Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan Hospitalet Kulturmidten Bymidten Erhvervskvarteret

2 Herlev Kommune, Rådhuset februar Kommuneplan er udarbejdet af forvaltningen under ledelse af Teknisk Forvaltning. Bymesse Planhøring til Ringbyseminar Foto: Teknisk Forvaltning Tryk: Cool Gray Oplag: 200 eksemplarer Hjemmeside:

3 Forord Kære medborgere i Herlev. Dette er den første udviklingsplan for Herlev i den nye kommunale struktur. Det betyder også, at vi fokuserer på velfærd fra sundhed til erhvervsudvikling og gør det på nye måder. Fx. har vi udviklet kulturaksebegrebet. Den er det visionære mål om udbud af oplevelser og samtidig en styrende model for byens udvikling. Men vi indbyder også alle interesserede til at udvikle en motionsakse. Planen repræsenterer et nyt og stærkt samarbejde med de øvrige kommuner langs Ring 3. Samarbejdet skal sikre nye investeringer i vores store erhvervsområder, så Herlev også er stærk og levedygtig om 50 år. Samarbejdet blev bekræftet i et regionalt politikermøde i Herlev Medborgerhus den 23. september Kollegerne i de andre Kommunalbestyrelser er visionære, kan jeg love. Men vi er med helt i front. Det er også den første kommuneplan under den nye globale forståelse af klimaproblemet. Vi søger at udnytte planlovens muligheder for en fornuftig klimapolitik til det yderste. Af alle disse grunde har vi sat de forskellige sektorområder som fx. sundhed, regnvandshåndtering og natur til at udfordre og udvikle hinanden på nye måder. Vi arbejder på, at investeringer i højere og højere grad skal trække i samme retning og til fordel for alle. Jeg er glad for at kunne aflevere plan 2009, som lægger op til dette samarbejde på alle områder. Den skal ikke bare læses, den skal bruges. På Kommunalbestyrelsens vegne Kjeld Hansen Borgmester 1

4 Indhold Indhold Forord 1 Indhold 2 Læsevejledning 4 Kommuneplanens idégrundlag 6 1. De store linjer Herlev i dag Herlev fremover Hovedstruktur Retningslinjer for alle arealer Rammebestemmelser for alle rammeområder: Boliger og byomdannelse Mål Byomdannelse Behov for fortsat boligudbygning Bæredygtige bebyggelser Ringbyen fælles intention for kommunerne langs Ring Retningslinjer for boliger og byomdannelse Rammebestemmelser for boliger Handel og centerstruktur Mål Centerstruktur og indkøbsmuligheder i Herlev Retningslinjer for detailhandel og centerstruktur Rammebestemmelser for centerområder Børn, unge og ældre Mål Bedre kvalitet på dagtilbud Udbygning og modernisering Børn, unge og ældre Rammebestemmelser for offentlige formål Erhverv og beskæftigelse Mål Herlevs erhvervsområder Videreudvikling af erhvervsområderne Retningslinjer for erhverv og beskæftigelse Rammebestemmelser for erhverv Kultur og fritid Mål Kultur og erhverv

5 6.3 Foreninger og kulturelle udfoldelsesmuligheder Fritids- og friluftsområder Kulturhistoriske bevaringsværdier Kulturarven i værdifuld bebyggelse Retningslinjer for kultur og fritid Rammebestemmelser for fritidsområder Trafik og infrastruktur Mål Liv og trafik gevinst og ulempe Nye veje og arealudlæg Nye netværk Retningslinjer for trafik og infrastruktur Miljø og Lokal Agenda Mål Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø Nedbringelse af CO 2 -udledning samt vand- og energiforbrug Virksomheder med særlige beliggenhedskrav mv Støj Lokal Agenda Retningslinjer for Miljø og Agenda Natur, parker og byrum Mål Naturbeskyttelse Parker og Byrum Retningslinjer for natur, parker og byrum Forsyning Mål Bæredygtig vandforsyning Varme- og elforsyning Mere kvalitet i behandling af affald Spildevand Retningslinjer for forsyning Forebyggelse og sundhedsfremme Mål Sundhedsprofil Sundhed og forebyggelse Genoptræning i kommunalt regi Retningslinjer for forebyggelse og sundhedsfremme Referenceliste 150 3

6 Læsevejledning Læsevejledning Hvad er en kommuneplan? Dette er kommuneplanen for Herlev Kommune. Heri koordineres planerne for de forskellige sektorer i kommunen og fastlægges mulighederne for den fysiske udvikling indtil Retsvirkningen er todelt: Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse gennem budgetlægningen, sektorplanlægningen, lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. Overfor borgerne får den kun direkte virkning, når Kommunalbestyrelsen modsætter sig ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzone, når de strider imod kommuneplanens rækkefølge eller rammebestemmelser. Planens tilblivelse Herlev Kommunalbestyrelse vedtog i december 2007 sin Agenda 21- og Kommuneplanstrategi Her blev det bl.a. besluttet at erstatte kommuneplanen fra Agenda 21 betyder dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21-målene er indarbejdet i planen for så vidt angår fysiske forhold i Herlev, herunder et oplæg til inddragelse af borgerne om sundhed. Sådan læser du kommuneplanen Kommuneplanen består af 11 kapitler. Kapitel 1 er en oversigt over planens overordnede forhold. Herefter følger kapitler om Boliger og byomdannelse, Handel og centerstruktur osv. Hvert kapitel beskriver visioner og mål, hvor vi står i dag, og hvor Herlev skal hen. Målene følges op af en liste over handlinger indtil Der er temakort, som knytter sig til retningslinjer for de udpegede temaer. I kapitlerne 1-6 gengives rammebestemmelser for lokalplanlægningen disse er knyttet til rammeområder, som gengives på rammekortene side 11 og 149. Planens hovedtræk Herlev er næsten fuldt udbygget. Derfor handler kommuneplanen specielt om omdannelse i det eksisterende byområde. Planens fokus er kultur og sundhed og bæredygtighed. Forholdet til overordnet planlægning Kommuneplanen må ikke stride imod statslige planer for vand og råstoffer. Indtil disse planer er udarbejdet, skal retningslinjer herom i Regionplan 2005 overholdes. Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger regler for fx Hjortespringkilen, stationsnære kerneområder, rækkefølgebestemmelser og arealudlæg til en letbane langs med Ring 3. Kommuneplanen skal overholde Fingerplanen. I Region Hovedstadens Regionale Udviklingsplan 2008 er de overordnede mål, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner med 4

7 en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Planen foreslår en letbane på Ring 3, og at CO 2 -udledningen skal mindskes med 20 % i Kommuneplanen skal følge dette op. Med Transportinvesteringsplanens strategiske analyse træffes en beslutning i 2013 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3. Udbygningen af Frederikssundsmotorvejen er fremskyndet. Kommuneplanen udlægger areal til den højklassede kollektive trafikforbindelse. Udbygningsplanerne for regionens hospital i Herlev og den forventede omstilling af DISA-grunden stiller krav til de lokale anlæg til trafikafvikling. Derfor indeholder kapitel 1 nogle regionale rækkefølgebestemmelser om infrastrukturanlæg og Kapitel 7.3 indeholder de nødvendigste nye vejudlæg. Regionplan 2005 afløses af kommuneplanen, idet retningslinjerne er indarbejdet, mens regionplanens redegørelse videreføres som et bilag til kommuneplanen. Kommuneplanen behandler ikke virksomheder med særlige beliggenhedskrav i forhold til forurening, idet en enkelt risikovirksomhed er behandlet som muligvis VVM-pligtig virksomhed. Trods de forventede klimaændringer bliver kystnærhed sandsynligvis ikke aktuel i planperioden, idet den laveste kote i Herlev ligger omkring 8 meter over dagligt vande. 5

8 Idégrundlag Kommuneplanens idégrundlag Kommunalbestyrelsen har fastlagt 5 overordnede mål for kommuneplanen i Agenda 21- og Kommuneplanstrategi 2007 Herlev i Bevægelse : Sundhed for alle Sundhed skal indtænkes i alle kommunale opgaver. Kommunen vil inddrage borgerne i en forbedring af den generelle sundhedstilstand i Herlev Kommune. Et af initiativerne kan ske ved udvikling af en motions- og aktivitetsakse langs Dildhaven og ved at fremme fysisk aktivitet og trafiksikkerhed i byens rum. Bæredygtighed og klima Kommunens egen drift skal være energibesparende. Kommunen vil arbejde med at fortsætte energibesparelser til nedbringelse af CO 2 -udledningen fra Herlev Kommunes virksomhed. Der skal stilles krav til alle nye byggerier om lavenergibebyggelse og arbejdes med kollektive trafikforbindelser. Regnvandshåndtering skal styrke Herlevs rekreative værdier. Mere kultur i Bymidten Bymidtens konkurrenceevne skal styrkes, bl.a. gennem et bedre bymiljø og en ny kulturakse. Herudover skal der udlægges mere butiksareal. Sikre udbygning i 4 områder Bymidten, Hospitalsgrunden, DISA-grunden og erhvervsområdet ved Marielundvej rummer store potentialer for Herlevs fremtid, som nu er i spil. Disse områder skal planlægges, så Herlevs eksisterende kvaliteter udvikles. Blandt andet skal nyt byggeri udformes, så det hænger sammen med byen og muliggør dagligt fællesskab. Mere boligudbygning Boligbyggeri skal fremmes gennem lokalplanlægning og andre initiativer. Der skal overvejes mere aktive former til at sikre flere og gode boliger. Muligheden for bæredygtigt byggeri skal undersøges. 6

9 Herlev Hospital Bycenter Marielundvej DISA Det skal der ske Kulturakse Motionsakse Stationsnærhed Byomdannelsesområde Nye boliger Denne forenklede gengivelse viser muligheden for byomdannelse i 4 områder, boligbyggeri på 13 steder, dialog om motionsakse samt udvikling af en kulturakse. 7

10 De store linjer 1. De store linjer Det er kommunalbestyrelsens vision at bidrage til en bæredygtig fremtid: Herlev skal fortsat være et godt sted for alle, hvor et godt miljø, en god livskvalitet og en sund økonomi spiller sammen. 1.1 Herlev i dag Herlev er et dynamisk samfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. Kommunen byder på en bred vifte af boligtyper med lejligheder, rækkehuse og villaer, som imødekommer behov hos både unge, børnefamilier, singler og ældre. Herlev er en børnevenlig kommune, med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en høj standard, og gode trafikale forbindelser. Den centrale beliggenhed i Københavnsregionen giver god lokalisering for erhverv. Her er stor pendling på arbejdsmarkedet. Butikkerne i Bymidten har en forbedret handelsposition siden Udviklingen har blandt andet givet en mere attraktiv og levende bymidte, et forbedret erhvervsområde, tiltrækning af nye brancher, boligforbedringer, flere ældrevenlige boliger og renovering af skoler. Trafiksikkerheden i boligområderne er forbedret, og den kollektive trafik er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen. Kommunen har i dag et faldende indbyggertal trods flere boligbebyggelser. Det belaster det generelle økonomiske grundlag for velfærden i kommunen. 1.2 Herlev fremover Kommunen er stort set udbygget. De grønne områder i Hjortespringkilen kan ikke bebygges. For at der fortsat kan ske en udvikling i Herlev, udpeger kommuneplanen nye muligheder i byzonen indtil Byomdannelse Der udpeges 4 områder til byomdannelse, jf. kapitel 2. Det skal muliggøre, at centrale byområder kan ændre anvendelse og bebyggelsestæthed og styrke udvikling af de eksisterende eller nye virksomheder. Byomdannelse skal fremme Herlevs kvaliteter og skabe sammenhæng med Bycenteret. Der åbnes mulighed for at opføre boliger i områderne. Samarbejdet med kommunerne langs med Ring 3 om en højklasset kollektiv trafikforbindelse sigter på at betjene disse områder med en større passagerkapacitet og stationsnære kerneområder. Boligbebyggelser Der udpeges 13 arealer til boligbebyggelse, jf. kapitel 2. Udbygningen vil i bedste fald opveje faldet i befolkningstallet også blandt børn og unge. Udlæg til nye boliger kræver derfor ikke opførelse af nye institutionspladser eller skoler. Samtidigt arbejder kommunen for at tiltrække unge, jf. kapitel 4. Boliger inden for det 8

11 stationsnære kerneområde skal være etageboliger. Boliger i Hjortespring skal være tæt-lave bebyggelser. Kulturoplevelser og sundhed Byens rum i form af torve, parker og idrætsarealer er et aktiv for sundheden, bosætningen og erhvervsudviklingen. Det giver en god konkurrenceposition, jf. kapitel 3 og 5. Derfor vil kommunalbestyrelsen styrke Herlevs kulturfaciliteter, bl.a med en kulturakse omkring Herlev Torv, se kapitel 6. En politik for byrum og træer langs veje kan skabe sammenhæng i hele kommunen, se kapitel 9. Undersøgelser viser, at borgerne i Herlev generelt risikerer sundhedsproblemer, fordi de bevæger sig for lidt. Kvaliteten af de fælles friarealer, stier og veje har væsentlig betydning for, om mennesker kommer ud og bevæger sig. Kommuneplanen udpeger særlige motionsstier i sammenhæng med det øvrige stinet. Herudover vil kommunalbestyrelsen gå i dialog med borgere og foreninger om at udvikle en motionsakse langs Dildhaven, se kapitel 11. Bæredygtighed Der er behov for en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen indeholder definitioner af bæredygtighedsbegrebet og kræver energi- og vandbesparelser i nybyggeri. Se kapitel 8. Generelt inviteres borgere, virksomheder, organisationer og foreninger til dialog og samarbejde om en bæredygtig udvikling. Forebyggelse af klimagasser og partikelforurening forudsætter også overvejelser for trafikbetjening, herunder om potentiale for kollektiv trafik og mindre bilkørsel i boligområder. Se kapitel 7. Klimaforandringerne medfører mere og flere ekstreme nedbør. Der er brug for alternativer til kloaknettet til at håndtere de fremtidige regnskyl. Ved en koordineret forsinkelse af regnvand på hensigtsmæssige arealer kan vandets kredsløb indtænkes i og bidrage til kommunens byrum og rekreative kvaliteter. Se kapitel 10. Kulturarv og naturbeskyttelse Kommunalbestyrelsen bidrager til beskyttelse af kulturarven og varetager naturpleje og beskyttelse i alle større grønne områder. Kommuneplanen udpeger arealer til sikring af såvel arkæologiske interesser som moderne boligbebyggelser i kapitel 6. Der udpeges arealer til sikring, pleje og anvendelse for en lang række landskabshensyn og af øget biodiversitet og større oplevelser for borgerne. Se kapitel 9. 9

12 De store linjer 1.3 Hovedstruktur Herlev Kommunes hovedstruktur fremgår af kort 1.3 Rammer for lokalplanlægningen. Kommunen er opdelt i et byområde og et landområde. Kommunen har enkelte sommerhuse i landzone, men ingen sommerhusområder. Kommunen er endvidere inddelt i rammeområder for boliger, centerformål, offentlige formål og erhverv samt fritidsområder. Områder og rammer for lokalplanlægningen er nærmere beskrevet i kapitel

13 11

14 De store linjer Retningslinjer for alle arealer Herlev Kommune inddeles i byzone og landzone som vist på retningsliniekort 1.3. Der udlægges samtidig nye arealer, som kan overføres til byzone efter lokalplanlægning som vist på kortet Kommunen opdeles i områder til primært boliger, centerområder, offentlige formål, erhvervsområder, og fritidsområder, herunder kolonihaver og parker, som vist på retningsliniekort 1.3. Retningslinjer Retningslinjer i denne oversigt vises med henblik på at koordinere hensyn i sektorplanlægningen og enkeltsagsbehandlingen. Retningslinjerne er placeret i de enkelte kapitler. Byomdannelse: Ændrede krav til miljøfølsom anvendelse. Stationsnærhed 2.2.2, 2.3.1, Stationsnært kerneområde. Butiksstørrelser: Samlet oversigt over butiksareal. Miljøzoner : Sikrer arealer til både industri og kontor. Kulturakse: Krav til arealer og faciliteter omkring Bymidten. Hjortespringkilen: Beskyttelse af arealer til natur, kulturarv og fritid. Kulturarv Sikrer arkæologiske interesseområder. Støj fra veje: Krav til ny miljøfølsom anvendelse langs veje. Nye veje: Sikrer areal til trafikforbindelser til Ring 3. Grønne veje: Sikrer plads til træer på eller langs med visse veje. Fjernvarme: Sikrer areal til fremføring af fjernvarme. Regnvand: Giver ret til at oversvømme arealer ved ekstremregn. Motionsakse: Sikrer areal til faciliteter langs Dildhaven. 12

15 Rammebestemmelser for alle rammeområder: Kommuneplanens rammebestemmelser fremgår af kapitlerne 1-6. Der fastlægges følgende rammebestemmelser for lokalplanlægning i alle kommuneplanens rammeområder: Regional Rækkefølge Aa: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af Herlev Hospital i rammeoområde D12 i samarbejde med Gladsaxe og Københavns kommuner, Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Hospitalsudbygningen kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om nye regionale infrastrukturanlæg i form af vejtilslutninger til Ring 3, metrostation på hospitalsgrunden eller en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs med Ring 3. Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af DISAs område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Miljøcenter Roskilde. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. Bæredygtighed Ac: Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i energiklasse 1. Ad: Ny bebyggelse skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask. Ae: Lokalplaner for bebyggelse og befæstelse skal sikre areal til bassiner til og samtidig forudsætte forsinkelse eller nedsivning af tag- og terrænvand før ibrugtagning. Herlev Hospital set fra Kildegårdens jorder 13

16 Rammebestemmelser De store linjer Vandafledningsretten for hver ejendom er fastlagt i Landvæsenskommissionens tinglyste kendelser for Herlev og i Spildevandsplan Sundhed og kultur Af: Ny bebyggelse skal reservere areal til motionsstinettet, som det fremgår af retningsliniekort Ag: Ny bebyggelse skal reservere plads til bymæssige formål. Lokalplaner skal sikre nicher til kunst, grønne opholdsrum og siddepladser, rum til bassiner eller fald for regnvand, fysisk udfoldelse og således medvirke til at skabe et godt og levende bymiljø Ah: Langs grønne veje udpeget på retningsliniekort 9.3 skal al ny bebyggelse reservere areal til vejtræer, jf retningslinje Ai: For rammeområderne D12, B8, B1, C4, C7, C6, C13 og C20 skal der sikres arealer og anvendelser til et rumforløb som Kulturakse. Regnvand skal genbruges i byrummet til rekreative formål. Aj: For rammeområderne C3, D6 og B3 skal der sikres arealer og anvendelsesmuligheder for en motionsakse. Ak: Intensive kontorenheder over 1500 m 2 kan placeres i det stationsnære yderområde hvis; 1) der ikke findes tilstrækkelige byggemuligheder i kerneområdet i kommunen eller nabokommunerne på samme S-togslinie, 2) parkeringsnormen begrænses til højst 1 plads pr. 50 m 2 erhvervsareal ved Herlev Station som knudepunkt eller 3) det er udvidelse af virksomhed etableret inden den 1. januar Parkering Al: Al parkering skal ske på egen grund. Parkeringsnormer fastlægges som generelle normer, idet normen for antal P-pladser halveres i stationsnært kerneområde. Det er området inden for 600 m gåafstand fra Herlev Station. Normer reduceres i rammebestemmelser for centerområder med blandet anvendelse. Parkeringsnormen skal i visse tilfælde begrænses yderligere efter reglerne i Fingerplan Den generelle parkeringsnorm i Herlev er: Boliger: Mindst 2 parkeringspladser pr. bolig. Kontor: Mindst 1 parkeringsplads pr. 35 m ² kontor, jf. Fingerplan 2007,

17 Andre offentlige og private erhverv: 1 parkeringsplads pr. 50 m ² erhvervsareal Butik: Mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m ² butiksareal inklusiv lager. Kursus, restaurant, biograf og lignende: 1 parkeringsplads pr. 5 siddepladser. 15

18 Boliger og byomdannelse 2. Boliger og byomdannelse Dette kapitel viser, hvor de nye boligbebyggelser skal ligge, og hvor nye investeringer skal fremmes Se også perspektiverne om Ringbyen, som kan give nye byggerettigheder til ejendomme i Herlev Byomdannelse og rækkefølge for boligbyggeri fremgår af retningslinjer og rammebestemmelser sidst i kapitlet. 2.1 Mål Herlev Kommune skal være et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt boligudbud. Sundhedsområdets indsats for aktiv fritid øger behovet for attraktive steder i byen. Dette kan tilgodeses med fornyelse af byrum og stier. Bæredygtigheden søges fremmet i nybyggeriet. 2.2 Byomdannelse Hjortespringkilen er fastlagt som grøn kile til gavn for fritidslivet i Hovedstadsregionen. Der kan ikke bebygges nye arealer i området mellem Klausdalsbrovej, Ring 4 og Værebrovej. I stedet udpeger kommuneplanen nye muligheder i byen. Det er primært 4 store områder, som udpeges til omdannelsesområder. I et byomdannelsesområde skal eksisterende virksomheder gives en periode på 8 år til at leve op til skrappere miljøbeskyttelseskrav end tidligere. Ved Herlev Hospital kan der lokalplanlægges for omkring m² etageareal til hospitalsformål i sammenhæng med de eksisterende ca m². Aktiviteterne og den afledte trafik vil stige. DISA kan blive frigivet til nye investeringer og omdannelse. Udover erhvervsanvendelse udlægges areal til boliger og en ny vej. Potentialet for de to områder har regional betydning. En udnyttelse forudsætter bl.a., at infrastrukturen forbedres. Bymidten udsættes for konkurrence fra regionale indkøbscentre. Derfor åbnes mulighed for nye butikker mv. Der udpeges Herlev Hospital skal udbygges og Hjortegården og Lille Birkholm skal renoveres 16

19 17

20 Boliger og byomdannelse herudover et byomdannelsesområde ved Marielundvej. Områderne bindes sammen af en ny kulturakse. Stations- og bynært byggeri Det stationsnære kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station angiver muligheder for tæt bebyggelse. Mulighederne fremgår også af rammebestemmelserne. Her åbnes mulighed for boligudbygning med etageboliger ved Hørkær 13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej, samt ved Stationsalléen. En kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 har perspektiver om bedre trafikbetjening af Herlev Hospital, Herlev Bygade og kvarteret ved Marielundvej Syd. Boligsocial indsats Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970érne skal undergå en byfornyelse, der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse og udearealer. I denne sammenhæng skal der arbejdes med energi- og vandbesparelser og en større åbenhed i forhold til fælles byrum, herunder vejene i området. Dildhaven mellem Herlev Stadion og Kulturcenteret Gammelgaard bindes sammen af en ny motionsakse. 2.3 Behov for fortsat boligudbygning For at undgå et drastisk fald i indbyggertallet og dermed i kommunens økonomiske grundlag, skal der bygges flere boliger. En fortætning af de eksisterende byområder skal dog ske under hensynet til de grønne områder. Kommuneplanen udlægger arealer til ca. 700 nye boliger frem til 2021 på retningsliniekort 2.3, idet område 3 udsættes til Der forventes opført yderligere omkring 120 boliger ved almindelig fortætning i planperioden. Carl Nielsens Plads - eksempel på flere boliger i eksisterende område 18

21 19

22 Boliger og byomdannelse Prognose for befolkningsudviklingen i Herlev Antal indbyggere Bolig- og befolkningssituationen i dag Kommunen rummer i dag ca boliger, heraf er 42 % etageboliger, 29 % tæt- lave boliger, men 25 % er parcelhuse. Befolkningstallet er i 2009 på Befolkningstallet forventes at falde med 12 % til i 2025 grundet forhøjet forbrug af boligareal pr. person. Antallet af 65 årige og derover forventes at stige med ca. 20%, mens de øvrige aldersgrupper forventes at falde. Hvis faldet skal opvejes gennem boligudbygning, kræver det opførelse af 1200 boliger i første halvdel af planperioden. Arealudlægget på blot 700 er en afvejning af muligheden for at finde egnede arealer med behovet for at sikre, at befolkningstallet kun falder jævnt. Flere boliger i eksisterende byområder Af det samlede boligudlæg kan opføres ca. 360 etageboliger i stationsnært kerneområde i Bycenteret. Udenfor det stationsnære område kan opføres ca. 100 tæt-lave boliger ved Pitznersvej, Lindehøjcenteret og Lærkegårdscenteret. Størstedelen af de eksisterende boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede, og fortætning af disse områder med udstykning af nye byggegrunde indebærer opførelse af enkelte boliger årligt. Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger kan ske under hensyntagen til det eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent må ikke overstige 60 %. Flere boliger i Hjortespring I Hjortespring skal der ske en fortætning af området omkring Gl. Klausdalsbrovej med yderligere ca. 240 boliger. Heraf ligger arealer til ca. 90 rækkehuse i landzone, som kan overføres til byzone og forsynes med kloakering. Den fastlagte rækkefølge udsætter den nordlige bebyggelse til anden halvdel af planperioden. 20

23 Figur 1 Aldersgrupper i procent af hele befolkningen 40,0% 35,0% 30,0% Procent 25,0% 20,0% 15,0% ,0% 5,0% 0,0% 0-5 år 6-16 år år år år år 80+ år Aldersgruppe Her kan etableres tæt-lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse langs Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod Gammel Klausdalsbrovej og på Gl. Hjortespring skole kan der placeres tæt-lave boliger og etageboliger. Syd for centeret ved Persillehaven samt nord for Hjortespring skole kan der ske en fortætning og omdannelse med integration af nye boliger. Boligtyper og boligbehov. Der er behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher et moderne familieliv. Nye boligbebyggelser skal søges blandet med hensyn til ejerformer og boligstørrelser. Der er behov for både leje- og ejerboliger på m². Der skal gives mulighed for nye boliger til unge ved stationen. Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej skal rumme ældrevenlige boliger. 2.4 Bæredygtige bebyggelser Ved nybyggeri og større ombygninger skal økologi og bæredygtighed inddrages i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi eller fjernvarme undersøges. Bebyggelse i lavenergiklasse 1 vil svare til en reduktion på 50 % af standard for totalenergiforbruget. Brug af regnvand fra tag til toiletskyl og til tøjvask vil forsinke regnvand og ventes at kunne spare 40 % af husholdningernes drikkevand. 21

24 Boliger og byomdannelse Bæredygtighedselementer omfatter krav til energiklasse 1, opsamling af regnvand i regnvandsbassiner, genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask, fælles arealer til håndtering og kildesortering af affald, arealer til kompostering, og krav til materialer uden anvendelse af pvc. Der tilskyndes til indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af grønne tage, mv. Kravene vil fremgå af rammebestemmelserne. 2.5 Ringbyen fælles intention for kommunerne langs Ring 3 Den foreslåede højklassede kollektive trafikforbindelse langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd rummer store udviklingspotientialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret ved Marielundvej, som kommer i spil. Forbindelsen vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved trafikforbindelsen ca arbejdspladser, ca beboere og flere store regionale institutioner som bla. hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Trafikforbindelsen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som er skitseret på redegørelseskort 2.5. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret ved Marielundvej. Derfor udvikler beliggenhedskommunerne en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede. Byvisionen og den højklassede kollektive trafikforbindelse styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge forbindelsens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for Eksempel på bæredygtig bebyggelse fra Stockholm 22

25 både bane og vej vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil den højklassede forbindelse og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Ringbysamarbejdet er et dialogprojekt mellem Byog Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner. I det følgende bliver hovedlinjerne i Ringbyen skitseret, og de er: Stor regional betydning. Genbrug af god infrastruktur. Stor variation. Nye muligheder. Tilgængelighed. Bæredygtighed. Ringbyens styrker Stor regional betydning og høj tilgængelighed. Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i fingerbyen, som er vist på redegørelseskort 2.5. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes. Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 vil understøtte denne udvikling. Ringbyen rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligområder, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne. Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruktur med veje, stisystemer, kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov. Stor forskellighed og variation Byområderne langs Ring 3 er forskellige, og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til 23

26 Boliger og byomdannelse område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. Ringbyens nye muligheder Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen i Ringbyen kan bidrage til at udnytte en højklasset kollektiv trafikforbindelses fulde potentiale. Forbindelsen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen. Den bymæssige tætte by Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske kvaliteter. Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås med den højklassede forbindelse, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt CO 2 -regnskab og giver uafhængighed. Tilgængelighed En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til en højklasset kollektiv trafikforbindelse medfører. Trafikforbindelsen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet net af cykelstier, som sammenkobler trafikforbindelsen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil gennemløbe Ringbyen. Bæredygtighed Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for at skabe gode løsninger inden for bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, 24

27 Kort nr. 2.5 Linjestation med 600 m stationsnærhed S-tog-/Metrostation med 600 m stationsnærhed Byområde i håndfladen Byområde i byfingre Linjeføring for højklasset for højklasset kollektiv kollektiv trafikforbindelse Mulig forlængelse af trafikforbindelsen Eksisterende S-bane og Metro Metro under anlæg 25

28 Boliger og byomdannelse nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO 2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. Retningslinjer Højklasset kollektiv trafikforbindelse langs ring 3 Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at forbindelsen kan etableres fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse forudsætter, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne. Sektorplaner mm: Gl. Klausdalsbrovej. Ideóplæg juni 2005 Befolkningsprognose 2008 Miljørigtigprojektering Kataloget Grønne byrum Byudviklingsområde mellem Gl. Klausdalsbrovej og Klausdalsbrovej 26

29 Retningslinjer for boliger og byomdannelse Der udpeges 4 byomdannelsesområder og 2 akser til særlig indsats som vist på retningsliniekort Der udpeges et stationsnært område og et stationsnært kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station, som vist på retningsliniekort 2.2. Stationsnært område er afgrænset ud fra en principiel radius på 1200 m fra Herlev Station og en konkret tilpasning til de omkringliggende bolig- og erhvervsområder samt vej- og trafikstruktur i området, herunder Skovlunde Station Byomdannelsesområdet ved Marielundvej er stationsnært, og kan stedvist intensiveres efter reglerne i retningslinje Ekstensivering berører rammeområderne E1 vest for Marielundvej, E3 og E Der udpeges mulige stoppesteder for en højklasset kollektiv trafikforbindelse På Ring 3. Der er ved Herlev Hospital, Herlev Bygade, Herlev Station og sydøst for Lyskær Der udpeges 6 punkter langs med Dildhaven til pavillionbygninger og byomdannelse af området i forbindelse med en motionsakse, jf. retningsliniekort 2.2. Punkterne skal gøres til byggefelter efter lokalplanlægning, hvis parterne finder finansiering af aktivitetshuse Der udlægges arealer som vist på retningsliniekort 2.3 til nye boligbebyggelser, idet etageboliger forbeholdes til stationsnært kerneområde inden for 600 m gåafstand fra Herlev Station. I øvrigt kan opføres parcelhuse og rækkehuse I boligområder på regulære, sammenhængende grundstykker på mindst 2000 m² kan der lokalplanlægges for nye, tæt-lave boligbebyggelser. 27

30 Rammebestemmelser Boliger og byomdannelse Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde plangrundlag for boligbebyggelser med rækkefølgenummer 2. Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille Birkholm samt Hjortegården. Udarbejde plangrundlag for udvidelse af Herlev Hospital. Fremme dialog og fleksibilitet omkring byudvikling i bymidten. Fremme boligudbygningen, bl.a. undersøge hvilke boligtyper og størrelser, der ønskes, og muliggøre byfortætning efter lokalplanlægning. Sikre byrum til kultur, sundhed, oplevelser og ophold gennem lokalplanlægningen. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner indtænkes handicapstrategien, således at intentionerne om at gøre Herlev til en kommune for alle også kan efterleves i praksis. Udarbejde en klimastrategi, som kan bruges ved næste planrevision. 28

31 Generelle rammebestemmelser for boliger Lokalplanlægningen for boliger skal generelt sikre: Rækkefølge for boligbebyggelser Ba: Der fastlægges følgende rækkefølgebestemmelser for udbygning af boligarealer. Områderne er markeret på retningslinjekort 2.3: De allerede lokalplanlagte områder sidestilles som nr. 1 til umiddelbar gennemførelse, områder under 2 indstilles til lokalplanlægning i første halvdel af planperioden og arealer under 3 skal vente til sidste halvdel af planperioden. Lokalplanlægning for rammeområderne B21 henholdsvis C3 kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende Skinderskovvej 32 er fundet acceptable. Bevaringsværdig bebyggelse, jf. kapitel 6. Bb: De boligbebyggelser der er nævnt i kapitel og som fremgår af retningsliniekort skal omfattes af bevarende bestemmelser, når der vedtages en lokalplan. Bc: Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten, Herlev Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen på Fagotvej. Bd: Følgende etage-boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser: Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården. Åben- lav Be: Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig tagetage indeholdende en bolig til helårsbeboelse. Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m². Der skal reserveres plads til mindst 2 biler pr. bolig. Mindste grundstørrelser kan fraviges i rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. Carporte og garager Bf: Carporte og garager skal placeres bag byggelinier. Hegn Bg: I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes. Haver omkring parcelhuse og villaer må kun hegnes mod vej og nabo med levende 29

32 Rammebestemmelser Boliger og byomdannelse hegn, hæk-plantning, lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn og hæk må max. være 180 cm i højden. Stakitter eller stensætninger må være 110 cm. Tæt-lav Bh: Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig til helårsbeboelse, og som er helt eller delvist sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en mindste grundstørrelse på 400 m ². Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én sammenhængende bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én gennemgående tagflade med samme taghældning. Hegn Bi: I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes. Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste hegn efter en samlet plan. Levende hegn, hæk og faste hegn må max. være 180 cm i højden. Etageboliger Bj: Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn til det eksisterende taglandskab og til de eksisterende bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder må ikke overstige 60 %. Erhverv i boliger Bk: Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at: Erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed medhjælp, at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden, erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafik eller parkeringsbehov, erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og erhvervsvirksomheden pågår uden støjmæssige eller andre gener for de omboende, samt at erhvervsudøvelse kan finde sted på en ejendom, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af bolig kvarter anfægtes. Eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning i boligområder. 30

33 Butikker i boligområder Bl: I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m ². Skiltning Bm: Skiltning må kun ske som egenskiltning. Produktskiltning må ikke finde sted. Skiltning skal tilpasses facaden. Antennemaster Bn: Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne benytter eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab. Fælles antenneanlæg Bo: Opsætning af antenner o.lign. må ikke finde sted, hvor der er mulighed for fællesantenneanlæg. Oplag Bp: På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af både, uindregistrerede biler, campingvogne, o.lign. Spillemaskiner Bq: Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen. 31

34 Rammebestemmelser for områder til boliger Rammebestemmelser Boliger og byomdannelse lokalplan/ byplanvedtægt IVA, IVB,IV-3 28 XXVII, 14, XXVII-1, XXVII-2, Områdenr/ type B1 Etageboligområde B2 Etageboligområde B3 Etage- og rækkehusområde B4-B11 Parcelhusområder og Anvendelsesbestemmelser bebyggelsestæthed etager/ bygningshøjde Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan B% 60 Max. 3 etager. indpasses i et boligområde såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal o. (Dog tagboliger lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning når eller andre nærmere angivne erhvervstyper, hensyn til der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i bevaring, forhold til omgivelserne. friareal og parkeringsareal tilgodeses. Se under B1. B% 50 Se under B1 Se under B1. B% 50 Max. 5 etager. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt Åben-lav Åben-lav nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan B% 30. max. 1 ½ indpasses i området uden genevirkninger i forhold til Tæt-lav etage. / eller omgivelserne. B% 40 Tæt-lav XXV, kæde-og Derudover gælder følgende: max. 2 eta- IX,15, 24, rækkehus -At eksisterende offentlige tilgængelige grønne ger eller 35, 44, områder. områder bibeholdes. hvis det XXXIV, 20, -At der inden for B7 og B8 skal være mulighed for bebyggede 36, XVI, placering af forsinkelsesbassin for Kagsmosen. areal (excl. XVI-1, 52, -At der for B7 fastlægges en mindste grundstørrelse mindre XXXI, på 400 m² for åben-lav boligbebyggelse. garager) XXXI-1, ikke over- XVII-1, stiger 25 % XVII-2, af grund- XVII-3, arealet. XVII-4, 1, 1-1, XXXII, XXXII-1, XX, 25, XXIII, 2, 34. XXII, XIX, 40A B12 Boligformål. Derudover gælder følgende: Max. 40 % Max. 2 eta- 32 Etage- og -At bebyggelsen udformes og placeres, således at ger. tætlav støjforholdene (støj fra Klausdalsbrovej) for opholds- boliger. rum og opholdsarealer opfylder støjkravene for boligbebyggelse. 32

35 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggelses- etager/ lokalplan/ type tæthed bygnings- byplan- højde vedtægt B12 fortsat -At der udlægges areal til stiforbindelse ude af niveau med Klausdalsbrovej og Sennepshaven. B13 Boligformål, samt kollektive anlæg som naturligt kan Max. 75 % Max. 4 eta- 28 Etage- indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, ger. boliger børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal o. lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området, syd for Engløbet, kan der etableres en fodgængertunnel under S-banen til Hørkær. B14 Boligformål Åben-lav XXIV, 29. Parcelhus B% 30. og tætlav Tæt-lav B% 40 B16 Boligformål. Området og bebyggelsen skal udformes, B% 34 Max Tætlav- så den egner sig til ældre og bevægelseshæmmede. etage. boliger B17 Tætlavboliger Boligformål. Bebyggelsen skal bestå af både familieboliger og ældreboliger. Området og bebyggelsen skal udformes, så den egner sig til ældre og bevægelseshæmmede B% B18 Etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse B% B19 Etageboliger ( 4 boliger på Fagotvej 16 ) B% B20 Boligformål, helårsboliger som tæt-lav bebyggelse. B% 40 Max. 2 eta- 9 Tætlav- Inden for området skal der reserveres plads til mindst ger. boliger 40 boliger. B21 Boligformål, helårsboliger. Inden for området skal Åben-lav Max. 2 eta- XXX Åben lav og der reserveres plads til mindst 45 boliger. Adgangsvej B% 30. ger. tætlav til boliger skal ske fra enten Skinderskovvej og/eller Tæt-lav Ørslevvej. Derudover gælder følgende: B% 40 -At bebyggelse skal opføres som åben eller tæt-lav bebyggelse. Lokalplanlægning kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende Skinderskovvej 32 er fundet acceptable. B22 Boligformål, helårsboliger. Inden for området skal B% 100 Max. 4 eta- 59 Etage- der reserveres plads til mindst 25 boliger. Derudover ger og høj boliger gælder: kælder. -At der skal udlægges areal til mindst 1½ parkeringsplads pr. bolig. 33

36 Handel og centerstruktur 3. Handel og centerstruktur Dette kapitel viser den politiske opbakning til udvikling af indkøbsmulighederne. Kulturaksen ventes at føre til større brug af Bymidten. Bydelscenteret i Hjortespring sikres nye muligheder. Hvis du blot vil se, hvilke regler der gælder, findes det i retningslinjer og rammebestemmelser sidst i kapitlet. 3.1 Mål Det lokale handelsliv skal styrkes gennem en varieret butiksforsyning og mulighed for udvikling af flere butikker. Borgerne skal kunne købe alle typer af varer i kommunen. Der skal lokaliseres lægehuse i centerområderne og sikres god tilgængelighed til centerområdet for cyklister, fodgængere og handicappede. Bæredygtighedsbegrebets sociale og kulturelle dimension betyder, at centerområdernes potentiale for samvær mellem byens borgere skal udvikles. 3.2 Centerstruktur og indkøbsmuligheder i Herlev Et centerområde er de af komuneplanens rammeområder, som bl.a. anvendes til butikker. Centerstrukturen består af en bymidte, et bydelscenter, to lokalcentre og to aflastningsområder for pladskrævende varer, som angivet på retningslinjekort 3. Den samlede ramme i kommunen inklusiv nybyggeri og omdannelse er på m² bruttoetageareal for butikker til dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varer. Halvdelen er placeret i bymidten, som forventes at betjene et opland, der omfatter Herlev Kommune, Skovlunde og Mørkhøj. Bymidten Centerstrukturens bymidte omfatter et arel på ca. 62 ha med regional betydning, jf. landsplandirektiv, Kommuneplanen fastlægger det samlede maksimale Herlev Torv og Stationspladsen er en del af Herlevs bycenter 34

37 35

38 Handel og centerstruktur butiksareal. Bymidten omfatter Herlev Torv, Herlev Bygade og Bangs Torv, samt Stationspladsen, DISA-området og arealer ved Hørkær. Her er ca. 70 butikker, heraf er 46 udvalgsvarebutikker. Udover butikkerne er der ca. 60 andre tilbud, bl.a. lægehuse, og restauranter. Der er plads til udvidelser inden for arealrammerne for butiksareal, jf. figur 3.2. Nye centerudlæg i landsplandirektivet og reinvesteringer i regionale indkøbscentre som Lyngby og Rødovre øger konkurrencen. Sammenlignet med andre har bymidten en god konkurrenceevne på mangfoldighed, men er under middel omkring miljø i gaderne. Det er intentionen, at bymidten skal udvikles til et tæt og mangfoldigt byområde med mulighed for oplevelser og mødesteder. Bymidten skal være attraktivt for alle at færdes i, og det skal være lettere at krydse de store trafikårer og S-banen i bymidten. Ved Herlev Torv og Bangs Torv findes en koncentration af butikker. Området har nu et attraktivt indkøbsmiljø, som siden 1998 har vundet markedsandele på udvalgsvarer og forsvarer sin position på dagligvarer. Dette område skal styrkes, bl.a. ved at etablere en kulturakse gennem bymidten mellem Herlev Hospital og Marielundvejområdets østlige del. Derudover skal der skabes bedre sammenhænge til bymidtens østlige del omkring stationen. Nye muligheder ved stationen På hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade 17, hvor virksomheden DISA ligger, kan der placeres byfunktioner med regional betydning og med en højklasset trafikal tilgængelighed. Samtidig gives der mulighed for boliger og butikker. Butikker kan medvirke til at skabe en større og mere levende sammenhæng med stationen og stationspladsen. Hjortespringcenteret skal styrkes Hjortespringcenteret fungerer som bydelscenter for de nordlige boligområder. Centeret søges omdannet og udviklet til et mere attraktivt indkøbssted. Centeret skal udvikles i sammenhæng med Gl. Klausdalsbrovej og parken ved Gammelgaard. Det skal tilføres flere forskellige funktioner, fx boliger. Hjortespringcenteret forventes at betjene et opland inden for Herlev Kommune. De lokale centre De lokale centre Lindehøj og Egeløvparken er dagligvarecentre for de omkringliggende boligområder. Lindehøjcenteret skal udvikles og gøres mere attraktivt omkring en ny plads på den modsatte side af Tvedvangen ved Herlev Hallerne. 36

39 Særligt pladskrævende varer Særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidtens tætte bebyggelsesstruktur, kan placeres på arealer langs Herlev Hovedgade og Vesterlundvej samt ved Lyskær ved Ring 3. Den samlede arealramme til pladskrævende varegrupper udgør maksimalt m² bruttoetageareal. Centerområder Herlev Bymidte Hjortespringcentret Lindehøj Egeløvparken Kommunen i øvrigt Pladskrævende Dagligvarer Antal butikker Udvalgsvarer Antal butikker Figur 3.2 De eksisterende centerområder og butikker Detailhandel i alt Samlet bruttoetageareal m ² m ² 900 m ² 700 m ² 1400 m ² m ² Samlede arealrammer m ² m ² m ² m ² m ² m ² Kommunen i alt m ² m ² Hjortespringcenteret skal renoveres og udvikles 37

40 Handel og centerstruktur Retningslinjer for detailhandel og centerstruktur Herlevs centerstruktur afgrænses på retningsliniekort 3 og består af et bymidte, et bydelscenter, to lokalcentre samt to områder til særligt pladskrævende varegrupper Bymidten: Maksimalt butiksareal: m². Maksimale butiksstørrelser er 2000 m² for dagligvarer og 1000 m² for udvalgsvarer for bymidten som helhed. Arealstørrelserne kan være mindre i nogle rammeområder. Retningslinjer Bydelscenter: Maksimalt butiksareal: 5000 m². Butiksstørrelser er maksimalt 1500 m² for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer Lokalcentrene: Maksimalt butiksareal: 2000 m² for Lindehøj og for Egeløvparken. Butiksstørrelser er maksimalt 1000 m² for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer Pladskrævende varer: Maksimalt butiksareal: m² omkring Vesterlundvej. Her må kun placeres én butik på maksimalt m². De øvrige butikker må maksimalt være m² Pladskrævende varer: Maksimalt butiksareal: m² ved Lyskær. Her må kun placeres butikker på maksimalt 3000 m², dog kan der ved konkrete projekter reserveres en større ramme. Butiksstørrelser for varer, som ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, fastsættes til max m² I boligområder udenfor bymidten, bydelscenter og lokalcenter kan der etableres enkelte butikker på op til max. 750 m ² til lokalområdets daglige forsyning. Pladskrævende varegrupper er: Biler, campingvogne, lystbåde, tømmer, bygge - materialer samt planter og havebrugsvarer. Byggemarkeder i forbindelse med tømmerhandel eller byggematerialer kan etableres i områder til pladskrævende varer I erhvervs- og byomdannelsesområdet ved Marielundvej kan der indrettes kiosker og småbutikker med maksimale butiksstørrelser på 200 m ². 38

41 Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde lokalplan for Herlev Torv og Bangs Torv. Udarbejde lokalplan for omdannelse af Hjortespringcenteret. Udvikle et plangrundlag for omdannelse af området på hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade - på Herlev Hovedgade 17 (DISA). Udarbejde temalokalplan for skiltning i kommunen. Arbejde for øget tilgængelighed for alle, en blanding af funktioner og attraktive kulturtilbud i Bymidten. Sikre arealer til kunstnicher mellem Herlev Hospital og det østlige erhvervskvarter i form af steder til ophold, skulpturer, landskabsarkitektur og andre faciliteter langs kulturaksen. Renovere Toggangen som vigtig forbindelse fra Herlev Stationsplads til Herlev Torv og Bangs Torv. Udvikle kultursektorens engagement i centerområdets indretning og anvendelse. Analysere tilgængeligheden for gående og kørende færdsel ved centerområdet. Generelle rammerbestemmelser for centerområder Lokalplanlægningen for centerområder skal generelt sikre: Spillemaskiner Ea: Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen. 39

42 Rammebestemmelser for områder til handel og centre Handel og centerstruktur lokalplan/ byplanvedtægt VII, VII-1, XII-1. Områdenr/ type C1 Bolig- og centerområde. Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til centerformål (butikker, kontor, biograf-, teater-, hotel- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkeringsareal bebyggelsestæthed B% 70. For ejendomme, hvor parkeringsbehov tillades etager/ bygningshøjde Max. 3 etager. og /eller parkeringshus). dækket på Inden for området må højest m ² bruttoetage- offentlige areal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den parkerings- enkelte butik må omfatte højest m ² for dagligva- pladser, kan rebutikker og 500 m ² for udvalgsvarebutikker. dog åbnes -Antallet af boliger inden for området må ikke reduce- op for B% res til under 90 % af antallet af selvstændige boliger 110. Rammebestemmelser pr Nye boliger skal fortrinsvis opføres og/ eller indrettes som boliger til familier uden børn. Derudover gælder følgende: -At eksisterende offentligt tilgængelige grønne områder bibeholdes. -At antallet af parkeringspladser til bebyggelse pr ikke formindskes, og at der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m ² butiksareal samt 1 plads pr. 50 m ² kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/ eller offentlige parkeringspladser. C2 Områdets anvendelse fastsættes til lokale centerformål B% 60, dog Center- med mulighed for detailhandel (butikker, liberale B% 75 nord område erhverv, hotel/sportel, restaurant, café samt mindre for Herlev ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning Hallerne. til butikkerne) og offentlige formål (institutionsbyggeri, kirke samt parkeringsareal), samt boligformål. Inden for området må højest m ² bruttoetageareal anvendes til butikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må omfatte højest m ² for dagligvarebutikker og 500 m ² for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: -At ubebyggede arealer må anvendes til udendørs ophold, café og restaurationsformål. -At mindste grundstørrelse for rækkehuse fastlægges til 270 m ². -At der fastsættes 1 P-plads pr. 25 m ² butiksareal. Antallet af parkeringspladser må ikke formindskes. 40

43 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt C3 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 40 Max. 3 eta- 54, 59. Center- mulighed for butikker, liberale erhverv, samt mindre ger. område ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne, boligbebyggelse og offentlige formål, institutionsbyggeri, servicefunktioner, kirke, skole, grønt område, park, beplantningsbælte, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus. Lokalplanlægning for rammeområde C3 kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende Skinderskovvej 32, er fundet acceptable. Inden for området må det samlede butiksareal udgøre maksimalt 1000 m ². Butiksareal må maksimalt være 200 m ² for den enkelte dagligvarebutik og udvalgsvarebutik. Derudover gælder følgende : -At max.imalt 25 % af området anvendes til rene centerformål. -At der ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af eksisterende bebyggelse skal udlægges areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. 25 m ² butiksareal,1 plads pr. 50 m ² kontorareal samt mindst 1½ plads pr. bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. -At ny bebyggelse i området skal opføres som tæt-lav og etageboligbyggeri. -At ny bebyggelse på matrikler, der ligger langs Gl. Klausdalsbrovej skal opføres i overensstemmelse med den eksisterende byggetradition som længehuse/gadehuse med facade langs Gl.Klausdalsbrovej. -At ældre landbebyggelse med forhaver langs Gl. Klaus dalsbrovej skal bevares så vidt muligt. -At ny bebyggelse i området skal vejbetjenes fra Gl. Klausdalsbrovej -At der skal etableres en sammenhængende beplantning af skråningsanlæg / støjvold mod Klausdalsbrovej. Lokalplanlægning kan ikke ske, før de risikomæssige forhold vedrørende skinderskovvej 32 er fundet acceptable. C4 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 50 Max. 3 eta- 18, 23, 37, Center- mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, biograf-, ger. 46, 47. område teater-, hotel- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkeringsareal og/eller parkeringshus). Inden for området må det samlede butiksareal udgøre maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fast 41

44 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Handel og centerstruktur byplanvedtægt type C4 fortsat Centerområde lægges til m ² for dagligvarer og 500 m ² for udvalgsvarer. Derudover gælder følgende: -At antallet af boliger inden for området ikke reduceres til under 90 % af antallet af selvstændige boliger pr Nye boliger skal fortrinsvis opføres og/ eller indrettes som boliger til familier uden børn, -At bebyggelsesprocenten, for området under et, ikke overstiger 80 (bypark og kirkegård indgår ikke i B %). ses- tæthed bygningshøjde -At eksisterende offentlige tilgængelige grønne områder bibeholdes. -At der ved ny bebyggelse eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m ² butiksareal samt 1 plads pr. 50 m ² kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet Rammebestemmelser C5 Centerområde dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. Bebyggelse i området skal respektere Exnerfredning af kirkeomgivelser. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel (butikker, kontor- og restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål ( institutionsbyggeri, servicefunk- B% 110 Max. 3 etager. 26 tioner) samt parkeringsareal). Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m ² for dagligvarebutikker og 500 m ² for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: -At der ikke gives yderligere muligheder for selvstændige boliger, udover hvad der gælder pr At der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse, skal være udlagt areal til parkering, svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m ² butiksareal samt 1 plads pr. 50 m ² kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. C6 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 120 Max. 6 eta- XI-2, XI. Center- mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og ger. område restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse servicefunktioner, parkeringsareal og/ eller parkeringskælder/parkeringshus). Inden for området må det samlede butiksareal være 42

45 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt C6 fortsat maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fast- Center- lægges til m ² for dagligvarebutikker og 500 m ² område for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: -At der ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m ² butiksareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. ( Også uden for området). Nyt boligbyggeri skal forsynes med mindst 1 altan og/ eller terasse. Adgang til parkeringskælder skal ske fra Herlev Hovedgade. Der kan indrettes tagboliger, når hensyn til bevaring, friareal og parkeringsareal tilgodeses. C7 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 80 Max. 3 eta- 37 Center- mulighed for detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og ger. område restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, parkeringsareal og/eller parkeringshus), Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m ² for dagligvarebutikker og 1000 m ² for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: -At der ved ny bebyggelse eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal være udlagt areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m ² butiksareal samt 1 plads pr. 50 m ² kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. C8 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 60 Bebyggelse 50 Center- mulighed for detailhandel, liberale erhverv, caféer, mod Tog- område restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer, gangen må kulturelle aktiviteter, offentlige og private servicefunk- opføres tioner, institutioner, jernbanestation og de hertil med op til 6 almindeligt hørende passagerfacilliteter samt offent- etager og lige færdselsformål. Endvidere må der etableres en højde på boliger, kontorerhverv og ikke generende småværkste- 22 m over der af den slags, som sædvanligvis knytter sig til terræn. udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der reser- Øvrig veres plads til mindst 60 boliger. Bruttoetagearealet bebyggelse over terræn (niveauplan) må ikke overstige 60 % af må opføres det samlede grundareal beregnet for området under med op til 3 ét. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 m etager og 43

46 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Handel og centerstruktur byplanvedtægt type C8 fortsat Centerområde over terræn medregnes ikke som etage. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst : -1 parkeringsplads pr. 25 m ² areal til butiksformål. -1 parkeringsplads pr. 50 m ² areal til private og offentlige erhverv -1,5 parkeringsplads pr. bolig. Inden for området må der max. opstilles 1 kiosk i pavillionbebyggelse. Inden for området må det samlede ses- tæthed bygningshøjde en højde op til 12 m over terræn. butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m ² for dagligvarebutikker og m ² for udvalgsvarebutikker. C9 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 100 Max. 3 eta- 37 Center- mulighed for liberalt erhverv, kontor, kulturformål, ger. område service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, fore- Rammebestemmelser ningslokaler, institution, undervisning. Derudover gælder følgende: Bebyggelsen må opførtes med højest 6 etager og en højde på højest 24 m over terræn. Kælder med loftet beliggende mindre end 1,25 over terræn medregnes ikke som etage. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m ² areal til private og offentlige erhverv. Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over 1500 m ² etageareal. Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m af det stationsnære kerneområde,kan der kun etableres kontorenhheder over 1500 m ² etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelserne AK i kapitel 1. C10 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål. Inden B% 100 Max. 8 eta- 60 Center- for området må der etableres boliger og i begrænset ger. område omfang detailhandel, liberale erhverv, kontor, kulturformål, service undervisning og håndværk. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m ² for dagligvarebutikker og 500 m ² for udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der reserveres plads til mindst 150 boliger. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 40 m ² areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 100 m ² areal til private og offentlige erhverv og 1½ parkeringsplads pr. bolig. 44

47 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt C11 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 100 Max. 6 eta- 53 Center- mulighed for anvendelse til tankstation, restaurant, ger. område hotel, detailhandel, kontor, liberale erhverv, kulturformål, service, undervisning og håndværk. Inden for området må det samlede butikareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m ² for dagligvarebutikker og 500 m ² for udvalgsvarebutikker. Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m ² areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 50 m ² areal til private og offentlige erhverv. Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over 1500 m ² etageareal. C12 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 25 Max Center- mulighed for detailhandel, boligformål og offentlige etage. område formål, samt andre nærmere angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m ² for dagligvarebutikker og 200 m ² for udvalgsvarebutikker. Derudover gælder følgende: -At eksisterende offentlige tilgængelige grønne områder bibeholdes. -At der reserveres mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m ² bruttoetageareal til børneinstitutionsbebyggelse. C13 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 75 Max. 4 eta- Center- mulighed for detailhandel, boligformål og kollektive ger. område anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde, såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal o.lign. Der kan indpasses mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til 200 m ² for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Inden for området, syd for Sønderlundvej, kan der etableres en fodgængerbro over S-banen til Hørkær. C14 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 75 Max. 4 XII Center- mulighed for detailhandel, samt boligformål og kollek- e-tager, område tive anlæg, som naturligt kan indpasses i et dog 6 eta- boligområde såsom boliger for ældre, børneinstitution, ger efter 45

48 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Handel og centerstruktur byplanvedtægt type C14 fortsat Centerområde varmecentral, parkeringsareal o.lign. Der kan indpasses mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der hold til omgivelserne. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til 500 m ² for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. ses- tæthed bygningshøjde byplanvedtægt nr. XII, bilag nr. 1. C15 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål uden B% 75 Se under XII-1, XII-2 Center- mulighed for detailhandel. Inden for området må der C14. område ikke etableres butikker. Områdets anvendelse fastsættes til boligformål og kollektive anlæg, som naturligt kan indpasses i et boligområde såsom boliger for ældre, børneinstitutioner, varmecentral, parkeringsareal o.lign. Rammebestemmelser C16 Centerområde Der kan indpasses mindre erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Der kan indrettes tagboliger i bebyggelse, der ikke omfatter Kagsgården, når hensyn til bevaring, friareal og parkeringsareal tilgodeses. Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fast- B% 75 Max. 4 e-tager, dog 6 etager efter 65 lægges til 1000 m ² for dagligvarer og 500 m ² for byplanved- udvalgsvarer. tægt nr. XII, Derudover gælder Følgende: bilag nr. 1. -At mindste grundstørrelse for åben lav boligbebyggelse fastlægges til 400 m². C17 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 75 Max. 6 eta- XVI-2 Center- mulighed for detailhandel langs Stationsalleen. Des- ger. område uden er der mulighed for liberalt erhverv, kontor, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse og offentlige formål som institution, undervisning, grønt område, pladsdannelse, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til 1000 m ² for dagligvarer og 500 m ² for udvalgsvarer. Derudover gælder følgende: -At der må etableres vejføring fra området over S-banen til Romancevej. 46

49 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt C17 fortsat Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m Center- gåafstand til Herlev Station, kan der etableres konto- område renheder på over 1500 m ² etageareal. C18 Områdets anvendelse fastlægges til centerformål med B% 150 Max. 8 eta- 66 Center- mulighed for liberale erhverv, kontorerhverv, cafeer, ger og max. område restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer, 35 m over kulturelle aktiviteter, offentlige og private servicefunk- niveauplan. tioner, institutioner og boliger. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til 1000 m ² for dagligvarer udvalgsvarer. Der udlægges parkeringspladser til mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m² areal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 55 m ² areal til private og offentlige erhverv, samt 1 parkeringsplads pr. bolig. Inden for det stationsnære kerneområde med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over 1500 m ² etageareal. C19 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med B% 45 Max. 3 eta- 5, 41, Center- mulighed for detailhandel (butikker, liberale erhverv, ger. XXXIII-1, mråde samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i XXXIII. tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, kirke, skole, grønt område, park, beplantningsbælte, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus). Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m ². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til 1000 m ² for dagligvarer og 500 m ² for udvalgsvarer. Derudover gælder følgende: -At der ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af eksisterende bebyggelse skal udlægges areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. 25 m ² butiksareal,1 plads pr. 50 m ² kontorareal samt mindst 1½ plads pr. bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. -At ny bebyggelse i området skal opføres som tæt-lav og etageboligbyggeri. -At ældre landbebyggelse med forhaver langs Gl. Klaus dalsbrovej skal bevares så vidt muligt. -At ny bebyggelse i området skal vejbetjenes fra Gl. Klausdalsbrovej. -At der skal etableres en sammenhængende beplantning af skråningsanlæg/støjvold mod Klausdalsbrovej. -At arealer omkring Kulturcenteret Gammelgård fastsættes til parkanvendelse. 47

50 Rammebestemmelser Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Handel og centerstruktur byplanvedtægt type C19 Centermråde -At der skal ske en særlig markering af overgangen på Gl. Klausdalsbrovej fra parken med Kulturcenteret Gammelgård til en ny grøn akse mod syd langs Dildhaven. -At ved omdannelse og tilbygning til Hjortespringcenteret skal ny bebyggelse skabe et samspil med Gl. Klausdalsbrovej. ses- tæthed bygningshøjde 48

51 49

52 Børn, unge og ældre 4. Børn, unge og ældre Antallet af indbyggere har betydning for byens identitet. Det er en klar fordel at få flere ressourcestærke ældre, men mange unge giver også store fordele for et samfund. Dette kapitel handler om, hvordan der arbejdes med Herlevs attraktionsværdi for alle aldersgrupper. Sidst i kapitlet står bl.a. de rammer, som gælder for Herlev Hospitals udvidelse. 4.1 Mål Herlev Kommune leverer service af god kvalitet og skaber en attraktiv kommune for børn, unge og ældre. Sundhedsområdet og bæredygtighedsbegreberne indgår som et led i undervisningen af børn eller i de løbende tilbud til unge og ældre. Færre børn, færre unge og flere ældre På børneområdet viser befolkningsprognoserne, at antallet af 0-16 årige vil falde i perioden frem til 2020 med næsten 20 %, og andelen af årige vil falde med ca. 10 %. Antallet af ældre i gruppen år vil stige markant med ca. 36 % frem til Herlev en kommune for alle Herlev skal være en kommune, hvor der er mulighed for deltagelse i lokalsamfundet for alle borgere hele livet. Kommunalbestyrelsen har derfor i december 2008 vedtaget en handicapstrategi. Strategien fungerer som ramme for udviklingen af handicapområdet i Herlev Kommune. Den bygger på et ønske om, at borgere med handicap har mulighed for at benytte deres fysiske og mentale ressourcer, samt en tro på, at de bedste betingelser og muligheder er til stede. For at sikre implementering af strategien skal kommunens virksomhedsområder systematisk forholde sig til, hvordan handicapstrategien omsættes til konkret og lokal praksis på de definerede indsatsområder. Skovgården - almennyttige boliger for mennesker med psykiske handicap 50

53 51

54 Børn, unge og ældre 4.2 Bedre kvalitet på dagtilbud God kvalitet og fortsat udvikling er af stor betydning i Herlev Kommunes samlede dagtilbud. Der er fokus på den pædagogiske professions udvikling og beskrivelser af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Dette sikrer samtidig en understøttende praksis af vores rolle i indsatsen for børn med særlige behov. Herlev Kommune ønsker at sætte fokus på den pædagogiske kvalitet og at få udviklet brugbare metoder til at måle denne kvalitet. Vi har her fokus på vores lærings- og udviklingsmiljøer i dagtilbuddene og arbejder med at sikre sammenhæng mellem den børnepolitiske målsætning og rammeplanen og læreplanerne i den pædagogiske praksis. Læreplanerne understøttes af indsatsen omkring børnekulturen og samarbejdet med kommunens kulturinstitutioner. Der er iværksat en fortsat vedligeholdelses- og forbedringsplan for daginstitutionerne, der både indvendigt og udvendigt understøtter det fysiske læringsrum, herunder forbedringer af samtlige køkkener med henblik på at opfylde lovkravet om frokost til alle i børneinstitutionerne. Der er udlagt areal til en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse opførelse af nye etageboliger samme sted. Der planlægges ikke yderligere børne- og ungdomsinstitutioner frem til Udbygning og modernisering Alle kommunens folkeskoler planlægges moderniseret. I forlængelse af den gennemførte 9-punktsplan for skoleområdet, blev det besluttet at modernisere skolerne. Der blev udarbejdet et værdigrundlag for fremtidens skolebygninger, og på nuværende tidspunkt er Elverhøjens Skole, Lindehøjskolen og delvist Hjortespring Skole moderniseret og ombygget i henhold til værdigrundlaget. Der bygges nye bygninger til Klub Elverhøjen ved Elverhøjens Skole 52

55 Dette giver mulighed for, at de fysiske rammer i højere grad understøtter elevens faglige udvikling. Specielt i forhold til den kommunale rammeplan for arbejdet med børn fra 0-10 år er der etableret indskolingshuse, så undervisning og fritid hænger bedst muligt sammen og giver de ansatte lærere og pædagoger nye muligheder for samarbejde og udvikling. Alle 3 steder er man meget glade for de nye rammer. Der arbejdes nu med udvikling af en rammeplan for de årige, som kan inspirere og udvikle undervisningen på mellemtrinnet og brobygningen mellem SFO og fritidsklub. Moderniseringen af de resterende 3 skoler, Engskolen, Hammergårdsskolen og Gl. Hjortespring skole, bliver gennemført i de kommende år, og det medfører en flytning af Gl. Hjortespringskole til Hammergårdsskolen. På Hammergårdsskolen bliver der bygget en række nye lokaler, og en del af den nuværende skole bliver ombygget, så det passer til en specialskole. Hammergårdsskolen vil fortsætte som en selvstændig 2-sporet skole i den resterende del af de nuværende bygninger. Her vil der blive ombygget, således at der etableres et indskolingshus og nye pædagogiske muligheder for de øvrige dele af skolen. Arbejdet med implementeringen af den kulturelle rygsæk fortsætter, således at det sikres, at eleverne mindst 1 gang pr. år får en kulturel oplevelse enten på skolen eller på en af kommunens kulturinstitutioner. Der er forøget fokus på det sunde liv og motion på skoleområdet. En række initiativer er allerede taget, og projekt Herlev Skolesport med inddragelse af de ældste elever som junioridrætsledere er blevet en succes på flere skoler. Lindehøjskolen er blevet udbygget 53

56 Børn, unge og ældre 4.4 Børn, unge og ældre Herlev Kommune vil forbedre børns vilkår ved at tilstræbe, at børnene rummes inden for deres nærmiljø. Herved forventes det, at det i mindre grad bliver nødvendigt at henvise børn med sociale eller fysiske problemer til særlige foranstaltninger. Ud over plejeboliger på de 3 ældrecentre i kommunen: Herlevgaard Center, Lærkegårdscenteret og Lille Birkholm Center, er der 169 ældreboliger eller ældreegnede boliger, som kommunen kan visitere til. Herudover er der 20 dags- Flere uddannelsesinstitutioner til de unge For at sikre, at flest muligt tager en ungdomsuddannelse samt relevant efteruddannelse, arbejdes der fortsat på at skabe nye uddannelsestilbud til de unge samt relevant efteruddannelse. Voksenundervisning og voksenuddannelse er placeret med god hejms- og 40 tilgængelighed i den centrale del af Herlev Bymidte sionister. samt i byomdannelsesområderne ved Marielundvej og Herlev Hovedgade 17. Der vil fortsat være behov for udvikling af boligtilbud så disse bedst muligt tilgodeser unges behov. dagscenter pladser til pen- Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere En stigning i antallet af ældre stiller større krav til etablering af egnede tilbud, både i form af seniorboliger og egentlige plejetilbud. Kommunen sikrer, at ældre borgere forbliver selvhjulpne i egen bolig, og hvis det ikke er muligt, får tilbud om en ældre- eller plejebolig. Der skal derfor ved fremtidigt byggeri være opmærksomhed på fortsat at indtænke ældrevenlige boliger. Antallet af ældreegnede boliger forventes at stige i årene fremover, fordi der planlægges ældreegnede boliger på Gl. Klausdalsbrovej og ved Gl. Hjortespring skole. Sansehave på Lærkegårdscentret 54

57 Det har vi tænkt os at gøre i Undersøge hvilke boligtyper, der er attraktive for børnefamilier, unge og ældre. Sikre gode betingelser og attraktive fyrtårne omkring uddannelse, tilgængelighed, boliger til unge og ungdomskultur i form af en kommunal ungestrategi. Prioritere gode fritidsrammer for alle aldersgrupper, så der indbydes til både fysisk aktivitet og bevægelse samt socialt samvær. Modernisere Gl.Hjortespringskole, Hammergårdskolen, Engskolen samt den sidste del af Hjortespring Skole. Planlægge flere ældreegnede boliger og plejeboliger med døgndækning. Sektorplaner mm: Udvikling af Herlev Kommunes indsats på børneområdet oktober Værdigrundlag for det fremtidige skolebyggeri i Herlev Værdier i skolen Værdier i dagtilbud Rammeplan for det pædagogiske abejde med de 0 til 10-årige Etisk regnskab på ældre-, hjælpemiddelog genoptræningområderne Handicapstrategi

58 Rammebestemmelser for områder til offentlige formål Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Rammebestemmelser Børn, unge og ældre type D1 Skole D2 Rådhus D3 Gymnasium og institution D4 Skole m.v D5 Skole, vandværk, sparebassin, park. Offentlige formål (skole, institutionsbyggeri samt parkeringsareal) Offentlige formål (rådhus, skole, institutionsbyggeri samt parkeringsareal) Området fastlægges til offentlige formål (gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal) Området fastlægges til offentlige formål (Skole, institutionsbyggeri, idrætslegeplads kommunegartnerkontor m.v. samt parkeringsareal). Området fastlægges til offentlige formål (skole institutionsbyggeri, spejderhytter o.lign., vandværk, forsinkelsesbassin for Kagsmosen, park samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: -At eksisterende, offentligt tilgængeligt, grønt område bibeholdes. ses- tæthed højde bygnings- B% 40 Max. 3 etager B% 62,5 Max. 3. etager. B% 25 Max. 2 etager. B% 40 Max. 2 etager. B% 40 Max. 2 etager. byplanvedtægt XXXIV IVA-1 42 XIV-2 XXI-2, XXI-1, 38, V. D6 Området fastlægges til offentlige formål (skole, B% 40 Max. 2 eta- XXXIII, Skole idrætshal, amfiteater i tilknytning til bl.a. motionssti, ger. XXX-1. institutionsbyggeri, beplantningsbælte samt parkeringsareal, gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal). I den lange grønne akse fra Gammel Klausdalsbrovej til Malurthaven kan området anvendes til grønt område med spejderhytter, klubhuse, legepladser, idrætsfaciliteter m.v. Derudover gælder følgende : At eksisterende, offentligt tilgængeligt, grønt område bibeholdes. D7 Området fastlægges til offentlige formål (Skole og B% 25 Max. 2 eta- XXVII-1 Skole og svømmehal, institutionsbyggeri, idrætslegeplads, samt ger. svømmehal parkeringsareal) Derudover gælder følgende: -At der reserveres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. D8 Området fastlægges til offentlige formål (kollegium B% 60 Max. 3 eta- XXVII-1 Kollegium samt parkeringsareal). ger. Derudover gælder følgende: -At der reserveres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. 56

59 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt D9 Området fastlægges til offentlige formål (børneinstitu- B% 30 Max.1 XXVII Instituti- tion, beskyttede boliger, institutions byggeri samt etage. ons- parkeringsareal). Derudover gælder følgende: område -At bebygelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. D10 Området fastlægges til offentlige formål (plejehjem, B% 60 Max. 5 eta- XXVII Plejehjem, beskyttede boliger, dagscentervirksomhed samt parke- ger. beskyttede ringsareal). Derudover gælder følgende: boliger -At eksisterende, offentligt tilgængeligt, område bibe- m.v. holdes. D11 Området fastlægges til offentlige formål (vandforsy- B% 25 Max.1 32 Vandtårn ning). Derudover gælder, at et nyt vandtårn kan etage. opføres med den teknisk nødvendige højde. D12 Området fastlægges til offentlige formål (sygehus med B% 200 Max. 6 eta- XV Hospital tilhørende funktioner, sygeplejeskole, grønt område, ger, dog spidsbelastningscentral for fjernvarme, gymnasium, max. 3 og institutionsbyggeri, samt parkeringsareal og beplant- max. 13 m ningsbælter). Derudover gælder følgende: fra vej langs -At regn- og spildevand separeres i 3 fraktioner. de omkran- -At ny bebyggelse danner et oplevelsesrigt rumforløb sende veje. fra auditoriebygningen til den blå sti ved Hjortespringvej. Inden for det stationsnært område, men uden for 600 m stationsnært kerneområde, kan der kun etableres kontorenheder over 1500 m 2 etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelse AK i kapitel 1. D13 Området fastlægges til offentlige formål (kirke, insti- B% 40 Max. 2 eta- VI Instituti- tutionsbyggeri o.lign. samt parkeringsareal og ger. ons- kontorvirksomhed). område D14 Området fastlægges til offentlige formål B% 10 Max.1 22 Kirkegård (kirkegård, kirke og menighedslokaler, park o.lign. etage. samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: -At bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. -At der reserveres areal for en øst-vestgående hovedstiforbindelse gennem områdets sydlige del. D15 Området fastlægges til offentlige formål (grønt B% 5 Max.1 Stiforbin- område, sparebassin og eventuelle mindre bygninger i etage. delse forbindelse med områdets anvendelse samt stiforbindelse). 57

60 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt Rammebestemmelser Børn, unge og ældre D16 Idrætsområde D17 Idrætsområde D18 Idrætsbaner Områdets fastlægges til offentlige formål (idrætshal, omklædningsbygning, klubhus, idrætsbane, grønt område, sparebassin samt parkeringsareal). Søer på over 100 m² skal bevares, og der må ikke ske ændringer i søernes udstrækning, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Området fastlægges til offentlige formål (Svømmebad, idrætshal, omklædnings- og klubhuse for idrætsudøvere og lign. bebyggelse eller baner for idrætsformål, sportel og vandrehjem, restaurantvirksomhed, forlystelsesetablissement såsom bowlingcenter m.v., institution i form af fritidsklub. Derudover gælder følgende: -At der udlægges et minimum 10 m bredt beplantningsbælte langs områdets ydre begrænsning. Området fastlægges til offentlige formål (idrætsbaner, lysanlæg i forbindelse med idrætsbaner, grønt område, klubhus og mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse, beplantningsbælte samt parkeringsareal). Derudover gælder følgende: -At der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre begrænsning -At områdets inddragelse til idrætsbaner sker succesivt B% 25 Max. 2 etager. B% 25 Max. 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 12 m A fra øst mod vest. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinierne D19 Området fastlægges til offentlige formål (grønt B% 10 Max.1 XII-2 Gartneri, område, nyttehaver, spejderhytter samt parkeringsfor- etage. nyttehaver, mål, gartneri o.lign.). offentlige Derudover gælder følgende: formål m.v. -At afstanden fra nyttehaverne til det fredede areal nord for området udgør mindst 50 m. -At eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygnming), kun kan overgå til offentlige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i området uden at anfægte områdets rekreative anvendelse. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinierne

61 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt D20 Eksisterende transformatorsta tion Området fastlægges til offentlige formål (transformatorstation samt grønt område). Derudover gælder følgende: -At der udlægges et minimum 15 m bredt beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinierne B% 10 Max. 1 etage. D22 B% 5 Max. 1 etage. D23 Området fastlægges til offentlige formål (renseanlæg materialplads, grønt område m.v.). Derudover gælder følgende: -At mindst 20% af området udlægges til offentligt tilgængelige områder. B% 10 Max. 1 etage. Området fastlægges til offentlige formål (grønt område, legeplads og eventuelle mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse samt støjafskærmning). D24 Børneinstitution Området fastlægges til børneinstitution. B% 40 Max. 1 etage. XII-2 59

62 Erhverv og beskæftigelse 5. Erhverv og beskæftigelse Der er sket fremgang i service- og sundhedsbrancherne. Dette kapitel handler om, hvordan erhvervsstrukturen kan udvikles og markedsføres samtidig med at de traditionelle erhverv sikres arealer. Retningslinjer og rammer for lokalplanlægning for erhvervsområder står sidst i kapitlet. 5.1 Mål Der skal fortsat være mange forskellige typer erhverv i kommunen, så erhvervsstrukturen i Herlev forbliver robust, fremtidsrettet og spiller på flere strenge. En øget lokal bevidsthed omkring sundhed bør gå hånd i hånd med en fortsat forskønnelse i erhvervsområderne. Sundhedserhvervenes ibrugtagning af byomdannelsesområderne vil være et væsentligt bidrag. Målene om bæredygtighed giver stationsnærhedsprincippet større betydning. Det stationsnære kerneområde med en gåafstand på 600 m til Herlev Station kan intensiveres til kontorenheder over 1500 etagemeter. Her stilles særlige krav til parkeringsnormer, jf. rammebestemmelse Ak i kapitel Herlevs erhvervsområder Erhvervsområderne omfatter det store område ved Marielundvej, et mindre erhvervsområde i Musikkvarteret ved Kantatevej, samt en række mindre områder ved Herlev Hovedgade, Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej. Endelig er der mange arbejdspladser i centerområderne på offentlige institutioner mv. Erhvervsområderne fastholdes som hidtil, dog vil der i de mindre erhvervsområder ikke være mulighed for anvendelse til boligformål. Eksempel på bygning med pladskrævende varer 60

63 61

64 Erhverv og beskæftigelse Miljøklassificering af erhvervsområderne Sikring af de enkelte erhvervsområder er også et miljøspørgsmål. Jo mere forurening des mindre bliver integration med nabolaget mulig. Derfor miljøklassificeres områderne sådan, at anvendelsen fastlægges i forhold til deres afstandskrav til boliger som vist på retningsliniekort 5.2. Erhvervsområde ved Marielundvej under forandring Kommunens store erhvervsområde ved Marielundvej er udpeget som byomdannelsesområde for at skabe plads til boliger og kontorbaserede brancher. Det er videns- og serviceerhverv med forholdsvis mange ansatte pr. etagemeter og få miljøgener, bortset fra trafik. Her kan delvist lokaliseres kontorer på over 1500 m² etageareal jf. det stationsnære kerneområde. Lokalisering af sådanne store kontorenheder i det ydre stationsnære område forudsætter, at omdannelsesområdet i øvrigt holdes frit for intensiv udnyttelse. Erhvervsområdet er inddelt i zoner med forskellige miljøkrav. Derved kan området rumme flere forskellige erhvervstyper og byfunktioner i en tættere bebyggelsesstruktur end i dag, se retningsliniekort 5.2. Fuldt udbygget vil området på sigt kunne give mulighed for et noget større antal arbejdspladser end de ca , der er i dag. Størstedelen af væksten vil være kontor og servicearbejdspladser. Der er sket en forskønnelse både på private og offentlige arealer, og området fremstår i dag som et attraktivt område. Der skal følges op på denne indsats i dialog med områdets virksomheder. Her er fortsat potentiale for cafeer, servicevirksomheder og kulturfaciliteter. Brancheudvikling i Herlev De ændrede planbestemmelser til virksomheder, som er mindre miljøbelastende, er tilsyneadende slået igennem i brancheudviklingen i kommunen. Der er efterspørgsel efter ejendomme til mange forskellige formål i kvarteret ved Marielundvej. Denne udvikling forventes at fortsætte. Det er fortsat intentionen at knytte Marielundvejkvarteret tættere til Bymidten. Kulturområdet skal medvirke til at udvikle og understøtte et kreativt og innovativt erhvervsmiljø. Det kan blive det næste træk i udviklingen i Herlev. Baggrunden beskrives nærmere i kapitel 6. Musikkvarter til iværksættere Musikkvarteret er præget af mindre erhvervsvirksomheder. Området rummer mange arbejdspladser og virker som rugekasse for iværksættere. Kvarteret skal fremover udvikles som et erhvervsområde for nye virksomheder. Der tillades ikke 62

65 nye boliger i området. Der forberedes en ny vejforbindelse fra Musikkvarteret over S-banen mod nord til Stationsalleen. 5.3 Videreudvikling af erhvervsområderne Kommunalbestyrelsen undersøger muligheder for samarbejde med Ballerup og Gladsaxe om erhvervsudvikling og markedsføring. En rapport konkluderer, at Gladsaxe, Herlev og Ballerup erhvervsmæssigt har en central position i Københavnsområdet. Kommunerne er geografisk placeret, således at virksomhederne kan tiltrække arbejdskraft, lokalisering kan ske til en konkurrencedygtig pris, og virksomhederne får en god infrastruktur. Herlev Hospital står foran en større aktivitetsforøgelse. I Herlev findes mulighed for, at aktiviteter, der ikke placeres på selve hospitalet, kan placeres i andre byomdannelsesområder som liberale erhverv. En videreudvikling af omdannelsesområderne ved Marielundvej og Herlev Hospital vurderes i sammenhæng med områdernes tilgængelighed, fx nye vejadgange og en højklasset kollektiv trafikforbindelse på Ring 3. Tilknytning mellem virksomheder og lokalsamfund Der skal arbejdes med at styrke virksomhedernes tilknytning til lokalsamfundet gennem formaliseret samarbejde, tilbud om attraktive boliger til medarbejdere mv. Samtidig fører Kommunalbestyrelsen en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal sikre Herlevborgerne beskæftigelse i lokalområdet. Erhvervsservice og dialog Den offentlige erhvervsservice er fra 1. januar 2007 et kommunalt ansvar. Kommunen vil evaluere organisering og tilbud inden 2011, hvor også finansieringen af indsatsen for vækstiværksættere og den specialiserede erhvervsservice overgår til kommunerne. Dialogen mellem kommune og virksomheder skal videreudvikles. I den forbindelse undersøges bl.a., hvordan de digitale redskaber kan udnyttes. Beskæftigelsesfremme Antallet af arbejdspladser i alt i Herlev steg med ca. 800 mellem 2005 og Tallet dækker over et fald inden for industri og håndværk, mens der var en stigning på ca inden for de private serviceerhverv. Erhvervsudviklingen betyder, at der fortsat er flere, der pendler ind end ud af Herlev. ¾ af arbejdspladserne i Herlev besættes med indpendlere. Det forudses, at mange virksomheder vil opleve rekrutteringsproblemer i de kommende år. Beskæftigelsesindsatsen for Herlevborgere koordineres regionalt. 63

66 Erhverv og beskæftigelse Retningslinjer for erhverv og beskæftigelse Området ved Marielundvej er udlagt til byomdannelsesområde pr. oktober 2006 i henhold til Planlovens bestemmelser om byomdannelse, jf. retningsliniekort 2.3. Håndtering af emissioner fra eksisterende virksomheder skal dermed ske med sigte på, at der kan være mere miljøfølsom anvendelse fra Retningslinjer I de stationsnære kerneområder med 600 m gåafstand fra Herlev Station og fra et standsningssted på Ring 3 ved Lyskær for en letbane, kan der placeres intensive kontorenheder på over 1500 m² etageareal. Stationer og kerneområder er vist på retningslinjekort Erhvervsområderne inddeles i miljøzoner som vist på retningsliniekort Den største del af erhvervsområdet øst for Marielundvej og området omkring Vesterlundvej reserveres til såkaldt klasse 1 og 2 virksomheder med et afstandkrav på 20 m til boliger Den sydligste del af Marielundvej,Musikkvarterets erhvervsområde, samt områderne ved Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej reserveres til klasse 3 og 4 virksomheder med afstandskrav på 50/100 m til boliger. Det er fx. håndværksprægede virksomheder og levnedsmiddelfabrikker Området vest for Marielundvej er udlagt til klasse 5 virksomheder med et afstandskrav på 150 m til boliger. Det er maskinfabrikker, farve- og lakindustrier. Design Guide for erhvervskvarteret ved Marielundvej 64

67 Det har vi tænkt os at gøre i I det store erhvervsområde ved Marielundvej: Forskønnelsesindsatsen følges op. Der følges op på Design Guide for erhvervsområdet, der omfatter bæredygtige elementer ved nybyggeri. Handlingsplan for grønne arealer og infrastruktur følges op i Herlev som helhed. Vi udvikler dialogen, herunder den elektroniske, med erhvervslivet. Herlev markedsføres som erhvervskommune i samarbejde med Ballerup og Gladsaxe. Det undersøges, om der kan skabes et bredt tværkommunalt samarbejde om et væksthus for iværksættere i Herlev. Vi arbejder for at supplere transportformerne på Ringvej 3 og forbedre tilgængeligheden til Ring 3 fra Herlev Hospital og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det undersøges, om der med baggrund i nærheden til Herlev Hospital kan tiltrækkes flere virksomheder inden for sundhedserhverv til Herlev. Sektorplaner mm: Herlev Kommunes Erhvervspolitik Design Guide for erhvervsområdet Handlingsplan for grønne arealer og infrastrukturer Miljøkatalog for Erhvervsområdet ved Marielundvej. 65

68 Rammebestemmelser Erhverv og beskæftigelse Generelle rammebestemmelser for erhvervsområder Lokalplanlægningen for erhvervsområder skal generelt sikre: Ea: Erhvervsområderne er udlagt til typer af virksomheder, der kan defineres som max. klasse 4 virksomheder i henhold til klasseficering i Håndbog om miljø og planlægning Dog kan der i et delområde i erhvervsområdet ved Marielundvej placeres erhvervstyper op til klasse 5 virksomheder. Eb: I erhvervsområder kan der etableres butikker til salg af egne produkter og til områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 200 m ². Definitioner af erhvervsanvendelse: Restaurationsvirksomhed: Restauranter, grill-, burger-, pizzabarer m.v., værtshuse/bodegaer/barer, caféer, kaffebarer, konditorier, mindre forlystelsesetablissementer såsom danserestauranter/bar, musikcaféer, forsamlingshuse/ lokaler. Ikke biografer, teatre, musikhuse og koncertsale større medborgerhuse, museer, bowlinghaller, kasinoer, spillehaller m.v. Kontorer: Ikke kundeorienteret kontorfunktion. Administration, edb-virksomheder/ softwareproduktion. Det kan være fx. hovedkontor/den overordnede fællesadministration for et forsikringsselskab. Liberale erhverv: Mindre advokatkontorer, tegnestuer, revisionsfirmaer, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, pengeinstitutter (banker og sparekasser m.v.), klinikker (herunder læge-, tandlæge-, fysioterapi-, zoneterapi-, fodpleje-, skønhedsklinik m.v. samt solcenter). Serviceerhverv: Serviceerhverv er en række forskellige erhverv, der har som fælles nævner, at de producerer tjenesteydelser hos kunderne. Det er typisk forretningsservice til udstillinger, rengøring mv. Spillehaller: Forlystelses- og forsamlingssted. Mindre spillehaller kan sammenlignes med restauranter. Forlystelsesetablissementer: Omfatter idræts- og sportsaktiviteter med henblik på oplevelser og på privat basis som fx bowling, minigolf, fitnesscenter, dansehal, diskotek, mfl. 66

69 Fordeling af arbejdspladser på brancher Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed 3% 0% 14% Bygge- og anlægsvirksomhed 30% 6% Handel, hotel- /restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og tele Finansiering og forretningsservice 5% 18% Offentlig adm., forsvar og socialforsikring Undervisning 2% 18% 4% Social- og sundhedsvæsen Tjenesteydelser i øvrigt + uoplyst Forskønnet erhversområde ved Marienlundvej 67

70 Rammebestemmelser for områder til erhverv Rammebestemmelser Erhverv og beskæftigelse lokalplan/ byplanvedtægt 53 Områdenr/ type E1 Erhvervsområde Anvendelsesbestemmelser I området øst for Marielundvej må der placeres produktionsvirksomheder op til klasse 5, med minimum afstand til boliger på 150 m. I området vest for Marielundvej kan der placeres virksomheder som kontor- og serviceerhverv op til klasse 2, med mindste afstand til boliger på 20 m. Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service- og forretningsvirksomhed samt undervisningsformål. Der kan gives mulighed for bymæssige funktioner til restaurant, cafe, hotel, kiosk og forlystelsesetablissementer efter særlig udpegning i lokalplanlægningen af arealer langs de centrale veje. Derudover gælder følgende: -At enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål, som har tilknytning til området eller til formål som vanskeligt kan placeres i andre områder. -At der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Inden for det stationsnære kerneområde med 600 m gåafstand til til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over 1500 m² etageareal. bebyggelsestæthed B%100 Bebygget areal max. ½ af grunden. Rumfang max. 3 m 3 pr. m² grundareal. Kælder med loftet lavere end 1,25 m over terræn medregnes ikke som etage. etager/ bygningshøjde Max. 6 etager. Max. 24 m højde fra terræn. Bygningshøjden kan dog for enkelte bygninger øges til 35 m for at opnå en arkitektonisk kvalitet. Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m af det stationsnære kerneområde, kan der kun etableres kontorenhheder over 1500 m² etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelserne AK i kapitel 1. Intensiveret udnyttelse af rammeområdet i forhold til et kommende standsningssted på Ring 3 ved Lyskær, skal modsvares af ekstensiveret udnyttelse af stationsnært kerneområde i rammeområderne E1, E3 eller E11. Ekstensivering kan for eksempel ske ved konvertering af erhvervsareal til boligformål eller ved erhverv med lavere arealudnyttelse end de nuværende rammer. E2 I området må der placeres lettere produktionsvirksom- B% 50 Max. 18 og 43 Erhvervs- hed op til klasse 4, med mindste afstand til boliger på Bygnings- 22 m byg- område 100 m. rum- ningshøjde. Værksteds og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, fang højest For enkelte service-, og forretningsvirksomhed, offentlige formål, 3 m 3 pr. m² bygninger som har tilknytning til området eller som vanskeligt grundareal. kan øges til (fx. på grund af gener) kan placeres i andre områder. Kælder 35 m for at Derudover gælder følgende: med loftet opnå ar- -At enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål, lavere end kitektonisk som har tilknytning til området eller til formål som 1,25 m over kvalitet. vanskeligt kan placeres i andre områder. terræn er -At der ikke etableres grundvandstruende virksomhed ikke etage. 68

71 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt E2 fortsat og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse Erhvervs- i Regionplan område Inden for det stationsnære kerneområde,med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over 1500 m² etageareal. Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m af det stationsnære kerneområde, kan der kun etableres kontorenheder over 1500 m² etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelserne AK i kapitel 1. E3 Inden for dele af området må der placeres produkti- B% 100 Max. 6 eta- 53 Erhvervs- onsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand Bebygget ger, og område til boliger på 100 m. areal max. max. 24 m Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, ½ af grun- bygnings- service-, -forretningsvirksomhed og undervisningsfor- den. højde fra mål. Derudover gælder følgende: Rumfang omgivende -At enkelte grunde inden for enkeltområderne, kan max. 3 m3 / terræn. udnyttes til offentlige formål (materiale plads, mv.) m² grund- Kælder som har tilknytning til området eller som vanskeligt areal. med loftet kan placeres i andre områder. lavere end -At der ikke etableres egentlige oplagspladser. 1,25 m fra -At der ikke etableres grundvandstruende virksomhed terræn er og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse ikke etage. i Regionplan Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m af det stationsnære kerneområde, kan der kun etableres kontorenhheder over 1500 m² etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelserne AK i kapitel 1. Intensiveret udnyttelse af rammeområdet i forhold til et kommende standsningssted på Ring 3 ved Lyskær, skal modsvares af ekstensiveret udnyttelse af stationsnært kerneområde i rammeområderne E1, E3 eller E11. Ekstensivering kan for eksempel ske ved konvertering af erhvervsareal til boligformål eller ved erhverv med lavere arealudnyttelse end de nuværende rammer. E4 Erhvervsområde Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom værksteds- eller fremstillingsvirksomhed, kontor-, lager-, service- og forretningsvirksomhed. Derudover gælder følgende: -At der kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af støj og/eller forurening. -At der ikke etableres egentlige oplagspladser. B% 65 Max. 12 m. 69

72 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Rammebestemmelser Erhverv og beskæftigelse byplanvedtægt XXX XXX type E4 fortsat Erhvervsområde E5+E6 Erhvervsområde E7 Erhvervsområde -At der udlægges et planteareal til træer langs Herlev Hovedgade. -At der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til fremstillingsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed. Derudover gælder følgende: -At der ikke etableres egentlige udendørs oplagspladser. -At det samlede rumfang af bebyggelsen inden for området ikke overstiger 1,75 m 3 pr. m² grundareal. Inden for dele af området må der placeres produktionsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand til boliger på 100 m. Områdets anvendelse fastlægges til fremstillingsvirksomhed såsom mindre håndværks- eller værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed i tilknytning til den pågældende ses- tæthed højde bygnings- B% 25 Max. 12 meter bygningshøjde. B% 30 Max. 1 etage. Max. 4,5 m bygningshøjce fra ter-ræn til den linie, virksomhed, samt at der kun kan opføres virksomheder hvor yder- eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af væg og støj og/eller forurening. tagflade mødes. E8 Inden for dele af området må der placeres produkti- B% 25 Max. 2 eta- XVII Bolig og onsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand ger. erhvervs- til boliger på 100 m. område Områdets anvendelse fastlægges til bolig og erhvervsformål såsom butik, mindre værkstedsvirksomhed, service- og forretningsvirksomhed, samt at der kun kan opføres virksomheder, som ikke medfører særlige gener i form af støj og/eller forurening. E9 Inden for dele af området må der placeres produkti- B% 25 Max. 1 ½ XXIV Erhvervs- onsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand etage. Max. område til boliger på 100 m. 4,5 m byg- Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsvirksom- ningshøjde hed såsom benzin- og servicestation, automobilhandel for og mindre håndværksvirksomhed, herunder service- og erhvervs- forretningsvirksomhed i tilknytning til den pågæl- bebyggelse dende virksomhed, samt virksomheder eller anlæg, må ikke som ikke medfører særlige gener i form af støj og/eller overstige forurening. Derudover gælder følgende: 4,5 m målt -At der udlægges et planteareal til træer langs Herlev fra terræn Hovedgade. til den linie, 70

73 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt E9 fortsat -At der ikke etableres grundvandstruende virksomhed hvor yder- Erhvervs- og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse væg og område i Regionplan tagflade mødes. E10 Inden for dele af området må der placeres produkti- B% 25 Max. 1½ II Mindre onsvirksomheder op til klasse 4, med minimum afstand etage. industri og til boliger på 100 m. værksteds- Erhvervsformål såsom mindre industri- og værksteds- virksom- virksomhed, kontorservice og forretningsvirksomhed hed og enkelte boliger, samt at der kun kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af støj og/eller forurening. Derudover gælder følgende: -At enkelte grunde inden for området, uanset bestemmelserne i punkt 1, kan udnyttes til offentlige formål, som har tilknytning til området eller som vanskeligt (fx. på grund af gener) kan placeres i andre områder. -At der ikke etableres grundvandstruende virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse i Regionplan E11 I området må der placeres lettere produktionsvirksom- B% 100 Max. 6 eta- 53 Erhvervs- hed op til klasse 2, med mindste afstand til boliger på ger, max. område 20 m. 24 m byg- Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, ningshøjde service- og forretningsvirksomhed, undervisningsfor- fra terræn. mål, showroom, laboratorier og parkering. Der kan Kælder omdannes eller opføres ny bebyggelse til butikker til med loftet særligt pladskrævende varer. Pladskrævende varegrup- beliggende per er: Biler, campingvogne, trailere, lystbåde, mindre end landbrugsmaskiner, tømmerhandler, byggemarkeder 1,25 m over med tilknyttet tømmerhandel, møbler, køkkenele- terræn menter, byggematerialer samt planter og medregnes havebrugsvarer, samt lignende pladskrævende vare- ikke som grupper. etage. Inden for området må højst m² bruttoetageareal anvendes til butikker. Inden for området kan der kun etableres én butik til pladskrævende varer på maksimalt 3000 m² bruttoetageareal. Bruttoetagearealet for øvrige butikker til pladskrævende varer må omfatte højest m². Inden for området skal der sikres parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m ² areal til private og offentlige erhverv, herunder butiksareal. Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m af det stationsnære kerneområde, kan der kun etableres kontorenhheder over 1500 m ² etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelserne AK i kapitel 1. 71

74 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ Rammebestemmelser Erhverv og beskæftigelse byplanvedtægt 67 type E11 fortsat Erhvervsområde E12 Erhvervsområde Intensiveret udnyttelse af rammeområdet i forhold til et kommende standsningssted på Ring 3 ved Lyskær, skal modsvares af ekstensiveret udnyttelse af stationsnært kerneområde i rammeområderne E1, E3 eller E11. Ekstensivering kan for eksempel ske ved konvertering af erhvervsareal til boligformål eller ved erhverv med lavere arealudnyttelse end de nuværende rammer. I området må der placeres lettere virksomhed op til klasse 2, med mindste afstand til boliger på 20 m. Syd for Lyskær kan der placeres virksomheder op til klasse 4 med mindste afstand til boliger på 100 m. Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service- og forretningsvirksomhed samt undervisningsformål. Hertil kommer mulighed for detailhandel med pladskrævende varer og engrossalg på udvalgte matrikler. I tilknytning til butikker, der alene forhandler tømmerog byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Det samlede butiksareal i området må maksimalt være m². Den maksimale butiksstørrelse, når der alene forhandler pladskrævende varer er 3000 m². ses- tæthed B% 100 Max. ½ af grundarealet må bebygges. Haller, lagerbygninger og lignende, med en etagehøjde på over 3,2 m, må højst være 3 m 3 pr. m ² grundareal. bygningshøjde Max. 6 etager, max. 24 m bygningshøjde fra terræn Kælder med loftet lavere end 125 cm fra terræn medregnes som etage Butiksstørrelsen for det særlige afsnit uden pladskrævende varer må ikke fastsættes til mere end m². Der gives endvidere mulighed for bymæssige funktioner til restaurant, café, hotel, kiosk og forlystelsesetablissementer efter særlig udpegning i lokalplanlægningen af arealer langs de centrale veje. Enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål med tilknytning til området. Der må ikke etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg. Inden for det stationsnære kerneområde,med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over 1500 m ² etageareal. Inden for det stationsnære område, men uden for 600 m af det stationsnære kerneområde, kan der kun etableres kontorenheder over 1500 m ² etageareal, hvis det sker med supplerende virkemidler efter rammebestemmelserne AK i kapitel 1. Intensiveret udnyttelse af rammeområdet i forhold til et kommende standsningssted på Ring 3 ved Lyskær, skal modsvares af ekstensiveret udnyttelse af stationsnært kerneområde i rammeområderne E1, E3 eller 72

75 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt E12 fortsat E11. Ekstensivering kan for eksempel ske ved konverte- Erhvervs- ring af erhvervsareal til boligformål eller ved erhverv område med lavere arealudnyttelse end de nuværende rammer. E13 Inden for det stationsnære kerneområde med 600 m B% 140 Se E 12. For 67 Erhvervs- gåafstand til til Herlev Station, kan der etableres kon- bygninger område torenheder på over 1500 m ² etageareal. langs Ring 3 Intensiveret udnyttelse af rammeområdet i forhold til er den max. et kommende standsningssted på Ring 3 ved Lyskær, imale byg- skal modsvares af ekstensiveret udnyttelse af stati- ningshøjde onsnært kerneområde i rammeområderne E1, E3 eller 18 m E11. Ekstensivering kan for eksempel ske ved konvertering af erhvervsareal til boligformål eller ved erhverv med lavere arealudnyttelse end de nuværende rammer. Se E

76 Kultur og fritid 6. Kultur og fritid Kultursektorens indsats for byens liv og erhvervsudvikling kan ikke overvurderes. Alene kulturtilbudene styrker både Bymidten og erhvervsområdet ved Marielundvej i en kulturakse. Dette kapitel handler desuden om kulturarv, kulturstrategi, fritidsområder og foreningsliv. Til sidst findes retningslinjer for kulturakse, beskyttelse af kulturarv mv. samt rammebestemmelser for fritidsområder og kolonihaveområder. 6.1 Mål Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal udvikles og udbygges, og fritid i grønne områder skal sikres. Der etableres en kulturakse gennem bymidten fra Herlev Hospital til kvarteret ved Marielundvej. Kulturaksen skal med et levende bymiljø forbedre byens sammenhæng og understøtte målet om en attraktiv bosætnings-, handels- og erhvervskommune. Det offentlige kulturområde skal spille sammen med andre sektorer og forvaltningsområder til gavn for borgere og erhvervsliv. Let adgang til natur og grønne områder skal sikre mulighed for leg, bevægelse og rekreativt ophold i det fri, og der skal skabes gode rammer for selvorganiserede aktiviteter i byrum og grønne områder. 6.2 Kultur og erhverv Der er i videnssamfundet et grundlæggende behov for innovation og kreative kompetencer. Kultur- og oplevelsesdimensionen spiller derfor en større rolle i erhvervsstrukturen end tidligere. Kommunen kan medvirke til at bygge bro mellem borgerkommunen og erhvervskommunen ved at gå i dialog med erhvervslivet om uddannelse, talentudvikling og gode rammevilkår for kreative erhverv. Et samarbejde mellem de lokale virksomheder og kultur- og fritidslivet om brug af tilbud og faciliteter kan desuden styrke et fælles mål om trivsel for medarbejdere og borgere. Paletten. Kulturaksen strækker sig fra erhvervskvarteret til Herlev Hospital 74

77 75

78 Kultur og fritid Kulturaksen nye oplevelser i Bymidten Kulturaksen er et rumforløb fra Herlev Hospital via Turkisvej ad Den blå sti med Medborgerhuset, forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til Bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken. Se retningslinjekort 6.2. Kulturaksen skal være en foretrukken rute gennem byen. Den skal markere et levende kulturelt centrum, og medvirke til at skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen udvikles løbende med fokus på kulturtilbud. Med tiden skal den tilføres genbrug af regnvand til vandoplevelse, opholds- og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer, beplantning, ny belægning og lyssætning. Kultur i Hjortespring Kulturtilbudene i Hjortespringområdet opretholdes og udbygges. Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard er udvidet med en længe, og spillestedsaktiviteterne for de unge på Klauzdal er udbygget med lydstudiefaciliteter. Hjortespring Bibliotek, og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl. Klausdalsbrovej. Egnsmuseet istandsættes indvendigt for at skabe bedre forhold for skoleklasser og øvrige brugere. 6.3 Foreninger og kulturelle udfoldelsesmuligheder I Herlev er der et rigt foreningsliv, og borgernes lokale engagement, som det udfoldes i foreningerne, skal fortsat understøttes. Herlev Kommune stiller lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter eller på de enkelte skoler. Eksempler på brug af vand som samlende element i forbindelse med kulturaksen 76

79 Plance der viser placeringen af kulturaksen 77

80 Kultur og fritid Børnene og de unge skal have mulighed for at afprøve og udvikle deres kreative kompetencer ved deltagelse i kulturelle aktiviteter gennem hele opvæksten, og de eksisterende tilbud bør åbnes, så de også retter sig mod vores nydanske borgere. Fritids- og idrætsaktiviteter Herlev Idrætscenter omfatter alle idrætsanlæggene, herunder Herlev Stadion med omgivende fodboldbaner, Herlev Hallerne, Skinderskovhallen og Hjortespringbadet samt boldarealerne ved Elverhøjen og Klausdalsbrovej. Herudover er der en række mindre idrætsanlæg, spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller en væsentlig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold, café, butikker mm. Hjortespringbadet overdækkes, men vil stadig have friluftskarakter med direkte adgang til udendørsarealer. Der udlægges et område mellem Hjortespringcenteret/Hjortespring Skole og boligbebyggelsen omkring Dildhaven til en motionsakse som led i borgerinddragelsen omkring sundhed, se kapitel 11. Arealet kan gøres til et aktiv for bydelens borgere og binde idrætsfaciliteterne, de grønne områder og løbestierne sammen og derved lette adgangen til fysisk aktivitet, se retningslinjekort Fritids- og friluftsområder Der skal være nem adgang til de grønne områder i Herlev. De omfatter i store træk golfbane, skov og natur i Hjortespringkilen. Friluftsområderne skal sikres adgang Gammelgaard med ny lade 78

81 for offentligheden i hele Region Hovedstaden. Børnenaturcentret Kildegården giver både børn og voksne gode muligheder for oplevelser i naturen. For parker og byrum henvises til kapitel 9. Friluftsanlæg Til sikring af anvendelsen er regionens landområder inddelt i zonerne 1-3 for friliftsanlæg og zonerne A-C for støjende friluftsanlæg. Zonerne regulerer placeringen af forskellige anlæg som fx. golfbane og motorsportsbaner. Herlev er omfattet af zone 1 og A i hele Hjortespringkilen og af zone 3 og AB syd for Gl. Klausdalsbrovej som vist på retningslinjekort 6.4. Nye arealkrævende anlæg som golfbane eller rideanlæg, naturcentre, fritidscentre og besøgsgårde kan kun etableres i zone 3. I zone 1 kan etableres anlæg til områdets almene benyttelse, herunder stier og støttepunkter for fritidsanvendelsen. Ved støttepunkter forstås mindre anlæg til parkering, primitiv teltplads, shelter, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling. Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres i Zone A. Det er fx motorsportsbaner og skydebaner. Koloni- og nyttehaver Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan der påregnes visse ændringer som følge af eventuelle nye vejforbindelser. Kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej - Haveforeningen Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring - er ikke udlagt som varige kolonihaver Kulturhistoriske bevaringsværdier Kulturspor og kulturmiljøer skal bevares, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget. Illustration fra projekt for det nye Hjortespring Bad. 79

82 Kultur og fritid Kulturhistoriske interesseområder er vist på retningsliniekort Herlevs kulturmiljøer fra moderne tid fremgår af retningslinjekort Landskabet er behandlet i kapitel 9.2 Oldtiden Indtil 1050 I Herlev er der ikke registreret egentlige kulturarvsarealer fra oldtiden, selvom vi har et stort antal enkeltfund fra den nordlige del af kommunen. Området er gennem århundreder blevet stærkt udnyttet til bl.a. græsning, tørveskær, jagt og fiskedamme. I de seneste århundreder har moserne haft betydning for Københavns vandforsyning, hvilket har medført omfattende vandreguleringer af Smør- og Fedtmosen. Derved er mange af de oprindelige spor udviskede. Et mindre højdedrag ved Gråpilevej mellem Smør- og Fedtmoserne er dog arkæologisk prioriteret område. Ligeledes må søområdet i kommunens nordligste spids regnes for interesseområde, da det er fra dette område, de ældste og fineste fund i kommunen stammer. Middelalder Herlev Kommune omfatter det historiske Herlev Sogn. Det blev i 1476 regnet til Smørum Herred, som omfattede det meste af den nuværende Københavns Vestegn til Køge Bugt. Sognet var afgrænset af naturgivne skel i form af vandløb og sumpet terræn. I middelalderen bestod Herlev Sogn af to landsbyer: Herløf nævnt i 1268, hvis eneste spor fra middelalderen er Herlev Kirke, der blev færdigbygget i 1476, og Tubborp, ca. 1370, som lå mellem Gammel- og ny Klausdalsbrovej ved Hjortespringvej. Denne landsby menes dog, på grund af navnet og enkelte fund, at stamme fra vikingetiden. Tubberup Landsby og hele det område, der i dag er Hjortespring, overgik i 1470 til krongods. Kildegården 80

83 81

84 Kultur og fritid Nyere tid Efter reformationen kendes vejstykket Kagsåvej over Præstebro og en del af Tornerosevej, som var præstevejen fra Gladsaxe, inden sognet blev skilt fra i Klausdalsbro og Klausdalsbrovej, som kendes fra 1766, er en anden forbindelse over Kagsåen. Landsbyen Tubberup blev nedlagt 1672, og dens 9 gårde blev erstattet af herregården Hjortespring, som menes at have ligget, hvor Gammelgaard nu ligger, eller i området ved Hjortespringcenteret og Hjortespring Skole. Gården var revet ned, inden ejendommen i 1771 blev udstykket i et rektangulært system til 11 fritliggende gårde. Til sammenligning blev 19 gårde i landsbyfællesskabet ved Herlev udskiftet i 1770 efter en stjerneudstykning. Udskiftningerne danner et varigt kulturspor, som kan aflæses på fx. bebyggelserne Hjortegården og Lille Birkholm. Stjerneudstykningens skel kan aflæses mellem bymidten og Borgerdiget i Højbjergvej, Tvedvangen, Sandbyvej og Våbenstedvej, Hjortespringvej, samt Præstebrovej og Kagsåvej nord for Elverparken. Økonomi og organisation Sporene efter udstykningerne viser, at Herlevs struktur er uændret i 240 år. Herlevs hovederhverv var landbrug frem til omkring år Den økonomiske udvikling ændrede det til gartnerier frem til 1930, hvorefter industrien tog over. Fra pionertiden kendes AMA-fabrikken, som lå hvor Herlev Bycenter nu står. Boligbebyggelserne tog fart efter S-banen fra Dertil er Hjortespringkilen en grøn kile i forlængelse af Fingerplanskitsen fra Fingerplanskitsen er nu en del af den nationale arkitekturkanon Kulturarven i værdifuld bebyggelse Af nyere kulturarv skal nævnes Gl. Hjortespring Skole, som bl.a. rummer en række fresker af Sigurd Swane fra Bygningen på Gl. Hjortespring Skole udpeges der- Kolonihaveidyl i Haveforeningen Hjortespring 82

85 83

86 Kultur og fritid for som bevaringsværdig. Herlev Hospital fra 1976 er et af de nyeste pejlemærker i området. Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder Flere af boligbebyggelserne i kommunen udgør fine helheder med arkitektoniske, landskabelige og rumlige kvaliteter. Bebyggelserne rummer særlige bevaringsværdier, der skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner, se retningslinjekort Rækkehuse og villaer Størstedelen af boligerne i kommunen består af rækkehuse og villaer. Eksempler på særligt helstøbte bebyggelser er Sortemosen på Sortemosevej, bebyggelsen Hækmosen, Hedelyngen, Søagerpark på Højsletten, Hjortespringparken, Herlevhuse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen og rækkehusbebyggelsen på Fagotvej. Også villaområderne rummer særlige kvaliteter, der skal bevares, som eksempelvis Eventyrkvarteret ved Elverhøjen, der rummer større villaer og dobbelthuse i op til 2 etager på lange smalle grunde. Etagehuse Herlev er karakteristisk ved en bymidte, der er forholdsvis veldefineret af etageboligbyggeri. Etageboligerne er overvejende i 3 etager med røde tegltage og opført i den funktionelle traditions gedigne materialer. Adskillige af etageboligerne som fx. Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjergvænge, Kirkehøj Etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården er fine repræsentanter for det almennyttige boligbyggeri i 1950 erne og for kulturarven. Etagehusenes kvaliteter skal bevares og udvikles i lokalplanlægningen. Præstebro bro - en del af den gamle præstevej fra Gladsaxe til Herlev 84

87 85

88 Kultur og fritid Retningslinjer for kultur og fritid Der udlægges en kulturakse i forlængelse af den blå sti mellem Turkisvej og Herlev Hospital i nord og Hørkær og Stumpedal i syd som vist på retningsliniekort 6.2. Kulturfaciliteter i Herlev bycenter placeres i forbindelse med kulturaksen Langs med aksen skal sikres gode og opholdsvenlige byrum med rekreativt genbrug af regnvand, handicapvenlige belægninger, stemningsgivende belysning og beplantning. Retningslinjer Kulturaksen videreføres mellem Stumpedal og Hørkær via en stibro over Frederikssundsbanen, jf. retningsliniekort Omkring krydset den blå sti og Hjortespringvej skal der anlægges en plads, hvor bløde trafikanter ligestilles med vejtrafikken, som miljøprioriteres på pladsen, jf. retningsliniekort Ved udbygning af Herlev Hospital skal der etableres et varieret rumforløb mellem hospitalsindgangen og den blå sti ved Hjortespringvej jf. retningsliniekort Hovedstadsregionens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder. Kirkehøj Kædehuse 86

89 Hjortespringkilen forløber gennem Herlev kommune som vist på retningslinjekort 6.4. Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier. Forbedringer kan ske ved, at der åbnes rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler skal opretholdes og forbedres, fx. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. (Det er fx stier, busstop, P-pladser mv.). Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker ved søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne Hjortespringkilen forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse Hjortespringkilen må ikke inddrages i byzone og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål Hjortespringkilen friholdes for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg, som har en lukket karakter i forhold til almen brug og for støjende friluftsanlæg Fingerbyens grønne kiler administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler. Det er fx. plejeplaner, spildevandsplan, trafikplaner osv., jf. retningsliniekort Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige regionplaninteresser, jf. retningsliniekort I landzone uden for de regionale friluftsområder kan der planlægges for lokale friluftsformål i en zone omkring 1 km fra byranden. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke- 87

90 Kultur og fritid bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Der kan inddrages yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gangog cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. I Herlev findes enkelte kolonihaveforeninger i landzone inden for beskyttede kileområder, jf. retningsliniekort 6.4. Retningslinjer Større dele af den bynære zone kan kun anvendes til lokale friluftsformål efter en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområ der og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Ved arealer til fritidsformål forstås bl.a. sommerhusområder, kolonihaver, nyttehaver, golfbaner, idrætsanlæg, stier, grønne områder, m.m., jf. retningsliniekort Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsomåder under hensyn til beskyttelsesområdernes landskabs- kultur-, og naturværdier, jf. retningsliniekort 6.4. Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne De udpegede kulturarvsarealer og spor som vises på retningsliniekort må ikke ændre tilstand, bebygges eller ændre anvendelse, hvis det forringer deres værdi som kulturarv De bevaringsværdige bebyggelser, som angives på retningsliniekort 6.5.2, kan ikke nedrives eller ændres, men skal bevares og udvikles gennem lokalplanlægning. Bevaringen sigter på bebyggelsens struktur, byggeskik, tagformer, materialer og friarealers udformning og beplantning. Sektorplaner mm: Udvikling af kultur- og fritidsområdet august

91 Det har vi tænkt os at gøre i Udvikle kulturaksen fra Herlev Hospital gennem bymidten til erhvervskvarteret ved Marielundvej. Udvikle en motionsakse ved Dildhaven og et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings baner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet. Fremme muligheder for selvorganiserede aktiviteter ved at udnytte og belyse egnede arealer, så de indbyder til fysisk aktivitet. Udvikle rammer for at præsentere børnene og de unge for kvalitetsoplevelser gennem hele opvæksten og give dem de bedste muligheder for at deltage i kulturelle aktiviteter, i sportsaktiviteter samt leg og bevægelse i naturen. Sætte fokus på ung kultur og unge iværksættere ved at udvikle samarbejder mellem den frivillige, den offentlige og den private sektor. Udbygge dialog med virksomhederne om rammebetingelser for de kreative erhverv. Arbejde med kultur og fritid i et regionalt samarbejdsperspektiv. Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret, Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården. Udarbejde et samlet plangrundlag for Hospitalsparken og Herlev Hospitals grønne arealer med nyt stiforløb og gode muligheder for både roligt ophold og fysiske aktiviteter. 89

92 Rammebestemmelser Kultur og fritid Generelle rammebestemmelser for fritidsområder Lokalplanlægningen for fritidsområder skal generelt sikre: Tilgængelighed Fa: Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med nedsat bevægelsesevne. Pensionist- og nyttehaver Fb: I nyttehaver må der opføres et haveskur på højst 2 m ² i en højde på 2,2 m, mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højst 5 m ² eller 2 m ² og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af klare tagplader eller tagpap. Nye havelodder og kolonihaver må i gennemsnit ikke være større end 400 m 2, og de må ikke anvendes til helårsbosætning. Beskyttede naturtyper Fc: Søer på over 100 m² skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Område ved Herlev Hospital, der skal udbygges med regionshospital 90

93 Rammebestemmelser for områder til kultur- og fritidsformål Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt F1 Kolonihaveområde. Området fastlægges til fritidsformål (koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone). B% 10 Max. 1 etage. F2 Kolonihaveområde. B% 10 Max. 1 etage. Området fastlægges til fritidsformål ( koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning). Derudover gælder følgende: -At der skal sikres areal til en nord-sydgående hovedstiforbindelse. (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone). F3 Kolonihaveområde. Området fastholdes efter den nuværende anvendelse (jfr. Miljøministeriets skrivelse af ), d.v. s. fastlægges til fritidsformål, ( koloni-og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fællshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). Derudover gælder følgende: -At der skal sikres areal til en øst-vestgående hovedstiforbindelse. B% 10 Max. 1 etage. F4 Grønt område Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område, beplantningsbælte, parkeringsareal samt vejog/eller stiforbindelse. Derudover gælder følgende: -At området friholdes for yderligere bebyggelse. -At eksisterende bebyggelse, der bibeholdes ( evt. efter ombygning) kun kan overgå til offentlige formål, fx. til støtte for rekreative anvendelse, evt. også for de nord for Klausdalsbrovej beliggende arealer. F5 Grønt område, delvist fredet Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område og eventuelle mindre bygninger (f.eks toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse). Derudover gælder følgende: -At området kan indgå som en del af det grundareal, der skal lægges til grund for beregning af bebyggelsesprocenten for den øst for området beliggende kæde- og gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og Vingetoften (som sikret ved skøder til Herlev Kommune, lyst 12. juli 1972). 1 91

94 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt Rammebestemmelser Kultur og fritid F5 fortsat Grønt område, delvist fredet F6 Landbrug og grønt område, fredet areal. -At områdets karakter fastholdes. -At stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelser for området. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område samt landbrug) Derudover gælder følgende: -At området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugsbygninger, samt eventuelle mindre bygninger (fx. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, -At eksisterende bygninger, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets anvendelse til offentlige fritifdsformål. -At områdets karakter fastholdes, -At stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelse for området. -At fredningen af Smør- og Fedtmosen fastlæger, at områdets biologiske og landskabelige værdier skal beskyttes, og at områdets anvendelse til fritidsformål skal forbedres og reguleres. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinierne F7 Golfbane, landbrug, gartneri, m.v. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område med rekreative funktioner som golfbane, koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning, idrætsfunktioner bl.a. mindre træningspavillioner og amfiteater i tilknytning til motionssti, der ikke ændrer områdets karakter, anlæg til fritidsformål samt parkeringsareal, landbrug, gartneri o.lign. m.v.). Derudover gælder følgende: -At området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugs- og gartneribygninger, samt eventuelle mindre bygninger (fx. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, -At eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning), kun kan overgå til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i området uden at anfægte områdets rekreative anvendelse. Lokalplan 31 A 92

95 Områdenr/ Anvendelsesbestemmelser bebyggel- etager/ lokalplan/ type ses- bygnings- byplan- tæthed højde vedtægt F7 fortsat -At bebyggelse kun må opføres med udgangspunkt i Golfbane, den historiske byggetradition på egnen. landbrug, -At vej- og stianlæg samt parkeringspladser placeres og gartneri, udformes med størst mulig hensyntagen til områdets m.v. landskabelige kvaliteter, herunder at der søges skabt den størst mulige sammenhæng mellem områdets enkelte afsnit. -At områdets anvendelse og udformning i øvrigt fastlægges i overensstemmelse med principperne i Herlev kommunes rapport Nordlige landzoneområde, Rammeplan (illustrationsskitse) december At fredningen af Smør og Fedtmosen fastlægger at områdets biologiske og landskabelige værdier skal beskyttes, og at områdets anvendelse til fritidsformål skal forbedres og reguleres. -At skiltning, inventar som borde og bænke, informationstavler, vej og stibelysning mm. skal være i overensstemmelse med inventar manualen for Herlev Kommunes uderum. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinierne F8 Park - og kolonihaveområde Området fastlægges til fritidsformål (park, kolonihaver, grønt område) Derudover gælder følgende: -At der skal sikres areal til en nord-sydgående hovedstiforbindelse. B% 10 XV F9 Grønt område med boliger og sommerhuse Området fastlægges til nuværende anvendelser, dvs boligformål, sommerhuse, grønt område, gartneri mv. Lokalplanen skal sikre områdets landskabs- natur- og kulturværdier i overensstemmelse med Kapitlerne 6 og 9. Området skal planlægges i overensstemmelse med retningslinierne F10 Grønt område med vandtekniske anlæg Området fastlægges til kombineret park med højt naturindhold og regnvandstekniske anlæg. Derudover gælder, at terrænet kan modificeres under hensyn til regnvandets håndtering efter lokalplanlægning, når der sikres naturindhold og offentlighedens adgang. B% 5. 93

96 Trafik og infrastruktur 7. Trafik og infrastruktur Dette kapitel handler om, hvordan trafikkens fremkommelighed på veje og kollektiv trafik kombineres med et nærmiiljø for sikkerhed og mindre støj. Tværkommunale samarbejder bruges bl.a. til at sikre trafiknettets regionale sammenhæng. 7.1 Mål Afviklingen af trafikken skal ske i balance med hensynet til Herlevs borgere. Herlevs rolle som et naturligt trafikknudepunkt i Hovedstadsområdet skal udvikles med respekt for alle typer trafikanter og med mindst mulig gene for miljøet. Sundhedsområdet øger fokus på motionsstinettet, bedre betingelser for cykeltrafik, og en mindskelse af støj og os fra biltrafikken. Bæredygtighedsbegrebet tilsiger bedre kollektiv trafikbetjening og cykelruter med henblik på at begrænse råstofforbruget og CO 2 -udledningen. 7.2 Liv og trafik gevinst og ulempe Herlev gennemskæres af de overordnede veje Motorring 3 og Ring 4, der er statsveje, samt Klausdalsbrovej, Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej (Ring 3). Dertil kommer S-banen til Frederikssund. De gode forbindelser medvirker til erhvervsudvikling, men samtidig er trafikken blandt de største kilder til belastningen af miljøet i Herlev. Der skal arbejdes videre med såvel støjdæmpning som en god fysisk sammenhæng mellem de dele af kommunen, der afskæres af de store trafikforbindelser. Det er et puslespil, som kan indebære anlæg, som fx. broer og tunneller på særlige vejstrækninger. Ring 3 i Herlev 94

97 95

98 Trafik og infrastruktur Miljø og sundhed i trafikinvesteringer Kommunen vil ved investeringer i trafikforbedringer på både de regionale og mindre kommuneveje prioritere løsninger, der har en positiv miljømæssig og sundhedsskabende værdi i lokalområdet. Det er hastighedszoner, motionsstinet og grønne veje. Der er i 2007 gennemført en kortlægning af beregnet støj fra trafik i og omkring Herlev. Arealer langs Hillerød- og Ringmotorvejen samt de øvrige primære veje er også berørt. Den kommende støjhandlingsplan for Herlev skal anvise hvilke muligheder, der findes for reduktion af støjen til 58 db i boligområder. Det kan fx. være støjskærme, lavere hastighedsgrænser eller støjreducerende asfaltbelægninger. Ny bebyggelse i støjkonsekvensområder forudsætter, at bebyggelsen sikrer sig selv mod støj gennem fx. støjskærme eller lydisolerende ruder. Støjkonsekvenszoner fremgår af retningsliniekort 7.2. Den kollektive trafik i Hovedstadsområdet og i Herlev Kommune Det kan blive mere attraktivt i hele Hovedstadsområdet at benytte den kollektive trafik. Ifølge DSBs tal bruger 30 % af pendlerne kollektiv trafik i de banebetjente, radiale trafikkorridorer. I Ring 3 korridoren, som betjenes af S-bus, bruger 4 % kollektiv trafik. En højklasset kollektiv trafikforbindelse i hele Ring 3s tracé vil reducere biltrafikken gennem Herlev og styrke udviklingen af byomdannelsesområderne, jf. kapitel 2. Generelle forbedringer i busnettet og i S-togsbetjeningen og et ekspanderende metroprojekt vil forbedre den kollektive trafik yderligere. En betalingsring omkring Københavns centrum og trængselsafgifter har været nævnt som økonomiske grundlag herfor. Eksempel på støjskærme ved Herlev Hovedgade 96

99 97

100 Trafik og infrastruktur Den lokale kollektive busbetjening forsøges opretholdt i sit nuværende omfang til at betjene eksisterende og nye boligområder. Sikre veje med flere funktioner Der skal være et velfungerende net af veje i Herlev. Indtil 2009 er der etableret 5 ud af 20 hastighedszoner i alle boligområder. Derved forbedres trafiksikkerheden og trygheden. Veje og stier skal gøres mere sikre for børn, der cykler til og fra skole. For at hindre skadelige oversvømmelser ved ekstremregn kan der etableres forsinkende, midlertidige regnvandsoversvømmelser på veje og stier velvalgte steder i Herlev under forudsætning af, at trafikfunktionen ikke nedsættes alvorligt, se kapitel Indtil arealer kan udpeges specifikt i spildevandsplanen, udpeges samtlige veje og stier til formålet i kommuneplanens retningsliniekort 7.3, jf. retningslinje Kvaliteten af vejenes skiltning, belysning, beplantning og belægninger skal søges højnet. Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal fortsættes. En pladsdannelse på Tvedvangen skal tage hensyn til de bløde trafikanter, forskønne området og sikre fremkommelighed for busser. Ombygning af krydset Hjortespringvej Vindebyvej / Herlevgårdsvej skal sikre en god trafikafvikling i fremtiden. Krydset Hjortespringvej Turkisvej skal tilpasses kulturaksen. 7.3 Nye veje og arealudlæg Krebsdammen kan forlænges til Sortemosevej ved Ring 4. Der kan etableres en vejforbindelse mellem Marielundvej og Ring 3 via Lyskær, der modsvarer en forøget trafikbelastning ved byomdannelse. Der skal udarbejdes en helhedsplan for Eksempel på højklasset trafikforbindelse i Stockholm 98

101 området ved DISA. Derfor udlægger kommuneplanen areal til en ny vejføring over S-banen til Kantatevej i Musikkvarteret. Se retningsliniekort 7.3. Herlev Hospital skal udvikles og udvides til at være et områdehospital med flere tusinde patienter i døgnet. Vejsystemerne omkring hospitalet skal sikre den fremtidige trafik og mobilitet til og fra hospitalet, samt muligheder for gode byrum på udvalgte strækninger. Specielt kulturaksen og en bymæssig sammenhæng til Herlev bymidte skal indarbejdes. En eventuel højklasset kollektiv trafikforbindelses station og en potentiel metrostation skal koordineres med planerne for hospitalet. Kommuneplanen udlægger areal til en ny vejtilslutning fra hospitalet til Hjortespringvej ved Turkisvej. Nye stier Nye stier og stiforbindelser vil kunne realisere det regionale hovedstinet. Kommunalbestyrelsen skal adskille stinettet fra kørebaner på visse strækninger, jf. retningslinjekort 11. Der mangler forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej (sti nr. 54 ). Stiforbindelsen fra Tibbevangen over Ring 4, (sti 53) vil vise sig nødvendig, når Krebsdammen forlænges til Ring 4 og hvis krydset Ring 4 Skinderskovvej skal nedlægges. Der sikres en handicapvenlig sti-krydsning fra Turkisvej til Bymidten. Stisystemet kan forlænges til erhvervsområdet Marielundvej og Mileparken via stibro over S-banen mellem Stumpedal og Hørkær samt en tunnel under S-banen mellem Engløbet og Hørkær. Kommuneplanen udpeger arealer til et nyt sammenhængende motionsstisystem, hvilket sker på eksisterende stier. Eksempel på sikker cykelsti i kommunen 99

102 Trafik og infrastruktur Retningslinjer 7.4 Nye netværk Efter strukturreformen er det samlende regionale trafiksystem uden formel koordinator. Derfor deltager Herlev Kommune i flere forskellige netværk til fremme af den regionale infrastruktur. Disse er bl.a. Ring 3 samarbejdet mellem kommunerne langs Ring 3, Samarbejdet om en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3, Kommunegruppe København Nord omkring lokale buslinier, Netgruppe 1, kollektiv trafik Nordsjælland, Vestegnens Trafiksikkerhedsråd, omkring trafiksikkerhedskampagner, Kommuneforum omkring trængselsafgifter, Netværk under Vejcenter Hovedstaden omkring drift, trafiksikkerhed, planlægning og fremkommelighed. Herlev arbejder med landsdækkende og lokale trafiksikkerhedskampagner. Plan over motionsruterne med pitstops og aktiviteter indtegnet 100

103 Retningslinjer for trafik og infrastruktur Ved byudvikling og byomdannelse skal nye bebyggelser overholde Miljøstyrelsens vejledende støjregler, jf. retningsliniekort De kommunale veje er placeret og klassificeret som vist på retningsliniekort Der udlægges areal til nye veje. Foruden Krebsdammen er der ny forbindelse fra Ring 3 til Lyskær, forlængelse af Kantatevej til Stationsalleen og ny vejtilslutning fra Herlev Hospital til Hjortespring vej ved Turkisvej, som angivet på retningsliniekort Anlæg af krydset den blå sti og Hjortespringvej skal sidestille bløde trafikanter og biltrafik, jf. retningslinjerne og Kommuner og trafikselskaber skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, fx. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, fx. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. Manglende sikret skæring er vist på retningsliniekort Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg. Sektorplaner mm: Hastighedsplan Tillæg til Hastighedsplan Busplan 2008 Støjkortlægning

104 Trafik og infrastruktur Det har vi tænkt os at gøre i perioden : Søge at udvikle og forbedre den kollektive trafikbetjening. Søge at få en højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3. Etablere flere 40 km/t hastighedszoner. Etablere fartdæmpende tiltag på udvalgte større veje. Retningslinjer Forsætte med omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej. Arbejde med pladsdannelse på Tvedvangen. Etablere ny vejbelysning med pænere og mindre energiforbrugende lys. Vælge smukke og fodgængervenlige trafikløsninger ved udvidelse af Herlev Hospital, udviklingen af DISA-grunden, udviklingen af hele erhvervsområdet, udviklingen i bymidten og forlængelsen af Krebsdammen til Ring 4. Bidrage med løsninger og nyudvikling i de regionale netværk. Arbejde med trafikale løsninger, der også har miljømæssige fordele og værdier. Få et sammenhængende motionsstinet. Tilvejebringe en støjhandlingsplan. Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau med Ring 4. Arbejde på at udnytte muligheder som følge af eventuelle trængselsafgifter. Arbejde med ombygning af krydset Hjortespringvej Vindebyvej/Herlevgårdsvej. 102

105 103

106 Miljø og Lokal Agenda Miljø og Lokal Agenda 21 Dette kapitel indeholder kommuneplanens definitioner af bæredygtighedsbegrebet, beskrivelser af miljøbeskyttelse og klimatiltag, samt placeringer af virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav. Retningslinjerne handler om beskyttelsesafstande og støj. 8.1 Mål Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i samspil med borgere, virksomheder og institutioner. Bæredygtighed indgår i den overordnede ramme for alle aktiviteter i kommunen, og alle visioner og mål for Herlev Kommune skal så vidt muligt nås på en bæredygtig måde. Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Kommuneplanens bæredygtighedsbegreber findes i kapitel Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø Vandmiljøet beskyttes efter reglerne i Regionplan 2005, jf. retningsliniekort 8.2, indtil de afløses af statslige vandplaner. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejds- og bomiljø. Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger og trafik m.v. I husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde om at få integreret bæredygtighed i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner. Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre. Herlev Kommune sprøjter ikke på egne arealer. Borgere opfordres til at have sprøjtefri haver. Forebygge som eksempel til efterfølgelse Herlev Kommunes organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på egne institutioner og virksomheder. Kommunen vil være med til at mindske ressourceforbruget og fremme miljøvenlige og energieffektive produkter i forbindelse med indkøb, som et vigtigt led i miljøindsatsen. Kommunen vil som grundejer ikke bruge pesticider til pasning af arealer. Forebygge gennem myndighedsarbejde Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand og jord søges mindsket gennem tilsyn og kontrol efter lovgivningen, men også gennem en målrettet forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger. Herlev Kommune vil bruge de øgede muligheder for at stille krav om miljømæssige hensyn i lokalplaner, primært til energi- og vandbesparelser. 104

107 105

108 Miljø og Lokal Agenda 21 Forebygge gennem dialog Herlev Kommune prioriterer dialog og forebyggende miljøarbejde i forhold til husholdninger, virksomheder og institutioner. Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter i deres hverdag. Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle miljørigtige og energieffektive produkter i hverdagen. Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne skal introduceres for renere teknologi, herunder miljøstyring som et værktøj, der udover miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi. Herlev Miljøavis, der udkommer 4 gange årligt, skal videreudvikles som inspirationskilde til grønne tiltag hos virksomheder og butikker. For opbevaring og lagring af kemikalier er det forebyggende arbejde vigtigt, da det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet, når uheldet er sket. Herlev Kommune prioriterer rådgivning af grundejere om nybyggeri på forurenet jord 8.3 Nedbringelse af CO 2 -udledning samt vand- og energiforbrug En vigtig del af en bæredygtig udvikling er at mindske klimapåvirkningen. Herlev Kommune vil derfor udbrede kendskabet til energiforbrugets klimapåvirkning og muligheder for at reducere denne påvirkning ved energibesparende tiltag. Kommunen har udarbejdet et katalog over lokale bidrag til den nationale indsats mod klimaforandringer. I den forbindelse overvejes det bl.a. at indgå forpligtende aftale om reduktion i elforbrug og udarbejde et CO 2 -regnskab for kommunale indkøb, vejbelysning, signalanlæggene og varmeplanlægningen. Dialog mellem miljøafdelingen i Herlev Kommune og erhvervslivet 106

109 Erfaringer har vist, at der kan opnås væsentlige energibesparelser inden for rumopvarmning og køling, specielt i tæt blandet bebyggelse. Kommunen vil gennemføre forsøg med miljø- og energirigtig projektering ved nybyggeri og større renoveringer. Derudover vil kommunen bevare grundvandsressourcen ved vandbesparende tiltag. Kommunen vil håndtere regnvand på en bæredygtig måde, så der dannes mere grundvand. Krav herom fremgår af rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Grønt regnskab Det grønne regnskab er et væsentligt element i kommunens indsats for at synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det grønne regnskab skal bruges som en del af grundlaget for at prioritere klimaindsatsen. Regnskabet skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der fastsættes for de enkelte områder og sektorer, opfyldes. 8.4 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav mv. Regionen producerer store mængder affald og forurenet jord, som skal behandles eller deponeres. Arealer til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald eller forurenet jord er er ikke udlagt i Herlev, jf. Fingerplan Der er placeret et anlæg til affaldsforbrænding i Glostrup Kommune umiddelbart syd for Herlev. Det er Vestforbrænding, som leverer fjernvarme til Herlev, Ballerup og Gladsaxe. Anlægget afkaster en 150 m beskyttelseslinje, som dog ikke berører områder med miljøfølsom anvendelse i Herlev. Ved Skinderskovvej 32 ligger en virksomhed, der er klassificeret som en risikovirksomhed i henhold til Risikobekendtgørelsen som en såkaldt kolonne 2-virksomhed. Der er phatalater oplagret i tanke. Det betyder, at virksomhedens aktiviteter og risikoforhold er omfattet af reglerne for VVM. Der kan ikke lokalplanlægges for boliger i området før risikoforholdene er fundet acceptable. Undersøgelserne er under udarbejdelse. 8.5 Støj Støj fra jernbaner, veje, virksomheder og friluftsanlæg er knyttet til en række restriktioner for arealanvendelsen. I Herlev Kommune er den primære støjkilde trafik på de primære veje. Dette emne behandles under vejtemaet, jf retningsliniekort 7.2. Her er ikke støjende friluftsanlæg som skydebaner, motorsportsbaner eller sportsflyvepladser. Næsten hele Hjortespringkilen er omfattet af støjbeskyttelse for zone A i landzonen. På regionalt plan har der været udlagt enkelte mindre områder i Herlev til Zone C, hvor støjende friluftsanlæg kan placeres eller udvides, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes. Herlev kommune ønsker at reservere disse arealer til byformål, hvorfor støjende anlæg ikke vil blive fremmet. 107

110 Miljø og Lokal Agenda Lokal Agenda 21 Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljø- og Naturråd. Etablering af Miljø- og Naturrådet er et eksempel på udmøntning af kommnens målsætning om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og erhverv har ansvar for egne initiativer. Miljø- og Naturrådet har ydet støtte til lokale miljøprojekter, senest det husstandsomdelte miljøkatalog lev smart med gode råd i hverdagen. Miljø- og Naturrådet består af foreninger og politikere i Herlev og yder tilskud til projekter, der fremmer et godt miljø og en bæredygtig udvikling. Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne inddrages mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet. Herlev Kommunes definitioner af bæredygtighedsbegrebet. Agenda 21 betyder dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Bæredygtighed handler om både en miljømæssig, en social (herunder kulturel) og en økonomisk bæredygtighed og samspillet mellem dem, altså at sikre at et godt miljø, en god livskvalitet og en sund økonomi spiller sammen. Miljømæssig bæredygtighed handler om at mindske belastningen af miljøet og presset på ressourcerne (herunder energien) mest muligt. For bygninger betyder det fokus på lavenergibyggeri og fremme af vedvarende energi. For forsyning betyder det mindst mulig miljøbelastning og fremme af energirigtige løsninger. På transportområdet betyder det at sikre gode alternativer til biltransport ved at gøre det attraktivt for borgerne at vælge bæredygtige transportformer, ved at ændre vejnettet, ved at udbygge stinettet og ved at lokalisere tætte boligområder i nærheden af kollektiv trafik. På erhvervsområdet betyder det at tiltrække virksomheder, der integrerer den sociale og miljømæssige dimension i deres forretningsstrategi på et sund økonomisk grundlag. På naturområdet betyder det, at naturkvaliteten skal styrkes og den biologiske mangfoldighed skal fremmes. Generelt skal der ske et fravalg af de mest sundheds- og miljøskadelige stoffer og processer. Social, herunder kulturel, bæredygtighed handler om at sikre mulighederne for det gode liv i kommunen. Borgerne skal føle sig sikre - høj trafiksikkerhed, forebyggelse af kriminalitet - og have et mangfoldigt og aldersbetinget kultur- og fritidstilbud 108

111 og mange rekreative muligheder. Der skal skabes muligheder for et sundt liv via forebyggelse og uddannelse i bæredygtig udvikling. Der skal være en god social sammenhængskraft med gode netværk og menneskelige relationer, hvor borgerne føler sig forbundne med deres by. Sammenhængskraft giver samhørighed, og her giver kulturen mulighed for at fremme og udvikle et stimulerende socialt samvær mellem borgerne. Økonomisk bæredygtighed handler om energi- og ressourceeffektivitet - at sikre så lille et forbrug af ressourcer som muligt med skabelse af så lidt affald som muligt. Bæredygtighed betyder at fremme de langsigtede løsninger på bekostning af de mere kortsigtede løsninger. For anlægsprojekter fx. anvendes en totaløkonomisk tilgang, hvor de samlede omkostninger til både anlæg, drift og vedligeholdelse samt affaldsbortskaffelse i hele anlæggets levetid vurderes. For serviceydelser handler det om, hvor ressourceeffektivt ydelsen kan leveres. 109

112 Miljø og Lokal Agenda 21 Retningslinjer for Miljø og Agenda Der kan ikke planlægges for forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 150 m fra Vestforbrændings anlæg i Glostrup Kommune, jf. retningsliniekort Der kan ikke lokalplanlægges for nye arealer til forureningsfølsom anvendelse i en afstand af 500 m fra phthalattanke på Skinderskovvej 32. Se Retningsliniekort 2.3. Retningslinjer Udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse i landzone forudsætter, at de vejledende regler om støj kan overholdes i forhold til veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg og virksomheder, mv., jf. retningsliniekort I landzone skal de vejledende støjregler tilstræbes overholdt ved anlæg af nye veje og jernbaner. Ved etablering af nye virksomheder og støjende fritidsanlæg skal de vejledende støjregler overholdes. 110

113 Det har vi tænkt os at gøre i Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer inden for Agenda 21-området. Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden www. herlev.dk. Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab. Informere om mulighederne for genanvendelse af regnvand og betingelserne herfor. Gennemføre forebyggende spildevandskampagner. Inspirere til forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder. Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægsog driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling. 111

114 Natur, parker og byrum 9. Natur, parker og byrum Dette kapitel handler om hvordan de grønne værdier bevares og udvikles. Det er naturbeskyttelse, men også byens miljøer får nye mål for deres pasning. Herlevs mangeårige tradition for at tilpasse nærmiljø med trafik og fodgængere kan nu formaliseres i kommuneplanen. Retningslinjerne viser hvordan. 9.1 Mål Herlev Kommune vil beskytte og fremme kommunens naturværdier, det naturlige dyre- og plantelivs udviklingsmuligheder og landskabelige og naturformidlingsmæssige værdier. Borgernes adgang til naturen og muligheder for friluftsliv skal søges fremmet. Herlev skal være en blå og grøn by med let adgang til smukke og tidssvarende grønne arealer, der imødekommer en bred vifte af rekreative behov. På grund af tidsperspektiverne skal grønne elementer betragtes som varige goder. De grønne anlæg danner således en selvstændig og bevaringsværdig ramme for kommunens øvrige politikområder. Sundhedsområdets fokus er, at byens arealer skal være attraktive, for at flere kan anvende dem. Bæredygtighedsbegrebet indebærer, at arealer skal give tryghed og gode opholdsmuligheder. Arealerne skal udvikles til fleksible rum til bl.a. håndtering af regnvand med variation, oplevelser og muligheder, der inspirerer til bevægelse, udeliv og socialt samvær. 9.2 Naturbeskyttelse Hjortespringkilen er et større sammenhængende landskabsområde, som strækker sig fra Ledøje og Værløse gennem Herlev til Utterslev Mose. Dele af kilen er i Herlev Hjortespringkilen - et naturbeskyttet område 112

115 ejet af kommunen. Også i byen findes grønne arealer og søer med et naturindhold, som beskyttes. Beskyttet natur Herlevs naturværdier findes især tilknyttet Hjortespringkilens mosaik af småsøer, moser, skovbevoksninger og uplejede områder. Hjortespringkilen er en del af hovedstadens rekreative grønne kilestruktur og udgør overordnede naturnetværk med økologiske forbindelser til Sjællands øvrige natur, senest fastlagt ved landsplandirektivet Fingerplan Hjortespringkilen er udpeget som naturbeskyttelsesområde, se retningsliniekort Der knytter sig særlige naturbeskyttelsesinteresser til lokaliteter og områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 eller er naturfredede. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter alle søer, moser, enge, overdrev over en vis størrelse samt udpegede vandløb mod tilstandsændrende indgreb. Naturfredede områder er beskyttet ved fredningsbestemmelser og plejes i henhold til plejeplaner. Disse arealer fremgår af retningsliniekort Landskab og geologi Landskabelige værdier er særligt egnskarakteritiske landskaber, som kan bestå af bakker, skove, søer, landbebyggelser, hegn, vandløb, moser, søer, enge, m.m. Værdifulde landskaber skal bevares, så der er mulighed for at opleve smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Landskabelige bevaringsværdier er sårbare overfor ændringer i landskabsbilledet som følge af bebyggelser, tekniske anlæg, skilte, belysning, skovplantning, m.v. I Herlev er området med Smør- og Fedtmosen og Kildegårdens dyrkede marker udpeget som bevaringsværdigt landskab, se retningsliniekort Sø i Hjortespringkilen, som er udpeget som 3 område 113

116 Natur, parker og byrum Geologiske bevaringsværdier omfatter markante landskabsdannelser og terrænformer, som viser den geologiske historie fra istiden og til i dag. Dette er både større sammenhængende lokaliteter og enkeltlokaliteter, såsom tunneldale, istidsdannelser, m.m. Det er vigtigt at undgå visuelle sløringer af disse landskaber med terrænreguleringer, tekniske anlæg, beplantning o.lign.der er ikke specifikt udpeget geologiske bevaringsværdier i Herlev, men Hjortespringtunneldalen med dødishuller og mosernes tørvegrave udgør dog geologiske landskaber og elementer af værdi. Disse lokaliteter er omfattet af naturbeskyttelsesloven og angives på retningsliniekort Biologisk mangfoldighed Det er et mål for Herlev Kommune at sikre en varieret natur med biologisk mangfoldighed. Ved biologisk mangfoldighed forstås en variation og rigdom af økosystemer, naturtyper, naturområder og levesteder for arter af planter, dyr og mikroorganismer m.v., samt genetisk variation inden for de enkelte arter. Biologisk mangfoldighed skal bl.a. fremmes gennem kommunens naturarbejde. Herlev Kommune vil sikre og fremme naturkvalitet. Ved naturkvalitet forstås et økosystems vildhed, kontinuitet, oprindelighed, autenticitet og specialisering. Naturkvalitet skal være en integreret del af kommunens naturarbejde. Naturkvalitetsplanlægning ligger til grund for prioritering af kommunens naturforvaltningsindsats. Biologisk mangfoldighed skal ses i sammenhæng med naturkvalitet. En række dyre- og plantearter er nationalt fredede eller strengt beskyttede efter markant tilbagegang eller trussel om helt at forsvinde. Flere af disse arter findes i Herlev Kommune. Det er en forpligtigelse at passe på disse arter, og kommunen søger i naturarbejdet at fremme deres vokse- og leveområder. Biologisk mangfol- Smør/Fedtmosen er en del af det bevaringsværdige geologiske landskab 114

117 115

118 Natur, parker og byrum dighed og naturkvalitet forudsætter naturligt hjemmehørende dyre- og plantearter. Herlev Kommune søger generelt at fremme hjemmehørende planter og træer. I den bynære natur vægtes dog også rekreative interesser. Invasive arter er en trussel mod biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, da de fortrænger hjemmehørende arter og ikke er indpasset i de naturlige økosystemer. Herlev Kommune arbejder for at begrænse de mest aggressive invasive arter, og overvåger og bekæmper bl.a. kæmpebjørneklo. Naturnetværk Tilbagegangen for mange dyr og planter i den danske natur i gennem de sidste årtier kan bl.a. tilskrives, at bestandene er blevet isoleret i forhold til hinanden. Sikring af et sammenhængende naturnetværk af leveområder og økologiske forbindelser mellem leveområder er en af måderne, hvorpå man kan sikre et alsidigt dyre- og planteliv og beskytte truede arter. Det er derfor væsentligt at fastholde eksisterende økologiske forbindelser og gennem planlægningen udpege nye. Forbedring af spredningsmuligheder og fri bevægelighed kan bl.a. tage udgangspunkt i særligt beskyttede arters specifikke behov. Skader fra reduktion og barrierer i økologiske forbindelser kan ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger som faunapassager og erstatningsbiotoper. Naturområder og økologiske forbindelser går på tværs af kommunegrænser og bør koordineres med omkringliggende kommuner. Herlev Kommune arbejder med et naturnetværk bestående af Hjortespringkilen med økologiske forbindelser til omkringliggende naturområder. Se retningsliniekort Forbindelserne omfatter mange steder biologiske leveområder eller kerneområder med et reelt naturindhold. Biologiske kerneområder defineres som Spidssnudet frø, en fredet art som lever i Hjortespringkilen 116

119 117

120 Natur, parker og byrum områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, naturfredninger eller skovbevoksninger. Hvor forbindelserne har et begrænset naturindhold, er deres værdi bl.a. at reservere mulighed for fremtidig naturopretning. Selve Hjortespringkilen er flere steder indsnævret pga. bebyggelser og veje, bl.a. ved Skinderskovvejkvarteret og ved Valnæsvej. Det er her særligt vigtigt at undgå forringelser i kilens sammenhæng og om muligt forbedre sammenhængen. Områder, hvor der er potentiale for at skabe værdifulde levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv, bør udpeges med henblik på eventuel udvikling til natur. Potentialet kan være for at skabe større sammenhængende naturområder eller etablere eller forbedre økologiske forbindelser. Potentialet kan også være for at skabe muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Naturadgang Gode adgangsmuligheder til naturen er essentielt for muligheder for naturoplevelser og friluftsliv samt for formidling og forståelse af naturen. Det skal tilstræbes i videst mulig omfang at sikre borgerne gode adgangsmuligheder til naturen og grønne områder. Adgang må dog ikke ske på bekostning af sårbar og særlig beskyttelseskrævende natur. Herlev Kommune vil optimere samspillet mellem beskyttelse og rekreativ anvendelse af naturen. Plejen af natur og grønne områder tager mange steder udgangspunkt i det nære samspil mellem natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev. En sammenfattende udviklingsplan for Hjortespringkilen er under udarbejdelse. Natur og grønne områder søges indtænkt ved etablering af bebyggelse og tekniske anlæg og bortledning af overfladevand. Kildegården, klippede græsstier giver adgang til naturen 118

121 Borgernes kendskab til, interesse for og brug af den lokale natur og grønne områder skal søges styrket bl.a. gennem formidling af den lokale natur. Herlev Kommune vil i naturarbejdet søge at engagere og give medansvar for den nære natur gennem involvering og formidling. Det sker bl.a. omkring Kildegårdens naturvejledning og støttepunktet Træbanken ved Gråpilevej. Skovrejsning Skovrejsning tjener bl.a. formål om fremme af biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, beskyttelse af drikkevandsressourcer og fremme af borgernes muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Der findes en række mindre skovarealer i Herlev Kommune. Områder, der rummer væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for skovrejsning. Arealer for uønsket skovrejsning i Herlev Kommune er vist på retningsliniekort Lavbundsarealer Lavbundsarealer udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi, for reduktion af næringsstofbelastning til vandmiljøet og for sænkning af CO 2 -udledning fra iltning af tørlagte organiske jorder. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser og søer, som i vidt omfang er blevet opdyrket landbrugsmæssigt. Hensigten med udpegning af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare og for gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturtyper. Det er blandt andet vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor. En del af de udyrkede Eksempel på lavbundsareal 119

122 Natur, parker og byrum lavbundsarealer er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Lavbundsarealerne er udpeget på retningsliniekort på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. Naturmæssigt højest prioriteret er de lavbundsarealer, der ligger inden for naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Jordbrug Ved jordbrugsmæssige interesser forstås interesser, der er knyttet til udøvelse af landbrugs- og skovbrugsmæssige interesser. I Herlev Kommune er de jordbrugsmæssige interesser begrænsede, og de tilbageværende produktionsarealer er overvejende hobbyprægede, bl.a. med en del hestehold. Arealplanlægningen skal tage hensyn til potentielle interessekonflikter mellem jordbrugsmæssige interesser og ny miljøfølsom arealanvendelse. 9.3 Parker og Byrum De øvrige grønne arealer omfatter parker, byrum som torve eller pladser og veje, og indre rum som stier, skolegårde, idrætsarealer, friarealer til offentlige institutioner, nyttehaver og friarealer i boligbyggelser. Arealerne varetager såvel formaliserede aktiviteter som fx trafik og undervisning som det uformelle dagligliv til mødesteder for Herlevs borgere. De indeholder en række grønne elementer som træer, anden beplantning, belægninger og byinventar. Dertil skal vi indtænke byens regnvand som blå elementer, der giver kvalitet til byen. Arealerne har stor betydning for opfattelsen af Herlev, og særlige arealer udpeges som politikområde for grønne værdier, se retningsliniekort 9.3. Hospitalsparken og Toggangen - potentiel udvikling af byens rum 120

123 121

124 Natur, parker og byrum Parker og bebyggelse De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, Grønningen, Hospitalsparken, og Gammelgaardsparken. Derudover er der Kagsengen, Hanevangsparken og Lidsøparken. På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder til byudvikling. Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog med undtagelse af Gammelgaard, hvor der skal være mulighed for udbygning, og Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål. Byrum Mødestederne omkring Bymidten, Gl. Klausdalsbrovej og Herlevhallerne er meget besøgte. De er ikke alle pladsdannelser, men de betragtes som koncentrerede byrum for oplevelser i Herlev. De danner rammer for oplevelser som udflugtsmål og understøtter handelen i Hjortespringcenteret og Bymidten. Disse arealer udpeges langsigtet til særlige indsatsområder, dels i den løbende drift og dels i fremtidige anlægsprojekter. Samtidig med en prioritering af kulturfaciliteter omkring kulturaksen udpeges særlige mødesteder som byrum. Det er del af Gl. Klausdalsbrovej, del af Tvedvangen, del af Herlev Hovedgade, Herlev Bygade, Herlev Torv og Den Blå Sti og Stumpedal (Kulturaksen), samt Toggangen og Stationspladsen. Byrum skal ved deres indretning gøres til attraktive opholdssteder med særlig god fremkommenlighed for fodgængere og motionister. Grønne forbindelser Langs alle vejene sker en intensiv udnyttelse af arealer til kommunikationsformål. Foruden færdsel bruges de til at fremføre ledninger af alle slags. For at styrke vejene Grønsvinget - en af Herlevs grønne veje 122

125 som sammenbindende og kvalitetsskabende forbindelser skal der sikres arealer, hvor der kan plantes træer på de vigtigste. Det er Gl. Klausdalsbrovej og vejene i erhvervsområdet ved Marielundvej, Klausdalsbrovej, Hjortespringvej, Grønsvinget og Herlev Hovedgade. Traceet skal sikres gennem planlægningen. Langs de 4 sidstnævnte veje skal det også sikres gennem gravetilladelser i vejarealer. Træerne er et af de mest betydningsfulde elementer for målsætningen om Herlev som en grøn by, jf. kapitel 9.1. Derfor skal både bevaringsværdige træer og princippet om træerne som et uundværligt element i bybilledet sikres igennem den fremtidige planlægning. Der indarbejdes målsætninger herfor i planlægningen. Herlev har et veludbygget stisystem, der sikrer let adgang til de grønne og gode skoleveje. Stisystemet udgør et godt grundlag for etablering af forskellige former for faciliteter, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Det er motionsruter, træningsudstyr, mødesteder mv. Stierne skal ligesom vejene i Herlev sikres og udvikles, så de understøtter visionen om et grønnere Herlev. Friarealer ved skoler og idrætsanlæg Udearealer til sport og skole er nogle af de grønne byrum, der benyttes mest intensivt. Arealerne er fordelt over det meste af kommunen. De har potentiale til mere alsidig anvendelse til fritidsformål og uorganiserede fysiske aktiviteter. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller derfor en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. I forbindelse med opførelse af det nye Hjortespringbad, omdannes udenomsarealerne til et friluftsområde til solbadning, aktiv leg, fysisk aktivitet og socialt samvær. Fodboldbanerne ved B73s idrætsanlæg 123

126 Retningslinjer Natur, parker og byrum Grøn kile ved Sømose Å Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det grønne areal er udlagt til økologisk forbindelse og stiforbindelse. Det er ikke et potentielt naturområde, men kan udvikles til et grønt strøg mellem de to tilgrænsende erhvervsområder under hensyn til både frilufts- og naturinteresser. En planlægning af området bør ske i samarbejde med nabokommunen. Arealet udskilles som nyt selvstændigt rammeområde. 124

127 Retningslinjer for natur, parker og byrum Der udpeges beskyttelsesområder på retningsliniekort for natur og økologiske forbindelser. Der udpeges beskyttelsesområder på retningsliniekort for landskab, og dertil udpeges lavbundsarealer og arealer, hvor skovrejsning er uønsket I beskyttelsesområderne må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af land- og skovbrug. Der må ikke inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Eventuelt nødvendige bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring af og beskyttelse samt mulighed for forbedring af natur-, landskabs- og kulturværdierne I beskyttelsesområder må arealanvendelsen af værdifulde sammenhængende karak-teristiske helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes natur-, landskabs-, og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige hensyn, og da uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer i landzone skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. Lavbundsarealer i landzone kan oversvømmes. Her kan gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes Områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse helt frem til nutiden, skal bevares Der skal generelt tilstræbes adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af de værdifulde landskaber og geologiske værdier. 125

128 Natur, parker og byrum Biologisk mangfoldighed og naturkvalitet skal indgå som vurderingsgrundlag i kommunens natursagsbehandling, -planlægning, -forvaltning og -pleje. I naturbeskyttelsesområder, lokaliteter med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser skal biologisk mangfoldighed og naturkvalitet søges fremmet, og indgreb, der kan forringe biologisk mangfoldighed eller naturkvalitet, må ikke udføres uden kompenserende foranstaltninger. Retningslinjer På kommunalt ejede arealer i naturbeskyttelsesområder, lokaliteter med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser skal der ved nyplantning vælges hjemmehørende arter. Invasive arter skal søges bekæmpet i disse områder Økologiske forbindelser gives en mindste bredde af 4 m omkring å- eller stimidter. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer økologiske forbindelser eller iøvrigt reducerer eller forringer de økologiske forbindelsers biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder I det øvrige landområde uden for naturbeskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og små biotoper Der skal tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af natur-, landskabs- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare Hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov. Inden for det øvrige landområde kan der plantes skov Mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som fx. boliger og rekreative anlæg skal sikres en passende afstand så miljøkonflikter undgås, både af hensyn til nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. Sektorplaner mm: Udvikling af kultur- og fritidsområdet august 2004 Strategi for grønne områder 2010 Driftsplan grønne områder

129 Naturområder og økologiskeforbindelser skal administreres restriktivt efter naturbeskyttelseslov, miljølov og planlov Der udlægges arealer til parker og grønne byrum som vist på retningsliniekort 9.3. Parkerne i Herlev må ikke bebygges. De fastholdes og udvikles som grønne områder. Hospitalsparken og Herlev Hospitals grund skal planlægges efter en helhedsplan i sammenhæng med Kulturaksen Der udpeges prioriterede byrum som vist på retningsliniekort 9.3. De udpegede byrum må ikke indrettes alene til trafik, men skal udvikles til attraktive mødesteder og forbindelser. Byrummet ved Tvedvangen skal udvikles til en pladsdannelse ved Stadion Der udpeges vejstrækninger til grønne veje som vist på retningsliniekort 9.3. Her sikres 2 meter brede arealer til træer i begge sider af vejene. Arealerne skal sikres gennem såvel lokalplanlægningen som gravetilladelser efter vejlovgivningen. Udpegning af brugbare plantetraceer langs veje skal foretages i sektorplanlægningen Stinettet skal sikres og udvikles og kæde idrætsfaciliteter, byrum og grønne områder sammen. Stinettet fremgår af retningsliniekort Der skal udpeges bevaringsværdige træer, som gennem lokalplanlægning sikres mod fældning uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen Skole- og idrætsarealer skal udvikles til åbne, flexible rum for mere alsidig anvendelse til fritidsformål og uorganiseret fysisk aktivitet, så de indgår som en naturlig del af den grønne struktur i Herlev Kommune. Principsnit der viser brugen af vand for at markere Kulturaksen 127

130 Natur, parker og byrum Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde en udviklingsplan for Hjortespringkilen. Udarbejde et plangrundlag for- og opstarte etablering af et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings pavilloner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet. Retningslinjer Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgaard i Hjortespring. Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/Hjortespring Skole og boligbebyggelsen Hjortegården på grundlag af en borgerproces omkring sundhed. Udarbejde et samlet plangrundlag for Hospitalsparken og Herlev Hospitals arealer med Kulturakse. Udarbejde udviklings- og bevaringsplan/strategi for byens træer. Udarbejde ramme/temalokalplan for Herlev Hovedgade med henblik på forskønnelse, træplantning og trafiksanering. Udarbejde udviklingsplaner for parkerne i relation til målsætningen om biologisk mangfoldighed, variation, fysisk aktivitet og gode opholdsmuligheder. Synliggøre de grønne områders eksisterende potentiale vha kampagne. Igangsætte tværfagligt samarbejde i Herlev Kommune om indhold i og udvikling af de grønne områder med henblik på fremme af udeliv og bevægelse. 128

131 129

132 Forsyning 10. Forsyning Dette kapitel handler om, hvordan borgerne i Herlev kan forsynes på en mere bæredygtig måde omkring CO 2 og sambenyttelse af forsyningsselskabernes anlæg på kommunens arealer. Dette er indarbejdet i retningslinjerne Mål Herlev Kommune udarbejder planer for de 4 forsyningsområder vand, varme, bortskaffelse af affald og spildevand fra borgere og virksomheder i kommunen. Eventuel vindmølleplanlægning skal ske efter konkret vurdering. De 4 sektorplaner skal revideres med forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer. El- og naturgasforsyningen er omfattet af Fingerplan Herlev Kommune gennemfører overvågning af nattimeforbrug af vand, for at reducere spild. Der er etableret 4 målerbrønde på ledningsnettet for at kunne overvåge nattetimeforbruget og lokalisere lækager. Såvel ressourcer som anlæg til forsyning med vand, varme, affald og spildevand skal håndteres på en bæredygtig måde. Anlæggene hertil er samfundsmæssige investeringer, og de skal gøre nytte for Herlev også på andre måder, fx. for sundhed og grønne- og blå byrum Bæredygtig vandforsyning Grundvandet i en del af Herlev er forurenet fra industrigrunde og brug af sprøjtemidler. Herlev Kommune arbejder med at forebygge nye forureninger gennem tilsyn, undersøgelser af jorden m.m. Herlev Kommune samarbejder med Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune om at beskytte og opretholde grundvandet og indvindin- Kildeplads XIV, behov for bæredygtig vandforsyning 130

133 131

134 Forsyning gen af drikkevand ved Københavns Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV. Der er udarbejdet en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Kildepladszoner med kildepladser og indsatsplanområde fremgår af redegørelseskort 10.2 I samarbejde med Københavns Energi samt Furesø, Ballerup og Gladsaxe Kommuner forberedes en indsatsplan for oplandet til Tibberup Kildeplads i den allernordligste del af Herlev og dele af Hjortespringkilen. Grundvandets kvalitet vil blive sikret gennem tilsyn med grundvandstruende aktiviteter, overvågning og sløjfning af boringer samt udbygning af kloakker og forsinkelsesanlæg for at reducere spildevandsbelastningen til åsystemerne. Derudover vil Herlev Kommune gennemføre en prioriteret indsats rettet mod forureningskilder i oplandene. Se redegørelseskort For at sikre en forsyning med vand til kommunen, er der etableret en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune. Gennem kommuneplanen søges en yderligere aflastning af drikkevandsforsyningen gennem vandbesparende tiltag som brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask. Herlev Kommune håndterer tons affald fra borgerne hvert år. Det svarer til 651 kg pr. indbygger om året. Herlev Kommune udgiver hvert år Familiens affaldshåndbog med oplysninger om affaldsordninger til borgerne Varme- og elforsyning Varmeplanen fastlægger omfanget af den kollektive varmeforsyning og beskriver, i hvilke områder af kommunen, der enten har fjernvarme- eller naturgasforsyning. Eksempel på affaldssortering ved Carl Nielsens Plads 132

135 133

136 Forsyning Forbrænding af naturgas udleder fossil CO 2, mens omstilling til affaldsvarme og kraftvarme reducerer den fossile CO 2 udledning betydeligt. Derfor er det et selvstændigt mål for varmeplanlægningen, at flest mulige bebyggelser tilsluttes fjernvarme. Kommunens varmeplan er fra 1982 og opdateres via konkrete projektgodkendelser. Se retningslinjekort Den regionale og lokale elforsyning sker bl.a. gennem højspændingskabler gennem Herlev kommune. Kabeltraceerne friholdes for anlægsarbejder Mere kvalitet i behandling af affald Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald. Herlevs affald afleveres til Vestforbrændning, som enten genanvender, brænder eller deponerer det. Det hidtidige deponi i Frederiksværk lukkede 1. juli Nye deponeringsanlæg kan kun etableres i kystnære områder. Kommunen arbejder for at nedbringe affaldsmængderne og belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet bl.a. ved at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt. Affaldsplanen er fornyet fra Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Kommunen vil udvikle familiens affaldshåndbog med henblik på at inspirere til at øge sorteringen og nedbringe affaldsmængden. Desuden vil tilsynet med især erhvervslivets affaldshåndtering styrkes. Dette gøres blandt andet ved at gennemføre en kampagne om håndtering af farligt affald. Gennem lokalplanlægningen stilles krav om, at alle nye bebyggelser skal sikre et areal til affaldshåndtering svarende til såvel enkelte affaldsbeholdere som til kil- Sø ved Våbenstedvej som eksempel på område med vandforsinkelse 134

137 desortering i flere fraktioner. Dette skal sikre såvel arbejdsmiljø som kvaliteten af byens rum Spildevand Kommunens målsætning er at have et velfungerende og bæredygtigt afløbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand, herunder regnvand, sker uden gener for borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres og grundvandet beskyttes. For at sikre, at der ikke sker udløb af forurenende stoffer i Kagsåen, skal der etableres op til flere overløbsbassiner langs åen. I oplandet til Sømose Å skal der etableres forsinkelsesbassiner, der sikrer åen mod overbelastning af vand. Den hidtidige og kommende byfortætning vil opsamle mere regnvand. Dette nødvendiggør, at alle grundejere lever op til begrænsningen i deres afledningsret for udledning af regnvand. Afledningsretten sikrer kloaksystemets kapacitet og dens omfang svarer til det tagvand og terrænvand, som kan ledes bort. Retten er beskrevet i en afledningskoefficient i Landvæsenskommisionens kendelser, som er tinglyst på hver ejendom. Der 160 km spildevandsledning i Herlev Kommune km inspiceres og 5-7 km renoveres hvert år. Spildevandet fra Herlev Kommune ledes til tre fælleskommunale renseanlæg: Måløv Rens, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre. For at kunne håndtere både regnhændelser og byfortætningsstrategi skal kommuneplanens areal- Regnvandsbassin ved Dildhaven 135

138 Forsyning planlægning varetage spildevandsplanens behov for arealer til regnvandsforsinkelse. Kommuneplanen giver derfor forrang til regnvandsbassiner på offentlige eller kollektive arealer, typisk veje, stier og parkeringspladser. Disse arealer og grønne områder kan inddrages efter lokalplanlægning. Til gengæld stiller Kommunalbestyrelsen krav til forsyningsselskabet om, at arealerne normalt kan bruges og indrettes til veje, motionsstier, grønne og blå byrum eller kulturoplevelse mm. Retningslinjer På ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig rensning. På arealer, der udlægges til boligbebyggelser, skal spildevandsplanen varetage lokalplanlægningens behov for kloakforsyning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en Vandindsatsplan for Sektorplaner mm: kloakering af området ved Skinderskovvej. kildepladserne XIII og XIV Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand Varmeplan 1982, seved hjælp af tilslutningstilladelser til kloaksystemet nest revideret i 2001 og gennem informationskampagner. En af udfordringerne i fremtiden bliver at reducere belastningen 2020 Affaldsplan med uønskede stoffer fra husholdningerne. Spildevandsplan Fysisk aktivitet og bevægelse i Elverparken 136

139 Retningslinjer for forsyning Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje. Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzone-tilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf. kapitel 9.2. Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt Afstandskrav: Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m. Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. Hensyn til radiokædeforbindelser: I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbindelser i regionen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen Fjernvarmetilslutninger i fjernvarmeområde, jf. retningsliniekort 10.3 skal fremmes gennem lokalplanlægning og varmeprojekter til udvidelse af ledningsnettet for fjernvarme i en forståelse mellem leverandørerne af kollektive varmesystemer Langs grønne veje, jf. retningsliniekort 9.3, skal fjernvarmeledninger og træer gives en mindste indbyrdes afstand af 3 m målt fra side ledning til midt på stammen Regnvand skal forsinkes ved kilden i henhold til gældende afledningsret, dvs. ved tag eller befæstelser på det enkelte grundstykke Kommunalbestyrelsen kan i sin spildevandsplanlægning udpege arealer på vej, grønne områder samt andre offentlige og private sammenhængende arealer til placering af forsinkelsesbassiner eller kulturvandsanlæg til blå byrum. Når denne udpegning er foretaget, skal arealets drift understøtte den fremtidige anvendelse, jf. retningsliniekort 7.3 om veje, retningsliniekort 9.3 om grønne områder og retningsliniekort 11.3 om stier. 137

140 Retningslinjer Forsyning Ved gravetilladelser i vej, byggetilladelser, lokalplanlægning mv. skal det sikres, at veje, grønne områder og private friarealer skal retableres af ledningsoperatøren efter de retningslinjer, der er beskrevet i denne plan, jf. kortene 6.2, 7.3, 9.3 og

141 Det har vi tænkt os at gøre i Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering. Ved alle nybygninger eller større ombygninger, skal vandets naturlige kredsløb indtænkes og regnvand skal søges håndteres lokalt, således det bidrager til grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekrative interesser. Gennemføre en pesticidkampagne for at undgå forurening af grundvandet. Revidere kommunens varmeplan i forståelse med varmeforsyningsoperatørerne. Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse med indkøb. Informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald fra husholdninger. 139

142 Forebyggelse og sundhedsfremme 11. Forebyggelse og sundhedsfremme Dette kapitel handler om borgernes sundhedsprofil og de sundhedspolitiske interesser i Herlevs udformning. Det er bl.a. stinettet, dets sammenhæng og attraktive indretning. HERLEV I BEVÆGELSE 11.1 Mål I planlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, er det et mål at igangsætte initiativer, der kan fremme den samlede befolknings sundhed og muligheder for et aktivt liv. Derfor indtænker kommunalbestyrelsen sundhed i alle de overordnede rammer og i de fysiske rammer, som denne plan fastsætter. Endelig er det et mål at inddrage borgere og frivillige foreninger i udvikling af såvel den patientrettede som den borgerrettede forebyggelse. Herlev Kommune opfatter sundhed bredt. Således, opfattes sundhed som mere end fysisk og psykisk sundhed. Sundhed opfattes også som mulighederne for at have en sund livsstil og for et sundt arbejds- og bomiljø. Sundhed handler om den enkeltes oplevelse af det gode liv. Herlev Kommune arbejder for at skabe sunde rammer for borgerne og tilbyder støtte og rådgivning om forandring til borgere, der ønsker dette Sundhedsprofil I 2006 fik Herlev Kommune udarbejdet sin tredje Sundhedsprofil, der omhandler de voksne borgeres sociale forhold, levevilkår, sundhedsadfærd, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen viser, at borgere i Herlev Kommune har en højere forekomst af mange kroniske lidelser, sammenlignet med Region Hovedstaden som helhed. Det drejer sig bl.a. om livsstilsrelaterede lidelser som diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Ifølge kommunallægernes årlige sundhedsprofil på både indskolings- og udskolingsområdet bevæger børn sig mindre, udskolingsbørnene drikker mere alkohol, flere vokser op i rygerhjem, og flere ryger mere end i andre kommuner i Region Hovedstaden. Hvert fjerde år udarbejdes en ny voksen sundhedsprofil. Resultaterne fra de kommunale sundhedsprofiler indgår i de analyser, der laves, når der tilrettelægges forebyggelsesindsatser, ligesom de indgår i evalueringen af igangsatte initiativer. Forebyggelse og sundhedsfremme er en ny kommunal opgave. Herlev Kommune har dog en mangeårig tradition for at arbejde inden for feltet. Sundhedskoordineringens prioriterede emner for de kommende år er fysisk aktivitet og alkoholforebyggelse. 140

143 141

144 Forebyggelse og sundhedsfremme 11.3 Sundhed og forebyggelse I forhold til sundheds- og sygelighedsbilledet i Herlev Kommune er der et stort potentiale i, at flere Herlevborgere bevæger sig mere. Derfor sætter strategi for Herlev i bevægelse særligt fokus på fysisk aktivitet i perioden Byens rum skal være motiverende for daglig bevægelse. Sammenhængende motionsstier Et veludbygget stisystem, der består af både rekreative- og trafikstier skal være en del af et motionstilbud og en sundhedsfremmende indsats. Her etableres et net af motionsruter med forskellige baser indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Elektronisk registrering og måling af træningsaktivitetens varighed og hastighed integreres. Der udlægges areal til stier og arealerne skal desuden kunne indrettes til brug for motionister. Motionsaksen Centralt i stisystemet og mellem Herlev Stadion og Gammelgaard ligger nogle blå og grønne arealer langs Dildhaven. Området udlægges til nye kultur- og fritidsaktiviteter som et aktivt byrum, der binder området omkring Stadion og Lidsømosen sammen med parken omkring kulturcenteret Gammelgaard. Formålet med disse muligheder er, at skabe et nyt og aktivt sted ved en høj befolkningstæthed i Herlev, i en dialog med de kommende brugere. Hvis foreningslivet indgår i en proces omkring større fysisk aktivitet, kan der efter lokalplanlægning udlægges byggefelter til klubber og aktivitetshuse. Motionsruternes start ved Herlev Hallen 142

145 Planche med motionsaksen ved Dildhaven indtegnet 143

146 Forebyggelse og sundhedsfremme 11.4 Genoptræning i kommunalt regi Kommunens genoptræningsfaciliteter er placeret i tilknytning til Lærkegaardscenteret, hvis fysiske rammer ikke dækker det reelle behov. Derfor skal der planlægges en udvidelse af de fysiske rammer for genoptræningsafdelingen. Retningslinjer Herlev Kommune vil fortsat forsøge at nedbringe antallet af indlæggelser på hospitalet. I og med der er et øget antal ældre i kommunen og et øget antal af færdigbehandlede borgere, har man omlagt to af de beskyttede boliger på Lille Birkholm Center og Herlevgaard Center til midlertidige pladser, og det planlægges at omlægge yderligere 5 i den nærmeste fremtid. Hvis der identificeres et fortsat øget behov, vil yderligere beskyttede boliger blive inddraget. Eksempel på træningspavillon ved motionssti 144

147 Retningslinjer for forebyggelse og sundhedsfremme Der udlægges arealer til et sammenhængende net af stier som vist på retningsliniekort På stiarealer kan der placeres gymnastikredskaber, når disse forskønner stedet De udlagte stiarealer kan anvendes som areal til oversvømmelse ved midlertidig forsinkelse af regnvand ved ekstremregn og forskønnelse med blå og grønne elementer Der udpeges et 40 m bredt areal langs med Dildhaven til en motionsakse som vist på retningsliniekort Langs motionsaksen skal der sikres arealer til parkering, sti, motion og byggefelter til foreningspavillioner Der skal sikres arealer for sundhedstilbud i både det nordlige og sydlige Herlev. Sektorplaner mm: Det gode liv, Sundhedsstrategi for Herlev Kommune 2005 Herlev i bevægelse Sundhedsprofil for Herlev Kommune Befolkningsprognose Risikofaktorer og Folkesundhed (SIF). 145

148 Forebyggelse og sundhedsfremme Det har vi tænkt os at gøre i Etablere et sundhedscenter, der i udgangspunktet har fokus på børns sundhed, i Herlev Nord. Udbygge tandklinikkerne på Engskolen og på Hjortespringskolen, samt nedlægge klinikkerne på Hammergårdskolen, Lindehøjskolen og Elverhøjen Skole. Retningslinjer Udbygge genoptrænings faciliteter og akutstuer ved ældrecentrene Lærkegård og Hjortespring. Koordinere med Herlev Kloak A/S om hensigtsmæssig belægning efter større anlægsarbejder. Opstille en samlet transportstrategi, der fremhæver gang og cykling. Udnytte restarealer til gangstier og græsarealer, hvor der kan opstilles forhindringsbaner, træningspavillioner til styrketræning. Fremme muligheder for rulleskøjteløb, skateboard, streetbasket, rulleski og løb. Dialog om en motionsakse ved Dildhaven. Belyse gader og stier og lysløjper, så de indbyder til fysisk aktivitet. Etablere motionsruter igennem byen. Skabe bevægelsesvenlige inde og udemiljøer i institutioner og i byens rum. Fysisk etablering af træningsfaciliteter i forbindelse med den patientrettede forebyggelse. Fremme gode kostvaner for alle, også i kantiner, haller og institutioner. 146

149 147

150 Rammeområder 148

151 149

152 Referenceliste 1 Regionplan 2005, redegørelsen Sektorplaner mm: 2 Gl. Klausdalsbrovej ideóplæg juni 2005 Befolkningsprognose 2008 Miljørigtig projektering Kataloget Grønne byrum 4 Udvikling af Herlev Kommunes indsats på børneområdet oktober 2000 Værdigrundlag for det fremtidige skolebyggeri i Herlev 2001 Værdier i skolen 2004 Værdier i dagtilbud 2004 Rammeplan for det pædagogiske abejde med de 0 til 10-årige 2005 Etisk regnskab på ældre-, hjælpemiddel- og genoptræningområderne 2007 Handicapstrategi Herlev Kommunes erhvervspolitik Design Guide for erhvervsområdet Handlingsplan for grønne arealer og infrastrukturer Miljøkatalog for erhvervsområdet ved Marielundvej 6 Udvikling af kultur- og fritidsområdet august Hastighedsplan Tillæg til Hastighedsplan Busplan 2008 Støjkortlægning Vandindsatsplan for kildepladserne XIII og XIV Varmeplan 1982, senest revideret i 2001 Affaldsplan Spildevandsplan Det gode liv, Sundhedsstrategi for Herlev Kommune 2005 Herlev i bevægelse Sundhedsprofil for Herlev Kommune 2006 Befolkningsprognose Risikofaktorer og Folkesundhed (SIF) 150

153