Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Januar 2017

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. Opsamling o Udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget med 1,7% i Østjylland, til sammenligning er antallet af fuldtidsbeskæftigede ligeledes steget med 1,4% på landsplan. o I Østjylland er antallet af forgæves rekrutteringer steget fra i 2. halvår 2015 til i 2. halvår 2016 (opregnet mangel jf. afsnit om begreber og definitioner). o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er bygge og anlæg, handel og industri. o Ledigheden har stort set været faldende i Østjylland siden marts

3 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2012 faldt beskæftigelsen med fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 6,0 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 16 Fra lavpunktet i 2012 har der været fremgang i beskæftigelsen i Østjylland, som i perioden 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2016 steg med en stigning på 3,9 pct. På trods af denne stigning er der over perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2016 blevet færre fuldtidsbeskæftigede svarende til en nedgang på 2,3 pct. Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede i det seneste år (fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016) fordelt på RAR-områder. I Østjylland er der i perioden blevet flere fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 1,4 pct. Væksten i beskæftigelsen i Østjylland ligger en smule over væksten i Nordjylland (1,4%) og markant over væksten i Vestjylland på 0,3%. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kartal kvartal 2016 Branche DB07 3. kvartal 3. kvartal Udv K K 2016 Alle erhverv ,7% Bygge og anlæg ,6% Ejendomshandl mm ,2% Erhvervsservice ,1% Finansiering og forsikring ,6% Handel og transport mv ,3% Industri mm ,5% Information og komm ,0% Kultur og anden service ,6% Landbrug mm ,3% Offentlige erhverv ,6% Uoplyst ,5% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Den positive udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på udviklingen fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Østjylland er, erhvervsservice (1.742), handel og transport (1.598) bygge og anlæg (1.049). Den relative vækst har været størst inden for bygge og anlæg (5,6%), erhvervsservice (5,1%) og information og kommunikation (5,0%). I den anden ende af spektret er beskæftigelsen faldet inden for finansiering og forsikring med - 2,3%, og inden for offentlige erhverv med -0,6 %. 3

4 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Østjylland. I Østjylland er jobomsætningen steget betydeligt. Fra 2009 og frem til 2015 er antallet af nybesatte jobs steget med en stigning på 21,8 pct. Jobomsætningen er steget jævnt i hele perioden Stigningen fra 2013 til 2015 er dog særlig markant, idet der i 2015 var nybesatte job mod i 2013, hvilket svarer til en stigning på 8,5 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra august 2015 september 2016 Inden for det seneste år, som der foreligger data for, er jobomsætningen i perioden august 2015 til september 2016 steget med 1,4% svarende til en stigning på nybesatte jobs. Jobomsætningen er steget i alle østjyske kommuner. Jobomsætningen det seneste år fra aug sep var på mod i årsperioden før. Kommunerne, hvor jobomsætningen procentuelt er steget mest, er Favrskov (3,7%.), Odder og Silkeborg begge med 3,4%. der har været et fald i jobomsætningen på Samsø med 9,2%. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, august 2015 september 2016, sammenlignet med 12 måneder inden. Ser man på antallet af nybesatte jobs, har den største stigning været i Aarhus med en vækst på 1.197, og i Silkeborg med en vækst på 381 nybesatte job. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra august 2015 til september 2016, samt udviklingen i de forudgående 12 måneder. Den største vækst har været inden for information og kommunikation (695) videnservice (603) og bygge og anlæg (516). Der har været en faldende jobomsætning inden undervisning (-867), offentlig administration (- 316) og sundhed og socialvæsen (-251). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

5 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2016, RAR Østjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2006 til 2. halvår 2016 i Østjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer er begyndt at sige, så der i 2. halvår 2016 er et opregnet antal på forgæves forsøg på at rekruttere nye medarbejdere. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer der opstod i 2007, hvor det opregnede antal forgæves rekrutteringer var på Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2016 Branche i RAR Østjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 664 2,9 Handel 500 0,7 Industri 390 0,9 Transport 275 1,5 Information og kommunikation 260 1,7 Sundhed og socialvæsen 192 0,2 Videnservice 181 0,7 Hotel og restauration 148 1,1 Rejsebureauer, rengøring mv ,6 Landbrug, skovbrug og fiskeri 103 1,1 Andre serviceydelser mv. 63 0,7 Uoplyst 45 7,2 Finansiering og forsikring 19 0,2 Kultur og fritid 16 0,2 Offentlig administration, forsvar og politi 11 0,1 Råstofindvinding 10 4,9 Undervisning 8 0,1 Energiforsyning 3 0,2 Vandforsyning og renovation 0 0 Ejendomshandel og udlejning 0 0 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2016 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der allerede nu oplever problemer med at rekrutterer de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher springer bygge og anlæg i øjnene med et opregnet antal på 664 forgæves rekrutteringer svarende til 2,9 pct. af de beskæftigede. Dernæst kommer handel og industri med hhv. 500 og 390 forgæves rekrutteringer. Der er i Østjylland allerede iværksat en række initiativer for at imødegå mangelsituationen. Andre brancher med mange forgæves rekrutteringer er transport (275), information og kommunikation (260) samt sundhed og socialvæsen (192). Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RAR-områderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance for 2. halvår Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Østjylland med hele landet, ses det, at der er en del flere mangelproblemer i Østjylland med en andel på 7,7% mod 4,5 på landsplan. Her er en forskel på 3,2 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet. Kategorien gode beskæftigelsesmuligheder er tæt på landsgennemsnittet, men under niveauet i Nord og Vest. Kategorien mindre gode beskæftigelsesmuligheder er tæt på landsgennemsnittet men over Nord- og Vestjylland. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår

6 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, jan nov I Østjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med bruttoledige. I november 2016 var der, sæsonkorrigeret, bruttoledige, mens den faktiske ledighed var på fuldtidspersoner. Det svarer til 3,8 pct. af arbejdsstyrken. Fra november 2015 til november 2016 er ledigheden i Østjylland faldet med 352 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 2,3%. På landsplan er ledigheden i samme periode faldet med 3,4%. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, nov nov Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der fra 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at de nu i højere grad end tidligere tæller med i ledighedstallene. Og det påvirker sammenligningen med året før hvor næsten ingen integrationsydelsesmodtagere talte med i ledighedstallene. Det betyder, at ledigheden ikke falder så meget som den ellers ville have gjort efter den gamle opgørelsesmetode. Jf. note bagerst. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, nov. 15 nov. 16 Ledigheden er faldet i næsten alle østjyske kommuner i fra nov Samlet faldt ledigheden med 2,3%. Der var dog en markant %-vis stigning i ledigheden i Odder, men den nye visitationspraksis kan have haft kraftig indflydelse på denne stigning. Der var størst fald i ledigheden i Hedensted med 13,5%. Det svarer til 83 færre fuldtidsledige. Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden nov Af de 26 a-kasser har der været fald i ledigheden i de 18. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest hos 3F, FOA og Metal, hvor ledigheden er faldet med henholdsvis 297, 179 og 110 fuldtidspersoner. Ser man omvendt på, hvor der er blevet flere ledige, er den største procentvise stigning hos de ikke forsikrede og hos Akademikerne. De ikke forsikredes stigning er påvirket af den nye visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere. 6

7 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen forventes at stige i Østjylland fra med i alt personer (2,1%). Det dækker over en kraftig stigning i privat service på hvilket svarer til 3,3%. I byggeriet forventes en vækst på beskæftigede og det svarer til en vækst på 4,8% Industrien forventes at have en vækst i beskæftigelsen på (2,9%). Landbrug og offentlig service forventes at have en begrænset fremgang i beskæftigelsen på hhv. 22 (0,2%) og 141 (0,1%). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2017 Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at ledigheden faldt med 5.597fra 4. kvt til 4. kvt Det svarer til et fald på 25,6% Den positive tendens med udviklingen i ledigheden forventes at fortsætte gennem 2016 og Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden således at falde med fuldtidspersoner, svarende til et fald på 8,0%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser 4. kvt Måling Antal 4kv K4 Udvikling i antal Udvikling i procent Selvstændige ,3% Akademikere ,3% Funktionærer og tjenestemænd ,5% Handels- og Kontorfunkt. (HK) ,2% Tekniske funktionærer ,7% Byggefag ,3% Metalarbejdere ,6% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,5% Nærings- og nydelsesmid ,7% Fag og Arbejde ,8% Øvrige A-kasser ,6% Ikke forsikrede ,0% I alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau forventes en faldende ledighed i alle a- kassegrupper. De største procentvise fald forventes inden for byggefagene og de selvstændige med fald på hhv. 14% og 10%. Det svarer til hhv. 20 og 70 færre fuldtidsledige. Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos akademikerne, 3F, funktionærer og tjenestemænd og ikke forsikrede. I disse a- kasser forventes ledigheden at falde med hhv. 210, 190 og 130 fuldtidspersoner. 7

8 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen år) er faldet markant fra med i alt (-2,3%). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant men ledigheden steg ikke tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra faldt beskæftigelsen med ca og ledigheden steg med omkring Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Fra er beskæftigelsen begyndt at sige, og denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget fra og denne tendens forventes ligeledes at fortsætte. Væksten i arbejdsstyrken skyldes bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca (4,3%) fra og arbejdsstyrken med ca ( 2,3%) fra Selv om befolkningen forventes at stige, vil denne udvikling reducere ledigheden. Alle kommuner i Østjylland forventes at få en stigende arbejdsstyrke fra Der er dog forskelle i graden af vækst der forventes. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Aarhus og Skanderborg kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken - begge med en vækst på 2,0%. Norddjurs og Favrskov har den mindste vækst i arbejdsstyrken på hhv. 1,0 og 1,1% 8

9 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Østjylland med i alt personer. Det svarer til et fald på 2,1%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt / (-15,1%). Kilde: Danmarks Statistik, RAS303 De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på hvilket svarer til 7,3% De videregående uddannede har i samme periode haft en fremgang i beskæftigelsen på / (13,2%). Særligt LVU har haft en vækst på 27,2%. Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra med fuldtidspersoner og det svarer til en vækst på 100,2%. Den største antalsmæssige vækst har været på det faglærte område med en vækst på og det svarer til en vækst på 130,6%. Den største relative vækst i antal ledige har været på MVU området med 175,5%. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 De kortuddannedes andel af de ledige er faldet fra med 12,1%-point til 23,8% i De faglærtes andel er steget med 4,7%-point i samme periode til 36,0%. Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Pct. udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Ufaglærte ,7% ,1% Erhvervsuddannelser ,6% ,3% KVU ,6% ,2% MVU ,5% ,8% LVU ,9% ,2% Andet ,2% ,6% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS303 Beskæftigede: Pct. udvikling Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse , er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap , men deres ledighed steg kun med omkring Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med ca , mens ledigheden steg med Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra

10 Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelsen Tabel 5: Fordelingen af jobparate ledige i Østjylland september 2015, og deres status efter ½ og 1 år (N= ) sep-15 mar-16 sep-16 Dagpenge 79,3% 34,4% 19,1% Kontanthjælp 12,1% 9,2% 8,3% Arbm. yd og kontant yd. 6,6% 3,3% 0,9% Uddannelseshjælp 2,0% 0,5% 0,2% Beskæftiget 32,6% 45,9% SU, vus, svu 3,2% 5,5% Ferie dagpenge 1,7% 0,8% Fleksjob 0,0% Forrevalidering, Revalidering 0,1% Integrationsydelse 0,1% Jobafklaring 0,1% 0,9% Kontanthjælp ikke jobparat 0,9% 1,0% Ledighedsydelse, fleksjob 0,0% 0,0% Syge DP, barsels DP 6,3% 7,1% Uddannelseshjælp ikke jobparat 0,2% 0,1% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 0,8% 0,7% Efterløn, fleksydelse, overgangsydelse 0,8% 1,3% Førtidspension 0,0% Folkepension 0,3% 0,5% Ikke bosiddende i Danmark 0,3% 0,8% Ingen ydelse 5,4% 6,3% Øvrig 0,1% 0,1% Hovedtotal 100% 100% 100% Kilde: Egne beregninger pba. DREAM Tabel 6 fuldtidsbeskæftigede personer efter branche og herkomst Antal fuldtidsbeskæftigede personer efter branche og herkomst i Østjylland sep Dansk Udenlandsk Udv. Dansk Uvd. Udenlandsk Andre serviceydelser mv ,7% 31 20,9% Bygge og anlæg ,5% ,9% Ejendomshandel og udlejning ,3% 5 3,3% Energiforsyning ,3% -1-1,5% Finansiering og forsikring ,0% 3 3,4% Handel ,6% ,0% Hoteller og restauranter ,7% ,2% Industri ,9% ,0% Information og kommunikation ,3% 43 9,0% Kultur og fritid ,2% 11 4,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,1% ,3% Offentlig adm., forsvar og politi ,0% 4 1,0% Rejsebureauer, rengøring mv ,7% -45-1,6% Råstofindvinding ,1% -2-33,6% Sundhed og socialvæsen ,2% -52-2,3% Transport ,0% 85 9,1% Undervisning ,7% -4-0,6% Uoplyst aktivitet ,3% 7 24,6% Vandforsyning og renovation ,1% ,2% Videnservice ,0% ,9% I alt ,0% ,5% Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Tabel 5 viser procentfordelingen af de ledige i Østjylland, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet i september 2015 ( personer), og deres forsørgelsesstatus efter ½ og 1 år. Det er den samme gruppe af ledige der følges over tid. I september 2015 var 79,3% ledige jobparate modtagere af dagpenge og 12,1% var modtagere af kontanthjælp og 8,6% var modtagere af arbejdsmarkedsydelse eller uddannelseshjælp. Status efter 1 år er, at antallet af personer på dagpenge faldet til 19,1%, kontanthjælp er faldet til 8,3% og til gengæld er der 45,9% der er kommet i beskæftigelse. Tabel 6 viser, at antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden med 9,1%, hvilket svarer til fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med 1,0% svarede til fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Østjylland er vokset mest i antal inden for Industri med 462 og inden for Handel med 408 fuldtidspersoner. Der er i perioden sket fald på 138 inden for landbruget. Dansk arbejdskraft er vokset mest inden for Videnservice (879), Industri (697) og Handel (683). Brancher hvor antallet af dansk arbejdskraft er blevet mindre i perioden er bl.a. Offentlig administration (527) og finansiering og forsikring (246). Den udenlandske arbejdskraft udgør 6,3% af de beskæftigede men har stået for 31,8% af væksten i beskæftigelsen. 10

11 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik Note vedr. integrationsydelsesmodtagerne. Fra 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at alle nyankommne udlændinge under integrationsprogrammet skal anses for at være jobparate i de første 3 måneder efter kommunen overtager ansvaret for dem. (Med mindre de åbenlyst ikke er i stand til det). Tidligere har det kun været en mindre andel integrationsydelsesmodtagere der var jobparate. De jobparate integrationsydelsesmodtagere tæller med i den officielle ledighedsstatistik. Derfor kan det forventes, at der kommer et ekstra bidrag til antallet af ledige pga. den nye visitation for integrationsydelsesmodtagere. 11