Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen

Transkript

1 Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen Lise Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf: Fax: info@ventures.dk Web: januar 2004

2 Temahæfte - januar Kompetencecenter for e-læring Forfatter: Lise Steinmüller Faglig og sproglig korrektur: Gitte Christensen Layout og illustrationer: Jorge Leitão Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lærings betragtninger baseret på Kolbs læringsteori... 2 Læringscyklus... 2 Hvordan vi opfatter og hvordan vi arbejder... 4 Introduktion til læringsstilene... 5 Opsummering på læringsstilene og Kolbs læringscyklus... 9 Den enkelte læringsstil og dens kendetegn Intelligenser Intelligensbegrebet Den enkelte intelligens og dens kendetegn Opsummering på læringsstile og intelligenser Læringsstile og elektroniske læringsobjekter... 24

3 Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen Formålet med dette temahæfte er at læserne får en introduktion til begreberne læringsstile og intelligenser, samt at disse begreber kan relateres til e-læringssammenhænge. Målet er at læserne kan: Forstå forskellen mellem de fire læringsstile Identificere læringsstilene hos deres deltagere Vejlede deltagerne i håndtering af egne læringsstile Indtænke hensyn til læringsstilene i e-forløb og e-materialer Identificere karakteristika ved de 7 intelligenser Anvende viden om de 7 intelligenser i forbindelse med udviklingen af e- læringsforløb og e-materialer. Indledning Temahæftet læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen er en sammenskrivning af en række mindre tekster. Disse tekster har gennem de seneste tre år været anvendt e-pædagogiske kurser. Yderligere er temahæftet baseret på tre online produkter, Studieteknik (2002), e-differentiering 2002, og e-intelligenser (2002). Vi har ment, der har været behov for en sammenskrivning, for at brugerne af vores materiale kan få en samlet fremstilling af hensynene til læringsstile og intelligenser i forbindelse med udviklingen af e-forløb og e-materialer, så det ikke længere er nødvendigt at hente materialerne flere steder. 1

4 Lærings betragtninger baseret på Kolbs læringsteori Problem Mange deltagere i undervisning er udsat for en eller flere af følgende problemer, når de skal lære noget nyt: Studieteknikker er ikke gennemtænkt, og der arbejdes planløst og tilfældigt med stoffet. Læsemængden virker uoverskuelig. Opgaverne er formuleret, så det er næsten håbløst at gætte sig til, hvad man skal arbejde med. Løsningerne på mine opgaver virker ikke så gode som de andres. Det er svært at se målet med det, der skal læres. Løsning De fleste mennesker har en fortrukken læringsstil, som er den måde, de gerne vil lære på. En persons læringsstil er ikke altid den samme, men kan ændre sig igennem hele livet. Bliver man opmærksom på sin egen og sine deltageres læringsstil, får man bedre forståelse for, hvordan man bedst kan hjælpe deltagerne i gang med nyt stof, og derefter støtte dem gennem læringscirklen. Først når deltagerne har været hele vejen gennem læringscirklen, har de opnået helhedsforståelse for det stof, der arbejdes med. Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det man lærer - med andre ord: udgangspunktet for læringen. Kolbs indlæringscyklus forudsætter, at man tænker ny viden ind i den gamle viden, og dermed får koblet ny og gammel viden sammen. Herved opstår nogle gange "ahaoplevelser ", eller "nå så det er derfor " situationer, og man når måske frem til en ny indsigt eller erkendelse. 1 Kolb siger om læring: The Learning Style describes the way you learn and how you deal with ideas and day-to-day stituations. We all learn in different ways. This inventory can serve as a stimulus for you to interpret and reflect on the ways you prefer to learn in specific settings. Learning can be described as a cycle made up of four basic processes. The LSI takes you through those processes to give you bettner understanding of how you learn. 1 Bjarne Herskin IT-undervisning med brugeren i centrum, Teknisk Forlag. 2

5 ill. 1 Kolbs læringscirkel Kolb, David A. Experiential learning, 1984, Experience as the source of learing and devolopment Konkrete oplevelser og indtryk bearbejdes ved, at den lærende er reflekterende. Når man reflekterer, undrer man sig over det, man erfarer, læser eller hører. Man undersøger sammenhænge mellem det, man erfarer, og det man ved i forvejen. Refleksioner er altså mere end blot løsrevne tanker. Den lærende forholder sig dernæst til teorien eller abstrakte modeller og undersøger sammenhænge mellem den eksisterende viden og nyerhvervede erfaringer. Man prøver at tilpasse den nye viden konkret såvel som abstrakt til den gamle. I nogen tilfælde vil det betyde, at man hermed må revidere sin opfattelse af den viden, man allerede har. Herefter efterprøves aktivt den nytilegnede viden. Det vil sige, man træner sig i det lærte. Når dette er øvet tilstrækkeligt, og det er blevet til en del af en selv, er man parat til at gøre sig nye erfaringer - og lære nyt igen og igen. Erfaringer viser, at mennesker har forskellige læringsstile og præferencer, og at voksne mennesker lærer bedst, når der i læringssituationen er eksperimenterende elementer. Det vil sige, når de har mulighed for at prøve sig frem - learning by doing. Denne aktive form for læring giver den lærende mulighed for konstruere mening med det lærte og opnå en dybere forståelse, og det lærte vil således blive mere end blot registreret viden i den lærendes bevidsthed. 3

6 Tilgange til læring 2 Der er to udgangspunkter for, hvordan vi mennesker lærer, hvordan vi opfatter, og hvordan vi arbejder. 1. Aktive lærende Reagerer straks på nye informationer Afprøver først, reflekterer dernæst Har brug for at gøre tingene i rækkefølge, for at det lærte bliver dem vedkommende og kan relateres og nå ind i deres verden. 2. Reflekterende lærende Reflekterer over ny viden Filtrerer gennem erfaringer det lærte til meningsfulde sammenhænge. Erfaringerne bliver brugt til at teste ideer og antagelser. Er undersøgende og udforskende. Aktive Spændvidde i planlægningen af undervisningsforløb Reflekterende Eksperimenterende Handlende Observerende Betragtende Begge måder at arbejde og opfatte på har sine styrker og svagheder. De to forskellige læringsformer er lige værdifulde, og vi har brug for begge vinkler på forskellige tidspunkter i læringen. Hvordan vi opfatter og hvordan vi arbejder Ligesom der er forskel på hvordan man tilegner sig ny viden, er der også to hovedretninger, for hvordan man tilgår nye situationer. Opfattelse Det er forskelligt, hvordan vi i nye situationer opfatter og modtager information. Nogle føler og fornemmer situationen, mens andre tænker tingene igennem. Fornemmende og følende mennesker: Forbinder erfaring med mening Opfatter gennem deres sanser Fordyber sig i den aktuelle virkelighed Er intuitive Tænkende mennesker: Adskiller sig selv fra erfaringen 2 Baseret på en række betragtninger og ikke offentliggjorte foredrag af Carl Jung om Psycological Types fra Center for E-learning, Vancouver,

7 Træder et skridt tilbage og analyserer det skete Ressonerer over erfaringer Disse to gange to hovedtilgange svarer til de to halvdele i Kolbs læringscirkel. ill. 2 - Kolbs læringscirkel vist med tænkende og følende tilgang Introduktion til læringsstilene 3 Læringsstile er udtryk for den måde, den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere, aktivister og pragmatikere. De fleste mennesker har en foretrukken læringsstil og målet er, for os, at den enkelte lærende har mulighed for at tilgå fagstof udfra den læringsstil, der passer dem bedst i den givende situation. Dette vil sikre, at der skabes interesse og forståelse for stoffet. Dernæst kan man arbejde med de øvrige tilgange til materialet.. Dette skyldes, at det i e-læringen er så meget mere centralt, at få skabt kontakt mellem den lærende og materialet. Generelt kan siges, at enhver læringssituation bør give mulighed for at tilgå stoffet udfra de forskellige læringsstile. Ved at give de lærende mulighed for at vælge den indgang til nyt stof, som passer bedst med deres læringsstil, vil man kunne skærpe deres interesse for stoffet og give den lærende mulighed for succesoplevelser. Ved at have materiale og forløb der understøtter alle fire læringsstile, vil man kunne sikre, at de lærende kommer helt rundt i læringscirklen og dermed opnår helhedslæring. 3 Kilde: Honey og Mumford: The manual of learning styles. 5

8 ill. 3 Kolbs læringscirkel med Honey og Munfords læringsstile Hvordan samarbejder de forskellige læringsstile Giver man som underviser de lærende mulighed for at arbejde med læringsstilene, og lader dem finde deres primære læringsstile, opnår man en øget fokus på det at lære. Det vil sige, at de lærende bliver mere bevidste om deres egen rolle i læringsprocessen og samtidig lærer, hvordan de kan arbejde med sig selv for at opnå en mere helhedsorienteret læring. Derudover kan den viden, de lærende opnår ved at afdække de forskellige læringsstile, med fordel benyttes, når de skal samarbejde i teams og grupper både i forhold til tilstedeværelsesundervisning og i forbindelse med virtuelle konferencer og læringsaktiviteter. Herunder ses Kolbs og Honey & Mumfords cirkel, hvor vi har fokuseret på, hvordan de lærende lærer bedst og hvordan de kan samarbejde i deres læringsproces. At komme rundt i læringscirklen, mener vi, stadig er centralt for læringen, men hensynet til at fange den enkelte deltager og støtte et virtuelt samarbejde, har vi sat højest. Læringscirklen i e-læring kommer herefter til at se sådan ud: 6

9 ill. 4 Læringsstile og læringstilgange i e-læringen med udgangspunkt i samarbejde. Viden om læringsstilene hos de lærende kan fx benyttes, når der skal dannes grupper til diverse opgaver eller projekter. Eks. Fire udprægede aktivister vil i fællesskab ofte få en masse gode idéer og fantastiske forslag til, hvordan et projekt skal udføres, og hvad det endelige produkt skal være. Men de vil have problemer med at nå målet, da de ikke kan holde fokus på selve projektformuleringen og dermed løse den opgave, der stilles. De vil springe ud i selve arbejdet men ofte uden at have gjort sig tanker om at benytte analysemodeller eller følge en tidsplan. Nedenstående figur viser, hvordan de forskellige læringsstile samarbejder godt. Vær opmærksom på at de forskellige læringsstile nu ikke længere står på de samme pladser som i Kolbs læringscyklus. Aktivisten og pragmatikeren har byttet plads, da det derved bedre illustreres, hvordan de enkelte læringsstile kan støtte hinanden i læringsprocessen. 7

10 Læringstilgange og læringsstile De forskellige læringsstile efterspørger forskellige tilgange til nyt stof. Ved at kende sin egen og andres læringsstil vil man kunne bearbejde eller ændre forudsigelige problemfelter i en læringsproces. Herved øges mulighederne for, at der opstår en effektiv læringsproces. Som formidler og underviser er det også vigtigt, at man er opmærksom på sin foretrukne læringsstil, da man ofte har tendens til at formidle via denne stil. En lærende, der har en anden læringsstil, vil derfor have sværere ved at forstå formidlingen. Ved en bevidstgørelse kan man gennem hele livet arbejde struktureret med en mere helstøbt læringsproces, hvor man aktivt arbejder på at komme rundt i hele læringscirkelen og styrke de læringsstile, som man ikke behersker fuldt ud. NB Det er vigtigt at gøre sig helt klart, at en læringsstil ikke er et fastlåst størrelse, som er uændret gennem livet. Det er vigtigt at huske på, at selvom man overordnet set har en foretrukken læringsstil, kan der være fagområder, hvor man tilgår nyt stof med udgangspunkt i en anden læringsstil. Læringsstilen kan altså være afhængig af det fagstof, der aktuelt arbejdes med. Dertil kommer, at læringsstilen kan ændres med årene. Det vil sige, at selvom man som ung havde en aktivistisk tilgang til nyt stof, kan denne ændre sig til, at man med årene bliver f.eks. mere pragmatisk. 8

11 Overordnede kendetegn for de fire læringsstile i en læringssituation: Aktivisten vil gerne være aktiv og dermed selv kunne handle i læringsprocessen. Reflektoren vil gerne iagttage og observere og dermed drage erfaringer fra andre i læreprocessen. Teoretikeren vil gerne være teoretisk velfunderet og derudfra drage logiske konklusioner Pragmatikeren vil gerne kunne knytte konkrete og realistiske opgaver til læringsprocessen. Man kan træne sig til bedre at kunne håndtere de læringsstile, man som udgangspunkt ikke foretrækker. Som underviser kan man for eksempel opfordre aktivister til at observere, få reflektorer til at handle under tidspres osv. Ofte kan det være en stor hjælp at lade de lærende afdække deres egen læringsstil, så de bliver opmærksomme på, hvordan de lærer bedst. At benytte en læringsform, der tager udgangspunkt i de forskellige læringsstile, vil også forudsætte, at man som underviser har materialer, som giver den lærende mulighed for flere forskellige tilgange til stoffet. Opsummering på læringsstilene og Kolbs læringscyklus Optimal helhedslæring finder kun sted, hvor man som lærende kommer hele vejen rundt i læringscirklen. De fire læringsstile repræsenterer de fire forskellige måder, man kan vælge at tilgå et nyt læringsmateriale på. E-læringsmateriale (og andet læringsmateriale og læringsforløb generelt) bør derfor indeholde aktiviteter, der tiltaler alle fire læringsstile. Det er vigtigt, at lærende opfordres til ikke kun at arbejde med den aktivitet, der tiltaler læringsstilpræferencen, men også opfordres til at arbejde med de andre læringsaktiviteter og dermed også arbejder med at udvikle de andre læringsstile og dermed opnår helhedslæring. 9

12 Den enkelte læringsstil og dens kendetegn Aktivisten Aktivisten er kendetegnet ved at gøre og handle. En aktivist lærer gennem intuitive tilgange til stoffet eller konkret gennem erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten kan lide at være i brændpunktet, er god til at håndtere flere bolde i luften ad gangen, og er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil meget gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt, når noget bliver rutine. Aktivister lærer bedst ved aktiviteter hvor: de kan skabe sig nye erfaringer, løse problemer og se alternative muligheder de kan fordybe sig i korte her og nu aktiviteter. der er mulighed for at står frem for andre de bliver kastet ud i opgaver de finder udfordrende der er en deadline de kan gøre noget nyt eller anderledes Læringsstrategi Hvad hvis? I en given undervisningssituation vil en aktivist typisk stille spørgsmålet "hvad nu hvis.." og derefter gå direkte til en opgave eller en aktivitet uden videre forklaring. Som underviser eller formidler, skal man i forhold til en aktivist fungere som en hjælper og fastholder, hvor man opmuntrer den lærende til selv at færdiggøre og konkludere i forbindelse med færdige løsninger. Aktivisten er primært interesseret i at gå på opdagelse på egen hånd. Underviseren må lade dem eksperimentere, gerne i samarbejde med andre Underviserens rolle er som evaluator og hjælper Bedste metode til ny læring er at finde ud af tingene på egen hånd 10

13 Karakteristik af aktivisten Aktivisten involverer sig hurtigt, kaster sig ubekymret ud i nye opgaver, er glad for at være midt i brændepunktet. Aktivisten læser sjældent en bog eller en opgave fra ende til anden, men skimmer den måske lynhurtigt igennem og finder den information, vedkommende synes, der er brug for. Arbejdsprocessen er energisk, engageret og spontan, og aktivisten bliver hurtig utålmodig, hvis en proces trækker i langdrag. En opgave er ikke et problem for aktivisten, men en udfordring. At håndtere flere bolde i luften ad gangen er ikke problematisk. Aktivisten siger ofte ja til for mange opgaver, og har svært ved at færdiggøre dem alle. Til gengæld har aktivisten typisk intet imod at arbejde under pres op imod en afleveringsfrist. Hvilke indgange til e-læringsmaterialer kan støtte aktivisten: Virtuelle læringsaktiviteter i form af rollespil Konkurrencer på nettet Spil med læringselementer Webbaseret undervisningsmateriale med stor grad af interaktivitet Video korte indspilninger som viser konkrete faglige forhold Opgaver af afvekslende karakter Tests Animationer og visualiserede tilgange til teorien med stor grad af interaktivitet Strategiske opgaver Kompendier og synopser skrevet efter f.eks. I-map metoden så ikke hele bogen skal læses i første omgang. 11

14 Reflektoren Reflektoren er kendetegnet ved at overveje. Han lærer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Man kan sige, at reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side. Reflektorer lærer bedst ved aktiviteter, hvor de kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer. de kan tænke før de handler eller kommenterer de kan træne det lærte de kan gennemgå og repetere, hvad der er sket de kan reflektere over det lærte der ikke er deadline de arbejder med processer der er mulighed for selv at søge supplerende viden Læringsstrategi Hvorfor? I en given undervisningssituation vil en reflektor typisk stille spørgsmålet "hvorfor" og derefter give sig til at gruble over svaret. Disse lærende er interesserede i personlige meninger. Undervisere må kunne give en begrundelse Underviserens rolle er at være motivator og vidne til den læringsproces, som reflektoren er i gennem Reflektorens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved først at se tingene an, gerne fra flere synsvinkler. Karakteristik af reflektoren Reflektoren kan lide at arbejde sammen med andre, men arbejder også gerne alene. De er optaget af processer. Selve det at arbejde i et projekt ender ofte med at fylde mere end det 12

15 at kunne aflevere det endelige resultat til sidst. Derfor har reflektoren det ikke altid let med at arbejde under tidspres med frister, der skal overholdes. At iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere er typiske kendetegn. Reflektoren er en tænker og har det bedst med at få lov til at observere. Ofte lytter de uden selv at blande sig i diskussionerne. Reflektoren er oftest ikke resultatorienteret og kan have svært ved at prioritere stoffet. Hvilke indgange til e-læringsmateriale kan støtte reflektoren? Virtuelle læringsaktiviteter som giver plads til gruppe diskussioner og refleksive opsamlinger Omfangsrige databaser hvor der kan søges oplysninger om beslægtede emner Videooplæg med diskussioner og forskellige fremlæggelser Opgaver med vejledende løsninger Simulerede forløb, gerne med forskellige udsagn som skal vægtes i forhold til hinanden Teoretikeren Teoretikeren er kendetegnet ved at kunne konkludere. Teoretikeren lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren ofte skemaer og strukturer og arbejder gerne alene. Teoretikere lærer bedst ved aktiviteter, hvor de har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes forhold mellem ideer, begivenheder og situationer opgaverne er strukturerede med klare mål de får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget 13

16 de bliver intellektuelt styrket der er lærebøger og en prioriteret litteraturliste de kan stille spørgsmål, afprøve og metodisk udforske antagelser angående det indbyrdes forhold mellem idé og begivenhed. Læringsstrategi Hvad? I en given undervisningssituation vil en teoretiker typisk stille spørgsmålet "hvad" og forsøge at forstå og ræsonnere sig frem til et logisk svar eller struktur. Som underviser eller formidler til en teoretiker er den rolle man har den typiske lærerrolle, hvor man deler ud af sin viden og materialer, stiller opgaver og giver svar på spørgsmål. Teoretikerens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved at sætte i skemaer og mønstre, organisere, analysere, se sammenhænge og indbyrdes forhold, identificere delelementer, prioritere, klassificere og sammenligne. Karakteristik af teoretikeren Får teoretikeren en bog eller stillet en opgave, læses den gerne fra ende til anden, og stoffet bearbejdes grundigt. Teoretikeren irriteres når materialet ikke virker seriøst, gennemarbejdet eller der ligefrem er fejl. Teoretikerne er ofte studieteknisk stærke og deltager gerne i diskussioner. Teoretikerne vælger som udgangspunkt en teoretisk indgangsvinkel til nyt stof. Teoretikeren sætter gerne teorier i systemer og modeller, når der skal læres noget nyt. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren måske skemaer og strukturer. Teoretikere arbejder gerne alene, for så er de sikre på, at arbejdet bliver udført korrekt og ordentligt. Hvilke indgange til e-læringsmateriale støtter teoretikeren? Videoforedrag Online bibliotek adgang Diskussionsfora Eksempler på modeller Klare mål Baggrundsstof 14

17 Pragmatikeren Pragmatikeren er kendetegnet ved at planlægge. Pragmatikeren lærer ved at opsøge nye teorier, eksperimentere med og afprøve disse teorier i praksis. Pragmatikeren er vild med at få fingrene i noget konkret, og vil for eksempel kunne lide at få lov til at skille tingene ad for at se og kunne gennemskue, hvordan de fungerer. Pragmatikeren har sjældent tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren har heller ikke tålmodighed til, at arbejdsprocesserne bliver for lange, såfremt de ikke er klart gennemskuelige. Pragmatikeren lærer bedst ved aktiviteter, hvor der er tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres og et reelt problem der er mulighed for at bruge det lærte i praksis herefter der bliver vist teknikker, hvor der er tydelige praktiske fordele for deltagernes egen praksis der er muligheder for at afprøve og øve teknikkerne der er mulighed for coaching fra en ekspert de kan koncentrere sig om praktiske problemfelter Læringsstrategier Hvordan? I en given undervisningssituation vil en pragmatiker typisk stille spørgsmålet "hvordan" og derefter forsøge at omsætte teorien til praksis ved at afprøve det lærte. Som underviser eller formidler til en pragmatiker, er den rolle man har som en coach, hvor man opmuntrer den lærende til selv at prøve tingene af og se, om det virker. Pragmatikerens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved at relatere det lærte til noget konkret og praktisk. Karakteristik af pragmatikeren Pragmatikeren kan godt lide at få tingene til at fungere i praksis. De læser nødigt en manual fra ende til anden, men vil hellere prøve sig frem. En filosofi eller en teori kan kun bruges, hvis den kan omsættes i praksis. Derfor vil de gerne efterprøve ny viden i praksis. De har det fint med at deltage i åbne diskussioner, 15

18 men ser helst, at man overholder dagsordenen. De accepterer kun en argumentation, hvis den kan relateres til praksis. Når pragmatikeren formulerer sig, er det ofte kortfattet og præcist. De er gode til sætte sig mål, og bruger gerne tjeklister for at styre arbejdsprocesser. At arbejde alene er ikke noget problem, men de samarbejder også gerne. Hvilke indgange til e-læringsmaterialer kan støtte pragmatikeren Klare mål Video med tavse demonstrationer Trin for trin vejledninger Metode gennemgange gerne visualiserede Tests Processkemaer Virtuelle læringsaktiviteter med styrede diskussioner eller med problemløsningsmål Konference, teambaseret læring, virtuelt læringsaktiviteters Opgaver til at øge fokus på læringsstile Prøv at overveje med dig selv, hvilken læringsstil der er din foretrukne. Brug evt. læringsstiltesten. vælg testen på forsiden) Overvej hvilke læringsstile du møder på dit hold. Prøv at formulere hvordan du bedst kan støtte dine deltageres læring af nyt stof og beskriv, hvordan du kan sikre, at du får lavet de indgange til nyt stof, som passer til de forskellige læringsstile. Prøv at overveje hvordan du vil planlægge dit forløb, så deltagerne kommer hele vejen rundt i læringscirklen. Overvej hvad det vil kræve af udvikling, for at det kan afvikles som e-læringsmateriale. 16

19 Intelligenser Problem Mange har det problem, at de føler sig uvidende, utilstrækkelige eller i værste fald dumme i en række situationer. Mange har også dårlige erfaringer fra tidligere skole- eller studieforløb, hvor de ikke har følt, at de slog til. Det er ofte et problem, at der i skole- og uddannelsesmæssige sammenhænge ikke tages hensyn til, at mennesker er meget individuelle, og at man har mange forskellige sider i sig, som ikke nødvendigvis er blevet tilgodeset i tidligere undervisningsforløb. Løsning At være intelligent kan være mange ting. Når man vil måle intelligens, måler man oftest kun den sproglige, matematiske og til dels den rumlige intelligens. Langt de fleste af os besidder flere intelligenser. Derfor bør man benytte sig af forløb og undervisningsmaterialer, der tager højde for, at vi lærer forskelligt. Hvis man er opmærksom på sin intelligens, er det ofte lettere at forstå, hvordan man lærer bedst. De fleste mennesker har flere intelligenser så aflæs ikke beskrivelserne firkantet og entydigt. Da vore intelligenser eller kompetencer er forskellige, bør undervisningen og hermed de pædagogiske valg tage højde herfor. De lærende har også forskellige læringsstile, og man når i en læringsproces længst ved at tage udgangspunkt i at lære på den måde, der passer en bedst. Langt de fleste mennesker har flere intelligenser eller kompetencer, som man kan arbejde med hele livet. I tilstedeværelsesundervisningen er der ofte ikke mulighed for at tage hensyn til alle de behov, deltagerne møder med. Men kombinerer man sin undervisning med e- læringsmaterialer, vil der kunne tages væsentlig flere hensyn. Intelligensbegrebet Howard Gardner 4 har udviklet en teori, der tager udgangspunkt i, at mennesket ikke kun har én intelligens, men mange. Gardner mener, at man hidtil kun har målt den sproglige og den logisk/matematiske del af intelligensen. Idet Gardner kontinuerligt udvider intelligensområderne, vil der i dette materiale blive fokuseret på de 7 basale intelligenser. Der opereres med mange intelligenser. Som udgangspunkt dog 5 basale intelligenser: Den sproglige Den logisk matematiske Den musiske Den visuelle Den motoriske Derudover kommer yderligere to intelligenser som er: Den sociale 4 Gardner, Howard (1993) Frames of Mind: The theory of multiple intelligences, New York: Basic Books. Second edition; Fontana Press. 17

20 Den personlige Den enkelte intelligens og dens kendetegn 5 Sproglig intelligens Besidder man sproglig intelligens, er man god til at behandle tegn og begreber. Man er god til at forstå betydningen af ord og tænker måske i handlingsforløb. Man er god til at undervise, diskutere, forklare og lære. Man husker fx nemt fortællinger og jonglerer måske i fremstillingen heraf nuanceret med sproget. Mener du, at du har deltagere, der passer på det skitserede, har du sandsynligvis ikke haft store problemer med disse i uddannelsessammenhænge. Disse deltagere vil let kunne udtrykke sig skriftligt eller mundtligt. Disse deltagere passer sædvanligvis godt ind i et traditionelt uddannelsessystem. Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: sprog, læse, skrive, fortælle, forklare, undervise, diskutere bøger, bånd, logbøger, diskussioner, samtale og oplevelser med sproget. gennem diskussioner, interviews, fremlæggelser og skriftlige produkter. Arbejder gerne i virtuelle konferencer med mulighed for skriftlige udtryksformer. Egnede e- læringsmaterialer Videoforedrag, virtuelle læringsaktiviteter, hvor der skal laves oplæg, tests med sproglige udfordringer, portefolie eller logbogs udfyldelse. Logisk matematisk intelligens Besidder man logisk/matematisk intelligens, er man god til at behandle tal og kombinationer, udfører uhindret komplekse udregninger og genkender nemt abstrakte mønstre. Man er god til videnskabelig ræsonnement og skelner mellem relationer og sammenhænge. Kan du genkende nogle af disse karakteristika ved dine deltagere, så har de sandsynligvis ikke haft store problemer med dem i uddannelsessammenhænge. Det traditionelle uddannelsessystem understøtter denne intelligens. 5 Kilde: Sven Erik Schmidt, De mange intelligenser i praksis, siderne

21 Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: Egnede e- læringsmaterialer regne, beregne, behandle tal og kombinationer, eksperimentere, lave hovedbrud, genkende mønstre og systemer, kategorisere, finde sammenhænge, forudsige og se forskel i sammenhænge, løse opgaver, videnskabeligt arbejde. at arbejde systematisk frem mod et mål gennem logisk ræsonnementer, tal, abstrakte mønstre og ved at gøre ting i rækkefølge. Spil og opgaver, som kræver logisk ræsonnement og som lægger op til skulle sammenholde forskellige faktorer for at nå frem til løsningen. Musisk intelligens Besidder man musisk intelligens, er man god til at kende toner og mønstre i sammensatte melodier. Man forbinder måske følelser eller oplevelser med lyde, og fornemmer stærkt kvaliteterne i en tone eller en harmoni. Kan du nikke genkendende til det skitserede i forhold til nogle af dine deltagere, så har du muligvis oplevet, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du vælge at lave forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser, enten ved aktivt at kunne bruge de musiske kompetencer eller ved at lade dem arbejde bevist med at formidle gemmen lyd kombineret med andre medier. Kig evt. efter multimediebaseret undervisningsmateriale som understøtter dit fag. Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: opfatte lyde, spille og lytte til musik, huske melodier, lægge mærke til rytmer og høre for det indre øre, genkende toner, forbinder ofte følelser og oplevelser med lyd og fornemmer stærkt kvaliteterne i en tone eller en harmoni. baggrundsmusik, lydkulisser, koncerter, fælles og individuel musikudfoldelse, adgang til musikinstrumenter og fællessang. i toner og rytmer og med lyd. 19

22 Egnede e- læringsmaterialer Materiale med mulighed for at vælge speak, baggrundslyde og underlægningsmusik. Materiale der med jingler fortæller noget om, hvad der skal ske. Rumlig intelligens Den rumlige intelligens kaldes også den visuelle intelligens. Besidder man visuel intelligens, har man en god forståelse af flader, afstande og rummelighed. Dvs. at man hurtigt kan genkende relationer mellem objekter og er god til at finde vej og genkende billeder. Man er god til grafiske præsentationer eller aktive forestillinger. Når man tænker, danner man mentale billeder. Mener du, at du kan genkende deltagere svarende til det skitserede, har du muligvis oplevet, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser enten ved aktivt at kunne bruge rumlige kompetencer eller ved at følge forløb, hvor man arbejder bevidst med at formidle multimediebaseret materiale i et virtuelt rum. Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: arbejde i og med rummet, navigere i rummet, genkende sammenhænge mellem objekter, finde vej, visualisere, udforme ting, forestille sig ting. farver, tegnematerialer, rummelige byggematerialer,, film, besøg på kunstudstillinger, museer og teatre. gennem former og farver. Egnede e- læringsmaterialer Visualiserede tilgange til det teoretiske stof, fx animationer og spil. Opgaver der giver mulighed for at arbejde med fx objekter i 3d. Kropslig intelligens Den kropslige intelligens er også kaldt den motoriske eller den kinæstetisk intelligens. Har man en god kropslig intelligens, så har man en god forståelse af krop og bevægelse. Her beherskes viljestyrke over bevægelser og en bevist kontrol af kroppens funktioner. Man arbejder bevidst med at udvikle en sund sjæl i et sundt legeme, og mener at mennesket ikke udvikles af tanker alene med også af at være 20

23 fysisk aktiv. Har du deltagere, der passer til det skitserede, så vil du muligvis opleve, at de er ret kritiske overfor traditionel undervisning. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at bruge flere af deres sanser, enten ved aktivt at kunne bruge de kropslige kompetencer, og det vil sige fysisk aktivitet eller ved at lave forløb, hvor man arbejder bevidst med at formidle via kroppen. Denne intelligens er meget svær at indpasse i et e-læringsmateriale. Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: Egnede e- læringsmaterialer kontrollere kroppens bevægelser og funktioner, gestikulere, bruge fagter og kropssprog, arbejde håndværksmæssigt, dyrke sport, bruge kroppen til at udvikle sig selv og til at huske med, spille teater. bevægelse, sportsaktiviteter, praktisk indlæring, drama, at få lov til at røre ved tingene. Gennem bevægelse, sportsaktiviteter, praktisk indlæring, drama, at få lov til at røre ved tingene. Opgaver og forsøg, som kan printes ud og som derved kræver fysisk aktivitet og afprøvning og eksperimenter med teorien. Social intelligens Den sociale intelligens kaldes også den interpersonelle intelligens. En person, som er overvejende præget af denne intelligens, kan ikke lade være med instinktivt at tænke i helheder. Man er derfor også god til at forstå andres perspektiv. Derudover er man et meget kommunikerende menneske, enten hvad angår det talte eller det skrevne ord. Mener du, at du har deltagere svarende til det skitserede, vil du muligvis opleve, at de er ret kritiske overfor at skulle arbejde alene eller overfor traditionel katederundervisning. De bryder sig ikke om selvstudie. Derfor bør du tilbyde forløb, hvor de har mulighed for at arbejde casebaseret eller problembaseret i et læringsmiljø, hvor der kan kommunikeres og læres i samarbejde med andre. 21

24 Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: lede, mægle, samarbejde, kommunikere, forstå andres perspektiver, afprøve sig selv og sine ideer i forhold til andre, indgå i et fællesskab. samarbejde, samtale, dele deres erfaringer med andre og samvær i en gruppe eller i et fællesskab. Egnede e- læringsmaterialer Virtuelle læringsaktiviteter og virtuelt gruppearbejde i konferencesystemer. Chatfunktion i konferencer. Personlig intelligens Den personlige intelligens kaldes også den intrapersonelle intelligens. En person, som er overvejende præget af denne intelligens, arbejder koncentreret og opmærksomt. Personen har en god fornemmelse af sig selv og tænker bedst, når han ikke bliver forstyrret af andre. Derfor er det en person som har det fint med at arbejde alene. Derudover omhandler intelligensen også, om personen har fornemmelse af sig selv og hvilke personlige egenskaber, han har. Mener du, at du har en deltager med disse kendetegn, er vedkommende muligvis ret kritisk overfor at skulle arbejde i grupper, eller at skulle være afhængig af andre, når der skal læres. Derfor bør du anvise muligheder, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt med eget projekt eller fokusere på specifikke interesser. Måske vil vedkommende også kunne drage nytte af at vælge et læringsmiljø, hvor uforpligtende erfaringsudveksling med andre, der arbejder med samme interesse, er mulig. Er god til: Stimuleres af: Udtrykker sig gerne: arbejde alene, koncentreret, opmærksomt og i eget tempo, sætte sig mål, planlægge og fordybe sig, være vedholdende og trofast overfor sine mål, følge sin intuition og har en god fornemmelse af sig selv og sine personlige egenskaber. individuelle opgaver, tid til sig selv, fordybelse, refleksionsperioder. unikt og originalt. Egnede e- læringsmaterialer Individuelle opgaver, mulighed for tid og fordybelse i fx et konferencesystem, gerne med vejledning af en underviser. 22

25 Opgave til brug for fokusering på intelligenser. Prøv at overveje de kendetegn, der er vist ovenfor. Saml dine svar og notér dig, hvilke intelligenser du har på dit hold. Notér evt. også dine egne intelligenser (der hvor du har flest markeringer). Overvej om du tager højde for det i forbindelse med din undervisning og forløbsplanlægning. Er der noget, du bør ændre for at understøtte dine deltageres stærke sider? Lav dig evt. en plan for hvordan du i øget omfang kan tage udgangspunkt i deltagernes stærke sider. Hvad vil disse overvejelser betyde for udviklingen af et e-læringsmateriale. Opsummering på læringsstile og intelligenser Gennem brug af e-læringsmaterialer og forløb kan man støtte sine elever i differentierede forløb, hvor der tages hensyn til den faglighed, de møder med, deres læringsstile og deres intelligenser. Som opsummering ses nedenfor en oversigt over, hvad et e-læringsmateriale kan indeholde af tilgange, og hvad den enkelte tilgang kan bestå af. Denne oversigt kan sammenholdes med oversigterne under de enkelte læringsstile og intelligenser, så man kan danne sig et samlet billede over hvilke e-læringsmaterialer, det er optimalt at satse på overfor en given målgruppe. Oversigten kan evt. bruges når man som underviser skal vælge, hvad man vil udvikle til sit e-læringsforløb, idet man bl.a. kan tage hensyn til de materialer, som støtter flere deltagere på én gang. 23

26 Læringsstile og elektroniske læringsobjekter De mange intelligenser og de fire læringsstile kommer godt til udtryk i et veludviklet e- læringsmateriale, idet der i multimedieprodukter er mulighed for at tale til flere intelligenser og læringsstile, end der er med mere traditionelt undervisningsmateriale. Multimediemateriale giver bl.a. mulighed for at benytte lyd, animation, tekst, interaktivitet, tests m.m. i et og samme produkt. For at kunne samle e-læringsmaterialet i overskuelige sammenhænge, der indeholder flest muligt af de ovenstående ressourcer, er det en god idé at organisere sit e-læringsmateriale i elektroniske læringsobjekter 24

27 Faktaboks Definition af et læringsobjekt Et læringsobjekt er en afgrænset helhed af læringsressourcer, som giver mulighed for at opnå et defineret og angivet læringsmål. Der angives, hvilke forudsætninger objektet kræver. Et læringsobjekt svarer til mellem minutters aktivitet. Det bør angives, hvilke læringsformer og læringsstile objektet understøtter, samt de sammenhænge læringsobjektet indgår i. Læringsressourcer et læringsobjekt bør indeholde: visualiseringer af begreber og svært tilgængeligt stof, uddybende teoretiske materialer, øvelser, opgaver, vejledende løsninger og tests Grafisk illustration af et læringsobjekt Fordele ved at arbejde med elektroniske læringsobjekter Hvis et læringsobjekt udvikles, så det tiltaler de forskellige læringsstile, vil alle lærende have mulighed for at tilgå materialet ud fra egen læringsstils-præference. 25

28 Det er derfor en god idé, at læringsobjektet organiseres, så de forskellige læringsressourcer kan tilgås centralt og at der ikke nødvendigvis er fastlagt noget forløb gennem rækken af indgange til læringsobjektet. Dette bevirker, at den lærende kan vælge den indgang til læringsobjektet, som tiltaler den læringsstil, der er den fremherskende. En udpræget pragmatiker vil fx hurtigt miste interessen for et materiale, hvor han som det første skal læse en teoretisk tekst. Men hvis han derimod selv har muligheden for at vælge, om han vil starte med at læse teorien, eller om han hellere vil arbejde en opgave, der giver mulighed for at afprøve teorien i praksis, vil han vælge det sidste, og på den måde fanges han af læringsobjektets indhold. Det er også vigtigt, at de lærende opfordres til at arbejde med de andre ressourcer, læringsobjektet stiller til rådighed. Arbejder pragmatikeren kun med opgaven og ikke med teorien eller de øvrige ressourcer, opnår han ikke at komme hele vejen rundt i læringscirklen og kan dermed heller ikke opnå helhedslæring. Nedenstående illustration viser, hvordan forskellige læringsressourcer tiltaler de forskellige læringsstile: Det, at læringsobjektets enkelte læringsressourcer kan tilgås centralt, giver også den fordel, at den lærende skal foretage aktive valg for at lære. Dette bevirker, at den lærende kan danne sin egen sammenhæng og mening i stoffet udfra den mængde af kompetencer, der mødes med i læringssituationen. Herunder ses et eksempel på, hvordan et læringsobjekt kan organiseres, så de forskellige læringsressourcer kan tilgås centralt via menubaren øverst. 26

29 Se evt. flere eksempler på elektroniske læringsobjekter på : under linket (produkt katalog) i venstre side. Et e-læringsforløb kan tilrettelægges, så større eller mindre dele af det består af læringsobjekter, der enten er selvstændige enheder, bygger oven på hinanden eller supplerer hinanden jf. nedenstående figur: Anvendelsen giver mulighed for, at den enkelte deltager selv vælger sin vej gennem stoffet. Dette kan ske i samarbejde med en underviser eller efter en elektronisk visitering. At 27

30 stoffet er tilgængeligt hele tiden, åbner mulighed for at gå tilbage til tidligere bearbejdede stofområder, når der er behov for det. Læringsobjekter giver således både i rene e- læringsforløb og i kombinationsforløb, hvor der indgår tilstedeværelsesundervisning de lærende mulighed for differentierede forløb indenfor flere forskellige differentieringsområder. 28

31 Kilder Kolb, David A. Experiential learning 1984 link til hjemmeside Development/Books_Videos/Experiential_Learning.asp Gardner, Howard (1993) Frames of Mind: The theory of multiple intelligences, New York: Basic Books. Second edition; Fontana Press. link til hjemmeside Honey og Mumford: The manual of learning styles. link til hjemmeside Sven Erik Schmidt, De mange intelligenser i praksis, siderne Bjarne Herskin IT-undervisning med brugeren i centrum, Teknisk Forlag. Materialer om læring og e-læring Er du blevet interesseret i at læse mere om, hvordan læring kan understøttes i forbindelse med e-læring, kan du evt. anvende følgende materialer: E-differentiering e-læringsmateriale Virtuelle læringsaktiviteter Temahæfte Tekstbaseret e-læringsmateriale Temahæfte Læring e-læringsmateriale - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 29