Høringssvar ifm. udbud af hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Høringssvar ifm. udbud af hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune Jf. aftale med forvaltningen i Frederiksberg kommune afgiver hermed et samlet høringssvar fra medarbejdersiden i forbindelse med den påtænkte konkurrenceudsættelse af hjemmeplejen i Frederiksberg kommune. Overordnet set er det medarbejdersidens opfattelse, at en konkurrenceudsættelse vil kunne kompromittere kvaliteten af opgaveløsningen og forringe arbejdsvilkårene for de ansatte. Samtidig stiller vi kraftige spørgsmålstegn ved de forventede økonomiske gevinster og forudsætningerne herfor. Medarbejdersiden skal indledningsvist bemærke, at det er et forholdsvist spinkelt grundlag at udarbejde et høringssvar på. Der er således en lang række ubesvarede spørgsmål som vi efterfølgende i en evt. proces vedr. kravspecifikation vil vende tilbage til; eksempelvis hvilke ydelser der vil blive udbudt. Udbud af hjemmeplejeydelser Som udgangspunkt er der ikke noget problem i at udbyde hjemmeplejeydelser med det formål at reducere det store antal private leverandører i kommunen. I referatet fra møde i Magistraten d. 31. marts 2014 fremgår det dog af punkt 112. Udbud af plejecentre og hjemmepleje, at man ønsker at lade den kommunale hjemmepleje byde ind på opgaven, selvom man samtidig i høringsbrevet af 2. april 2014 lægger op til, at man vil beholde den kommunale hjemmepleje. Endvidere arbejder man i magistratsoplægget med fire mulige scenarier, efter et udbud, hvor det ikke i alle modeller inkluderer en kommunal hjemmepleje. Dette rejser en række spørgsmål og bekymringer, som vil blive adresseret herunder. Kontrolbud fra den kommunale hjemmepleje Medarbejdersiden i hjemmeplejens MED-udvalg stiller sig uforstående over for, at den kommunale hjemmepleje skal afgive et kontrolbud, når man samtidig lægger op til, at man vil bevare den kommunale hjemmepleje ved siden af to nye private leverandører. Når der alligevel lægges op til udarbejdelsen af et sådant kontrolbud, er det meget vigtigt, at dette kontrolbud bliver gennemarbejdet på nøjagtig lige fod med de bud, de private firmaer leverer, samt at det bliver så retvisende for den timepris, der kan sammenlignes direkte med de private leverandørers timepris, som muligt. Efter den nuværende godkendelsesordning indgår en række elementer i udregningen af timeprisen, som må trækkes fra, når der skal udregnes en timepris til brug for kontrolbuddet. Udgifter til visitation, administration, tilsyn mm. bør holdes ude af det kommunale kontrolbud, da det ellers ikke er sammenligneligt med de private bud. Endvidere er det centralt, at priserne er gennemskuelige og afspejler de udbudte ydelser og ikke eventuelle ydelser, der holdes uden for udbuddet (eksempelvis nødkald, sygeplejeydelser eller andet). Udregnes et sådant kontrolbud, forventer medarbejdersiden, at timeprisen vil være fuldt på højde med,

2 hvad en privat virksomhed kan gøre det for. Medarbejdersiden forventer at kommunen detaljeret vil redegøre for hvordan prisniveauet er sammensat. Den kommunale hjemmepleje i Frederiksberg kommune er billig og skåret ind til benet Når man må forvente, at en seriøs privat leverandør vil have svært ved at opnå en billigere pris på ydelsen end den kommunale hjemmepleje, skyldes det, at Frederiksberg hjemmepleje i forvejen er meget veldrevet og blandt de billigste i Region Hovedstaden. Således er der blot 6 kommuner, der i gennemsnit er billigere end Frederiksberg 1. I den screening til en potentialeafklaring, som Frederiksberg Kommune har fået foretaget af Udbudsportalen i KL, fremgår det endvidere, at kommunen ligger i den billigste tredjedel af alle landets kommuner. Når dette holdes sammen med de relativt høje kvalitetsstandarder, som man har i Frederiksberg Kommune, giver det et billede af en kommune, hvor prisen er helt i bund i forhold til den service, der leveres. Timeprisen har været stabilt faldende i løbet af de seneste 5 år i Frederiksberg Kommune. I tabel 1 nedenfor fremgår priserne, som de fremlægges i Frederiksberg Kommunes budgetter for Det ses, at prisen på især den praktiske bistand samt de ubekvemme tider for den personlige pleje er faldet voldsomt over de sidste blot 5 år. Tabel 1. Udvikling i de kommunale timepriser for hjemmepleje 2 Praktisk bistand Personlig pleje, dag Personlig pleje, øvrig tid Dette bakkes op af den økonomiske udvikling på området i de senere år. Denne er udførligt beskrevet i det vedlagte bilag. Herfra kan man eksempelvis pege på, at Frederiksberg Kommune fra at bruge små kr. mere pr. ældre indbygger på ældrepleje end regionsgennemsnittet i 2009 i dag bruger kr. mindre pr. ældre end i 2009 og over kr. mindre end gennemsnittet i resten af regionen. En del af denne udvikling kan forklares ved befolkningsudviklingen, men denne udvikling afviger ikke i tilstrækkelig grad fra de øvrige kommuner i regionen, til at så store fald kan forklares. De store besparelser, der beløber sig til 111 mio. kr. fra 2009 til 2012 afspejles også i antallet af medarbejdere. I februar 2010 var der således ansatte på SOSU-overenskomsten i Frederiksberg Kommune, når der omregnes til fuldtidsstillinger. I november 2012 var dette tal 1 Baseret på gennemsnitlige timepriser trukket på Her indgår Herlev, København og Rudersdal kommuner ikke. 2 Priserne er reguleret for pris- og lønudviklingen, som den er udregnet i KL s budgetvejledning pr. 27. juni 2013 og er på 2014-niveau.

3 faldet til 765. Herfra har niveauet været næsten konstant med en lille stigning, hvilket er udtryk for, at der ikke er rum til at spare yderligere på lønnen. Risiko for underbud Pr. 1. april 2014 blev Serviceloven ændret, så det blev lettere at udbyde hjemmeplejeydelser. Dette betyder, at der i øjeblikket er påbegyndt en udvikling, hvor mange kommuner går væk fra den såkaldte godkendelsesmodel og i stedet arbejder med udbud, der har til formål at reducere antallet af private leverandører. Over tid vil det betyde, at plejeopgaverne samles i få store virksomheder, der opererer i flere kommuner, og de utallige små firmaer vil lukke ned. For at imødekomme denne udvikling investerer en række firmaer med kapital i ryggen store summer i underbud af markedet for at vinde opgaven i en række kommuner og derved skabe en platform for deres fremtidige eksistens. Dette sker, selvom man ved, at selskabet vil køre med underskud i en årrække. Dette er blot en kalkuleret udgift. Hvis der i forbindelse med et udbud kommer et tilbud, som ligger markant lavere end det kontrolbud, der bliver udarbejdet for den kommunale hjemmepleje, må det betragtes som et sådant underbud, da der som beskrevet ovenfor allerede er sparet voldsomt i den kommunale pleje, og det derfor er yderst tvivlsomt, at man uden at spare på hverken løn- og ansættelsesvilkår eller på kvaliteten af servicen vil være i stand til at nedbringe prisen meget mere end tilfældet er i dag og stadig tjene penge på ydelserne. Risikoen for underbud er helt reel. I Tårnby har den nye private leverandør vundet udbuddet med en pris, der næsten en halvering af den timepris, der blev givet under godskendelsesmodellen. Timeprisen i Frederiksberg Kommune er lavere, end den var i Tårnby, og det er derfor tvivlsomt, om man vil opleve et lige så massivt underbud. Der er dog al mulig grund til at frygte et underbud også i Frederiksberg Kommune. De fire scenarier efter et udbud I referatet fra Magistratens møde d. 31. marts oplistes som nævnt fire scenarier efter et udbud. De fire muligheder har meget forskellige konsekvenser, og vi vil derfor herunder forholde os til dem enkeltvis: Model 1 I model 1 fastholdes den kommunale hjemmepleje uændret og kører videre med egen pris. I et kontrolbud forudsættes det, at man er i stand til at isolere de ydelser, der modsvarer de ydelser, som en privat leverandør må udføre. Det betyder, at man må udelade alle de udgifter, der er forbundet med visitation, administration, tilsyn mm., og som de private leverandører ikke skal levere. Ellers opnår man ikke et retvisende billede af prisen på den kommunale hjemmepleje. Sker det, har medarbejdersiden al mulig grund til at tro, at det afleverede kontrolbud vil være konkurrencedygtigt med de øvrige bud, der kommer på opgaven hvis disse bud vel at mærke ikke er udtryk for underbud af markedet, som nævnt ovenfor. Model 2 I model 2 fastholdes den kommunale hjemmepleje ligeledes, hvilket er positivt. Medarbejdersiden udtrykker dog en frygt for en eventuel tilpasning af den kommunale pleje til

4 en pris fra de kommende private leverandører. Der er i de sidste fem år sparet massivt på området, og yderligere besparelser forventes at ville gå ud over enten kvaliteten af den service, personalet yder kommunens ældre borgere, eller gå ud over personalets arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Risikoen for et massivt underbud fra en kommende privat leverandør sammenholdt med bekymringen om, at det kommunale kontrolbud ikke kan blive retvisende for nøjagtigt den del, der kan ligestilles med de private tilbud, betyder, at man vil kunne stå i en situation, hvor hjemmeplejen skal tilpasses til et prisniveau, der betyder, at de ansatte ikke kan udføre deres arbejde med den rette faglighed og omsorg i plejen, som tilfældet er i dag. Modsat et privat firma kan man jo ikke blot vælge, at lade hjemmeplejen køre med konstant underskud i hele kontraktperioden. Model 3 og model 4 De to resterende modeller lægger begge op til at skære hele eller dele af den kommunale hjemmepleje væk. Ethvert tiltag, der mindsker den kommunale andel af hjemmeplejen, er at spille hasard med borgernes sikkerhed for forsyningen af ældrepleje i Frederiksberg Kommune. De private leverandører leverer allerede i dag 40 procent af ydelserne i kommunen. Ved en yderligere forskydning mod de private leverandører bliver kommunen meget sårbar, hvis der sker konkurser eller kommunen af andre årsager er nødsaget til at overtage en gruppe borgere. Dette er tidligere sket i flere tilfælde i Frederiksberg Kommune både af plejeydelser og ikke mindst levering af mad, hvor kommunen en fredag pludselig måtte levere mad til en stor gruppe borgere. At øge denne usikkerhed, vil være yderst uansvarligt. At området stadig er ramt af konkurser er senest set i Kolding, hvor kommunen pludselig måtte overtage 487 borgere, da Kære Pleje gik konkurs efter et meget lavt bud i en udbudsrunde. Når man samtidig forholder sig til risikoen for et underbud af markedet, er det ikke en ubetydelig risiko, man løber, hvis balancen mellem offentlig og privat hjemmepleje skubbes yderligere i retning af de private leverandører. Af disse fire mulige scenarier efter et udbud må medarbejdersiden derfor entydigt pege på model 1, som den eneste løsning, der hverken øger risikoen for dårligere kvalitet i plejen, dårligere arbejdsmiljø for medarbejderne i såvel den kommunale hjemmepleje som hos de kommende private leverandører eller sætter forsyningssikkerheden på spil. Generelt er vi stærkt forundrede over hele processen: Hvad vil det betyde for prisdannelsen ved et udbud, hvis det ikke står klart, hvad der skal ske med den kommunale pleje før efter et udbud? Der er jo stor forskel på at byde på 40 pct. eller 100 pct.? Forsyningssikkerhed og bevarelse af kompetencer Det sker jævnligt at de private firmaer går konkurs. Som nævnt gik Kære Pleje konkurs d. 4.april 2014 i Kolding og måtte med kort varsel overlade 487 borgere til kommunen. I Hovedstadsområdet har vi set en række firmaer kaste håndklædet i ringen bl.a. Falck. Dette til stor gene for borgerne. Medarbejdersiden opfatter det derfor som overordentligt risikabelt at overlade en for stor del af plejen til private. Samtidigt er der en stor risiko for, at kommunen langsomt men sikker vil miste de realkompetencer der er forudsætning for at sikre kvalitet i hjemmeplejen.

5 Arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår under udbud. Konkurrenceudsættelse vil altid skabe utryghed på arbejdspladsen. De ansatte ved ikke hvem de skal arbejde for og under hvilke vilkår. Derfor er det under hele processen vigtigt med et højt informationsniveau og fra starten af processen sikre maksimal medarbejderinddragelse, b.la. med nedsættelse af projektgruppe med inddragelse af de berørte medarbejdergrupper. Udgifterne til bløde velfærdsopgaver er først og fremmest lønudgifter. Derfor er det nærliggende, at den private leverandør, som ønsker at underbyde det kommunale tilbud, vil være nødsaget til at justere på løn og arbejdsvilkår for at få enderne til at hænge sammen. Erfaringer viser, at medarbejdere efter overdragelse ofte får ændret deres ansættelse fra fuldtid til deltid, får kortere varsler om merarbejde og weekendarbejde, sammensætning af arbejdsopgaver mv. Medarbejdersiden har derfor en alvorlig bekymring for at blive varslet ned i tid, og dermed miste væsentlige andele af vores nuværende indkomst eller få ustabile indkomster og tab på pension og lignende goder. Vi nærer en begrundet frygt for, at en ansættelse i privat regi i en vis udstrækning vil påvirke ansættelsesvilkårene negativt og medføre en daglejer situation, som er absolut uacceptabel. KORA har i september 2011 gennemgået dokumentation af effekter ved udlicitering som forsat må betragtes som det mest valide studie på området. (KORA september 2011, Ole Helby Petersen m.fl.). Her fremgår det, at: De internationale studier viser, at udlicitering har en tendens til at påvirke løn og arbejdsvilkår negativt. Studierne peger på, at højere arbejdstempo, lavere jobtilfredshed, usikkerhed om ansættelse, stress og udbrændthed er ofte forekommende konsekvenser af udlicitering. De danske studier viser mere blandede resultater. Fire danske studier finder rent negative konsekvenser i form af højere tempo, stress, ringere fysiske arbejdsforhold, mindre tryghed og generel utilfredshed med ansættelsen. Seks danske studier viser blandede konsekvenser. Fra medarbejdersiden anerkender vi, at der en foruroligende mangel på undersøgelser på området. Vi kan alene forholde os til, at vi endnu ikke har oplevet, at en privat leverandør har haft positiv effekt på løn- og ansættelsesforhold. Medarbejdernes individuelle vilkår fortsætter under den nye arbejdsgiver frem til den offentlige overenskomstperiode udløber. Men det betyder, at medarbejderne på det tidspunkt mister deres overenskomstmæssige rettigheder på forskellige områder. Derfor anbefaler medarbejdersiden, at medarbejdernes løn og ansættelsesvilkår ved en eventuel konkurrenceudsættelse går med over til privat arbejdsgiver i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven i hele kontraktperioden. Herved sikres, at konkurrencen ikke sker på bekostning af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Medarbejdersiden forventer med andre ord, at Frederiksberg kommune ikke åbner mulighed for social dumping i forbindelse med en konkurrenceudsættelse. Og organisationerne forventer som en selvfølge at en evt. konkurrenceudsættelse vil udelukke firmaer uden overenskomst.

6 Faglige bekymringer om forringet pleje i forbindelse med konkurrenceudsættelse Foruden vores bekymring for forringede vilkår for medarbejderne, mener vi ligeledes, at der er vægtige faglige bekymringer i forbindelse med en eventuel konkurrenceudsættelse. Fra medarbejdersiden frygter vi, at det vil betyde, at beboerne vil modtage lavere kvalitet i opgaveløsningen og dermed opleve forringet livskvalitet. Samtidig er der risiko for, at en privat udbyder vil koste kommunen penge til øgede udgifter til medfinansiering af indlæggelser. Social - og sundhedsområdet er underlagt store forandringer i disse år. De accelererede patient forløb betyder, at borgerne ligger kortere tid på sygehusene. Den demografiske udvikling med øget fokus på den ældre medicinske patient, rehabilitering og indsatsen på forebyggelsesområdet kræver en stærk og fleksibel indsats samt et højt fagligt og specialiseret niveau i kommunerne, som vi ikke mener, at en privat leverandør har volumen til eller incitament til at løfte. Medarbejdersiden mener endvidere, at private aktører kan hæmme udviklingen, da det er nødvendigt løbende at (gen)forhandle nye opgaver eller indsatsområder med en privat leverandør. En vigtig del af den kommunale sundhedsindsats er den forebyggende behandling og den tidlige indsats, så en hospitalsindlæggelse kan undgås. Dette er til gavn for borgeren såvel som for kommunen, som hvert år bruger en betydelig del af sine sundhedsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Som finansiering i sundhedsvæsnet i dag er skruet sammen, har kommunen gode incitamenter til at sørge for et højt fagligt niveau på plejecentre og hjemmepleje/sygepleje, da det ellers kan betyde dyre indlæggelser. Det er medarbejdersidens frygt, at en privat leverandør ikke på samme måde vil have incitament til at løse opgaven på det højest faglige niveau, men tværtimod kan have gevinst ved at løse opgaven billigst muligt og overlade de vanskeligere patienter til hospitalssystemet og dermed til kommunekassen. Sammenfatning På baggrund af ovenstående er det den samlede medarbejdersides indstilling, at Frederiksberg Kommune opgiver den påtænkte konkurrenceudsættelse af hjemmeplejen og bevarer den offentlige andel af hjemmeplejen som minimum uændret. Det er vores opfattelse, at der er vægtige både faglige og økonomiske argumenter herfor, således at en konkurrenceudsættelse hverken vil gavne kommunens økonomi eller borgernes velfærd. Endvidere mener vi at have begrundede forventninger om, at medarbejderne vil opleve dårligere og mere usikre arbejdsforhold, som vil gøre Frederiksberg kommune til en mindre attraktiv arbejdsplads og give faglighed og kompetenceudvikling trange kår. Evt. spørgsmål vedr. dette høringssvar kan stilles til Charlotte Nielsen på tlf: Med venlig hilsen B siden i MED udvalget

7