Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem
|
|
- Christian Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000
2 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Afd. fax: Web: Klient Projekt Forfattere Erhvervsfremme Styrelsen Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Anders Refsgaard Jesper Skovdal Christiansen Michael Juul Petersen Oluf Z. Jessen Klientens repræsentant Hans Jørgen Henriksen, GEUS Projekt nr. 8104, 8136, 8105, 8106, 8107 Dato December 2000 Godkendt af Anders Refsgaard Afdelingsleder, HMD 0 Slutrapport ANR, JSC, MJP, OZJ ANR ANR Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord vandressourcemodel, geologisk editor, skalaproblemer, densitetsmodel Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution GEUS DHI Hans Jørgen Henriksen ANR, MJP, OZJ, LKN, Biblioteket Antal kopier 10 5
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND UDVIKLINGSTILTAG MARKEDSMULIGHEDER...4 F:\PN\data\Slutrapport.doc/ /anr/lkn i DHI - Institut for Vand og Miljø
4 1 BAGGRUND GEUS indledte i 1995 et arbejde under projekttitlen National Vandressourcemodel med det overordnede formål at udvikle og etablere en landsdækkende vandressourcemodel som grundlag for vurdering af den samlede tilgængelige vandressource. Arbejdet med etablering og kalibrering af modellen er fortsat siden og er endnu ikke afsluttet. En vigtig del af den nationale vandressourcemodel er det numeriske modelgrundlag, som tidligt i projektforløbet aftaltes at skulle udgøres af DHI s integrerede, hydrologiske modelsystem MIKE SHE. For at kunne få det fulde udbytte af dette i forbindelse med et meget regionalt studie blev der formuleret et udviklingsprojekt støttet af Erhvervsfremme Styrelsen med titlen: Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem. Dette indeholdt fire udviklingstiltag, som tilsammen skulle forbedre grundlaget for etableringen af den Nationale Vandressourcemodel. Disse udviklingstiltag har overskrifterne Geologisk Editor, Databaser, Densitetsstrømning og Skalering, idet langt den største indsats er anvendt til den første aktivitet nemlig udvikling af et geologisk fortolknings- og redigeringsredskab. Modelsystemet MIKE SHE er en beregningsmodel, som ud fra målelige størrelser som nedbør, fordampning, geologiske forhold, grundvandshydrauliske parametre og meget mere, blandt andet kan beregne grundvandsdannelsens tidslige og stedlige variation, grundvandsstrømninger og afstrømninger i vandløb. Modelsystemet er som sådan et relevant redskab i forbindelse med etableringen af en national forståelse for vandressourcens størrelse og tilgængelighed. Ligeledes kan modellen anvendes til beregning af konsekvenser af forskellige påvirkninger af vandressourcen så som klimaforandringer og ændret indvindingsstruktur. Under projektforløbet er de enkelte udviklingsaktiviteter blevet diskuteret mellem GEUS og DHI, ligesom der er foretaget mange relaterede projektaktiviteter på DHI, som har bidraget positivt til projektets gennemførelse. Vægtningen af de forskellige udviklingstiltag er ligeledes aftalt løbende gennem projektet. Som et eksempel kan det nævnes, at det oprindelige modelsystem MIKE SHE indeholdt en simpel beskrivelse af vandløbsafstrømning, og på et tidspunkt i projektforløbet blev det aftalt, at der skulle anvendes en anden og langt mere kompliceret og nøjagtig og også mere fremtidssikret beskrivelse af vandløbsafstrømning baseret på vandløbsmodellen MIKE 11. Dette fik en del konsekvenser for udviklingstiltagene i den afsluttende fase af projektet. Dette er den afsluttende rapport for projektsamarbejdet, som har forløbet i perioden Denne rapport opsummerer udbyttet af det årelange samarbejde mellem de to institutioner omkring dels opstillingen af Danmarksmodellen og dels udviklingen af støtteværktøjer til modelopstilling og resultatbehandling. Til de enkelte udviklingspunkter knytter der sig desuden en detaljeret beskrivelse, som er vedlagt som bilag. F:\PN\data\Slutrapport.doc/ /anr/lkn 1 DHI - Institut for Vand og Miljø
5 2 UDVIKLINGSTILTAG Der er som nævnt blevet udviklet en del på selve beregningskomponenterne i MIKE SHE, ligesom der er udviklet redskaber under og sideløbende med projektet, som har haft en gunstig virkning på GEUS' arbejde med etableringen af den nationale vandressourcemodel. Udvikling af Geologisk Editor Af GIS-baserede hjælperedskaber er der som et direkte arbejde mod udviklingskomponenten Geologisk editor udviklet produktet GeoEditor til digital geologisk fortolkning. GeoEditor giver et godt overblik over geologiske forhold i et område og anvendes til at etablere en geologisk forståelse en såkaldt model - for det undersøgte område. GeoEditor kan endvidere indarbejde sekundær information i form af geofysiske målinger foretaget ved forskellige metoder f.eks. slæbegeoel eller TEM. Desuden kan forskellige grafiske temaer importeres og danne baggrund for en fortolkning baseret på tidligere udtegnede fortolkninger. Der kan foretages en inddeling af boringer efter mange forskellige kriterier, f.eks. alle boringer, hvor der er truffet et sandlag tykkere end 5 m. Dette gør det enkelt at kategorisere sine boringer og kun arbejde med de væsentligste af disse. I forhold til det oprindelige formål med denne del af udviklingsprojektet er dette opfyldt. Der er i det oprindelige formål specifikt nævnt, at modulet skulle kunne foretage geostatiske bearbejdninger af rådata, men udviklingen af denne aktivitet er efter fælles overenskomst mellem GEUS og DHI ikke blevet prioriteret. Læs videre i appendiks A og B eller på internet under Udvikling af øvrige GIS-baserede værktøjer - interfaceprogrammer Den oprindelige udviklingskontrakt omhandlede udvikling af et modul med interfaceprogrammer til andre eksisterende databaser med forskellig information omkring klima, arealanvendelse osv. Denne aktivitet har fået en drejning mod udvikling af generelt anvendelige GIS-værktøjer, dels fordi mange data fra forskellige databaser kan rekvireres som GIS-temaer, dels fordi GIS forenkler databearbejdningen og resultatpræsentationen og giver et godt overblik i det daglige arbejde. Generelt er der fokuseret på at udvikle såkaldte extensions til GIS-programmet ArcView, som er internationalt anerkendt som det meget velegnet i vandressourceforvaltningen. Konkret er der udviklet 3 moduler; MIKE SHE Converter, UZ-editor og oppumpningseditor. MIKE SHE converter kan konvertere mellem forskellige simple formater, MIKE SHE modellens inputformater og ArcView shape filformat. Dette gør det meget anvendeligt som et redskab til håndtering af forskellige data og konvertere disse mellem GIS og MIKE SHE. UZ-editor kan på en meget overskuelig måde håndtere hydrauliske og geologiske karakteristika for etablering af en model for den umættede zone. Dette arbejde er ofte vanskeligt for typiske modellører, som har begrænset kendskab til denne del af det hydrologiske kredsløb. F:\PN\data\Slutrapport.doc/ /anr/lkn 2 DHI - Institut for Vand og Miljø
6 Oppumpningseditor er udviklet i en meget foreløbig version, men intensionen er, at brugeren skal kunne editere oppumpningsdata direkte i et GIS-miljø, således at referencen mellem tidsvarierende oppumpninger og deres placering i modelområdet kan overskues. Der er som sådan ikke udviklet interfaceprogrammer til konkrete databaser, men fokuseret mere på at få nogle generelt anvendelige værktøjer udviklet. Derved er problemstillinger omkring ophavsrettigheder o.l. undgået, og modulet er som sådan mere fremtidssikret som et hjælperedskab i det daglige arbejde. Læs videre i appendiks C, D, E og F eller internet Udvikling af beregningskomponenter Udviklinger, som vedrører selve beregningskomponenterne i MIKE SHE, har været et densitetsmodul til beregning af densitetsbetinget strømning i grundvandszonen, en integreret stationær løser for modelsystemet, forbedret kobling mellem grundvandskomponenten og overfladekomponenten, et rutningsmodul til vandløbsmodellen MIKE 11 og forskellige forbedringer af MIKE SHE s partikelbanemodel. Af disse udviklinger refererer densitetsmodulet direkte til det i udviklingskontrakten nævnte modul for salt-/ferskvands interface beregning i grundvandszonen. Modulet er baseret på et velafprøvet modelsystem udviklet af den amerikanske geologiske undersøgelse (USGS) kaldet HST3D. Dette modelsystem er direkte koblet ind i MIKE SHE og kan anvende samme data og resultater kan præsenteres i systemet. Modulet kan i en 3- dimensional grundvandsstrømning beregne interfacen mellem salt- og ferskvand, hvilket foreksempel kan forekomme i kystnære grundvandsmagasiner, som udnyttes til vandindvinding. Modulet opfylder som sådan udviklingskontrakten, men er kun testet i begrænset omfang og endnu ikke modnet til et salgbart produkt. De øvrige udviklingstiltag har været nødvendige for gennemførelsen af etableringen af den nationale vandressourcemodel, og er som sådan aftalt løbende mellem GEUS og DHI. Læs videre i appendiks G, H og I eller internet Udviklingstiltag i forbindelse med op- og nedskalering Udviklingskontrakten beskriver udviklingen af et modul til transformation af parameterværdier mellem forskellige skalaer, og denne komponent har indeholdt forskellige aktiviteter. Der er som et fælles mål med et EU-finansieret projekt kaldet UNCERSDSS (uncertainty projektet) undersøgt datatilgængeligheden i og anvendeligheden af regionale Europæiske databaser i forbindelse med regional modellering af nitratudvaskning, ligesom skalaafhængigheden på både strømningsberegninger og beregninger af nitratudvaskning er undersøgt. Der er ligeledes i dette projekt undersøgt effekter på strømningsberegninger af forskellige størrelser af beregningsnet. Til undersøgelse af skalaeffekter i forbindelse med beregningen af udvekslingen mellem grundvand og vandløb er udviklet en prototype af en finite element grundvandsløser. Det har dog vist sig, dette arbejde ikke umiddelbart har ført til en endelig løsning i for- F:\PN\data\Slutrapport.doc/ /anr/lkn 3 DHI - Institut for Vand og Miljø
7 hold til den oprindelige formulering i udviklingskontrakten. Udviklingskomponenten har ikke fået tilstrækkelig fokus i forhold til andre mere presserende udviklingstiltag. Læs videre i appendiks J og K eller internet Udvikling af øvrige redskaber Andre hjælperedskaber, som direkte eller indirekte er udviklet under dette arbejde, men som under alle omstændigheder har været enten nødvendige for arbejdet eller en stor hjælp, har været et meget avanceret vandbalanceprogram samt et program til beregning af forskellige statistiske afvigelser mellem modelberegninger og målinger. Derudover er der udviklet et program til opstilling af en anden type geologi end den sædvanlige, GeoDbase. Læs videre i appendiks L, M og N eller internet 3 MARKEDSMULIGHEDER De gennemførte udviklingstiltag har sikret en fornuftig gennemførelse af etableringen af den Nationale Vandressourcemodel. Derudover er bl.a. GeoEditor og UZ-editor blevet afprøvet og testet af GEUS i forbindelse med konkrete projekter på en mindre skala. GeoEditor er således blevet testet for en række områder på Sjælland, Fyn og i Jylland og UZ-editor er testet for et område i Sønderjylland. Det har derved vist sig at de udviklede moduler er anvendelige og har et stort potentiale i forbindelse med den zonering af grundvandsressourcen, der skal gennemføres i de kommende år med en tilhørende modellering af de forskellige indsatsområder. Samtidig har den haft følgende markedsmæssige betydning: DHI har bibeholdt sin verdensførende position med hensyn til anvendelse og salg af software til integreret vandressourceforvaltning. Dette gælder både de udviklingstiltag, som var beskrevet i den oprindelige udviklingskontrakt, og de øvrige udviklingstiltag, som er gennemført i perioden støttet af synergien i nærværende projekt. GeoEditor er overført til en del danske amter og rådgivere, og anerkendes som er fornuftigt redskab i forbindelse med analyse af geologiske og geofysiske data. Produktet er markedsført internationalt, hvor der er et stigende behov for indsamling, bearbejdning og fortolkning af geologiske data. Begrænsningen i udbredelsen af produktet i Danmark ligger i dens tilknytning til et relativt avanceret og dyrt GIS produkt (ArcView), idet en række potentielle kunder anvender et billigere GIS produkt (MapInfo). Der er dog tilsyneladende stadig flere, som går over til ArcView, hvilket øger markedsmulighederne. De generelle GIS interface programmer har stor markedsmæssig betydning; uden kobling til GIS er der ingen fremtidige brugere af modelsystemet i vandressourceforvaltningen! Produktet er siden dets produktmodning en fast bestanddel af modelpakken, når den bliver solgt. F:\PN\data\Slutrapport.doc/ /anr/lkn 4 DHI - Institut for Vand og Miljø
8 Der er potentielt et store markedsmæssige muligheder med densitetsmodulet; efterspørgslen internationalt efter rådgivningsydelser, som indeholder en komplet vurdering af vandressourcen specielt i kystområder, hvor grundvandsressourcen er begrænset og sårbar, er stigende. Som et modul, der efterfølgende kan anvende alle de samme data, som den integrerede vandressourcemodel, er der med udviklingen af densitetsmodulet skabt grundlag for anvendelser indenfor nye markedsområder. Undersøgelserne omkring skalaeffekter af forskellige parametre har ført til en større forståelse for problematikken. Der er ikke udviklet egentlige moduler, som med rette kan siges at have nogen markedsmæssig betydning. DHI vil i de følgende år blandt andet på basis af de udviklingstiltag, som er gennemført under nærværende udviklingskontrakt fortsætte udviklingen af modelværktøj til vandressourceforvaltning. Fokus i den kommende tid vil være dels på at udvikle meget brugervenlige interfaces til de eksisterende modelsystemer, dels på at udvikle en helt ny arkitektur i modelkoderne baseret på objektorienteret programmering. Dette bevirker at koderne kan kobles sammen med andre koder eller dele af andre koder, ekstene brugere kan udvikle og tilkoble deres egne rutiner og den daglige brug og vedligeholdelse bliver væsentlig mere fleksibel og effektiv. F:\PN\data\Slutrapport.doc/ /anr/lkn 5 DHI - Institut for Vand og Miljø
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereNovember 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereEvalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model
Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereWEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J. Henriksen INDHOLDSFORTEGNELSE OPNÅEDE MÅL/SUCCESKRITERIER (udvalgte resultater):...
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereKapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL
Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereMODELPROGRAMMER PÅ MARKEDET
Kapitel 22 MODELPROGRAMMER PÅ MARKEDET Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelkode (motor), grafisk brugerinterfaces (skaller), præ- og postprocessering, funktionalitet, numeriske
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereDynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereErfaringer med 3-vejsmodellering. Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe
Erfaringer med 3-vejsmodellering i stor skala Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe Date:25-02-2015 Introduktion Formål: Vurdere mulighederne for
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereTutorial 2: Indlæsning af nye rapporter
Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011
Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereKapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL
Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Konceptuel model, hydrologiske
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereEfter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.
NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,
Læs mereRegionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland
Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereKapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER
Kapitel 17 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelprotokol, udbudsbetingelser,
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereRegn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereFremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv
Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Morten Sørensen ATV møde 18. september 2013 Grundvand en ressource for mennesker og natur 2 Elementer i vandforvaltningen Kortlægning af grundvandsressourcen
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereFerskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport. Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002 Introduktion GEUS har bedt Dansk Vandressource Komité (DVK) arrangere en temadag og sammensætte et evalueringspanel,
Læs mere6.1 Boringer i umættet zone
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet
Læs mereKapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereJAN B. GREGERSEN. 1988 Civilingeniør fra DTU. 1995 PhD fra DTU. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA OpenMI Association Executive committee
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JAN B. GREGERSEN Dansk Fødselsår: 1963 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Vandløbshydraulik, hydrologi, Grundvandsmodellering, modellering
Læs mereGeus udarbejder et forståelsesnotat
2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereN O T A T. Screeningsværktøj til vurdering af ansøgninger om indvindingstilladelser. Baggrund og formål
N O T A T Screeningsværktøj til vurdering af ansøgninger om indvindingstilladelser Baggrund og formål I de kommende år skal et stort antal indvindingstilladelser fornyes og der venter de enkelte kommuner
Læs mereDISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG
Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs meremodeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?
Tidsligt opløste tyngdemålinger som data i modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering? Lars Christiansen, Allan B. Hansen, Majken C. Looms, Eline B. Haarder, Philip
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mere