Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Transkript

1 Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige sektor vil frem til 2020 mangle 47 mia. kr., i og Genopretningsaftalen løser kun 24 mia. kr. af finansieringsbehovet. Der skal altså findes besparelser for mindst 23 mia. kr. for at undgå yderligere stigninger i verdens højeste skattetryk. Finansieringsbehov på 23 mia. kr. I den politiske debat fremstilles offentlige besparelser ofte som asociale, men hvis blot det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP i 2010 havde været på samme niveau som i det sidste år under Nyrup regeringen, så ville det offentlige forbrug i 2010 have været 44,9 mia. kr. mindre i ii Afskaffelse af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen er selvsagt vigtige reformer, der både kan øge arbejdsudbuddet og dække finansieringsbehovet. Dansk Erhverv har i en række analyser udgivet i Perspektiv peget på andre områder, hvor der kan spares 55 mia. kr. om året i 2020 uden at skære i velfærdsstatens kerneydelser, figur 1. Forslagene vil dække det udestående finansieringsbehov på 23 mia. kr. og samtidig skabe råderum for skattelettelser for 32 mia. kr. hvilket er mere end nok til at sænke selskabsskatten til 18 pct. iii og sænke indkomstskatten til maksimalt 39,8 pct., hvilket vil øge arbejdsudbuddet og fremme virkelyst, iværksætteri og vækst i den private sektor. Efterløn og tilbagetrækning Dansk Erhverv anviser besparelser på mindst 55 mia. kr. om året Figur 1 Offentlige besparelser År Mia. kr priser Time-out for satsreguleringen i tre år, ,8 Best practice i kommunerne ,4 SU-reformer og hurtigere studiegennemførelse ,6 Brugerbetaling ,9 Betalt frokost i det offentlige ,2 Et års tidligere skolestart ,5 Flere undervisningstimer for lærere ,6 Samlet besparelsespotentiale Note: Forslagene kan ikke blot lægges sammen, da flere forslag overlapper og dækker forskellige tidspunkter. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #34

2 Der er behov for at spare på de offentlige udgifter Regeringen har beregnet, at den offentlige sektors finansieringsbehov i 2020 er 47 mia. kr., ikke medregnet Genopretningsaftalen: Krisepolitikken, demografien og de faldende indtægter fra Nordsøen betyder samlet, at der er et finansieringsbehov på 47 mia. kr. frem mod Når virkningen af Genopretningsaftalen indregnes, resterer der en udfordring på 23 mia. kr. iv Udestående finansieringsbehov på 23 mia. kr. Finansieringsbehovet skyldes først og fremmest, at det offentlige forbrug er vokset mere end økonomien som helhed. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset fra at udgøre 25,9 pct. af strukturel BNP til 28,4 pct. af strukturel BNP. I forhold til strukturel BNP i 2010 svarer det til en vækst på 44,9 mia. kr., jf. figur 2. Figur 2 Vækst i det offentlige forbrug som andel af strukturel BNP, ,0 28,5 2010: 28,4 pct. 28,0 27,5 27,0 2,5 procentpoint svarer til 44,9 mia. kr. 26,5 26,0 25,5 2001: 25,9 pct Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Dansk Erhverv har i flere analyser peget på, hvor der kan spares på de offentlige udgifter, uden at det går ud over velfærdsstatens kerneydelser som undervisning, ældrepleje, sundhedsvæsen og lignende. I det følgende præsenteres hovedresultaterne med besparelserne sammenfattet i figur 1 ovenfor. Forslagene er som følger: 1. Time-out på satsreguleringen: I en treårig periode reguleres alle overførselsindkomster (undtaget folke- og tjenestemandspensioner) med forbrugerprisindekset og ikke med lønindekset. DANSK ERHVERV 2

3 2. Best practice i kommunerne: Der er store effektiviseringsgevinster og besparelser at hente i kommunerne, hvis de dårligst drevne kommuner tager ved lære af de bedst drevne kommuner. 3. SU-reformer, der retter sig mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse. 4. Brugerbetaling kan spare milliardbeløb i form af effektiviseringer timers arbejdsuge (eksklusiv frokost) for offentligt ansatte. 6. Et års tidligere skolestart. 7. Flere undervisningstimer per uge for folkeskole- og gymnasielærere. 1. Time-out for satsreguleringen af overførselsindkomster Hvis indkomsoverførsler i en treårig periode reguleres med forbrugerprisindekset frem for med satsreguleringen, der følger et lønindeks, så vil alle overførselsindkomstmodtagere bevare deres realindkomst, men den vil ikke stige i takt med reallønsstigningen i resten af samfundet. v Figur 3 Sparede indkomstoverførsler ved en treårig time-out, mia. kr. 10,0 9,0 8,0 3-årig time-out Rentebesparelse Sparede overførselsindkomster 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Overførselsindkomsterne omfatter alle overførselsindkomster eksklusiv folkepension og tjenestemandspension, samt børnefamilieydelsen, der siden 2004 er blevet reguleret med forbrugerpriserne. Finansministeriet skønner, at disse indkomstoverførsler vil koste 173 mia. kr. i Det er lagt til grund for beregningerne, at realindkomsterne for modtagere af overførselsindkomst ville stige med 1,25 pct. om året, hvilket er mind- Beregningsmæssige forudsætninger DANSK ERHVERV 3

4 re end den langsigtede produktivitetstrend og formentlig en del mindre end produktivitetsstigningstakten i de kommende år ovenpå krisen. Der er således tale om et konservativt skøn over indkomstudviklingen. En time-out for reguleringen af overførselsindkomster vil føre til en besparelse på 2,2 mia. kr. i det første år, 4,6 mia. kr. i andet år og 7,2 mia. kr. i tredje år. Implementeres det fra 2012, vil besparelsen vokse til 8,8 mia. kr. i 2020, i 2010 priser. Besparelse på 8,8 mia. kr. i 2020 Selv en kortvarig time-out vil sikre en varig forbedring af de offentlige finanser, der tilmed vil vokse over tid dels som følge af sparede renteudgifter og dels som følge af, at der efter tre år vil være en forskel mellem indkomstoverførslerne reguleret med satsreguleringen og med forbrugerpriserne, som også vil vokse. 2. Best practice i kommunerne kan spare milliarder vi Sammenlignes de kommunale driftsudgifter på tværs af kommuner, springer det i øjnene, hvor store forskelle der er mellem de dyreste og de billigste kommuner. En del af forskellen skyldes en bevidst politisk prioritering, men når der 1) tages højde for kommunernes befolkningsmæssige sammensætning, og 2) sammenlignes med en stor gruppe særligt effektive kommuner, kan de meget store forskelle i driftsudgifter pr. indbygger i hovedsagen tilskrives forskelle i effektivitet. Der er betydelige effektiviseringspotentialer i kommunerne, hvis de mindst effektive kommuner tog ved lære af de mest effektive. Tager man udgangspunkt i gennemsnittet af de 49 mest omkostningseffektive kommuner og lader sig inspirere af dem, så er det muligt at spare 11,4 mia. kr. på driftsudgifterne i kommunerne. Se på gennemsnittet af de 49 bedste kommuner Til benchmarking af kommunernes økonomi anvendes data stillet til rådighed af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunernes udgiftsbehov er beregnet på baggrund af kommunens demografiske og socioøkonomiske befolkningssammensætning. Følgende oplysninger indgår i beregningerne: Data 1. Udgiftsbehov pr. indbygger 2. Budgetterede driftsudgifter pr. indbygger 3. Befolkningstal Ad 1. Udgiftsbehovet er beregnet med baggrund i detaljerede opgørelser over befolkningens sammensætning aldersmæssigt og i forhold til særligt omkostningstunge grupper. Beregningsmetoden er ens for alle kommuner, og er dermed et udtryk for et standardiseret udgiftsbehov. Ad 2. Da beregningerne er lavet for 2010, findes der endnu ikke regnskabstal, hvorfor DANSK ERHVERV 4

5 driftsudgifterne i kommunen er udtrykt ved budgettal. Ad 3. Befolkningstallet er opgjort som antal indbyggere primo året. Kommunernes omkostningseffektivitet er udtrykt ved forholdet mellem driftsudgifterne i kommunen og kommunens udgiftsbehov. Ved beregningen af kommunernes omkostningseffektivitet tages der dermed højde for forskelle i befolkningssammensætningen fra kommune til kommune, samt at nogle kommuner har mere udgiftskrævende borgere end andre. De faktiske udgifter stilles over for det beregnede udgiftsbehov Nogle kommuner har væsentligt lavere udgifter pr. borger, end det beregnede behov tilsiger, mens andre har væsentligt højere udgifter. Eksempelvis vil kommuner med lavere udgifter, end behovet tilsiger, adskille sig fra gennemsnitskommunen ved at have en højere effektivitet, og vice versa. Store forskelle i kommunernes effektivitet Hvis erfaringerne i de omkostningseffektive kommuner bredes ud til samtlige kommuner som kan inspireres og tilpasse egen administration i forhold hertil vil det afføde betragtelige reduktioner i det kommunale omkostningsniveau. Antages det, at alle kommuner som minimum kan præstere et effektivitetsniveau, som svarer til gennemsnittet af de 49 bedste kommuner dem der ligger i den bedste halvdel vil det give en samlet besparelse på 11,4 mia. kr. i Gennemsnit for kommunerne i den bedste halvdel må som minimum være opnåeligt for alle 3. SU-reformer og hurtigere studiegennemførelse Kandidatalderen for danske studerende er høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. vii Den høje kandidatalder er et samfundsøkonomisk problem. Selv om de har erhvervsarbejde, såvel før de påbegynder studierne som undervejs, så betyder det færre år på arbejdsmarkedet som højt kvalificeret arbejdskraft, og en lang studietid betyder færre år som fuldtids erhvervsaktiv. Meget høj kandidatalder i Danmark En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og samtidig giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Den danske uddannelsesstøtte er langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån er højere i Danmark, og de årlige stipendier er markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i DANSK ERHVERV 5

6 Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 4. I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte, og på Island er der ingen stipendier, kun lån, figur 4. Figur 4 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering. Figur 5 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en DANSK ERHVERV 6

7 afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Dansk Erhvervs beregninger peger på, at der dermed kan spares 3,6 mia. kr. om året, figur 5. Dansk Erhvervs SU-politik 4. Brugerbetaling kan spare milliardbeløb Når brugere bliver forbrugere, begynder de at prioritere og træffe aktive valg om, hvorvidt en ydelse er pengene værd. Det begrænser efterspørgslen efter skattefinansierede gratisydelser, og de frigjorte ressourcer kan anvendes til andre formål, der har en større værdi. Tilsvarende brugerbetaling findes i Sverige, Norge og Finland. Brugerbetaling sikrer: Et mindre træk på den offentlige sektors ydelser. Der frigøres arbejdskraft, som kan kompensere for faldende arbejdsstyrke. En mere fair betalingsstruktur, hvor de, der efterspørger en offentlig ydelse, også betaler for den. At krævementaliteten i forhold til den offentlige sektors ydelser reduceres. Brugerbetaling øger effektiviteten i den offentlige sektor Dansk Erhverv har regnet på effekterne af brugerbetaling inden for den primære og sekundære sundhedstjeneste samt for hjemmehjælp baseret på Velfærdskommissionens forudsætninger om effekten af brugerbetaling. Det fulde forslag skal ikke gengives her, viii men som eksempel kan det nævnes, at der foreslås en brugerbetaling på 100 kr. for et lægebesøg. Der kan med fordel ligesom i Sverige, Norge og Finland indføres et loft over den samlede årlige betaling på eksempelvis 200 kr. om måneden eller kr. om året for lavindkomstgrupper. Figur 6 Eksempler på brugerbetaling Effektivitetsgevinster, mia. kr. Provenu fra brugerbetaling, mia. kr. Øget arbejdsudbud, antal personer Primær sundhedstjeneste 3,30 3, Sekundær sundhedstjeneste 0,75 1,55 - Hjemmehjælp 4,78 1, Total 8,83 6, Den samlede gevinst andrager 14,9 mia. kr., fordelt på effektivitetsgevinster på 8,8 mia. kr. og et provenu på 6 mia. kr., figur 6. Det var en del af forslaget, at provenuet tilbageføres til borgerne, så de i gennemsnit kompenseres for brugerbetalingen, uden at adfærdseffekten forsvinder. Samlet gevinst på knap 15 mia. kr. DANSK ERHVERV 7

8 5. 37 timers arbejdsuge i den offentlige sektor I den offentlige sektor er det hovedreglen (gælder for mindst 80 pct.), at de ansatte får betalt frokost, så den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause. Dermed er den ugentlige arbejdstid 2,5 timer kortere for flertallet af offentligt ansatte, end det er normen i den private sektor. En forøgelse af den ugentlige arbejdstid med 2,5 timer for alle fuldtidsansatte i den offentlige sektor (proportionalt for deltidsansatte, og med fuld lønkompensation) vil øge arbejdstiden målt i timer svarende til fuldtidsbeskæftigede. Det vil således være muligt at spare offentligt ansatte uden at reducere den offentlige velfærd. Frokostpause eller velfærd Finder de beskæftigelse i den private sektor, er resultatet en uændret beskæftigelse målt i antal personer, men en stigende beskæftigelse målt i antal timer udbudt af den eksisterende arbejdsstyrke. Da denne forøgelse af arbejdsstyrken er mindre end det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, sikres det, at det øgede arbejdsudbud umiddelbart kan finde beskæftigelse. Den private beskæftigelse kan øges Hvis den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor øges med 2,5 time (med fuld lønkompensation), og holdes den samlede offentlige timebeskæftigelse konstant, så den offentlige service er uændret, så skaber det plads for en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9,2 mia. kr. om året i 2010 priser. 6. Et års tidligere skolestart Dansk Erhverv har beregnet effekten af en tidligere skolestart med DREAM modellen. Beregningerne viser de samfundsøkonomiske effekter på arbejdsudbud, BNP og statsfinanser. Der er regnet på et års tidligere skolestart, men der kunne lige så godt være regnet på et halvt års tidligere skolestart, hvorved effekterne ville være tilsvarende mindre, ligesom tidligere skolestart kan kombineres med rullende skolestart ix. Et års tidligere skolestart vil ikke alene øge arbejdsudbuddet, det vil også øge det gennemsnitlige uddannelsesniveau og dermed produktivitet, ligesom det på sigt vil forbedre de offentlige finanser med, hvad der svarer til 7,5 mia. kr. i 2010 priser. Effekten stammer fra sparede udgifter til: Børnepasning i førskolealderen Besparelser på SU Øgede indkomstskatter fra det større antal beskæftigede Øgede indtægter fra moms og afgifter af det øgede forbrug. I årene indtil reformen er fuldt indfaset, vil der være en årgang mere i skolealderen, og det vil i en periode øge de offentlige udgifter. Denne stigning vil blive modvirket af en årgang mindre i børneinstitutioner i førskolealderen. Tidligere skolestart kan forbedre de offentlige finanser med 7,5 mia. kr. DANSK ERHVERV 8

9 Reformen får først fuld effekt på langt sigt, når en hel årgang er kommet ud på arbejdsmarkedet efter års skolegang eller mere, men der er også behov for at styrke de offentlige finanser efter 2020, hvor der er udsigt til underskud, selv om der gennemføres reformer, der sikrer balance i Flere undervisningstimer for lærere i folkeskole og gymnasium Danske lærere i folkeskole og i gymnasium underviser færre timer om året end i andre OECD-lande, jf. figur 7. Specielt gymnasielærerne ligger helt i bund i OECD, hvad angår antal årlige undervisningstimer. Figur 7 Årligt antal undervisningstimer for lærere i folkeskole hhv. gymnasium i OECD-lande, 2008 United States New Zealand Netherlands France Ireland Spain Australia Scotland Portugal Czech Republic Korea Belgium (Fl.) Germany Mexico OECD average Austria EU19 average Israel Norway Luxembourg Russian Federation Italy Belgium (Fr.) Japan Slovenia Finland Iceland England Denmark Estonia Hungary Greece Poland United States New Zealand Scotland Mexico Australia Russian Federation Portugal Netherlands Ireland England Germany Spain OECD average Belgium (Fl.) Luxembourg EU19 average France Slovenia Hungary Czech Republic Korea Belgium (Fr.) Italy Austria Estonia Iceland Finland Israel Norway Poland Japan Greece Denmark Kilde: OECD: Education at a glance 2010 og egne beregninger Tallene er muligvis ikke helt sammenlignelige på tværs af lande, såfremt de ikke er op- DANSK ERHVERV 9

10 gjort på samme måde i de enkelte lande. Det afgørende er imidlertid ikke, om der også lærere i andre lande opgjort på samme måde som i Danmark, der ville være placeret lavere, men at lærerne bruger langt under halvdelen af deres samlede arbejdstid på at undervise bag katederet: Lærere i folkeskolen underviser 648 timer om året, hvilket svarer til knap 39 pct. af arbejdstiden. x Lærere i det almene gymnasium underviser i gennemsnit 364 timer om året, hvilket svarer til 22 pct. af arbejdstiden. Der er store produktivitetsgevinster at hente, hvis danske folkeskole- og gymnasielærere underviste lige så meget som i de lande i OECD, hvor lærerne underviser mest, jf. figur 8. Hvis danske lærere har lige så mange årlige undervisningstimer som i det 10. mest undervisende af OECD-landene, så ville produktiviteten øges med 32 pct. i folkeskolen og med 96 pct. i gymnasiet. Det vil give en besparelse på 8,6 mia. kr. om året. En sådan forøgelse af undervisningstiden bag katederet vil naturligvis indebære, at lærere skal lettes for andre arbejdsopgaver omkring registrering og elevplaner, bruge mindre tid på møder m.m. for i stedet at kunne fokusere på kerneydelsen: At undervise børnene. Lærernes arbejdstid er et overenskomstspørgsmål og må aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Figur 8 Besparelse, hvis lærere i folkeskole og i gymnasium underviser lige så mange timer om året som i det land i OECD, hvor der undervises 10. mest Frigjorte ressourcer (fuldtidsstillinger) Årlige udgifter Mia. kr. Folkeskole ,0 Gymnasium ,6 I alt ,6 Kilde: Dansk Erhverv: Ambitioner om vækst. En erhvervspolitisk vision for Danmark Maj 2010 Genopretning og skattelettelser Dansk Erhverv har anvist besparelser på mindst 55 mia. kr. i 2020, som ikke går ud over kernevelfærden: Omkring 12,5 mia. kr. hentes fra sparede overførselsindkomster gennem en time-out for satsreguleringen og en SU-reform, godt 26 mia. kr. kan findes ved at øge effektiviteten i den offentlige sektor via brugerbetaling og ved, at alle kommuner bliver lige så veldrevne som gennemsnittet af den bedste halvdel af kommunerne, og endelig findes knap 18 mia. kr. ved at øge den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor og ved at omlægge lærernes arbejdstid. Som nævnt vil det sidste givetvis kræve, at lærerne lettes for en række administrative DANSK ERHVERV 10

11 byrder og får større frihed til at tilrettelægge undervisningen. Mange andre steder i den offentlige sektor vil der givetvis kunne spares store beløb gennem en afbureaukratisering og fjernelse af kontroltyranniet, så de offentligt ansatte kan bruge tiden på deres kerneopgaver som læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere, arbejdsformidlere, pædagoger og ældreplejere m.m. i stedet for papirarbejde. De offentlige besparelser på 55 mia. kr. er mere end nok til at dække den offentlige sektors udestående finansieringsbehov, der er på 23 mia. kr. i De overskydende 32 mia. kr. kan bruges til sænke selskabs- og personskatterne med henblik på at fremme væksten og velstandsskabelsen i den private sektor. Dansk Erhverv har for nylig foreslået en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 7 procentpoint til 18 pct., så den kommer ned under gennemsnittet for de andre små og mellemstore EU-lande, hvor den i dag ligger markant over. xi En lempelse af selskabsskatten til 18 pct. vil få en gunstig effekt på investeringerne, produktiviteten og reallønnen for de beskæftigede. Provenutabet vil blive på 6,6 mia. kr. Der er så 25,4 mia. kr. tilbage, der kunne anvendes til at sænke personskatterne. Ifølge skatteministeriet xii vil en fjernelse af topskatten og en sænkning af bundskatten til 40 pct. koste maksimalt 23,8 mia. kr. (der er visse dynamiske effekter, der ikke er medregnet). For de sidste 1,6 mia. kr., vil bundskatten kunne sænkes med yderligere 0,2 procentpoint til maksimalt 39,8 pct. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden er 34. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på [email protected] eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Regeringen: Reformpakken Kort fortalt. April ii Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 32, iii En sænkning af selskabsskatten til 18 pct. vil koste 6,6 mia. kr. ifølge beregninger på DREAM modellen foretaget for Dansk Erhverv, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, iv Regeringen: Reformpakken Kort fortalt. April v Beregningerne offentliggjort i Dansk Erhvervs Perspektiv nr er opdateret baseret på nyere tal. vi Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 5, vii Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. viii Se Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18, ix Rullende skolestart betyder, at børnene starter i skolen når de eksempelvis fylder 6 år, og ikke blot starter det år, de fylder 6. I en række kommuner (bl.a. Århus, Vejle og Roskilde) eksperimenteres med denne model. x OECD: Education at a glance xi Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, xii Svar på spørgsmål 275 af 31. januar DANSK ERHVERV 12