skaber mening (Læring = individuel opmærksomhed) Co-construction: Fokuserer på elevens forståelse gennem interaktion og samarbejde med andre, (Læring = opbygge viden sammen med andre)

8 Støtte læring gennem samarbejde Zonen for den nærmeste udvikling indebærer en fælles bevidsthed hos deltagerne, forstået på den måde at to eller flere hjerner arbejder sammen for at løse et problem, og det selvom deltagerne ikke deler den samme definition af processen eller af det problem der skal løses. Gennem interaktion med den voksne og dennes vejledning oplever barnet intellektuelt at kunne gå videre og præstere noget, der ligger fremtidigt for det nuværende intellektuelle udviklingstrin. (Vygotsky 1972).

9 Kortlægning og evaluering Zonen for den nærmeste udvikling er en proces der indikerer læring Angusakka er redskabet for kortlægning af den nærmeste udviklings zone. Angusakka skal dokumentere fremtidig støtte Angusakka skal være et måle instrument for elevens læring Angusakka er et redskab for eleven, læreren og forældrene om eleven læringsproces

10 Krav Landstingsforordning Kommunale vedtægter Læringsmål Skolebestyrelsen Skolens ledelse Forældrene Erhvervslivet Andre interessenter (samfundet)

11 Krav Undervisningen i folkeskolen er baseret på krav fra samfundet. Målet med folkeskolens undervisning er kvalificerede studerende Kravene fra samfundet er dokumenteret i landstingsforordningen om folkeskolen Udfra det grundlag har andre instanser deres formulerede krav

12 Proces Læreprocesserne kontrolleres af læreren og kan derfor ikke måles Undervisningen er baseret på metodefrihed og kan derfor ikke måles Elevens psykologiske og sociale udvikling er ikke målbare Elevens færdigheder i at begå sig socialt, kan ikke måles Brugen af Angusakka til intern evaluering sikrer ingen kortlægning og støtte Læringsmiljøet i hjemmet, skolen og lokalsamfundet er ikke målbart

13 Faglighed Fagenes discipliner måles gennem trintest og afgangsprøver Fagligheden sikres ved at følge fagets læringsmål Læringsprocesserne i fagene er statiske og er primært færdighedstilegnelse

14 Målbare indikatorer Trintest måler elevens tilegnelse af fagets målsætning i 3. og 7. klasse Trintestene beskæftiger sig udelukkende om faget Trintestene giver ingen indikationer om andre kompetencer Afgangsprøverne måler elevens faglige færdigheder og igen andre kompetencer.

15 Udmøntning Vi oplever at flere og flere tager en uddannelse Vi oplever at flere og flere unge tager på efterskole Vi oplever at Piareersarfiit har en rekordstort venteliste Vi oplever at efterskolerne har arvet mange elever Vi kan ikke se om de unge har styrket deres resurser eller socialkompetencer

16 Faglighed i læringen Hvis Landstingforordningens målsætning skal opfyldes, er afsnittet proces et fixpunkt, der ikke er blevet rettet nærmere opmærsomhed på, hvor man derimod retter på det emner der er målelige og kan kontrolleres

17 2 fokusområder omkring proces 1) Kursusforløbets mål er at støtte underviserne i deres rolle som undervisere. 2) Formålet er at støtte underviserne i deres undervisning af eleverne. Uddannede coaches benyttes til at støtte underviserne under forløbet (Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning)

18 Trådløst netværk i bygden I første omgang fokuserer Inerisaavik på steder der har svage internet forbindelser. Inerisaavik opretter en filfordeler ved skolen, der opdateres hver nat, når trafikken er mindst. Eleverne, lærerne og forældrene kan så bruge internettet som et lukket trådløst kredsløb om dagen og kan oploade og opdatere deres sider. Om natten vil disse ændringer opdateres gennem internettet.

19 Hjemmeside: På hjemmesiden: Landstingsforordning omkring folkeskolen. Læringsmål, læreplaner og trinmål. Forskellige planlægnings formularer, dokumenter og eksempler. Angusakka med retningslinjer med eksempler til kortlægning og støtte (ZPD) IC læringsdialog center manual og eksempel Aktivitetscentre manual og eksempel Differentieret undervisning manual og eksempler Hjemmesiden er primært til støtte for Undervisere og opdateres centralt Strukturen på mapperne: Derudover skal der være oprettet en side, hvor alle underviserne har adgang og mulighed for at uploade selvkonstruerede opgaver så de er tilgængeligt for andre undervisere. Siden deles op i 3 trin. De 3 trin vil indeholde fagene: Grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Mapperne kategoriseres successivt i forhold til brugerne: Elever, lærere og forældre

20 Videoclips: Videoclips skal være WMV format, så de fylder mindst muligt (2,5 Mb/min.) Videoclips er undervisningsforløb på 4-5 minutters varighed, der støtter underviserens undervisning og disse kan hjælpe eleverne til bedre at forstå emnet, der undervises. Eleven kan gentage sekvensen og spørge underviserne eller en anden elev, hvis de ikke forstår. Der laves en plan om indsætning af videoclips i følgende fag discipliner: 1) Grønlandsk 2) Dansk 3) Engelsk 4) Matematik

21 Evaluering ved brug af MP3: Til evaluering og fremtidige aftaler om støtte til eleven, bruges Angusakka. Dertil bruges en lydoptagelse (MP3) af elevens evaluering, lærerens evaluering og forældrenes evaluering. Derefter skal der være udsagn om hvorledes eleven støttes fra læreren og forældrene. Komprimerede lydoptagelser bruges som supplement til Angusakka, hvor der laves en intern evaluering om elevens læring, hvor eleven selv, læreren og forældrene kommer med deres bidrag. Udfra kortlægningen gives der tilsagn om fremtidig støtte til elevens læring. Disse lydoptagelser opsummeres ved brug af Angusakka s formularer i skriftsform.

22 Gruppearbejde: 1. Gør rede for jeres opfattelse af oplæg om rejselærere, synkron fjernundervisning og hjemmeside fjernundervisning? 2. Hvordan ser I helst eleverne i din kommune blive undervist jf. oplæg om undervisning? 3. Hvilke tiltag er I rede til at foretage for at forbedre undervisningen på steder uden uddannede undervisere? 4. Hvordan sikres den bedst mulige undervisning, støtte til underviseren og de bedste rammer for undervisningen?