Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning De store linjer Boliger og byudvikling...10 Rammer Erhverv og beskæftigelse...26 Rammer Handel og centerstruktur...38 Rammer Trafik og infrastruktur Miljø og forsyning Kultur og fritid...68 Rammer Børn, unge og ældre...84 Rammer Kommunal service...94 Herlev Kommune, Plan og Byg, Teknisk Forvaltning oktober 2006 Kommuneplan er udarbejdet i samarbejde mellem de kommunale forvaltninger under ledelse af Plan og Byg, Teknisk Forvaltning og Dybbro & Haastrup/Niras Konsulenterne A/S. Foto: Jesper Blæsild og Plan og Byg, Herlev Kommune. Tryk : Trykbureauet A/S. Oplag: 200 eksemplarer

3 Forord Vi har fået en moderne plan med masser af muligheder Mange borgere, myndigheder, interessegrupper, erhvervsfolk og organisationer har givet kommunalbestyrelsen et godt input, så vi nu kan præsentere en rigtig god og fremsynet kommuneplan. Selv om den rækker mange år ind i fremtiden, åbner den mange spændende udviklingsmuligheder inden for de overordnede rammer, som kommuneplanen fastsætter, og som netop er fastsat for at sikre en god udvikling. Inden for rammerne når planen hele vejen rundt: Børnene, de ældre, fritidslivet, kulturlivet, erhvervslivet osv. Kommuneplanen viser på ganske mange måder en smuk og fin fremtid for Herlev som lokalsamfund. Venlig hilsen Kjeld Hansen borgmester 3

4 4

5 Indledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er den samlede plan for en bredere udvikling af Herlev, hvor vi koordinerer de forskellige sektorplaner og planlægger de fysiske forhold i kommunen. Kommuneplanen udstikker rammer for de næste 12 år frem til 2017, og afløser den seneste kommuneplan fra 1996 samt de senere vedtagne kommuneplantillæg. Herlev Kommunalbestyrelse vedtog i december 2003 sin Planstrategi. Her blev det bl.a. besluttet at udarbejde en helt ny kommuneplan. Kommuneplanen skal angive, hvordan målene i Planstrategien kan realiseres konkret og handlingsorienteret. Planens indhold Herlev er næsten fuldt udbygget. Planen handler derfor primært om omdannelse og fortætning af det eksisterende byområde. En fastlæggelse af en rækkefølge for udbygning af disse arealer er ikke mulig. Opbygning af planen Nærværende Kommuneplans hovedstruktur er opbygget med udgangspunkt i emneafsnit fra planstrategien Et smukt sted- også i fremtiden?. Det første afsnit handler om de store linjer: Hvor vi står, hvad der er vores forudsætninger og hvor vi vil hen i fremtiden. Herefter følger hovedstrukturen opdelt i en række temaafsnit. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen er knyttet til hvert tema afsnit, som desuden indeholder beskrivelser af de handlinger, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal sættes i gang for at nå kommuneplanens mål. Handlingerne planlægges at skulle ske indenfor de næste 4 år frem til Kommuneplanens forudsætninger er behandlet sammen med planens hovedstruktur og i planstrategien. Agenda 21 strategien, der var en del af planstrategien, fremgår af den nye Kommuneplan med mål og handlinger. Det videre arbejde Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførsel. De handlinger, der skal gennemføres, er beskrevet under de enkelte emner i planen. Derudover sker der en opfølgning af planen i budgetplanlægning, sektorplanlægning, udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling m.m. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en ny planstrategi for det videre arbejde inden udgangen af første halvdel af valgperioden, det vil sige senest i løbet af

6 HOVEDSTRUKTUR 1 De store linjer Herlev i dag Herlev er et dynamisk lokalsamfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. En bred vifte af boligtyper, der omfatter lejligheder, rækkehuse og villaer imødekommer behov hos både unge, børnefamilier, enlige og ældre. Herlev er en børnevenlig kommune med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en høj standard og fine trafikale forbindelser. Den nære beliggenhed til Københavns centrum giver gode muligheder for lokalisering af erhverv. Det har bl.a. betydet mange lokale arbejdspladser. De seneste 10 års udvikling har blandt andet givet en mere attraktiv og levende bymidte. Forbedring og forskønnelse af erhvervsområdet er indledt, og der er begyndende boligforbedringer. Opførelsen af flere tæt lave boligbebyggelser har imødekommet et stigende behov for ældrevenlige boliger. Skolerne er ved at blive moderniseret, børneinstitutionsområdet er under udvikling og kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter er blevet udbyggede. Trafiksikkerheden i boligområderne er blevet forbedret, og den kollektive trafik er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen. Fremtidens udfordringer Herlev har i dag et faldende indbyggertal. For at fastholde indbyggertallet og sikre kommunens økonomiske og dermed servicemæsige grundlag, skal der bygges flere boliger. Kommunen er imidlertid stort set udbygget. Vi kan kun inddrage ganske få nye arealer til byformål. Vi har dog et stort potentiale for byudvikling ved at være et godt sted at bo og arbejde i hovedstadsområdet, og der er stadig gode muligheder for udvikling i kommunen gennem omdannelse af bygninger og arealer i byområdet. Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye områder til byformål med et væsentligt indslag af boliger. De gode muligheder for udvikling omfatter også det store sammenhængende erhvervsområde ved Marielundvej. Området er præget af en generel ændring i erhvervsstrukturen mod stadigt flere kontorbaserede virksomheder på bekostning af industrivirksomheder. En omdannelse af området til et levende bykvarter med nye kontorbaserede erhvervstyper sammen med produktionsvirksomheder, kan medvirke til at øge antallet af arbejdspladser. Overordnet er der besluttet en strukturreform, der betyder, at kommunen får overdraget nye opgaver fra Københavns Amt og HUR pr. 1. januar Opgavernes præcise omfang kender vi endnu ikke, men vi ved, at vi overtager de 6

7 store veje som Ring 3 og Herlev Hovedgade samt en række sociale opgaver. Konsekvenserne af strukturreformen er ikke fuldt indarbejdet i denne kommuneplan. Strukturreformens betydning for den fysiske planlægning er, at der ændres ved ansvarsfordelingen mellem det statslige, regionale og lokale planlægningsniveau, så kommunen fremover får planlægnings-kompetencen i det åbne land. Kommuneplanen bliver fremover det bærende plandokument der forener planlægningen for land og by. Med strukturreformen ændres antallet af kommuner og regioner til færre og større enheder. Herlev forbliver en selvstændig kommune og vil fortsat samarbejde med andre kommuner i en ny Region Hovedstaden. Kommuneplanens mål og perspektiver Kommunalbestyrelsen har fastlagt en række overordnede mål for kommuneplanen i Planstrategien Et smukt sted- også i Fremtiden?. Herlevs rolle i hovedstadsregionen skal være både det gode sted at bo, arbejde og placere sin virksomhed Vi vil være en attraktiv kommune at bo i, med et dynamisk og aktivt kultur-og foreningsliv. Der skal være gode kommunale tilbud som bl.a. moderne skoler, gode institutioner og spændende kultur -og fritidstilbud. Herlev skal fastholde sit befolkningstal Vi vil have flere boliger og et bredt og varieret boligudbud, så det bliver muligt at fastholde det nuværende befolkningstal og sikre kommunens økonomiske og dermed servicemæsige grundlag. Boligerne kræver omdannelse af eksisterende byområder, hvor en boligudbygning skal afbalanceres i forhold til de grønne områder. Nye etageboliger skal placeres stationsnært i den centrale del af Herlev, og der skal etableres tæt lavt byggeri ved Gl. Klausdalsbrovej. Nye boliger skal opføres som bæredygtigt byggeri med bl.a. lavt energiforbrug. Herlev skal være en attraktiv bosætningskommune Vi skal yde gode kommunale tilbud, være i dialog med borgerne og være et dynamisk lokalsamfund. Vi skal have en robust og fremtidsrettet erhvervsstruktur Erhvervsområdet ved Marielundvej skal fortsat forskønnes og tiltrække flere nye arbejdspladser. Området skal udvikles til et levende bykvarter med plads til både moderne kontor- og servicevirksomheder, boliger og traditionelle produktionserhverv. Udviklingen i området skal ske i et tæt samarbejde med repræsentanter fra området. 7

8 HOVEDSTRUKTUR Det lokale handelsliv skal styrkes Der skal være en varieret butiksforsyning for borgerne. For at få flere udvalgsvarebutikker er der skabt rammer for en udvidelse af antallet af butikker med pladskrævende detailhandelsbutikker langs Herlev Hovedgade. Der er endvidere skabt rammer for flere udvalgsvarebutikker gennem en ny afgrænsning af centerområdet, der omfatter et område på hjørnet af Stationsalléen og Herlev Hovedgade med virksomheden DISA og den nordlige del af Erhvervsområdet langs Hørkær. Der skal sikres balance mellem trafikken og hensynet til Herlevs borgere De lokale veje i kommunen skal være smukke, velfungerende og trafiksikre. Vi udarbejder en hastighedsplan for de lokale veje til begrænsning af gener fra trafikken. Miljøaspektet skal indtænkes i trafikinvesteringer, og vi skal fastholde og styrke den kollektive trafik, bl.a. ved omdannelse af Stationspladsen, så det bliver mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro. Udviklingen bør gøres mest muligt bæredygtig med inddragelse af de berørte parter Bæredygtighedsaspektet skal indgå i den overordnede ramme for alle aktiviteter i kommunen. Vi vil undersøge mulighederne for at reducere det samlede energiforbrug i boliger, i erhvervsområderne og i de kommunale institutioner. Vi vil undersøge muligheden for at anvende vedvarende energi ved nybyggeri og større ombygninger i forbindelse med kommunens eget byggeri og privat byggeri. Inddragelsen af borgerne skal blandt andet ske ved Agenda 21-arbejdet. Kommuneplanen bidrager bl.a. til en bæredygtig udvikling gennem begrænsning af de trafikskabte miljøproblemer gennem ændringer af vejnettet, udbygning af stinettet, forbedringer af den kollektive trafikbetjening samt planlægning af arealanvendelsen, herunder at lokalisere tætte boligområder i nærhed af kollektiv transportmulighed. Kommuneplanen bidrager derudover til bæredygtig udvikling ved at undgå miljøbelastende virksomheder, bevare forskellige biotoper, sikre vådområder, søer og biologisk mangfoldighed. Herlev skal være en smuk og grøn by Herlev skal udvikles til et sted der er præget af mere grønt. Parken ved kulturcenteret Gammelgård planlægger vi at udvide mod øst. Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/ Hjortespring Skolen og boligbebyggelsen Hjortegården skal forbedres og tilføjes nye kultur- og fritidsaktiviteter. Endelig skal der udarbejdes en handleplan for de grønne arealer i Erhvervsområdet ved Marielundvej. Det varierede kultur- og fritidsliv skal opretholdes og udbygges 8

9 I forlængelse af sundhedsstrategien skal der etableres en sammenhængende motionssti i tilknytning til de øvrige idrætstilbud. Herlev idrætscenter skal suppleres med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen med tilknyttede funktioner som butik mm. Der skal inviteres til et samarbejde med erhvervslivet på kultur og fritidsområdet, herunder en udvikling og opsamling af viden om kultur og oplevelsesøkonomiens betydning for fremtidens lokalsamfund. Vi skal satse på service af en god kvalitet for børn, unge og ældre Skolerne er ved at blive moderniseret og skal danne rammer for nye undervisningsformer. Der skal flere boliger for unge i den centrale del af Herlev ved stationen, og der planlægges flere ældrevenlige boliger ved Gammel Klausdalsbrovej. Vi vil fortsætte dialogen med borgerne Al borgerrettet indsats på de kommunale områder skal ske i dialog med alle relevante parter. Sikre stier for børn der cykler til og fra skole. Herlev skal udvikles til et sted der er præget af mere grønt. 9

10 HOVEDSTRUKTUR 2 Boliger og byudvikling Mål Herlev Kommune vil fremstå som et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt boligudbud. Bolig- og befolkningssituationen i dag Kommunen rummer i dag ca boliger, hvoraf de lave bebyggelser dominerer bybilledet. 42 % af boligerne er etageejendomme, 28 % er tæt-lav bebyggelse, mens 24% er parcelhuse. Befolkningstallet har ikke ændret sig væsentligt over en 10 års periode, men har i dag en tendens til et let fald i en periode frem til Befolkningstallet var i og er i Andelen af unge, de ældre årige og de gamle, forventes at vokse med hhv. 5 %, 12 % og 26 %. Andelen af de øvrige befolkningsgrupper vil falde. Behov for fortsat boligudbygning For at fastholde indbyggertallet og dermed sikre kommunens økonomiske grundlag, skal der bygges flere boliger. Der er i øjeblikket planlagt ca. 600 nye boliger frem til Ca 8% af de planlagte boliger er ældreegnede boliger. Nye byudviklingsområder Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye områder til bl.a. boliger. Bygge stations- og bynært Aktiviteter i byområdet- herunder nyt boligbyggeri- skal placeres stationsnært. Det er et af hovedprincipperne i Regionplan Formålet med stationsnærhedsprincippet er at mindske afhængigheden af bilbenyttelse i byområdet og at fremme mulighederne for at benytte den kollektive trafik. Lokaliseringsprincippet indebærer derfor generelt, at byfunktioner af intensiv karakter bør lokaliseres stationsnært. Det stationsnære område i Herlev er afgrænset ud fra en principiel radius på 1000 m fra Herlev station og en konkret tilpasning til de omkringliggende bolig og erhvervsområder samt vej- og trafikstruktur i området (se kortet side 40). Boligudbygning med etageboliger der ligger stationsnært i forhold til S-togsstationen, omfatter byggeri på arealerne Hørkær 13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej, samt byggeri på begge sider af Stationsalléen på Cirkusgrunden og på arealet på Hjørnet af Stationsalleén/ Herlev Hovedgade med DISA. Ring 3 er udpeget som fokusområde i Regionplan Det vurderes, at der langs Ring 3 er et uudnyttet vækstpotentiale, bl.a. pga. af en ny tilgængelighed ved udbygning af en letbane i midtersporet på Ring 3. Arealer, der ligger indenfor en radius på 1000 m i forhold til Ring 3, kan efter en udbygning med letbane betragtes som stationsnære. Boligbyggeri på Hjortespringvej på sy- 10

11 Hele kommunen 0-6 årig 7-16 årige årige årige årige årige Hækmosen Lille Birkholm Ved Elverparken andelsboliger på den tidligere Vandværksgrund Befolkningsudviklingen

12 HOVEDSTRUKTUR gehusgrunden udgør en del af vækstpotentialet selvom sygehusgrunden også ligger stationsnært i dag. Flere boliger i Hjortespring I Hjortespring skal der ske en byomdannelse af området omkring Gl. Klausdalsbrovej. Her skal der etableres tæt lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse langs Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod Gammel Klausdalsbrovej og syd for centeret på Kirkegrunden samt nord for Hjortespring skole kan der ske en fortætning og omdannelse med integration af nye boliger, eventuelt også med etageboliger. Boligsocial indsats Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970 erne skal undergå en byfornyelse, der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse og udearealer. Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder Flere af boligbebyggelserne i kommunen udgør fine helheder med arkitektoniske, landskabelige og rumlige kvaliteter. Bebyggelserne rummer særlige bevaringsværdier, der skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner. For området omkring Skinderskovvej skal der udarbejdes en landzonelokalplan der sikrer at området ikke udbygges yderligere og fastholder områdets karakter i overensstemmelse med landskabs, natur- og kulturværdier i det åbne land. 12

13 Rækkehuse og villaer Størstedelen af boligerne i kommunen består af rækkehuse og villaer. Eksempler på særligt helstøbte bebyggelser er Sortemosen på Sortemosevej, bebyggelsen Hækmosen, Hedelyngen, Søagerpark på Højsletten, Hjortespringparken, Herlevhuse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen og rækkehusbebyggelsen på Fagotvej. Også villaområderne rummer særlige kvaliteter, der skal bevares, som eksempelvis Eventyrkvarteret ved Elverhøjen, der rummer større villaer og dobbelthuse i op til 2 etager på lange smalle grunde. Etagehuse Herlev er karakteristisk ved en bymidte, der er forholdsvis veldefineret af etageboligbyggeri. Etageboligerne er overvejende i 3 etager med røde tegltage og opført i den funktionelle traditions gedigne materialer. Adskillige af etageboligerne som for eksempel Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården er fine repræsentanter for den tids almennyttige boligbyggeri og for kulturarven. Etagehusenes kvaliteter skal bevares og udvikles i planlægningen. Sektorplaner mv.: Gl. Klausdalsbrovej - ideóplæg Befolkningsprognose 2005 Miljørigtig projektering Flere boliger i eksisterende byområder En fortætning af de eksisterende byområder skal ske under nøje afbalancering af hensynet til de grønne områder og fælles friarealer i byen. Fortætning af eksisterende boligområder skal ske efter samlede planer for områder på minimum omfatter m 2, der fastlægger tilkørselsforhold, friarealer mv., så eksisterende kvaliteter i boligområderne sikres. Størstedelen af de eksisterende boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede, Et eksempel på en boligbebyggelse med bevaringsværdi er Herlev Huse, et større havebyområde af etage-, kæde og parcelhuse fra 1950, der er karakteriseret ved fine slyngede vejforløb i et kuperet terræn, grønne fællesarealer og huse opført med datidens innovative byggeteknik. 13

14 HOVEDSTRUKTUR og fortætning af disse områder med udstykning af ekstra grunde, kan medføre uhensigtsmæssige forhold for både nye og eksisterende boliger. Det skal ikke være muligt at udstykke nye grunde på mindre end 700 m 2 for åben lav bebyggelse og 400 m 2 for tæt lav bebyggelse. Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal ske under hensyntagen til det eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder skal max være 60%. Boligtyper og boligbehov. Der vil være behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher et moderne familieliv. Nye boliger skal være varierede med hensyn til ejerformer og boligstørrelser. Der skal gives mulighed for nye boliger til unge ved stationen, på MT Højgaard grunden på Hørkær og ved Sygehuset. Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej skal rumme ældrevenlige boliger. Bæredygtige bebyggelser Ved nybyggeri og større ombygninger kan økologi og bæredygtighed inddrages i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi undersøges. Nye boligbebyggelser skal opføres som bæredygtige bebyggelser. Kommunen kan som bygherre og grundsælger stille betingelser vedr. bæredygtighedselementer til både det kommunale og til det private byggeri. Bæredygtig heds - elementerne kan omfatte krav til isolering, krav om opsamling af regnvand i regnvandsbassiner, fælles affaldssorteringsanlæg, arealer til kompostering, indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af grønne tage og krav til materialer uden fx anvendelse af pvc mv. Inden salg af kommunale grunde skal kommunen tinglyse, at alt byggeri skal opføres som lavenergihuse i lavenergiklasse 1. Det vil svare til en reduktion på 50% af standard for totalenergiforbruget. Herlev Byvænge, et eksempel på etageboligbebyggelse med bevaringsværdi. De 5 boligblokke i 3 etager kaldet Hollywood, er opført i af arkitekt Eske Kristensen. Bebyggelsen rummer fine proportioner og stoflighed, der giver Herlev Hovedgade en særlig kvalitet. 14

15

16

17 Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde plangrundlag for en byomdannelse langs Gammel Klausdalsbrovej med mulighed for nye tæt-lav boliger: På Gammel Klausdalsbrovej ca. 40 boliger og ved Carl Nielsens plads ca. 40 boliger, samt mulighed for boliger ved Hjortespringcenteret og ved Hjortespring skole (1,2,3,4) Udarbejde plangrundlag på MT Højgaard grunden på Hørkær for ca. 300 boliger (9) Udarbejde plangrundlag for 16 boliger på Herlev Hovedgade 208 (12) Udarbejde en landzonelokalplan for området omkring Skinderskovvej der sikrer at området ikke udbygges yderligere og fastholder områdets karakter Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille Birkholm samt Hjortegården Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på hjørnet af Stationsalleén/ Herlev Hovedgade med DISA (8) Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på Bangs Torv/ Gåseholmvej (10) Understøtte byggeri af ca 90 etageboliger på Stationsalleen på Cirkusgrunden (7) Understøtte byggeri af ca. 30 tæt-lav plejeboliger på Ametystvej (5) Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på Hjortespringvej ved Herlev Amtssygehus ca boliger (6) Tinglyse krav om opførelse af energirigtigt byggeri i lavenergiklasse 1 ved salg af kommunale ejendomme, der skal sælges til boligformål. 17

18

19 Generelle rammer for boliger og byudvikling For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser for boliger og byudvikling Bevaringsværdig bebyggelse De boligbebyggelser der er nævnt i afsnittet om bolig og byudvikling, og som fremgår af kortet side 15 skal omfattes af bevarende bestemmelser når der vedtages en lokalplan. Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten, Herlev Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen på Fagotvej. Følgende etageboligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården. Åben-lav Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig tagetage indeholdende én bolig til helårsbeboelse. Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m 2. Der skal reserveres plads til mindst 2 biler pr. bolig. Carporte og garager skal placeres bag byggelinier. Hegn I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes. Haver omkring parcelhuse og villaer må kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn og hæk må max være 180 cm i højden. Stakitter eller stensætninger må max være 110 cm. Tæt-lav Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig til helårsbeboelse, og som er helt eller delvist sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en mindste grundstørrelse på 400 m 2. Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én sammenhængende bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én gennemgående tagflade med samme taghældning. Hegn I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes. Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må 19

20 RAMMER kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste hegn efter en samlet plan. Levende hegn,hæk og faste hegn må max være 180 cm i højden. Etageboliger Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn til det eksisterende taglandskab og til de eksisterende bebyggelsers friarealog parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder må ikke overstige 60 %. Erhverv i boliger Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at : erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed medhjælp, at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden, erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafik eller parkeringsbehov, erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og erhvervsvirksomheden pågår uden støjmæssige eller andre gener for de omboende, samt at erhvervsudøvelse kan finde sted på en ejendom, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af boligkvarter anfægtes. eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning i boligområder. Butikker i boligområder I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m 2. Skiltning Skiltning må kun ske som egen skiltning. Produktskiltning må ikke finde sted. Skiltning skal tilpasses facaden. Antennemaster Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne benytter eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab. Fælles antenneanlæg Opsætning af antenner og lign. må ikke finde sted hvor der er mulighed for fællesantenneanlæg. 20

21 Oplag På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af både, uindregistrerede biler, campingvogne, og lign. Spillemaskiner Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen. De centrale dele af Herlev set fra øst med de karakteristiske røde etagehuse, de grønne områder Elverparken ved Elverhøjens Skole, og sygehusgrunden med sygeplejeskolen ved Københavns Amts Sygehus. Bebyggelse og veje stråler ud fra centrum, som de stjerneformede skel fra landsbyen Herlöv. 21

22

23 Tæt-lav bebyggelsen Sortemosen kaldet cowboybyen udgør en værdifuld helhed af bebyggelse og beplantning.bebyggelsen er fra 1978 af arkitekt Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. Områdenummer og anvendelse B1 Etageboligområde B2 Etageboligområde B3 Etage- og rækkehusområde B4-B11 Parcelhus områder og/eller kæde- og rækkehusområder. Anvendelsesbestemmelser Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal og lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B% 60 Max 3 etager. (Dog kan der indrettes tagboliger såfremt bevaringshensyn, behov for friarealdækning og parkeringsareal kan tilgodeses.) B% 50. Se under B1. Se under B1. - Se under B1. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker på højest 750 m 2 til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Derudover gælder følgende: - at eksisterende offentlige tilgængelige grønne områder bibeholdes. - at der reserveres mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 bruttoetageareal til børneinstitutionsbebyggelse - at der inden for B7 og B8 skal være mulighed for placering af forsinkelsesbassin for Kagsmosen. B% 50 Åben lav max 25%. Rækkehuse og kædehuse og lign. max 30%. Ved udvidelse af opførte rækkehuse og kædehuse og lign. dog op til 40%. På Herlev Hovedgade 108 max 45 %. Max 5 etager. Max 1 ½ etage. Dog max 2 etager ved rækkehuse og kædehuse og lign. eller hvis det bebyggede areal (excl. mindre garager) ikke overstiger 25% af grundarealet. Gældende lokalplan/ byplanvedtægt IVA, IVB,IV-3 28 XXVII, XXVII - 1, XXVII-2, XXV, IX,15, 24, 35, 44. XXXIV.20, 36, 14, XVI, XVI - 1,52, XXXI, XXXI-1, XVII- 1, XVII-2, XVII- 3, XVII-4,1, 1-1, XXXII, XXXII-1, XX, 25, XXIII, 2, 34. XXII, XIX, 40A 23

24

25 Område- Anvendelsesbestemmelser Max Antal Gældende nummer og bebyggelses etager / byg- Lokal/ anvendelse tæthed ningshøjde byplanvedtægt B12 Boligformål. Derudover gælder følgende Max 40 % Max 2 etager Lokalplan 32 Etage- og - at bebyggelsen udformes og placeres, så tætlav boliger ledes at støjforholdene (støj fra Klausdalsbrovej) for opholdsrum og opholdsarealer opfylder støjkravene for boligbebyggelse. - at der udlægges areal til stiforbindelse ude af niveau med Klausdalsbrovej og Sennepshaven. B13 Boligformål, samt kollektive anlæg som Max 75% Max 4 etager 28 Etageboliger naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal og lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området, syd for Engløbet, kan der etableres en fodgængertunnel under S-banen til Hørkær. B14 Boligformål. Max 25% ved XXIV, 29 Parcelhus og åben lav, 38% tætlav boliger ved tætlav B16 Boligformål. Området og bebyggelsen skal Max 34% Max 1 etage. 38 Tætlav udformes, så den egner sig til ældre og Bygningshøjden boliger bevægelseshæmmede. max. 8,50 m. B17 Boligformål. Bebyggelsen skal bestå af både Max 30 % Max 2 etager. 45 Tætlav familieboliger og ældreboliger. Området og Bygningshøjden boliger bebyggelsen skal udformes, så den egner sig max. 8,50 m. til ældre og bevægelseshæmmede. B18 Etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. Max 30% 49 B19 Etageboliger (4 boliger Fagotvej 16). Max 50% B20 Boligformål, helårsboliger. Inden for B 60 % Max 6 etager XV til etage- området skal der reserveres plads til mindst boliger 40 boliger. Adgangsvej til boliger skal ske fra Turkisvej. Derudover gælder følgende - at bebyggelse skal etableres som punkthusbebyggelse i en park - at bebyggelsen skal udgøre en helhed med Herlev Amts sygehus. B21 Boligformål, helårsboliger. Inden for B 40% for tæt Max 2 etager XXX Nyt området skal der reserveres plads til mindst lav og B 25% rammeområde 25 boliger. Adgangsvej til boliger skal ske fra for åben lav til åben lav og enten Skinderskovvej og/eller Ørslevvej. tæt lav Derudover gælder følgende: - at bebyggelse skal opføres som åben eller tæt lav bebyggelse. B22 Boligformål, helårsboliger. Inden for området B 100 % for Max 6 etager XV Nyt ramme- skal der reserveres plads til mindst 100 boli- etageboliger. område til ger. Derudover gælder følgende Max 4 etager etageboliger - at der ved opførelse af ny bebyggelse eller høj kælder. indretning af eksisterende bebyggelse til boligformål skal udlægges areal til parkering svarende til mindst 1½ p-plads pr. bolig. 25

26 HOVEDSTRUKTUR 3 Erhverv og beskæftigelse Mål Erhvervsstrukturen i Herlev skal være robust, fremtidsrettet og spille på flere strenge, så der fortsat bliver mange forskellige typer erhverv i kommunen. Herlevs erhvervsområder Erhvervsområderne omfatter det store erhvervsområde ved Marielundvej, et mindre erhvervsområde i Musikkvarteret ved Kantatevej, samt en række andre mindre områder ved Herlev Hovedgade, Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej. Endelig er der en hel del arbejdspladser i centerområderne, på offentlige institutioner mv. Det store erhvervsområde under forandring Erhvervsområde ved Marielundvej ligger stationsnært og med en højklasset tilgængelighed. Der er gode muligheder for kontorbaserede brancher som videns- og serviceerhverv, der har forholdsvis mange ansatte pr. etagemeter og få miljøgener, bortset fra trafik til og fra arbejdspladser. En beslutning om etablering af den skinnebårne kollektive trafik på Ring 3 vil yderligere forbedre mulighederne for at udbygge området. Klassificering af erhvervsområdet Erhvervsområdet skal kunne rumme flere forskellige erhvervstyper og byfunktioner i en tættere bebyggelsesstruktur. For at forhindre miljøgener og trafikale problemer inddeles området i en række delområder med forskellige anvendelser og karakter. Mod de eksisterende boligområder skal området anvendes til centerformål med en blanding af bl.a. service- og liberalt erhverv, kultur og foreningsformål samt boliger. I området vest for Marielundvej kan der placeres erhverv, der klassificeres som egentlig produktionsvirksomhed. I den største del af erhvervsområdet klassificeres anvendelsen til klasse 2 virksomheder såsom liberale erhverv, kontorer, småværksteder, laboratorier, mfl. Området udlægges til byomdannelsesområde i henhold til Planlovens bestemmelser om byomdannelse, hvilket betyder at der kan ske en hensigtsmæssig håndtering af støj fra eksisterende virksomheder i forbindelse med byomdannelse. Fuldt udbygget og udnyttet vil området på sigt kunne give mulighed for en 3 dobling i antallet af arbejdspladser fra til Størstedelen af disse vil være kontor- og servicearbejdspladser. 26

27

28 HOVEDSTRUKTUR Fortsat forskønnelse Der skal fortsat ske en kommunal indsats for forskønnelse af erhvervsområdet, der sine steder stadig har et nedslidt præg. Flere veje fremstår dog i dag med nyt gadeudstyr og belægning. Musikkvarter til iværksættere Musikkvarteret er præget af mindre erhvervsvirksomheder. Området rummer mange arbejdspladser og virker som rugekasse for iværksættere. Kvarteret skal fremover udvikles som et erhvervsområde for disse typer virksomheder. Der bør etableres en ny vejforbindelse til Musikkvarteret over S-banen mod nord i forbindelse med omdannelse af DISA grunden på hjørnet af Herlev Hovedgade og Stationsalleen. Erhvervsområderne fastholdes som hidtil, dog vil der i de mindre erhvervsområder ikke være mulighed for anvendelse til boligformål. Tilknytning mellem virksomheder og lokalsamfund Der skal arbejdes med at styrke virksomhedernes tilknytning til lokalsamfundet gennem formaliseret samarbejde, bosætning af medarbejdere mv. Samtidig fører Kommunalbestyrelsen en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal sikre Herlevborgerne beskæftigelse i lokalområdet. Herlev Kommune vil oprette et nyt Job center i det centrale byområde, der skal samle indsatsen over for ledige borgere. Herlev-borgernes mulighed for træning og uddannelse skal udvikles, og det lokale arbejdsmarked skal arbejde videre med at fastholde og indsluse nye medarbejdere. Den funktionalistiske kontorbygning danner hjørnet af Ring 3 og Mileparken. 28

29 En af de velbevarede industribygninger på Lyskær i erhvervsområdet. Et vigtigt fokusområde er i denne sammenhæng integration af indvandrere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere udgør ca. 13% af borgerne i Herlev med en stigende tendens. Integrationen af de mange forskellige grupper og nationaliteter er en meget vigtig opgave, som tages op inden for de enkelte forvaltningers planlægning. Information og vejledning af virksomheder Kommunen vil i samarbejde med andre parter i hovedstadsområdet arbejde på, at virksomhederne sikres information og vejledning, og kommunen vil arbejde på, at erhvervsstrukturen i højere grad spiller sammen med det offentlige kulturområde. Kulturområdet skal medvirke til at udvikle og understøtte et kreativt og innovativt erhvervsmiljø. Sektorplaner mv.: Herlev Kommunes Erhvervspolitik Bæredygtighed i erhvervsområder Gennem dialog, gode eksempler og kampagner skal bygherrer opfordres til at anvende bæredygtighedselementer ved opførsel af nybyggeri. Bæredygtighedselementerne kan omfatter krav til isolering, krav om opsamling af regnvand i regnvandsbassiner, fælles affaldssorteringsanlæg, indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af grønne tage, og krav til materialer uden fx anvendelse af pvc mv. Det skal endvidere tilstræbes at genanvende eksisterende bygninger. Det har vi tænkt os at gøre i Etablere et jobcenter i det centrale byområde I det store erhvervsområde ved Marielundvej: Fortsætte forskønnelsesindsatsen Etablere dialogforum med erhvervslivet Igangsætte undersøgelse af forurenede grunde i forbindelse med et nyt projekt Udarbejde designkatalog for erhvervsområdet, der omfatter bæredygtige elementer ved nybyggeri Udarbejde handlingsplan for grønne arealer og infrastruktur. 29

30

31 Generelle rammer for erhverv For kommuneplanens enkeltområder vedr. erhverv gælder følgende generelle rammebestemmelser. Erhvervsområderne er udlagt til typer af virksomheder, der kan defineres som hhv. max klasse 2 og max klasse 4 virksomheder i henhold til klasseficering i Håndbog om miljø og planlægning Dog kan der i et delområde i Erhvervsområdet ved Marielundvej placeres erhvervs typer op til klasse 5 virksomheder. I erhvervsområder kan der etableres butikker til salg af egne produkter og til områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 200 m 2. Definitioner Restaurationsvirksomhed Defineres som følgende: Restauranter, grill-, burger-, pizzabarer m.v., værtshuse/ bodegaer/ barer, caféer, kaffebarer, konditorier, mindre forlystelsesetablis sementer så som danserestauranter/ -bar, musikcaféer, forsamlingshuse/ -lokaler (ikke fælleshus til en bestemt bebyggelse, ikke større medborgerhuse). Ikke biografer, teatre, musikhuse og koncertsale, egentlige/ større med borger huse, museer, bowlinghaller/-centre, kasinoer, spillehaller m.v. Mindre spillehaller og netcafeer er dog sammenlignelige med erhvervsgruppen. Kontorer (i centerområder) Liberale erhverv. Kontorer indgår i betegnelsen liberale erhverv, og da man ikke kan sondre mellem forskellige liberale erhverv, medfører betegnelsen, at tilladelsen til èt liberalt erhverv betyder at alle liberale erhverv er tilladt. Kontorer (i erhvervsområder) Ikke kundeorienteret kontorfunktion. Administration, edb-virksomheder/ softwareproduktion. Ikke liberale erhverv men kan være for eksempel hovedkontor/ den overordnede fællesadministration for et forsikringsselskab. Liberale erhverv Advokatkontorer, tegnestuer, revisionsfirmaer, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, pengeinstitutter (banker og sparekasser m.v.), klinikker (herunder læge-, tandlæge-, fysioterapi-, zoneterapi-, fodpleje-, skønhedsklinik m.v. samt solcenter). Serviceerhverv Serviceerhverv er en række forskellige erhverv der har som fællesnævner at de producerer tjenesteydelser. Serviceerhverv kan overlappe liberale erhverv, kontorerhverv og restaurationsvirk somhed. Det er handelserhverv, hoteller, restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, finansielle tjenester og forretningsservice. Forretningsservice kan også omfatte it-servicevirksomhed, forskning og udvikling, revision og bogføring, rengøring, udlejning af maskiner og udstyr, vikarbureauer mv. Spillehaller Forlystelses-/ forsamlingssted. Mindre spillehaller kan sammenlignes med restauranter. Forlystelsesetablissementer Omfatter idræts og sports aktiviteter med henblik på oplevelser og på privat basis som fx bowling, minigolf, fitnesscenter, dansehal, diskotek, mfl. 31

32

33 Områdenummer og anvendelse E1 Erhvervsområde E2 Erhvervsområde E3 Erhvervsområdet Anvendelsesbestemmelser I området øst for Marielundvej må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 5, med minimum afstand til boliger på 150 m. I området vest for Marielundvej må der placeres virksomheder som kontor- og serviceerhverv op til kategori 2, med minimum afstand til boliger på 20 m. Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service-, og forretningsvirksomhed og undervisningsformål. Der kan gives mulighed for bymæssige funktioner til restaurant, cafe, hotel, kiosk og forlystelsesetablissementer efter særlig udpegning i lokalplanlægningen af arealer langs de centrale veje. Derudover gælder følgende: - at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål med tilknytning til området eller som vanskeligt kan placeres i andre områder. - at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan I området må der placeres lettere produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Værksteds og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service, og forretningsvirksomhed, offentlige formål, som har tilknytning til området, eller som vanskeligt (for eksempel på grund af gener) kan placeres i andre områder. Derudover gælder følgende: - at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål, som har tilknytning til området eller som vanskeligt kan placeres i andre områder. - at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Inden for området må der placeres virksomheder som kontor- og serviceerhverv op til kategori 2, med minimum afstand til boliger på 20 m. Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service-, forretningsvirksomhed, undervisningsformål. Derudover gælder følgende: - at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål, (materialeplads, mv. som har tilknytning til området eller som vanskeligt kan placeres i andre områder). - at der ikke etableres egentlige oplagspladser, - at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Max bebyggelsestæthed B%100 Bebygget areal højest ½ af grunden. Bygningsrumfang højest 3 m 3 pr. m 2 grundareal. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. B% 50% Bygningsrumfang højest 3 m 3 pr. m 2 grundareal. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. B% 100 Bebygget areal højest ½ af grunden. Bygningsrumfang højest 3 m3 pr. m2 grundareal. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. Antal etager/bygningshøjde Max 6 etager og en højde på højst 24 m fra omgivende terræn. Bygningshøjden kan dog for enkelte bygninger øges til 35 m for at opnå en arkitektonisk kvalitet. Max højde på højst 18 og 22 m. Bygningshøjden kan dog for enkelte bygninger øges til 35 m for at opnå en arkitektonisk kvalitet. Bebyggelse må opføres med højst 6 etager og en højde på højst 24 m fra omgivende terræn. Gældende lokalplan/ byplanvedtægt Lokalplan 53 Lokalplan 43 Lokalplan 53 33

34

35 Områdenummer og anvendelse E4 Erhvervsområde E5+E6 Erhvervsområde E7 Erhvervs område (Nyudlagt) E8 Bolig og erhvervsområde Anvendelsesbestemmelser Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom værksteds- eller fremstillingsvirksomhed, kontor-, lager-, service- og forretningsvirksomhed. Derudover gælder følgende: - at der kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af støj og / eller forurening. - at der ikke etableres egentlige oplagspladser, - at der udlægges et planteareal til træer langs Herlev Hovedgade - at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til fremstillingsvirksomhed, herunder serviceog forretningsvirksomhed. Derudover gælder følgende: - at der ikke etableres egentlige udendørs oplagspladser - at det samlede rumfang af bebyggelsen inden for området ikke overstiger 1,75 m 3 pr. m 2 grundareal. Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom mindre håndværkseller værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed i tilknytning til den pågældende virksomhed, samt at der kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af støj og eller forurening. Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til bolig og erhvervsformål såsom butik, mindre værkstedsvirksomhed, service- og forretningsvirksomhed samt at der kun kan opføres virksomheder, som ikke medfører særlige gener i form af støj og eller forurening. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B 60% Max 12 m XII B 25% Max 12 meter XXX B 30% Max 1 etage Den maximale bygningshøjde for erhvervsbyggeri må ikke overstige 4,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes. (Bortset fra gavltrekanter) XXX B 25% Max 2 etager XVII Gældende lokalplan/ byplanvedtægt 35

36

37 Områdenummer og anvendelse E9 Erhvervsområde E10 Mindre industri og værkstedsvirksomhed E11 Erhvervsområde Anvendelsesbestemmelser Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsvirksomhed såsom benzin- og servicestation, automobilhandel og mindre håndværksvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed i tilknytning til den pågældende virksomhed, samt virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener form af støj og / eller forurening. Derudover gælder følgende: - at der udlægges et planteareal til træer langs Herlev Hovedgade. - at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til kategori 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Erhvervsformål såsom mindre industri- og værkstedsvirksomhed, kontor-service og forretningsvirksomhed og enkelte boliger, samt at der kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af støj og /eller forurening. Derudover gælder følgende: - at enkelte grunde inden for området kan udnyttes til offentlige formål, som har tilknytning til området, eller som vanskeligt (f.eks. på grund af gener) kan placeres i andre områder, - at der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Inden for området må der placeres virksomheder som kontor- og serviceerhverv op til kategori 2, med minimum afstand til boliger på 20 m. Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service-, forretningsvirksomhed, undervisningsformål, showroom, laboratorier og parkering. Der kan omdannes eller opføres ny bebyggelse til butikker til særligt pladskrævende varer, Pladskrævende varegrupper er: Biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler, byggemarkeder med tilknyttet tømmerhandel, møbler, køkkenelementer, byggematerialer samt planter og havebrugsvarer, samt lignende pladskrævende varegrupper. Inden for området må højst m² bruttoetageareal anvendes til butikker. Inden for området kan der kun etableres én butik til pladskrævende varer på maksimalt 3000 m² bruttoetageareal. Bruttoetagearealet for øvrige butikker til pladskrævende varer må omfatte højest m². Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 areal til private og offentlige erhverv, herunder butiksareal. Max bebyggelsestæthed B 25% Antal etager/bygningshøjde Max 1 ½ etage Bygningshøjden for erhvervsbebyggelse må ikke overstige 4,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes (bortset fra gavltrekanter). B 25% Max 1½ etage II B%100 Max 6 etager og en højde på højst 24 m over terræn. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. Gældende lokalplan/ byplanvedtægt XXIV Lokalplan 53 37

38 HOVEDSTRUKTUR 4 Handel og centerstruktur Mål Det lokale handelsliv skal styrkes, idet der skal skabes mulighed for en varieret butiksforsyning og bedre mulighed for udvikling af flere udvalgsvarebutikker. Borgerne skal kunne købe alle typer af varer i kommunen. En styrkelse af handelen og indkøbsmiljøerne i kommunen skal bl.a. ske via en skiltepolitik, der fastlægger rammer for skiltning og reklamering. Herlevs centerstruktur Herlevs centerstruktur består af bycenteret, et bydelscenter og 2 lokalcentre samt et område, der er udpeget i erhvervsområdet til særligt pladskrævende varegrupper. Den samlede ramme til butikker inklusiv nybyggeri og omdannelse til butiksformål til dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varer i kommunen er på m 2 bruttoetageareal. Herlevs bycenter bliver større Herlevs bycenter er et større centralt beliggende byområde med regional betydning. Det afgrænses omkring Herlev Bymidte, Herlev Station og et område syd for S-banen. Bycenteret er, i forhold til tidligere, rykket mod øst og syd og omfatter Herlev Station, arealer øst for Stationen og den nord-og østlige del af erhvervsområdet ved Marielundvej. Bycenteret er med disse arealer udvidet med ca. 37 ha, og den maksimale ramme for detailhandel i bycenteret er forøget med m². Bycenteret forventes at betjene et opland der omfatter Herlev Kommune, Skovlunde og Gladsaxe. Det er intentionen, at bycenteret skal udvikles til et tæt og mangfoldigt byområde med mulighed for oplevelser og mødesteder. Bycenteret skal være attraktivt for alle at færdes i, og det skal være muligt for fodgængere og cyklister at komme rundt og på tværs af de store trafikårer og S-banen i bycenteret. Der skal lægges særlig vægt på at skabe en bedre i nord-sydgående sammenhæng mellem Bymidten, Bangs Torv og erhvervsområdet ved Marielundvej. Derudover skal der skabes bedre sammenhænge i den østlige del af bycenteret omkring stationen. Bymidten Bymidten ligger omkring gågaden ved Herlev Torv og Bangs Torv hvor den største koncentration af butikker findes. Der er i dag et attraktivt indkøbsmiljø i bymidten der er fuldt udnyttet. Bymidten skal løbende forbedres som kommunens tyngdepunkt handelsmæssigt, kulturelt og administrativt. Nye muligheder ved Stationen Ved stationen er der større arealer, der på sigt kan blive frigjort for deres nuværende anvendelse og omdannet til nye byfunktioner med mere intensive udnyttelser. På hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade, hvor virksomheden DISA ligger, kan der placeres regionale byfunktioner med relation til 38

39 Herlev Torv i Bymidten er et fuldt udnyttet og attraktivt indkøbsmiljø. store dele af hovedstadsregionen, der har behov for en højklasset tilgængelighed. Samtidig gives der mulighed for boliger og butikker. Inden for området kan der etableres detailhandel på i alt maksimalt m 2 brutto-etageareal. Butikker kan medvirke til at skabe en større sammenhæng med stationen og stationspladsen. Bydelscenteret skal styrkes Hjortespringcenteret fungerer som dagligvarecenter for de nordlige boligområder. Hjortespringcenteret skal omdannes og udvikles til et mere attraktivt bycenter. Centeret skal udvikles i sammenhæng med Gammel Klausdalsbrovej og tilføres flere forskellige funktioner, fx boliger. Arealrammen for detailhandel i bydelscenteret udvides med m². Hjortespringcenteret forventes at betjene et opland indenfor Herlev Kommune. De lokale centre De lokale centre Lindehøj og Egeløvparken er fortrinsvis dagligvarecentre for de omkringliggende boligområder. Arealrammer og butiksstørrelser for Egeløvparken udvides ikke. Lindehøjcenteret skal udvikles og suppleres med flere butikker omkring en pladsdannelse på den modsatte side af Tvedvangen ved Herlev Hallerne. Til udvidelse af Lindehøjcenteret er der en rummelighed på ca m² bruttoetageareal. Særligt pladskrævende varer Til særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidtens tætte bebyggelsesstruktur, udlægges et område langs Herlev Hovedgade og Vesterlundvej. Der fastlægges her en maximal arealramme på m² bruttoetageareal til de pladskrævende varegrupper. Her må der kun placeres en butik på maksimalt m². De øvrige butikker må maksimalt være m². De eksisterende centerområder og butikker Centerområder Dagligvarer Udvalgsvarer Detail- Samlet Antal Antal handel bruttobutikker butikker i alt etageareal Herlev Bymidte m 2 Hjortespringcenteret m 2 Lindehøj m 2 Egeløvparken m 2 Kommunen i øvrigt m 2 Kommunen i alt m 2 39

40

41 Bymidten skal fortsat forbedres og være kommunens handelsmæssige tyngdepunkt. Pladskrævende varegrupper er: Biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandlere, byggemarkeder med tilknyttet tømmerhandel, møbler, køkkenelementer, byggematerialer samt planter og havebrugsmaskiner. Listen er ikke fuldt udtømmende. Butikker uden for centre I boligområder uden for bycenter, bydelscenter og lokalcenter kan der etableres butikker på op til max 750 m 2. I erhvervsområdet ved Marielundvej kan der indrettes kiosker og småbutikker op til 200 m 2. Regionplanens 2005 retningslinier Regionplanen fastlægger overordnede rammer for detailhandlen i Herlev. Dagligvarebutikker må ikke overstige m 2 Udvalgsvarebutikker må ikke overstige m 2. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale byområder, eller i aflastningsområder eller særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik til at kunne betjene et regionalt opland. Der planlægges for 1 butik til særligt pladskrævende varegrupper på m 2 bruttoetageareal. Herlev Bymidte er et centralt byområde og center med regional betydning med fri ramme for butiksudvidelser. Rammen skal fastlægges i Kommuneplanen. Hjortespringcenteret hører til kategorien øvrige centre ( på over m 2 ) og tildeles en ramme på yderligere m 2 til butiksudvidelser. Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde et plangrundlag for omdannelse af Hjortespringcenteret Udarbejde et plangrundlag for omdannelse af Lindehøjcenteret ved Herlev Hallerne Udvikle et plangrundlag for omdannelse af området på Hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade- virksomheden DISA s areal Udarbejde tema lokalplan for skiltning i kommunen. 41

42 RAMMER D14 B10 B8 B9 D16 F8 C2 D12 D4 D3 D13 D15 B18 B20 B1 B14 D5 E9 D2 E11 B5 E3 C4 B2 D1 B13 C9 C7 C5 C6 C1 C13 C14 C15D24 C16 C10 B19 E1 C11 B7 B6 C8 C17 E4 E10 D23 E2 F1 42

43 Generelle rammer for handel og service Spillemaskiner Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen. Områdenummer og anvendelse C1 Bolig- og centerområde C2 Centerområde Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til centerformål (butikker, kontor-, biograf-, teater-, hotelog restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre - ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkeringsareal og /eller parkeringshus). Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Antallet af boliger inden for området må ikke reduceres til under 90 % af antallet af selvstændige boliger pr Nye boliger skal fortrinsvis opføres og/eller indrettes som boliger til familier uden børn. Derudover gælder følgende: - at eksisterende offentligt tilgængelige grønne områder bibeholdes, - at antallet af parkeringspladser til bebyggelse pr ikke formindskes, og at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontor areal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. Områdets anvendelse fastsættes til lokale centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, liberale erhverv, hotel/sportel, restaurant, café samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne ) og offentlige formål (institutionsbyggeri, kirke samt parkeringsareal). Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Ubebyggede arealer må anvendes til udendørs ophold, cafe og restaurationsformål. Der fastsættes 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal. Antallet af parkeringspladser må ikke formindskes. Max bebyggelsestæthed B% 70. For ejendomme, hvor parkeringsbehov tillades dækket på offentlige parkeringspladser, kan dog åbnes op for en bebyggelsesprocent på op til 110. Antal etager/bygningshøjde Bebyggelse må max opføres i op til 3 etager Gældende lokalplan/ byplanvedtægt VII, VII-1, XII- 1 B 40% Max 3 etager Del af Lokalplan 21 43

44

45 Områdenummer og anvendelse C3 Center - område Anvendelsesbestemmelser Max bebyggelsestæthed B 40% Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 40, men kan over - skrides ved tilbygning til Hjortespringcenteret. Antal etager/ bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt 5, 41, XXXIII-1, XXXIII Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, liberale erhverv, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, service - funktioner, kirke, skole, grønt område, park, beplantningsbælte, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus). Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: - at maximalt 25 % af området anvendes til rene centerformål, - at mindst 10 % af området anvendes til offentligt tilgængelige grønne områder af forskellig karakter fælles for området. - at der ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af eksisterende bebyggelse skal udlægges areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal, 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal samt mindst 1½ plads pr. bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. - at ny bebyggelse i området skal opføres som tæt- lav- og etageboligbyggeri. - at inden for rammeområdet kan mindstegrundstørrelsen være ned til 270 m 2. - at ny bebyggelse på matrikler der ligger langs Gl. Klausdalsbrovej skal opføres i overensstemmelse med den eksisterende byggetradition som længehuse/gadehuse med facade langs Gl.Klausdalsbrovej, - at ældre landbebyggelse med forhaver langs Gl. Klausdalsbrovej skal bevares så vidtmuligt. - at ny bebyggelse i området skal vejbetjenes fra Gl. Klausdalsbrovej - at der skal etableres en sammenhængende beplantning af skråningsanlæg / støjvold mod Klausdalsbrovej. - at arealer omkring Kulturcenteret Gammelgård fastsættes til park anvendelse. - at der skal ske en særlig markering af overgangen på Gl. Klausdalsbrovej fra parken med Kulturcenteret Gammelgård til en ny grøn akse mod syd langs Dildhaven. - at ved omdannelse og tilbygning til Hjortespringcenteret skal ny bebyggelse skabe et samspil med Gl. Klausdalsbrovej. Max 3 etager 45

46

47 Områdenummer og anvendelse C4 Centerområde C5 Centerområde Anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, biograf-, teater-, hotel- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkeringsareal og/eller parkeringshus). Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: - at antallet af boliger inden for området ikke reduceres til under 90% af antallet af selvstændige boliger pr Nye boliger skal fortrinsvis opføres og/eller indrettes som boliger til familier uden børn, - at bebyggelsesprocenten for området under et ikke overstiger 80 (bypark og kirkegård indgår ikke i beregningen) - at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager, - at eksisterende offentlige tilgængelige grønne områder bibeholdes, - at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. Bebyggelse i området skal respektere Exnerfredning af kirkeomgivelser. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, kontor- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner) samt parkeringsareal. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: - at der ikke gives yderligere muligheder for selvstændige boliger, udover hvad der gælder pr , - at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse, skal være udlagt areal til parkering, svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt B 50% Max 3 etager 23, 18, 37, 46, 47. B 110% Max 3 etager 26 47

48

49 Områdenummer og anvendelse C6 Centerområde C7 Centerområde Anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, fritids- og servicefunktioner, parkeringsareal og/eller parkeringskælder / parkeringshus). Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: - at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. (Også uden for området). Nyt boligbyggeri skal forsynes med mindst 1 altan og /eller terrasse. Adgang til parkeringskælder skal ske fra Herlev Hovedgade. Der kan indrettes tagboliger, såfremt bevaringshensyn, behov for friareal dækning og parkeringsareal kan tilgodeses. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkeringsareal og/eller parkeringshus). Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: - at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt B 120% Max 6 etager XI-2, XI. B 80% Max 3 etager 37 49

50

51 Områdenummer og anvendelse C8 Centerområde C9 Centerområde C10 Centerområde Anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel, liberale erhverv, cafeer, restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer, kulturelle aktiviteter, offentlige og private servicefunktioner, institutioner, jernbanestation og busterminal og de hertil almindeligt hørende passagerfaciliteter samt offentlige færdselsformål. Endvidere må der etableres boliger, kontorerhverv og ikke generende småværksteder af den slags, som sædvanligvis knytter sig til udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der reserveres plads til mindst 60 boliger. Bruttoetagearealet over terræn (niveauplan) må ikke overstige 60 % af det samlede grundareal beregnet for området under ét. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst -1 parkeringsplads pr. 25 m2 areal til butiksformål. -1 parkeringsplads pr. 50 m2 areal til private og offentlige erhverv -1,5 parkeringsplads pr. bolig. Inden for området må der max opstilles 1 kiosk i pavillonbebyggelse. Inden for området må højest m2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m2 for dagligvarebutikker og m2 for udvalgsvarebutikker. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for liberalt erhverv, kontor-, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, institution, undervisning. Derudover gælder følgende: Bebyggelsen må opførtes med højest 6 etager og en højde på højest 24 m over terræn. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 over terræn medregnes ikke som etage. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m2 areal til private og offentlige erhverv. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål. Inden for området må der etableres boliger, og i begrænset omfang detailhandel, liberale erhverv, kontor, kulturformål, service undervisning og håndværk. Inden for området må højest m2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der reserveres plads til mindst 150 boliger. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 40 m2 areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 100 m2 areal til private og offentlige erhverv og 1½ parkeringsplads pr. bolig. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra jernbaner er gældende i området. Max bebyggelsestæthed B 60% Antal etager/ bygningshøjde Bebyggelse, der afgrænser området mod vest/ Toggangen, må opføres med højest 6 etager og en højde på højest 22 m over terræn. Bebyggelse, der afgrænser området mod nord, må opføres med højest 8 etager og en højde på højest 25 m over terræn. Øvrig beb ggelse må opføres med højest 3 etager og en højde på højest 12 m over terræn. Gældende lokalplan/ byplanvedtægt 50 B 100% Max 6 etager 53 B 100% Max 8 etager 53 51

52 RAMMER B4 F7 C12 F9 E6 D20 E5 B11 B21 D22 D17 E7 C3 D18 E8 B20 B1 B14 D5 E9 D2 E11 B5 E3 C4 B2 D1 B13 C9 C7 C5 C6 C1 C13 B19 E1 C11 B7 C14 C15D24 C16 C10 B6 C8 C17 E4 E10 D23 E2 52 B12 D B22 D10 D6 D13 D15 B18 B17 B16

53 Områdenummer og anvendelse C11 Centerområde C12 Centerområde C13 Centerområde Anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for anvendelse til tankstation, restaurant, hotel, detailhandel, kontor, liberale erhverv, kulturformål, service, undervisning og håndværk. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 areal til private og offentlige erhverv. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel, boligformål og bebyggelse til offentlige formål, samt andre nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest 800 m 2 for dagligvarebutikker og 125 m 2 for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: - at eksisterende offentlige tilgængelige grønne områder bibeholdes. - at der reserveres mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 bruttoetageareal til børneinstitutionsbebyggelse. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel, boligformål og kollektive anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal og lign. Der kan indpasses mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest 200 m 2 for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Inden for området, syd for Sønderlundvej, kan der etableres en fodgængerbro over S-banen til Hørkær. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B 100% Max 6 etager 53 B 25% Max 1 etage 44 B 75% Max 4 etager - Gældende lokalplan/ byplanvedtægt 53

54

55 Områdenummer og anvendelse C14 Centerområde C15 Centerområde C16 Centerområde C17 Centerområde Anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel, samt boligformål og kollektive anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal og lign. Der kan indpasses mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest 500 m 2 for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål uden mulighed for detailhandel. Områdets anvendelse fastsættes til boligformål og kollektive anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal og lign. Der kan indpasses mindre erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Der kan indrettes tagboliger i bebyggelse der ikke omfatter Kagsgården, såfremt bevaringshensyn, behov for friareal dækning og parkeringsareal kan tilgodeses. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest 1000 m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel langs Stationsalleen. Inden for området må højest m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest 1000 m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. liberalt erhverv, kontor, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse og offentlige formål som institution, undervisning, grønt område, pladsdannelse, støjafskærmning samt parkeringsareal og/eller parkeringshus. Derudover gælder følgende: - at der må etableres vejføring fra området over S-banen til Romancevej. Max bebyggelsestæthed B 75% Antal etager/bygningshøjde Max 4 etager, dog 6 etager i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. XII, bilag nr. 1. B 75% Max 4 etager, dog 6 etager i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. XII, bilag nr. 1. Gældende lokalplan/ byplanvedtægt XII XII-1,XII-2, B 75% Max 4 etager, dog 6 etager i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. XII, bilag nr. 1. XII-1,XII-2, B 75% Max 6 etager XVI-2 55

56 HOVEDSTRUKTUR 5 Trafik og infrastruktur Mål Vi vil sikre bedst mulig balance mellem afviklingen af trafikken og hensynet til Herlevs borgere. Herlev skal fastholdes og udbygges som et trafikknudepunkt med respekt for alle typer trafikanter og med mindst mulig gene for miljøet. Trafikken både gevinst og ulempe Herlev gennemskæres af 4 overordnede veje: Motorring 3, Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej), Herlev Ringvej og Ring 4. Trafikken på de overordnede veje er den største kilde til belastning af miljøet lokalt. Samtidig er de gode trafikale forbindelser medvirkende til lokalisering af virksomheder og borgere til kommunen. Den kollektive trafik skal styrkes Det skal blive mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro. Korridorprojektet i form af en letbane med linieføring i Ring 3 s tracé, forbedringer i S-togsbetjeningen, metroprojektet og indførelsen af A-busnettet vil forbedre den kollektive trafik. Den lokale kollektive trafik styrkes ved anlægget af den nye trafikplads på Stationspladsen. Det vil betyde en væsentlig opgradering af forholdene for bustrafikken. Den lokale kollektive trafikbetjening, primært busforbindelserne, bør som minimum opretholdes i det nuværende omfang. Velfungerende, sikre og smukke veje Vi vil have et velfungerende og trafiksikkert net af lokale veje. Den nye hastighedsplan har som mål at opnå acceptable hastigheder på alle veje i kommunen. Der skal bl.a. etableres 40 km-zoner i alle boligområder i Herlev. Derved nedsættes incitamentet til at bruge de kommunale veje til gennemkørende trafik. Vejenes udseende og funktion skal højnes, i form af skiltning, belysning, beplantning, inventar og belægninger. Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal ske med vægt på både hastighedsdæmpende foranstaltninger, trafikforbedringer og forskønnelse af vejforløbet. Veje og stier skal gøres sikrere for børn, der cykler til og fra skole. Der skal etableres cykelparkeringer med overdækning ved alle større institutioner og skoler. Generne fra de betydende veje skal mindskes Udarbejdelse af en støjhandlingsplan for hele kommunen vil være et godt redskab til at mindske støj. Støjafskærmning skal i videst muligt omfang altid finde sted langs de store veje. Kommunen vil aktivt arbejde for mere vidtgående løsninger for at dæmpe støjen, som f.eks. nedgravning eller tunnellægning af større veje, -herunder det store kryds Herlev Hovedgade-Herlev Ringvej. 56

57 Ny trafikplads ved stationen styrker den kollektive trafik Der skal arbejdes med løsninger, der kan sikre en bedre fysisk sammenhæng mellem dele af kommunen, der afskæres af store trafikforbindelser. Kommunen vil blandt andet arbejde på at omlægge Herlev Hovedgade til et smallere vejprofil, der bl.a. betyder smallere kørebaner og bedre forhold for de bløde trafikanter. Nye veje Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at Krebsdammen forlænges til skæring i niveau med Ring 4. Kommuneplanen muliggør, at der på sigt kan ske en forbindelse mellem Marielundvej og Ring 3, så der i takt med omdannelse og fortætning af erhvervsområdet etableres yderligere adgang til området, der modsvarer en forøget trafikbelastning. Når der foreligger projekter til etablering af nye veje ved Krebsdammen og Marielundvej skal der foretages en VVM vurdering af vejenes miljøkonsekvenser. Endelig skal der udarbejdes en helhedsplan for området ved DISA, der omfatter en ny vejføring over S-banen til Romancevej i Musikkvarteret. Nye stier Nye stier og stiforbindelser vil omfatte realisering af hovedstinettet, hvor der savnes forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej (sti nr. 54) og fra Tibbevangen over Ring 4, (sti 53, tidligere sti 10). Stisystemet forlænges til erhvervsområdet via stibro over S-banen ved Stumpedal, samt en tunnel under S-banen ved Engløbet. Kommuneplanen muliggør etablering af et nyt sammenhængende motionsstisystem. Motorring 3 er en af de store veje der gennemskærer Herlev. Københavns Amts sygehus som dominant i baggrunden. 57

58

59 Veje i erhvervsområdet ved Marielundvej er blevet forskønnet med ny belysning, belægning og skiltning. Lokale og landsdækkende trafikkampagner Kommunen vil arbejde videre med trafiksikkerhedskampagner, både landsdækkende og egne lokale kampagner. Det kan være kampagner omkring fart, spirituskørsel, cykle til arbejde og skolekampagner med temaet Drop bilen og få børnene på rette vej. Miljøaspekt i trafikinvesteringer Kommunen vil ved investeringer i trafikforbedringer på både de betydende og de lokale veje prioritere løsninger, der har positiv miljømæssig værdi i lokalområdet. Sektorplaner mv.: Vejplan Hastighedsplan Helhedsplan for et sammenhængende hovedstinet i Københavns Amt Det har vi tænkt os at gøre i Ombygge Stationspladsen til støtte for den kollektive trafik Udarbejde en støjhandlingsplan Udarbejde skitseprojekt til omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau med Ring 4 Udarbejde forslag til udbedring af manglende forbindelser i cykelstiforbindelsen over Ring 4 Forbedre cykelparkeringer ved alle skoler Fortsætte trafiksikkerheds-kampagner Arbejde for en stibro over S-banen ved Stumpedal Arbejde for en tunnelforbindelse under S-banen ved Engløbet. 59

60 HOVEDSTRUKTUR 6 Miljø og forsyning Mål Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i samspil med borgere, virksomheder og institutioner. En bæredygtig udvikling betyder en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø Herlev Kommune er undergivet både nationale og internationale rammebetingelser, men vil desuden gennem en aktiv forebyggende miljøindsats fremme et sundt miljø. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejds- og bomiljø. Kommunens organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på sine egne institutioner og virksomheder. Kommunen vil, som myndighed og grundejer, udvikle et godt og sundt bomiljø, der giver mulighed for mere fysisk aktivitet. I de tættere boligområder, ved skoler og i parker skal der placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller trænings pavilloner. De større idrætsområder skal suppleres med nye idrætsfaciliteter. Det eksisterende stinet skal udvikles og kæde idrætsfaciliteter og områder sammen i et nyt motionsstisystem. Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger og trafik m.v. Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand og jord mindskes gennem tilsyn og kontrol, men også gennem en målrettet forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger. Kommunen vil som storindkøber være med til at mindske ressourceforbruget og fremme miljøvenlige produkter, som et vigtigt led i miljøindsatsen. Forebygge gennem dialog Det forebyggende miljøarbejde skal udbygges i forhold til husholdninger, virksomheder og institutioner. I den forbindelse er det væsentligt at øge dialogen. Borgernes og virksomhedernes adfærd skal påvirkes gennem kampagner og oplysning. Inden for jordforureningsområdet er det forebyggende arbejde meget vigtigt. Erfaring har vist, at det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet. Her giver et forebyggende arbejde især ude på virksomhederne i høj grad mening. Alle forureninger skal kortlægges, og betydende forureninger oprenses til en kvalitet, der giver den ønskede anvendelsesmulighed. Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne skal introduceres for miljøstyring som et værktøj, der udover 60

61 Overløbsbassiner ved Dildhaven. miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi. Også i husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde om at få integreret kredsløbstankegangen i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner. Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre. Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter, der indgår i deres hverdag. Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle miljørigtigt i hverdagen. Grønt regnskab Det grønne regnskab er det væsentlige element i kommunens indsats for at synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det grønne regnskab skal bruges til at prioritere miljøindsatsen. Regnskabet er det centrale værktøj til at afdække forbrugsmønstre og til at synliggøre sammenhænge mellem miljøindsats, forbrug og økonomi. Regnskabet skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der er fastsat for de enkelte områder og sektorer opfyldes. Det Grønne regnskab for kommunens institutioner og Grønt regnskab for boliger og erhverv skal udbygges med nye parametre og forbedret datakvalitet, og kendskabet til regnskaberne skal udbredes i kommunen. Fremme biologisk mangfoldighed Et mål for kommunens arbejde er at bevare et varieret naturområde og dermed et varieret dyre- og planteliv. For at få en stor artsrigdom skal mulighederne for dyrs og planters indvandring være til stede. En stor artsrigdom medfører et mindre sårbart system, og plejen af de grønne områder skal derfor i videst mulig omfang være giftfri for at undgå monokulturer. Den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet i plejen af grønne områder. 61

62 HOVEDSTRUKTUR Olieudskiller på Vasekær 6-8. Plejen af grønne områder, skal tage udgangspunkt i det nære samspil mellem natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev. I 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft. Formålet med direktivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og dermed bane vej for, at der i fremtiden sikres gode betingelser for et rigt og varieret plante- og dyreliv i vandområderne. Et af kravene i direktivet er, at der skal ske en kortlægning af vandområdernes plante- og dyreliv. Støtte lokale initiativer Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljøråd og etablering af et Agenda 21- center på Klausdal. Etablering af Miljørådet er et eksempel på udmøntning af kommunens målsætning om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og erhverv har ansvar for egne initiativer, men kommunens opbakning kan være en forudsætning for succes. Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne skal inddrages mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet. Alles holdninger og bidrag er vigtige for udviklingen på miljøområdet. Virksomheder, boligområder, foreninger og kommunens egne forvaltninger og institutioner skal alle bidrage til løsningen af miljøproblemerne ved at tænke globalt og handle lokalt. Forsyningsområdet Forsyning omfatter forsyning af vand og varme og bortskaffelse af spildevand og affald fra borgere og virksomheder i kommunen. Herlev Kommune udarbejder planer for de 4 forsyningsområder. De skal revideres med forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer. Bæredygtig vandforsyning Grundvandet i Herlev er truet af forurening fra industrigrunde og brug af sprøjtemidler. Gennem flere år har Herlev Kommune arbejdet med at forebygge forureninger i form af tilsyn, undersøgelser af jorden mm. For at beskytte grundvandet og indvindingen af drikkevand ved Københavns Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV er Herlev Kommune i samarbejde med 62

63 Sømose å mellem Skovlunde og Herlevs erhvervsområde kan udvikles til et parkstrøg. Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Amt i gang med at udarbejde en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Kildepladszoner med kildepladser fremgår af kortbilag på side 65. Herlev Kommune varetager forsyning med vand til kommunens borgere og virksomheder. For at sikre en forsyning med vand til kommunen, skal der etableres en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune. Flere områder med varmeforsyning Varmeplanen fastlægger, hvordan kommunen skal forsynes med varme. Den wvt for varmeplanlægningen i Herlev er, at størst mulig andel af boligmassen skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs. fjernvarme og naturgas. Kommunens varmeplan er fra 1982 og skal opdateres via konkrete projektgodkendelser. Mere kvalitet i behandling af affald Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald. Samtidig arbejder kommunen for at nedbringe affaldsmængderne og belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet. Dette arbejde og omsætningen af regeringens affaldsstrategi i kommunale handlinger beskrives i kommunens affaldsplan. Planen er netop fornyet Herlev Kommunes mål er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte ressourceforbrug og produktion af affald. Affaldet skal både på kort og lang sigt bortskaffes forsvarligt. Sektorplaner mv. Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser til kloaksystemet og gennem informationskampagner. Udfordringen i fremtiden bliver at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne. Vandforsyningsplan Spildevandsplan Miljøhandlingsplan 2000 Affaldsplan Indsatsplan grundvand 2006 Varmeplan 1982 Grønt regnskab Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Desuden vil tilsynet med især erhvervslivets affaldshåndtering styrkes. Spildevand Herlev Kommune varetager bortskaffelse og behandling af borgeres og virksomheders spildevand. Kommunens målsætning er at have et velfungerende afløbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand sker uden gener for borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres. For at sikre at der ikke sker udløb af forurenene stoffer, skal der etableres op til flere overløbsbassiner langs åen. På ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig rensning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en kloakering af området ved Skinderskovvej. 63

64 HOVEDSTRUKTUR Ved du at For at støtte processen med frivillige oprydninger af jordforureninger tilbyder kommunen ejere af forurenede erhvervsejendomme vejledning og bistand til kortlægning og oprydning. I forbindelse med støtte til områdefornyelse af erhvervsområder har kommunen indledt en dialogproces med virksomhedsejere om jordforureninger og mulighederne for at rydde op. Kommunen bruger aktivt hjemmesiden til at informere om miljøtiltag, nye regler og andre miljøoplysninger. Danmark er tilsluttet Århuskonventionen, der sikrer borgere adgang til miljøoplysninger. Herlev Kommune sprøjter ikke på egne arealer. Borgere opfordres til at have sprøjtefri haver. Herlev Kommune har gennem en årrække haft en gartnerplan, der fastlægger plejen af de grønne friarealer. Miljørådet yder tilskud til projekter, der fremmer et godt miljø og en bæredygtig udvikling. Borgere, erhvervsliv og institutioner kan søge penge. Rådet fungerer som kontakt- og rådgivningsorgan mellem Teknik- og Miljøudvalget og lokale interessegrupper. Der købes i alt ca.1,8 mill m 3 vand pr år hos Københavns Energi. Al vandforsyning i Herlev kommer fra Københavns Energi. Der har ikke været indvundet drikkevand i Herlev siden 1992 på grund af forurening. Herlev kommune gennemfører overvågning af nattimeforbrug af vand, for at reducere spild. Der er etableret 4 målerbrønde på ledningsnettet for at kunne overvåge nattetimeforbruget af vand og lokalisere lækager. Herlev kommune udgiver hvert år affaldskalenderen med oplysninger om affaldsordninger til borgerne. Herlev Kommune håndterer tons affald fra borgerne hvert år. Det svarer til 588 kg pr. borger om året Herlev Kommune er ved at kortlægge indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandet i Projekt deklaration af spildevand. Målet er at kortlægge hvilke stoffer, der er problematiske, hvor de kommer fra og hvilken prioriteret indsats, der skal til for at reducere dem. Information af borgere og virksomheder er et vigtigt led i denne indsats, da spildevandets sammensætning er et resultat af, hvad der hældes i. Der er 160 km spildevandsledning i Herlev Kommune. 10 km inspiceres og 3 km renoveres hvert år. Spildevandet fra Herlev kommune ledes til tre fælleskommunale renseanlæg: Måløv Rens, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre. 64

65

66

67 Det har vi tænkt os at gøre i Forsyningsområder Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering Kloakere området ved Skinderskovvej Etablere overløbsbassiner for spildevand i oplandet til Kagsåen Etablere en nødforsyningsforbindelse til vand Revidere/opdatere kommunens varmeplanlægning Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse med indkøb. Naturbeskyttelse og plejeplan Udarbejde en plan for drift og udvikling af Hjortespringkilen Restaurering af Vesterled Sø i samarbejde med interessenter (pilotprojekt for pleje og vedligehold af Herlevs vådområder) Gennemføre et projekt om forbedring af naturtilstanden i vandløbene Opstarte kortlægning af samtlige vådområder i henhold til vandrammedirektivet Udarbejde plejeplaner for naturområderne, der sikrer biologisk mangfoldighed. Information, dialog og forsøg Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 21-området Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden Gennemføre informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald fra husholdninger Gennemføre forebyggende spildevandskampagner Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab Udvikle indkøbspolitikken med fokus på miljøfremmede stoffer og den samlede miljøbelastning fra vugge til grav Gennemføre forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægsog driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling. 67

68 HOVEDSTRUKTUR 7 Kultur og fritid Mål Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal fastholdes og udbygges, og fritid i grønne områder skal sikres. En aktiv indsats på kultur-, idræts- og fritidsområdet kan fastholde vores unge i lokalsamfundet. Samtidig kan gode kultur- og fritidstilbud understøtte målet om Herlev som en attraktiv bosætningskommune. Det offentlige kulturområde skal i højere grad spille sammen med andre sektorer og forvaltningsområder. Kultur og erhverv Kulturen forventes generelt at spille en større rolle i erhvervsstrukturen. Der skal derfor ske en udvikling og opsamling af viden om kultur- og oplevelsesøkonomi som drivkraft i innovation og den lokale udvikling med henblik på iværksættelse af nye initiativer. Synergi mellem kulturtilbud i bymidten Centralt i de kulturelle tilbud står de kommunale institutioner Herlev Bibliotek, Herlev Teaterbio, Herlev Musikskole og Herlev Billedskole, samt Herlev Medborgerhus. Musik- og Billedskolen er placeret i den nye Teaterbio-bygning i bymidten i nærhed til Medborgerhuset og Herlev Bibliotek, hvilket indebærer en koncentration af de kommunale tilbud, som forventes at give inspiration til yderligere samarbejde institutionerne imellem. Hjortespringbadet skal om- og tilbygges. 68

69

70 HOVEDSTRUKTUR Ved de 3 idrætsanlæg, samt ved svømmehallen ved Hammergårdsskolen og i den grønne akse ved Hjortespringskolen skal der etableres 5 større pitstop på den elektroniske motionssti hvor man naturligt opfordres til fysisk og kulturel aktivitet. I tilknytning til stien kan der mellem de store idrætscentre, i de tættere boligområder, ved skoler og i parker placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller træningspavilloner. Kultur i Hjortespring I Hjortespringområdet udgør Kulturcenter Gammelgaard, Børnenaturcenteret Kildegården og spillestedet Klauzdal de større kulturtilbud. Kulturtilbudende skal opretholdes og udbygges ifølge Ideoplæg vedr. omdannelse af Gl. Klausdalsbrovej. Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Dildhaven skal tilføjes nye kultur-og fritidsaktiviteter, og parken ved kulturcenteret Gammelgård planlægges udvidet mod nord og øst. Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl. Klausdalsbrovej. Udbygning og forbedring af fritids- og idrætsaktiviteter På idrætsområdet består de 3 største anlæg af Herlev Idrætscenter med hallerne, Hjortespring Idrætscenter med Skinderskovhallen og Hjortespringbadet samt af boldarealerne ved Elverhøjen. Herudover er der en række mindre idrætsanlæg, spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. Spillestedet Klauzdal er et af de større kulturtilbud for unge. 70

71

72 HOVEDSTRUKTUR Sø i Byskoven. Byskoven fastholdes som park. Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold, café, butikker mm. Hjortespring Idrætscenters friluftsbad Hjortespringbadet skal overdækkes. Ny elektronisk motionssti Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud og en sundhedsfremmende indsats. Det eksisterende stisystem udgør et godt grundlag for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for områder indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Motionsstien kan omfatte elektronisk måleudstyr placeret på motionisten og på stien til kortlægning af respiration og puls med mere. Opretholde den omfattende støtte til lokale foreninger I Herlev er der et rigt foreningsliv. Herlev Kommune stiller i en lang række tilfælde lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter eller på de enkelte skoler. En stadig mere individualistisk holdning hos brugerne indebærer nye udfordringer for det fremtidige arbejde på fritids- og kulturområdet. Det er vigtigt, at det lokale fritidsliv tager udgangspunkt i borgernes lokale engagement. Der skal skabes flere tilbud til børn og unge, og de eksisterende tilbud bør åbnes op, så de også retter sig mod vores mange nydanske borgere. Fritid og grønne områder Fritidstilbuddene omfatter også de grønne områder i kommunen. De grønne områder omfatter i store træk: skov og natur i Hjortespringkilen, parker og golfbanen. Resten er grønne arealer omkring skolerne, offentlige institutioner og idrætsfaciliteter. Hjortespringkilen Hjortespringkilen er et større sammenhængende grønt område med offentlig adgang. Store dele af kilen er ejet af Herlev kommune. Hjortespringkilen er et rekreativt naturområde, som udgør en unik del af kommunen. De større grønne områder har stor betydning for hele Herlevs befolkning, idet de giver oplevelser, der normalt ikke er umiddelbar adgang til i et tætbebygget lokalsamfund som Herlev. Det er vigtigt, at de rekreative områder ikke alene opretholdes og drives, men også udvikles som naturområder til gavn for alle borgere. Derfor skal der udarbejdes en konkret plan for drift og udvikling af Hjortespringkilen i samarbejde med borgere, interesseorganisationer m.v. Planens hovedsigte er at sikre Hjortespringkilen som et større rekreativt område samtidig med at der værnes om naturen i videst muligt omfang. Planen skal 72

73

74 HOVEDSTRUKTUR derfor beskrive balancen mellem offentlighedens adgang og bevaring af naturen. I Regionplan 2005 er Hjortespringkilen udpeget til beskyttelsesområde for landskabs-, natur og kulturværdier i det åbne land. Den østlige del af kilen er omfattet af fredningsbestemmelser. Det vil sige, at der knytter sig interesser til beskyttelse af landskabet, som lægger begrænsninger for anvendelsen. De betydeligste parker De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, Byskoven, og parken ved Gammelgård. Derudover er der Kirkegrunden, Sømosen, Kagsmosen, parken ved Hanevangen og Lidsømosen. På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder. Parker og bebyggelse Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog med undtagelse af Gammelgård, hvor der skal være mulighed for udbygning, Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål i sammenhæng med omdannelse og fornyelse af Hjortespringcenteret, samt en del af Byskoven. Den vestlige del af Byskoven fastholdes til park, og den østlige del udlægges fortsat til offentlige formål som sygehus med tilhørende funktioner. Byskoven og amtsygehusets grund skal planlægges efter en helhedsplan som et sammenhængende grønt område med mulighed for enkelte bebyggelser. Her skal der ske en omlægning af den eksisterende nord-syd gående blå sti gennem Byskoven. Grøn kile ved Sømose Å Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det grønne areal kan udvikles til et parkstrøg mellem de to tilgrænsende erhvervsområder. En planlægning af området bør ske i samarbejde med nabokommunen. Koloni- og nyttehaver Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan Haveforeningen Islegård påregne ændringer som følge af en eventuel ny vejforbindelse til Ring 3 fra Marielundvej. Det er kun kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej, Haveforeningen Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring, der ikke er udlagt som varige kolonihaver. 74

75 Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde et plangrundlag for og opstarte etablering af et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings pavilloner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet Arbejde i netværk med andre kommuner i Hovedstadsområdet med at uddanne networkere og opbygge og dele viden om viden- og oplevelsessamfundets dynamik Sektorplaner mv.: Udvikling af kultur-og fritidsområdet august 2004 Gartnerplanen Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgård i Hjortespring Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/ Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården Udarbejde plangrundlag for et centerområde på Tvedvangen ved Lindehøjcenteret og Herlev Idrætscenter, der muliggør en plads med flere byfunktioner til kulturel aktivitet, ophold, café, butikker mm. Udarbejde et samlet plangrundlag for Byskoven og Amts sygehusets grønne arealer med nyt stiforløb. Velfungerende, sikre og smukke veje. Vejenes udseende og funktion skal højnes. Her fra veje i erhvervsområdet. 75

76

77 Generelle rammer for kultur og fritid For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser for kultur og fritid. Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med nedsat bevægelsesevne. Pensionist- og nyttehaver I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m 2 i en højde på 2,20 m, mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m 2 eller 2 m 2 og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af klare tagplader eller tagpap. Beskyttede naturtyper Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Parken ved Kulturcenter Gammelgård i Hjortespring skal udvides. 77

78

79 Bebyggelse fra Gl. Klausdalsbrovej. Områdenummer og anvendelse F1 Kolonihaveområde F2 Kolonihaveområde F3 Kolonihaveområde F4 Grønt område Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til fritidsformål (koloniog nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone. ) Området fastlægges til fritidsformål (koloniog nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en nordsydgående hovedstiforbindelse. (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone. ) Området fastholdes efter den nuværende anvendelse (jfr. Miljøministeriets skrivelse af ), d. v. s. fastlægges til fritidsformål, (koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en østvestgående hovedstiforbindelse. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område, beplantningsbælte, parkeringsareal samt vej- og/eller stiforbindelse). Derudover gælder følgende: - at området friholdes for yderligere bebyggelse - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til offentlige formål, f.eks. til støtte for den rekreative anvendelse, evt. også for de nord for Klausdalsbrovej beliggende arealer. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B% 10. Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - Gældende lokalplan/ byplanvedtægt - 79

80

81 Dobbeltrækker af 16 ege langs Klausdalsbrovej danner et smukt grønt vejforløb. Områdenummer og anvendelse F5 Grønt område, delvist fredet F6 Landbrug og grønt område, fredet areal Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område og eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse). Derudover gælder følgende: - at området kan indgå som en del af det grusareal, der skal lægges til grund for beregning af bebyggelsesprocenten for den øst for området beliggende kæde- og gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og Vingetoften (som sikret ved skøder til Herlev Kommune, lyst 12. juli 1972). - at områdets karakter fastholdes, - at stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelser for området. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område samt landbrug) Derudover gælder følgende: - at området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugsbygninger, samt eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, - at eksisterende bygninger, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets anvendelse til offentlige fritidsformål. - at områdets karakter fastholdes, - at stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelse for området. - at fredningen af Smør- og Fedtmosen fastlægger at områdets biologiske og landskabelige værdier skal beskyttes, og at områdets anvendelse til fritidsformål skal forbedres og reguleres. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt Lokalplan 1-81

82

83 Områdenummer og anvendelse F7 Golfbane, landbrug, gartneri, m.v. Delvist fredet areal. F8 Park- og kolonihaveområde Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område med rekreative funktioner som golfbane, koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning, idrætsfunktioner bl.a. mindre træningspavilloner og amfiteater i tilknyt - ning til motionssti, der ikke ændrer områdets karakter, anlæg til fritidsformål samt parkeringsareal) landbrug, gartneri og lign. m.v. Derudover gælder følgende: 1. - at området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugs og gartneribygninger, samt eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, 2. - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i området uden at anfægte områdets rekreative anvendelse. - at de 2 arealer, der er markeret på kortet, uanset bestemmelse 1. og 2. kan udlægges til boligformål, når det sikres, at der kun kan indrettes én bolig inden for hvert areal, at beboelseshusene kun må placeres som eksisterende bebyggelse som vist på kortet, og at bebyggelsen kun må opføres med udgangspunkt i den historiske byggetradition på egnen, - at vej- og stianlæg samt parkeringspladser placeres og udformes med størst mulig hensyntagen til områdets landskabelige kvaliteter, herunder, at der søges skabt den størst mulige sammenhæng mellem om - rådets enkelte afsnit, - at områdets anvendelse og udformning i øvrigt fastlægges i overensstemmelse med principperne i Herlev kommunes rapport: Nordlige landzoneområde, Rammeplan (illustrationsskitse) december 1978, - at fredningen af Smør- og Fedtmosen fastlægger at områdets biologiske og landskabelige værdier skal beskyttes, og at områdets anvendelse til fritidsformål skal forbedres og reguleres. - at skiltning, inventar som borde og bænke, informationstavler, vej og stibelysning mm. skal være i overensstemmelse med inventar manualen for Herlev Kommunes uderum. Området fastlægges til fritidsformål (park, kolonihaver, grønt område). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en nordsydgående hovedstiforbindelse. Max bebyggelsestæthed Max 10 % Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt Lokalplan 31 A XV F9 Grønt område med boliger og sommerhuse Området fastlægges til nuværende anvendel - ser, dvs boligformål, sommerhuse, grønt område, gartneri m.v. Lokalplanen skal sikre områdets landskabs-, natur-og kulturværdier i overensstemmelse med Regionplanen. 83

84 HOVEDSTRUKTUR 8 Børn, unge og ældre Mål Herlev Kommune vil levere service af god kvalitet til børn, unge og ældre. Færre børn, flere unge og flere ældre På børneområdet viser befolknings-prognoserne, at antallet af 0-16 årige vil falde i perioden frem til 2020, mens andelen af årige vil stige med ca. 20%. Antallet af ældre i gruppen år vil stige markant med ca. 20% over de næste 10 år. Bedre kvalitet på børneinstitutioner Det er særdeles vigtigt for Herlevs målsætning som bosætningskommune, at tilbuddene på børnepasningsområdet er af god kvalitet. Prognoserne viser, at der vil være et behov for at tilpasse kapaciteten på børneinstitutions- og skoleområdet. Samtidig er der mulighed for en kvalitetsforbedring af de eksisterende tilbud. Der er iværksat en indsats for ekstraordinær vedligeholdelse af børneinstitutionerne. Der udlægges areal til en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse opførelse af nye etageboliger samme sted. Der planlægges ikke yderligere børne- og ungdomsinstitutioner frem til Fortsætte udbygning og modernisering af skoler og kommunale bygninger Alle kommunens 6 folkeskoler planlægges moderniseret. Med afsæt i den vedtagne og gennemførte 9-punktsplan på skoleområdet er der igangsat en proces, der blandt andet har til formål at skabe rammer for nye undervisningsformer samt at integrere indskoling og fritidsordninger. På Elverhøjens skole er moderniseringen gennemført, moderniseringen af Lindehøjskolen starter i foråret 2006, mens de øvrige ombygninger forventes gennemført indenfor de nærmeste 4 år. Flere uddannelsesinstitutioner til de unge Udviklingen mod flere unge bør føre til, at der skabes mulighed for nye uddannelsestilbud til de unge som fx læringsforløb og efteruddannelser. Voksenundervisning og voksenuddannelse skal placeres med god tilgængelighed i den centrale del af Herlev i bymidten eller i Erhvervsområdet ved Marielundvej. Der bliver også behov for flere boliger for unge. De forventes opført ved bl.a. Stationspladsen. Forbedre børns vilkår i nærmiljøet Det er især målet at mindske antallet af anbringelser og sikre, at anbragte børn så vidt muligt kan forblive i nærområdet tæt på deres forældre og venner. Herlev Kommune vil forbedre børns vilkår ved at skabe mere social rum- 84

85

86 HOVEDSTRUKTUR melighed, der hvor børnene færdes i dagligdagen. Herved forventes det, at det i mindre grad bliver nødvendigt at henvise børn med sociale eller fysiske problemer til særlige foranstaltninger. Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere En stigning i antallet af ældre stiller større krav til etablering af egnede tilbud til de ældre, både i form af seniorboliger og egentlige plejetilbud. Kommunen vil sikre, at ældre borgere kan forblive selvhjulpne i egen bolig, og hvis det ikke er muligt, skal de have tilbud om en ældre eller plejebolig. Der er i 2005 bygget ældrevenlige boliger på Vandværksgrunden på Tornerosevej. Antallet af ældreegnede boliger forventes at stige med ca i årene frem til 2007, idet der planlægges 16 ældreegnede boliger på Carl Nielsens plads, 10 på Kirkegrunden og 16 boliger på Amtets grund på Herlev Hovedgade 208. Elverhøjens skole er moderniseret og giver plads til gruppearbejde. 86

87 Det har vi tænkt os at gøre i Modernisere Lindehøjskolen, Gl.Hjortespringskole, Hjortespring skole, Hammergårdsskolen og Engskolen. Planlægge flere boliger for unge Planlægge flere ældreegnede boliger og plejeboliger med døgndækning Udarbejde plangrundlag for en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse med et nyt etageboligbyggeri Sektorplaner mv.: Udvikling af Herlev Kommunes indsats på børneområdet Oktober 2000 Værdigrundlag for det fremtidige skolebyggeri i Herlev Etisk regnskab på ældreområdet 2005 På Lærkegaard Centeret - det nye ældrecenter i kommunener der pleje og ældreboliger. 87

88

89 Områdenummer og anvendelse Anvendelsesbestemmelser D1 Offentlige formål (skole, institutionsbyggeri Skole samt parkeringsareal) D2 Offentlige formål Rådhus (rådhus, skole, institutionsbyggeri samt parkeringsareal) D3 Området fastlægges til offentlige formål Gymnasium og (gymnasium, institutionsbyggeri samt institution parkeringsareal) D4 Området fastlægges til offentlige formål Skole m.v. (Skole, institutionsbyggeri, idrætslegeplads kommunegartnerkontor m.v. samt parkeringsareal) D5 Området fastlægges til offentlige formål Skole, (Skole institutionsbyggeri, spejderhytter, og vandværk, idrætsanlæg, lign. idrætsanlæg, vandværk, forsinkelsesbassin for for sparebassin, Kagsmosen, park samt parkeringsareal). park. Derudover gælder følgende: - at eksisterende offentligt tilgængeligt grønt område bibeholdes. D6 Området fastlægges til offentlige formål Skole (skole, idrætshal, amfiteater i tilknytning til bl.a. motionssti, institutionsbyggeri, beplantningsbælte samt parkeringsareal, gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal). I den lange grønne akse fra Gammel Klausdalsbrovej til Malurthaven kan området anvendes til grønt område med spejderhytter, klubhuse, legepladser, idrætsfaciliteter m.v. Derudover gælder følgende: - at eksisterende offentligt tilgængeligt grønt område bibeholdes. D7 Området fastlægges til offentlige formål Skole og (Skole og svømmehal, institutionsbyggeri, svømmehal, idrætslegeplads, samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: - at der reserveres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. D8 Området fastlægges til offentlige formål Kollegium (Kollegium samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: - at der reserveres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt B 40 % Max 3 etager XXXIV B 62,5% Max 3. etager IVA-1 B 25% Max 2 etager 42 B 40% Max 2 etager XIV-2 B 40% Max 2 etager XXI-2, XXI-1, 38, V B 40% Max 2 etager XXXIII,XXX-1 B 25% Max 2 etager XXVII-1 B 60% Max 3 etager XXVII-1 D9 Nyt institutionsområde Området fastlægges til offentlige formål (børneinstitution, beskyttede boliger, institutionsbyggeri samt parkeringsareal ) Derudover gælder følgende: - at bebygelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. B 30% Max 1 etage XXVII 89

90

91 Områdenummer og anvendelse D10 Plejehjem, beskyttede boliger m.v. D11 Vandtårn D12 Sygehus D13 Institutionsområde D14 Kirkegård D15 Stiforbindelse D16 Idrætsområde D17 Idrætsområde Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til offentlige formål (plejehjem, beskyttede boliger dagscentervirksomhed samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: - at eksisterende offentligt tilgængeligt område bibeholdes. Området fastlægges til offentlige formål (vandforsyning). Derudover gælder følgende: - at et nyt vandtårn i lighed med det eksisterende kan opføres med den teknisk nødvendige højde. Området fastlægges til offentlige formål (sygehus med tilhørende funktioner, sygeplejeskole, grønt område spidsbelastningscentral for fjernvarme samt parkeringsareal) gymnasium, institutionsbyggeri, samt parkeringsareal og beplantningsbælter). Området fastlægges til offentlige formål (kirke, institutionsbyggeri og lign. samt parkeringsareal) og kontorvirksomhed. Området fastlægges til offentlige formål (kirkegård, kirke og menighedslokaler, park og lign. samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: - at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. - at der reserveres areal for en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, sparebassin og eventuelle mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse). Områdets fastlægges til offentlige formål (idrætshal, omklædningsbygning, klubhus, idrætsbane, grønt område, sparebassin samt parkeringsareal). Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Området fastlægges til offentlige formål (svømmebad, idrætshal, omklædnings- og klubhuse for idrætsudøvere og lignende bebyggelse eller baner for idrætsformål, sportel og vandrehjem, restaurantvirksomhed, forlystelsesetablissement såsom bowlingcenter m.v., institution i form af fritidsklub. Derudover gælder følgende: - at der udlægges et minimum 10 m bredt beplantningsbælte langs områdets ydre begrænsning. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B 60% Max 5 etager XXVII B 25% Max 1 etage 32 B 90% Max 2 etager XV 120 % Max 6 etager B 40% Max 2 etager VI Gældende lokalplan/ byplanvedtægt B10% Max 1 etage Lokalplan 22 B 5% Max 1 etage - B 25% Max 2 etager Lokalplan 21 B 25% Max 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstiger 12 m Lokalplan 6 91

92

93 Områdenummer og anvendelse D18 Idrætsbaner D19 Gartneri, nyttehaver, offentlige formål m.v. D20 Eksisterende transformatorstation D22 D23 D24 Børne institution Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til offentlige formål (idrætsbaner, lysanlæg i forbindelse med idrætsbaner, grønt område klubhus og mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse, beplantningsbælte samt parkeringsareal,) Derudover gælder følgende: - at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre begrænsning - at områdets inddragelse til idrætsbaner sker succesivt fra øst mod vest. Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, nyttehaver, spejderhytter samt parkeringsformål) gartneri og lign. Derudover gælder følgende: - at afstanden fra nyttehaverne til det fredede areal nord for området udgør mindst 50 m, - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning), kun kan overgå til offentlige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i området uden at anfægte områdets rekreative anvendelse. Området fastlægges til offentlige formål (transformatorstation samt grønt område) Derudover gælder følgende: - at der udlægges et minimum 15 m bredt beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. Området fastlægges til offentlige formål (nyt grønt område, legeplads og eventuelle mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse samt støjafskærmning). Området fastlægges til offentlige formål (renseanlæg materialplads, grønt område m.v.). Derudover gælder følgende: - at mindst 20% af området udlægges til offentligt tilgængelige områder. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B 10 % - B 10 % Max 1 etage - B 5% Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - Området fastlægges til børneinstitution. B 40 % Max 1 etage XII-2 Gældende lokalplan/ byplanvedtægt Lokalplan 31 A 93

94 HOVEDSTRUKTUR 9 Kommunal service Mål Herlev Kommune vil fortsat give en effektiv service af høj kvalitet til sine borgere. På grund af strukturreformen skal kommunen varetage en lang række nye opgaver. Den borgerrettede indsats skal derfor udvikles gennem dialog med alle parter, borgere, brugere og lokalsamfund. Herlev Kommune respekterer borgernes eget ansvar for eget liv og støtter dem, der har behov for en synliggørelse af egne ressourcer for at kunne varetage dette ansvar. Fokus på sundhed og forebyggelse Herlev Kommune har særlig opmærksomhed på sundheden for borgerne udfra et bredt sundhedsbegreb, som ikke kun omfatter det fysiske helbred, men også sund livsstil og et sundt arbejds- og bomiljø. Kommunen har i hver valgperiode siden 1997 udarbejdet en sundhedsredegørelse med fokus på indsats områder: kost, sunde arbejdspladser, forebyggelse af hoftebrud, rygning samt ryg og motion. Fra 2005 er der sat særligt fokus på forebyggelse af overvægt blandt børn og unge i kommunen. Der er udarbejdet en sundhedsstrategi, blandt andet på baggrund af en undersøgelse blandt borgerne. Herlev Kommunes sundhedsstrategi baserer sig på forebyggelse på tre niveauer; forebyggelse, der skal hindre, at problemer opstår, at opståede problemer bliver værre og sidst men ikke mindst, at opståede problemer bliver invaliderende. Borgerne i Herlev har en høj sygelighed blandt andet hvad angår lungekræft og karsygdomme. Herlev Kommune vil derfor skabe rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Flere muligheder for at motionere Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud og den sundhedsfremmende indsats. Stisystemet udgør et naturligt grundlag for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for områder, hvor der naturligt opfordres til fysisk og kulturel aktivitet. På de eksisterende idrætsområder Herlev Idrætscenter, Hjortespring Idrætscenter og boldarealerne ved Elverhøjens skole, skal der suppleres med nye idrætsfaciliteter, og idrætsforeningerne kan her stille idrætsguider og udstyr til rådighed. Sundhedscenter Herlev Kommune planlægger at etablere et Sundhedscenter centralt i bymidten. Centret skal bl.a. bidrage til at løfte de opgaver, som kommunen overtager fra amtet efter kommunalreformen. Centret skal koordinere kommunens 94

95 forebyggende og sundhedsfremmende indsats og vil kunne tilbyde Herlevs borgere en lang række ydelser fx rygestop, personlige sundhedsprofiler mv. Centeret skal også omfatte uddannelsestilbud. Genoptræning i kommunalt regi Med strukturreformen får Herlev Kommune ansvaret for at sikre genoptræning til alle borgere, som ikke er indlagt på hospitalet. Det betyder, at langt flere borgere vil skulle tilbydes genoptræning i kommunalt regi efter fx en hospitalsindlæggelse. Genoptræningsfaciliteter skal placeres i tilknytning til 2 eksisterende ældrecentre og planlægges som en del af Hjortespring idrætscenter. Herlev Kommune vil styrke fokus på at nedbringe antallet af indlæggelser på hospitalet. Det skal blandt andet ske gennem oprettelse af akutstuer i tilknytning til ældrecentrene, så borgeren kan tilbydes den mindst indgribende behandling. Sektorplaner mv.: Det gode liv Sundhedsstrategi for Herlev Kommune 2005 Oplæg, Stisyststemet som en del af Herlev Kommunes idrætstilbud 2005 Det har vi tænkt os at gøre i Etablere et Sundhedscenter i Herlev bymidte Udbygge genoptræningsfaciliteter og akutstuer ved ældrecentrene Lærkegård og Hjortespring. Sundhed omfatter også sund livsstil. 95

96

97

98 Tillæg 1 Til Kommuneplan Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

99 Offentliggørelse Tillæg 1 var offentligt fremlagt fra den 28. februar til den 25. april Tillægget er udarbejdet af Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Plan & Byg. Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser udtegnet i kort samt udsnit af principiel matrikelvisning. Matrikeltemaet vises med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 2

100 Indhold Tillæg 1 for et område ved Stationsalleen i Herlev Kommune Indholdsfortegnelse Tillæggets redegørelse Baggrund for planændringen 3 Planens indhold 3 Forhold til anden planenlægning 3 Regionplan kommuneplan Miljøvurderingsloven 4 Retsvirkninger 4 Tillæggets bestemmelser Nyt enkeltområde 5 Områdebestemmelser for centerområder 5 Vedtagelsespåtegning 5 Tillæggets kortbilag 1 Nyt enkeltområde Redegørelse Baggrunden for planændringen Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme lokalplanlægning for stationsnær placering af ar-bejdspladsintensive erhverv i kombination med afslutning af en af Herlevs nye pladser. Planændringens hovedindhold Afgrænsningen af enkeltområde C 8 ændres, i stedet tilføjes et nyt enkeltområde C18 med nye rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Afgrænsningsforholdene er vist på tillæggets kortbilag 1. Med de nye rammebestemmelser fjernes reservation i enkeltområde C8 for nyt boligbyggeri. For enkeltområde C18 udvides rammer for lokalplanlægningen til en bebyggelsesprocent på 150 og en bygningshøjde på 35 m. Der kan indrette butikker på i alt 1000 m² etageareal. Par-keringsnormen fastsættes til 1 plads pr. 55 m² etageareal til erhverv. Planændringens forhold til anden planlægning Regionplan Stationsnær lokalisering Ifølge regionplanen skal kommunerne søge at forøge den stationsnære rummelighed til ar-bejdskraftintensive erhverv og til tæt boligbyggeri. Området er beliggende 200 m fra Herlev Station. Planændringen ligger inden for regionplanens retningslinier. 3

101 Redegørelse Kommuneplan Hovedstruktur og detailhandel Enkeltområde C8 er centerområde i Herlev Bycenter. Bebyggelsesprocenten for Stationsom-rådet som helhed er fastsat til 60, med mulighed for en højere bebyggelsesprocent på bl.a. nærværende tillægs område. Den maksimale bebyggesleshøjde i C8 er 25 m. Parkeringsnor-men er fastsat til 1 parkeringsplads pr. 50 m² til erhverv. Detailhandelsplan 2005 har fastlagt arealrammen den samlede arealramme for butikker til 5400 m² i enkeltområde C8. Nærværende tillæg fortsætter de fleste anvendelsesregler, men ændrer rammerne for byg-ningshøjde, bebyggelsestæthed, parkeringsnorm og arealramme for butikker. Det er fundet hensigtsmæssigt at tilføje et nyt enkeltområde C18. Arealrammen for butikker i enkeltområde C18 forøges fra 5400 til 6400 m² Området er let til-gængeligt fra S-tog, busser og biler. Parkeringsbehovet er stort, hvorfor butiksparkering for-udsættes placeret på egne grund. Miljøvurderingsloven Tillægget er screenet efter lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Beslutning om ikke at foretage miljøvurdering er offentligt bekendtgjort. Retsvirkninger I henhold til planlovens 12 skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved at udøve sine beføjelser i medfør af lovgivningen. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilve-jebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig at bebyggelse opføres, og at anvendelsen af bebyggelse eller ubebyggede arealer ændres, når bebyggelsen eller anven-delsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke ned-lægges, når det pågældende område er udlagt til offentligt formål i kommuneplanen. Forbud kan heller ikke nedlægges, når området er omfattet af en byplanvedtægt eller en lokalplan. 4

102 Bestemmelser Lov om planlægning indeholder ændringer fra de nedenstående love: LOV Nr. 430 af 06/06/2005 LOV Nr. 431 af 06/06/2005 LOV Nr. 535 af 24/06/2005 LOV Nr. 571 af 24/06/2005 LOV Nr. 520 af 07/06/2006 LOV Nr. 538 af 08/06/2006 LOV Nr. 539 af 08/06/2006 LOV Nr. 571 af 09/06/2006 LOV Nr af 20/12/2006 LOV Nr af 20/12/2006 LOV Nr af 20/12/2006 I henhold til Lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, de hosstående love og senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan for Herlev Kommune: Tillæg 1 til kommuneplan Nyt enkeltområde: Den hidtidige afgrænsning af enkeltområde C8, ændres. I stedet tilføjes et nyt enkeltområde C18, som vist på Kortbilag 1. A: Områdebestemmelser for centerområder: Enkeltområde C 8 For enkeltområde C 8 tilføjes følgende rammer for lokalplanlægning: 1. Der kan fortsat etableres boliger, men der skal ikke reserveres areal til nye boliger i en-keltområdet. Enkeltområde C 18 For enkeltområde C 18 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: 1. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål med mulighed for detailhandel, libera-le erhverv, kontorerhverv, cafeer, restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer, kulturelle aktiviteter, offentlige og private servicefunktioner, institutioner og boliger. 2. Inden for området må højst 1000 m2 bruttoetageareal anvendes til butikker for såvel dagligvarer som udvalgsvarer. 3. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 150 %. 4. Bebyggelse må opføres med maksimalt 8 etager og en højde på maksimalt 35 m over terræn eller fastlagt niveauplan. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. 5. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m² areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 55 m2 areal til private og offentlige erhverv, 1 parkeringsplads pr. bolig. Vedtagelsespåtegning Tillæg 1 til kommuneplanen er i henhold til planlovens 27 vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse den 13. juni På Kommunalbestyrelsens vegne, den 21. juni 2007 Kjeld Hansen Borgmester Helle Søeberg Teknisk direktør 5

103 C C5 Hyrd Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Snehvidevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Tommelisevej Snedronningvej C1 n T oggan e n g Herlev Hovedgade Baneløkken C15 C14 Stationsalleen de D24 C8 C18 Mandolinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej 9 Harpevej Fløjtevej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Harmonivej Ro B6 Sag: Emne: Dato: Kommuneplantillæg Kortbilag 1, nyt enkeltområde Ce Mål:1:3000 V Initialer: TKJ Kantatevej 7 Andanteve Andante Anda Andanteve Andante Andanteve Andante Ce Ce