Tag med på landboforeningens tur til Argentina og Brasilien i januar og februar Enkelte pladser tilbage.

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. November 2012 Indhold Møde om transport af dyr Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Gør græsmarken vinterklar Manglende gødnings - og husdyrindberetning Husk fakturaen - ellers er der ikke fradrag for moms Schmallenbergvirus udbredt i Danmark Mere nyt i husdyrgødningsbekendtgørelsen Scanningstal for får og væddere Husk kødkvægskuet i Herning Hestekongres 2013 Zynergi-nyt Tag med på landboforeningens tur til Argentina og Brasilien i januar og februar Enkelte pladser tilbage. Kontakt Keld Taulbjerg Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf sk@slf.dk Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer Der kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder

2 MØDE OM TRANSPORT AF DYR Da Sønderjysk Landboforening ikke har mulighed for at tilbyde kurset, opfordrer vi personer, der transporterer dyr til at deltage i kurset på LRØ. Hilsen Keld Taulbjerg LRØ afholder møde om transport af heste og andre dyr Indviklede regler bliver belyst på møde i LandbrugetsHus Skal du ud at køre med heste, er det en god idé at sætte sig godt ind i reglerne, inden du sætter dig bag rattet. Reglerne er nemlig så indviklede, at det kan være svært at gennemskue dem, og man kan risikere store bøder, hvis de ikke overholdes. På den baggrund holder Østjyske Deltidslandmænd og LRØ Deltids- og Fritids Landbrug et møde om emnet den 14. november kl i LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, Horsens. Pris for deltagelse: 150 kr. Tilmelding til: amk tlf eller amk@lro.dk senest mandag d. 12. november. Der findes forskellige regler for transport af heste afhængig om det er hobbybetonet kørsel eller økonomisk virksomhed, lange eller korte ture, om det er i indland eller udland og afhængig af til hvilket formål du transporterer din hest og meget mere. Alt dette og meget mere kan du få svar på den 14. november, hvor Svend Otto Petersen fra Færdselspolitiet vil orientere om de forskellige regler for transport af heste, således at man kan holde sig uden for lovens lange arm. Han vil også orientere om transport af andre husdyr samt hestepas og andet. Endvidere vil økonomikonsulent Erik Birkholm, LRØ fortælle om flex-regnskab til deltids-kunder. Sønderjysk landboforening tilbyder tilsvarende tilpassede regnskaber! 2

3 Heste Våde og mudrede folde På fold hver dag Vand Grovfoder Fjerkræ Hvem kender ikke de store problemer med våde og mudrede folde, men alle heste skal på fold hver dag trods besværlighederne. Mudder er ikke skadeligt for hesten, hvis det ikke er for dybt. De fleste folde har mudder ved leddet, hvor trafikken en størst. Her kan det anbefales, at mudderlaget fjernes og i stedet lægges f.eks. fliser, grus, støbt betonterrasse, knust beton eller lignende. Hesten skal altid have adgang til vand og grovfoder de mange timer, den er på folden. I en periode med frost kan vandslæberiet undgås ved investering i frostsikre vandkopper med ventil, der tømmer rørene helt for vand, når hesten har drukket, således at vandet ikke fryser til. Slangen til vandkoppen skal graves ned i det frostfrie jordlag 90 cm nede. For at undgå, at alt for meget grovfoder går til spilde, kan man bygge et foderbord, hvor hestene kan spise fra alle sider. Et foderbord kan stilles an på mange måder, men det vigtigste er, at hesten ikke kan få benene op i grovfoderet, og at alle heste kan spise i fred og ro. Det anbefales også, at det er så højt, at foder og gødning holdes adskilt, og heller ikke for højt, da hestens naturlige ædestilling er med hovedet nedad. Kosttilskud til høns Lækkerbisken Det har altid været en lækkerbisken for høns at æde larver og insekter, som kommer indenfor deres rækkevidde. Foruden at det er en lækkerbisken, er det også kosttilskud med højt indhold af essentielle aminosyrer lyder det i en beskrivelse af projektet, som kaldes BIOCONVAL i Dansk Erhvervsfjerkræ. Økologisk fjerkræfoder Hønsegødning bruges som vækstmedium for fluelarver, og herefter bruges fluelarverne som foder til hønsene. Tilbage er der en økologisk næsten lugtfri kompost. Baggrund for projektet er problemer for de økologiske fjerkræproducenter med at skaffe velafbalanceret foder til hønsene. Det økologiske fjerkræfoder er generelt underholdigt med hensyn til indhold af essentielle aminosyrer. Mangelfuldt foder resulterer i nedsat produktivitet og kan også være årsag til fjerpilning, kannibalisme og dødelighed. Det er derfor nærliggende at undersøge, om det kan lade sig gøre at producere larver i en mængde, som kan bidrage til at løse det økologiske fjerkræs ernæringsmæssige problemer. 3

4 Projektets mål Når projektet slutter i 2014 skal et fuldskala anlæg til dyrkning af fluelarver på grundlag af gødning fra høns være udviklet og demonstreret hos en dansk ægproducent. Fluelarvernes effekt på dyrenes produktivitet, velfærd og produkternes kvalitet, herunder smag og konsistens, skal være belyst. Kilde: Dansk Erhvervsfjerkræ Mark Anbefalede græsblandinger for 2013 De anbefalede frøblandinger til græsmarker for 2013 er nu på banen. Der er ikke sket ændringer på afgræsningsblandingerne bortset fra blandinger til geder. De største ændringer er sket på slætblandingerne, hvor der er kommet 3 nye til. Oversigten er vedlagt som bilag til dette Zynergi-Nyt. Blanding 45 er hævet med hensyn til indholdet af rajsvingel og alm. rajgræs. Der er samtidig reduceret i indholdet af rød- og hvidkløver. Disse ændringer skulle betyde, at blandingen vokser knap så hurtigt i foråret. Blanding 47, 48 og 49 er alle 3 nye blandinger. Blanding 47 er en blanding med et højt indhold af bælgplanter der bidrager med et stort udbytte i energi og protein. Der skal helst tages 4 5 slæt. Blanding 48 er en blanding, som er tilsat lucerne og derfor et rimeligt forhold mellem protein og energi. Der bør tages 3 4 slæt. Blanding 49 er en blanding, som er udviklet til bioenergi og kvier (og dermed nok også som slætblanding til kødkvæg). Blanding 58 og 59 til geder er tilsat lidt rødkløver på bekostning af hvidkløver og lucerne. Maskiner Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Kulfilter i førerhuset Det er et krav, at der anvendes kulfilter i traktorens ventilation. Kulfiltre kan enten købes ved din traktorforhandler, eller det kan købes via Østergaard filter på Østergaard kan levere til de fleste traktormærker i prislejer fra til kr. for et sæt. Disse filtre kan genoplades til ca. den halve pris, når de har været anvendt i timer. Et par gode råd ved brug af kulfilter er: Anvend dem kun når du sprøjter, så holder de længst tid det slider hårdt på dem at anvende dem under eks. høst eller såning med meget støv. Så når sprøjten sættes af, tages filtrene ud når sprøjten sættes på, skal filtrene i. Når de ikke anvendes, placeres de i en lufttæt plastpose. At anvende kulfiltrene er en god idé, da du sikrer dig mod sprøjtemidler i kabinen 4

5 for dit eget helbreds skyld. Mark Vintersædens tilstand netop nu Slut med at så 15. oktober Jorden er sammentrykket Iltmangel ved rødderne Mark Det våde vejr har gjort det til en udfordring af få tilsået markerne dette efterår tenderende til det ekstreme med nedbør i så lang en periode. Vi har nu passeret 15. oktober, og derfor skal der ikke sås mere dette efterår. Når vi kører rundt i landskabet, er der tydelige forskelle at se. De tidligst såede marker de første 14 dage af september står ganske pænt, trods den store mængde nedbør. I år var det rigtigt at komme tidligt i gang med såning. Marker sået omkring september blev udsat for en voldsom mængde nedbør straks efter såning, og havde endda fået lidt vand inden. Her er det tydeligt at se, at foragre er klappet helt sammen, og mange steder kan man tydeligt se såtraktorens hjul ned gennem marken (oftest med for højt dæktryk), hvori kornet ikke kommer op. Sammentrykningen af jorden har bevirket, at de store mængder vand ikke kunne drænes væk og stod derfor op over kernerne. De rådnede i stedet, og vi ser nu stribede marker. De sidst såede marker er endnu ikke alle steder kommet op, så deres status er svær at spå om, men vi kan frygte for nogen af markernes overlevelse. Vintersæden bliver gul og rødlig at se på de steder, hvor vand står og klemmer omkring rødderne og giver iltmangel. Det samme er gældende for vinterraps flere steder med rødlige nuancer. Vinterbyggen bliver også mange steder gullig at se på i disse dage. Netop nu skal den skifte rodnet, men den skal nok rette sig igen. Nyt biavlskursus Nyt biavlskursus er summen af godt samarbejde Tilmelding og mere viden Mark Det kræver både stor viden og tålmodighed at blive en god biavler. Derfor etablerer de fem danske biavlsorganisationer, Dalum Landbrugsskole og NaturErhvervstyrelsen sammen et nyt Basiskursus i biavl. Kurset henvender sig specielt til biavleren, der vil ud over begynderstadiet og have håndværket helt ind under huden. Det nye fælles kursus, der begynder i november, bygger ovenpå de gode eksisterende introduktionskurser i lokalforeningerne. Læs mere og tilmeld dig her. Gør græsmarken vinterklar Årets græs Det har været et godt år for græsset, som har groet stort set hele året på grund af 5

6 den store mængde nedbør. Der er stadig vækst i græsset, og udfordringen er nu at få gjort marken vinterklar, så græsset har en tilpas kort pels, inden frosten sætter ind. Nogle har benyttet sig af de sidste dages rimelige tørvejr til at få taget et sidste slæt, og her forventer vi, at marken dermed er gjort vinterklar. På grund af de store mængder nedbør er der mange marker, hvor det er meget vanskeligt at færdes uden at lave store spor i marken. Her må det vurderes, om vejret arter sig, så det bliver muligt at køre, eller om vinterklargøringen i stedet skal foretages med en lettere afpudsning, frem for et egentlig slæt. Jo ældre marken er, jo vigtigere er det at få den slået inden vinteren, unge marker kan lettere klare vinteren med lidt længere pels. Sneskimmel og udvintring Den største fare for græsset er som regel sneskimmel. Hvis græsset er for langt, er risikoen for angreb meget stor, når sneen lægger sig over græstæppet. Selv uden sne vil det lange græs oftest lægge sig som et tæppe, hvor risikoen for udvintring er stor. Der kan også være stor risiko for udvintring, hvis græsset er bidt for hårdt i bund eller slået for dybt, så der ikke er bladmasse nok, når frosten kommer. Slætmarker Afgræsning med dyr De fleste marker bruges nu alene til slæt. Her er udfordringen at få taget sidste slæt på rette tid. Marker med kløver må normalt ikke slås senere end 3. uge i oktober. Der skal sættes en stub, så græsset efterlades med 2-3 grønne bladstykker. Græsset må ikke slås lige op til en periode med frost, hvilket erfaringsvis giver stor risiko for udvintring. Har du dyr til at afgræsse, kan det være fint at lade dem tage det sidste slæt på græsmarken. Pas dog på, at græsset ikke dødbides eller trædes op. Der skal ryddes op, men dyrene skal også væk, så marken efterlades med lidt grønne blade på planterne. Buskgræs Sam- ensilering Det er sjældent, at dyrene kan nå at rydde op i en afgræsningsmark. Det vil oftest være nødvendigt at afpudse marken. Den afpudses i 5-6 cm. højde, afpudsningen skal ske så tidligt, at der kan nå at komme lidt genvækst. Afpudsningen skal ske, når græsset er tørt, så det kan spredes ordentlig på marken. Er der meget materiale, skal det fjernes. Har man majs, kan det være rationelt at sam-ensilere det sidste slæt græs med majsen. Det gælder primært, hvis der er et mindre areal med græs/kløvergræs, og hvis majsen har en tilstrækkelig høj tørstofprocent, hvilket ikke er så sandsynligt i år. Ved sam-ensileringen skal den samlede afgrødemasse have en tørstofprocent på mindst 28-30%, så saftafløb undgås. Græsset blandes med majsen undtagen i de øverste 50 cm, som bør være ren majs. 6

7 Indberetning Manglende gødnings-og husdyrindberetning Der er ca som endnu ikke har indsendt gødningsregnskab for perioden 2010/2011. Fristen for at indberette gødnings og husdyroplysninger for perioden 2010/2011 var den 31. marts Har man ikke indsendt gødningsregnskabet, har man derfor overtrådt regler, som kan medføre bødestraf. Hvis man ikke senest den 23. oktober 2012 indberetter oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen, vil de som udgangspunkt melde dig til politiet uden yderligere varsel. En manglende indberetning er ydermere en overtrædelse af Krydsoverensstemmelses-krav (KO-krav) 1.17 og kan dermed medføre træk i EBstøtten. NaturErhvervstyrelsen har udsendt et brev til de berørte i uge 37. Økonomi Altid moms på faktura Momsfradrag kan mistes En faktura skal indeholde Husk fakturaen - ellers er der ikke fradrag for moms Forpagtningskontrakter, slutsedler, købekontrakter og andet skriftligt materiale er ikke nok til at få momsfradrag. Der skal foreligge en egentlig faktura. Formalistisk, ja. Men nødvendigt. Momsreglerne kræver, at der foreligger en faktura for at opnå fradrag for momsen. Der stilles endda nøje krav til de oplysninger, som fakturaen skal indeholde. En nyere kendelse fra landsskatteretten viser, at fakturakravene skal tages alvorligt. I sagen havde en virksomhed fratrukket moms af udgifter til køb af et større antal biler. Som grundlag for fradraget havde virksomheden fremlagt 22 slutsedler, købekontrakter m.v. Landsskatteretten var imidlertid enig med SKAT i, at dette ikke var tilstrækkeligt til at kunne opnå momsfradrag, da det fremlagte materiale ikke opfyldte de i momsreglerne opstillede krav til fakturaer. Fakturanummer Fakturadato Sælgers navn og adresse samt CVR-/SE-nummer Kundens navn og adresse Varens art, mængde og pris Leveringsdato (hvis den ikke er den samme som fakturadato) Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed Gældende momssats Momsbeløbet Forpagtnings- Ved forpagtnings- og lejekontrakter ses ofte, at forpagtningsafgiften eller 7

8 kontrakt Handel med fast ejendom Kvæg, får og geder lejebeløbet betales ved en fast bankoverførsel. Selv om det af forpagtningsaftalen eller lejekontrakten fremgår, at lejen er tillagt moms, er dette ikke tilstrækkeligt til at sikre forpagteren eller lejeren momsfradrag. Dette kræver, at udlejeren mindst én gang årligt udsteder en faktura. Ved handel med fast ejendom udstedes der normalt ikke en faktura, men derimod en slutseddel og et skøde. Handel med fast ejendom er som udgangspunkt ikke omfattet af momspligten, og derfor er det ikke nødvendigt at udstede en faktura. Men hvis der er tale om overdragelse af en byggegrund og/eller en ny bygning, er handlen momspligt. Sådanne regler blev indført pr. 1. januar I så fald skal slutsedlen/skødet suppleres af en faktura. Schmallenbergvirus udbredt i Danmark DTU Veterinærinstituttets undersøgelser af mitter viser, at Schmallenbergvirus findes udbredt i Danmark. Det kan betyde flere misdannede kalve til foråret og kortvarig nedgang i produktionen i smittede kvægbesætninger. Hvis hundyrene smittes i drægtigheden, kan fostret være dødfødt eller fødes med misdannelser, men perioden, hvor det kan gå galt er ret kort. Foto: Veterinary Record 2009 Måske misdannede kalve i foråret Ingen grund til panik I august og september har DTU Veterinærinstituttet indfanget mitter (små myg) på fire lokaliteter i Danmark - i Vestsjælland og ved Skjern, Billund og Limfjorden i Jylland. Der blev fundet Schmallenbergvirus (SBV) i mitter fra alle fire steder og gennem hele perioden. Det kan måske få konsekvenser til foråret. Hvis mitterne smitter moderdyr, mens de er drægtige, kan det nemlig resultere i misdannet afkom. Det skriver DTU Veterinærinstituttet i en pressemeddelelse. Risikoen for misdannede lam og kid er mindre, da får og geder i Danmark som oftest ikke er drægtige på denne årstid. Erik Rattenborg, Videncentret for Landbrug, Kvæg maner til besindighed og understreger, at infektion med SBV normalt ikke har de store produktionsmæssige konsekvenser i den enkelte besætning. Symptomer hos de voksne dyr i form af ydelsesnedgang og diarré har oftest et kortvarigt forløb. Men vær dog opmærksom Men det er da klart, at når vi nu ved, at virus er udbredt i hele landet, så er det vigtigt at have SBV med i billedet, når man stiller diagnoser som årsag til produktionsnedgang samt aborter og misdannelser, forklarer han. Voksne kreaturer viser kun få symptomer i det akutte stadie af infektionen. Hvis de inficeres tidligt i drægtigheden, kan det medføre, at der senere fødes misdannede kalve. Erfaringer fra Tyskland viser, at ca. 1 pct. af inficerede køer sidenhen har 8

9 fået misdannet afkom. Læs mere på nedenstående link: Schmallenbergvirus-udbredt-i- Danmark.aspx?utm_source=LI&utm_medium= &utm_campaign=daily Kilde: Videncentret for Landbrug. Husdyrbekendtgørelsen Mere nyt i husdyrgødningsbekendtgørelsen I FlexNyt i uge 41 blev der beskrevet forskellige ændringer til husdyrgødningsbekendtgørelsen, som er trådt i kraft 1. august Her er beskrevet et par ændringer mere, som kun vedrører kvægbrug. Opbevaring af wrapballer Ensilagepladser der kun anvendes til wrapballer skal ikke opfylde de sædvanlige krav til ensilagepladser om sidebegrænsning, randbelægning og afløb, såfremt pladsen og området omkring pladsen friholdes for afgrøderester. Ændring i dyreenheder for små kødracer Opdræt, stude og tyrekalve af kødkvæg er hidtil blevet beregnet efter stor race. Det gælder fortsat for de fleste racer, men 3 små racer, nemlig Dexter, Galloway og Skotsk højlandskvæg skal fremover beregnes som jersey. Der er ingen ændringer for køerne, da dyreenhederne her i forvejen beregnes efter vægtklasse. For at anvende jersey kræves, at 75% af generne er fra de nævnte racer. Afgræsning tæt på nabo Der er nu mulighed for at afgræsse tættere på eksisterende byzoneområder samt til naboskel. Det tidligere afstandskrav på 50 m gælder nu kun dyreholdets faciliteter såsom læskure, fodertrug og drikketrug. Efter de hidtidige regler kunne kommunalbestyrelsen alene dispensere fra afstandskravene til naturplejeformål. Dette er ændret til, at kommunalbestyrelsen generelt kan dispensere fra afstandskravene. Tjek ændringer beskrevet i sidste uge Flere af de andre ændringer beskrevet i sidste uge er også vigtige for kvægbrug, f.eks opbevaring og overdækning af dybstrøelse, max-grænse på 170 kg N/ha, gødskning på skråninger, definition af restvand og mulighed for udsprinkling af overfladevand. Får Scanningstal for får og væddere Scanningstal for får og væddere 2012 er nu tilgængelige på nedenstående link. 9

10 Kødkvæg Kødkvægsskuet holdes i Hal Q i forbindelse med Agromek Husk kødkvægskuet i Herning Onsdag den 28. november 2012 Kl Dyrene ankommer Kl Alle dyrene vejes Torsdag den 29. november 2012 Kl Bedømmelse i ring 1 og 2 Kl Dyrskuefest med spisning, dans og musik Fredag den 30. november 2012 Kl Skuet åbner Kl Besætningskonkurrencer - racevis Kl Interbreedkonkurrence for besætningsgrupper Kl Udpegning af bedste individafprøvede tyr Kl Pause Kl Interbreedkonkurrence for tyre Kl Interbreedkonkurrence for hundyr Kl Mønstringskonkurrence 3 klasser Kl Ærespræmieuddeling Kl Skuet lukker Heste Hestekongres 2013 Lørdag d. 26. januar 2013 afholder Landsudvalget for Heste den årlige hestekongres i Fredericia Messecenter, kl Nærmere oplysninger om program følger senere i HesteMagasinet samt på Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf