Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
|
|
|
- Aksel Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015
2 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs?
3 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs? 1 Effektiviserings argumentet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen 2 Innovations argumentet Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden 3 Borger argumentet For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet. Bedre oplevelse
4 Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT er) En bedre overlevelse efter hoftefraktur En økonomisk analyse Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter En MTV viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx
5 side 5 Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål vi ikke kan nå alene Samarbejde
6 side 6 Samarbejde 5 grundforståelser Samarbejde som en kollektiv enhed Samarbejde som et hold Fig. 2 s.31 Fig.1 s.27 Samarbejde som overlevering Fig. 4 s.38 Samarbejde som et fleksibelt team Fig.3 s.34 Samarbejde som løst netværk Kilde: Højholdt A Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Fig. 5 s.41
7 side 7 Samarbejde som en kollektiv enhed Alle yder indsats - samme tidspunkt styrmand koordinerer fælles mål vi :kollektiv handling! Fælles retningslinjer, normer, sanktioner Fig.1 s.27 Samarbejde som et hold Hver gør det de er bedst til [kompetencer] fælles samlet strategi: lægges og styres af coach individuel metodefrihed men fælles mål Fig. 2 s.31 Samarbejde som overlevering Den enkelte skal være fagligt kompetent [kunne sit kram AH] levere til de rette samarbejdspartnere & til rette tid (timing) aflevere på rette måde+kvalitet & modtages/forstås på rette måde [overgange, overlevering, kommunikation/dialog/vidensudveksling] Fig. 4 s.38 Kilde: Højholdt A Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag
8 side 8 Samarbejde som et fleksibelt team Ændrer sig løbende ift. de krav der stilles f.eks. specifik problemstilling [hvem kan bidrage ift. løsning af denne problemstilling] [og/eller arbejdsproces] på dette tidspunkt af behandlings- / rehabiliterings-forløb. ofte fast koordinator/leder Fig.3 s.34 Samarbejde som løst netværk Individualister ikke forpligtet på kontinuitet & fast deltagelse [eks. neurorehab Hammel/ hj.skl rådgivn. tilsvarende afdelinger i andet speciale] værdien af netværket afhænger af relationerne i netværk [åben dialog dele erfaringer og viden] Fig. 5 s.41 Kilde: Højholdt A Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag
9 side 9 5 grundforståelser af samarbejde: Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål, vi ikke kan nå alene 1. Find et eksempel på hvordan du har samarbejdet svarende til af de 5 grundforståelser af samarbejde Skriv nogle stikord ned på et stykke papir 2. Find sammen 2 personer ulige rækker vender sig om (1-9) Pkt.1: 2 min Pkt.2: 1 min 3. En person præsenterer sit eksempel Angiv samarbejdsform. Giv én begrundelse for at dit eksempel illustrer denne samarbejdsform. 4. Den anden deltager giver en yderligere begrundelse for at eksemplet illustrer den angivne samarbejdsform Hvis den anden mener, at eksemplet ikke illustrer den angivne samarbejdsform, giver personen en begrundelse for hvorfor ikke. Næste person starter fra punkt 3 Pkt.3: 2 min Pkt.4: 2 min 10 min
10 Forskellige former for samarbejde i praksis Lis Grove - Nielsen August
11 side 11 Flerfaglighed Arbejder parallelt med del-aspekt af samme problemkompleks/problemstilling Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Funktionel flerfaglighed Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Flere fagpersoner forholder sig til og arbejder med opgaven ud fra hver deres perspektiv De udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer
12 side 12 Interdisciplinært og transdisciplinært samarbejde Der samarbejdes ud fra fælles mål og visioner, hvor borger/patient og pårørende er inddraget Hver fagperson byder ind med sin faglige ekspertise De faglige indsatser og begrundelser diskuteres og tilpasses, så de sammen bidrager til at patienten når de fælles aftalte mål Indsatserne koordineres og jævnligt (dagligt - ugentligt), skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles ny viden
13 side 13 De tre lag i det Tværfaglige /Tværprofessionelle samarbejde Sygeplejerske
14 Brugerindflydelse effekten af indflydelsen afhænger af holdingen blandt dem der møder brugerne, såvel som blandt andre aktører indenfor sundhedstjenesterne ( Lauvås s. 57) Lis Grove - Nielsen August
15 Brugerintegreret samarbejde (Lauvås s. 63) F Fælles indsigt Fag 2 Bruger Fag 1 Lis Grove - Nielsen August
16 side 16 Grupper
17 side 17 Sammenhængskraft i grupper Mekanisk solidaritet fremherskende i homogene grupper Baseret på ensartethed Samlende kraft: gruppens medlemmer deler karakteristika- muligheder-interesser Eks: professioner arbejdsgrupper Risiko o Processer kan fremstå som konservative & selvbekræftende o Tendens til at lukke sig om sig selv og holde fast i velkendte fremgangsmåder Organisk solidaritet fremherskende i heterogene grupper Baseret på medlemmernes forskellighed - Kan løse en bred vifte af opgaver Eks: hospital Risiko o de forskellige faglige tilgange modarbejder hinanden Kræver høj grad af samordning og regelstyring, konsensus om mål og metoder
18 Hvordan samarbejde formelt samarbejde Elektronisk Patient Journal (EPJ) Teammøder konferencer - supervision Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur Rammer Ledelsesmæssig opbakning
19 Hvordan samarbejde uformelt samarbejde Når fysioterapeuten ikke kan gennemskue, hvorfor en patient får mere og mere ondt i sit knæ. Hun tilkalder lægen, som med sit lægefaglige blik undersøger og diagnosticerer patienten, mens fysioterapeuten er til stede.
20 Hvordan samarbejde uformelt samarbejde I det daglige arbejde hvor det praktiske er i fokus: Når vi finder fælles fodslaw i de daglige rutiner Når vi kommunikerer om opgaveløsningen Når vi spørger ind til hinandens opgaveløsning og forsøger at skifte til den andens perspektiv (perspektiv overtagelse) Kommunikerer om den forskellige værdi, vi som faggruppper tillægger oplevelser/observationer af patienten Kommunikerer om det vi har sagt og forstået for at undgå misforståelser
21 Hvordan samarbejde Relationel Samarbejdsmetode (Gittell) 1. Fælles mål 2. Fælles viden 3. Gensidig respekt 4. Problemløsende kommunikation 5. Hyppig kommunikation 6. Rettidig kommunikation 7. Korrekt information Kilder: Sandager Samarbejdets eminente magt & Vestergaard B.Relationel koordinering. Fundet :
22 Hvordan vil du samarbejde relationelt? Skriv 1-3 korte eksempler som svar på spørgsmålet: Hvordan vil jeg handle for at fremme relationelt samarbejde i min Tidsskriftsgruppe- 1. Fælles mål: -for at se og praktisere mål der er fælles på tværs af fagligheder, funktioner (opgave, rolle i gruppen osv)? 2. Fælles viden: - for at jeg og andre gruppemedlemmer forstår hvordan min udførelse af opgaven har betydning for de øvriges udførelse af deres det af opgaven og det samlede udkomme af arbejdsprocessen? 3. Gensidig respekt: - for at vise min respekt for andre faggruppers arbejde som led i den store opgaveløsning? 4. Problemløsende kommunikation: - for at vi sammen forsøger at løse problemet uden at skylde skylden på andre? 5. Hyppig kommunikation: - for at jeg og vi i gruppen kommunikerer så hyppigt som der er behov for? Øvelsen laves i grupperne i studietid 6. Rettidig kommunikation: - for at jeg kommunikerer på rette tidspunkt for at vi i gruppen kan handle klogt? 7. Korrekt information: - for at den information jeg giver i gruppen undervejs i arbejdsprocessen er korrekt, så vi i gruppen kan koordinere arbejde og fagligt artikelindhold klogt?
23 side 23 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford
24 side 24 Kildeliste Højholt, A 2013, Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Hansen, SJ (red) 2010, Porfessionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels forlag. Kap.4. Jensen L, Petersen L & Stokholm G (red) 2007, Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1,2, 3 og 9. Larsen NS 2013, Profession og samarbejde. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 2 Lauvås og Lauvås ( 2006) : Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. 2. udgave Klim. S
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2017 03-05-2017 side 2 03-05-2017 side
Studieplan for modul 5: Tvær Sund
Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund 1. Det tværprofessionelle samarbejde Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler 25.08.14 Introduktion til
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion
NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har
Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse
Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten
Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Relationel koordinering i praksis
Relationel koordinering i praksis Oplæg på Neurodagen 2018 Hjernen i socialt perspektiv v/ Patricia de Lipthay Behrend [email protected] 25.10.2018 2 Specialister - generalister T Shaped person Relationer
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Facilitering af relationel koordinering
Facilitering af relationel koordinering Bo Vestergaard Bogen udkommer foråret 2018 Bo Vestergaard Konsulent og aktionsforsker www.fairproces.dk & Partner i Relational Coordination Research Collaborative,
Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter
Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn
Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn Tema 3 Det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde i sammenhængende borger/patientforløb Fokusområde 2 i læringsaktiviteterne:
Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver
På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper
Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Neurocenter Sengeafsnit 14 arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af senhjerneskade/ erhvervet hjerneskade efter: Hæmoragia Infarkt Fokus på at
Relationel koordinering - i et logistisk perspektiv
Relationel koordinering - i et logistisk perspektiv Forventninger Udbytte Viden om relationel koordinering Kobling mellem Lean og relationel koordinering Medarbejderkompetencer i relationel koordinering
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive
Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter
Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Afsnit for Rygmarvsskade arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af rygmarvsskade patienter, para og tetraplegiker efter : Traumer Infektioner Medfødt
Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser
Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Sundhedsuddannelserne i UCL Odense. Studieplan
Sundhedsuddannelserne i UCL Odense Studieplan MODUL 5 Tvær-Sund Efterår 2016 University College Lillebaelt 1 Indholdsfortegnelse TværSund... 3 Studieaktivitetsmodellen for modul 5 Tvær-sund... 4 Intro
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Neurorehabilitering, Afsnit 12 og 13 arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af senhjerneskade/ erhvervet hjerneskade efter: Hæmoragia Infarkt Traumer
Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef
Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune
Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune
Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig
SAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Samarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Introduktion til TværSund
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Introduktion til TværSund Modul 5 Efterår 2016 v. Lise Kofoed og Uffe L. W. Jakobsen UNIVERSITY COLLEGE Kontaktpersoner - TværSund Grethe Egmont Nielsen, [email protected] Ergoterapeutuddannelsen
i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?
Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København.
Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Byg bro mellem siloerne!
Øg kvaliteten! Hjælp flere! Spar penge! Styrk arbejdsglæden! Byg bro mellem siloerne! Ledelse af relationel koordination i teori og praksis Baseret på erfaringer fra 2012-2016 Bo Vestergaard. Konsulenthuset
Selvstændig konsulent. Bo Vestergaard. Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis. ddrag bragt i...
ddrag bragt i... Bo Vestergaard Selvstændig konsulent. www.faiproces.dk Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis University Hvorfor bygge bro mellem siloerne? Må deles med angivelse
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University
Skema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende
Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
F L E K S I B E L V E J L E D N I N G, KO M M U N I K AT I O N & S T RU K T U R
FLEKSIBEL VEJLEDNING, KOMMUNIKATION & S TRU K TUR LIFE-PARTNERS Life-Partners udvikler IT-løsninger til ældre, social- og sundhedsområdet Life-Partners A/S har sin egen udviklingsafdeling Software-løsninger:
Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: [email protected] eller [email protected] Ungeambassadør
Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende
Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
