Kan du i samspil lægge kursen og holde den?

Transkript

1 Kan du i samspil lægge kursen og holde den? Kerteminde Kommune søger ny kommunaldirektør! Kerteminde Kommune har ca indbyggere. Kerteminde Kommune lægger vægt på at være en dynamisk kommune, der konstant søger vækst og udvikling for kommunens borgere og virksomheder. Det er også en kommune, der i dagligdagen søger, i tæt dialog med borgerne, at skabe god kommunal service. Vi er en mindre kommune, som er præget af handlekraft, og vi sætter fokus på at skabe gode betingelser for vækst og udvikling for kommunens borgere og virksomheder. Vi er en kommune, der tør og vil noget. Vi er også en attraktiv bosætningskommune. Det er et kommunaldirektørjob, hvor du skal ville Kerteminde Kommune og være optaget af, hvad der sker i den samlede kommune. Det er et job, hvor du vil få gode muligheder for at skabe resultater sammen med politikerne og organisationen. Du er en tillidsskabende topleder, som kan og vil få andre til at virke ud fra tydelig fokusering. Du har stærke organisatoriske kompetencer. Vi lægger vægt på, at du som kommunaldirektør kan udvikle den kommunale organisation og sikre, at Byrådets prioriterede opgaver bliver implementerede. Du kommer med erfaringer og gode ledelsesresultater fra topledelse i politisk styrede organisationer. Til stillingen er udarbejdet en job- og personprofil, der angiver retning for jobbets indhold og forventninger til kandidaterne. Job- og personprofilen kan ses på og Ansættelsesform er kontrakt- eller åremålsansættelse. Du kan fortroligt henvende dig til og få nærmere oplysninger hos borgmester Hans Luunbjerg, tlf eller til chef for KL s Konsulentvirksomhed, KLK, Bente Buhl Rasmussen, tlf , der er konsulent på rekrutteringsopgaven. Ansøgningen med angivelse af fortrolig mailadresse sendes til chefsekretær Annette Frank Leotta, KLK, på mailadresse ale@kl.dk, så den er modtaget senest torsdag den 3. april 2014 kl Konsulentvirksomhed

2 Kerteminde Kommune Job- og personprofil for kommunaldirektør Marts 2014

3 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør 1. Indledning Kerteminde Kommune skal have ny kommunaldirektør. En kommunaldirektør med evne og erfaring i organisationsudvikling og som besidder handlekraft. Den nye kommunaldirektør vil få et spændende job, da det skal udfoldes i en dynamisk kommune, hvor der er et stærkt fokus på, at kommunen fortsat skal udvikle sig i et tæt samspil med erhvervslivet og borgerne. Derfor er der også stor fokus på at få nye familier og virksomheder til Kerteminde. Kerteminde Kommune er en mindre kommune med gang i meget en kommune, der tør og vil noget, og som tager fat og ikke venter på, at andre skal løse udfordringerne. Et kommunaldirektørjob, hvor man skal ville Kerteminde Kommune og være optaget af, hvad der sker i den samlede kommune. Kommunaldirektøren skal evne at forstå kommunens DNA. Et job, hvor kommunaldirektøren vil få mulighed for at skabe resultater. På baggrund af interview med borgmesteren, Økonomiudvalget, direktørerne, chef-, ledelses- og medarbejderrepræsentanter er denne job- og personprofil udarbejdet for at give ansøgerne et konkret billede af de krav og forventninger, Kerteminde Kommune har til den nye direktør. I forhold til øvrigt relevant materiale om kommunens fakta og aktiviteter henvises til Kerteminde Kommunes hjemmeside på Der kan også rettes fortrolig henvendelse til borgmester, Hans Luunbjerg, tlf eller til chef for KL s Konsulentvirksomhed, KLK, Bente Buhl Rasmussen, tlf , der er konsulent på rekrutteringsopgaven. 2. Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune med ca indbyggere, beliggende i det smukke nordøstfynske område og nærhed til Odense, har en række kvaliteter, som gør Kerteminde til en attraktiv bosætningskommune. Kerteminde Kommune har befolkningstilvækst og er den kommune, som har det største fald i ledighed på Fyn. Langeskov, Munkebo og Kerteminde er kommunens tre centerbyer med hver deres potentialer og udviklingsmuligheder. Langeskov med motorvej og tilhørende logistikafhængigt erhverv samt station og bosætningsmuligheder. Munkebo med Lindø Industripark samt Odense Havn med muligheder for et løft i beskæftigelsen i form af havnerelaterede arbejdspladser. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 2

4 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør Kerteminde, den 600 år gamle købstad med kulturelle tilbud og maritimt miljø. Kerteminde Kommune lægger vægt på at være en dynamisk kommune, der konstant søger at skabe betingelser for vækst og udvikling for kommunens borgere og virksomheder. Kerteminde Kommune ønsker en fysisk planlægning for erhverv og bosætning, som er i harmoni med den storslåede natur og enestående kulturarv. Kommuneplan beskriver Kerteminde Kommunes overordnede mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelse ud fra visionen: Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling Der er tre tværgående indsatsområder: Tilgængelighed, klima og arkitektur. Derudover er hovedtemaerne: Byer & bosætning beskriver kommunens bymiljøer, bosætning og de fremtidige muligheder for byudvikling. I Kerteminde kommune er der en række attraktive områder med bymiljøkvaliteter, ikke mindst på grund af de store landskabelige kvaliteter. Det åbne land er en betegnelse for de områder, der ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse i kommuneplanen, hvilket gælder for størstedelen af arealerne i Kerteminde Kommune. Størstedelen af arealerne i det åbne land drives som landbrug eller skovbrug. Landområderne bidrager særligt med produktion af fødevarer, men også med offentlige goder som fx landskab, kulturhistorie og mulighed for rekreation. Erhverv & trafik beskriver kommunens planlægning for erhverv, herunder arealerne for Lindøområdet og kommunens turismetiltag. Trafikplanlægningen sikrer, at det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt for alle, så flest muligt kan benytte den kollektive trafik. Folkesundhed & service. Borgernes sundhed er et vigtigt omdrejningspunkt for planlægningen i Kerteminde Kommune. Folkesundhed & service indgår i kommuneplanen for at sikre borgernes sundhed i den fysiske og overordnede planlægning. (Bilag 2: Kommuneplan ) Der er i kommunen en stor tradition for engagement såvel i lokale forhold som i hele kommunens forhold. Et engagement som er et stærkt funda- KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 3

5 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør ment, og som betyder, at ildsjæle overalt i kommunen er aktive i at sikre gode løsninger i både stort og småt. Kerteminde Kommune oplever som mange af landets øvrige kommuner et kraftigt pres på økonomien, men der har i de seneste år været meget stor fokus på kommunens økonomiske styring, og der er sket en genopretning af økonomien. Der er stor ansvarlighed i alle dele af kommunen i forhold til at overholde budgetterne. Kommunen har fokus på effekten for borgerne og har mod til at udvikle nye løsninger, hvor faglighed og økonomi går hånd i hånd. Det vil fortsat være nødvendigt at bevare fokus på den økonomiske styring også i de kommende år. På de fleste fagområder er der i større eller mindre omfang samarbejde mellem de fynske kommuner. Det politiske liv Kerteminde Kommunes Byråd er kommet særdeles godt i gang med arbejdet for den kommende valgperiode. Byrådet har udarbejdet en arbejdsplan for 2014/2015. (Bilag 1). Der er indgået en konstitueringsaftale med deltagelse af alle Byrådets partier/lister, og der er udarbejdet en ny styrelsesvedtægt. Der er lagt vægt på: at etablere et bredt samarbejde i Byrådet at økonomiudvalget har en koordinerende rolle at arbejde mere tværgående i forhold til fagudvalgene at fremme politikskabelse i Byrådet på bekostning af enkeltsagsbehandling Kertemindes politiske struktur er opbygget med Byrådet på 25 medlemmer, hvoraf de 13 er nye medlemmer, Økonomiudvalget samt syv stående udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Børn- og skoleudvalget Erhverv- og Vækstudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Social- og Sundhedsudvalget Turismeudvalget Erhverv- og Vækstudvalget samt Turismeudvalget er nye stående udvalg. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 4

6 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør Byrådet ønsker, at arbejdet skal være præget af samarbejde, dialog og åbenhed. Nogle af de områder, som Byrådet ønsker særligt at sætte fokus på er: havneudvikling, rehabilitering, forebyggelse, turisme, handicappolitik, folkeskolereform, borgerservice og biblioteker. Den administrative struktur: Kerteminde Kommunes administrative organisation er bygget op over fire forvaltninger samt to stabsfunktioner. De fire forvaltninger er: Børn og ungeforvaltningen Miljø og kulturforvaltningen Voksenforvaltningen Økonomiforvaltningen Hver forvaltning ledes af en direktør. De to stabsfunktioner (Løn & Personale og Fællessekretariatet) samt Risikostyring og Beredskab er kommunaldirektørens ansvarsområder. Fysisk befinder forvaltningerne sig på forskellige lokaliteter i kommunen. Kerteminde Kommunens værdier er: Kvalitet Nærvær Udvikling - Trivsel. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 5

7 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør I forbindelse med interviewene til denne job- og personprofil er det blevet fortalt, at det er en organisation med et stort engagement og en forandringsvilje. 3. Kommunaldirektørens generelle opgaver og ansvarsområder Den opslåede stilling indeholder de traditionelle ansvarsområder for en kommunaldirektørstilling i en kommunestørrelse på ca indbyggere. Eksempelvis: nærmeste rådgiver og sparringspartner for Byrådet, Økonomiudvalget og borgmester. Økonomisk rådgivning af Økonomiudvalget og Byrådet med det fornødne overblik og retning i planlægningen øverst ansvarlige for formidlingen af samspillet mellem den politiske og den administrative ledelse herunder at sikre høj faglig kvalitet og strategisk sammenhæng i oplæggene til det politiske niveau sikre lovlig forvaltningsudøvelse strategi- og perspektivudvikling for helheden Kerteminde Kommune sikre at de politiske beslutninger følges op overordnet administrativ styring, koordinering samt tværgående helhedstænkning chef og holdleder for direktionen øverste personaleleder for kommunens ansatte på såvel centralt som decentralt niveau deltagelse i eksterne relationer herunder regionale fora Ansøgerkredsen forventes fra deres jobmæssige erfaring at være bekendt med de indholdsmæssige aspekter af kommunaldirektørjobbet i en kommune af Kertemindes kompleksitet. Den formelle ramme om opgaver og ansvar samt de mere traditionelle forventninger til den nye kommunaldirektør uddybes derfor ikke nærmere. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 6

8 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør Dagsordenen for kommunaldirektøren vil på kortere sigt være præget af: at etablere et sikkert og tillidsfyldt samspil til borgmester, Økonomiudvalg og Byråd understøtte implementeringen af Byrådets arbejdsplan 2014/2015 at videreudvikle og optimere den samlede administrative organisation og dermed sikre, at de rette kompetencer fortsat er til stede. Organisationen skal kunne matche fremtidens udfordringer en fortsat videreudvikling af direktionens rolle og samarbejdsform, hvor direktørerne i samarbejdet gør hinanden endnu bedre, således at direktionens strategiske og helhedstænkende arbejde styrkes. Dette er forudsætningen for, at der skabes den ønskede tværgående sammenhængskraft i den samlede organisation at få organisationen til at føle sig som en helhed, hvor kommunaldirektøren ser sig som det naturlige bindeled. Understøtte det gode l e- derskab gennem organisationens ledere. Iværksættelse af indsatser, der skaber tydelig sammenhængskraft og retning, når strategiske beslutninger skal implementeres at finde muligheder i en stram økonomi. Sikker økonomistyring, effektivisering og digitalisering skal gå hånd i hånd med innovativ udvikling af Kerteminde Kommune. Der skal skabes råderum til fortsat udvikling at øge samarbejdet med erhvervslivet. Kommunaldirektøren skal kunne indgå i en konstruktiv dialog med erhvervslivet. Kommunaldirektøren skal have øje for de muligheder, der ligger i fundraising fokus på havneudviklingen, museumsområdet, fortsat udvikling af Lindøområdet samt den kommende internationale golfbane revitalisering af mulighederne for at samle administrationen revitalisering af kommunens værdisæt styrkelse af den eksterne og interne kommunikation, hvor de gode fortællinger skal fortælles at etablere relevante faglige og personlige netværk ift. kommunaldirektørens ageren i lokalsamfundet samt i forhold til private virksomheder og andre kommuner KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 7

9 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør 4. Kommunaldirektørens profil Den nye kommunaldirektør skal have en ballast med sig, der matcher et kommunaldirektørjob i Kerteminde Kommune. Den kommende kommunaldirektør skal kunne dokumentere erfaring og ledelsesresultater fra topledelse i politisk styrede organisationer. Kommunaldirektøren skal sikre, at der lægges en kurs for kommunens fremtid i tæt samspil med Byråd, ledere og medarbejdere men også at de mange initiativer kommer sikkert i havn. Kerteminde Kommune forventer, at kommunaldirektøren har stor lyst og vi l- je til at gå ind i et kommunaldirektørjob i en kommunestørrelse, hvor der er fart, engagement, nærhed og nærvær. Organisationens størrelse betyder, at kommunaldirektøren også til tider er den, der selv skriver notater m.v. Kommunaldirektøren skal kunne sætte tydelige mål for organisationen, være den samlende topleder, fortælle historien om udviklingsperspektiverne og holde fast. Kommunaldirektøren går forrest og giver rum for et fortsat godt og inspirerende arbejdsmiljø med høj faglighed og kvalitet. Kommunaldirektøren skal se helheder men også detaljen, når det er nødvendigt. Kommunaldirektøren vil og kan nå ud og være synlig i hele organisationen. Kommunaldirektøren skal ville noget med Kerteminde Kommune er ambitiøs på jobbets vegne have fokus på såvel udvikling som levering af kerneydelserne. Kommunaldirektøren skal se sig selv som en tillidsskabende facilitator, der vil og kan få andre til at virke. Kommunaldirektøren har en uddannelsesmæssig baggrund, der imødekommer kravene til stillingen og kan dokumentere relevant aktuel efteruddannelse også på ledelsesområdet. Den faglige ballast forventes at være præget af: væsentlig erfaring med betjening af politikere. Kommunaldirektøren skal med sikker hånd kunne træde direkte ind i opgaven som bindeled mellem det politiske og det administrative niveau. Har politisk tæft. Evner det gode samspil med det politiske, udviser forståelse for demokratiet og har reel respekt for det politiske rum. Kommunaldirektøren evner balancen mellem medspil, modspil og politisk håndterbare politikoplæg, der giver politikerne mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Kommunaldirektøren skal nære respekt på tværs af det politiske og være hele Byrådets kommunaldirektør KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 8

10 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør en baggrund, som sikrer en tydelig og sikker indgang til det vigtige daglige samspil mellem borgmester og kommunaldirektør. Kommunaldirektøren skal kunne bruge samspillet med borgmesteren og Økonomiudvalget til at trække klare rammer ind i direktionsarbejdet relevant erfaring med at håndtere de mange forskelligartede eksterne og interne aktører i den kommunale hverdag. Den faglige baggrund har givet en tilpas robusthed, når borgere, virksomheder, regionen, samarbejdskommuner osv. skal håndteres i en afvejning af interesser og krydspres erfaring fra toplederjob, hvor der er skabt resultater ud fra et fokus på organisationsudvikling, innovation og strategi erfaring med at lede en direktion eller et lignende fælles strategisk ledelsesforum med ansvar for både helheden (Kerteminde Kommune) og robuste sektorområder. Kommunaldirektøren skal naturligt kunne sætte sig for bordenden i direktionen samt være god til at bruge sin organisation stor indsigt i styrings- og organisationsudviklingstendenser indenfor det offentlige. Er i stand til at mestre økonomiforståelse og kommunal økonomistyring på strategisk niveau, så Kerteminde Kommunes styring fortsat er effektiv og offensiv erfaring med gennemførelse af udviklings- og forandringsprocesser. Er en god processtyrer. Evner at se ambitionen i at implementere og forstå de forandringsprocesser, der skal til for at ting lykkes kommunikativ styrke - både skriftligt og mundtligt. Kan såvel overfor Økonomiudvalget, Byrådet som organisationen klargøre handlemuligheder og problemstillinger god erfaring med det forvaltningsretslige og personaleledelse, der matcher kommunaldirektørjobbet Ledelsesprofilen Kerteminde Kommunes nye kommunaldirektør kan nikke genkendende til de fleste af nedenstående ledelsesmæssige kompetencer: nærværende, inspirerende og motiverende personaleledelse bliver omsat til virkelighed. Er professionel og kan navigere i forskellige niveauer og bevarer sin troværdighed og ordentlighed KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 9

11 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør leder gennem holdninger og værdier, men med fokus på resultaterne. Empati, loyalitet, åbenhed, engagement, humor og begejstring er naturlige elementer i ledelsesstilen naturlig autoritet, gennemslagskraft, robusthed, personlig integritet og dynamik også når ledelse af ledere er dagsordenen strategisk tænkende med gode analytiske evner. Bruger organisationens kræfter, kompetencer og engagement, når der skal gås nye veje. Tør være risikovillig en god og troværdig forhandlingspartner for såvel eksterne som interne forhandlingspartere. Sikrer en aktiv inddragelse af MED-systemet som et grundlag i beslutningsprocesser bruger og opbygger relevante strategiske, ledelsesmæssige og faglige netværk regionalt som nationalt 5. Rekrutteringsproces og ansættelsesvilkår Kerteminde Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af borgmester samt en repræsentant fra hvert parti/liste, en direktør, en ledelsesrepræsentant samt to medarbejderrepræsentanter. Derudover har Kerteminde Kommune ønsket at benytte konsulentbistand fra KL s Konsulentvirksomhed (KLK) i forbindelse med ansættelsen. Ansøgningsfristen udløber torsdag den 3. april 2014 kl , hvor ansøgninger skal være modtaget. Ansøgning sendes til KLK s chefsekretær, Annette Frank Leotta, på mailadresse: ale@kl.dk. Ansøgere bedes anføre en eventuel fortrolig mailadresse, vi kan anvende i den efterfølgende skriftlige kommunikation. Ikke-elektroniske bilag eftersendes, hvis det ønskes senere i ansættelsesforløbet. Mandag den 7. april 2014 udvælger ansættelsesudvalget kandidater til første samtale, der finder sted torsdag den 10. april I forbindelse med denne samtale vil kandidaterne blive stillet overfor én eller flere opgaver. Forberedelsen vil finde sted umiddelbart inden samtalen. Samtalen gennemføres primært af konsulenten under overværelse af ansættelsesudvalget. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

12 Kerteminde Kommune /Job- og personprofil for kommunaldirektør Efter første samtalerunde udvælges kandidater til en anden samtale, der finder sted onsdag den 23. april Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en test, ligesom der indhentes referencer fra politikere, ledere og medarbejdere efter nærmere aftale Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, opfordres til at aftale et møde med borgmester, Hans Luunbjerg, for at få uddybet job- og personprofilen samt at få svar på eventuelle spørgsmål inden anden samtale. I anden samtale vil konsulenten gennemgå testresultatet samt de indhentede referencer sammen med kandidaten under overværelse af ansættelsesudvalget. Herudover stiller ansættelsesudvalget spørgsmål. Efter anden samtale udarbejder ansættelsesudvalget sin indstilling om kandidat til Økonomudvalget. Med baggrund i Økonomiudvalgets indstilling træffer Byrådet beslutning om ny kommunaldirektør onsdag den 30. april Konsulenten tilbyder inden ansættelsen en opfølgende samtale til den ansøger, der er blevet valgt som ny kommunaldirektør. Efter nærmere aftale med Kerteminde Kommune tilbyder konsulenten en opfølgning på ansættelsen ca. ½ år efter den nye kommunaldirektørs tiltræden. Opfølgningen sker med henblik på at evaluere i hvilken grad, der er match mellem Kerteminde Kommune og kommunaldirektørens gensidige krav og forventninger i relation til den til jobbet udarbejdede job- og personprofil. Opfølgningen er ikke en personalejuridisk evaluering af ansættelsesforholdet. Tiltrædelsen forventes pr. 1. juni Der vil være mulighed for åremålsansættelse eller ansættelses på kontraktvilkår. Lønnen udgør kr. ekskl. pension og åremåls- eller kontrakttillæg. Bilag 1: Byrådets arbejdsplan 2014/2015 Bilag 2: Kommuneplan Bilag 3. Ledelsesgrundlag for Kerteminde Kommune Bilag 4: Personalepolitik KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

13 Byrådets arbejdsplan 2014/15 1. Indledning Dette papir er et forsøg på at beskrive de særlige indsatsområder, som der skal arbejdes med i forhold til Kertemindes Byråd og stående udvalg. Hvis vi arbejder med det hele på en gang, får vi meget langstrakte forløb og der er en risiko for at vi ikke får afsluttet noget undervejs. Hensigten med denne arbejdsplan er, at der er synlighed om de prioriterede opgaver og at der er en forventning om hvornår vi starter og slutter arbejdet med de pågældende opgaver. Nationale reformer, økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, digitale strategier og beslutninger truffet i Kerteminde Byråd i den forgangne periode er udgangspunktet for den prioritering af opgaver, som beskrives i dette papir. Desuden har det nye Byråd haft mulighed for indledningsvis at beskrive forventninger til Byrådsarbejdet. 2. Byrådets forventninger Det er indgået konstitueringsaftale med deltagelse af alle byrådets partier og der er udarbejdet en ny styrelsesvedtægt, som beskriver opgaverne for byråd, økonomiudvalg og de stående udvalg. Der er lagt vægt på at etablere et bredt samarbejde i byrådet, at økonomiudvalget har en koordinerende rolle at arbejde mere tværgående i forhold til fagudvalgene at fremme politikskabelse i byrådet på bekostning af enkeltsagsbehandling Der er valgt 13 nye byrådsmedlemmer og der er etableret 2 nye stående udvalg. Det giver mulighed for at bryde med gamle vaner, som man ikke ønsker skal fortsætte og tilrettelægge Byrådets arbejde på nye måder. Foråret 14 skal derfor være præget af at alle byrådsmedlemmer oplever at man får en god introduktion til byrådsarbejdet og indsigt i kommunens opgaver og dilemmaer. Samtidig er det vigtigt at der skabes gode relationer mellem byrådsmedlemmerne, som kan være grundlaget for en god og konstruktiv dialog og debat i Byrådet. Der er lavet et introduktionsprogram, som fastlægger byrådets temamøder i 1. halvår 14.

14 På introduktionsdagen den 8. januar 14 fremkom mange udsagn vedr. arbejdsformen i byrådet, som man ønsker skal være præget af samarbejde, dialog og åbenhed. Der ønskes forenklede sagsfremstillinger. I forbindelse med de tema-møder der allerede er fastlagt i foråret vil der være fokus på at etablere gode relationer og godt samarbejde i Byrådet. I tilrettelæggelsen af møderne vil der blive lagt vægt på dialog. Herudover var der mange udsagn vedr. dialog og inddragelse i forhold til borgerne samt et ønske om større synlighed for byrådet. Herudover blev også nævnt nogle områder, som man særlig ønsker at sætte fokus på : Fortsat udvikling og vækst, Havneudvikling, rehabilitering, forebyggelse, turisme, handicappolitik, folkeskolereform, borgerservice og biblioteker. 3. Store opgaver i Tilrettelæggelse af det politiske arbejde (hele året) På de første møder i de nye udvalg er der udarbejdet forslag til forretningsorden for udvalgenes arbejde. I løbet af foråret skal byrådet arbejde med kompetencefordelingsplaner, som fastlægger hvilke sager der skal til politisk drøftelse, hvilke sager byrådet skal orienteres om og hvilke sager administrationen er bemyndiget til at afgøre og afslutte. Politisk kodeks der skal være fortsatte rum for de gode politiske drøftelser i den fremtidige politikskabelse. Politikkerne skal på banen fra starten og formulere politik og forvaltningen skal efterfølgende tage afsæt i dette, når politikken formuleres og fremlægges til efterfølgende beslutning. Det overvejes, om der er grundlag for at formulere et egentligt kodeks for det politiske arbejde. Dette kan i givet fald igangsættes når arbejdet med kompetencefordelingsplaner er afsluttet. 3.2 Økonomisk styring Der har i de seneste år været meget stort fokus på kommunens økonomiske styring og der er sket en genopretning af økonomien ligesom der er etableret en meget stor ansvarlighed i alle dele af kommunen i forhold til at overholde budgetterne. Det vil være nødvendigt at bevare fokus på den økonomiske styring også i de kommende år. Store nationale reformer og økonomisk lavkonjunktur kan betyde store økonomiske udfordringer for kommunen. Hertil kommer, at den demografiske

15 udfordring med en stor stigning i antallet af ældre borgere vil kræve øgede udgifterne til sundhed og pleje i de kommende år. Udfordringen bliver, at selvom kommunen har balance i 14, så vil økonomien være presset så langt, vi kan se frem. Det betyder at der hele tiden skal være fokus på at bruge kommunens resurser på bedste måde og hele tiden forbedre tilrettelæggelsen af de kommunale opgaver og effektivisere disse. Fremover vil det også være nødvendigt at have stor fokus på effekt for borgerne. Hvad virker og hvad virke ikke ( eller knap så godt )? Disse overvejelser vil i de kommende år få indflydelse på hvor der kan spares og hvor der kan investeres. Plan for budgetlægning og økonomisk styring forelægges for økonomiudvalg og byråd i januar måned. 3.4 Strategisk arealanvendelse Der er i det afgående byråd truffet en række beslutninger, som frigør eksisterende bygninger. Det drejer sig blandt andet om Skolen ved Noret, Fjordvangskolen, Dyrehaven, Hyblerne, rådhuse - hvis administrationen skal samles under et tag, m.v. Samtidig er det vigtigt at der snarest muligt træffes beslutning om hvor et rehabiliteringscenter skal placeres, for at byggeriet kan igangsættes og kommunen på sigt kan begrænse udgiftsstigningerne på ældreområdet og til medfinansiering af indlæggelser på sygehuse. Dette store spørgsmål skal byrådet arbejde med i foråret 14 og der er fastlagt bustur rundt i kommunen i slutningen af marts måned, så alle får lejlighed til at se bygninger og lokaliteter inden der skal træffes beslutninger. Der er fastlagt temmøde om strategisk arealanvendelse den 30. april. Afledt af drøftelser om strategisk arealanvendelse kommer overvejelser om Daginstitutionsstruktur, samling af administration, sundhedscenter, hvor tyngden i arbejdet vil ligge i efteråret Folkeskolereform og besluttede strukturændringer Det er besluttet, at der skal være en skole i Munkebo på en matrikel fra og en skole på en matrikel i Kerteminde fra og en skole i Langeskov fra Folkeskolereformen skal træde i kraft Arbejdet med at udmønte denne reform er i fuld gang, og det afgående byråd har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 truffet beslutning om rammerne for udmøntningen af folkeskolereformen.

16 For det nuværende byråd vil opgaven i løbet af foråret bestå i at medvirke ved implementeringen af reformen, og med reformen bliver det i langt højere grad byrådet, der beslutter, hvordan de kommunale skoler skal udvikle sig fremover. I den forbindelse er etablering af nye fritidstilbud - og ikke som vi kender det i dag SFO og juniorklub - en væsentlig opgave. Desuden skal samarbejdet med andre aktører (Musikskolen, Kulturskibet, frivillige, foreninger, erhvervsliv mv. ) udvikles i relation til den understøttende undervisning og den åbne skole. De enkelte skoler har forskellige muligheder, hvorfor plads til forskellighed er vigtigt. Byrådet bliver med reformen ansvarlig for kvaliteten i forhold til følgende nationalt fastsatte mål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel øges Byrådet skal i løbet af efteråret 14 formulere en skolepolitik med mål for skolernes fremtidige virke, samt fastlægge hvorledes opfølgning på disse mål og dialogen med skolerne skal foregå fremadrettet. 3.6 Klimaplan og vindmølleplan Alle kommuner skal lave klimatilpasningsplaner. Det er aftalt mellem staten og KL at klimatilpasningsplanerne skal være udarbejdet inden udgangen af En del kommuner med særlige oversvømmelsesrisici har fået udsættelse med afleveringstidspunktet. Kerteminde Kommune hører til denne gruppe på grund af Odense Fjord. Det forventes at planerne udarbejdes i 1. halvår 14. Der er ønske om at øge produktion af vedvarende energi og her spiller vindenergi en stor rolle. Kommunerne er forpligtede til at sikre det nødvendige plangrundlag for opstilling af vindmøller. Desuden er der ofte forskelligrettede interesser og mange borgere ønsker ikke at være nabo til vindmøller. Der skal derfor udarbejdes retningslinjer for hvor der kan etableres vindmøller i Kerteminde Kommune. Forslag til vindmølleplan udarbejdes 1. halvår. 3.7 Rehabiliteringscenter Det seneste år har forvaltning arbejdet på at beskrive det indhold og de opgaver, som et nyt rehabiliteringscenter skal kunne løse når der skal arbejdes på at forebygge indlæggelser og tage hånd om borgernes genoptræning og pleje når de udskrives hurtigt fra sygehusene. Byggeudvalget er i fuld gang med at beskrive de bygningsmæssige krav.

17 Byrådet skal i løbet af foråret 14 tage stilling til placering af rehabiliteringscenteret og igangsætte byggeriet. 3.8 Digitalisering Der findes i skrivende stund mange nationale digitaliseringsstrategier med over 150 initiativer, som Kerteminde Kommune skal implementere i de kommende år. Digitalisering har derfor præget de seneste år og vil også gennemsyre alt hvad kommunen skal beskæftige sig med i den kommende byrådsperiode. Vi er godt på vej og lever op til de obligatoriske krav der er stillet på nuværende tidspunkt, blandt andet til digital selvbetjening for borgerne. I det forløbne år er kommunens serverdrift blevet udliciteret til KMD og vi har nu en opdateret platform for den videre digitale udvikling. Aktuelt er der gang i udskiftning af kommunens telefonløsninger, så de fremover kan integreres til videoopkald og digitale møder via Lync. Desuden er kommunens samlede administrative systemer, Dokumenthåndtering og dagsordensystemer opdateret til KMD sag og Byrådet er fra blevet digitalt. Økonomi- og lønsystemer udskiftes pr og implementeres til alle kommunens brugere i foråret 14. På skoleområdet er igangsat et omfattende arbejde med digitalisering af undervisningen og på ældreområdet er igangsat arbejde med velfærdsteknologi. På sundhedsområdet findes ligeledes digitale strategier, som kommunen deltager i. Arbejdet er meget resursekrævende og for at høste fordele at digitalisering skal der ske en meget stor organisationsudvikling og kompetenceløft af samtlige medarbejdere. I løbet af foråret bliver der udarbejdet en status på digitaliseringsarbejdet og lavet forslag til en Digital handlingsplan for 14/15, som forelægges for Byrådet. 3.9 Sundhedscenter Arbejdet med at definere indhold i et sundhedscenter igangsættes indledningsvis i løbet af foråret 2014, men tyngden i arbejdet bliver i efteråret 14, således at dette kan indgå i budgetlægningen for Havneudvikling Med udgangspunkt i massiv borgerprotest er det besluttet af igangsætte en ny proces for havneudvikling med inddragelse af borgerne i udformningen af havnens udvikling. Samtidig er der igangsat et godt samarbejde om Det maritime hus, som er et samarbejde mellem SDU, Odense Katedralskole m.fl. om udvikling af et

18 undervisningstilbud til gymnasier, som skal sætte naturvidenskaben på de unges dagsorden på en ny måde. Dette projekt er bygningsmæssigt udfordret på nuværende tidspunkt og skal måske tænkes ind i en kommende havneudvikling. Det forudsættes, at etablering skal ske i samarbejde med private fonde, som også kan bidrage med finansiering af et byggeri. Fjord og Bælt har indledt et godt og konstruktivt samarbejde med Naturama og også her er der ønsker om nye bygningsmæssige tiltag. Arbejdet med havneudvikling igangsættes 1. halvår Fynske samarbejder Arbejdet med den fælles fynske planstrategi er igangsat i Der afholdes en konference for alle byråd den i HCA lufthavn. Et forslag forventes drøftet i de fynske byråd 1 halvår Kommunens deltagelse i Udvikling Fyn skal behandles og fastlægges i 1. halvår. På de fleste fagområder er der i mere eller mindre omfang samarbejde mellem de fynske kommuner og på forvaltningsniveau er der ofte tæt kontakt til de andre kommuner, typisk i form at ERFA-grupper mellem faglige miljøer. Det kan blandt andet nævnes, at der på beskæftigelsesområdet er der en række fælles fynske initiativer for at sikre øget beskæftigelsesmuligheder for de ledige. Byrådet bør forholde sig til i hvilken udstrækning kommunen skal indgå i samarbejde med andre kommuner Kontanthjælpsreform ungepolitik Kontanthjælpsreformen har fokus på at sikre unge kontanthjælpsmodtagere en uddannelse. Erfaringer fra VISO skal videreføres i et samarbejde, som er etableret mellem skoleområdet og arbejdsmarkedsområdet. Ungeindsatsen vil være et indsatsområde fordi der er mange unge på kontanthjælp og der er mange unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Beskrivelse af ungeindsatsen Igangsættes i 2. halvår 14 Der er udarbejdet ansøgning om deltagelse i et forsøgsprojekt om koordinerende sagsbehandler for børnefamilier på kontanthjælp for at sikre disse familier en kontaktperson som kan koordinere de indsatser kommunen har. Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde mellem børn og ungeforvaltningen og voksenforvaltningen Områdefornyelse i Munkebo Der er modtaget tilsagn om støtte til et femårigt områdefornyelsesprojekt i Munkebo. Projektets detailbeskrivelse, der udarbejdes på grundlag af borgermøder i 1. kvartal, skal indsendes til godkendelse 1 april, Projektet kan detailprojekteres efterfølgende.

19 3.14 Områdefornyelse i Langeskov Områdefornyelsesprojektet i Langeskov by er godkendt af ministeriet og der er i samarbejde med borgerne udarbejdet et forslag til en detaljeret plan. Projektet fokuserer på centerområdet og arealerne hen mod Langeskov skole, Bakken. En væsentlig del af projektet vedrører etablering af nye vejadgange. Projektet skal ses i sammenhæng med de ændringer der sker i byen i forbindelse med etablering af den nye station, som forventes klar til drift i sensommeren Byrådet skal tage stilling til hvorledes Byen fremadrettet skal udvikle sig Sybergland Der skal arbejdes på at udvikle dette naturområde med tilgængelighed for borgerne. Det forudsættes, at etablering af dette kan ske i samarbejde med private fonde. Der skal udarbejdes projektforslag og ansøgninger inden projektet kan realiseres. Byrådet og borgerne inddrages i spørgsmål om hvordan balancen mellem den uspolerede natur og borgernes tilgængelighed skal være. Arbejdet igangsættes i efteråret Medarbejdertrivsel Kerteminde Kommune er en stor arbejdsplads med over ansatte. For at kommunen til stadighed kan levere en god service til kommunens borgere er det en vigtig forudsætning, at medarbejderne trives i de job, de skal udføre. De seneste år har været præget af mange besparelser og af mange forandringer, som følge af ny lovgivning m.v. Der er behov for et øget fokus på medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling for at kunne leve op fremtidens store krav om forandring og effektivisering. Der planlægges en trivselsdag for kommunens MED-udvalg i foråret 14. Yderligere initiativer igangsættes i efteråret Politikker 4.1 Turisme og kulturarvspolitik Arbejdes igangsættes i foråret med drøftelser i udvalg og Byråd og afsluttes i løbet af efteråret 14. I 2013 er der i samarbejde med Østfyns museer udarbejdet baggrundsnoter om kulturarvspolitikken. Der er fastlagt en temadag for hele byrådet i februar måned vedrørende strategi for turismeinvesteringer. 4.2 Sundhedspolitik Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række anbefalinger til kommunerne på sundhedsområdet. Disse anbefalinger skal udmøntes i alle kommuner og arbejdes igangsættes i foråret og afsluttes i løbet af efteråret 14.

20 4.3 Erhvervspolitikken Der er lavet en erhvervspolitik og udarbejdet handlingsplaner i Der er behov for at opdatere handlingsplanen. Dette arbejde skal ske i samarbejde med virksomheder, erhvervsforening m.fl. og afventer at der ansættes ny kommunaldirektør. Arbejdet igangsættes i 1. halvår Rygepolitik Flere kommuner har indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. I kerteminde Kommune er det ikke tilladt at ryge i kommunens bygninger. Udarbejdelse af kommunens rygepolitik igangsættes i 2. halvår Befordringspolitik I økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er det aftalt at kommunerne skal opnå besparelser på befordring på op til 400 mio. kr. ved udgangen af 15. Der er fra 2014 lavet et særskilt politikområde og der blev etableret en tværgående administrativ befordringsgruppe. Byrådet har i juni 2013 besluttet at fremtidigt udbud af kommunens kørsel varetages af FYNBUS i takt med at kommunens kontrakter udløber. Arbejdet med at formulere en tværgående politik kan igangsættes i Landsbypolitik Kommunens Landsbyråd har opfordret kommunen til at udarbejde en Landsbypolitik og Byrådet har i 2013 truffet beslutning om at arbejdet igangsættes i foråret Integrationspolitik Der er behov for at udarbejde en integrationspolitik, som tydeliggør kommunens mål og indsatser på integrationsområdet. Kerteminde Kommune har allerede mange forskellige nationaliteter boende og der ydes store frivillige indsatser for at fremme en god integration i kommunen. Arbejdet igangsættes i efteråret Større enkeltsager: 5.1 Fusion af Kerteminde Forsyning A/S og NEF De to selskaber har udarbejdet forslag om fusion, med henblik på at effektivisere administrationen af disse selskaber. Der arbejdes på at belyse konsekvenser for kommunen og for forbrugerne af en sådan fusion med henblik på en politisk stillingtagen i løbet af foråret Udtræden af Reno Fyn Kerteminde kommune og Nyborg Kommune har hidtil drevet Reno Fyn i en samarbejde. Kerteminde Byråd har besluttet af udtræde af selskabet og det

21 betyder at selskabet skal afvikles. Konsekvenser og beslutningsoplæg vil blive forelagt for Byrådet i løbet af foråret. 5.3 Fjord og Bælt, udvikling af samarbejdet med Naturama Forslag forventes forelagt i løbet af efteråret Etablering af bosted for unge handicappede i Langeskov Der er udarbejdet byggeprojekt, som forventes gennemført i 2014/15. Bostedet skal være klar til ibrugtagning primo Åben biblioteker Der er afsat kr. i anlægsbudgettet for 2013 til etablering af Åben bibliotek, hvor borgere kan betjene sig selv udenfor bibliotekernes sædvanlige åbningstid. Der skal tages stilling til hvorledes dette skal igangsættes i løbet af foråret Borgerservice I 2013 har der været mange drøftelser om hvorledes kommunens borgerservice skal tilrettelægges og de centrale krav til digitalisering af borgerbetjeningen samt planlagte besparelser i Kerteminde Kommune i forbindelse med etablering af kontaktcenter for telefonbetjening af borgerne skal implementeres i 2. halvår 14.

22 Kommuneplan Kerteminde Kommune Hovedstruktur

23 Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf

24 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER... 7 Vision...10 Tilgængelighed...16 Klima...24 Arkitektur...34 BYER & BOSÆTNING Befolkning og Bolig...48 Byudvikling...56 Kerteminde By...72 Munkebo by...80 Langeskov by...90 Udviklingsbyer Landsbyer Sommerhusområder Kolonihaver DET ÅBNE LAND Landzone Jordbrug

25 Store husdyrbrug Biogas Skovrejsning Naturbeskyttelse Kulturmiljøer Landskab Geologi Kystnærhedszonen Vandområder Lavbundsarealer Grundvand Råstoffer Vindmøller Andre tekniske anlæg Klimatiltag ERHVERV & TRAFIK Erhvervsudvikling Trafik Trafiksikkerhed Beskæftigelse og arbejdsmarked Detailhandel

26 Turisme FOLKESUNDHED &SERVICE Kultur og fritid Idrætsfaciliteter og fritidsanlæg Naturoplevelser og friluftsliv Handicap og Psykiatri Børn og unge Skoler og uddannelse Sundhed og pleje

27 4

28 Hovedstruktur Hovedstrukturen beskriver Kerteminde Kommunens overordnede mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelsen i forhold til f.eks. Opførelse af nye boligområder, Udpegning af nye erhvervsområder, Trafikforhold bl.a. nye veje og stier, Detailhandel, Grønne og rekreative områder, Skoler og daginstitutioner, Omsorg og pleje af de ældre, Kultur, idræt og undervisning samt en række temaer, som går på tværs fx klima og tilgængelighed. Vision og Indsatsområder Byer & bosætning Det åbne land Erhverv & trafik Folkesundhed & service Vision og indsatsområder er en udfoldelse og beskrivelse af kommunens vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling og de tre tværgående indsatsområder Tilgængelighed Klima og Arkitektur. Byer & bosætning beskriver kommunens bymiljøer, bosætning og de fremtidige muligheder for byudvikling. I Kerteminde Kommune er der en række attraktive områder med bymiljøkvaliteter, ikke mindst på grund af de store landskabelige kvaliteter. Det åbne land er en betegnelse for de områder, der ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse i kommuneplanen, hvilket gælder for størstedelen af arealerne i Kerteminde Kommune. Størstedelen af arealerne i det åbne land drives som landbrug eller skovbrug. Landområderne bidrager særligt med produktion af fødevarer, men også med offentlige goder som fx landskab, kulturhistorie og mulighed for rekreation. Erhverv & trafik beskriver kommunens planlægning for erhverv, herunder arealerne for Lindø området og kommunens turismetiltag. Trafikplanlægningen sikrer, at det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt for alle, og så flest muligt kan benytte den kollektive trafik. Folkesundhed & service Borgernes sundhed er et vigtigt omdrejningspunkt for planlægningen i Kerteminde Kommune. Folkesundhed & service indgår i kommuneplanen for at sikre borgernes sundhed i den fysiske og overordnede planlægning. 5

29 6

30 VISION & INDSATSOMRÅDER 7

31 8

32 9

33 Vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling Kerteminde Kommunes helt særlige natur og kulturarv giver et unikt grundlag for at skabe vækst og udvikling. Kerteminde Kommune ønsker derfor en fysisk planlægning for erhverv og bosætning i kommunen i harmoni både med den storslåede natur, som vi finder omkring os, og med den enestående kulturarv, der knytter Kerteminde Kommune tæt til havet omkring os. Byer & Bosætning Kerteminde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med kulturtilbud og en flot natur lige udenfor døren. Kommunens kvaliteter og tilbud skal styrkes og udvikles, så flere vælger at flytte til Kerteminde Kommune. Kommunens tre centerbyer Kerteminde, Munkebo og Langeskov har hver deres potentialer og udviklingsmuligheder. Byernes individuelle kvaliteter og forskelligheder styrkes ved at fokusere og målrette udviklingen af byerne. Den 600 år gamle købstad, Kerteminde, skal med sit kulturliv, de karakteristiske røde tegltage og den maritime fortælling om Haven ved Havet videreudvikles, så den bliver den oplevelsesrige dynamo for hele kommunen. Som bosætningsby skal Kerteminde tilbyde attraktive og varierede boliger af høj kvalitet. Den unge industriby, Munkebo, blomstrede op i tredserne omkring Lindøværftet og er nu en by i forandring med mulighed for nye erhvervseventyr indenfor den maritime sektor. Munkebo profiterer af at være placeret i et naturskønt område i kort afstand til mange arbejdspladser både lokalt og i Odense og med let adgang til en stor variation af idrætsfaciliteter. Byen skal udvikles, så der sikres en balance mellem bevaring af det historiske industriminde og ønsket om at bidrage til en udvikling og anvendelse at klimavenlig teknologi. Langeskov er tæt forbundet til resten af landet med motorvej og jernbane. Langeskov er særlig attraktiv for børnefamilier som efterspørger topmoderne institutioner, gode forbindelser til 10

34 arbejdspladsen samt et aktivt fritids og foreningsliv. Langeskov skal som bosætningsby fortsætte denne udvikling. Halvdelen af kommunens borgere bor udenfor de tre centerbyer med naturen helt tæt på, et aktivt fællesskab i lokalsamfundene og stilheden. Det er et tilvalg at bo på landet, fordi landområderne kan tilbyde noget andet end byerne, og disse kvaliteter skal understøttes for at styrke bosætningen, eksempelvis ved sikring af mobildækning. Det åbne land Størstedelen af Kerteminde Kommune er landområder med opdyrkede marker, strand og fri natur. Netop den forførende natur tiltrækker mange turister og nye borgere til kommunen. Naturen og kommunens kulturmiljøer udgør en meget stor værdi for Kerteminde Kommune, derfor er det vigtigt, at vi værner om den ved at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Interessen for naturen er Kerteminde Kommune ikke alene om. Planlægningen og brugen af det åbne land skal være i overensstemmelse med national lovgivning, EU's naturbeskyttelsesdirektiver og internationale naturbeskyttelseskonventioner. Al udvikling og etablering af anlæg i det åbne land skal derfor også ske under hensyntagen til miljø og naturinteresser, herunder beskyttelse af områder med særlig drikkevandsinteresse. I Kerteminde Kommune understøttes planlægningen endvidere af en landskabskarakteranalyse og en praksis for landzoneadministation. Kommunen ønsker at understøtte de traditionelle landbrugsbedrifter ved at skabe muligheder i uudnyttede landbrugsbygninger. Kerteminde Kommune har et ønske om at genskabe eller etablere ny natur for at fremme den biologiske mangfoldighed. Parallelt hermed ønskes tilgængeligheden til den unikke kombination af historie og natur øget, så endnu flere får kendskab til og glæde af det. Udnyttelsen og tilgængeligheden i det åbne land hænger snævert sammen med kommunens sundhedspolitik, idet det åbne land kan tilbyde mange muligheder, der kan understøtte et sundt liv. Erhverv & Trafik Et stort og bredt udvalg af erhvervsvirksomheder fra handel over service og kreative erhverv til håndværks og produktionsindustri har valgt at placere sig i kommunen. Kommuneplanen skal sikre 11

35 rammerne for styrkelse og udvikling af erhvervsmulighederne med udgangspunkt i de enkelte centerbyers styrker, uden at dette sker på bekostning af miljøforhold. Erhvervsudviklingen koncentreres primært om de tre centerbyer Munkebo, Langeskov og Kerteminde. I Munkebo er udviklingen af Lindø Industripark og udvidelse af Odense Havn af afgørende betydning for byens fremtidige rolle. Kerteminde Kommune ønsker at støtte initiativer i en tæt og løbende dialog med virksomheder om behov og muligheder. Kerteminde har en vision om at udvikle Munkebo til en førende industriby for udvikling af bæredygtige teknologier og viden med specielt fokus på det maritime erhverv Langeskov er kendt for den nemme adgang til motorvej og nu også jernbane. Derfor tiltrækker byen virksomheder med store trafikale behov. Byrådet ønsker at udnytte potentialet ved den kommende Langeskov Station til at sikre bedre tilgængelighed for eksisterende og kommende arbejdspladser i byen. Byrådet ønsker en dialog med nabokommunerne om yderligere udvikling af erhvervsområdet langs motorvejen. I Kerteminde by er købstadsmiljøet omdrejningspunkt for nye erhverv og yderligere udvikling af helårsturismen. Der er et særligt fokus på omdannelsen af havnearealerne, hvilket er beskrevet i havnerammelokalplanen. Fiskerierhvervet er et vigtigt erhverv for byens identitet og skal fortsat understøttes. Det er Byrådets mål, at helårsturismen skal vokse, således at grundlaget for yderligere overnatningskapacitet forbedres. En vigtig del af turismeerhvervet er baseret på den store gruppe af herboende kunstnere, og kendskabet til disse ønskes forbedret. Kerteminde Kommunes naturområder er et værdifuldt aktiv for borgere og turister. Sammen med de velbevarede landsbyer, herregårde, kirker og de mange oldtidsminder udgør de rigtig gode rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen. Byrådet ønsker at understøtte de lokale initiativer og events, der markedsfører Kerteminde Kommune og styrker både erhverv og turisme. Endvidere ønsker Byrådet at indgå i forskellige samarbejder og partnerskaber, som styrker både Kerteminde Kommune og Fyn. 12

36 Folkesundhed & service Folkesundhed & service omfatter størstedelen af Kerteminde Kommunes kerneopgaver og berører alle kommunens borgere gennem livet. Sundhed er derfor tænkt ind i mange elementer af kommuneplanen. I Kerteminde Kommune arbejdes ud fra et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun betyder fravær af sygdom, men handler om at den enkelte borger har et godt liv. Det gode liv for den enkelte handler både om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for både psykisk og social trivsel og dermed en høj livskvalitet. En forudsætning for høj livskvalitet er, at borgerne har viden om, ressourcer til og motivation til at træffe gode og sunde valg blandt andet ved at være en aktiv deltager i eget liv og i samfundet. Kerteminde Kommune har et ønske om at være en sund familiekommune, hvor især de kultur og naturmæssige kvaliteter udnyttes til at højne sundhed og livskvalitet. Kommunen vil derfor skabe muligheder, der gør det let for den enkelte at træffe det sunde valg, eksempelvis ved at inspirere til bevægelse i hverdagen, skabe let adgang til gode oplevelser og tydeliggøre servicetilbud, der virker forebyggende og sundhedsfremmende. Den unikke kombination af historie og natur skal udnyttes, så de blå og grønne oplevelser bruges i et sundhedsøjemed. Byrådet ønsker at udbrede kendskabet til de eksisterende og nye muligheder. Byer og natur skal sammenbindes af attraktive forbindelser og tilsvarende infrastruktur, og tilgængeligheden til fx kulturoplevelser, fritid og naturoplevelser samt sundhedstilbud skal styrkes i form af en effektiv informations- og formidlingsindsats, herunder også tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Det er Byrådets ønske, at børn og unge gennem kommunens tilbud støttes i deres udvikling, så de alle som voksne kan klare sig godt i en globaliseret verden. Det er endvidere Byrådets ønske, at der i Kerteminde Kommune udvikles et velfungerende skolevæsen, som opleves attraktivt af børn, forældre og medarbejdere. Skolerne skal kunne trække nye borgere til kommunen. Derfor arbejder Byrådet for, at der i de 3 centerbyer etableres store velfungerende institutioner med gode muligheder for at skabe attraktive læringsmiljøer for alle børn, samtidig med at landområdernes liv og hverdag understøttes af institutioner efter landsbymodellen. Velfærdsteknologi skaber nye muligheder, særligt på sundhedsområdet og plejeområdet. Nye teknologiske muligheder kan understøtte borgere, der på grund af alder, sygdom eller handicap hidtil har haft behov for hjælp til at udføre huslige gøremål og pleje personlige behov, til at opnå større uafhængighed. Det er Byrådets håb, at det enkelte menneske opnår større livskvalitet og 13