Bilag 1. Gennemgang af aktiviteterne i Sharing Copenhagen 2015 og fokus for det videre arbejde
|
|
- Bente Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1. Gennemgang af aktiviteterne i Sharing Copenhagen 2015 og fokus for det videre arbejde Konceptet Sharing Copenhagen blev etableret i forbindelse med fejringen af København som europæisk miljøhovedstad i Konceptet blev baseret på partnerskaber, og partnerne bidrog i 2014 til arrangementer, masterclasses, konferencer og events, der skulle skabe synlighed og læring om københavnske miljøløsninger for både københavnere, partnere og besøgende. Både partnerne og København opnåede ny viden gennem partnerskaberne. Sharing Copenhagen 2014 gav en god basis for det videre arbejde med partnerskaber, der giver konkrete løsninger på miljøudfordringer i København Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Charlotte Korsgaard Sharing Copenhagen er gennem 2014 og 2015 blevet et brand for København og en arbejdsmåde for Teknik- og Miljøforvaltningen. Sharing Copenhagen rummer essensen af Teknik- og Miljøforvaltningens udviklingsplan Sammen om Byen, hvor forvaltningen inviterer omverdenen ind for at blive skarpere på byens behov og for at skabe byen sammen. Fremadrettet vil Sharing Copenhagen understøtte implementering af Fællesskab København, hvor forvaltningen sammen med københavnerne og partnere skal skabe en levende og ansvarlig by og en by med kant. Baggrund for gennemgangen Den 15. december 2014 behandlede Teknik- og Miljøudvalget en indstilling om at videreføre Sharing Copenhagens partnerskaber som erstatning for Miljøfestivalen. Teknik- og Miljøudvalget godkendte: at midlerne fra Miljøfestivalen fremover anvendes til at videreføre og udvikle partnerskaber, der er skabt under Sharing Copenhagen 2014 samt til at indgå nye partnerskaber at forvaltningen evaluerer udbyttet af partnerskabssamarbejdet om et år og forelægger evalueringen for Teknik- og Miljøudvalget i 2015 Principper for Sharing Copenhagen Principperne for arbejdet blev beskrevet i indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget i 2014: I 2015 udstikkes rammerne for partnerskaber af Københavns Kommunes strategiske miljøindsats, som blandt andet omfatter KBH 2025 klimaplanen, Ressource- og Affaldsplan 2018, Grøn Mobilitet, Miljømetropolen samt Agenda 21 planen. Borgerinddragelsen har til formål at engagere borgerne i at omstille deres egen hverdag i en bæredygtig retning og til at skabe synlighed omkring de bæredygtige tiltag, som bliver taget for at realisere kommunens målsætninger. Kommunal udvikling Njalsgade 13 Postboks København S Telefon chkors@tmf.kk.dk EAN nummer
2 Forvaltningens rolle er rammesættende og faciliterende i forhold til at etablere partnerskaber og udstikke målsætninger, mens partnerne har udført de konkrete aktiviteter. Tildelingen af midler sker ved, at der på baggrund af partnerskabsworkshops udarbejdes en projektbeskrivelse og et budget, som bliver fastsat i en partnerskabskontrakt. Kriterierne for at lave en partnerskabskontrakt er om der er potentiale for borgerinvolvering, netværksdannelse og offentlig opmærksomhed samt om aktiviteten støtter kommunens strategiske miljøindsats Sammenfatning af indsats og udbytte 2015 I 2015 har Sharing Copenhagen etableret sig i et nyt setup, hvor fejringen af København ikke er hovedformålet. Det er derimod gennemførelse af Københavns strategiske miljømål gennem partnerskaber om konkrete projekter samt inddragelse af borgere, foreninger og iværksættere i forhold til en god bæredygtig hverdag i byens rum. I starten af året er der arbejdet med afslutning af og opsamling på aktiviteterne i miljøhovedstadsåret 2014 samt overdragelse af titlen til Bristol. Herefter blev der sat fokus på organiseringen af og lanceringen af Sharing Copenhagen for Der blev afholdt et kick-off arrangement i Dome of visions i maj, hvor både partnere fra 2014 og potentielt nye partnere havde mulighed for at deltage. Til arrangementet blev nogle af Københavns udfordringer ridset op, og der blev lavet workshops, hvor deltagerne kunne byde ind med deres overvejelser om løsninger og mulige samarbejdsrelationer. Der er i 2015 givet støtte til grønne iværksættere, der med deres projekter er med til at fremme borgerdialogen. Disse projekter vil udmøntes i år og næste år. De partnerskaber, der er igangsat for at udvikle nye løsninger på faglige udfordringer, har en længere tidshorisont, hvor konkrete løsninger først kan forventes udmøntet på lidt længere sigt. Sharing Copenhagen 2015 har fastholdt og udviklet samskabelse som en vigtig arbejdsform. Byens erhvervsmæssige vækstlag, startups og socialøkonomiske virksomheder er også i 2015 indgået i lokalt baserede udviklingssamarbejder med Københavns Kommune, og har været med til at skabe en levende by. Teknik- og Miljøforvaltningen har gennem samskabelsen og partnerskaberne opnået en ny viden om, hvad der sker i byen, og hvad der er behov for, for at fastholde og udvikle en attraktiv by. Side 2 af 8
3 Konkret gennemgang af mål og leverancer i 2015 Nedenfor er opstillet seks konkrete mål og leverancer, som forvaltningen skal arbejde efter frem mod I det følgende redegøres for status for ) Fortsætte og videreudvikle de vigtigste partnerskaber, store som små, der er etableret i 2014 Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2015 videreført 65 partnerskaber og samarbejder, der blev etableret i 2014, med forskellige grader af formalisering. Partnerskaberne kan overordnet inddeles i følgende typer: Borgergrupper, NGO er, foreninger, lokaludvalg m.m.: Partnerne er samarbejdspartnere i en række sammenhænge om både generelle tiltag og konkrete projekter fx Ung Energi, Dansk Cyklistforbund, WOCO, DAC og organisationer som Eurocities og Gate 21. Små virksomheder: Partnerne er lokale aktører og iværksættere som laver grønne løsninger i byens rum, fx Tagtomat, Byhøst og Det Runde Bord. Større virksomheder og vidensinstitutioner: Partnerne kan være involveret og interesseret i kommunens konkrete projekter i et langsigtet perspektiv, fx Grontmij, Scania Danmark og Danmarks Tekniske Universitet. 2) Afholde 2-4 partnerworkshops årligt med i alt deltagende partnere for at etablere nye partnerskaber udover de allerede etablerede Der er afholdt workshops for gamle og nye partnere, både om det generelle samarbejde og indenfor de faglige spor. I maj blev der afholdt en partnerskabsworkshop med 120 deltagere som et kick-off til invitationen af nye partnere indenfor de faglige temaer: klima, klimatilpasning, grøn mobilitet, bynatur og ressourcer, affald og cirkulær økonomi. I august blev der afholdt en workshop for 25 partnere, der har fået tildelt midler. På workshoppen blev de konkrete projekter drøftet med henblik på at etablere partnerskaber på tværs af projekterne og på tværs af fagligheder, at idéudvikle, at danne netværk og dele erfaringer mellem de forskellige aktører. Blandt de nye partnere kan nævnes Human Habitats og Danske Kirkers Råd, se i øvrigt appendix 1. I de faglige spor kan nævnes to workshops om retningslinjer for grønne arrangementer. I april blev holdt en bred konference, hvor omkring 150 deltagere brainstormede via SMS om grønne retningslinjer. Det blev fulgt op i juni, hvor 50 interessenter i forhold til afholdelse af arrangementer i byrummet, drøftede Side 3 af 8
4 mulighederne for at udvikle et sæt retningslinjer for bæredygtige events. Det blev blandt andet drøftet, hvordan man kunne forebygge affald og hvordan man kunne sortere affald, så ressourcerne genanvendes. Konferencen vil blive fulgt op af konkrete partnerskabssamarbejder. Desuden kan Climate Solutions i oktober fremhæves. Konferencen blev afholdt hos DI og henvendte sig til nye og gamle partnere blandt vidensinstitutioner, konsulenter, businesspartnere og grønne iværksættere. Den havde 320 deltagere og vil blive fulgt op med workshops om konkrete partnerskabssamarbejder. 3) Indgå partnerskabskontrakter årligt om konkrete samarbejder Der er etableret ny konkrete partnerskaber i de faglige spor under Sharing Copenhagen. Der er desuden mere bredt indbudt nye partnere, og forvaltningen har modtaget 40 ansøgninger fra partnere, der er kontaktet med henblik på konkrete projekter eller netværksaktiviteter. Der er givet støtte til og lavet aftaler med foreløbig 12 nye iværksætterprojekter. De fem er knyttet til lokaludvalg. Flertallet af projekter vedrører urban natur og urbane haver og mange har et socialøkonomisk element. Som eksempler på projekter kan nævnes Vinterbyen, som er et projekt der trækker folk ud i byrummet om vinteren. Et andet eksempel er den urbane farm på Nørrebro, som er et avanceret drivhus med dyrkning af grønt til afsætning i byens restauranter med inddragelse af en socialøkonomisk planteskole med kvinder fra Nørrebro. Resultaterne af disse projekter vil kunne ses næste år. I forhold til mere forretningsorienterede partnerskaber er der på klimaområdet etableret 13 nye partnerskaber, som skal bidrage med viden og løsninger i forhold til forvaltningens indsats for CO2-neutralitet. På klimatilpasningsområdet er der også indgået partnerskaber med vidensinstitutioner, konsulenter og andre virksomheder for at udvikle klimatilpasningsløsninger i byen. På ressourceområdet arbejdes der på aftale med en supermarkedskæde om indsamling af plast i butikker. Ligeledes arbejdes der med nye partnere på at udvikle modeller for grønne konferencer. 4) At forvaltningen sammen med partnere gennemfører 5-10 konkrete Teknik- og Miljøforvaltningsopgaver årligt I 2015 er der kun gennemført få konkrete Teknik- og Miljøforvaltningsopgaver gennem partnerskaber, men en del af de forretningsorienterede partnerskaber, der er nævnt ovenfor, vil udmøntes i løsning af opgaver for Teknik- og Miljøforvaltningen. Side 4 af 8
5 I forhold til kommunikationen om kommunens mål og projekter er der succes med at løfte dem gennem partnerskaber. Det bedste eksempel er besøgstjenesten, som i samarbejde med Copenhagen Capacity indtil nu har taget imod 225 delegationer med i alt 3000 deltagere i Der arbejdes også med partnere i forbindelse med gennemførelse og kommunikation af konkrete projekter. For eksempel er Horesta gået aktivt ind for at engagere sine medlemmer i Havneringsprojektet. I forhold til klimatilpasning har Sharingsamarbejdet medført, at partnere videreformidler og kvalificerer de budskaber og forventninger som kommunen har i relation til byens aktører. På klimaområdet er der blandt andet gennemført et Open Innovation Call med Climate KIC med deltagelse af både nationale og internationale aktører, om hvordan kan nå målsætningen om at blive CO 2 -neutral i Desuden er der ved at blive etableret et netværk for bygningsejere i København med fokus på muligheder for energibesparelser. 5) At gennemføre partnerinvolverende og samskabende aktiviteter for borgere i forbindelse med mindst tre begivenheder i byen årligt Partnerinvolverende og samskabende aktiviteter sker i vid udstrækning i de partnerskaber, hvor Sharing Copenhagen har tildelt støtte. For eksempel støttes kompostbudene, hvor borgere og boligforeninger komposterer, og Østerbro gadehaver, hvor foreninger, erhvervsliv og lokaludvalg samarbejder om at skabe urtehaver. Som eksempel kan også nævnes miljøpunktsarrangementet Christianshavnerdagen i september, hvor der var dialog om miljø i området med omkring 200 af de besøgende. I marts holdt europæisk vindmøllesammenslutning EWEA offshore biennale i København. Københavns Kommune, Sharing Copenhagen, afholdt i samarbejde med Dansk Vindmølleindustri en reception på rådhuset for 330 deltagere med relation til vindmøllebranchen. Der var i receptionen lagt op til en bred bæredygtighedsfortælling, med fokus på sociale tiltag, ressourceudnyttelse i forhold til madspild og København som cykelby. Desuden var der inviteret studerende fra Danmarks Tekniske Universitet til en event i Bella Center i forbindelse med konferencen, hvor de hørte oplæg om Københavns klimaplan, planer for vindenergi, som en del af Københavns energiforsyning og København som Smart City. 6) Løbende at formidle indhold som aktiviteter, viden og holdninger fra partnerskaberne til københavnerne via facebook og andre sociale medier I 2014 blev Sharingcopenhagen.dk samt de sociale medier, facebook, Instagram og Twitter, hovedsagligt brugt til deling og formidling af projektets programlagte arrangementer. Side 5 af 8
6 I 2015 deles grønne arrangementer og nyheder stadig, men aktiviteten er begrænset til facebook og Sharingcopenhagen.dk. Indholdet på facebook bliver, modsat sidste år, løbende fundet via research på andre grønne facebooksider og fora, og baserer sig således ikke kun på tilknyttede partneres bidrag. På Sharingcopenhagen.dk er formidlingen begrænset til hovedsageligt at omhandle større tiltag eller begivenheder fra Teknik- og Miljøforvaltningen, såsom Sharing Copenhagens egen invitation til partnerskab eller CPH Climate Solutions Annual Conference. Hjemmesiden indeholder dog stadig en projektbeskrivelse, tidligere pressemateriale m.m. På facebook er Sharing Copenhagen gået fra at have følgere den 1. januar 2015 til følgere den 11. oktober Fokus for Sharing Copenhagens videre arbejde Københavns Kommunes nye vision Fællesskab København udstikker retningen for de kommende 10 år. Visionen er, at borgere, foreninger, virksomheder, vidensinstitutioner og kommunen sammen skal skabe det København, vi gerne vil have. En levende by, en ansvarlig by og by med kant forudsætter, at omverdenen inviteres ind og er med til at finde nye muligheder og skabe løsninger på byens udfordringer. Sharing Copenhagen skal understøtte implementeringen af Fællesskab København. Sharing Copenhagen samler vigtige aktører i København for at skabe de nye og fælles løsninger, og for hele tiden at have den nødvendige viden og inspiration fra omverdenen. Sharing Copenhagen vil med udgangspunkt i målene i Fællesskab København invitere partnere bredt ind til samarbejde og dialog. Derudover vil partnere blive inviteret ind til at medvirke til løsningen af konkrete udfordringer indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens faglige områder. Partnere kan også selv komme med idéer, der understøtter målene i Fællesskab København, som de kan udvikle med andre partnere eller kommunen. Partnerskaberne i Sharing Copenhagen vil have forskellig karakter, mål og samarbejdsformer: Samskabelse og konkrete projekter med businesspartnere, universiteter og andre byer Mål: Udvikling og implementering af faglige løsninger, der skal medvirke til at nå målene i Fællesskab København. Netværk og dialog Mål: Indgå i dialog om planer under Fællesskab København. Give aktørerne grundlag for at målrettte deres aktiviteter mere direkte mod Fællesskab København. Skabe samarbejde og dialog mellem aktører. Side 6 af 8
7 Støtte til og samskabelse med byens iværksættere og foreninger Mål: Fremme aktiviteter i byen, der understøtter målene i Fællesskab København Der vil i forbindelse med indgåelse af de konkrete partnerskaber være fokus på den værdi, som skabes for de involverede partnere og for byen. Der vil ligeledes være fokus på kommunikation til partnerne om Fællesskab København og om deres videre formidling af Københavns mål. For de store partnere kan et Sharing-partnerskab med København give dialog om den langsigtede udvikling, erfaring, samarbejde med andre byer og branding fx gennem besøgstjenesten. For København er værdien at løse opgaver, som ikke kan løses alene som kommune. Der er også dialog og innovation af nye løsninger samt udbredelse af københavnske løsninger og muligvis ressourcer. For de små partnere kan Sharing Copenhagen give legitimitet, netværk, facilitering, dialog og et nært kendskab til Københavns Kommunes målsætninger, prioriteter og strategier, hjælp til at komme i gang. For København er værdien dialog, viden om byens behov, innovative bidrag til at skabe en levende by og en by med kant gennem aktive borgere og iværksættere. Med de internationale partnere opnår man både ny viden og inspiration, og man kan arbejde sammen om konkrete løsninger og innovation indenfor de forskellige EU-ordninger. Sharing Copenhagen vil gøre det let for partnerne at samarbejde med København. Vidensdeling og kommunikation internt og eksternt er essentielle sharing-redskaber, og både partnerne og København skal lære og have udbytte af samarbejdet. Arbejdsmetoden skal være målrettet, samtidig med at den er agil. Der skal udvikles en metode til at måle den effekt,der opnås gennem partnerskaber, både de konkrete resultater og de evt. afledte samfundsøkonomiske. Side 7 af 8
8 Appendiks 1: Støttede projekter Projekt Partner Støttebeløb Indhold Østerbro gadehaver Grøn Puls/ Spis Byen/ Planteskolen/ Østerbro Lokalråd Produktionsskole producerer bymøbler til dyrkning af krydderurter på gaden til cafeer på Østerbro. Produktion af gadeinventar af byens fældede træer. Samarbejde med Røde Kors. Vinterbyen Platant Bynatur. Otte events i Vintermørket i forskellige byrum. Overrækkelse af miljøpris på Hulgårds Plads. Bæredygtig brug af kirkearealer København under vand Grøn Kirke Øget brug af kirkens grønne arealer i København. Jacob Fuglsang Kunstinstallation ved DR Byen. Samskabelse af bæredygtig kunst. Byens højeste tårne stikker op ad vandet. Pop up farm Human Habitat Iværksætter/produktion/generer nye Tilskud. Socialøkonomisk planteskole Miljøpunkt Nørrebro Planteskole på Nørrebro. Samarbejde med Områdefornyelsen og Human Habitats (Urban farm) Kompostbudene Actiontank Kompostbude, der faciliterer kompostering i beboelsesejendomme. Minimer lugtgener fra nattelivet Miljøfortællinger - Christianshavner dagen Miljøpunkt Indre By og Christianshavn Miljøpunkt Indre By/Christianshavn Nemt/praktisk/relevant/borgernært Debatarrangement. Borgernært Park in a Week Miljøpunkt Amager Grøn park(ering) Det mobile køkken Det runde bord Distribution af overskudsmad til udsatte. Etablering af køkken Blaffernationen Tagdel Danmarks blaffer community engageres i udvælgelse af potentielle blafferstoppesteder i København. Side 8 af 8
Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:35 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 17-12-2018 17:35 1 (Åben)
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereBYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013
BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereKommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012
Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Som Fairtrade By forpligter Frederiksberg sig til at formidle om Fairtrade internt til kommunens ansatte og eksternt til kommunens
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereKØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST
Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget KØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST I løbet af den danske vinter byder døgnet på mange mørke timer, hvilket gør København til en perfekt udstillingsplatform, hvor
Læs mereGodkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020
Punkt 2. Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020 2019-024287 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender som foreløbigt plangrundlag Status på Aalborg uden Affald Forslag til
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereVærdi for mennesker, virksomheder og samfund
Socialøkonomi er totaløkonomi Værdi for mennesker, virksomheder og samfund Januar 2019 Socialøkonomi er totaløkonomi Vision Vi frisætter skjulte talenter hos mennesker og hjælper virksomheder med at skabe
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereInnovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereSMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY
A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD
Læs mere01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens
Læs mereSmarte byer og nye samarbejdsformer
Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereUdkast til årsplan for det lokale miljøarbejde 2016
Udkast til årsplan for det lokale miljøarbejde 2016 NB! Aktiviteter markeret med grønt gennemføres kun eller hovedsageligt vha. frivilligt arbejde. Da Miljøpunktet planlægger at ansætte ny centerleder
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereLokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereI dette bilag beskrives den ansøgningsprocedure og politiske proces, som frigadeprojekterne skal igennem for at blive realiseret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 21. marts 2018 Forsøg med frigader Bilag 3 Regler, proces og praksis (governance) I dette bilag beskrives den ansøgningsprocedure
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereFlexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald
Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.
Læs mereEvaluering af bydelsplaner
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Evaluering af bydelsplaner Denne evaluering er udarbejdet på baggrund af tidligere evalueringsrapport (Als Research) fra 2010 og evaluering
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereOpsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017
Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 73 respondenter fordelt på 61 kommuner har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Svarene kommer overvejende fra medarbejdere
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereKommissorium for Klimarådet i Roskilde Kommune
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 192199 Brevid. 2734217 Ref. TKS/ANJ Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk 30. januar 2018 Kommissorium for Klimarådet i Roskilde Kommune Formål og baggrund
Læs mereStrategi for internationalt samarbejde 2020
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.
Læs mereOplæg fra Østerbro Lokaludvalgs udviklingsudvalg til lokaludvalgets møde den
Oplæg fra Østerbro Lokaludvalgs udviklingsudvalg til lokaludvalgets møde den 25.09.2014 A. Indledning Udviklingsudvalget Udviklingsudvalget er nedsat for at komme med forslag til, hvordan lokaludvalget
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereStatus Både i 2012 og 2013 har alle lokaludvalg anvendt mere end det fastsatte minimum på kr. årligt pr. bydel som forudsat i budget 2011.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget Orientering om lokaludvalgenes varetagelse af det kommunalt støttede miljøarbejde
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereCharlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mere0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen
Læs mereBilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)
Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereBevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereEventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016 Link til ansøgning I september 2015 afholdes det første internationale certificerede
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden IDÉBESKRIVELSE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Fremstillende forvaltning: Projektejer
Læs mereFor alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om muligheder for flere nye pladser hurtigere Notatet beskriver mulighederne for en accelereret oprettelse af nye parkeringspladser
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mere7. maj Sagsnr Eventvurdering - Copenhagen Games Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT 7. maj 2018 Eventvurdering - Copenhagen Games 2019 Københavns Kommune har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Games om 1 mio. kroner
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereHøring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns Lokaludvalg frem til d. 30. august 2016.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28-06-2016 Følgebrev til Lokaludvalgene Sagsnr. 2016-0261185 Dokumentnr. 2016-0261185-2 Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereBORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.
BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD Baggrund og proces Mål for borgerprocessen Borgerinddragelsen Form og indhold BAGGRUND OG PROCES BAGGRUND Byrådet beslutter 29. marts 2017 at anmode administrationen
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereBæredygtighedsudvalgets kommissorium
Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:
Læs mereKonkrete forslag til initiativer:
Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.
Læs mereFRIVILLIGHED I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN
FRIVILLIGHED I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN OPLÆG TIL Naturvejleder Netværksdag, Avnø Naturcenter 19. november 2015 ORGANISATIONSDIAGRAM Stor Interesse for Grøn Frivillighed Der er lige nu knap 30 partnerskaber
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Sammen om visionær velfærd Sammen går vi forrest i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi
Læs mereByfornyelsesredegørelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 1 Til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen Byfornyelsesredegørelse 1. Indledning Byfornyelsesredegørelsen skaber et samlet
Læs mereDemokratiske Iværksættere Indhold
Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Eventvurdering - Copenhagen Games 2018 Københavns Kommune har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Games om 1 mio. kroner til afvikling
Læs mereGrønne projektmuligheder i Horizon 2020 for kommuner
25. april 2018 Grønne projektmuligheder i Horizon 2020 for kommuner / Lars Schovsbo, CPH EU Office /Lasse Holm Grønning, CPH EU Office /Simon Horsholt, ZealandDenmark EU Office Horizon 2020 og kommuner
Læs mereSagsnr Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT 19-04-2016 Notat vedr. forslag til valginitiativer "Demokrati 2020" Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 24. september
Læs mereKommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger
Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereOrientering om lokaludvalgenes varetagelse af det kommunalt støttede miljøarbejde 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget Orientering om lokaludvalgenes varetagelse af det kommunalt støttede miljøarbejde
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereBilag 1: Bæredygtighedsplan status på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens indsatser 2018
Bilag 1: Bæredygtighedsplan 2017-20 - status på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens indsatser 2018 Strategisk fokus nr. Handling nr. Interessenter Økonomi Effektønske Status-indikator Handling - status
Læs mereBÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST
BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST INDHOLD FORORD FORORD 3 _ RESUMÉ 5 BAGGRUND 7 PRINCIPPER 8 VISION 8 FORMÅL 8 CENTRALE MÅLSÆTNINGER OG KØBENHAVNERNES ROLLE 11 KLIMAAFTRYK:
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker
Læs merehvordan effekt måles og baseline
Handleplan og initiativer 2018-2019 Mål 1. Et bæredygtigt lokalsamfund, hvor alle har mulighed for at være med Initiativ Hvornår Samarbejdspartne re Ansvarlig Succeskriterie, hvordan effekt måles og baseline
Læs mereForslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Til Teknik- og Miljøudvalget Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg. Notat om grønne arealer i Valby Idrætspark I Teknik- og Miljøudvalgets
Læs mereIndsatsområde og målsætning
USKIK Status 2016 Indsatsområde og målsætning USKIK er et ud af 3 indsatsområder under kulturaftalen Kulturmetropolen, der er indgået mellem 14 kommuner og Kulturministeren. Aftalen løber fra 2015 19.
Læs mereErhvervspolitisk dagsorden
Erhvervspolitisk dagsorden Ny rolle i lokal Erhvervsservice Regionale Erhvervshuse Varetager specialiseret vejledning til ALLE typer iværksættere og virksomheder. Undgå overlap. Sikre tæt samarbejde med
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mere26. september Sagsnr Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål. Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 26. september 2017 Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål Lokalplanprocessen ser således ud: Sagsnr. 2017-0196393 Dokumentnr. 2017-0196393-3
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereBilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 15. januar 2018 Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt Teknik- og Miljøudvalget orienteres fire gange årligt om status på forvaltningens anlægsportefølje,
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereUDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!
UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mere