DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

Transkript

1 fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

2 INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN ER DER BESKÆFTIGET MERE END PERSONER OG I 2015 VAR EKSPORTANDELEN FOR LÆGEMIDLER PÅ 86 MIA. OG POTENTIALET FOR FORT- SAT VÆKST ER TILSTEDE. Danmark har med et stærkt forskningsmiljø formået at tiltrække innovative life science virksomheder fra hele verden. Sammen er de med til at bidrage til menneskers livskvalitet, bedre behandling af sygdomme og smartere måder at gøre tingene på. Samtidig bidrager de til den danske velfærd i form af skatter og arbejdspladser mv. Men den danske styrkeposition indenfor life science er under pres både fra europæiske og globale konkurrence og markederne flytter sig konstant. Mange lande investerer langt mere i forskning end Danmark gør. Vi skal faktisk ikke længere væk end til Sverige, hvor der fra politisk hold i disse år satses massivt på udbygning af life science erhvervene. Det er derfor afgørende, at Danmark også har et vedholdende fokus på life science og skaber de vækstbetingelser, som er nødvendige for at Danmark fortsat kan være helt i front. Vi skal øge ambitionerne for den offentlige grundforskning, og prioritere og investere i innovation, sikre adgangen til højt specialiseret arbejdskraft og sikre attraktive skattevilkår. Derfor er en life science vækststrategi vigtig og Dansk Erhverv bakker derfor op om regeringens ambition om at udbygge Danmarks internationale styrkeposition på life science området og hilser vækstteamet velkommen. Nedenfor følger Dansk Erhvervs anbefalinger til vækstteamet og til en dansk life science strategi. DANSK ERHVERVS ANBEFALINGER A. GRUNDFORSKNING OG KLINISKE FORSØG De offentlige investeringer i forskning skal i højere grad end det er tilfældet i dag, bruges til at styrke den langsigtede grundforskning på universiteterne. Dansk Erhverv mener, der bør være en mertilføjelse på 350 mio. kr. årligt over en periode på seks-ni år til strategiske udvalgte og relevante forskningsmiljøer på institutniveau. Inden for life science har Danmark flere excellente forskningsmiljøer, og der er behov for, man understøtter disse via strategiske basismidler til universiteterne 1. En prioritering af midlerne vil være med til at kunne opbygge specifikke eliteniveauer og talentpleje inden for forskningsdiscipliner, hvor danske universiteter er placeret højt i en international ranking. Sundhedsvidenskab er det hovedområde, der tildeles flest forskningsmidler med 37 pct. Dog understøtter fordelingen af midlerne inden for sundhedsvidenskab ikke nødvendigvis Life Science tilstrækkeligt. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at analysere og evaluere, hvordan midlerne kan fordeles, således at de skaber mest mulig værdi samt understøtter de danske styrkepositioner. Forude den prækliniske lægemiddelforskning på universiteterne, bør der også ske en styrkelse af rammerne for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning og mod den produktionsteknologisk forskning, som er forudsætningen for opretholdelsen af lægemiddelindustriens store bioteknologiske produktion. FIGUR 1: FORDELING AF MIDLER INDEN FOR SUNDHEDSVIDENSKAB, 2014 Basal medicin 14% 17% Farmaci, farmakologi Klinisk Medicin 8% 8% Odontologi Sundhedstjeneste Vi skal øge ambitionerne for den offentlige grundforskning, og prioritere og investere i innovation, 11% Omsorg Samfundsmedicin og Folkesundhed sikre adgangen til højt specialiseret arbejdskraft og sikre attraktive skattevilkår. 2% 3% 35% Medicinsk bioteknologi Øvrig Sundhedsvidenskab 2% KILDE: Danmarks statistik Dansk Erhverv mener, at der bør ske en mertilføjelse på 350 mio. kr. årligt til strategiske basismidler frem mod 2025 således at der kan opbygges og understøttes strategiske elitemiljøer indenfor life science på universiteterne. [1] Ifølge tal fra LIF, så investeres 12,4 mia. i lægemiddelforskning i Danmark, herfra kommer hele 10,4 mia. kr. fra de private lægemiddelvirksomheder, mens de resterende 2 mia. kr. går til den lægemiddelrelaterede grundforskning på de offentlige hospitaler og universiteter. Heraf uddeles alene 1,4 mia. kr. via finansloven og regionerne, mens de sidste 600 mio. kr. kommer fra private fonde og virksomheder. Det vil sige, at offentlige bevillinger til lægemiddelforskning, kun udgør syv pct. af de offentlige bevillinger til forskning, mens de private lægemiddelvirksomheder står for hele 28 pct. af den samlede private forskning i Danmark. 2 Dansk Erhvervs Life Science anbefalinger / Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Life Science anbefalinger / Dansk Erhverv 3

3 Adgang til kliniske forsøg Generelt er adgangen til kliniske forsøg i Danmark god. Bl.a. programmet NEXT har været med til at understøtte dette. Men der er et behov for at sikre, at der ikke sker flaskehalse og forsinkelser ved godkendelser og undervejs i forsøg. Ofte er personalet ude på afdelingerne presset, og det kan betyde forsinkelser, som i sidste ende betyder at nye lægemidler er længere undervejs. Lægerne og sundhedspersonalet skal prioritere den kliniske forskning både egne forsøg og de forsøg der gennemføres med virksomhederne. Samtidig skal myndigheder kunne agere hurtigt og være effektive i deres sagsbehandling og alle administrative systemer skal målrettes samarbejde med virksomheder. Målet skal være at de kan måle sig med de bedste i verden. B.ADGANG TIL SPECIALISERET ARBEJDSKRAFT Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbejde med en årsindkomst før skat svarende til kr. eller derover, skal kunne tilbydes en særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Det forudsætter, at indkomstgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft sænkes med kr. Dansk Erhverv mener, at indkomstgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft skal sænkes med kr. Dansk Erhverv mener, at Danmark skal kunne måle sig med de bedste i verden med adgang til kliniske forsøg. Dette gælder både i forhold til effektiv sagsbehandling og prioritering af forsøg på sygehusafdelingerne. Uddannelse af flere læger og lægemiddelakademikere Beregninger fra Novo Nordisk fra 2015 har vist en konkret efterspørgsel på op til 5000 flere uddannede læger i de kommende 20 år, og der er behov for at lave en strategi for dimensionering af læger og lægemiddelakademikere til industrien. Herudover skal speciallægeuddannelsen være så fleksibel, at læger under speciallægeuddannelse kan tage job i industrien undervejs. A. ANVENDELSE AF SUNDHEDSDATA Sundhedsdata er samfundets kollektive erfaringsbank om sundhed, forebyggelse og behandling, og rummer store men uudnyttede potentialer. Bedre adgang til sundhedsdata kan eksempelvis give lægemiddelindustrien nye muligheder for at udvikle og optimere nye lægemidler. Det kan give øget vækst og livskvalitet. Mange års dedikeret indsamling og registrering af sundhedsdata har gjort Danmark til et potentielt foregangsland. Det er derfor vigtigt, at adgangen til sundhedsdata ikke begrænses unødigt, og at vi finder løsninger der baner vejen for også kommercielle potentialer uden at gå på kompromis med grundlæggende principper om sikkerhed og tillid. Dansk Erhverv mener, at adgangen til sundhedsdata og Danmarks unikke datainfrastruktur ikke må begrænses unødigt. Vi skal i større grad udnytte potentialerne om sundhedsdata til også kommercielle muligheder, herunder til at udvikle og optimere nye lægemiddelindustrien Dansk Erhverv mener, at der bør laves en strategi for flere læger og lægemiddelakademikere til sundhedsindustrien, at speciallæge-uddannelsen bliver mere fleksibel samt at life science erhvervene får en plads i prognose og dimensioneringsudvalget. C. EMA (DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR) TIL DANMARK EMA spiller en helt afgørende rolle i forhold til udviklingen og godkendelser af nye produkter. EMA i Danmark vil styrke Danmarks position som Life Science cluster, tiltrække mere end 900 faste internationale arbejdspladser og de mange møder i EMA s 30 ekspertgrupper og udvalg vil tiltrække talenter, topforskere og entreprenører indenfor bl.a. biotek til Danmark Dansk Erhverv mener, at regeringen bør indlede en proces, der skal få EMA til Danmark. EMA spiller en helt afgørende rolle i forhold til udviklingen og godkendelser af nye produkter. Sundhedsdata er samfundets kollektive erfaringsbank om sundhed, forebyggelse og behandling, og rummer store men uudnyttede potentialer. D.DET OFFENTLIGE SOM INTELLIGENT INDKØBER Den offentlige sektor som innovativ og intelligent indkøber er vigtig for at danske life science virksomheder, kan udvikle nye løsninger. Anvendelse af totalomkostningsprincipper i forbindelse med indkøb kan være en driver for innovation og sikre kvalitetsprodukter, som gør Danmark til en foregangsland for ibrugtagning af ny teknologi. Dansk Erhverv anbefaler, at totalomkostningsprincipper og funktionsudbud bliver grundlag for indkøb med et klart fokus på storskala innovationsprojekter, særlig i relation til medicinsk udstyr i det offentlige sundhedsvæsen. 4 Dansk Erhvervs Life Science anbefalinger / Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Life Science anbefalinger / Dansk Erhverv 5

4 E. REFORM AF INNOVATIONSMILJØER De danske innovationsmiljøer understøtter ikke tilstrækkelig grad udviklingen af nye biotek og medico virksomheder. Dette skyldes formentlig at investereringsstrukturen er forholdsvis kortsigtet, mens virksomheder indefor medico og biotek har en længere udviklingsperiode og dermed behov for kapital over en længere periode. Dansk Erhverv foreslår, at der dels sker en reform af innovationsmiljøerne, således de får en kritisk masse og talenter samles. Desuden foreslår vi, at medico og biotek udviklingsselskaber får mulighed for at gøre brug af lån frem for egen kapital. F. SKAT Aktieindkomstbeskatning Med en lavere aktieindkomstbeskatning vil det blive langt mere attraktivt at investere i danske vækstvirksomheder. Dette vil tiltrække både danske og udenlandske investorer, som står klar til at finansiere innovation og forretningsudvikling i virksomheder med potentiale for højvækst. Dansk Erhverv foreslå, at aktieindkomstskatten sænkes fra 42 % til 27 % svarende til skattesatsen i Sverige. Fuld underskudsmodregning i udviklingsvirksomheder Siden 2013 har der været en begrænsning af selskabers muligheder for underskudsmodregning, således at de første 7,5 mio. kr. altid kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60%. En fuld underskudsmodregning vil medføre et enklere og lettere skattesystem med mindre administration, og gøre det mere attraktivt at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er afgørende for life science virksomheder. Dansk Erhverv foreslår, at der indføres fuld underskudsmodregning, så det bliver mere attraktivt og mindre usikkert at investere i unge danske virksomheder, som i fase, hvor omkostningerne til forskning og innovation endnu overstiger indtjeningen på driften. Selskabsskat En lavere selskabsskat vil gøre Danmark mere attraktivt for udenlandske investeringer. For virksomheder der ønsker at etablere sig i Danmark eller udvide sin tilstedeværelse er det vigtigt også i årene frem at kunne regne med et konkurrencedygtige rammevilkår på skatteområdet. Dansk erhverv mener, at selskabsskatten skal sænkes til 19 % allerede i Dansk Erhvervs Life Science anbefalinger / Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Life Science anbefalinger / Dansk Erhverv 7

5 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK