UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

Transkript

1 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010

2 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul Hune

3 Indhold 1 Introduktion Undersøgelsens baggrund og formål Afgrænsning Sammenfatning Om undersøgelsens gennemførelse Spørgeskemaet Dataindsamling og tidsplan Populationen og antal deltagende skoler Svarprocenten opgjort på antal elever Statistisk usikkerhed Bortfald og repræsentativitet Beregning af benchmarkingscore Benchmarkingscore for spm Benchmarkingscore for spm Undersøgelsens resultater Tabeller over de enkelte spørgsmål Baggrundsspørgsmål Vejledningsaktiviteter Efter 9. klasse/10. klasse Særlig vejledning Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål... 24

4 5 Benchmarking Benchmarking ved spm Benchmarking af UU-centrene - spm Benchmarking af kommuner - spm Benchmarking ved spm Benchmarking af UU-centrene - spm Benchmarking af kommuner - spm Bilag 1. Spørgeskemaet Bilag 2. Antal deltagende skoler fordelt på UU-centre Bilag 3. Antal elever og svarprocent fordelt på UU-centre... 45

5 Introduktion 1 1 Introduktion 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål Brugerundersøgelsen af UU-centrenes vejledning blev gennemført første gang i april 2009 og det blev ultimo 2009 bestemt, at undersøgelsen skulle gentages i april Baggrunden for undersøgelsen er ændringerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, som trådte i kraft den 1. august Her er det præciseret, at kvalitetssystemet for vejledning også skal omfatte procedurer for en årlig selvevaluering, som skal inddrage brugerne af UU-vejledningen. Til støtte for arbejdet med brugerundersøgelsen er der på Undervisningsministeriets initiativ nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for UU- Lederforsamlingen, Kommunernes Landsforening, UNI C og Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppen har haft til opgave at evaluere erfaringerne fra undersøgelsen og komme med nye input til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har alene arbejdet på at videreudvikle den del af kvalitetssikringssystemet for UUvejledningen, som omhandler brugerundersøgelsen. Formålet med brugerundersøgelsen er dels at måle elevernes udbytte af den modtagne vejledning, og dels at være med til at give de enkelte UU-centre mulighed for at udvikle kvaliteten af den vejledning, de leverer. Nærværende rapport har som hovedformål at præsentere de statistiske resultater af brugerundersøgelsen. Rapporten præsenterer hovedsageligt tabeller på aggregeret niveau. De enkelte UU-centre vil som supplement til rapporten modtage egne elevbesvarelser elektronisk, så de selv kan analysere egne problemstillinger nærmere. 1.2 Afgrænsning Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte elever i 9. og 10. klasse og er gennemført i april 2010 på alle folkeskoler, private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler, hvor UU varetager vejledningen. Der indgår ikke specialskoler for børn eller specialklasser. Alle landets 45 UU-centre indgår i undersøgelsen.

6 Sammenfatning 2 2 Sammenfatning Dette kapitel sammendrager de væsentligste resultater af undersøgelsen. Benchmarking via spm. 6 Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.?. Den gennemsnitlige benchmarkingscore er i år 67,1. Sidste år var den 65,0. Det modsvarer, at andelen af elever der har svaret, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg, et steget med 2 procentpoint fra 73 % til 75 %. Benchmarking via spm. 7 Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse?. Den samlede andel af elever, som svarede Ja til spørgsmålet, er i år 90 %. Sidste år var andelen 88 %. Der er en stigning på 2 procentpoint. 94 % af eleverne i 9. klasse har deltaget i vejledningsaktiviteten Personlig samtale med en UU-vejleder, 91 % har Lavet en uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder og 83 % har deltaget i Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.). Blandt eleverne i 10. klasse har 95 % haft Personlig samtale med en UUvejleder, 94% har deltaget i Brobygning på ungdomsuddannelserne og 90 % har Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder. For elever på begge klassetrin er det mest almindeligt at have deltaget i 8 ud af de 13 vejledningsaktiviteter. 2 ud af 3 elever har deltaget i mellem 6 og 9 aktiviteter. 75 % af eleverne i 9. klasse har svaret, at Åbent hus arrangement har hjulpet dem meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg den 15. marts. Herefter kommer Erhvervspraktik og Brobygning på ungdomsuddannelse. Godt 70 % har svaret, at de er blevet hjulpet af disse to aktiviteter. I 10. klasse svarer eleverne, at Brobygning på ungdomsuddannelse har hjulpet mest 76 % er blevet hjulpet meget eller noget. Herefter peges på Personlig samtale med en UU-vejleder (70 %) og Erhvervspraktik (68 %).

7 Sammenfatning 3 Personlig samtale med en UU-vejleder er den aktivitet, der i absolutte tal har hjulpet flest elever i 9. klasse. 63 % af alle udspurgte elever i 9. klasse har svaret, at denne aktivitet har hjulpet dem meget eller noget. For eleverne i 10. klasse er det aktiviteten Brobygning på ungdomsuddannelse, der hjælper flest. 70 % af alle elever i 10. klasse har svaret, at denne aktivitet har hjulpet dem meget eller noget. 74 % af alle elever angav, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg den 15. marts. 5 % mente, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Aktiviteterne har hjulpet de elever mest, som den 15. marts valgte en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. 90 % af eleverne følte sig den 15. marts parate til at vælge, hvad de skulle efter 9.klasse/10. klasse, mens 10 % ikke følte sig parate til at vælge. Blandt den sidste gruppe elever angav 58 %, at de manglede at finde ud af, hvad de interesserer sig for, og 45 % angav, at de var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare. 69 % af de elever, som ikke følte sig parate til at vælge, mente, at det ville have hjulpet dem, hvis de havde haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. 32 % ville være blevet hjulpet, hvis de havde haft mere personlig vejledning. 79 % anførte, at familien har hjulpet dem meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg den 15. marts. 55 % svarede, at UU-vejleder har hjulpet meget eller noget. 84 % svarede, at der var meget vigtigt eller vigtigt, at de havde hørt godt om uddannelsesstedet, da de skulle træffe et uddannelsesvalg. 83 % pegede på, at det var meget vigtigt eller vigtigt, at de var sikre på, at de kunne klare uddannelsen. 75 % pegede på, hvilket job uddannelsen fører til. 86 % af eleverne angav, at de overordnet har fået den vejledning, de havde brug for. 14 % mente ikke, at de har fået den nødvendige vejledning. 20 % af eleverne har svaret, at de har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder. Blandt disse elever mente 80 %, at de fik den særlige vejledning, de havde brug for. 45 % havde en gymnasial uddannelse som første prioritet, da de den 15. marts skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse. 30 % valgte 10. klasse og 12 % en erhvervsuddannelse. Der var lidt flere piger, 51 %, end drenge blandt respondenterne. 79 % gik i 9. klasse og de øvrige i 10. klasse.

8 Om undersøgelsens gennemførelse 4 3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.1 Spørgeskemaet Det anvendte spørgeskema er gengivet i bilag 1. Spørgeskemaet blev udarbejdet med udgangspunkt i spørgeskemaet fra Et spørgsmål blev slettet, mens fire nye kom til, således at spørgeskemaet i år indeholder 15 spørgsmål. Alle spørgsmål er af den lukkede type, hvor svarmulighederne er defineret på forhånd. De i spørgeskemaet opstillede vejledningsaktiviteter er en sammensætning af obligatoriske vejledningsaktiviteter og vejledningsaktiviteter målrettet elever med særlige behov. Det skal bemærkes, at UU-centrene ikke har ansvaret for at forestå alle vejledningsaktiviteterne. For nogle af vejledningsaktiviteterne skal UU-centrene blot bistå og vejlede folkeskolerne i forbindelse med gennemførelsen. Begge typer vejledningsaktiviteter er medtaget i spørgeskemaet, da det for den almindelige elev ikke vil være muligt at skelne mellem de to typer. Spørgeskemaet blev sat op og gjort tilgængeligt via internettet. At spørgeskemaet blev sat op elektronisk, gjorde det muligt kun at præsentere den enkelte elev for de spørgsmål, som var relevante for vedkommende - qua elevens tidligere svar 1 - og at spørgsmålsformuleringerne kunne målrettes, om eleven gik i 9. eller 10. klasse 2. Det elektroniske spørgeskema var udformet, så det ved alle spørgsmål var frivilligt for eleven, om vedkommende ville svare eller ej 3. I undersøgelser som denne opnår man normalt den bedste datakvalitet, hvis eleverne ikke tvinges til at besvare alle spørgsmålene. Det var nemlig frivilligt for eleverne, om de ville deltage i undersøgelsen og det var således helt legitimt, hvis der fx var holdningsspørgsmål, som de ikke ønskede at svare på. 3.2 Dataindsamling og tidsplan Den praktiske del af undersøgelsen blev udført af de 45 UU-centre og UNI C. UNI C havde til opgave at sætte det elektroniske spørgeskema op og gøre det tilgængeligt via internettet. Alle elevbesvarelserne blev indsamlet via UNI Cs server. 1 Eleven fik i spm. 5 kun vist de vejledningsaktiviteter, vedkommende havde svaret Har deltaget i i spm. 4. Endvidere fik eleven kun vist spm. 8 og 9, hvis vedkommende havde svaret Nej i spm. 7, og spørgsmål 15 blev kun vist, hvis eleven havde mindst et Ja i spørgsmål I spørgsmål 5-11 stod der 9. klasse, hvis eleven havde krydset ved, at vedkommende gik i 9. klasse og 10. klasse, hvis eleven havde sat kryds ved 10. klasse i spm Kun spørgsmålet, om eleven gik i 9. eller 10. klasse, skulle besvares.

9 Om undersøgelsens gennemførelse 5 Efter dataindsamlingens afslutning har UNI C haft til opgave at analysere det indkomne datamateriale og sende UU-centrenes egne elevbesvarelser retur elektronisk. De 45 UU-centre havde til opgave at stå for kontakten til de skoler, hvis elever de hver især vejleder og forestå undersøgelsens praktiske gennemførelse. Det er således UU-centrene, der sammen med skolerne har orienteret eleverne om undersøgelsen, og vejledt eleverne om hvor og hvordan man fik adgang til det elektroniske spørgeskema. Dataindsamlingen fandt sted i perioden ultimo marts til primo maj Proceduren var: Den 23. marts udsendte UNI C en mail til de 45 UU centre. Mailen var vedhæftet et orienterende brev fra Undervisningsministeriet om undersøgelsens baggrund og en vejledning fra UNI C om undersøgelsens praktiske gennemførelse. I perioden den 23. marts til den 31. marts var det elektroniske spørgeskema tilgængeligt til orientering og testformål for UU-vejledere, lærere m.fl. Den 6. april blev det elektroniske spørgeskema åbnet for elevbesvarelser. Den 4. maj var sidste dag for dataindsamling 4. Der blev i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse ikke udloddet præmier eller på anden måde givet gaver til eleverne. 3.3 Populationen og antal deltagende skoler Undersøgelsens population bestod af elever i 9. og 10. klasse på alle folkeskoler, private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler, hvor UU varetager vejledningen. Af bilag 2 fremgår, hvor mange skoler de enkelte UU-centre vejleder og hvor mange skoler, der er indkommet besvarelser fra. Der er i alt skoler i populationen, 5 og der er modtaget svar fra skoler. På en række skoler er der dog modtaget så få svar, at der er tvivl om, hvorvidt besvarelserne kommer fra elever, eller om der er tale om testbesvarelser 6. Skoler, hvor der er under 4 svar og svarprocenten samtidig er under 20 %, indgår ikke i undersøgelsen, da det formodes, at der er tale om testbesvarelser fra vejledere eller lærere. Det drejer sig om 44 skoler. I undersøgelsen ind- 4 Det var planen, at sidste dag for indsamling skulle have været den 29. april. Men grundet servernedbrud den 29. april i perioden blev det besluttet at forlænge indsamlingsperioden til den 4. maj. Nogle UU-vejledere har meldt tilbage, at de har haft klasser, der ikke har deltaget i undersøgelsen pga. servernedbruddet og at forlængelsen af tidsfristen til den 4. maj ikke hjalp dem pga. elevernes eksamen. 5 Tallet fremkommer ved en samkøring af data fra Institutionsregisteret, Grundskoledata (elevtal ved starten af skoleåret 2009/10) og Optagelse.dk (UU-centrenes vejledningsområder). 6 Som det fremgår af tidsplanen i afsnit 3.2, var det ikke hensigten, at der skulle komme testbesvarelser efter, at spørgeskemaet var åbnet for elevbesvarelser.

10 Om undersøgelsens gennemførelse 6 går således 1079 skoler, hvilket svarer til 70 % af skolerne i populationen. Det tilsvarende tal for sidste år var 67 %. Antallet af deltagende skoler varierer fra 100 % i Ungdommens Uddannelsesvejledning-Aabenraa til 0 % i UU-Herning 7. Der kan derfor ikke beregnes svarfordelinger og benchmarkingscorer for UU-Herning. Da UU- Herning dækker kommunerne Herning og Ikast-Brande, kan der endvidere ikke beregnes svarfordelinger og benchmarkingscorer for disse to kommuner. Der kan endvidere ikke beregnes svarfordelinger og benchmarkingscorer for Samsø Kommune og Læsø Kommune, da der ikke er kommet elevbesvarelser ind fra skolerne på Samsø og Læsø. 3.4 Svarprocenten opgjort på antal elever Af bilag 3 fremgår, at der tilsammen er elever i populationen. Der er modtaget svar fra elever i populationen, men som omtalt i forrige afsnit er besvarelser fra skoler, hvor der er under 4 svar og svarprocenten samtidig er under 20 %, sorteret fra. Det vedrører 65 besvarelser. Der er således (netto) svar fra elever i populationen. Den samlede svarprocent i undersøgelsen er 51 %, hvilket er bedre end sidste år, hvor den var 46 %. 6 af de 45 UU-centre har en svarprocent over 70 %, mens 7 UUcentre har en svarprocent under 40 %. Det er UNI Cs vurdering, at svarprocenten er tilfredsstillende. Undersøgelsen har krævet, at vejledere fra UU-centrene har været ude på skolerne for at introducere undersøgelsen og for at forklare om undersøgelsens praktiske afvikling via internettet. Da det endvidere har været hensigten, at eleverne skulle besvare spørgeskemaet på skolerne klassevis, har undersøgelsen praktiske afvikling krævet en del koordinering og planlægning ude på skolerne. 3.5 Statistisk usikkerhed Datamaterialet består af besvarelser. Det er et meget stort antal besvarelser, som betyder, at hvor resultater præsenteres samlet for alle UU-centre, er den statistiske usikkerhed meget lille og uden betydning. I benchmarkingen i afsnit 4.1 og 4.2 nedbrydes materialet på henholdsvis UU-centre og kommuner. Når materialet nedbrydes på de enkelte UU-centre, stiger den statistiske usikkerhed, da hvert UU-center - populært sagt - er en lille selvstændig undersøgelse. For de fleste UU-centre er der dog indkommet svar fra så stor en andel af eleverne, at den statistiske usikkerhed fortsat er meget beskeden. 7 UU-Herning har efter undersøgelsens svarfrist oplyst, at man ikke vedligeholder/læser den e- mailadresse, hvortil information om undersøgelsen blev sendt i marts. Derfor er svarprocenten nul.

11 Om undersøgelsens gennemførelse 7 Der er i forbindelse med rapportens tilblivelse og fremstillingen af tabeller, derfor ikke beregnet statistiske tests. Det er i højere grad faglige betragtninger, der skal afgøre, om en observeret forskel er interessant og værd at kommentere, frem for om forskellen isoleret set er statistisk signifikant. 3.6 Bortfald og repræsentativitet At en undersøgelse er repræsentativ, betyder, at de respondenter, der har svaret på spørgeskemaet (responsgruppen), har samme holdning til undersøgelsens emne, som hele populationen under ét. Jo større bortfaldet er i en undersøgelse, des større er risikoen for, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Det må konstateres, at bortfaldet i undersøgelsen er relativt stort, idet vi mangler svar fra næsten halvdelen af eleverne (49 %). Men det er UNI Cs vurdering, at dette bortfald har mindre betydning, da bortfaldet antages i højere grad at ske i klynger frem for på individniveau. Med andre ord at det først og fremmest er hele klasser, der ikke deltager i undersøgelsen frem for enkelte elever i klasserne. Var bortfaldet sket på individniveau, ville der være risiko for, at det i højere grad var de elever, som havde noget på hjertet i forhold til UU-vejledningen, som ville deltage i undersøgelsen (enten fordi de har meget positive oplevelser eller meget negative oplevelser), mens de elever, som ikke havde nogle væsentlige holdninger til UUvejledningen, ikke ville bruge tid på at udfylde spørgeskemaet. Hvis alle elever i en klasse deltager i undersøgelsen, bliver de forskellige holdninger bedre repræsenteret. 3.7 Beregning af benchmarkingscore I spørgeskemaet er spm. 6 Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? og spm. 7 Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? udpeget som nøglespørgsmål og de to spørgsmål danner grundlag for benchmarkingen i kapitel Benchmarkingscore for spm. 6 Til spørgsmål 6 var opstillet fem lukkede svarmuligheder. Se eventuelt spørgeskemaet i bilag 1. Benchmarkingscoren for spm. 6 er beregnet som en matematisk score og er baseret på de fire egentlige svarmuligheder - svarmuligheden Ved ikke indgår ikke i beregningen af benchmarkingscoren 8. Rent teknisk er svarene overført til en skala fra 0 til 100. Den mest positive svarmulighed meget har fået værdien 100, noget har fået værdien 66,67, lidt har fået 33,33 og den 8 Elever som slet ikke har svaret på spørgsmål 6, indgår heller ikke i beregningen.

12 Om undersøgelsens gennemførelse 8 mest negative svarmulighed Slet ikke hjulpet mig har fået værdien 0. Jo højere benchmarkingscore, des mere har vejledningsaktiviteterne hjulpet eleverne. Man skal som læser af benchmarkingtabellerne være opmærksom på skalaens følsomhed. Hvor mange svar skal fx flyttes, for at et UU-centers benchmarkingscore ændres én enhed fra fx 67 til 68? Antag at et UU-center har 500 elevbesvarelser og at svarfordelingen er som vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Oprindelig fordeling Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds I alt Benchmarkingscore UU-center 20% 65% 10% 5% 100% 67 Eksempel 1: hvis 5 ud af de 500 elever i stedet for at have svaret Ikke tilfreds havde svaret Meget tilfreds, ville man få en svarfordeling som vist i øverste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet ét procentpoint fra Ikke tilfreds til Meget tilfreds. Resultatet bliver, at benchmarkingscoren stiger med én enhed fra 67 til 68. Tabel 3-2 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Ændret fordeling Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds I alt Benchmarkingscore Eks. 1: UU-center 21% 65% 10% 4% 100% 68 Eks. 2: UU-center 20% 68% 7% 5% 100% 68 Eksempel 2: hvis 15 ud af de 500 elever i stedet for at have svaret Mindre tilfreds havde svaret Tilfreds, ville man få en svarfordeling som vist i nederste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet tre procentpoint fra Mindre tilfreds til Tilfreds. Resultatet bliver, at benchmarkingscoren igen stiger med én enhed Benchmarkingscore for spm. 7 Til spørgsmål 7 var kun opstillet 2 svarkategorier ja og nej og der beregnes derfor ikke en matematisk score for dette spørgsmål. Som benchmarkingscore anvendes i stedet andelen, som har svaret ja til spørgsmålet.

13 Undersøgelsens resultater 9 4 Undersøgelsens resultater 4.1 Tabeller over de enkelte spørgsmål I dette afsnit præsenteres svarfordelingerne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Bemærk at ubesvaret (blanke svar) ikke indgår i tabellerne. I alt summerer derfor op til et forskelligt antal elever i tabellerne Baggrundsspørgsmål I Tabel 4-1 ses, at lidt over halvdelen af eleverne er piger. Tabel 4-1 Spm. 1. Er du dreng eller pige? Antal Procent Dreng % Pige % I alt % Knap 80 % af eleverne går i 9. klasse og de resterende går i 10. klasse. Se Tabel 4-2. Tabel 4-2 Spm. 2. Hvilken klasse går du i? Antal Procent 9. klasse % 10. klasse % I alt % Det fremgår af Tabel 4-3 på næste side, at 45 % valgte en gymnasial uddannelse som 1. prioritet, da de den 15. marts skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse. 38 % valgte 10. klasse, 12 % valgte en erhvervsuddannelse. De få resterende valgte enten en individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse eller andet.

14 Undersøgelsens resultater 10 Tabel 4-3 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Antal Procent Erhvervsuddannelse % Gymnasial uddannelse % 10. klasse % Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse 159 0% Andet % I alt % I Tabel 4-4 ses uddannelsesvalget fordelt på klassetrin. Efter 9. klasse vælger knap halvdelen af eleverne at gå i 10. klasse og lidt færre en gymnasial uddannelse. Efter 10. klasse vælger over halvdelen af eleverne en gymnasial uddannelse og knap hver fjerde en erhvervsuddannelse. Tabel 4-4 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? fordelt på klassetrin. 9. klasse 10. klasse I alt Procent Procent Procent Antal Erhvervsuddannelse 8% 26% 12% 4770 Gymnasial uddannelse 42% 58% 45% klasse 46% 10% 9 38% Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse 0% 1% 0% 159 Andet 4% 5% 4% 1558 I alt 100% 100% 100% Vejledningsaktiviteter Spørgsmålene til eleverne om, hvilke aktiviteter de har deltaget i og hvor meget aktiviteterne har hjulpet dem, opgøres separat for elever i 9. klasse henholdsvis 10. klasse. Af Tabel 4-5 på næste side ses, at næsten alle elever i 9. klasse har haft Personlig samtale med en UU-vejleder (94 %) og Lavet uddannelsesplan sammen med en UUvejleder (91 %). 83 % har deltaget i Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) og knap 3 ud af fire har deltaget i Erhvervspraktik og Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen. 5 % af eleverne har Haft en mentor. 9 Her kan være tale om elever, der allerede på undersøgelsestidspunktet ved, at de ønsker en AVU efter 10. klasse

15 Undersøgelsens resultater 11 Knap hver tredje elev kender ikke til muligheden for informationssøgning via internettet (fx ug.dk eller se-pakken: Maxi-due, Spor og Selekt). Tallene bag Tabel 4-5 viser, at det er mest almindeligt for eleverne i 9. klasse at have deltaget i 8 af de i alt 13 forskellige aktiviteter. Godt 2 ud af tre elever har deltaget i mellem 6 og 9 aktiviteter. Tabel 4-5 Spm. 4. Hvilke aktiviteter kender du og hvilke har du deltaget i? Kun elever i 9. klasse. Har jeg deltaget i Har jeg ikke deltaget i, men jeg kender det Har jeg ikke deltaget i og jeg kender det heller ikke I alt Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse Procent Procent Procent Procent Antal 63% 19% 18% 100% % 8% 8% 100% % 42% 8% 100% % 40% 8% 100% Uddannelsesmesse 10 26% 35% 40% 100% Erhvervspraktik 73% 23% 4% 100% Personlig samtale med UU-vejleder 94% 4% 1% 100% Samtale med UU-vejleder i gruppe 48% 26% 26% 100% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen Informationssøgning (fx ug.dk eller sepakken: Maxi-due, Spor og Selekt) Informationsmøde om uddannelser på din egen skole Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 73% 11% 16% 100% % 14% 31% 100% % 30% 22% 100% % 6% 2% 100% Haft en mentor 5% 38% 57% 100% I Tabel 4-6 på næste side præsenteres svarene fra eleverne i 10. klasse. Næsten alle elever har haft Personlig samtale med en UU-vejleder (95 %), deltaget i Brobygning på ungdomsuddannelserne (94 %) og Lavet uddannelsesplan sammen med en UUvejleder (90 %). 83 % har deltaget i Erhvervspraktik og knap 3 ud af fire har været på Virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil. 11 % af eleverne har Haft en mentor. 10 Mange uddannelsesmesser er målrettet særlige grupper og er ikke nødvendigvis et tilbud til alle.

16 Undersøgelsens resultater % af eleverne kender ikke til muligheden for informationssøgning via internettet (fx ug.dk eller se-pakken: Maxi-due, Spor og Selekt). Det er 7 procentpoint færre end eleverne i 9. klasse. Tallene bag Tabel 4-6 viser, at det også for eleverne i 10. klasse er mest almindeligt at have deltaget i 8 af de i alt 13 forskellige aktiviteter. Knap 2 ud af tre elever har deltaget i mellem 6 og 9 aktiviteter. Tabel 4-6 Spm. 4. Hvilke aktiviteter kender du og hvilke har du deltaget i? Kun elever i 10 klasse. Har jeg deltaget i Har jeg ikke deltaget i, men jeg kender det Har jeg ikke deltaget i og jeg kender det heller ikke I alt Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse Procent Procent Procent Procent Antal 72% 15% 13% 100% % 19% 23% 100% % 4% 1% 100% % 42% 7% 100% 8036 Uddannelsesmesse 11 40% 35% 25% 100% 7969 Erhvervspraktik 83% 14% 3% 100% 8066 Personlig samtale med UU-vejleder 95% 3% 1% 100% 8100 Samtale med UU-vejleder i gruppe 46% 29% 26% 100% 8026 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen Informationssøgning (fx ug.dk eller sepakken: Maxi-due, Spor og Selekt) Informationsmøde om uddannelser på din egen skole Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 65% 16% 19% 100% % 15% 24% 100% % 28% 17% 100% % 8% 2% 100% 8080 Haft en mentor 11% 39% 50% 100% 7959 I Tabel 4-7 på næste side kan man se eleverne i 9. klasse svar på spørgsmålet om, hvor meget aktiviteterne har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse. Hvis man samlet kigger på de to positive svar meget og noget, ser man, at det er de fem aktiviteter Åbent hus arrangement, Erhvervspraktik, Brobygning, Personlig samtale med UU-vejleder og Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder, der relativt set har hjulpet eleverne mest mellem 11 Mange uddannelsesmesser er målrettet særlige grupper og er ikke nødvendigvis et tilbud til alle.

17 Undersøgelsens resultater % og 75 % af eleverne, som har deltaget i disse aktiviteter, har svaret, at det har hjulpet dem meget eller noget. Går man bag om tallene i Tabel 4-5 og 4-7, kan man se, at det er aktiviteten Personlig samtale med en UU-vejleder, der i absolutte tal hjælper flest elever 63 % af de adspurgte 9. klasse elever er blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 59 % af alle elever er blevet hjulpet meget eller noget af Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder og 51 % af alle elever af Erhvervspraktik. Tabel 4-7 Spm. 5. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse? Kun elever i 9. klasse. Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 14% 28% 34% 14% 11% 100% % 35% 27% 8% 6% 100% % 31% 17% 7% 5% 100% % 29% 16% 5% 5% 100% Uddannelsesmesse 15% 25% 30% 23% 8% 100% 7853 Erhvervspraktik 44% 27% 18% 9% 2% 100% Personlig samtale med UU-vejleder 33% 35% 22% 8% 2% 100% Samtale med UU-vejleder i gruppe 13% 31% 35% 13% 7% 100% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 12% 30% 36% 13% 9% 100% Informationssøgning (fx ug.dk eller sepakken: Maxi-due, Spor og Selekt) Informationsmøde om uddannelser på din egen skole Lavet uddannelsesplan sammen med en UUvejleder 15% 28% 34% 14% 9% 100% % 29% 32% 11% 12% 100% % 35% 23% 8% 4% 100% Haft en mentor 32% 25% 19% 8% 17% 100% 1632 I Tabel 4-8 på næste side præsenteres resultaterne for eleverne i 10. klasse. Det er de fem aktiviteter Brobygning, Personlig samtale med UU-vejleder Erhvervspraktik, Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder og Åbent hus arrangement, der relativt set har hjulpet eleverne i 10. klasse mest mellem 63 % og 76 % af eleverne, som har deltaget i disse aktiviteter, har svaret, at det har hjulpet dem meget eller noget. Det var de samme fem aktiviteter, der hjalp eleverne i 9. klasse mest blot er rækkefølgen anderledes.

18 Undersøgelsens resultater 14 Går man i Tabel 4-6 og 4-8 bag om tallene, er det aktiviteten Brobygning på ungdomsuddannelse, der i absolutte tal hjælper flest elever 70 % af de adspurgte 10. klasse elever er blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 66 % af alle elever er blevet hjulpet meget eller noget af Personlig samtale med UU-vejleder og 60 % af alle elever af Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder. Tabel 4-8 Spm. 5. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 10. klasse? Kun elever i 10. klasse. Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 15% 29% 34% 12% 10% 100% % 29% 36% 13% 11% 100% % 30% 16% 6% 2% 100% % 29% 24% 8% 6% 100% 4028 Uddannelsesmesse 17% 23% 30% 23% 8% 100% 3163 Erhvervspraktik 41% 27% 19% 10% 3% 100% 6619 Personlig samtale med UU-vejleder 36% 34% 21% 6% 3% 100% 7679 Samtale med UU-vejleder i gruppe 15% 29% 32% 14% 11% 100% 3620 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 13% 27% 34% 15% 12% 100% 5166 Informationssøgning (fx ug.dk eller sepakken: Maxi-due, Spor og Selekt) Informationsmøde om uddannelser på din egen skole Lavet uddannelsesplan sammen med en UUvejleder 21% 29% 30% 11% 9% 100% % 28% 33% 12% 12% 100% % 34% 22% 6% 4% 100% 7254 Haft en mentor 30% 28% 18% 11% 14% 100% 851

19 Undersøgelsens resultater 15 Af Figur 4-1 fremgår, at 74 % af eleverne mener, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse. Modsat svarer 5 % af eleverne, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Figur 4-1 Spm. 6. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? Efter 9. klasse/10. klasse 90 % af eleverne følte sig den 15. marts parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, mens 10 % ikke var parate. Se Figur 4-2. Figur 4-2 Spm. 7. Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse?

20 Undersøgelsens resultater 16 De elever, der ikke var parate, blev spurgt om, hvorfor de ikke var parate. 58 % svarede, at de manglede at finde ud af, hvad de interesserede sig for. 45 % anførte, at de var usikre på hvilken uddannelse de kunne klare, og en tredjedel manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der var. Se Tabel 4-9. Tabel 4-9 Spg. 8. Hvorfor var du ikke parat til at vælge, hvad du skulle efter 9./10. klasse? Jeg manglede at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for Jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg kunne klare Jeg manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er Antal Procent % % % Jeg manglede viden om adgangskrav % Jeg blev frarådet at søge den uddannelse, jeg helst ville søge Jeg manglede viden om uddannelsernes jobmuligheder % % Andet % I alt % Bemærk at eleverne kunne sætte flere krydser. De har i gennemsnit sat 2,2 krydser. Den samme gruppe elever blev endvidere spurgt om, hvad der skulle have været til, for at de havde været mere parate til at vælge. Ifølge Tabel 4-10 ville de fleste (69 %) gerne have haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. 32 % ville gerne have haft mere personlig vejledning, og 29% ville gerne have haft bedre karakterer. Tabel 4-10 Spm. 9. Hvad skulle der have været til, for at du havde været mere parat til at vælge? Antal Procent At jeg havde fået mere personlig vejledning af vejlederen % At jeg havde fået en anden slags vejledning % At jeg havde talt mere med mine forældre om det % At jeg havde bedre karakterer % At jeg havde haft mere tid til at tænke over, hvad jeg ville % I alt % Bemærk at eleverne kunne sætte flere krydser. De har i gennemsnit sat 1,7 krydser. Familien er den, der har hjulpet eleverne mest i forhold til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse - 79 % svarer, at familien har hjulpet meget eller noget. Herefter kommer UU-vejleder med 55 %.

21 Undersøgelsens resultater 17 Tabel 4-11 Spm. 10. Hvem har hjulpet dig til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Min familie 48% 31% 16% 4% 1% 100% Venner eller kæreste 14% 26% 32% 23% 5% 100% UU-vejleder 22% 33% 28% 14% 3% 100% Lærer 10% 23% 31% 30% 5% 100% Andre 11% 17% 23% 19% 31% 100% Eleverne blev spurgt om, hvad der var vigtigt for dem, da de skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, se Tabel Flest har svaret Meget vigtigt til grunden Hvilket job uddannelsen fører til. Hvis vi samlet ser på kategorierne Meget vigtig og Vigtig, så er det vigtigste for eleverne, at de Har hørt godt om uddannelsesstedet (84 %), at de var Sikker på at kunne klare uddannelsen (83 %) og Hvilket job uddannelsen fører til (75 %). Kun 26 % nævner, at det er vigtigt At uddannelsen ligger et bestemt sted. Tabel 4-12 Spm. 11. Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke I alt Gode transportmuligheder til uddannelsesstedet At jeg kender andre, der skal begynde/går på det samme sted Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 20% 32% 32% 14% 2% 100% % 22% 39% 27% 2% 100% Mine forældres mening 10% 30% 37% 21% 2% 100% At jeg var sikker på, at jeg kunne klare uddannelsen 38% 45% 11% 4% 2% 100% Har hørt godt om uddannelsesstedet 39% 45% 12% 3% 2% 100% At uddannelsesstedet ligger et bestemt sted (fx i en større by) At jeg har prøvet det via brobygning/praktik 8% 18% 43% 28% 3% 100% % 23% 27% 26% 8% 100% Hvilket job uddannelsen fører til 45% 30% 13% 7% 5% 100% 39262

22 Undersøgelsens resultater 18 Eleverne er blevet spurgt, om de har fået den vejledning, de har haft brug for. 14 % svarer nej til dette spørgsmål., hvilket er hver syvende elev. Se Figur 4-3. Figur 4-3 Spm. 12. Har du fået den vejledning, du har haft brug for? Ca. 2 ud af 3 elever har haft deres forældre med til en eller flere af vejledningsaktiviteterne. Tabel 4-13 Spm. 13. Har dine forældre været med til nogle af vejlednings-aktiviteterne? Antal Procent Ja % Nej % I alt % Særlig vejledning Eleverne blev spurgt, om de har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder i forskellige situationer. Svarene er anført i Tabel 4-14 på næste síde. 15 % har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder i forbindelse med Noget fagligt, 7 % i forbindelse med Noget socialt, og 5% i forbindelse med Noget personligt.

23 Undersøgelsens resultater 19 Tabel 4-14 Spm. 14. Har du oplevet situationer, hvor du har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder om: Ja Nej I alt Noget personligt (fx familie, misbrug, psykisk dårligt) Procent Procent Procent Antal 5% 95% 100% Noget fagligt (fx læse-/skriveproblemer) 15% 85% 100% Noget socialt (fx stemningen i klassen, andre elever, lærere, venner) 7% 93% 100% I Tabel 4-15 er spørgsmål 14 (foregående spørgsmål/tabel) præsenteret på en alternativ måde. Svarene er bearbejdet, så man kan se, hvor mange der har svaret ja til at have mindst ét særligt behov for vejledning. 20 % af eleverne har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder. Tabel 4-15 Spm. 14. Bearbejdet. Har du oplevet situationer, hvor du har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder? Antal Procent Ja (mindst ét ja) % Nej (mindst ét nej, men ingen ja) % I alt % Dem, der har svaret ja til at have haft mindst ét særligt behov for at tale med en UUvejleder, er efterfølgende blevet spurgt, om de fik den særlige vejledning, de havde brug for. Det svarede 80 % ja til, at de gjorde, mens hver femte elev svarede nej. Se Tabel Tabel 4-16 Spm. 15. Synes du, at du fik den særlige vejledning, du havde brug for? Antal Procent Ja % Nej % I alt %

24 Undersøgelsens resultater Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning Blandt dem, der følte sig parate til at foretage et valg den 15. marts, var der 8 procentpoint flere der valgte Gymnasiale uddannelser end blandt dem, der ikke følte sig parate. Modsat var der lidt flere blandt dem, der ikke følte de var parate, der valgte Erhvervsuddannelser, 10. klasse eller Andet end blandt dem, der var parate. Tabel 4-17 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? krydset med spm. 7. Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Gymnasiale uddannelser 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Ja 12% 46% 38% 0% 4% 100% Nej 14% 38% 40% 1% 8% 100% 3748 I alt 12% 45% 38% 0% 4% 100% Der er stort set ingen forskel på elevernes uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse i forhold til, om de mener, de har fået den vejledning, de havde brug for, jf. Tabel Tabel 4-18 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? krydset med spm. 12. Har du fået den vejledning, du havde brug for? Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Ja 12% 45% 39% 0% 4% 100% Nej 10% 46% 38% 0% 5% 100% 5674 I alt 12% 45% 38% 0% 4% 100% Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed I det følgende præsenteres hvilke vejledningsaktiviteter eleverne har deltaget i (spm. 4), set i forhold til deres valgparathed og deres førstevalg den 15. marts. Kun andelen af elever, som har svaret Har jeg deltaget i, præsenteres. I Tabel 4-19 præsenteres procentandelen for hver enkelt vejledningsaktivitet nedbrudt efter, hvad eleverne valgte som nr. 1 den 15. marts. For hver valg er med fed markeret de 3 vejledningsaktiviteter, der har været benyttet mest. De to mest benyttede aktiviteter for alle grupper er henholdsvis Personlig samtale med UU-vejleder og Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder.

25 Undersøgelsens resultater 21 For de elever, der valgte gymnasiale uddannelser og 10. klasse, er Præsentationskurser/introduktionskurser den tredje mest benyttede aktivitet, mens det for elever, der valgte erhvervsskoler, individuelle tilrettelagte ungdomsuddannelser og Andet er Erhvervspraktik, der er den tredje mest benyttede aktivitet. Tabel 4-19 Spm. 4 Hvilke aktiviteter har du deltaget i? krydset med spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? I tabellen præsenteres alene den andel af eleverne, som har svaret Har jeg deltaget i fordelt på uddannelsesvalgene i spm. 3. Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Andet Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Procentandel Procentandel Procentandel Procentandel Procentandel 65% 66% 64% 68% 63% 69% 80% 81% 64% 69% 73% 61% 52% 61% 60% 39% 62% 46% 41% 42% Uddannelsesmesse 32% 32% 25% 37% 27% Erhvervspraktik 82% 73% 74% 72% 76% Personlig samtale med UU-vejleder 96% 95% 94% 92% 94% Samtale med UU-vejleder i gruppe 46% 49% 47% 45% 48% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 70% 72% 72% 56% 66% Informationssøgning (fx ug.dk eller se-pakken: Maxi-due, Spor og Selekt) Informationsmøde om uddannelser på din egen skole Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 57% 61% 52% 54% 50% 51% 49% 49% 54% 45% 93% 91% 92% 85% 88% Haft en mentor 9% 6% 6% 15% 9% I Tabel 4-20 præsenteres procentandelen for hver enkelt vejledningsaktivitet nedbrudt efter, om eleverne følte sig parate til at vælge, hvad de skulle den 15. marts eller ej. For hver gruppe af elever er med fed markeret de 3 vejledningsaktiviteter, der har været benyttet mest. De to mest benyttede aktiviteter, for både dem der følte sig parate til at vælge og dem der ikke følte sig parate til at vælge, er Personlig samtale med UU-vejleder og Lavet Uddannelsesplan sammen med UU-vejleder.

26 Undersøgelsens resultater 22 For de elever, der følte sig parate til at vælge, er Præsentationskurser/introduktionskurser den tredje mest benyttede aktivitet, mens det for de elever, der ikke følte sig parate til at vælge, er Erhvervspraktik, der er den tredje mest benyttede aktivitet. Alt i alt kun små forskelle. Tabel 4-20 Spm. 4. Hvilke aktiviteter har du deltaget i? krydset med spm. 7. Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10 klasse? I tabellen præsenteres alene den andel af eleverne, som har svaret Har jeg deltaget i fordelt på Ja henholdsvis Nej på spm. 7. Ja Nej Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Procent-andel Procent-andel 65% 62% Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) 79% 71% Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 58% 64% "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse 53% 44% Uddannelsesmesse 29% 28% Erhvervspraktik 75% 73% Personlig samtale med UU-vejleder 95% 94% Samtale med UU-vejleder i gruppe 48% 45% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 72% 65% Informationssøgning (fx ug.dk eller se-pakken: Maxi-due, Spor og Selekt) 57% 50% Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 49% 45% Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 92% 89% Haft en mentor 6% 7% 4.4 Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed I det følgende præsenteres de vejledningsaktiviteter, der har hjulpet eleverne mest til at finde ud af, hvad de vil efter 9. kl./10. kl. (spm. 5) set i forhold deres valgparathed og deres førstevalg den 15. marts. Andelen af elever, som har svaret meget og noget i spm. 5, er lagt sammen til en samlet procentandel. I Tabel 4-21 præsenteres procentandelen for hver enkelt vejledningsaktivitet nedbrudt efter, hvad eleverne valgte som nr. 1 den 15. marts. For hvert valg er med fed markeret de 3 vejledningsaktiviteter, der har hjulpet eleverne mest. Markeringerne koncentrerer sig om fire aktiviteter, nemlig Brobygning (fem markeringer), Erhvervspraktik og Personlig samtale med UU-vejleder (hver fire markeringer) og endelig Åbent hus arrangement (to markeringer).

27 Undersøgelsens resultater 23 Tabel 4-21 Spm. 5. Hvilke aktiviteter har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? Krydset med spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? I tabellen præsenteres alene den andel af eleverne, som enten har svaret meget eller noget fordelt på uddannelsesvalgene i spm. 3. Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse Gymnasiale uddannelser 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet Erhvervsuddannelser Procentandel Procentandel Procentandel Procentandel Procentandel 51% 41% 41% 49% 40% 51% 60% 54% 49% 46% 75% 76% 68% 74% 62% 61% 77% 69% 54% 61% Uddannelsesmesse 41% 39% 41% 38% 41% Erhvervspraktik 81% 65% 72% 73% 70% Personlig samtale med UU-vejleder 74% 67% 67% 77% 64% Samtale med UU-vejleder i gruppe 47% 44% 44% 56% 43% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 44% 41% 41% 38% 37% Informationssøgning (fx ug.dk eller se-pakken: Maxi-due, Spor og Selekt) Informationsmøde om uddannelser på din egen skole Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 49% 47% 40% 39% 40% 47% 45% 45% 40% 40% 71% 66% 64% 72% 61% Haft en mentor 60% 55% 58% 60% 59% I Tabel 4-22 præsenteres procentandelen for hver enkelt vejledningsaktivitet nedbrudt efter, om eleverne følte sig parate til at vælge, hvad de skulle den 15. marts eller ej. For hver gruppe af elever er med fed markeret de 3 vejledningsaktiviteter, der har hjulpet eleverne mest. Generelt gælder, at de elever der den 15. marts følte sig parate til at foretage et valg, også var dem, der følte sig bedst hjulpet af aktiviteterne procentandelene er generelt højest for denne gruppe. Brobygning og erhvervspraktik ligger i top 3 for begge grupper af elever. De elever, der var parate til at vælge, peger herudover på Åbent hus arrangement, mens de, der ikke var parate til at vælge, peger på Personlig samtale med UU-vejleder.

28 Undersøgelsens resultater 24 Tabel 4-22 Spm. 5. Hvilke aktiviteter har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? krydset med spm. 7. Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? I tabellen præsenteres alene den andel af eleverne, som har svaret enten meget eller noget fordelt på Ja henholdsvis Nej på spm. 7. Ja Nej Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Procent- andel Procent- andel 43% 38% Præsentationskurser/introduktionskurser (8. kl.) 57% 47% Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 74% 63% "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse 73% 63% Uddannelsesmesse 40% 37% Erhvervspraktik 71% 65% Personlig samtale med UU-vejleder 68% 64% Samtale med UU-vejleder i gruppe 45% 37% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 42% 34% Informationssøgning (fx ug.dk eller se-pakken: Maxi-due, Spor og Selekt) 45% 41% Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 46% 39% Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 66% 60% Haft en mentor 58% 49% 4.5 Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål I dette afsnit nedbrydes nøglespørgsmålet spm. 6 Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? på baggrundsspørgsmålene køn (spm. 1), klassetrin (spm. 2), førstevalg efter grundskolen (spm. 3), valgparathed den 15. marts (spm. 7) samt om eleverne føler de har fået den nødvendige vejledning undervejs (spm. 12). Af Tabel 4-23 og Tabel 4-24 på næste side fremgår, at nedbrydningen på køn og klassetrin ingen nævneværdige forskelle viser.

29 Undersøgelsens resultater 25 Tabel 4-23 Spm. 1. Er du dreng eller pige? krydset med spm. 6. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/ 10. klasse? meget noget lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Dreng 31% 43% 19% 5% 2% 100% Pige 30% 43% 21% 5% 2% 100% I alt 31% 43% 20% 5% 2% 100% Tabel 4-24 Spm. 2. Hvilken klasse går du i? krydset med spm. 6. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/ 10. klasse? meget noget lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 9. klasse 30% 43% 20% 5% 2% 100% klasse 33% 42% 19% 5% 2% 100% 8088 I alt 31% 43% 20% 5% 2% 100% Af Tabel 4-25 fremgår, at aktiviteterne samlet set har hjulpet de elever mest, der den 15. marts valgte en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Mindst har aktiviteterne hjulpet de elever, der valgte 10. klasse eller individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse. Tabel 4-25 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 15. marts skulle vælge, hvad du skal efter skolen? krydset med spm. 6. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/ 10. klasse? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Erhvervsuddannelser 37% 38% 18% 4% 3% 100% 4727 Gymnasiale uddannelser 34% 45% 17% 4% 1% 100% klasse 26% 43% 23% 6% 3% 100% Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse 32% 32% 23% 6% 6% 100% 154 Andet) 22% 38% 26% 9% 4% 100% 1549 I alt 31% 43% 20% 5% 2% 100% 39405

30 Undersøgelsens resultater 26 De elever, der den 15. marts var parate til at vælge, er også dem, der syntes, at aktiviteterne samlet set havde hjulpet dem mest. 75 % svarede, at aktiviteterne havde hjulpet meget eller noget. Blandt de elever, der ikke var parate til at vælge, er tallet 58 %. Se Tabel Tabel 4-26 Spm. 7. Var du den 15. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? krydset med spm. 6. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/ 10. klasse? meget noget lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Ja 32% 43% 19% 4% 2% 100% Nej 17% 41% 30% 8% 4% 100% 3716 I alt 31% 43% 20% 5% 2% 100% De elever, der mener at have fået den vejledning, de har haft brug for, er måske ikke overraskende - også dem, der synes, at aktiviteterne har hjulpet dem mest. I denne gruppe svarer 79 %, at aktiviteterne har hjulpet dem meget eller noget. Blandt de elever, der ikke har fået den vejledning, de har haft brug for, svarer blot 44 %, at aktiviteterne har hjulpet dem meget eller noget. Se Tabel Tabel 4-27 Spm. 12. Har du fået den vejledning, du har haft brug for? krydset med spm. 6. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/ 10. klasse? meget noget lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Ja 34% 44% 17% 3% 2% 100% Nej 9% 35% 37% 15% 4% 100% 5611 I alt 31% 43% 20% 5% 2% 100% 39213