Dokumentationsrapport 2014

Transkript

1 Dokumentationsrapport 2014 Ventilens tilbud Nogle af de der sociale færdigheder, dem får man bare ikke altid med i manualen til livet. (Jakob, 23 år) 1

2 1 Indledning... 4 Centrale resultater... 4 Opmærksomhedspunkter Baggrund og succesmål... 6 Bag om rapporten... 6 Succesmål Metode Forskellige typer data i rapporten Løbende registrering i mødestederne Spørgeskemaet Interviews De unge i Ventilens tilbud Antal unge, besøg og åbningsdage i Ventilens tilbud i Ventilen er ikke det rigtige sted for alle Unge der kun kommer én gang Køn Alder Beskæftigelse Henvendelser til Ventilen Sådan hører de unge om Ventilens mødesteder Opsamling: De unge i Ventilens tilbud i Dét får de unge ud af at komme i Ventilens mødesteder Følelsen af ensomhed Selvværd Sociale kompetencer Om tidligere års resultater Andet, de unge får ud af at komme i mødestederne Opsamling: Dét de unge får ud af at komme i Ventilens mødesteder De unges oplevelser i Ventilens mødesteder Hygge Anerkendelse At opleve genkendelse og mindske følelsen af at være anderledes Skabelsen af en omgangskreds De vigtigste pointer i forhold til en større omgangskreds At tale om ensomhed Behov for at tale om ensomhed Mulighed for at tale om ensomhed

3 At tale om ensomhed udenfor mødestedet Opsamling: De unges oplevelser i Ventilens mødesteder Afsluttende opsummering Bilag Bilag 1: Registreringsskema Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Oversigt over vigtige spørgsmål i spørgeskemaet

4 1 Indledning Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation, der siden 1999 har drevet mødesteder for stille og ensomme unge. Det startede i sin tid med få mødesteder i enkelte byer, men har over årene udviklet sig, og i 2014 drev Ventilen 14 mødesteder og to KOMsammen-tilbud 1 fordelt over hele Danmark. Åbningstiden er typisk tre-fire timer om eftermiddagen eller aftenen én til to dage om ugen. I Ventilen arbejder vi med en definition af ensomhed der siger, at ensomhed opstår, når de behov man har for sociale relationer ikke dækkes. Det kan være kvantitativt; at man slet ikke har nok sociale relationer, og det kan være kvalitativt; at kvaliteten af de relationer man har, ikke er tilfredsstillende. Med kvaliteten menes, at man ikke kan dele sine tanker og følelser med de sociale relationer, man har. Vi har aldrig været i tvivl om, at Ventilens tilbud har gjort en positiv forskel for en lang række ensomme unge, men det præcise omfang af hjælpen og dens virkning, har vi ikke kendt, før vi i 2011 begyndte at dokumentere arbejdet med de unge, der kommer i mødestederne. Denne rapport handler om de unge i Ventilens tilbud i Centrale resultater Fra registreringen i Ventilens tilbud: forskellige unge besøgte Ventilens tilbud i % var mænd og 45% var kvinder unge besøgte Ventilens tilbud for første gang i Størstedelen af de unge i mødestederne er mellem 19 og 22 år og aldersgennemsnittet er 20,7 år. Størstedelen af de unge i KOMsammen tilbuddene er mellem 25 og 30 år og aldersgennemsnittet er 23,1 år. - 70% af de unge er i gang med at uddanne sig. - Andelen af nye unge der kun kommer én gang, er på 32%, hvilket vil sige, at hele 68% af nye unge vender tilbage til Ventilens tilbud. 1 KOMsammen står for Kost Og Motion sammen. Det er et tilbud til ensomme unge hvor aktiviteterne har fokus på kost og bevægelse. 2 Kontakt Ventilen Danmark, hvis du ønsker at se forandringsteorien. 4

5 Fra spørgeskemaundersøgelsen blandt unge i mødestederne: - 46% har hørt om Ventilen gennem én i deres familie. - 82% føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt at komme i Ventilens mødesteder. - 75% har oplevet et styrket selvværd siden de startede i Ventilen. - 72% oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer, efter de er begyndt at komme i Ventilen. - 84% svarer at de altid eller for det meste oplever at de passer ind i mødestedet. - 93% svarer at de altid eller for det meste hygger sig sammen med de andre i mødestedet. - Størstedelen af de unge oplever, at de bliver accepteret, lyttet til og respekteret (hhv. 95%, 89% og 93%). Det er ud fra disse tre spørgsmål at vi måler om de unge oplever at bliver anerkendt i mødestedet. - Omkring to tredjedele har fået en omgangskreds udenfor Ventilen, idet de svarer ja til at kunne lave ting sammen med andre unge fra Ventilen udenfor Ventilens åbningstider - Omkring to tredjedele svarer ja til at have mødt nye mennesker udenfor Ventilen. - 61% svarer at de altid eller for det meste har mulighed for at tale om ensomhed i mødestedet. Opmærksomhedspunkter Dokumentationsrapporten har vist os nogle områder, hvor vi vil være særligt opmærksomme på udviklingen i % af de unge oplever at have mulighed for at tale om ensomhed i mødestederne altid eller for det meste. Vi ønsker at denne andel vokser. Andelen af nye unge der kun kommer én gang, er på 32%. Vi ønsker at denne andel falder. Vi vil i 2015 også fokusere særligt på, om vi kan blive bedre til at støtte de unge i at skabe en omgangskreds udenfor Ventilen. 5

6 2 Baggrund og succesmål Bag om rapporten Rapporten bygger på Ventilens dokumentationsstrategi vedtaget af Ventilen Danmark i Strategien tager udgangspunkt i en forandringsteori om arbejdet med de unge i mødestederne. 2 En forandringsteori viser, hvilke antagelser, man har om sit arbejde. Ventilens antagelser er blandt andet, at unge, der føler sig ensomme, får hjælp ved at mødes med andre unge der har det på samme måde, og unge frivillige der kan fungere som sociale rollemodeller. Antagelsen bygger på, at de unge i mødestederne får større selvværd og flere sociale kompetencer, og at de to faktorer er afgørende for, at de unge føler sig mindre ensomme på længere sigt. Hvert år undersøger Ventilen arbejdet med de unge i mødestederne på baggrund af ovennævnte forandringsteori. I spørgeskemaet til de unge i mødestederne, er der tre spørgsmål som gentages hvert år (basisobjekter), samt en række spørgsmål der skiftes ud efter behov (fokusobjekter). I bilag 3 er et overblik over basisobjekter, fokusobjekter, opmærksomhedspunkter og indsatsområder for Succesmål De mål vi har opstillet for vores arbejde i mødestederne, kalder vi for succesmål. Vi har opstillet succesmål for de unges oplevede forandringer i forhold til tre emner: Følelsen af ensomhed, selvværd og sociale kompetencer. På baggrund af spørgeskemaet undersøger vi, om de unge selv oplever at have forandret deres situation på disse områder ved at komme i mødestedet. Disse tre emner udgør kernen af den forandring Ventilen ønsker for de unge i vores mødesteder, og måltallene er derfor relativt høje. 2 Kontakt Ventilen Danmark, hvis du ønsker at se forandringsteorien. 6

7 Derudover har vi succesmål for de unges oplevelser med fem emner: Omgangskreds uden for mødestederne, At tale om ensomhed, Hygge, Anerkendelse og Opleve genkendelse/mindske anderledeshed. Vores succesmål er delt op i to: minimumsmål og drømmemål. Minimumsmål er det resultat, vi kan være tilfredse med, mens drømmemål er det vi håber på at opnå i fremtiden. Resultaterne af undersøgelsen skal først og fremmest gøre os klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe ensomme unge i vores mødesteder. Når vi også fastsætter drømmemål for vores ambitioner på længere sigt, er det for at sikre, at vi konstant arbejder på at udvikle os i en positiv retning, til gavn for de unge i mødestederne. Vi har også et mål for andelen af unge der besøger Ventilens tilbud, men som kun kommer en gang. Nedefor er en gennemgang af undersøgelsens ni succesmål. Minimumsmål og drømmemål står skrevet således: Minimumsmål/drømmemål. Følelsen af ensomhed Unge, der kommer i Ventilens mødesteder, kommer der for at føle sig mindre ensomme. Ensomhed er en subjektiv følelse, og derfor spørger vi til om de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt at komme i Ventilen. Dette måles ved at se på, om følgende er opfyldt: - Mål: Mindst 65/80% føler sig lidt mindre eller meget mindre ensomme efter de er begyndt at komme i Ventilen (spm. 28 se bilag 2). Selvværd Ensomme unge er meget alene med deres tanker og følelser, og de oplever ikke, at andre er interesserede i dem. Efter noget tid begynder de også selv at føle, at de er uinteressante og at deres behov er mindre vigtige end andres, hvilket resulterer i et lavt selvværd. I spørgeskemaerne spørges de unge ikke direkte til selvværd, men i stedet om, hvor tilfredse de er med sig selv. - Mål: Mindst 65/80% oplever, at de er blevet lidt mere eller meget mere tilfredse med sig selv efter de er begyndt i Ventilen (spm. 22 se bilag 2). 7

8 Sociale kompetencer Vi tænker de sociale kompetencer, som færdigheder i forhold til at skabe sociale relationer, og at kunne håndtere sociale situationer. De unge bliver spurgt til, hvordan de oplever at håndtere sociale situationer. - Mål: Mindst 65/80% oplever, at de er blevet lidt bedre eller meget bedre til at håndtere sociale situationer efter de er begyndt i Ventilen (spm. 23 se bilag 2). Mulighed for at tale om ensomhed I Ventilen skal de unge opleve, at de har mulighed for at tale om ensomhed. Dét at kunne tale om ensomhed, var et indsatsområde i 2013, hvor en arbejdsgruppe afdækkede hvilke barrierer, der kan være for at tale om ensomhed i mødestederne. Og det at tale om ensomhed, har været et indsatsområde i Ventilen i 2014, derfor er her høje måltal. - Mindst 70/95% svarer, at de enten altid eller for det meste oplever, at de har mulighed for at tale om ensomhed i mødestedet (spm. 12 og 14 se bilag 2). En omgangskreds uden for mødestedet Hensigten med Ventilen er at klæde de unge på til at danne relationer uden for de trygge rammer i mødestederne. Sidste år viste interviews med de unge, at Ventilen nogle gange blev oplevet som en sovepude, hvor der ikke var nok fokus på livet efter eller livet uden for Ventilen. - Mål: Mindst 50/80% svarer, at de har mødt nogen i Ventilen som de kan lave noget sammen med uden for åbningstiden, eller at de har lært nye mennesker at kende uden for Ventilen (spm. 18, 19, 20 og 21 se bilag 2). Hygge Rigtig mange af de unge nævner hygge, når de skal beskrive, hvad de sætter pris på ved mødestedet. Det har været gennemgående siden vi begyndte at dokumentere i 2011, og ensomhedsforskning peger på at hygge (sharing good times with others 3 ), er afgørende for at danne relationer og komme ud af ensomhed. - Mål: Mindst 50/80% svarer, at de altid eller for det meste hygger sig i mødestedet (spm. 8 og 9 se bilag 2). 3 Fra John Cacioppos artikel Do you feel lonely? You are not alone: lessons from social neuroscience (2013) 8

9 Anerkendelse I Ventilen skal den enkelte unge opleve at blive anerkendt og accepteret som den han/hun er. Derfor spørger vi de unge om de føler sig accepteret, respekteret og lyttet til i mødestedet. - Mål: Mindst 50/80% svarer, at de i mødestedet oplever at blive respekteret, lyttet til og accepteret som den man er, enten altid eller for det meste (spm. 15, 16 og 17 se bilag 2). At opleve genkendelse og mindske følelsen af at være anderledes Det er et vigtigt mål i mødestederne, at unge opdager at de ikke er ene om at føle sig ensomme. Dét at høre om Ventilen og om at ensomhed er et problem, mange unge kender til, og dernæst at komme i Ventilens mødested og møde ligesindede, kan give unge en ahaoplevelse og en umiddelbar oplevelse af at problemets uoverkommelighed mindskes. - Mål: Mindst 50/80% svarer, at de oplever at passe ind i mødestedet, samt at de i mødestedet møder andre der har det ligesom dem (spm. 10 og 11 se bilag 2). Unge der kun kommer en gang Engangsbesøg har været et særligt opmærksomhedspunkt for Ventilen igennem de sidste tre år. Da vi begyndte at dokumentere i 2011 blev vi første gang opmærksomme på, at gruppen af unge, der kun kom én gang var relativt stor. Det er forventeligt, at der altid vil være en gruppe unge, som kun besøger Ventilens tilbud én gang, da de bruger besøget til at finde ud af, om Ventilen er noget for dem. Men samtidig er det vigtigt at modtage nye unge på en måde så de føler sig velkomne og inkluderede. Engangsbesøg blev derfor et opmærksomhedspunkt i rapporten for 2011 og på baggrund af det, besluttede Ventilens bestyrelse at gøre det til et indsatsområde i I forlængelse heraf, blev der udarbejdet anbefalinger til Ventilens tilbud på baggrund af en nærmere undersøgelse af "best practice. Samtidig blev det et succesmål at: - Mål: Mindst 65/80% af nye unge i Ventilen kommer mere end en gang (dette måles ved hjælp af den løbende registrering i Ventilens tilbud). Når vi i resten af rapporten henviser til succesmål, er det med henvisning til minimumsmålene, med mindre andet er angivet. 9

10 3 Metode Forskellige typer data i rapporten Rapporten belyser to overordnede spørgsmål: 1) Hvor mange unge kommer i Ventilens tilbud og 2) Hvordan oplever de unge Ventilens mødesteder. Det første spørgsmål er rent kvantitativt, og undersøges gennem løbende registrering, mens andet spørgsmål er både kvantitativ og kvalitativ, da det belyses gennem spørgeskemaer og interviews. Rapporten bygger på tre forskellige dokumentationsformer: 1. Løbende registrering af de unge, der kommer i Ventilens tilbud, dvs. både mødesteder og KOMsammen-tilbud. Registreringen er en optælling af, hvor mange der kommer, og hvad der karakteriserer dem i forhold til alder, køn og beskæftigelse. 2. En spørgeskemaundersøgelse blandt de unge, der kommer i mødestederne, hvor der bl.a. er spørgsmål om oplevede forandringer. 90 unge har besvaret spørgeskemaet. 3. Interviews med fire unge der kommer i Ventilens mødesteder, hvor de unge spørges til deres oplevelser i mødestedet ud fra nogle særlige fokusområder. De unges svar bruges løbende gennem rapporten til at uddybe tallene fra spørgeskemaet. Både spørgeskemaundersøgelse og interviews har fundet sted i efteråret Bemærk at spørgeskemaundersøgelsen udelukkende er sendt til unge i mødestederne. I rapporten refereres der derfor hhv. til mødesteder og til Ventilens tilbud hvor sidstnævnte omfatter både mødesteder og KOMsammen-tilbud. Datamaterialet fra Ventilens tilbud bliver løbende registeret af de frivillige ved hver åbningsdag. Datamaterialet dækker alle unge som kommer i Ventilens tilbud, og giver derfor et meget solidt vidensgrundlag. Til forskel fra datamaterialet fra registreringen, er datamaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen relativt lille, og derfor er det begrænset, hvor meget vi kan sige på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. I dette kapitel præsenterer vi de tre typer data der ligger til grund for rapporten, herunder omfanget af dataindsamlingen. 10

11 Løbende registrering i mødestederne Ventilens frivillige registrerer efter hver åbningsdag, hvilke unge der er kommet. Registreringsskemaet består af to dele et basisdokument og mødestedsskema. Basisdokumentet indeholder de unges kaldenavn, køn, dato for start i tilbuddet, fødselsår, beskæftigelse og etnicitet. Registreringsskemaet indeholder data for, hvor mange der er kommet pr. åbningsgang, og hvilke unge det drejer sig om. Mødestedsskemaet udfyldes efter hver aktivitet i tilbuddet, og sendes ind til sekretariatet hver måned. For at undgå at sende oplysninger om de unge rundt med post, fremgår deres navne ikke på mødestedsskemaet, men er erstattet af et tal, som er knyttet på deres kaldenavn i basisdokumentet. Basisdokumentet ligger på den enkelte Ventils lokale del af intranettet, og kan kun tilgås af folk, der er tildelt adgang fra Ventilen Danmarks sekretariat. I praksis kan det ske, at enkelte registreringsskemaer ikke bliver udfyldt og sendt til sekretariatet. De unge der har besøgt Ventilens tilbud ved disse åbningsgange er derved ikke registeret, og denne åbningsgang registreres som uoplyst. 4 Derfor er der flere unge der har besøgt Ventilens tilbud, end dem der er registreret og som er beskrevet her i rapporten. Registreringen er indsamlet fra januar til og med december 2014, i 15 af Ventilens 16 tilbud 5. Et enkelt mødested er udtaget af datamaterialet, fordi de unge ikke er blevet registreret kontinuerligt i I 2014 er 43 åbningsgange registreret som uoplyst. 5 Et af de 15 tilbud, startede dog op i maj 2014 og har derfor ikke haft åbent i starten af året. 11

12 Spørgeskemaet Spørgeskemaet blev sendt ud til mødestederne med post i august 2014, og er besvaret af de unge der kom i mødestederne i denne periode, og som ønskede at deltage. Udover baggrundsspørgsmål (alder, køn osv.) indeholder spørgeskemaet en række spørgsmål til de unges oplevelse af mødestedet, herunder hvad de oplever at få ud af at komme i Ventilen. 6 De unge i mødestederne er ofte kendetegnede ved, at de har svært ved at sætte ord på deres tanker og følelser. Derfor er spørgeskemaet konstrueret, så det hovedsageligt udgøres af spørgsmål med lukkede svarkategorier, med mulighed for at skrive uddybende kommentarer. Etiske overvejelser En af retningslinjerne i Ventilens tilbud er, at de unge skal kunne komme anonymt i tilbuddet. Derfor er det vigtigt, at de unges anonymitet også blev opretholdt i forbindelse med en undersøgelse som denne. For at sikre det, har det kun været medarbejdere på Ventilens sekretariat og en forsker fra Syddansk universitet, der har haft adgang til de besvarede spørgeskemaer. I mødestederne er spørgeskemaerne blevet forseglet i en frankeret kuvert umiddelbart efter, de unge har udfyldt det. Udover at sikre de unges anonymitet, har det også til formål at sikre så oprigtige besvarelser som muligt. Deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen De unge kan komme i mødestedet så længe 7 og så ofte, som de føler, at de har behov for. Det at komme i mødestedet er meget uforpligtende, forstået på den måde, at man bare kan møde op, når der er åbent, og det er kun, når der er aktiviteter ud af huset, at man på forhånd behøver at give besked om, hvorvidt man kommer. Dette betyder også, at nogle unge kommer kontinuerligt over en længere periode, hvorimod andre går til og fra efter behov. Derfor er det langt fra alle unge der bruger mødestederne, der er til stede i den periode hvor skemaet besvares. 6 I spørgeskemaerne bliver de unge spurgt også deres ensomhed og selvværd ud fra to standardiserede skalaer UCLA til at måle ensomhed og Rosenberg Self-Esteem Scale til at måle selvværd. I 2014 har der desværre ikke været tilstrækkeligt mange unge der har besvaret de forrige års spørgeskema. Derfor er det ikke muligt at konkludere om de unges ensomhed er mindsket, målt ud fra disse skalaer. 7 Dog er Ventilens mødesteder for unge i alderen år. Der kan dispenseres til og med det 27. år. 12

13 Svarprocenten kan udregnes ved at sammenholde antallet af besvarelser med antallet af unge der besøgte mødestederne i de to uger, hvor undersøgelsen blev foretaget. Vores mål for deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen er, at mindst 75% af de unge, der besøgte mødestederne i de to uger, skulle besvare spørgeskemaet. Desværre betød en adresseændring, at en del af skemaerne først nåede frem efter svarperiodens udløb. Vi valgte at forlænge svarperioden for nogle af mødestederne, så de unge også der fik mulighed for at besvare skemaet. Den uens svarperiode i forskellige mødesteder, betyder at vi ikke kan udregne svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen i Hvad kan vi sige på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen? Antallet af respondenter er relativt lavt (90), og derfor kan en enkelt respondents svar få uforholdsmæssig meget vægt, især når det udregnes i procent, hvilket man skal være opmærksom på, når man kigger på tabellerne og graferne. 90 respondenter er for få til, at vi kan sige noget om signifikansen af resultaterne. Idet de unge svarer meget enslydende på flere af spørgsmålene, kan resultaterne af undersøgelsen dog siges at være et kvalificeret bud på, hvad unge får ud af at komme i Ventilens mødesteder. Uden egentlige kontrolgrupper kan vi ikke bevise, at de unge forandrer sig ved at komme i Ventilens mødesteder. Vi kan derimod sandsynliggøre denne forandring, idet de unge selv mener, at de har forandret sig ved at komme i mødestederne. De unge der har besvaret spørgeskemaet Det er interessant, at vide om de unge der besvarer spørgeskemaet har været tilknyttet Ventilen i over længere tid, eller om de nyligt er startet. Tabel 1 viser at omkring halvdelen af de unge der har besvaret spørgeskemaet er kommet i mødestedet i under et år, mens omkring en tredjedel er kommet i mødestedet i mellem et og tre år. 13

14 Tabel 1: Hvor længe er du kommet i mødestedet? Procent Antal (N) I dag er min første gang 7% 6 Ca. 1 måned 16% 14 Under et halvt år 14% 13 Mellem et halvt år og et år 18% år 31% 28 Mere end 3 år 14% 13 I alt 100% 90 Ud fra mødestedsskema-registreringerne ses der et billede af, at besøgsfrekvensen er meget varierende fra ung til ung. Nogle kommer konsekvent hver eneste gang mødestedet har åbent, mens andre bruger mødestederne mere sporadisk. Nogle unge har brug for mere end den indledende samtale til at finde ud af, om Ventilen er det rette sted for dem. De besøger mødestedet én eller få gange, og oplever derefter, at det ikke var det, de havde ledt efter. Det fremgår af tabel 2, at 59% af de unge, der har udfyldt spørgeskemaet, kommer hver gang eller næsten hver gang. Tabel 2: Hvor tit kommer du i mødestedet? Procent Antal (N) Jeg kommer hver gang eller næsten hver gang 59% 52 Jeg kommer mere end halvdelen af gangene 30% 26 Jeg kommer mindre end halvdelen af gangene 9% 8 Jeg kommer kun sjældent 2% 2 I alt 100% 88 Vi ved ikke, i hvilket omfang de 90 unge, der har besvaret spørgeskemaer, er repræsentative for de unge i mødestederne generelt. Vi kan dog se at de unge der har besvaret spørgeskemaet, ikke adskiller sig fra de unge der kommer i mødestedet i forhold til aldersgennemsnit og kønsfordeling. Gennemsnitsalderen er næsten ens; 20,6 år i undersøgelsen og 20,7 år generelt i mødestederne. Også kønsfordelingen er næsten ens, 14

15 nemlig 56% mænd og 44% kvinder i undersøgelsen, og 55% mænd og 45% kvinder i mødestederne. Interviews Fire unge fra tre forskellige mødesteder er blevet interviewet. Udvælgelsen af, hvem der skulle interviewes, er først og fremmest sket på baggrund af de unge som frivilligt meldte sig. Vi har dog prøvet at udvælge deltagerne, så de blev så forskellige som muligt efter følgende kriterier: Tid i Ventilen (mindst i to måneder) Geografisk placering Køn Interviewene er foretaget af to ansatte på sekretariatet med erfaring inden for området. Der er tale om to enkeltinterviews og et dobbeltinterview. Hvis den unge ønskede det, var der også en bisidder fra mødestedet til stede, hvilket var tilfældet to af gangene. 8 I rapporten indgå citater fra alle fire interviewpersoner. Igennem rapporten vil interviewene blive inddraget gennem citater, for at uddybe de unges oplevelser, samt bruges til at give en bedre forståelse af de emne som tages op. Interviewpersonerne er blevet anonymiseret i rapporten. Kasper er 24 år, er kommet i Ventilen i et år og studerer. Jakob er 23 år, er kommet i Ventilen i et år og arbejder. Anders er 22 år, er kommet i Ventilen lidt over to år og er jobsøgende. Sofie er 19 år, er kommet i Ventilen i ca. halvanden år og studerer. 8 Grunden til, at bisidderen ikke var obligatorisk er, at den unge kan føle sig ufri til at tale helt åbent om mødestedet og de frivillige. 15

16 4 De unge i Ventilens tilbud Ventilens frivillige registrerer efter hver åbningsdag, hvilke unge, der er kommet (se kapitel 3 om metode). Tallene i dette kapitel stammer fra denne løbende registrering, og dækker udover de 13 mødesteder også to KOMsammen-tilbud. Da vi har dokumenteret vores indsats siden 2011, vil der i de tabeller, hvor det er muligt og relevant, fremgå resultater fra årene Antallet af unge (N) er ca Antallet af unge (N) kan variere lidt i de forskellige tabeller og figurer, idet der er enkelte unge, hvor vi ikke har oplysninger om fx køn eller beskæftigelse. Kapitlets sidste tabel beskriver, hvordan de unge fandt frem til Ventilen. Denne tabel bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen, som 90 unge fra Ventilens mødesteder har besvaret. Her er data fra KOMsammen-tilbuddene ikke med. 16

17 Antal unge, besøg og åbningsdage i Ventilens tilbud i 2014 Der har i 2014 i alt været 5133 besøg i Ventilens tilbud, hvor tallet fra 2013 lå på 4952 besøg, hvilket er en stigning på 4%. Stigningen er ikke stor i betragtning af, at der i 2014 er data fra 15 tilbud og i 2013 var data for 13 tilbud. I Figur 1 ses det, at antallet af forskellige unge i 2014 er 612. Per åbningsgang var der i gennemsnit seks unge, som besøgte Ventilens tilbud. Figur 1: Antal unge der har besøgte Ventilens tilbud Antal forskellige unge Antallet af Ventilens tilbud har varieret over årene. I 2011 er der indsamlet data fra 11 tilbud, i 2012 og 2013 er der indsamlet data fra 13 tilbud, og i 2014 er der indsamlet data fra 15 af Ventilens tilbud. Der er, ikke overraskende, stigning i antallet af åbningsdage og unge, jo flere af Ventilens tilbud der er inkluderet i dataindsamlingen. Det fremgår af Figur 2, at antallet af åbningsdage i Ventilens tilbud stiger fra 2011 til Antallet af åbningsdage i 2012 og 2013 er ca. på niveau, og stiger igen i

18 Figur 2: Antal åbningsdage i Ventilens tilbud Åbningsdage Figur 3 viser, at der var 347 nye unge, som besøgte Ventilens tilbud i 2014, hvilket er 39 flere end i Figuren viser også, at tilgangen af nye unge har været stigende siden Figur 3: Nye unge i Ventilens tilbud Nye unge 18

19 Ventilen er ikke det rigtige sted for alle For nogle unge er ensomhed ikke deres primære problem, og for dem er Ventilens mødesteder ikke altid det rigtige tilbud. 9 Ventilens frivillige er ikke uddannede inden for det sociale, pædagogiske eller psykologiske område, så de er ikke klædt på til at hjælpe unge, der har misbrug eller alvorlige psykiske lidelser. I tilfælde af, at der kommer unge med problematikker, der ikke kan afhjælpes i Ventilens tilbud, bliver de unge så vidt muligt henvist til andre tilbud. I nogle tilfælde er det ikke muligt at henvise til andre tilbud, og i den situation bliver de unge desværre helt afvist med en anbefaling om at søge læge, hvis de har ubehandlede psykiske lidelser. I 2014 blev 16 unge afvist. Heraf blev syv unge henvist til et andet tilbud, og ni unge kunne desværre ikke umiddelbart henvises til et andet lokalt tilbud typisk et problem i de mindre byer. Unge der kun kommer én gang Figur 4 viser, at andelen af nye unge, som kun besøger Ventilens tilbud én gang er faldet fra 40% i 2011 til 32% i Dermed har vi nået succesmålet om, at mindst 65% af de unge der kommer første gang i Ventilens tilbud, kommer igen. Dette er netop et område vi har haft fokus på og arbejdet med siden 2012, hvor vi blandt andet har ændret en række anbefalinger og praksisser. Vi tror at disse ændringer har medvirket til at flere unge kommer igen. Figur 4: Andelen af nye unge i Ventilens tilbud, der kun kommer én gang (N = 275) 2013 (N = 308) 2014 (N = 347) 40% 36% 33% 32% Andelen af nye unge, der kun kommer én gang 9 I Ventilens KOMsammen-tilbud, er det ikke et krav, at den unges primære problem er ensomhed. 19

20 Køn Figur 5: Kønsfordelingen blandt de unge i Ventilens tilbud. 45% Mænd 2014 (N = 336) 55% Kvinder 2014 (N = 273) Figur 5 viser, at der er lidt flere mænd end kvinder i Ventilens tilbud; 55% mænd og 45% kvinder. Den forholdsvis lige fordeling af mænd og kvinder svarer til, hvad undersøgelser af ensomme unge viser, nemlig at ensomhed ikke rammer det ene køn mere end det andet. 10 Det er Ventilens hensigt, at Ventilens tilbud både henvender sig til mænd og kvinder, dvs. at tilbuddet skal skabe rum og rammer for begge køn. Ved kvartalsstatus som sekretariatet laver til Ventilens tilbud, gøres der opmærksom på, hvis de har en skæv kønsfordeling, så de frivillige kan tage højde for, hvad dette eventuelt betyder for gruppedynamikken. 10 Madsen, Katrine og Mathias Lasgaard (2014): Ensom, men ikke alene. Ventilen. 20

21 Alder Figur 6: Aldersfordeling blandt de unge i mødestederne (N = 538) 44% 27% 29% år år år Ventilens mødesteder henvender sig til unge i alderen år, med mulighed for at dispensere, så de unge kan fortsætte i mødestedet til de fylder 27 år. 11 Det ses i figur 6, at de unge i alderen år udgør den største gruppe. Gennemsnitsalderen for de unge i mødestederne ligger på 20,7 år i Ligesom med kønsfordelingen, gør kvartalsstatusserne opmærksom på, om alle aldersgrupper er repræsenteret i tilbuddene, da det er vigtigt, at de unge har mulighed for at spejle sig i jævnaldrende og at de unge, uanset alder, føler sig som en del af fællesskabet. 11 I 2014 var der 27 unge i mødestederne, der var 26 eller 27 år. Disse 27 unge har fået dispensation til at fortsætte i deres mødested. 21

22 Figur 7: Aldersfordeling blandt de unge i KOMsammen-tilbuddene (N = 28) 39% 29% 32% år år år Ventilens KOMsammen-tilbud henvender sig til unge i alderen år. Det ses i figur 7, at de unge i alderen år udgør den største gruppe. Der skal dog tages forbehold for, at der alene er tale om 28 unge, som udgør en forholdsvis lille del af alle unge i Ventilens tilbud. Gennemsnitsalderen i KOMsammen tilbuddene er 23,1 år. Beskæftigelse Figur 8: De unges primære beskæftigelse (N = 581) 70% 13% 12% 4% Uddannelse Arbejde Ledig Andet 22

23 Figur 8 viser, at størstedelen af de unge er i gang med en uddannelse, nemlig 70%. Kategorien uddannelse dækker over blandt andet folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser. Yderligere viser figuren at den næststørste kategori er arbejde, som udgør 13% af de unge. Det ses at 12% af de unge er ledige, og 4% laver andet. I kategorien andet indeholder unge, som fx er sygemeldt eller på førtidspension. De fleste unge i Ventilen har job eller er under uddannelse, og er derfor sammen med andre mennesker til hverdag. Dermed er de unge i Ventilen ikke nødvendigvis isolerede og alene i dagtimerne, men føler sig alligevel ensomme. 12 Som nævnt i rapportens indledning, er Ventilens definition af ensomhed at ensomhed opstår, når de behov man har for sociale relationer ikke dækkes. Det giver derfor mening, at de unge kan føle sig ensomme selvom de til hverdag er omgivet af mennesker. Henvendelser til Ventilen Figur 9: Antallet af henvendelser til Ventilen. Hvem henvender sig Nl VenNlen Unge Pårørende Fagpersoner Figur 9 dækker både henvendelser, der kommer til de enkelte tilbud i Ventilen, og de der kommer ind til sekretariatet, samt dækker både telefon og mail. Figuren viser, at størstedelen af henvendelserne kommer fra unge, dvs. potentielle unge til Ventilens tilbud. I gennemsnit modtager Ventilen hver måned ca. 24 henvendelser fra unge, og ca Det er dog ikke alle der har et job eller er under uddannelse, der er sammen med andre mennesker fx findes der fjernstudier hvor man tager en uddannelse på internettet. 23

24 henvendelser fra henholdsvis pårørende og fagpersoner der henvender sig på vegne af en ung. 13 Sådan hører de unge om Ventilens mødesteder Viden om hvor de unge hører om Ventilen, kan hjælpe Ventilens tilbud med, at målrette eller styrke deres informationsindsats lokalt. Bemærk at tabel 3 bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen, som 90 unge fra mødestederne har besvaret, og derfor ikke omfatter KOMsammen-tilbuddene. Tabel 3: Hvordan fandt du frem til Ventilen? Procent Antal (N) Jeg hørte om det fra én i min familie 46% 41 Jeg fandt det selv på nettet 16% 14 Jeg hørte om det gennem venner/bekendte 13% 12 Jeg hørte om det fra min læge/ psykolog/kontaktperson 10% 9 Jeg hørte om det fra min lærer/pædagog 8% 7 Jeg så en plakat/folder i byen/på skolen 3% 3 Jeg så noget om det i fjernsynet/i avisen/hørte noget i radioen Jeg mødte nogle frivillige på gaden eller andre steder, der fortalte om Ventilen 3% 3 3% 3 Jeg hørte et oplæg om det på min skole 3% 3 Andet sted/andre 7% 6 Bemærk at det har været muligt at svare ja til flere svarmuligheder Tabel 3 viser, at det oftest er gennem familien, at de unge hører om Ventilen hele 46%, hvilket har været samme billede tidligere år. Tallene viser ligeledes, at det er vigtigt, at oplyse bredt om ungdomsensomhed og Ventilen. Vi arbejder samtidig kontinuerligt på, at holde professionelle fagpersoner orienteret om tilbuddet, så de kan henvise unge til Ventilens tilbud. 13 Antallet af henvendelser dækker alle Ventilens 16 tilbud. 24

25 Opsamling: De unge i Ventilens tilbud i 2014 På baggrund af denne gennemgang, kan vi konkludere: forskellige unge besøgte Ventilens tilbud. - 55% var mænd og 45% var kvinder. - Størstedelen af de unge i mødestederne er mellem 19 og 22 år og aldersgennemsnittet er 20,7 år. - Størstedelen af de unge i KOMsammen tilbuddene er mellem 25 og 30 år og aldersgennemsnittet er 23,1 år unge besøgte Ventilens tilbud for første gang. - 68% af de unge der besøgte Ventilens tilbud for første gang, kom igen. - 70% af de unge er i gang med at uddanne sig. - 46% af de unge har fundet frem til Ventilen, efter de har hørt om Ventilen gennem én i deres familie (baseret på 90 unge) - Ventilen fik 287 henvendelser fra unge, 148 henvendelser fra pårørende og 154 henvendelser fra fagpersoner. 25

26 5 Dét får de unge ud af at komme i Ventilens mødesteder Formålet med Ventilen er først og fremmest, at hjælpe de unge til at finde en vej ud af deres ensomhed. Nogle af de vigtige skridt på vejen, er at de unge opbygger bedre sociale kompetencer og opnår et styrket selvværd, så de får modet og redskaberne til at komme ud af ensomheden. Dette kapitel handler om, hvilke forandringer de unge oplever i forhold til følelsen af ensomhed, selvværd og sociale kompetencer. Afslutningen af kapitlet handler om, hvad de unge mere generelt får ud af at kommer i mødestederne. Følelsen af ensomhed Ventilens grundlæggende formål er at hjælpe de unge ud af ensomheden. Derfor er det centralt at undersøge om de unge føler sig mindre ensomme. Ensomhed er en subjektiv følelse, og det er derfor svært at måle en objektiv forandring hos de unge. I vores undersøgelse af, hvilken forandring de unge oplever ved at komme i Ventilen, tager vi derfor udgangspunkt i den enkeltes følelse af ensomhed. Figur 10: Føler du dig mindre ensom, efter du er begyndt at komme i Ventilen? 54% 2014 (N = 89) 28% 16% 1% 1% Meget mindre Lidt mindre Uændret Lidt mere Meget mere 26

27 Figur 10 viser, at der er 28% af de unge, som føler sig meget mindre ensom, efter de er begyndt i Ventilen. Samlet set er der 82% af de unge, som oplever, at de er blevet meget mindre eller lidt mindre ensomme, efter de er begyndt i Ventilen, dermed er drømmemålet om 80% nået. Figuren viser også, at 16% af de unge svarede at deres følelse af ensomhed var uændret. Og at der samlet er 2% af de unge, som føler sig lidt mere eller meget mere ensomme efter de er startet i Ventilen. 14 Det er meget forskelligt, hvad det præcist er i mødestedet, der medfører en forandring for den unges følelse af ensomhed. Hvad der kan medvirke til at skabe en forandring, uddybes blandt andet i interviewet med Jakob, som beskriver hvad der hjælper ham med hans ensomhed. Jeg har altid haft det lidt ensomt. Jeg har godt kunne bruge nogen på min egen alder at tale med og hygge mig sammen med, og det har jeg ikke rigtig haft. Det her (Ventilen) tilbød det, samtidig med at jeg kunne få flere nuancer i min hverdag. (Jakob) Det centrale for Jakob er, at han i Ventilen har mulighed for at møde og tale med jævnaldrende, og han har fået nogen at hygge med. Ved spørgsmålet om, kan du fortælle, hvad du har fået ud af at komme i Ventilen?, beskriver Kasper, hvad Ventilen har betydet for ham. Man indser, at der er mange forskellige måder, man kan være ensom på. Det er ikke bare, at der ikke er nogen mennesker man snakker med, for der er folk der snakker med rigtig mange, men ikke rigtig får tilfredsstillet de behov, de har. Der er folk, der hele tiden snakker med folk, men det var bare ikke de rigtige mennesker de snakke med, eller om de rigtige ting. (Kasper) Både Jakob og Kasper inde på, at følelsen af ensomhed er kompleks. Jakob beskriver fx at Ventilen hjalp i forhold til, at få flere nuancer på hans hverdag, hvor Kasper i den sammenhæng beskriver, at ensomhed har flere sider, og man kan opleve at være ensom, selvom man har mange mennesker omkring sig. 14 De 2 procent svarer til to personer 27

28 Jakob og Kasper beskriver hermed begge, at det ikke alene handler om, at finde ud af, hvad der hjælper i forhold til følelsen af ensomhed, men at det er en proces, hvor det også er vigtigt, at få flere nuancer på den følelse af ensomhed man oplever. Selvværd Vi undersøger selvværd, ved at spørge til om den unge er tilfreds med sig selv. Figur 11: Oplever du, at være mere tilfreds eller utilfreds med dig selv, efter du er begyndt at komme i Ventilen? 44% 2014 (N = 87) 31% 24% Meget mere Nlfreds Lidt mere Nlfreds Det er uændret Lidt mere unlfreds 1% Figur 11 viser, at hhv. 31% og 44% af de unge svarer, at de oplever, at være meget mere og lidt mere tilfredse med sig selv efter de er begyndt i Ventilen. Dermed er den samlede andel der er mere tilfredse med sig selv på 75%, og succesmålet på 65% er nået. For nogle af de unge ligger følelsen af selvværd og selvtillid tæt op ad hinanden, og i det følgende uddyber Anders årsagen til, at han oplever, at have fået mere selvtillid og et højere selvværd efter at han er startet i Ventilen. At være her inde (Ventilen), det hjalp mig ligesom til at få mere selvtillid. Jeg tænker ikke så meget mere over nu, hvad andre de tænker om mig, jeg tænker mere, at jeg bare er mig selv. Jeg er glad for den jeg er, og hvis andre de ikke kan lide mig, så er det surt for dem, så er det deres fejl. 28

29 Anders beskriver altså her, at han i Ventilen har lært at stå ved sig selv og bekymre sig mindre om, hvad andre tænker om ham. Han fokuserer mindre på andres tanker og fokusere mere på, at holde af sig selv. Anders beskriver i næste citat, hvorfor han er i stand til at fokusere mindre på, hvad andre tænker om ham. Altså Ventilen har hjulpet mig rigtig meget med mit selvværd, - jeg føler ligesom at jeg er blandt venner her, og nogen som virkelig holder af mig ud over min familie og mine andre venner. Jeg har fået venner, jeg kan stole på, og snakke med ting om. Og det har hjulpet mig rigtig meget. (Anders) Anders fortæller, at han oplever, at blive holdt af og respekteret af de andre unge i Ventilen. Han beskriver, at den relation der opbygges, hvor man kan stole på hinanden, betyder for ham, at hans selvværd er blevet højere. Anders udtrykker i citaterne, at det er nemmere at holde af sig selv, når omgivelserne forholder sig positivt til ens person. Sociale kompetencer For at undersøge, om de unge oplever, at de har fået flere sociale kompetencer, blev de spurgt til deres håndtering af sociale situationer. Figur 12: Oplever du, at du generelt er blevet bedre eller dårligere til at håndtere sociale situationer, efter du er begyndt at komme i Ventilen? 40% 2014 (N = 88) 32% 28% Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt dårligere 0% 29

30 Figur 12 viser, at hhv. 32% og 40% af de unge i 2014 svarer, at de oplever at være meget bedre og lidt bedre til at håndtere sociale situationer efter de er begyndt i Ventilen. Dermed er den samlede andel 72% og succesmålet på 65% er nået. De unge der er blevet interviewet, er meget bevidste om vigtigheden i, at kunne håndtere de sociale situationer. Kasper beskriver i det følgende, at den sociale træning i Ventilen er vigtigt for ham fordi det fra samfundets side forventes, at man i hans alder mestrer de sociale færdigheder. Lige nu kan den (Ventilen) give noget social træning, og den kan give større netværk. Og i fremtiden, da kan du bruge den sociale træning, du har fået her. Du kan bruge den øvelse til næsten alting. Uanset hvilken uddannelse man skal have, eller hvad man skal lave i sin fremtid, så skal du på et eller andet punkt kunne snakke med folk. Det bliver man nødt til at lære, og det er forventet at man kan det, når man oppe i vores alder. (Kasper) Jacob fortæller at det bare er sværere for nogen, at mestre de sociale færdigheder, og det kan derfor ikke tages forgivet, at alle kan det. Nogle af de der sociale færdigheder, dem får man bare ikke altid med i manualen til livet. (Jakob) Jacob uddyber, at han har et behov for at øve sig i de sociale færdigheder, og beskriver også hvordan han oplever, at blive bedre til at håndtere de sociale situationer. Jeg er blevet bedre til at holde en samtale i gang, men jeg er ikke den opsøgende person i forhold til at tale med andre. Hvis der er én jeg ikke kender, der spørger mig om noget, så svarer jeg da. Men jeg har aldrig været sådan én, der går hen til en fremmede og starter en samtale. Men jeg kan da helt klart holde en samtale bedre i gang, for førhen da lukkede jeg den altid med ja/nej-svar, for at lukke den hurtigst muligt. Men nu er jeg mere åben og stiller nogle spørgsmål tilbage, eller svarer på en måde, så man tvinger personen til at sige en sætning. (Jakob) 30

31 Om tidligere års resultater I tidligere års spørgeskemaundersøgelser, er de unge også blevet spurgt til følelsen af ensomhed, selvværd og sociale kompetencer. Svarene fordeler sig nogenlunde ens de forskellige år, og det generelle billede er at: Godt 80% føler sig meget mindre eller lidt mindre ensomme. Omkring 75% oplever at være lidt mere eller meget mere tilfredse med sig selv (selvværd). Over 70% oplever, at være lidt bedre eller meget bedre til at håndtere sociale situationer. Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning af tallene fra de forskellige år, da antallet af besvarelser ikke har været højt nok Dermed er der ikke er grundlag for at sige, om forskelle på tallene er udtryk for forskelle i virkeligheden eller om det skyldes tilfældighed. 31

32 Andet, de unge får ud af at komme i mødestederne For at komme omkring, hvad de unge får ud af at komme i mødestederne, indeholdt spørgeskemaundersøgelsen en liste af forslag. De unge måtte sætte så mange krydser, de havde lyst til. Det kan betyde, at de unge har valgt at sætte krydser ved de udsagn, hvor de kunne genkende sig selv mest. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er uenige i de andre udsagn. Det har resulteret i følgende svar: Tabel 4: Er der andet, du får ud af at komme i mødestedet? Jeg får nogle gode oplevelser (caféture, biografture, sommertur etc.) Procent Antal (N) 64% 56 Jeg har nogen at være sammen med 55% 63 Jeg er blevet gladere 55% 48 Jeg er blevet mere åben 53% 47 Jeg er blevet mere positiv i forhold til min fremtid 38% 33 Jeg har nogen at tale med om min hverdag 36% 32 Jeg har fået mere mod på at gøre noget ved min ensomhed 34% 30 Bemærk at det har været muligt at svare ja til flere svarmuligheder Det er Ventilens erfaring at den årlige sommertur, og mulighed for nytårsfejringer, er vigtig for mange unge i mødestederne. Også de unge der blev interviewet i 2014, nævner sommertur og nytår, som positive oplevelser de har haft i Ventilen. Her beskriver Kasper sin nytårsaften: Nytåret holdte vi (Kasper og ven) jo med folk fra Ventilen, hvor vi mødtes og holdte nytår sammen alle sammen. Det ville jeg ikke kunne gøre normalt. Normalt så tager jeg bare rundt til folk, der alligevel holder nytår, men her da var vi med til at samle vores egen fest. Så kan man se hvor langt man egentlig er nået med det sociale, og man kan se, at man har et meget større netværk. Og det var alle sammen folk jeg havde mødt her (i Ventilen). 32

33 Den positive oplevelse for Kasper nytårsaften er, at være en del af et fællesskab og opleve, at have et netværk af venner. Kasper kommer i interviewet også ind på sommerturen, hvor han oplevede at kunne mestre situationen bedre end tidligere. Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at opsøge andre mennesker; det kunne jeg se på sommerturen. (Kasper) Kasper er ikke den eneste, som i sit interview fortæller om sommerturen, som en positiv oplevelse. Her beskriver Anders, hvad han tænker om Ventilens sommertur. Vi har også sådan en sommertur jo, hvor der er rigtig mange der gerne vil med. Og jeg tænker også, at det kan være en god ide for dem som er lidt ensomme, og ikke ved hvad de skal lave i sommerferien. (Anders) Opsamling: Dét de unge får ud af at komme i Ventilens mødesteder På baggrund af denne gennemgang, kan vi konkludere følgende: - 82% af de unge føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt at komme i Ventilens mødesteder. - 75% af de unge har oplevet et styrket selvværd siden de startede i Ventilen. - 72% af de unge oplever, at de er blevet bedre til at håndtere sociale situationer, efter de er begyndt at komme i Ventilen. Dermed er vores succesmål nået, idet succesmålet på 65% er nået på alle tre ovenstående spørgsmål. På spørgsmålet om følelsen af ensomhed, har vi også nået drømmemålet på 80%. 33

34 6 De unges oplevelser i Ventilens mødesteder Alle unge der kommer i mødestederne, kender til at være stille, generte og ensomme, så det er vigtigt, at der er en tryg og afslappet stemning i mødestedet. Herudover skal det ikke være pinligt at tale om ensomhed, og de unge skal føle, at der er plads til at tage svære emner op, hvis de har behov for det. Dette kapitel handler om de unges oplevelser i mødestedet, opdelt i følgende emner: - Hygge - Anerkendelse - At føle sig mindre anderledes - Skabelsen af en omgangskreds - At tale om ensomhed 34

35 Hygge Siden vi begyndte at dokumentere Ventilens arbejde i 2011, har det været gennemgående at mange nævner hygge i deres beskrivelse af, hvad de sætter pris på ved mødestedet. Ensomhedsforskning peger på at hygge (sharing good times with others 16 ), er afgørende for at danne relationer og komme ud af ensomhed. Derfor har vi spurgt til hvor ofte de unge hygger sig i mødestedet. Figur 13: Hygger du dig sammen med de andre i Ventilens mødested? 2014 (N = 90) 49% 44% 7% 0% 0% AlNd For det meste Nogle gange Næsten aldrig Aldrig Bemærk at det har været muligt at svare ja til flere svarmuligheder Figur 13 viser at 93% svarer at de altid eller for det meste hygger sig sammen med de andre i mødestedet. Dermed er drømmemålet på 80% opnået. Det er ikke sikkert, at alle mener det samme med ordet hygge. Derfor har vi spurgt nærmere ind til om de unge har det rart sammen med hinanden. I tabel 5 nedenfor, kan man se at størstedelen af de unge svarer at de kan snakke, grine og slappe af sammen med de andre. Knap to tredjedel (70%) svarer at de kan være sig selv mødestedet. 16 Fra John Cacioppos artikel Do you feel lonely? You are not alone: lessons from social neuroscience (2013) 35

36 Tabel 5 Her er en række eksempler på, hvordan man kan have det i mødestedet Procent Antal (N) Jeg kan snakke med de andre 89% 80 Jeg kan grine sammen med de andre 82% 74 Jeg kan slappe af sammen med de andre 79% 70 Jeg kan være mig selv 70% 63 Ingen af eksemplerne passer på mig 1% 1 I interviewet med Anders kommer han ind på temaet hygge. Jeg synes det er rigtig hyggeligt, (at komme i Ventilen) fordi, at man sidder og spiller kort, og snakker, og laver mad sammen, og har det sjovt, og spiller nogle spil - man kommer derfor også til, at kende hinanden bedre - end man egentligt forestiller sig. (Anders) I citatet ovenfor fortæller Anders at hyggen for ham består i at lave aktiviteter sammen med de andre i mødestedet og have det sjovt sammen. Og at aktiviteterne giver mulighed for at lære hinanden at kende. Kasper beskriver lignende aktiviteter når han spørges om, hvornår han hygger sig i mødestedet: Det er godt at man laver lidt forskelligt (i mødestedet). Jeg hygger mig også meget, når vi bare spiller spil eller ser film. Det hygger jeg mig rigtig meget med. Men engang imellem skal der altså også komme nogle tunge ting op. (Kasper) Kasper gør opmærksom på, at for ham er det vigtigt, at han kan hygge sig i mødestedet, men at han også har et behov for, at der er plads til, at kunne tale om mere alvorlige emner. Det vender vi tilbage til at afsnittet At tale om ensomhed. 36

37 Anerkendelse I mødestedet skal den enkelte unge opleve at blive anerkendt og accepteret som den han/hun er. Ligesom med hygge, kan man lægge forskellige betydning i ordet anerkendelse. Vi har valgt at spørge om de unge føler sig accepteret, respekteret og lyttet til i mødestedet og på den måde undersøge om de unge følger sig anerkendt i mødestedet. I figur kan man se at størstedelen af de unge oplever at de bliver accepteret, lyttet til og respekteret. Succesmålet for anerkendelse er at mindst 50/80% skal svare, at de i mødestedet oplever at blive respekteret, lyttet til og accepteret som den man er, enten altid eller for det meste. Da over 80% har svaret bekræftende på dette, er drømmemålet nået. Figur 14: Oplever du, at du i mødestedet bliver accepteret som den du er? 72% 2014 (N = 88) 23% 6% 0% AlNd For det meste Nogle gange Næsten aldrig Bemærk at figur 14 summer til 101% pga. afrunding 37

38 Figur 15: Oplever du, at de andre i mødestedet lytter til dig? 2014 (N = 87) 46% 43% 12% AlNd For det meste Nogle gange Næsten aldrig 0 Bemærk at figur 15 summer til 101% pga. afrunding Figur 16: Oplever du, at de andre i mødestedet respekterer dig? 66% 2014 (N = 84) 27% 6% 1% AlNd For det meste Nogle gange Næsten aldrig At opleve genkendelse og mindske følelsen af at være anderledes At høre om Ventilen, og om at ensomhed er et problem mange unge kender til, og dernæst at komme i et mødested og møde ligesindede, kan give unge en aha-oplevelse og en 38

39 umiddelbar oplevelse af at problemets uoverkommelighed mindskes. Derfor er det et vigtigt mål i mødestederne, at unge opdager at de ikke er ene om at føle sig ensomme. Figur 17: Oplever du, at du passer ind i mødestedet? 2014 (N = 90) 52% 32% 14% 1% 0% AlNd For det meste Nogle gange Næsten aldrig Aldrig Figur 17 viser at 84% af de unge svarer at de altid eller for det meste oplever at de passer ind i mødestedet. Hermed er drømmemålet på 80% opnået. Nedenfor i tabel 6 kan man se at 62% har svaret at de kan møde i mødestedet andre der har det ligesom dem. Her er succesmålet på 50% opnået. Tabel 6: Her er en række eksempler på, hvordan man kan have det i mødestedet Procent Antal (N) Jeg kan møde andre som jeg har nemt ved at tale med 71% 63 Jeg kan møde andre der har det ligesom mig 62% 55 Jeg kan møde andre som forstår mig 53% 47 Jeg kan møde andre der har haft samme oplevelser som mig 42% 37 Ingen af eksemplerne passer på mig 7% 6 Bemærk at det har været muligt at svare ja til flere svarmuligheder 39