Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Transkript

1

2 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets videnskabsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i H.G. Gadamers fortolkning af hermeneutikken. Vi har lavet et litteraturstudie, som valg af metode med afsæt i eksisterende litteratur. Til databearbejdningen tager vi udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysemetode. Til at se empirien ud fra et sygeplejefagligt perspektiv bruger vi primært Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forholdet, som vi supplerer med andre teoretikere. Vi har fundet frem til at sygeplejersken spiller en central rolle for samarbejdet med forældrene og til at undgå usikkerhed omkring rollefordelingen. For at opnå et godt samarbejde, skal der etableres et menneske-tilmenneske-forhold. Dette kan sygeplejersken kun etablere via redskaber som; tillid, kommunikation, og støtte til mestring. 2

3 Abstract The purpose of this project is to investigate how the nurse, through various methods, can optimize the collaboration with the parents, in order to abolish confusion about the roles. The project's scientific approach is based on H.G. Gadamer's interpretation of hermeneutics. The method for the project is a study of literature, based on eisting literature. To process the data we use Dahlager and Fredlund s hermeneutic method of analysis. To see the empirical data from a nursing perspective, we primarily use Joyce Travelbees theory of human-tohuman relationship, which we supplement with other theorists. The results of this study shows that the nurse s role is the key to making the cooperation between her and the parent s work, in order to avoid confusion about the different roles. To achieve a good working relationship, a human-to-human relationship must be established. In order to do that, the nurse needs to use various methods; trust, communication and coping support. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Redegørelse Barnet og indlæggelse Forældrenes perspektiv og forventninger til indlæggelse Sygeplejerskens perspektiv og samarbejde med forældrene Afgrænsning Problemformulering Metodologi Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Inklusions og eksklusions kriterier Beskrivelse og begrundelse for valg af litteratur Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Beskrivelse og begrundelse for valg af teori Joyce Travelbee: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje Løgstrup: Den etiske fordring Eide & Eide: Kommunikasjon i relasjoner Aron Antonovsky: Helbredets mysterium Beskrivelse af den hermeneutiske analyse Problembearbejdning Analyse, fortolkning og diskussion Rollefordelingen mellem sygeplejerske og medindlagte forældre Samarbejde mellem sygeplejerske og forældre til det indlagte barn Tillidens vigtighed til etablering af godt samarbejde Kommunikation som et redskab i sygeplejen Støtte til forældrene Mestring ifølge Antonovsky Diskussion af redskaber sygeplejersken kan gøre brug af til, at optimere samarbejdet med forældrene Diskussion af metode Konklusion Perspektivering References Bilagliste 43 4

5 Bilag 1: Systematiske bloksøgninger Bilag 2 Litteratursøgning 1 Bilag 3 Litteratursøgning 2 Bilag 4 55 Vurdering af kvalitativ videnskabelig artikel 55 Artiklen Negotiation of parental roles within family- centred care: a review of the research. 55 Bilag 5 58 VAKS- Artiklen Emotional and informational support for families during their child s illness. 58 Bilag 6 VAKS- Artiklen The development of trust in parents of hospitalized children. Bilag 7 65 Kodning af artiklen Negotiation of parental roles within family-centered care: a review of the research. 65 Bilag 8 Kodning af artiklen The Development of trust in parents of hospitalized Children. Bilag 73 Kodning af artiklen Emotional and informational support for families during their child s illness

6 Individuelle afsnit Aðalbjörg Marta Agnarsdóttir: i alt tegn inkl. mellemrum Litteratursøgning: 2439 tegn Eide og Eide: Kommunikasjon i relasjoner: 591 tegn Beskrivelse af den hermenautiske analyse: 2480 tegn Kommunikation som et redskab i sygeplejen: 6266 tegn Anita Klastrup: i alt tegn inkl. mellemrum Inklusions og ekslusions kriterier: 860 tegn Joyce travelbee: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje: 2520 tegn Aaron Anotonvsky: Helbredets mysterium: 812 tegn Rollefordelingen mellem sygeplejerske og medindlagte forældre: 3055 tegn Samarbejde mellem sygeplejerske og forældre til det indlagte barn: tegn Laufey Karlsdóttir: i alt tegn. inkl. mellemrum Videnskabsteoretiske tilgang: 4319 tegn Løgstrup: Den etiske fordring: 611 tegn Tillidens vigtighed til etablering af godt samarbejde: 5004 tegn Støtte til forældrene: 2564 tegn Mesting ifølge Antonovsky: 5974 tegn Resten er fælles. Aðalbjörg Marta Agnarsdóttir Anita Klastrup Laufey Karlsdóttir 6

7 1.0 Indledning Inspirationen til dette bachelorprojekt er udsprunget af egne oplevelser og erfaringer fra vores kliniske praksis, hvor vi har været på forskellige børneafdelinger. På trods af afdelingernes forskellighed har vi alle oplevet, at samarbejdet mellem sygeplejerske og forældre, til et barn der indlægges, kan være udfordrende. I dag behandles ca. 2,4 millioner danskere på hospitalet hvert år, hvoraf ca er børn i alderen 0-15 år (1, 2). Ifølge bogen pediatri og pediatrisk sykepleie er det flest småbørn, der indlægges på hospitalerne. Seks ud af ti er yngre end 4 år og børn under 1 år indlægges næsten tre gange hyppigere end de ældre børn (3). Hospitaler til børn blev først oprettet i midten af det nittende århundrede, og det første børnehospital i Danmark oprettedes i 1850 (4). Forventningerne til forældrene med det syge barn på hospitalet har ændret sig meget i løbet af de sidste 30 år. Tidligere var det forventet, at forældrene holdt afstand fra barnet, mens det nu forventes at forældrene er medindlagt og inddrages i plejen (5)s ). Før i tiden var det kutyme, at børn blev indlagt på samme afdeling som voksne (6)s.3). Børn præges af umodenhed, hurtigt vækst og udvikling. De har særlige behov og til en vis grad også andre sygdomme end voksne og derfor kræver det en speciel kundskab at varetage sygeplejens funktioner til børn (3). Pædiatrisk sygepleje omfatter bl.a. diagnostik, behandling, kontrol af medfødte eller påførte lidelser, og afvigelser fra normalfunktionen i børnealderen, dvs. fra fødslen til at puberteten er overstået (6). Pædiatri er et meget bredt fag, som kræver et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og pårørende, da pædiatrien er et aldersdefineret og ikke organdefineret speciale (7). 7

8 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Redegørelse I redegørelsen vil vi belyse problemstillinger, der kan opstå i sygeplejen i forbindelse med forældre til et indlagt barn. Det skal danne grundlag for vores afgrænsning, som munder ud i en sygeplejefaglig problemformulering. Vi har inddelt redegørelsen i tre afsnit, som belyser alle deltagende parter ved et barns indlæggelse. Dette gøres for at strukturere og anskueliggøre problemstillingen, som vi afgrænser til vores problemformulering. Endvidere har vi stillet os selv arbejdsspørgsmål, som vi gør brug af til at strukturere vores arbejdsproces Barnet og indlæggelse I løbet af de seneste 50 år har opfattelsen af behovet og forholdene hos de hospitalsindlagte børn forandret sig. Frem til midten af 1960 erne var besøg af forældre på børneafdelinger meget begrænset (8). Børnene oplevede, at forældrene gik fra dem og efterlod dem i uvante omgivelser (5). Ifølge Ygge, gav tilstedeværelsen af forældre en stor infektionsrisiko og dødeligheden blandt spædbørn var høj. Hospitalerne begyndte at fokusere mere på hygiejne, som påvirkede kontakten mellem børnene og forældrene. Det ledte til at forældrene ikke længere måtte tilbringe tid på hospitalet. Børnene måtte kun have deres forældre på besøg et par timer om dagen (9)s.4). Reaktionen fra børnene når forældrene forlod afdelingen, var ofte en hjerteskærende gråd (8). I bogen Børn og unge- sundheds og sygepleje tydeliggøres det at gråd i dag opfattes som en normal reaktion på situationer, der er præget af bl.a. angst, stress, manglende tryghed og usikkerhed hos barnet (5). Ifølge Ankersen et al., vil hændelser såsom, at barnet bliver skilt fra sine forældre aldrig finde sted i dag, da det kan være dybt traumatisk for barnet (10). For de yngste børns vedkommende er forældrenes tilstedeværelse helt afgørende for at barnet føler sig tryg under indlæggelse. I dag er barnets situation på hospitalet forandret i og med, at forældrene medindlægges (8). 8

9 2.1.2 Forældrenes perspektiv og forventninger til indlæggelse At et barn i familien rammes af en sygdom og skal indlægges på hospitalet, vil uundgåeligt påvirke alle medlemmer af familien (5). I pædiatrisksygepleje er det nu blevet grundlæggende for plejen, at forældrene deltager i omsorgen for sit indlagte barn (11)s.623). At tage ansvar for barnets sundhed og velvære, er en grundlæggende del af dét at være forælder. Den stærke tilknytning forældrene har til barnet, gør det nødvendigt at forældrene deltager aktivt og er til stede, både for barnets og deres egen skyld (12)s.894). Ifølge Hallström forbindes indlæggelse med stor usikkerhed for forældrene, pga. de ukendte situationer og ændringer der kan opstå i forældrerollen (13)s.140). De faktorer der medvirker til at skabe usikkerhed hos forældrene kan f. være; uvidenhed omkring barnets sygdom og behandling, bekymringer over de informationer de har fået, afbrydelser af den vanlige forældrerolle og usikkerhed omkring deres rolle i plejen (13)s.140). Forældre har forskellige behov og forventninger når de indlægges med deres barn. Gensidig tillid mellem plejepersonale og forældre synes at være vigtigt for at forældrene kan føle sig trygge (13)s.141). Ifølge Printzlau, ønsker forældre normalt at deltage i omsorgen for deres barn, men de fleste forældre har svært ved at se, hvad deres opgave i plejen består af og hvad sygeplejerskens opgave indeholder. Det kan derfor være problematisk for forældrene at indgå i et partnerskab med sygeplejerskerne, da de ikke er bevidste om, hvad der forventes af dem til samarbejdet (14). Derfor finder vi det relevant at finde ud af hvordan sygeplejersken kan sikre sig, at forældrene er velinformeret omkring barnets pleje og indlæggelses forløb? Ud fra Hallströms udtalelser antager vi, at når ens barn rammes af sygdom, vil man som forælder ofte opleve stærke følelsesmæssige reaktioner (13)s.140). Vi finder det derfor interessant, at undersøge hvilke redskaber sygeplejersken kan gøre brug af til, at støtte forældrene til at mestre disse reaktioner? Når forældrene er i sådanne stressede situationer, kan det være svært for dem, at identificere egne behov og er måske slet ikke bevidste om disse (13)s.141). Hvad kunne sygeplejerskens opgave være ift. at identificere og støtte forældrenes behov? 9

10 2.1.3 Sygeplejerskens perspektiv og samarbejde med forældrene Partnerskabet mellem sygeplejerske og forældre har fået mere anerkendelse i plejen end tidligere (15)s.71). Ifølge Ygge, har nogle sygeplejersker udtrykt, at deres rolle i forbindelse med den pædiatriske pleje bl.a. består af; støtte til dagligdagens aktiviteter, yde teknisk- og medicinsk behandling, at være barnets og forældrenes advokat, yde pysko-social pleje og at udøve grundlæggende omsorg af barnets og forældrenes behov (9)s.8). I dag forventes det fra sygeplejerskerne, at forældrene involveres i plejen. Derudover forventes det, at forældrene medinddrages i beslutningsprocessen og deltager aktivt i plejen af barnet(16)s.32). Hvilke problemer kan det give, at sygeplejersken på forhånd har forventninger til forældrenes rolle i plejen? Der er ofte usikkerhed hos sygeplejerskerne og forældrene omkring opfattelsen og fordelingen af roller (16)s.32). Hvordan kan sygeplejersken være med til at undgå at der opstår en usikkerhed omkring rollefordelingen? Sygeplejerskens opmærksomhed omkring rollefordelingen, synes at have indflydelse på, hvordan kommunikationen til forældrene bliver (17)s.38) Afgrænsning I vores projekt ønsker vi at fokusere på forældre der medindlægges. Vi har fundet frem til, at de kan opleve stærke følelsesmæssige reaktioner, som vi antager, kan påvirke samarbejdet mellem dem og sygeplejersken. Vi har fundet frem til at der ofte opstår usikkerhed omkring rollefordelingen mellem sygeplejerske og forældre under indlæggelse. Dette skaber problemer for både barnet, sygeplejersken og forældrene, da der kan opstå mistillid i relationen. Hvilket vi antager kan påvirke samarbejdet omkring barnets pleje. Forældrene føler sig ofte usikre omkring deres rolle i plejen, derfor vil vi i vores projekt tage udgangspunkt i sygeplejerskens rolle og betydning, for at denne usikkerhed undgås, samt de redskaber sygeplejersken kan bruge for at optimere samarbejdet. Vi har erfaret at samarbejdet med forældrene spiller en afgørende rolle ift. barnets pleje. Derfor finder vi det interessant at finde ud af hvad sygeplejersken kan gøre for at optimere samarbejdet med forældrene. På baggrund af ovenstående, udleder vi følgende problemformulering; 10

11 2.2 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken optimere samarbejdet med forældre til et indlagt barn, således usikkerhed omkring rollefordelingen i plejen ikke opstår? 3.0 Metodologi I det følgende afsnit præsenteres og begrundes vores metodologiske overvejelser, samt den videnskabsteoretiske tilgang, vi vil benytte. Efterfølgende beskrives vores litteratursøgning, herunder begrundelse for valgt litteratur. Disse overvejelser, tager udgangspunkt i ovenstående problemformulering. 3.1 Metodologiske overvejelser Vi har valgt at lave et litteraturstudie til at belyse vores problemstilling. Dette gøres for at opnå en dybere forståelse af den valgte problemstilling. Gennem et litteraturstudie mener vi, at muligheden for at få resultater fra flere forskellige undersøgelser, ville kunne bidrage til en bredere vinkel på området. Vi vil forholde os kritisk til den fundne litteratur, for derved at få de bedst mulige resultater. Vi formoder, at vi gennem allerede skrevet litteratur kan tilegne os tilstrækkelig viden, til besvarelse af problemformuleringen. Vi vil med udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, af Hans Georg Gadamer, analysere og fortolke vores udvalgte litteratur. Derefter vil vi knytte vores resultater til en samlet enhed, der danner grundlag for en analyse, fortolkning og diskussion. Afslutningsvis vil vi kritisk diskutere valg af metode, som efterfølges af en konklusion og perspektivering, hvor vi med udgangspunkt fra konklusionen vil opstille nye muligheder. 11

12 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang Med udgangspunkt i vores problemformulering, vil vi forsøge at opnå en forståelse for, hvordan sygeplejersken kan optimere samarbejdet med forældrene i plejen af det indlagte barn, således at der ikke opstår usikkerhed omkring rollefordelingen i plejen af barnet. Vi vil tage udgangspunkt i hermeneutikken, som befinder sig inden for det humanvidenskabelige område. Hermeneutik betyder fortolkningskunst, eller læren om forståelse (18)s.95). I hermeneutikken er forforståelse, horisontsammensmeltning og den hermeneutiske cirkel helt centrale begreber. Fra hermeneutikken arbejder man ud fra spørgsmålet om forståelse og hvordan vi rent metodisk kan gå til værks, for at opnå forståelse. For at kunne forstå, er det nødvendigt, at man har en forforståelse. Ifølge Gadamer, er forforståelse en forventning eller en fordom, dvs. en forståelse vi har forud for vores forståelse (18)s.96). Vores fordomme er vores forventninger og formodninger, som kendetegner måden vi er til stede på, og at det kan være svært at løsrive sig fra dem. Al viden vi har, bygger på forståelse, som formes og udbygges på baggrund af dét vi allerede har viden om. Det er derfor, igennem be- eller afkræftelse af fordomme, at man opnår en ny forståelse (18)s.96). Inden projektskrivningen har vi haft en forforståelse for børneområdet, som vi nu beskæftiger os med i projektet. Denne forforståelse har givet os inspiration til at undersøge området nærmere. Vi er derfor bevidste om, at vores personlige erfaringer spiller ind på den måde, hvorpå vi tolker empirien. Vi mener, at vi kan benytte hermeneutikken i vores analyse og fortolkning af litteratur, for at skabe en ny forståelse, ud fra den forforståelse vi har beskrevet i problemformuleringen. At vi vælger denne tilgang bidrager til at vi kan fortolke og arbejde forståelsesorienteret med vores problemformulering (18)s.95). Gadamer beskriver, at vores forforståelse udgør en horisont, som skabes af den forståelse vi har. Dét vi som mennesker forstår, forstår vi kun ud fra vores forståelseshorisont. Den består af; den kultur og den historiske sammenhæng vi befinder os i, samt vores livserfaringer. Det er således vores forudsætninger, for at forstå (19)s.40). Ifølge Gadamer, sker det i mødet med andre horisonter, at vores forforståelse sættes på spil og at vores forståelseshorisont kan udvides (20)s ). 12

13 Forståelse kan ske, når forskellige horisonter mødes, ved at den ene sætter sig ind i den andens horisont, uden at forlade sin egen. Der opstår herved en fælles forståelse af den samme sag, der kaldes horisontsammensmeltning (20)s.163). I bearbejdning af den valgte litteratur forsøger vi, at opnå forståelse ved at sætte os ind i den horisont, teksten er et produkt af. Vi vil sætte vores forforståelse på spil for derved, at kunne skabe en mulighed for at udvide vores nuværende forståelse og dermed udvide vores horisont. Som en metode til at opnå forståelse, beskriver Gadamer den hermeneutiske cirkel. Den henviser til, at vi kun forstår noget nyt ud fra det vi allerede forstår. Ift. forståelsescirklen forstås delen kun, hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås ud fra delene (18)s.98). I projektet vil vi bruge hermeneutikken, som en metode i vores analyse og fortolkning af litteratur. Vi tilstræber, at skabe en forståelse af de enkelte dele i vores litteratur, for derefter at danne en helhedsforståelse. Den nye forståelse vi opnår fra litteraturen, kan revidere vores nuværende forståelse og kan benyttes til at besvare vores problemformulering. For at gå hermeneutisk til værks, er vi åbne og stiller spørgsmål til teksten. Dette er ifølge Gadamer, fundamentalt for forståelsen og grundlæggende for at arbejde hermeneutisk. Derudover vil vi gennem dialog med teksten, være åbne for, at teksten fortæller os noget (20)s ). For at kunne gå i dialog med projektet har vi stillet arbejdsspørgsmål igennem redegørelsen, til at opnå en delforståelse. Hvilket vil resultere i en ny helhedsforståelse, som udgøres af vores konklusion. Projektet kan således anses som en hermeneutisk cirkel, hvor delene ikke kan forstås uden helheden, og omvendt. Perspektiveringen vil illustrere, at den hermeneutiske proces aldrig vil stoppe, da der her fremlægges nye spørgsmål og muligheder udsprunget fra konklusionen. 13

14 3.3 Litteratursøgning Som et led til besvarelse af vores problemformulering, har vi foretaget systematiske bloksøgninger i forskellige sundhedsvidenskabelige databaser (se bilag 1). Dette gør vi, for at udforske emnet, så vi kan afgrænse os til det mest relevante til besvarelse af vores problemformulering. Formålet med søgningerne var, at identificere evidensbaseret viden, der beskriver samarbejdet mellem sygeplejerske og forældre i plejen af et barn, samt redskaber sygeplejersken kan gøre brug af, for at optimere samarbejdet. Vi har foretaget vores søgninger i databaserne Cinahl og PubMed. Databaserne er sundhedsfaglige og dermed relevante, da de indeholder sygeplejefaglige referencer. Derudover har vi søgt i databasen PsycINFO for at afdække psykologisk forskning indenfor området, da vi synes at emnet har en psykologisk vinkel. Resultaterne blev dog ikke brugbare ift. vores problemformulering. Vores søgning i PubMed gav ingen umiddelbart brugbare resultater til udarbejdelsen af vores analyse og diskussions afsnit, derfor har vores primære søgninger foregået via den internationale og sundhedsfaglige database, Cinahl. Vi har foretaget to forskellige søgninger i Cinahl, for at finde relevant empiri til besvarelse af problemformuleringen. Den første søgning er foretaget, for at finde empiri omhandlende samarbejdet mellem sygeplejerske og forældre til et indlagt barn, herunder forskellige redskaber sygeplejersken kan gøre brug af i samarbejdet. Ved at kombinere forskellige søgetermer (se bilag 2), som overholder vores inklusions og eksklusions kriterier (se afsnit 3.3.1), fandt vi frem til 132 resultater. Ud fra nærmere læsning af artiklernes titler og dernæst resumé fandt vi følgende to artikler: 1) Emotional and informational support for families during their child s illness (21). 2) Negotiation of parental roles within family-centered care: a review of the research (22). Efterfølgende valgte vi, at lave en supplerende søgning for at finde empiri, som beskriver tillid i relationen mellem sygeplejerske og forældre. Dette gør vi, da vi igennem vores problembeskrivelse har erfaret, at tillid er et grundlæggende element til et godt samarbejde. 14

15 Ved at kombinere forskellige søgetermer (se bilag 3) fandt vi frem til 102 resultater, hvor vi igen tog højde for vores inklusions og eksklusions kriterier. Vi fandt én artikel som overholdt disse. 3) The Development of Trust in Parents of Hospitalized Children (23) Inklusions og eksklusions kriterier Fokusset i vores projekt er, hvordan sygeplejersken kan optimere samarbejdet til forældrene med et indlagt barn. Vi har valgt kvalitative artikler, som beskriver begge parters oplevelser heraf, da en kvalitativ undersøgelse går i dybden med det specifikke (24)s ). Vi mener ikke, at det er nok at søge generaliserbart materiale, som kvantitative undersøgelser er. Det er efter vores overbevisning ikke muligt, at generalisere, da ikke to forældre er ens. Vores søgninger har baseret på sygeplejen i pædiatrisk regi, da vores fokus er på de medindlagte forældre til småbørn. Vi har valgt at vores informationskilder skal afgrænses til referencer på engelsk og de som indeholder resumé. Endvidere har vi fravalgt artikler der er ældre end 10 år, dette gør vi for at tilstræbe os den nyeste viden inden for området. 3.4 Beskrivelse og begrundelse for valg af litteratur Ift. vores problemformulering vil vi forsøge at opnå indsigt i, hvordan sygeplejersken kan optimere samarbejdet til forældrene i plejen. Vi har valgt, at benytte Joyce Travelbees teori omkring, at etablere et menneske-til-mennesket forhold, som vores primære teori. Dertil vil vi supplere det med Knud Ejler Løgstrups udlægning af tillid i relationen, Hilde Eide og Tom Eides teori om kommunikation i relationen, samt Aron Antonovskys mestringsteorier. Dette gør vi for at tydeliggøre hvilke redskaber sygeplejersken kan gøre brug af for at optimere samarbejdet Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri I afsnittet gennemgås de udvalgte artikler. Artiklerne findes brugbare, da de belyser sygeplejerskens og forældrenes perspektiv på, hvordan samarbejdet opleves og hvilke 15

16 faktorer der kan virke som en barriere til et optimalt samarbejde. Artiklernes validitet vurderes ud fra arbejdsredskaberne, VAKS og Vurdering af kvalitativ videnskabelig artikler. Artiklen Emotional and informational support for families during their child s illness, skrevet af Sarajärvi, Haapamäki & Paavilainen, i tidsskriftet International Nursing Review i De beskriver og sammenligner den støtte sygeplejerskerne giver til familierne i løbet af et barns indlæggelse (21). Denne artikel synes vi, har relevans for vores projekt, da vi er interesseret i at undersøge, hvorledes sygeplejersker kan støtte forældre til at mestre, således de kan håndtere den stressede situation og dermed være til stede for barnet. Artiklen The Development of Trust in Parents of Hospitalized Children, skrevet af Thompson, Hupcey & Clak i tidsskriftet Journal for Specialists in Pediatric Nursing i 2003, har til formål, at undersøge udviklingen af tillid mellem forældre og sygeplejersker. Undersøgelsen fokuserer på forældrenes oplevelser af indlæggelse, med henblik på udviklingen af tillid (23). Vi finder denne artikel relevant, da vi vil undersøge, hvad forældre syntes sygeplejersker kunne gøre, for at opnå en tillidsfuld relation og dermed et optimalt samarbejde omkring plejen af barnet. Vi vurderer begge artikler valide til anvendelse ud fra VAKS (se bilag 5-6). Artiklen Negotiation of parental roles within family-centred care: a review of the research skrevet af Corlett & Twycross, er publiceret i Journal of Clinical Nursing i Artiklen er et reveiw, som kendetegnes ved at kombinere resultater fra flere undersøgelser til ét fælles resultat. Artiklen påpeger barrierer, som kan opstå i rollefordelingen og i samarbejdet mellem parterne. Desuden giver artiklen henstillinger, som kan hjælpe sygeplejersker til at forbedre deres samarbejdsevner med forældrene (22). Vi finder denne artikel relevant, da vi primært søger efter at finde redskaber, sygeplejersken kan gøre brug af, til at optimere samarbejdet med forældrene. Endvidere har artiklen relevans ift., hvordan usikkerheden omkring rollefordelingen kan forebygges. Vi vurderer artiklen valid til anvendelse ud fra et Kvalitativt vurderings skema (se bilag 4). 16

17 3.4.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori Joyce Travelbee: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje Vi har valgt, at anvende Joyce Travelbees teori om etableringen af et menneske-tilmenneske forhold. Travelbee er uddannet sygeplejerske og har en master indenfor sygepleje. Vi har valgt, at bruge hendes teorier, som fremstilles i bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje (25). Hendes teori fokuserer på, hvad der sker med mennesket i sygeplejen, frem for at fastholde den professionelle afstand mellem sygeplejerske og patient (25)s. 9-10). Ifølge Travelbees teori er sygeplejens overordnede mål og hensigt, at hjælpe mennesket til at mestre, bære og finde mening i de erfaringer, som følger med lidelse og sygdom (25)s.107). Hun retter sin opmærksomhed på, hvordan både patient og pårørende har brug for hjælp, når én i familien rammes af sygdom (25)s.112). Vi vil derfor bruge hendes teori herom til at pointere, at sygeplejerskens mål er at hjælpe forældrene til at mestre situationen omkring deres indlagte barn. Travelbee tydeliggør, at menneskets tillid udvikles til omverdenen når det oplever, at dets behov imødekommes. Tillid kommer til udtryk i troen på, at andre vil hjælpe os når der behov for det (25)s.110). Vi inddrager begrebet tillid, for at tydeliggøre vigtigheden af opnåelse af tillid i relationen. Travelbee beskriver kommunikation, som et af sygeplejerskens vigtigste redskaber, når det gælder om, at etablere et menneske-til-menneske-forhold (25)s.19). Derfor, har vi valgt, at gå i dybden med, hvordan sygeplejersken kan gøre brug af kommunikation som et redskab i plejen. Travelbee beskriver, at det er sygeplejerskens opgave, at etablere menneske-til-menneskeforholdet (25)s.155). Det er på baggrund af dette, at vi har valgt, at inddrage hendes teori i analyse- og diskussions afsnittet, således at vi kan tilstræbe os en dybere forståelse for, hvordan vi som sygeplejersker kan etablere forholdet til forældre og dermed samarbejdet i plejen. Hun beskriver også, at man i etableringen af menneske-til-menneske-forholdet skal gennemgå fire faser, som består af det første møde, fremvækst af identiteter, empati og sympati, til en opnåelse af en gensidig forståelse (25)s.156). 17

18 Vi vil igennem vores analyse og diskussionsafsnit, nærmere beskrive de fire faser i menneske-til-menneske-forholdet. Vi vil supplere Travelbees teori omkring mestring, tillid og kommunikation, med andre teoretikeres teorier herom, samt diskutere hvilke faktorer der kan medvirke til at et godt samarbejde mellem sygeplejerske og forældre opnås Løgstrup: Den etiske fordring Vi har valgt at bruge, Knud Ejler Løgstrups teori fra bogen Den etiske fordring (26), hvor han beskriver begrebet tillid, som noget grundlæggende i menneskets eksistens. Tillid udspringer af menneskers relation eller afhængighed af hinanden og er et grundvilkår i forholdet mellem alle mennesker (26)s.17). Løgstrup var en anerkendt dansk filosof, teolog og professor i etik og religionsfilosofi (26).Vi har valgt, at benytte Løgstrups teori omkring tillid for at belyse dét, som en vigtig komponent, der optræder i mødet mellem sygeplejerske og forældre til et indlagt barn Eide & Eide: Kommunikasjon i relasjoner Til at afklare hvilke redskaber sygeplejersken kan benytte, til at opnå en relation til forældrene, har vi valgt at bruge Hilde Eide og Tom Eides teori om kommunikation i relationer fra bogen Kommunikasjon i relasjoner samhandling, konfliktløsning, etikk (27). Eide og Eide anser kommunikationen som grundlæggende i sygeplejen. De beskriver endvidere, at god kommunikation bl.a. er; at lytte aktivt, bekræfte den anden både verbalt og nonverbalt, samt formidle informationer (27)s.23). Dette vil vi uddybe i analyse- og diskussions afsnittet Aron Antonovsky: Helbredets mysterium Vi finder det relevant, at supplere Travelbees teori, med Aron Antonovskys mestringsteori for dermed at finde ud af, hvordan sygeplejersken kan støtte forældre til, at mestre en stresset situation. Antonovsky var en internationalt anerkendt medicinsk sociolog, som bl.a. har udgivet bogen Helbredets mysterium (28), hvor han præsenterer bl.a. teorien omkring oplevelsen af sammenhæng i tilstedeværelsen. Han uddyber denne i begreberne: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (28)s.33). Vi vil med hans teori undersøge, 18

19 hvordan sygeplejersken kan støtte forældre til en oplevelse af sammenhæng, således at de bedre ville kunne håndtere en stresset situation, som f når deres barn indlægges. I analyse og diskussions afsnittet vil vi uddybe begreberne nærmere. 3.5 Beskrivelse af den hermeneutiske analyse Til vores databearbejdning har vi valgt, at tage udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds analysemetode. Metoden er meget stringent ift. håndteringen af empirien, for at undgå at man som forsker lægger sin forforståelse ned over materialet og alene ser dét man vil se (20)s.175). Analysen består overordnet af dekontekstualisering og en rekontekstualisering. Dekontekstualisering bruger vi ved at sortere dele af materialet fra helheden til nærmere overvejelse. Rekontekstualisering bruger vi, når vi sætter materialet sammen igen på en ny måde, med de relevante teorier (20)s ). Analysemetoden består af fire trin, og vi vil trin for trin beskrive, hvordan vi i vores opgave vil bruge den til at analysere vores materiale og hvordan vi hermed kan opnå en ny forståelse (20)s ). Ved det første trin Helhedsindtryk er det vigtigt, at vores forforståelse efterstræber en vis tilbageholdenhed, dermed lader vi så vidt muligt teksterne komme til orde. Det første trin består i at vi læser hele teksten igennem, til at danne os et helhedsindtryk (20)s ). Vi har gennemlæst artiklen flere gange og internt diskuteret vores forståelse af artiklen. Dette finder vi vigtigt, idet forståelse ifølge Gadamer opnås gennem den hermeneutiske cirkel, hvor forståelse af helheden kun fremmer forståelsen af delene og omvendt (20)s.176). Efterfølgende leder det os til trin to, hvor Meningsbærende enheder identificeres (20)s.176). Her organiserer vi materialet efter meningsbærende enheder, hvor fokus er hvad teksten fortæller. Vi har efterfølgende opdelt de meningsbærende enheder i farvekategorier, ud fra vores problemformulering (se bilag 7-9), dette kaldes en meningskategorisering (20)s.176). Ud fra vores projekt har vi inddelt de meningsbærende enheder i fem hovedkategorier; roller, samarbejde, tillid, kommunikation og støtte til mestring. 19

20 Dernæst foretog vi en operationalisering for at se, hvad hver enkelt kategori dækker over og om den har tilstrækkelig relevans ift. opgaven. Efter dette påbegyndte vi rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, som er det fjerde og sidste trin, ifølge Dahlager og Fredslund (20)s.176). De kategorier vi har inddelt, sammendrages på en ny måde, hvor relationerne mellem dem er i fokus. Spørgsmålet for analysen er ikke hvad teksten siger, men blot hvordan den kan forstås (20)s.177). For at synliggøre analyseprocessen, udarbejdede vi et noteark som et arbejdsredskab (se bilag 7-9). 4.0 Problembearbejdning 4.1 Analyse, fortolkning og diskussion Vi vil i det følgende afsnit analysere, fortolke og diskutere udvalgt empiri og teori, for at belyse problemstillingen fra problemformuleringen. Afsnittet bærer præg af, at vi nu samler delene til en helhed ved, at rekontekstualisere afsnittene til en ny samlet enhed. Vi har med udgangspunkt i vores redegørelse opstillet arbejdsspørgsmål, som vi implicit vil besvare gennem problembearbejdningen. Derefter vil vi gå i dialog med vores udvalgte litteratur, som vi har analyseret og fortolket, således den hermeneutiske cirkel fortsættes og på den måde være med til, at danne grundlag for vores nye helhedsforståelse Rollefordelingen mellem sygeplejerske og medindlagte forældre Det er vores forforståelse, at i samarbejdet mellem sygeplejerske og forældre kan det være et problem, hvis usikkerhed omkring rollefordelingen opstår. Ifølge Corlett og Twycross tydeliggøres det, at når forældrene medindlægges, pådrages de nye roller i forbindelse med plejen af barnet. Disse roller bør formes i samarbejde med sygeplejerskerne, således at der ikke opstår en usikkerhed omkring hvem der foretager sig hvad i plejen til barnet (22): Parents need to be able to negotiate with health professionals what this participation will involve and to negotiate new roles for themselves in sharing care of their sick child. Parents should, clearly, be involved in the decisionmaking process, whether this is decisions about what care the child will receive, 20

21 who will provide the care, or the level of participation they wish to have in caring for their child. (22)s.1309). Det er ud fra undersøgelsen erfaret, at samarbejdet omkring rollefordelingen ikke altid optræder i praksis. Det viser sig, at der er en uafstemt forståelse af og forventning om, hvad plejen indeholder for både sygeplejerske og forældre (22): Parents and nurses sometimes had differing perceptions as to what their roles were and this mitigated against a partnership approach to care. (20)s.1311). Ifølge Corlett og Twycross, kan det være en barriere, at sygeplejersken på forhånd har en forventning om forældrenes deltagelse og medinddragelse i samarbejdet om plejen af det indlagte barn (20)s.1313). Endvidere nævner de, at der kan opstå personlige konflikter mellem parterne, hvis ikke sygeplejerskernes forventninger mødes af forældrene(22): Interpersonal conflict and role strain arose when parents did not meet nurses epectations (20)s ). Når ens barn bliver indlagt og forældrene medindlægges, antager vi at der kan ske ændringer ift., hvordan de drager omsorg for barnet, som de ville gøre i hjemmet. Forældre er måske ikke i stand til at håndtere situationen omkring indlæggelse. Ifølge Corlett og Twycross, kan de derfor have svært ved at agere som omsorgsgivende forældre og påtage sig de opgaver der forventes af dem (22): Parents lose many of their normal parenting roles when their child is admitted to hospital, resulting in parental aniety and uncertainty (22)s.1311). Der nævnes endvidere, at nogle forældre følte at deres forældrerolle blev overtaget af sygeplejerskerne, og dermed mistede kontrollen over deres barn (20)s.1313). Ud fra ovenstående viser det sig, at nogle sygeplejersker har en tendens til at have de samme forventninger til alle forældre og derved ikke anerkende de forskelligheder, der naturligvis vil være ved forældre. Dette antager vi, er en sandsynlig og umiddelbar forklaring på, hvorfor der kan opstå usikkerhed og konflikter omkring rollefordelingen i plejen. Vi mener, at sygeplejersken som professionel omsorgsyder, bør være ansvarlig for at etablere en tæt relation, da hun har faglig viden og i de fleste tilfælde erfaringer indenfor området. 21

22 4.1.3 Samarbejde mellem sygeplejerske og forældre til det indlagte barn Vi har valgt, at belyse de faktorer, som vi mener er gældende for at sygeplejersken kan indgå i et godt samarbejde med forældrene. Vi antager, at et godt samarbejde indeholder, respekt og tillid i relationen mellem sygeplejerske og forældre. Til at opnå dette antager vi, at samarbejdet indebærer en god kommunikation sygeplejerske og forældre imellem. Travlebee nævner, at et menneske-til-menneske-forhold skal etableres, for at opnå et godt samarbejde (25)s.155). Ud fra Travelbees teori antager vi, at sygeplejerskens opgave består i, at hjælpe forældrene til at finde mening med den situation de gennemlever når deres barn er indlagt. Dette sker ved, at menneske-til-menneske-forholdet etablere (25)s.155). Travelbee tager afstand fra begrebet roller, da hun mener det er en generaliserende opfattelse af såvel sygeplejersker, som patienter, da disse ikke forholder sig til det enkelte menneskes egenskaber, behov og karakterer. Menneske-til-menneske-forholdet kan ifølge Travelbee, ikke etableres mellem en traditionel sygeplejerske-patient rollefordeling, men udelukkende mellem mennesker. Derfor, er det vigtigt at pointere, at sygeplejerskens og forældrenes roller bør omskrives, for at etablere et menneske-til-menneske-forhold, frem for sygeplejerske-forældre-forhold (25)s.47). Implicit i Travelbees teori omkring menneske-til-menneske-forholdet ligger, at ethvert forhold bygger på samarbejde som ligeværdige partnere (25). Corlett og Twycross tydeliggør i deres undersøgelse at dette ikke er tilfældet i praksis. De hævder, at det er sygeplejerskerne der bestemmer, hvornår de vil samarbejde med forældrene og hvad forældrene skal deltage i af plejen af deres indlagte barn (22): A key question is who makes the decision about the level of parental involvement in care. Research carried out to date suggested that nursing staff make these decisions, with little consultation or negotiation with parents (22)s.1314). Sygeplejerskerne træffer således beslutningerne omkring det indlagte barn, ud fra egne præmisser. Travelbee beskriver at, for at der kan opstå en relation mellem sygeplejerske og forældre, skal sygeplejersken imødekomme forældrenes individuelle behov og tage udgangspunkt i deres eksistens uden at generalisere (25)s.31,33,38). 22

23 Enhver kontakt, sygeplejersken har med forældrene, kan være et trin på vejen til et menneske-til-menneske-forhold. Det er kun i menneske-til-menneske-forholdet, hvilket vil sige ved overskridelse af roller, at en relation kan etableres (25)s.59). Corlett og Twycross argumenterer for at sygeplejerskerne er nødt til at anerkende forældrenes perspektiv, selvom dette muligvis ikke stemmer overens med egne opfattelser af samarbejdet og plejen. Alle forældre er unikke i deres måde at være forældre på, og i deres evne til at dele deres følelser og behov med sygeplejerskerne. Endvidere også hvad de ønsker af involvering i plejen til deres indlagte barn (22)s.1309). Ifølge Travelbee, er det sygeplejerskens opgave at etablere og vedligeholde menneske-tilmenneske-forholdet (25)s.155). Menneske-til-menneske-forholdet er en gensidig proces. Et forhold etableres ikke af sygeplejersken alene, både sygeplejerske og forælder etablerer forholdet efterhånden, som de gennemgår faserne der ligger før kontakten (25)s.161). Menneske-til-menneske-forholdet etableres gennem en interaktionsproces, som er inddelt i fire sammenhængende faser. Travelbee opstiller den første fase som, det første møde, hvor sygeplejersken udvikler sine antagelser om forældrene og omvendt. Disse antagelser danner grundlag for de beslutninger, der træffes i relationen og er bestemmende for sygeplejerskens adfærd og reaktion overfor forældrene (25)s.169). Ifølge Thompson et al. argumenteres det for, at nøglen til at opnå et tillidsfuldt forhold er, hvor patienten føler sig accepteret, som person og ser sygeplejersken som et ligeværdigt menneske. Dertil også, at patienten føler sig anerkendt, som en rigtig person og ikke gives et mærkat (23)s.138). I artiklen vedrører dette en patient, men ift. vores opfattelse vil forældrene naturligvis have en rolle, som værende en del af patientprofilen, da forældrene er medindlagte og centrale i beslutningstagen omkring behandling og pleje af barnet. Hvis sygeplejersken mangler evnen til at se mennesket i patienten, vil omsorgen, ifølge Travelbee, blive upersonlig, overfladisk og mekanisk (25)s.169,170,171). 23

24 Når sygeplejersken forstår det unikke ved forældrene og de begynder at respondere, er næste fase nået: fremvækst af identiteter. Denne fase er karakteriseret ved evnen til at værdsætte det unikke ved det andet menneske og evnen til at etablere en tilknytning til den anden (25)s.172). Ift. Travelbees teori vil det sige, at sygeplejersken i en vis udstrækning skal omskrive selvet, for at sanse forældrene eller barnet, men samtidigt anvende sig selv, som et instrument til at opnå formålet. Sygeplejersken begynder at lægge mærke til, hvordan forældrene og barnet føler, tænker og opfatter situationen omkring indlæggelsen (25)s.172). Thompson et al. beskriver (23): calling the child by name, speaking to the child at a developmentally appropriate level, and preservation of the parental role to the etent possible. (23)s.139). Vi antager, at som sygeplejerske tildeler man både forældrene og barnet en unik identitet blot ved, at kalde dem ved navn og henvende sig til dem, på et passende sprogligt niveau. Forældrene bibeholder deres identitet ved, at sygeplejersken ikke fratager dem deres normale forældrerolle i plejen. Vi finder det rimeligt at antage, at dette er en god indgangsvinkel til udviklingen af et personligt forhold sygeplejerske og forældre imellem. Travelbee beskriver også, at den manglende evne til at opfatte forældrene som separate, unikke mennesker er udgangspunktet for mange vanskeligheder i sygeplejesituationer og kan udgøre en barriere, for at opnå en tæt relation sygeplejerske og forældre imellem (25)s.172). Corlett og Twycross beskriver (22): that nurses had clear epectations of parents, but did not openly articulate these with parents, who being unsure what was epected of them, had to try and pick this up as they went along. (22)s.1312). Ifølge Corlett og Twycross, følte nogle forældre sig sågar skræmt af sygeplejepersonalet, som påvirkede deres evner til at samarbejde med sygeplejerskerne (22)s.1311). Vi anser, at en essentiel faktor for at undgå konflikter i plejen er at være bevidst om, hvordan man opfatter de enkelte forældre og deres unikke behov. Det sker efter vores overbevisning ved at sygeplejersken bygger sine opfattelser af tidligere erfaringer omkring, hvordan forældrene kan og vil involveres i plejen. 24

25 Adskillelse af erfaringer og identiteter er essentiel, ligesom opretholdelsen af en gensidig relation. Lighederne fra tidligere oplevelser er vigtige for at opnå empati og forståelse, men ligheder kan også gøre sygeplejersken blind overfor de forskelligheder der er blandt forældre (25)s.173). Vi kan stille os selv det spørgsmål om det er muligt for sygeplejersken at opnå et menneske-til-menneske-forhold, hvis hendes forforståelse ikke kan formes efter forældrenes og det indlagte barns unikke behov og deres forventninger til plejen. Fasen fremvækst af identitet fortsætter indtil et tæt forhold er opnået, da dette er kilden til næste og tredje fase empati (25)s.175). Travelbee beskriver, at empati er evnen til at sætte sig ind i, eller dele og forstå den anden psykiske tilstand (25)s.175). Ud fra Travelbees teori tolker vi, at sygeplejersken skal kunne forstå meningen med de tanker og følelser forældrene har. Sygeplejersken tager del i forældrenes psykiske tilstand dog uden at tænke og føle som dem. Empati er en oplevelse af at forstå hinanden, og det unikke og individuelle ved hver person bliver mere klart opfattet og værdsat (25)s.175). Det ville være rimeligt at antage, at man ikke objektivt kan observere følelsen af empati hos mennesker. Man kan spørge, hvad de føler og tænker, men dog aldrig være sikker på at det er et ærligt svar der gives. Vi antager derfor, at empati må være vist i sygeplejerskernes ageren ift. den enkeltes behov. Ifølge Thompsons et al. undersøgelse er der to mødre der udtrykker således (23): No, they didn t ask. Each parent should be handled with care. They weren t a bit concerned about me or really about her. They did what they had to do, and that s it. (23)s.144). Ud fra dette fortolker vi, at der tydeligvis ikke vises empati i sygeplejerskernes håndtering af situationen. I modsætning hertil, udtrykte en anden mor således (23): They pulled chairs over for me. I d sit down and nurse her, and they right away let me get some privacy. They d run and get screens and set it up. I guess to help me to make it more calming and more quiet. (23)s.144). 25

26 Det viser her, at sygeplejerskerne har en forforståelse, formentligt via erfaring, der gør at de ikke behøver at spørge om moderens behov. De bliver opfyldt uden at hun verbalt giver udtryk for det (23)s.144). På baggrund af Travelbees teori fortolker vi dét som, at sygeplejersken viser empati og bevæger sig ind i det handlingsområde, hvor hun ønsker at støtte moderen pga. moderen selv, og ikke kun fordi det forventes af hende. For at kunne dette kræves sympati, som leder os til næste fase der er sympati (25)s.182). Travelbee beskriver sympati, som evnen til at gå et skridt udover empati. Sympati er den grundlæggende trang eller ønsket om at lindre lidelse (25)s.182). Det er oftest sygeplejerskernes væremåde eller adfærd, der formidler sympati i sygeplejesituationer. Sympati kan ikke simuleres eller fremsættes, selv ikke med sygeplejerskens kommunikationsfærdigheder, præcis som med gensidig forståelse er det noget man indeholder eller ikke (25)s.183). Med udgangspunkt i sidst nævnte citat har sygeplejersken været i stand til at omsætte sympatioplevelsen til en sygeplejehandling og har afhjulpet eller formindsket moderens lidelse i situationen. Tillid til sygeplejersken er det eneste element der mangler til at der opnås en gensidig forståelse (25)s.190). Sympati er en oplevelse, som går forud for gensidig forståelse. Gensidig forståelse er ifølge Travelbee, dét der opleves når sygeplejersken og forældrene har gennemgået de fire faser. Travelbee hævder, at en tæt relation bruges som synonym for gensidig forståelse. Gensidig forståelse er en måde, hvorpå to mennesker opfatter og opfører sig mod hinanden (25)s.192). Det er ikke noget sygeplejersken viser, det er noget der ligger i hendes væsen (25)s.193). Et kendetegn ved gensidig forståelse er ifølge Travelbee sygeplejerskens evne til at bryde sig om andre og tage hånd om dem. Endvidere kan den ikke ses, selv om man kan observere dens eksistens, ved gentagende at observere adfærden hos såvel sygeplejerske, som forældre (25)s.198). Ifølge Travelbee er evnen til at omsætte dét, at bryde sig om til en aktuel handling i sygeplejesituationer, det vigtigste ved gensidig forståelse (25)s.198). 26

27 Ud fra Travelbees teori forstår vi, at et menneske-til-menneske-forhold kan etableres, hvis en sygeplejerske anvender redskaber, såsom tillid, kommunikation og støtte til at mestre den stressede situation. Disse redskaber kan sygeplejersken bruge til at optimere samarbejdet med forældrene af det indlagte barn. Via Thompson et al. og Corlett og Twycross undersøgelser kombineret med Travelbees teori, kan vi antage at disse redskaber er nødvendige til etableringen af menneske-til-menneske-forholdet, for derved at kunne indgå i et ligeværdigt samarbejde med forældrene omkring plejen af det indlagte barn. Vi mener ud fra ovenstående, at hvis sygeplejersken ikke formår at gennemgå de fire faser og dermed en gensidig forståelse, opnår hun ikke at etablere et menneske-til-menneskeforhold. Hvilket vi antager, kan resultere i at relationen muligvis opstår, dog uden gensidig en forståelse. Vi mener, at sygeplejersken skal kunne se det unikke i mennesket for at opnå et ligeværdigt samarbejde med forældrene, frem for at skue alle over en kam. Endvidere mener vi, at sygeplejersken skal gøre brug af sin professionalisme og tage ansvar for at udgangspunktet for relationen dannes ved det første møde Tillidens vigtighed til etablering af godt samarbejde Vi mener, at tillid er nødvendig i relationen mellem sygeplejerske og forældre til det indlagte barn. Vi antager derfor, at forældre kan føle sig trygge og at samarbejdet mellem parterne optimeres hvis tillid er til stede. Ifølge Thompson et al., er det vigtigt at sygeplejersken etablerer en tillidsfuld relation til barnet og forældrene. For at sygeplejersken kan etablere og vedligeholde en god og tillidsfuld relation med forældrene må hun have forståelse for de faktorer der kan fremme eller hæmme udviklingen af tillid (23)s ). Ifølge Løgstrup, hører det vores liv til at møde hinanden med en naturlig tillid, det er den etiske fordrings spejling hos den anden, hvis liv vi holder i vores hænder (26)s.17,25). Løgstrup anser endvidere, at tillid er noget fundamentalt i enhver samtale og i vores holdning til det andet menneske. I tilliden udleverer man sig selv, for at blive imødekommet (26)s.26-27). Løgstrup mener, at der opstår et gensidigt tillidsforhold, da samspillet mellem mennesker bør udfolde sig i gensidig tillid (26)s.24). 27

28 Ifølge Thompson et al., er det nødvendigt for udviklingen af tillid, at sygeplejerskerne former en relation til forældrene som et menneske(23)s.145). Desuden er sygeplejerskens adfærd til at imødekomme forældrenes behov essentielt for at opnå tillid (23)s.143). Forældre mente at de fik en form for lettelse og mere tillid til de sygeplejersker, der gav sig tid til at spørge ind til barnets personlige vaner og de som var velinformerende om barnets pleje (23)s.144). De forældre som følte sig inkluderet i plejen og respekteret af sygeplejerskerne havde lettere ved at opnå tillid (23)s.145). Travelbee beskriver tillid, som noget man må optjene i relationen med andre mennesker. Endvidere beskriver hun tillid, som den sikre tro på at andre er i stand til at hjælpe én i vanskelige situationer pga. lyst og ikke pligt. Sygeplejersken må i sin adfærd vise forældrene at hun er pålidelig (25)s.110,191). Ifølge Travelbee, opnås tillid til sygeplejersken når forældrene indser at de kan stole på sygeplejersken og at hun ikke vil svigte dem (25)s.191). Vi antager, at sygeplejerske og forældre må have et tillidsfuldt forhold til hinanden, hvor forældre skal kunne føle at de kan stole på sygeplejersken, til at relationen opnås. Thomson et al. beskriver, at de sygeplejersker, som ikke gav sig tid til at varetage de behov forældrene og barnet måtte have og kun så sygdommen frem for det unikke menneske, var de sygeplejersker, forældrene fik mistillid til (23): Behaviours that inhibited the development of trust included behaviours that make the nurse appear uncaring. Not listening to the needs of the child and parent and not getting to know the child and parent were inhibiting behaviours. (23)s.144, 145). Ifølge Løgstrup, opstår mistillid pga. mangel på tillid (26)s.28). På forhånd tror vi hinandens ord og på forhånd har vi tillid til hinanden, fordi det hører med til at være et menneske (26)s.17). Vi fortolker derfor, at når sygeplejersken møder forældrene første gang, er tillid allerede til stede. Endvidere beskriver Løgstrup, vigtigheden af at tage vare på og opretholde den naturlige tillid, så der ikke opstår et mistillidsforhold sygeplejerske og forældrene imellem (26)s.17). Ifølge Løgstrup kan misbruget af tillid bruges imod det menneske der viser tillid, men det værste er, at den anden ikke har taget imod den tillid man har vist (26)s.18). Set ud fra 28