Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse

Transkript

1 University College Sjælland Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse En kvalitativ undersøgelse af omsorgsvigtets konsekvenser for forældreevnen, udarbejdet I samarbejder med fagpersoner fra Næstved kommune A qualitative study of child abuses impact on parenting skills, developed in collaboration with professionals from Naestved Commune. Mie Mandrup Andersen & Nanna Svendsen Januar semester SocS07 Vejleder: Lisbet Kristensen Gruppe nr.: 13 Må ikke udlånes Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University Collage Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University Collage Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. spunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. INDLEDNING - FÆLLES BAGGRUND OG TENDENSER MHT. DET VALGTE EMNE FORSKNINGSVANDRING/ANDRE UNDERSØGELSER OM EMNET EMNETS RELEVANS FOR SOCIALT ARBEJDE PROBLEMOMRÅDET OG PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNINGER DEFINITION AF PROJEKTETS CENTRALE BEGREBER Omsorgssvigt: Vanrøgt: Fysisk omsorgssvigt: Psykisk omsorgssvigt: Seksuelle overgreb: Forældreevne: Forebyggende foranstaltninger: Social arv: Forældre/den voksne: Barnet/den unge: PROJEKTETS OPBYGNING. 9 KAPITEL 2. EN BESKRIVELSE AF DET FÆNOMEN DU ØNSKER AT UNDERSØGE INDLEDNING - FÆLLES FREMVÆKST - TILBLIVELSE - BAGGRUND - NANNA Den juridiske baggrund, fremvækst og tilblivelse - Nanna HVEM ER DE SOM BLIVER BERØRT AF FÆNOMENET - MIE Makroniveau: Mesoniveau: Mikroniveau: EVENTUELLE KONSEKVENSER - MIE 16 KAPITEL 3. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER NANNA INDLEDNING VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER/FORANKRINGER HERMENEUTIKKEN. 17 KAPITEL 4. EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE - FÆLLES INDLEDNING DET KVALITATIVE INTERVIEW VALG AF INFORMANTER RAMMER OMKRING INTERVIEW SITUATIONEN INTERVIEWSITUATIONEN DATABEARBEJDNING ANALYSESTRATEGI VALIDITET, RELIABILITET OG GENERALISERBARHED. 23 KAPITEL 5. PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT INDLEDNING - NANNA EN REDEGØRELSE AF DEN TEORI/DE TEORIER DU VÆLGER FOR AT ANALYSERE/BELYSE PROBLEMFORMULERINGEN - FÆLLES 24 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 2 af 88

3 5.2.1 Erik H. Erikson Kriser og identitet - Mie Udviklingsfaserne John Bowlby Tilknytningsteori Nanna Tilknytningsfaserne Tilknytningens betydning Urie Bronfenbrenner - Økologiske miljøer Nanna Bronfenbrenners økologiske tilgang Tilknytning, separation og kriser Helhedssyn - Mie Modeller i socialt arbejde - Mie Den interaktionistiske model Den systemiske model 31 KAPITEL 6. ANALYSE FÆLLES INDLEDNING PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE ANALYSENS OVERSKRIFTER ANALYSE OVERSKRIFT 1. - HVILKE KONSEKVENSER KAN DER VÆRE I FORHOLD TIL ET OMSORGSSVIGT Erik H. Erikson John Bowlby Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning ANALYSE OVERSKRIFT 2. - OMSORGSSVIGTETS SENERE KONSEKVENSER FOR BARNETS EGEN FORÆLDREEVNE Erik H. Erikson John Bowlby Urie Bronfenbrenner Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning ANALYSE OVERSKRIFT 3. - HVORDAN KAN VI SOM SOCIALRÅDGIVERE VÆRE MED TIL, AT FOREBYGGE ELLER MINDSKE, OMSORGSVIGTETS KONSEKVENSER HOS BARNET ELLER DEN UNGE, SOM LEVER MED DEN MANGLENDE FORÆLDREEVNE HOS DEN VOKSNE? Modeller i socialt arbejde og helhedssyn Urie Bronfenbrenner Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning.. 48 KAPITEL 7. VURDERING OG KRITIK AF TEORI OG METODE - FÆLLES 48 KAPITEL 8. AFSLUTTENDE KONKLUSION, EMPIRISKE FUND OG KRITISK REFLEKSION OG PERSPEKTIVERING - FÆLLES AFSLUTTENDE KONKLUSION OG EMPIRISKE FUND KRITISK REFLEKSION, SAMT PERSPEKTIVERING LITTERATURFORTEGNELSE BILAG 56 BILAG 1 - INTERVIEWGUIDE TIL SOCIALRÅDGIVERE FRA BØRN- OG UNGE AFDELINGEN 56 BILAG 2 - INTERVIEWGUIDE TIL SUNDHEDSPLEJERSKE 56 BILAG 3 - INTERVIEWGUIDE TIL PSYKOLOG 57 BILAG 4 - INTERVIEW MED SOCIALRÅDGIVERE FRA BØRN- OG UNGE AFDELINGEN 58 BILAG 5 INTERVIEW MED SUNDHEDSPLEJERSKE 70 BILAG 6 INTERVIEW MED PSYKOLOG 78 BILAG 7 - DE 8 FASER I ERIK H. ERIKSONS UDVIKLINGSLÆRE - MIE 87 BILAG 8 MODEL OVER SITUATIONSDEFINITION - NANNA 88 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 3 af 88

4 Kapitel 1. Indledning - Fælles 1.1 Baggrund og tendenser mht. det valgte emne. Vi har valgt, at skrive om omsorgssvigts konsekvenser i forhold til omsorgssvigtede børns egen forældreevne som voksen. Interessen for denne problemstilling er opstået, gennem flere forskellige vinkler, som vi flere gange er støt på i vores dagligdag både privat og i arbejdslivet. Gennem vores studie tid på UCSJ, har vi gennem flere undervisningssituationer, støt på tekster, samt undervisere, der har fortalt os, at social arv ikke findes i Danmark. Gennem vores nuværende arbejdspladser, som er Kilden- center for afklaring og Cafe Unge Forældre på Næstved Ungdomsskole, møder vi dagligt mennesker, som har givet os et indtryk af en anden virkelighed, end den som vi oftest får fortalt. Her møder vi mange voksne, som gennem deres barndom har været udsat for en eller flere former for omsorgssvigt, hvilket har konsekvenser for deres nuværende psykiske tilstand. Vi oplever, at en stor procentdel af de borgere vi møder gennem vores arbejde, også har problemer i hjemmet med deres børn, men kan dette skyldes deres egen opvækst? Yderligere er der i de seneste år, via medierne, kommet en stigende fokus på børn og unge, som dagligt lever med omsorgssvigt af forskellig art. I 2008 levede ca. hvert femte danske barn på 7 år, i familier med manglende ressourcer, som oftest førte til en form for omsorgssvigt 1. Vores indtryk gennem praksis erfaring er, at dette tal er det samme for børn og unge, både i alderen over og under de 7 år, som er nævnt ovenfor. Der er derfor ingen tvivl om, fra vores side, at en stor del af børn og unge i Danmark, lever under omsorgssvigt, af forskellig art. De fleste børn og unge er loyale overfor den person, der udøver overgrebet mod dem, og socialrådgiveren er derfor forpligtet til, at sørge for at barnet eller den unge, får den hjælp denne behøver, men også i forhold til at gøre det på en sådan en måde, at barnet eller den unge ikke lider unødig overlast. Vi er klar over, at der inden for dette emne, kan være flere forskellige faktorer som spiller ind, som bl.a. chanceulighed, risikofaktorer i barndommen, mønsterbrydning, reciliens mm Ejernæs, social opdrift social arv, 2003, S Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 4 af 88

5 Vi ønsker på baggrund af dette at foretage en undersøgelse af, hvorvidt omsorgssvigt i en persons barn/ungdom kan have betydning for deres egen forældreevne i deres voksenliv. Endvidere vil vi undersøge socialrådgiverens rolle, i forhold til det forebyggende arbejde med børn og unge i forvaltningen. 1.2 Forskningsvandring/andre undersøgelser om emnet. Vi vil her komme med eksempler på andre undersøgelser, der er foretaget i forhold til vores valgte emne. Som vi nævner i vores indledning er der et stigende fokus på omsorgssvigt i forskellig grad og dets konsekvenser. Mange undersøgelser, inden for dette område, beskriver, at mange børn og unge der har dårlige vilkår i barndommen, vokser op uden at få problemer i ungdomsårene. Regeringens tværministerielle børneudvalg fandt frem til, i undersøgelsen risikobørn, fra 1990érne, følgende paradoks. Man kan på den ene side pege på flere indikatorer der forudsiger en væsentlig forhøjet risiko for problemer. Men på den anden side kan man konstatere, at størsteparten der er udsat for belastninger ikke udvikler problemer. Dette er modstridende i forhold til holdningen blandt de forskellige faggrupper, vi under dette projekt har talt med. Der findes, udover ovennævnte undersøgelse, flere artikler, undersøgelser mm., med de samme påstande. I Else Christensens undersøgelse, Opvækst med særlig risiko, som blev lavet i forskningsprogrammet om negativ social arv, fandt hun frem til, at 9% af danske børn og 14% af børn med anden etnisk baggrund har problemer 3. Undersøgelsen angiver flere grupper af problemer, som omhandler børn med mange vanskeligheder. Dette er børn, der har konflikter med jævnaldrene, børn i familier, hvor moderen bliver mishandlet, børn i familier, hvor moderen føler sig depressiv og børn der ikke behersker det danske sprog og herunder børn der ikke er glad for at gå i skole 4. Gustav Jonsson udgav i 1969 en bog, som byggede på de undersøgelser, han havde lavet i forbindelse med hans doktorafhandling. Denne bog indeholdte en teori om den sociale arv. I 3 Christensen, opvækst med særlig risiko Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats, 2006, S. 5 4 Christensen, opvækst med særlig risiko Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats, 2006, S. 7 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 5 af 88

6 denne teori var de grundlæggende teser at: Kriminalitet og anden form for afvigelse >>arves<< og at afvigelse består fra generation til generation, og at afvigelserne bliver mere alvorlige fra generation til generation Emnets relevans for socialt arbejde Vi vil her komme ind på, hvordan vores valgte problemstilling og problemformulering har relevans for det sociale arbejde. For at et emne kan have relevans for socialt arbejde, kræver det at emnet omhandler et socialt problem. Derfor ser vi det nødvendigt først og fremmest at beskrive definitionen af, hvornår et emne kan beskrives som et socialt problem. Til dette har vi valgt, at bruge Peter Bundesens definition på et socialt problem. Ifølge Peter Bundesen defineres et socialt problem som en observeret uønsket social situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør gøres noget ved gennem en kollektiv handling. 6 Ud fra denne definition, kan det defineres at omsorgssvigt er en uønsket social situation, idet der er en udbredt opfattelse af, at der skal gøres noget ved problemet via kollektiv handling, f.eks. gennem div. foranstaltninger, som lovgivningen kræver 7. Idet vores problemstilling er et socialt problem, giver socialt arbejde stor relevans, inden for dette emne. Der er på nuværende tidspunkt, allerede et stort fokus, på denne problemstilling, ikke kun, som før nævnt i medierne, men også i kommunalt regi, er det et område, hvor der hvert år både bliver brugt mange ressourcer og penge. For at komme denne problemstilling til livs, er det specielt elementerne fra socialt arbejde, som er og vil være de grundlæggende trin, da det er gennem disse vi har redskaberne, til arbejdet med det enkelte menneske. Her tænker vi bl.a. på motivation, kommunikation, Empowerment mm. Og ikke mindst helhedssynet 1.4 Problemområdet og problemformulering. Selve begrebet omsorgssvigt, er vidt begreb i sig selv. Ordet dækker over mange aspekter, lige fra det psykiske, fysiske til det emotionelle og uanset om vi snakker om den ene eller den 5 Ploug, social arv og social ulighed, 2007, S Bundesen Peter, 2003, Sociale problemer og socialpolitik, 2. Udg., 1. Oplag, s Socialretsamling, Lov om social service, 52, stk. 3, nr Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 6 af 88

7 anden form for omsorgssvigt er der altid flere problematikker, der knytter sig til det at være eller have været udsat for omsorgssvigt. Hvis vi ser problemområdet ud fra et bredt perspektiv, ses der mange forskellige problemstillinger. Tager vi f.eks. udgangspunkt i mikro, meso- og makro niveau 8, bliver problemet anskuet ud fra bredest mulig vinkel. Kigger vi på omsorgssvigtet ud fra dette, ses der som før nævnt, mange problemstillinger der både omhandler den politiske dagsorden, det lovgivningsmæssige, samt den måde problemerne anskues på, i det kommunale regi, herunder også socialrådgiverens rolle, samt virke. Dertil kommer gruppe niveauet hvor problemstillingerne er mange, i forhold til familiens daglige virke. Her spænder problemstillingerne fra arbejds-, uddannelses-, psykologiske-, følelsesmæssige, samt dagligdagens gængse problemstillinger i forhold til at leve i en uholdbar familie situation. Tager vi udgangspunkt i individniveauet, i forhold til det individ som er blevet omsorgssvigtet, ses der en bred vifte af forskellige problemstillinger, spændende fra personlighedsmæssige forstyrrelser, psykologiske/psykiatriske, misbrug, samt risikoen for selv at udvikle afviger identitet og chancen for, at blive en deltagende part i en negativ subkultur, som f.eks. misbrugsmiljøer el.lign 9 I dette projekt har vi ikke mulighed for, at kigge på alle problemstillinger der knytter sig til omsorgssvigtet, og vi har derfor valgt, at ligge vores fokus på individ- og mesoniveauet og her igen at indsnævre/afgrænse det til en undersøgelse af konsekvenserne for det omsorgssvigtets barns egen forældreevne, i dets voksenliv. Problemformulering: - Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have i forhold til barnets egen forældreevne som voksen? o Hvordan kan vi som socialrådgivere være med til, at forebygge eller mindske, omsorgsvigtets konsekvenser hos barnet eller den unge, som lever med den manglende forældreevne hos den voksne? 1.5 Afgrænsninger. Vi har i vores projekt valgt, at koncentrere os om, hvorvidt omsorgssvigt i en persons barn/ungdom kan have betydning for deres egen forældreevne i deres voksenliv. 8 Meeuwisse mfl., Social arbejde, S Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 7 af 88

8 Vi har valgt, i forhold til vores afgrænsning, ikke at ligge vores fokus på de forebyggende foranstaltninger. Hermed ikke sagt, at vi ikke vil komme ind på foranstaltninger, fokus vil dog ligge på den forebyggende indsats fra socialrådgiverens perspektiv, i forhold til hvordan socialrådgiveren, kan bruge sine redskaber i arbejdet med familierne. Vi vil derved ikke foretage effektmåling på diverse foranstaltninger iht. 52, stk. 3, nr , eller komme nærmere ind på, hvorledes eller hvornår disse bør bruges. Derudover vil vi ikke fastlægge os på køn eller alder hos barnet/ den unge. Dette har vi valgt, da det ikke har relevans i forhold til vores problemstilling og problemformulering og herved får vi også det bredeste udsnit, i forhold til den empiri vi skal ud og indsamle. Vi har valgt, at lægge vores primære fokus på individ og gruppe niveau, da denne tilgang på bedst mulig måde, kan belyse vores problemstilling, samt problemformulering. Vi har derfor valgt, kun at kigge kort på samfundsmæssige konsekvenser, i form af lovgivning, statistikker, samt undersøgelser og andre forskningsprojekter, som omhandler emnet. Dette har vi valgt, da vi vurderer, at problemstilling, samt problemformulering vil blive belyst ved fokus på individ, samt gruppeniveau, og derved vil samfundsniveauet ikke være relevant, i denne sammenhæng. 1.6 Definition af projektets centrale begreber Omsorgssvigt: Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske eller psykiske sundhed og udvikling er i fare Vanrøgt: Når vi i projektet benytter definitionen vanrøgt, taler vi om børn der ikke får opfyldt deres basale behov, som rent tøj, bad, mad og ikke mærker kærlighed fra deres omsorgsperson/personer Fysisk omsorgssvigt: Ved brug af denne definition, tænker vi her på børn der lider skade, enten ved vold eller ved manglende tilsyn, fra omsorgsperson/personer Psykisk omsorgssvigt: Ved brug af denne definition, taler vi her om børn eller unge, som 10 Socialretsamling, Lov om social service, 52, stk. 3, nr Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 41. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 8 af 88

9 lever med forældre/omsorgspersoner, som har en kronisk holdning eller adfærd, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af, et positivt selvbillede hos barnet Seksuelle overgreb: At barnet eller den unge bliver udsat for seksuelle krænkelser Forældreevne: Ved forældreevne forstås en forældres evne til at understøtte barnet eller den unges basale nødvendigheder samt behov. Dertil at støtte dem i deres udvikling, udvise omsorg samt sørge for de basale nødvendigheder som mad, tøj, bolig mm Forebyggende foranstaltninger: Forskellige foranstaltninger, som kan benyttes inden en anbringelse kan komme på tale. Dette kan f.eks. praktisk pædagogisk hjælp i hjemmet Social arv: Ved af begrebet social arv, definerer vi dette som, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten Forældre/den voksne: Når vi i projektet omtaler forældrene eller den voksne, defineres den voksne som selv har været udsat for omsorgssvigt i barndommen og som nu selv har fået børn Barnet/den unge: Begrebet barnet eller den unge, bruges i projektet om barnet eller den unge, som nu bliver udsat for omsorgsvigt af en forældre, som selv tidligere har været udsat for omsorgssvigt. 1.7 Projektets opbygning. Vi har i projektet valgt, at lave en meget udspecificeret indholdsfortegnelse, da dette giver et større overblik over de forskellige kapitler samt de underpunkter vi har valgt, at inddrage i projektet. Yderligere har vi valgt at indrykke alle vores citater i opgaven, iht. UCSJ s reglement. Kapitel 1 indeholder alle baggrundsmæssige forhold herunder forskningsvandring, afgrænsning, projektets centrale begreber, problemområdet samt problemstilling og problemformulering. Dertil også emnets relevans for socialt arbejde. 12 Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Lov om social service, 52, stk. 3, nr. 2. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 9 af 88

10 Kapitel 2 omhandler, hvem der bliver berørt af det fænomen, vi ønsker at beskrive, eventuelle konsekvenser af fænomenet, fremvækst, tilblivelse og baggrund, hvilket vi i dette projekt har valgt at dele op i mikro-, meso-, og makroniveau. Derudover har vi valgt, at beskrive den juridiske baggrund, fremvækst og tilblivelse, for at give et historisk overblik, i forhold til lovgivningen for at give en forståelse af samfundets holdninger til det område vi har valgt, at beskæftige os med. Kapitel 3 omhandler vores videnskabsteoretiske overvejelser samt en gennemgang af den hermeneutiske tilgang, som vi har valgt, at benytte os af i projektet. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af vores valg af empirisk undersøgelsesmetode, det kvalitative interview samt rammerne omkring interview situationen og databearbejdning. Derudover omhandler kapitel 4 også vores valg af analysestrategi og kodning samt en redegørelse for validitet, realibilitet og generaliserbar i forhold til vores empiriske undersøgelse. Kapitel 5 omhandler projektets teoretiske udgangspunkt. Der beskrives, hvilke teorier vi har valgt, at benytte i analysen, en begrundelse heraf, samt en redegørelse for de valgte teorier og en beskrivelse af teoriernes centrale begreber. Kapitel 6 omhandler vores analyse af vores opstillede problemformulering. Vi har valgt, at dele denne analyse op i 3 delanalyser, da det giver et bedre overblik for læseren samtidig med at analysen bliver mere overskuelig. Efter hver delanalyse har vi valgt, at lave en delkonklusion, for at samle op trådene i forhold til analysen. Kapitel 7 omhandler vurdering og kritik af de teorier og metoder vi har valgt, at benytte os af i arbejdet med projektet. Kapitel 8 indeholder den afsluttende diskussion/konklusion samt empiriske fund, kritisk refleksion samt perspektivering. KAPITEL 2. En beskrivelse af det fænomen du ønsker at undersøge. 2.1 Indledning - Fælles Vi vil i dette afsnit give en definition på begrebet omsorg og omsorgssvigt, samt redegøre for den juridiske udvikling, der er sket i forhold til forebyggelse af omsorgsvigt, da vi mener dette giver en præcis beskrivelse af omsorgssvigtets fremvækst, tilblivelse og baggrund. Yderligere vil vi redegøre for, hvem der, på makro-, meso-, og mikroniveau, bliver berørt at fænomenet omsorgssvigt, samt mulige konsekvenser for børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 10 af 88

11 2.2 Fremvækst - tilblivelse - baggrund - Nanna Vi vil i punkterne 2.2 og 2.2.1, lave en beskrivelse af fremvækst, tilblivelse og baggrund i forhold til fænomenet vi har valgt, at beskæftige os med i projektet herunder også det juridiske aspekt, for at give et indblik i, hvordan samfundet er blevet mere opmærksom på omsorgssvigtets konsekvenser både på mikro-, makro- og mesoniveau. Begrebet omsorgssvigt har eksisteret gennem mange årtier, men en konkret beskrivelse af, hvordan det er kommet til og hvad baggrunden for dette er, kan der ikke findes konkrete svar på. For at kunne forholde sig til begrebet omsorgssvigt, er det nødvendigt at definere begrebet omsorg: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage var på at passe eller at have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget at tage ansvar for det pågældende menneske (Den nye psykologihåndbog, s. 61) En konkret definition af begrebet omsorgssvigt kan være svært, at præcisere ved få ord. Kari Killén definerer omsorgssvigt således >> Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979) 14 << Endvidere beskriver hun omsorgssvigt ved >> Det drejer sig om en lidelse, mangler og savn hos et stort antal forsvarsløse børn. Det drejer sig også om nederlag, utilstrækkelighedsfølelser, frustration og håbløshed hos de voksne i forældrerollen. 15 << 14 Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 37. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 11 af 88

12 2.2.1 Den juridiske baggrund, fremvækst og tilblivelse - Nanna Vi vil i dette afsnit gennemgå nogle af de væsentlige ændringer, der er sket på det juridiske område, i forbindelse med omsorgssvigt, for at skabe et overblik over, hvordan man gennem årene er blevet mere opmærksom på omsorgssvigt, samt dets konsekvenser. Dette har vi yderligere valgt, da det er den juridiske baggrund, som bedst skaber en grundlæggende forståelse af omsorgssvigts baggrund, fremvækst og tilblivelse. Den 2. juni, 1893, blev den første kommission til statstilsyn med børneopdragelse nedsat. Det var første gang man i Danmark nedsatte en gruppe til at lave lovgivning inden for børneområdet, og allerede i 1895 afgav kommissionen den første betænkning på området 16. Efterfølgende kom der flere og flere lovgivningsmæssige beslutninger til, da man gennem en international debat blev klar over, at man kunne redde et stort antal børn fra sædelig fordærvelse, hvis man benyttede (tvangs)opdragelsen, frem for straf, som ellers var udbredt bl.a. i Danmark. 17 Danmark blev i 1945, medlem af FN, som i 1989 ratificerede FN s børnekonvention, som omhandler barnets rettigheder. Børnekonventionen er ikke lovtekst man kunne dømmes eller straffes efter, men retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde, så længe de er medlem af FN. Børnekonventionen gælder for børn under 18 år uanset, hvor i verdenen de bor. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for bl.a. at sikre børnenes grundlæggende rettigheder, som f.eks. mad, sundhed, et hjem, børns ret til udvikling, som bl.a. sker gennem skolegang, fritid, leg el.lign. Yderligere skulle den sikre børns ret til beskyttelse som f.eks. mod krig, vold, misbrug i og uden for familien, udnyttelse m.m. og sikre børn ret til medbestemmelse, som f.eks. indflydelse og ytringsfrihed. Den er kort fortalt et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Statens informationstjeneste, Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge, 1990, s Statens informationstjeneste, Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge, 1990, s linje 2-5. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 12 af 88

13 Danmark ratificerede børnekonventionen i 1991, hvilket gav Danmark en forpligtigelse, i så høj grad som muligt, at efterleve konventionens henseende. Dette har Danmark bl.a. forsøgt at efterleve ved, at implementere denne i serviceloven. 19 I slutningen af 1980 erne, skabes grundlaget for bl.a. den nuværende sociale lovgivning. Dette grundlag bliver skabt af Graversenudvalget, som blev nedsat på baggrund af en kritik af bistandslovens regler, om børnefamilier med særlige behov og skulle undersøge mulighederne for, at forbedre retssikkerheden på området. 20 I 1993 bliver der foretaget en revision af bistandsloven på grundlag af Graversen betænkningen. Både før og efter denne lovændring, var formålet, at der skulle føres et offentligt tilsyn med de forhold, kommunens børn levede under, og at der i de relevante situationer blev givet støtte til forældrenes opdragelse og pleje af deres børn. 21 Her blev målgruppen beskrevet som børn, der ikke har forældre eller/og børn, som trænger til særlig støtte. Det beskrives, at der skal ydes særlig vejledning og støtte, når : barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. 22 I 1998 gennemførtes endnu en lovrevision, hvor bistandsloven, blev erstattet af tre nye love, bl.a. serviceloven og lov om administration og retssikkerhed. Formålet med denne revision var nu at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. 23 I årsskiftet fra 2005 til 2006 kom anbringelsesreformen, hvis formål er at: Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , S Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , S Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , 2007, S. 7, linje Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , 2007, S. 10, linje 7-11 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 13 af 88

14 Anbragte børn og unge skal have samme muligheder som andre børn og unge for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse skal andet og mere end fjerne et barn fra en uacceptabel situation i hjemmet; den skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre 24. Fra 1. januar 2011, træder barnets reform i kraft. Målsætningen for denne reform, er en overordnet målsætning om, at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer, samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. 25 Der er i denne reform yderligere lagt kraftig vægt på den tidlige indsats, hos barnet og dets familie. 2.3 Hvem er de som bliver berørt af fænomenet - Mie Vi vil her lave en beskrivelse af, hvem der bliver berørt af fænomenet på mikro-, makro,- og mesoniveau. Ser man på fænomenet, i et bredt perspektiv, bliver alle i et samfund berørt af dette fænomen, dog på hver deres måde, lige fra en økonomisk påvirkning i forhold til Danmarks samfundsstruktur, til individet, som bliver udsat for selve omsorgssvigtet. For at lave en skildring af disse har vi valgt, at dele vores problemstilling op, for at skabe et bredere perspektiv om, hvordan problemet berøres på samfunds, gruppe- og individniveau Makroniveau: Under dette niveau ligger samfundet, som en vejledning for individernes handling. Når der er ulighed som f.eks. omsorgssvigt eller andre sociale problemstillinger, er det i samfundet der skal finde ressourcer og kapacitet, herunder også økonomiske ressourcer, til at få individet op igen, så deres handlinger igen passer til samfundets normer/vejledning 26. Dette kan eksempelvis være ved, at oprette projekter eller foranstaltninger, som vil kunne mindske denne ulighed. Her sættes der fra samfundets side, ind med f.eks. forskellige projekter eller andre former for foranstaltninger, der kan afhjælpe eller i første omgang mindske udviklingen af de socialt udsatte, herunder de børn, som lever med omsorgssvigt. 27 Samfundet bliver på den måde ikke berørt af problemstillingen på f.eks. et psykisk eller følelsesmæssigt plan, men på et økonomisk plan. 24 Servicestyrelsen, Håndbog om anbringelsesreformen, 2007, s. 7, linje Guldager, Sociologi og Socialt arbejde, s Meeuwisse mfl., Social arbejde, S. 77 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 14 af 88

15 2.3.2 Mesoniveau: Ud fra mesoniveauet ser vi de forældre eller andre former for omsorgspersoner, til barnet, som udøver omsorgssvigtet 28. Disse primære omsorgspersoner, der udøver omsorgssvigtet, bliver berørt i forhold til, at der også bliver vendt op og ned på deres i liv fra det øjeblik, hvor børn- og unge forvaltningen bliver involveret i deres familiesituation. Dertil bliver de endvidere berørt af, at de herfra skal lære at tilpasse sig andre normer og værdier, som samfundet dikterer, men som de måske aldrig selv er blevet opfostret med. Yderligere må man se dem berørt ud fra det perspektiv, at forældre normalt ikke selv ønsker at skade deres børn og muligvis ikke selv kan se de fejl de begår 29. Udover barnets primære omsorgspersoner, kan der under dette niveau også være tale om pædagoger, lærere eller andre som i dagligdagen har en tæt kontakt til barnet eller den unge. I forhold til disse kan der være tale om et professionelt omsorgssvig, som kan ske ved at den professionelle undlader at reagere på forhold der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte iht. Serviceloven 153, stk Mikroniveau: I forhold til mikroniveauet ser vi barnet/den unge, som bliver udsat for omsorgssvigtet. 31 Disse børn bliver berørt i det de for det første er udsat for en usikker tilknytning, som kan give konsekvenser i både barndommen og senere, som fx emotionelle forstyrrelser, som vil kommer ind på senere i projektet. Derudover bliver disse berørt af, at de foranstaltninger der bliver sat i værk fra kommunens side, uanset om det er tiltag i hjemmet eller en anbringelse uden for hjemmet. Barnet kan opleve et yderligere svigt i forhold til at blive taget ud af en kontekst, som denne har været vant til, også selvom det har været en uholdbar situation for barnet. Andenæs (2002) og Andenæs et al. (2003) påviser, at de børn, som lever under omsorgssvigt og dermed trænger til en form for særlig støtte, først og fremmest udspringer fra familier der er socialt eller/og økonomisk dårligt stillet 32. Dog kan børn der lever med omsorgspersoner der har sociale og økonomiske ressourcer også blive udsat for omsorgssvigt. Disse familier har dog bedre mulighed for, at skjule deres omsorgsproblemer og meget tyder på at dette sker Meeuwisse mfl., Social arbejde, S Nygren,, professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj, S Lov om social service, 153, stk Meeuwisse mfl., Social arbejde, S Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 37 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 15 af 88

16 Vores primære fokus, vil i denne opgave ligge på meso- og mikroniveauet. 2.4 Eventuelle konsekvenser - Mie Vi vil i dette punkt komme ind på de konsekvenser, der kan være i forbindelse med et omsorgssvigt. Konsekvenserne af omsorgssvigt kan være mange. Konsekvenserne kan afhænge af flere forskellige faktorer, som f.eks. hvor gammelt barnet er, før det bliver udsat for omsorgssvigt, hvilken form for omsorgssvigt, i hvor høj en grad m.m. Hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan give, afhænger bl.a. også af barnets egen evne for at bruge sin egne coping-strategier/ coping-mekanismer 34. På trods af dette, påviser forskellige undersøgelser, at det tyder på, at stort set alle børn, der udsættes for omsorgssvigt, oplever konsekvenser af dette i større eller mindre grad. Forskellige undersøgelser har bl.a. vist, at voksne der har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt, kan lide af betydelig psykopatologi 35, % af patienter med alvorlige psykiske lidelser rapporterer, at have været udsat for seksuelle eller fysiske overgreb 36. Yderligere er det påvist, at det øger risikoen for: Rusmiddelsproblemer, at den omsorgssvigtede bliver både krænker og ofrer, prostitution, personlighedsforstyrrelser, selvdestruktiv adfærd, sociale konsekvenser, medicinske tilstande såsom hjertelidelser, kræft mm og ikke mindst som tidligere nævnt, betydelige psykopatologiske lidelser 37. Derudover viser en rapport, udarbejdet om USA s befolkning fra 2007, at gennemsnitligt fire børn hver dag mister livet pga. omsorgssvigt. 38 Vi vil senere i kapitel 5, redegøre dybere for eventuelle konsekvenser, omsorgssvigt kan medføre. KAPITEL 3. Videnskabsteoretiske overvejelser Nanna. 3.1 Indledning. Vi vil i dette kapitel redegøre for vores projekts videnskabsteoretiske ståsted. Vi vil begrunde vores valg af den hermeneutiske tilgang, samt teoretisk redegøre for den 34 Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 16 af 88

17 hermeneutiske tilgang. Vi har valgt, at medtage dette kapitel i projektet, da vores valg af det videnskabsteoretiske udgangspunkt, har en væsentlig betydning for bl.a. vores valg af undersøgelsesmetode, som vi redegøre for i kapitel Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer Vores videnskabsteoretiske ståsted i dette projekt, er hermeneutikken. Denne tilgang er ståstedet gennem projektet, og ligger derfor også til grundlag for udformningen af vores interviewguides og dermed for vores indsamling af empiri. Vi har valgt kun, at benytte os af den hermeneutiske tilgang, da denne tilgang støtter op om vores problemstilling og giver dermed mulighed for, at skabe en rød tråd gennem vores projekt. Vi vil i nedenstående punkt, redegøre for den hermeneutiske tilgang, samt redegøre for vores valg af hermeneutikken, som vores videnskabsteoretiske tilgang Hermeneutikken. Vi har valgt, at arbejde med den hermenuetiske tilgang, da vores problemstilling og problemformulering i dette projekt bygger på en for forståelse af, at et problem findes og hvilket vi igennem projektet derfor ønsker at skabe en forklaring på. Vi ønsker derfor, at samle empiri ud fra vores for forståelse, for efterfølgende i vores bearbejdelse af vores empiri, redegørelse for teori, samt analyse at kunne fortolke de forskellige dele, for derefter i konklusionen, at kunne nå til en forklaring. Formålet ved, at benytte hermeneutikken er, at opnå en gyldig og almen forståelse ud fra den tekst der arbejdes med. Kort sagt bruges hermeneutikken til at skabe forståelse, forklaring og fortolkninger. Hermeneutikken bruges i dag ikke kun i forbindelse med fortolkninger af tekster, men ofte også i forbindelse med samtaler/interviews og handlinger. 39 Hermeneutikken ligger ikke skjul på, at vi som individer, altid vil have en form for forståelse af det emne vi går ind til/i. Denne forståelse er skabt gennem traditioner, erfaringer og egen livshistorie, hvilket ifølge Gardamer gør, at vores forståelse for en tekst, samtale, handling el.lign. beror på fordomme Kvale mfl., Interview introduktion til et håndværk, 2009, S Kvale mfl., Interview introduktion til et håndværk, 2009, S. 69 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 17 af 88

18 SocS07 Bachelor projekt Vi som aktører har derfor en stor indflydelse på udfaldet af den fortolkning, der kommer ud af konteksten, hvad enten det sker gennem tekst, samtale, handling el.lign. Den hermeneutiske cirkel/spiral er et af de fortolkningsprincipper, der kan bruges indenfor den hermeneutiske tilgang. Denne fortolkning bygger på, at man som aktør må forstår delen ud fra helheden og helheden ud fra delen. 41 Den hermeneutiske cirkel/spiral er derfor velegnet til kvalitative interviews, da interviewene og resultatet af dem, bliver dannet i sammenspillet mellem os som interviewer og vores informanter. Inden vores interviews udføres, har vi en for forståelse for, hvordan vi mener, at virkeligheden hænger sammen og hvad vi antager, vil blive udfaldet af interviewene. Under interviewet har vi, som interviewere/aktører, muligheden for at forstå informanternes beskrivelser/fortællinger (delen) ud fra helheden. Dette gør, at vi også løbende, gennem vores interviews, kan blive enten afkræftet eller bekræftet i de for forståelser vi, i vores tilfælde, havde inden interviewet. KAPITEL 4. Empirisk undersøgelsesmetode - Fælles 4.1 Indledning I dette afsnit vil vi redegøre for den kvalitative metode og begrunde vores valg af undersøgelsesmetode. 41 Gilje mfl., samfundsvindenskabernes forudsætninger, 2002, S. 178 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 18 af 88

19 Vi vil redegøre for, hvordan interviewene er blevet strukturerede, udført og bearbejdet, herunder hvilke overvejelser vi har gjort os i den forbindelse. Til sidst vil vi beskrive validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Det kvalitative interview. Vi har i projektet valgt, at benytte den kvalitative metode, i forhold til indhentelsen af vores empiri. Vi har valgt denne metode, da vi ønskede en undersøgende tilgang i forhold til vores problemstilling. Vi har yderligere valgt den kvalitative metode på baggrund af, at denne gav den bedst mulige måde til at stille skarpt på de fokusområder vi gerne ville ind på. Vi har valgt, at udforme vores interview, som et fleksibelt interview, så vi derved vil have mulighed for, at gribe bolden og spørge ind til det informanten siger, samtidig med at det vil være muligt at ændre på rækkefølgen af spørgsmål, hvis dette måtte blive en nødvendighed. 42 Kvalitative interviews kan være standardiserede eller ikke-standardiserede, strukturerede eller ustrukturerede og spørgsmålene kan være lukkede eller åbne. 43 Vi har valgt, at arbejde ud fra halvstrukturerede interviews, med forholdsvis åbne spørgsmål, idet den halvstrukturerede sikrer os, at få afdækket de emner vi gerne vil undersøge, men samtidig også giver os en mulighed for, ikke at være bundet af de spørgsmål vi har opstillet, i vores interviewguide. Dette giver os en mulighed for, at bygge videre på de svar, informanten giver i interviewet. Endvidere giver det halvstrukturerede interview os en mulighed for, at lave om på rækkefølgen, af emnerne i interviewguiden undervejs, hvis informanten selv kommer ind på et senere emne. 44 Fordelene ved den kvalitative metode er, at der er mulighed for, at få uddybet de svar der kommer på de spørgsmål der stilles. Det er muligt, at få mange flere detaljer og oplysninger med i et kvalitativt interview, end det er muligt i f.eks. et spørgeskema Ulempen ved den kvalitative metode er, at det er begrænset, hvor mange informanter man kan nå at interviewe på den tid, der er til rådighed. Det begrænsede antal informanter gør det sværere at sige noget om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ. Vi har valgt ikke, at bruge den kvantitative, da vores udgangspunkt er, at være deduktive i vores tilgang i forhold til vores empiriske undersøgelses metode. 42 Harboe, Indføring i samfundvidenskabelig metode, 2006, S Harboe, Indføring i samfundvidenskabelig metode, 2006, S Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s. 129 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 19 af 88

20 4.2.1 Valg af informanter Vi vil her lave en beskrivelse af de informanter vi har interviewet. Vi har, til indsamling af vores empiri valgt, at interviewe fire informanter, hvoraf to af informanterne, medvirker i det samme interview. Da vi som tidligere beskrevet har valgt, at bruge den kvalitative metode, i forhold til vores interviews, har valget af antal informanter været mindre, end ved brug af f.eks. den kvantitative metode. Formålet for os har ikke været at interviewe mange informanter, men at interviewe informanter, der kendte til både mikroog mesoniveauet i forhold til vores problemstilling, for at opnå en bredere viden. Vi har til indsamling af vores empiri valgt at interviewe tre forskellige faggrupper, bestående af en sundhedsplejerske, en psykolog, samt to socialrådgivere fra børn- og ungeområdet. Fælles for alle fire informanter er, at de arbejder i Næstved kommune, inden for børn og unge området og tre ud af fire informanter, har arbejdet inden for deres fag i en del år. Vi har valgt, at inddrage socialrådgivere fra en børn- og unge afdeling, idet det er denne faggruppe der er ansat til at sikre og varetage barnets/den unges udvikling og behov og derved skal sikre barnet imod dette omsorgssvigt. Denne faggruppe er derfor også altid repræsenteret i sager omkring omsorgssvigt, hvor de til dagligt derfor også har kontakten til barnet/ den unge, samt omsorgspersonerne, som udøver dette omsorgssvigt. På baggrund af dette, har de et bredt kendskab til både meso- og mikroniveauet og er derfor relevante informanter. Begge socialrådgivere var kvinder og har arbejdet som socialrådgivere inde for børneområdet i henholdsvis 15 og 4 år. Derudover har vi valgt at interviewe en psykolog, som også er ansat inden for børn- og ungeområdet. Dette har vi valgt, for at få et mere præcist indblik i, hvilken betydning omsorgssvigt kan have i barnet og dens unge voksenliv og hvilke konsekvenser hun oftest oplever inden for hendes fag, i forhold til vores problemstilling. Psykologen er kvinde og har arbejdet inden for området i 14 år. Yderligere har vi valgt, at interviewe en sundhedsplejerske, for at indsamle empiri til en belysning af, hvordan omsorgssvigt kommer til udtryk i den tidlige alder, samt hvordan vi som socialrådgivere, vil kunne skabe et bedre grundlag for forebyggelse af ovennævnte problemstillinger. Sundhedsplejersken er også en kvinde og har arbejdet inden for børneområdet i 22 år. Vi havde fra start et ønske om, at interviewe informanter, som har arbejdet inden for børneområdet i mange år. Dette har vi bl.a. valgt, for at kunne få et bredere billede af den udvikling der har været i samfundet, i forhold til omsorgssvigt gennem årene. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 20 af 88

21 4.2.2 Rammer omkring interview situationen. Vi vil her komme med en beskrivelse af rammerne omkring situationen, herunder også en begrundelse for valget af rammerne. Vi har valgt, at afholde alle vores interviews på informanternes arbejdsplads. Dette skyldes både praktiske årsager, men samtidig også for at få en oplevelse af de rammer, som familierne bliver placeret under, ved kontakten mellem dem og pågældende informant 45. Vi valgte, at bruge diktafon, under alle tre interviews. Dette gjorde vi på baggrund af kravet om transskription, men samtidig også for at opnå et nærvær mellem os og informanten, hvilket vi oplever, fungerer bedst, når vi har ro til, at holde øjenkontakten og give respons på svarene fra informanten. Vi startede alle tre interviews med at gennemgå feltarbejdsaftalen, hvor en af de faste aftaler er, at alle informanter fremstår anonym i interviewet og ved brug af citater i opgaven. Dette har vi bl.a. valgt, for at skabe rammerne for et informationsgivende interview, hvor informanten har mulighed for, at fortælle om egne personlige erfaringer, uden senere at skulle stå til ansvar for disse synspunkter m.m. Inden interviewene startede informerede vi endnu engang om, som vi også gjorde ved vores henvendelse om deltagelse, vores emne/problemstilling, og hvad vi ønskede at undersøge. Vi informerede dem yderligere omkring vores definition af omsorgssvigt 46, samt social arv 47, som står beskrevet tidligere i projektet, for at sikre et fælles udgangspunkt, under interviewet. Ingen af vores informanter ønskede at læse interviewet efter transskriberingen Interviewsituationen Vi vil her kort beskrive interviewsituationen. Vores interviews varede mellem 35 til 60 minutter. Vi valgte, ved alle interviews, begge at være til stede, men havde inden besluttet, hvem der under interviewet skulle være primær interviewer, hvilket fungerede godt. Vi havde inden vores interviews fremsendt vores interviewguide og informeret om, at disse spørgsmål var vores primære spørgsmål, men at informanten gerne måtte indskyde andre vigtige informationer, som vi evt. ikke havde taget højde for. 45 Gilje mfl., Samfundsvidenskabernes forudsætninger, 2002, S Eget projekt, punkt Eget projekt, punkt Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 21 af 88

22 Der var under vores første interview, få afbrydelser i starten, da børn- og unge afdelingen stod med en akutsag. Interviewene fortsatte dog efter telefonopringningerne, som om der ingen afbrydelse havde været, og informanterne var stadig nærværende. Stemningen var, under alle interviewene god, og vi følte, at informanterne havde god tid til os Databearbejdning Vi vil her beskrive, hvordan vi har valgt, at bearbejde vores indsamlede data. Som før beskrevet har vi valgt, at lave kvalitative interviews, som er blevet digitalt optaget på diktafon. Alle interviews er gemt som studieordningen dikterer. Vi har valgt, at transskribere alle interviews, da vi vurderer, at det er den bedste måde at få gennemarbejdet alle de informationer vi har fået i disse tre interviewsituationer. Der vil altid være tab af informationer, da det er svært at gengive en situation på skrift 48. Vi har valgt, at ligge alle transskriberede interviews som bilag, da vi i analysen, vil benytte forholdsvis store dele fra alle interviews. Ud fra dette vurderer vi, at det det mest hensigtsmæssigt, for projektet, hvis alle dele af de transskriberede interviews bliver vedlagt som bilag, da dette giver det bedste helhedsindtryk.. Som beskrevet har vi valgt, at anonymisere vores informanter gennem opgaven, og derfor vil disse få kaldenavne i analysen som psykolog, socialrådgiver 1+2 samt sundhedsplejerske Analysestrategi Her vil her lave en beskrivelse af den analysestrategi vi har valgt, at benytte i arbejdet med analysen. Vi har i projektet valgt, at bruge en blanding af narrativ meningsstrukturering og meningsfortolkning som analysestrategier. Vi har valgt meningsfortolkning ud fra at denne er inspireret af den hermeneutiske tilgang og at forskeren har et perspektiv på, hvad der skal undersøges, og fortolker interviewene ud fra dette perspektiv. 49 Meningsfortolkning er karakteriseret ved en hermeneutisk cirkel. Forståelsen af en tekst sker gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens globale betydning, således som den foregribes Harboe, Indføring i samfundvidenskabelig metode, 2006, S Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s. 57 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 22 af 88

23 Vi har endvidere valgt, at benytte os af den narrative meningsstrukturering, da denne betragtes som en fortsættelse af den historie, som informanten har fortalt. Ud fra det perspektiv er en narrativ analyse, en analyse af, hvad der er blevet sagt, hvilket fører til en ny historie der udvikler temaerne i det oprindelige interview. 51 Når man arbejder induktivt, betyder det, at man begynder sin undersøgelse i empirien, i den konkrete situation, og herudaf forsøger at udlede en generel sammenhæng eller et mønster 52. Arbejder man deduktivt, tager man udgangspunkt i teorien og de generelle antagelser om virkeligheden og forsøger efterfølgende at teste antagelsen på konkrete observationer 53. Vi vil i projektet tage en deduktiv strategi, da vi ud fra de kvalitative interview, endeligt fastligger os på teori Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Vi vil her komme ind på validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden, i forhold til vores indsamlede empiri. Validitet betyder gyldighed. Relevansen i forhold til undersøgelsen afhænger af, hvor relevant i forhold til problemstillingen. Der skal være en sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, og herunder skal det belyses, om vi har fået svar på det, vi ønskede at få besvaret. Vi har gennem vores interviews været meget bevidste om, at få svar på de overordnede spørgsmål vi havde lavet kvad vores interviewguide. Selvom disse var semistrukturerede, og vi havde muligheden for at uddybe diverse interessante områder vi stødte på gennem vores interviewsituationer, var vi bevidste om, at få svar på de spørgsmål, som vi havde skrevet ud fra vores problemstilling samt problemformulering 54. Reliabilitet betyder pålidelighed. Det skal afdækkes, om man kan stole på de indsamlede data eller om der kan findes fejlkilder i udarbejdelsen samt bearbejdelsen af de indsamlede data. Vi har i projektet valgt, at bruge uddannede fag personer, som i høj grad har kompetencer samt kvalifikationer inden for det sociale område, da vi vurderede, at det var den bedste måde, at få kvalificerede svar på. Dette havde også stor betydning i forhold til nøjagtigheden af svarene på vores spørgsmål. Disse personer er som beskrevet professionelle på hver deres område, og man må derfor vurdere, at disse har en høj pålidelighed inden for det område eller fokus vi har 51 Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s Launsø, mfl. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, 2005, S Launsø, mfl. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, 2005, S Harboe, Indføring i samfundsvidenskabelig metode, 2005, s. 69 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 23 af 88

24 valgt at lægge vægt på i dette projekt Generaliserbarhed betyder, at man kigger på, om hvor det er muligt at for projektet at pege på nogle generelle tendenser, som ses i samfundet 55. I projektet har vi i forhold til vores problemformulering samt analyse og konklusion, fundet ud af, i forhold til de fagpersoner vi har adspurgt, at vores problemstilling mm, giver et billede af, at omsorgssvigt og konsekvenserne deraf ses som tendenser i det arbejde disse udfører. KAPITEL 5. Projektets teoretiske udgangspunkt 5.1 Indledning - Nanna Vi vil i dette kapitel lave en redegørelse/gennemgang af de teorier vi har valgt, at benytte os af i arbejdet med analysen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de dele af teorierne der er relevante i forhold til vores problemformulering. 5.2 En redegørelse af den teori/de teorier du vælger for at analysere/belyse problemformuleringen - Fælles Vi har valgt, at tage udgangspunkt i Erik H. Eriksons 8 udviklingsfaser, John Bowlby teori omkring tilknytning, Urie Bronfenbrenners teori omhandlende de økologiske miljøer, den interaktioniske og systemiske model samt Jens Guldagers fortolkning af helhedssynet. Vi har valgt, at bruge disse teorier på baggrund af vores indsamlede empiri. Valget af teorier er endvidere gjort ud fra, at disse giver mulighed for at belyse vores problemstilling samt problemformulering ud fra mange vinkler. Endvidere har vi valgt, at tage udgangspunkt i teorier, som både lægger sig op ad hinanden samt teorier, der har forskellige fokusområder. Dette har vi valgt, at da vi ønsker, at give et bedre indblik i de mange problemområder vi vil beskæftige os med i analysen Erik H. Erikson Kriser og identitet - Mie Der vil her blive beskrevet generelt omkring Eriksons teori om kriser og identitet med hovedvægt på fase et og fase fem. Disse to faser kalder Erikson Grundlæggende tillid vs. Grundlæggende mistillid og identitet vs. Identitetsforvirring. 55 Harboe, Indføring i samfundsvidenskabelig metode, 2005, s. 81 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 24 af 88

25 Udviklingsfaserne Eriksons 8 udviklingsfaser beskriver, hvorledes individet gennemgår livets udviklingskriser på en succesfuld måde i forhold til at udvikle en positiv identitet 56. Han påpeger dels, hvordan det sociale miljø har betydning i forhold til, hvordan mennesket løser kriserne i deres liv, og hvilke muligheder mennesket har for at mestre disse kriser, så disse er i stand til at skabe egen identitet og fremtid. 57 Ordet krise i denne sammenhæng er forbundet mere til et vendepunkt i livet end en katastrofe. 58 Erikson skriver, at menneskets udvikling foregår gennem en række psykosociale kriser, hvor mennesket har nogle udviklingsopgaver. De før nævnte otte faser beskriver, hvorledes individet, i hvert stadie, bliver konfronteret med en konflikt. Den måde hvorpå individet løser disse konflikter er afgørende for hele individets personlighedsudvikling 59. Bliver denne udfordring ikke løst sammen med de tætte omgivelser, skabes der problemer for den næste fases forudsætninger. Erikson beskriver, at det mest væsentlige begreb er grundlæggende tillid (basic trust). Det beskrives, at det er den psykiske tilstand, der giver det lille barn livslyst og mod på at videreudvikle sig 60. Grundlæggende tillid er tilstand i barnet og en holdning til de mennesker, samt verden, der omgiver barnet. Når dette er succesfuldt, vil barnet have en oplevelse af, at dets behov bliver imødekommet og den der giver omsorgen er en man kan stole på. Modsætningen til grundlæggende tillid er grundlæggende mistillid. Mistilliden udspringer af, at barnet er blevet udsat for voldsomme svigt og brud, som ryster barnet i dets grundvold. 61 I den femte fase beskrives der, at individet genoplever alle tidligere udviklingskonflikter, og når det derigennem har fundet en fast form for identiteten er individet blevet voksen. 62 Der beskrives endvidere, at grundstenen lægges tidligt og hvert led i udviklingen bygger på den forrige, og hvordan tidligere udviklingsopgaver blev løst influerer på, hvorledes de efterfølgende udviklingsopgaver kan løses 63. Man bærer derfor rundt med tidligere fasers 56 Bilag Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s. 39 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 25 af 88

26 kernekonflikter og disse kan igennem livet dukke op alt efter, hvordan de i sin tid blev løst 64. Den positive identitet er som beskrevet af Erikson man føler sig hjemme i sin egen krop, har en fornemmelse af, at man ved, hvad stiler mod, og føler sig tryg i forvisningen om, at man bliver anerkendt af mennesker, der betyder noget for én. 65 Den negative identitet er ifølge Erikson, hvis den unge lægger afstand til omgivelsernes, især forældrenes, forventninger og krav. Den såkaldte identitetsforvirring er, når den unge ikke magter at opretholde et stabilt selvbillede. Her er der tale om en voldsom krise, hvor den unge føler selv hevet og slidt i. Krisen kan være mere alvorlig, hvis den unge ikke føler sig på plads i tilværelsen, men domineres af en fremmedfølelse John Bowlby Tilknytningsteori Nanna Vi har valgt, at tage udgangspunkt i John Bowlbys teori omhandlende tilknytning, herunder tilknytningsfaserne, samt tilknytnings betydning. Bowlby tager afstand fra den psykoanalytiske udviklingsteori på mange punkter. Han vægtede fysiologiske aspekter og han ser kontaktadfærden som et fænomen, der har en funktion i sig selv, nemlig tryghed og sikkerhed Tilknytningsfaserne Barnet danner tilknytning til sine forældre i løbet af det første år og denne tilknytningen er med til at bestemme, hvordan barnets forhold til sig selv og til andre udvikler sig senere. Tilknytning er barnets tilbøjelighed til, at søge nærhed, omsorg og beskyttelse hos en bestemt person, når barnet er f.eks. bange, ked af det eller lider fysisk nød. Bowlby har opdelt barnets tilknytning i tre faser. Den første fase kaldes for før-tilknytningsfasen, som går fra ca. 0-2måneder. 64 Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s. 72 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 26 af 88

27 I denne fase danner barnet ikke tilknytning til nogen bestemt person, da det ikke retter sig til en bestemt person når det er i nød. Barnet opfatter stimulation fra andre mennesker, men heller ikke her fra et bestemt menneske. Barnet viser dog mere velbehag ved lyden, lugten og følelsen af sin mor og i slutningen af 2. måned også ved synet af sin mor. 68 Den næste tilknytningsfasen, går fra barnet er 2-7 måneder. Det er i denne fase det sociale smil kan fremkaldes hos barnet, som i starten kan fremkaldes af alle mennesker, men ved omkring de 4 måned smiler barnet mindre til fremmede og mere til mor og andre kendte ansigter. Det sociale smil er blevet selektivt, hvilket er et tegn på, at barnet er begyndt at danne tilknytning til bestemte personer. Barnet begynder, at række ud efter mennesker, men ved 5. måneders alderen rækker det mere ud efter moderen og lader sig trøste af sin mor 69. Ovenstående adfærdsmønstre er kun udtryk for, at tilknytningen er undervejs, ikke at den er blevet færdigdannet. Barnet kan stadig let overdrages til anden omsorgsperson uden at tage følelsesmæssigt skade, bare den anden omsorgsperson er dygtig og kærlig nok, hvilket er meget vigtigt 70. Den sidste fase kaldes for tilknytningsfasen og går fra barnet er 7 måneder. Her er tilknytningen dannet, hvilket ses stærkest hvis barnet adskilles fra moderen i længere tid Tilknytningens betydning Bowlby vurderer, at tilknytningsfasen gennemleves fra 6 månedsalderen til 2½års alderen. Denne periode er kendetegnet ved at barnet forsøger, at opretholde nærhed til en eller nogle få personer igennem kropsbevægelse samt følelsesmæssig adfærd 72. Følelsesmæssig frustration grundet manglende tilknytning, kan komme til udtryk ved, at det lille barn vil være stille og passivt, og det vil reagere meget svagt eller slet ikke på tilbud om kontakt. Senere i de første leve år, vil dette barn have en ukritisk adfærd, en alt for hurtig kontaktetablering med fremmede. Når dette barn bliver ældre, kan det få andre udviklingsvanskeligheder Koester mfl., Introduktion til psykologi, S Koester mfl., Introduktion til psykologi, S Koester mfl., Introduktion til psykologi, S Koester mfl., Introduktion til psykologi, S Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s. 76 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 27 af 88

28 Den følelsesmæssige skade kan ikke ændres og barnet kan have det, man kalder et svagt jeg. Dette betyder, at barnet vil fremtræde som forvirret eller kaotisk måske struktur løs 74. Disse børn kan, som har en mangelfuld relationsdannelse, i de første leve år, godt få et godt liv. På det følelsesmæssige plan vil livet være præget af vanskeligheder. Venskaber, kæresteforhold samt forældreskab vil være forbundet med problemer idet den følelsesmæssige base ikke vil være der Urie Bronfenbrenner - Økologiske miljøer Nanna Vi har valgt, at tage udgangspunkt i Urie Bronfenbrenners økologiske udviklings teori/model, som omhandler barnets miljøer. Dette har vi valgt, da Bronfenbrenner sætter fokus på miljøernes betydning for, at den rette udvikling sker hos barnet, og dermed er en vigtig faktor for barnets voksenliv Bronfenbrenners økologiske tilgang Bronfenbrenners økologiske og systemiske tilgang, er en tilgang, hvor helhedssynet er et centralt begreb i forhold til at kunne forstå, individets forhold til sin sociale omverden. I de systemiske begreber, som beskriver individets forhold på forskellige niveauer, kan der spores en tendens til, at sociologisere virkeligheden 75. Bronfenbrenner beskriver børns opvækstmiljø i 4 relative systemer/miljøer. Det første system/miljø kaldes for mikrosystemet. Mikrosystemet er den inderste cirkel og består af barnets primærer arenaer, som f.esk. venner, kontakten til andre, ansigt til ansigt med andre ord, er mikrosystemet den eller de arenaer, hvor barnet eller den unge selv færdes. 76 Den næste cirkel kaldes mesosystemet og repræsenterer de bånd og det samspil, mellem de forskellige arenaer barnet eller den unge færdes i. 77 Den tredje cirkel er exosystemet der henviser til andre miljøer, som personen enten sjældent eller aldrig færdes i, men hvor der sker ting der har betydning for denne persons liv samt udvikling. 78 Den sidste cirkel er makrosystemet, hvor vi finder ting som etik, traditioner, politik mm. Altså kulturelle og subkulturelle mønstre i samfundet Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Nygren, professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj, S Bø, Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs 1995, S Bø, Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs 1995, S Bø, Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs 1995,S Bø, Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs 1995, S. 145 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 28 af 88

29 Bronfenbrenners teori bygger kort sagt på, at det der sker i barnets ene system, vil have en indvirkning på de andre systemer og er dermed med til at udvikle barnet. Et individs social relationer er af stor betydning for dets udvikling både intellektuelt, socialt, moralsk og kulturelt. Når mennesket føler, at identiteten og personligenheden, over tid er stabile, kommer det af at de fleste personer, oplever rolleændringer ved, at vi bevæger os mellem mikro og mesoniveau systemer hvor mennesket møder beslægtede signaler. Disse stabile miljøer og personer vedligeholder individet. Det er vigtigt for et barn, at det oplever struktur og ensartede forventninger i det økologiske miljø. 80 Bronfenbrenner mener dertil, at det er vigtigt at et barn møder helhedsorienterede mennesker, da disse danner basis for tryghed, identitet, social kontrol og stimulering af kognitive færdigheder Tilknytning, separation og kriser Man må tage hensyn til, hvilken form for tilknytning barnet har til sine forældre. Barnet vil reagere forskelligt på separationen og det at normalt at pludselig relationsbrud medfører en krise, ikke kun for barnet men også for forældrene Helhedssyn - Mie Med udgangspunkt i det første ideal i Jens Guldagers model om helhedssyn, er definitionen af helhedssyn: At begribe og forstå baggrunde for og sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov 83. Modellen indeholder 6 kasser med fokus på hver sit område, for at skabe overblik over borgerens situation. Hvis et element mangler vil helhedssynet blive svækket. Kasse 1: Personlige data så som køn, alder m.m. og samfundsmæssige livsvilkår. Kasse 2: Her ses på problemstillingen fra kasse 1 ud fra individets baggrund og miljø. Kasse 3: Der ses på den individuelle modstandskraft fra borgerens side i form af dennes stærke og svage sider, ud fra de biologiske, psykologiske og de sociale aspekter. Kasse 4: Her er det måden hvorpå 80 Bø, Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs 1995,S Bø, Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs 1995,S Nygren, professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj, S Guldager, Sociologi og Socialt arbejde, s.33. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 29 af 88

30 borgeren opfatter sig selv, set i forhold til egne oplevelser. Kasse 5: Omhandler socialrådgiverens håndtering af borgeren og dennes situation. Kasse 6: Formålet er, at de 5 foregående kasser skal ses som en del af samfundet og hvori normalitetsopfattelsen m.v. er en kendsgerning i helhedssynet i socialt arbejde 84. Ideen med helhedssynet er ikke, at socialrådgiveren skal vide alt om den enkeltes borgere livs situation, men derimod at finde frem til de elementer, som vil kunne fremme de tiltag der skal til for, at borgeren bliver afklaret Modeller i socialt arbejde - Mie Vi har valgt at tage udgangspunkt i modeller i socialt arbejde med fokus på den interaktioniske model, samt den systemiske Den interaktionistiske model Den interaktionistiske model tager udgangspunkt i sammenhængen mellem mennesker og det er menneskets tolkning og forståelse af en given situation, som er i fokus 85. Det er vigtigt, at socialarbejderen gennem sine handlinger viser, at interaktionen mellem denne og det andet menneske finder sted i en særlig kontekst. 86 Situationsdefinitionerne er af afgørende betydning for, hvordan interaktionen bliver mellem socialarbejder og borgeren. Kommunikationen mellem dem går i stå, hvis de hver især kun 87 & 88 tager udgangspunkt i deres egen situationsdefinition. Den første udfordring, som man står over for, er at komme på bølgelængde med hinanden. Socialarbejderen og borgeren skal komme frem til en fælles situationsdefinition, som udgør en Working Agreement, som for dem hver især er til at leve med i det fremtidige samarbejde. Derefter er det vigtigt, at stå sammen i en proces. Der må ikke være for stor uoverensstemmelse mellem borgerens og socialarbejderens situationsdefinition. 89 Forsøget på, at forstå den andens perspektiv omfatter også, at man skal forstå den andens selvopfattelse og sociale identitet Guldager, Sociologi og Socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Bilag Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s. 80 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 30 af 88

31 Den systemiske model I den systemiske teori fokuserer man på relationer mellem mennesker og det miljø mennesket skaber mellem hinanden er centralt. Den systemiske model tager udgangspunkt i, at alt er forbundet og det er umuligt at røre ved én del uden at det får konsekvenser for andre dele 91. Endvidere er menneskeskabte systemer i fokus. Alle systemer kan inddeles i delsystemer og familiesystemet udgør forældrene fx ét delsystem og børnene et andet 92. Miljøet omkring en familie hedder et suprasystem og inden for delsystemerne er der elementer som vil sige de enkelte individer i familien. En egenskab er et karakteristisk træk ved et element. Et system er derfor en sammenhæng, hvor alle dele gensidigt påvirker hinanden og de relationer vi har til hinanden afgør, hvilken form for system, vi indgår i. 93 De menneskelige systemer har et vanskeligt og problematisk forhold til ændring. I systemteorien undersøger man de tilbagemeldinger, som et systemet giver sig selv om forsøg på ændring af ligevægten i et system. 94 Kendetegnet ved den systemiske model er cirkulær årsagstænkning. Den fremhæver mangfoldigheden og tydeliggør, at en hændelse kan have mange årsager i stedet for kun en enkelt. 95 KAPITEL 6. Analyse Fælles 6.1 Indledning Vi vil i dette analyseafsnit prøve, ved hjælp af vores valgte teorier, samt vores indhentede empiri, forsøge at finde svar på den opstillede problemformulering. Vi vil igennem analysen benytte os af citater fra de transskriberede interviews samt at holde disse op mod den teori vi har valgt at benytte os af. 6.2 Præsentation af informanterne Idet vi kun har foretaget interviews, med fagpersoner, står disse kun beskrevet i punkt Dette har vi valgt, da der ikke er yderligere informationer, omkring vores informanter, som kan beskrives her. 91 Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s Hutchinson mfl., Modeller i socialt arbejde, s. 239 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 31 af 88

32 6.3 Analysens overskrifter I forhold til analysens overskrifter har vi valgt, at tage udgangspunkt i vores problemformulering, og derved lave tre delanalyser. Vi har valgt, at dele problemformuleringens første spørgsmål op i to punkter, da dette vil give et bedre overblik samt en bedre sammenhæng og forståelse for læseren. Vi har med disse overskrifter forsøgt først, at give et overblik over hvilke konsekvenser et omsorgssvigt kan have, ved hjælp af vores teorier samt empiri, og dernæst forsøgt at belyse, hvordan disse konsekvenser kommer til udtryk i forhold til barnets egen forældreevne som voksen. Afslutningsvis i tredje delanalyse, har vi forsøgt at belyse, hvordan socialrådgiveren kan være med til at mindske eller forebygge omsorgssvigt, med de metoder disse har at arbejde med. Vi har derved forsøgt, ved hjælp af analyseoverskifterne, at lave en tredeling af opgaven, der skal gøre det nemmere at holde den røde tråd og derved gøre det letlæseligt og overskueligt for læseren Analyse overskrift 1. - Hvilke konsekvenser kan der være i forhold til et omsorgssvigt. Vi vil i den første delanalyse, forsøge at belyse, hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have for barnet i dets barn og ungdom. Dette vil vi belyse ud fra vores indsamlede empiri, samt ud fra Erik H. Erikson og John Bowlbys teorier Erik H. Erikson Vi vil her tage udgangspunkt i Eriksons udviklingsfaser med særligt vægt på fase 1 og 5, som er beskrevet i punkt nr Hvis vi tager udgangspunkt i Eriksons 1. fase, bliver der her beskrevet, at dette er den vigtigste fase i forhold til at udvikle en sund identitet. Erikson beskriver, at det mest væsentlige begreb er grundlæggende tillid (basic trust). Det beskrives, at det er den psykiske tilstand, der giver det lille barn livslyst og mod på at videreudvikle sig 96 Det er ifølge Erikson i den første fase, hvor barnet skal får den vigtige ballast i forhold til at kunne videreudvikle sig. Ud fra dette, samt vores interview med sundhedsplejersken, kan man 96 Projektet, S. 24 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 32 af 88

33 analysere, at denne første fase er vigtig i forhold til, at det lille barn oplever at blive set og får tilbagemeldinger på sig selv, da dette vil, hvis dette ikke bliver opfyldt, føre til en grundlæggende mistillid, der vil pga. svigt, ryste barnet i dets grundvold. Sundhedsplejersken: ( ) Og vi ser et ret godt af dem, i mødregruppen, hvis de skal have mad, så må børnene ligge og græde, med mindre vi gider tage dem op, hvis de skal ud og ryge bliver børnene lagt på madrassen, og så siger de, vi går lige ud og ryger.. Der mangler det der runde og bløde med at man lige sætter med sin baby, de snakker ikke med børnene, de snakker med de andre, og mange af børnene har en meget dårlig øjenkontakt 97 Ud fra Eriksons teori tages der udgangspunkt i, at hvis der sker svigt i de i foregående faser, vil det have indflydelse på, hvordan individet takler de næste udviklingsopgaver. Dette kommer til udtryk i Eriksons 5. fase, hvor selve identiteten bliver dannet. Hvis de tidligere udviklingskriser ikke er blevet løst tilfredsstillende, kan man udvikle en svag identitet. Man kan udvikle en negativ identitet samt identitetsforvirring, hvor den unge ikke magter at opretholde et stabilt selvbillede. Sundhedsplejerske: Det er fordi jeg møder en mor, som er fuldstændig død i blikket, jeg har aldrig set noget lignende! Hun er smidt ud af sin mor, og hun ser ikke sin far, hun har ingen steder at bo, og jeg stod sådan akut at skulle anbringe hende, på forsorgshjemmet, og det blev hun lykkelig over, for det var første gang hun havde venner i sit liv.. og hun skal føde om to måneder.. Og det der inde i maven, og det er, hvad hun kalder det, det der.. Det generer hende så meget at hun ikke kan sove nu, og som jeg siger, så kan du jo heller ikke sove, når først den der lille pige bliver født, men det kan hun slet ikke forholde sig til.. Så prøvede jeg det der vuggestue tilbud vi har, men det kunne hun ikke slet ikke overholde, og hvis hun slet ikke kan overskue det nu, og bare er så træt træt træt, så kan man heller ikke varetage et lille barn. ( ) 98 Ud fra ovenstående kan man analysere, at en af konsekvenserne i forhold til at have oplevet svigt i den første fase være, at den unge, når denne når til femte fase, oplever ikke at kunne opretholde et stabilt selvbillede. Man kan analysere, at selve omsorgssvigtet i en tidlig alder 97 Bilag 5, S Bilag 5, S. 72 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 33 af 88

34 kan have indflydelse på, hvordan den unge kommer til at takle senere udviklingskriser, da disse kriser ikke kan skilles ad. Man kan derfor analysere, at den unge kan få problemer både i forhold til sit eget psykiske helbred, men også i forhold til, hvordan denne vil takle problemstillinger eller ansvar, når denne selv får børn John Bowlby Vi vil her tage udgangspunkt i John Bowlbys tilknytningsteori, som er beskrevet i punkt Gennem vores interviews, har der været en grundlæggende enighed, nået gennem informanternes arbejdserfaring, om vigtigheden af den tidlige indsats for at kunne sikre barnets udvikling på bedst mulig måde. Alderen på barnet/ den unge menes, af vores informanter, er alt afgørende for barnets videre udvikling af identitet og personlighed. Dette kommer bl.a. til udtryk ved interviewet med psykologen, da vi spørg ind til hendes erfaring med, hvorledes man på bedste vis, kan komme omsorgssvigt hos børn til livs, eller om der ses en mulighed for at mindske problemet. Hertil svarer hun: Psykolog: Det kommer også meget an på, hvad alder man får hjælp. Hvis man får det lige fra starten, vil der være rigtig gode muligheder for at det knytte sig til plejefamilien, og få den trygge tilknytning til forældre, plejeforældrene altså, og så det vil det kunne udvikle sig helt normalt. Hvis man får det i 8, 9, 10års alderen, så er løbet faktisk kørt, så kan det være rigtig svært at rette op på noget. 99 Tager vi udgangspunkt i John Bowlbys teori om tilknytningfaserne, beskrives der at barnet gennem de første 0 til 7 måneder, gennemgår to af de grundlæggende tilknytningsfaser, som er af stor væsentlighed for barnets videre udvikling. Samtidig beskrives der, at mønstrene i disse to faser, kun er et udtryk for at tilknytningen er undervejs, ikke at den er blevet færdigdannet. Barnet kan derfor på nuværende tidspunkt overdrages til en andens omsorgsperson, uden at lide yderligere last. Psykolog: ( ). Men som også vi var inde på, så er det ved at få fat i børnene så tidligt som muligt, og man kan også sige, at det jo er også et dilemma, for skal man give forældre en chance? Og hvor længe skal de have den chance? Skal barnet være så dårligt, at man siger nej nu stopper vi, eller skal man sige, at det kan man se 99 Bilag 6, S. 82 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 34 af 88

35 prognostisk, at det ikke går, så vi må hellere gribe ind nu. Og det kan være den balancegang der kan være svær, tænker jeg.. Men så kan man netop stoppe den sociale arv, hvis man kommer ind tidligt. 100 Ud fra ovenstående, samt Bowlbys teori, kan det analyseres at en tidlig indsats kan have en afgørende betydning for konsekvenserne af omsorgsvigt. Det kan yderligere analyseres, at en manglende tilknytning i barnets tidlige leveår, kan skabe en følelsesmæssig skade, som kan være svær at ændre og normalisere, jo længere barnet opvokser i ustabile miljø. Ud fra dette kan det yderligere analyseres, at en af konsekvenserne ved omsorgsvigt, kan være en psykiske/følelsesmæssig skade hos barnet, som kan gøre det svært for barnet at danne en tryg tilknytning og dermed også kan skabe en risiko i forhold til dets videre udvikling. Sundhedsplejerske: Mange af dem har et dårligt skoleforløb, og aldrig haft venner, aldrig nogen der har haft brug for dem og forældre der ofte har svigtet dem som små 101 Ud fra dette, kan man analysere, som også beskrevet i ovenstående tekst, at et omsorgssvigt, kan have forskellige konsekvenser i forhold til, hvordan barnets eller den unges videre udvikling. Man kan ud fra ovenstående citat analysere, at omsorgssvigtet kan have en betydning i forhold til, at barnet eller den unge ikke har haft den støtte og vejledning fra en omsorgsperson, som denne har haft behov for. Derved kan man analysere, at konsekvensen kan have en virkning på, hvordan denne har kunnet klare sig i skolen og at denne ikke har formået at opretholde stabile relationer til jævnaldrene. Psykolog: ( ) det vil heller ikke hjælpe barnet for det vil ikke, kunne komme ind i sådan et tæt miljø med så meget omsorg og det har det det svært ved 102 Hvis man endvidere kigger på ovenstående citat, kan man analysere, at en konsekvens af omsorgssvigtet og ringe tilknytning kan være, at barnet ikke magter at være i relationer med andre, der udviser dem omsorg, da barnet eller den unge ikke er vant til at være i miljøer, hvor der udvises omsorg og hvor barnet eller den unge i er centrum. Dette er i overensstemmelse 100 Bilag 6, S Bilag 5, S Bilag 6, S. 82 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 35 af 88

36 med Bowlbys teori omkring tilknytning, da han beskriver, at barnet kan opleve at få følelsesmæssige vanskeligheder ved nære relationer, som venskab, kæresteforhold samt forældreskab, da den følelsesmæssige base ofte ikke vil være der, hvis barnet har oplevet omsorgssvigt Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning. Vi har ud fra Eriksons teori forsøgt at belyse, hvilke konsekvenser det kan have ikke at komme igennem udviklingskriserne på en hensigtsmæssig måde. Vi har forsøgt at belyse, at en af konsekvenserne ved omsorgssvigt i en de første faser kan have indvirkning på, hvordan den unge opfatter sig selv og sin identitet senere i livet. Vi har endvidere forsøgt at belyse, at hvis de tidligere svigtede børn, der nu er blevet voksne og fået deres egne børn ikke magter, at give børnene den tilbagemelding, som disse skal have for at komme igennem udviklingskriserne på en hensigtsmæssig måde, og derved kan en konklusion være, at disse mønstre med omsorgssvigt går i ring. Vi har forsøgt, at belyse, at en konsekvens i forhold til en ringe tilknytning i de første leveår, kan være konsekvenser i forhold til, at den unge kan få vanskeligheder med at opretholde stabile nære relationer som kæresteforhold og forældreskab. Vi har endvidere forsøgt at belyse, at barnet og den unge, der har levet med omsorgssvigt, ikke magter at være i miljøer, hvor der skal udvises eller bliver udvist stor omsorg, da disse er opvokset med forældre, som ikke har formået at lærer barnet eller den unge at modtage eller give omsorg og derved ikke formået at skabe en tryg tilknytning Analyse overskrift 2. - omsorgssvigtets senere konsekvenser for barnets egen forældreevne Erik H. Erikson Vi vil også her tage udgangspunkt i Eriksons udviklingsfaser med særligt vægt på fase 1 og 5, som er beskrevet i punkt nr Psykolog: Det kommer også meget an på, hvad alder man får hjælp. Hvis man får det lige fra starten, vil der være rigtig gode muligheder for at det knytte sig til plejefamilien, og får den trygge tilknytning til forældre, plejeforældrene altså, og så det Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 36 af 88

37 vil det kunne udvikle sig helt normalt. Hvis man får det i 8, 9, 10års alderen, så er løbet faktisk kørt, så kan det være rigtig svært at rette op på noget. 103 Ud fra dette kan man analysere, at det er vigtigt, at barnet får hjælp tidligt i forløbet, da det ellers vil kunne udvikle en svag identitet, når denne når 5. fase, og ikke magte at opretholde et stabilt selvbillede, hvilket på sigt kan give flere psykiske vanskeligheder. Man kan ud fra dette analysere, at de voksne derved får svækket deres forældreevne i forhold til de netop ikke magter at opretholde det stabile selvbillede, har psykiske vanskeligheder og derfor, selvom disse muligvis ikke ønsker det, omsorgssvigter deres børn, som på den måde ikke lærer, hvad det vil sige, at arbejde sig igennem udviklingskriserne på en hensigtsmæssig måde og udvikle et stærkt jeg. Sundhedsplejersken: ( ) Og vi ser et ret godt billede af dem, i mødregruppen, hvis de skal have mad, så må børnene ligge og græde, med mindre vi gider at tage dem op, hvis de skal ud og ryge bliver børnene lagt på madrassen, og så siger de, vi går lige ud og ryger 104. Hvis vi kigger på det ovenstående citat, kan man ud fra Eriksons teori, analysere at forældrene selv har været udsat for et omsorgssvigt, og derved har en dårlig identitet. Man kan analysere, at disse forældre selv har haft problemer i udviklingskriserne og derved ikke kan magte at hjælpe deres børn igennem deres. Man kan dertil analysere, at forældrenes forældreevne er blevet svækket, fordi de selv har været udsat for et svigt i de tidligere år af deres liv, og derved ikke kunne løse udviklingskriserne tilfredsstillende og udvikle et stærkt jeg, som ifølge Erikson, er nødvendigt for at udvikle en stærk identitet, hvilket man kan analysere sig frem til, kan have en betydning i forhold til, hvordan man agerer som forældre, og at det kan komme til udtryk som omsorgssvigt overfor det lille barn, idet forælderen ikke kan tage vare på den selv, og derved muligvis heller ikke deres barn I forlængelse af dette kan man, i forhold til nedenstående citat analysere, at nogle af disse forældre, der selv har haft været udsat for et omsorgssvigt, har været anbragt uden for hjemmet og derved giver deres børn en ringere mulighed for at opnå følelsen af en stærk identitet, da disse ikke kan give noget videre til deres egne børn, som de ikke selv har lært. 103 Bilag 6, S Bilag 5, S. 71 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 37 af 88

38 Derved kan man analysere, at mønstret omkring en dårlig identitet kan gå i ring fra forældre til deres barn ved, at de ikke kommer igennem faserne på en ordentlig måde. Sundhedsplejersken: Altså en tredjedel af de forældre vi har, har været anbragt selv, aflastning eller noget andet, og de kan jo ikke give noget, de ikke selv har i rygsækken. Og mange af dem er omsorgssvigtede, og nogle af dem er massivt omsorgssvigtede John Bowlby Tager vi udgangspunkt i John Bowlbys teori om tilknytning, kan vi ud fra vores indsamlede empiri, analysere os frem til flere konsekvenser i forhold til omsorgssvigt, som er en følge af dårlig eller utryg tilknytning. Bowlby vurderer, som tidligere nævnt, at tilknytningsfasen gennemleves fra 6 månedsalderen til 2½års alderen. Det er i denne periode at barnet forsøger, at opretholde nærhed til en eller nogle få personer igennem kropsbevægelse og følelsesmæssig adfærd. Sundhedsplejersken: ( ) Og vi ser et ret godt af dem, i mødregruppen, hvis de skal have mad, så må børnene ligge og græde, med mindre vi gider at tage dem op, hvis de skal ud og ryge bliver børnene lagt på madrassen, og så siger de, vi går lige ud og ryger.. Der mangler det der runde og bløde med at man lige sætter med sin baby, de snakker ikke med børnene, de snakker med de andre, og mange af børnene har en meget dårlig øjenkontakt 106 Ud fra dette kan vi analysere, at disse forældre, kan have været udsat for en utryg tilknytning, da disse ikke selv formår at udtrykke den empati, som disse børn mangler for selv, at kunne udvikle en tryg tilknytning. Dertil kan man analysere, at der kan være konsekvenser i forhold til forældreevnen i forhold til omsorgssvigt, da disse forældre ikke magter eller evner, at give barnet en tryg tilknytning og opvækst, da disse aldrig selv har lært, hvad det vil sige at have en såkaldt normal barndom. Man kan endvidere analysere, at det kan have konsekvenser for børnenes forældreevne som voksne, da disse igen ikke lærer at kunne udvise empati og derved ikke evner at bryde denne cirkel af omsorgssvigt. Dertil kan man yderligere analysere, at den manglende forældreevne hos forældrene muligvis ikke kan blive brudt uden hjælp, fra 105 Bilag 5, S Bilag 5, S. 71 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 38 af 88

39 udefrakommende instans, da man ud fra citaterne kan analysere, at disse forældre fortsætter med at give de samme værdier eller ikke magter at bryde skadende mønstre, i forhold til barnet, da disse aldrig selv har lært, hvad det vil sige, at have en tryg tilknytning, og derfor ikke har mulighed for at mestre noget, de ikke har lært selv fra barnsben. Man kan yderligere analysere, at disse forældre eller omsorgspersoner har svært ved, at sætte børnene først og dermed være omsorgspersonen over for barnet og dermed danne den nødvendige trygge tilknytning barnet behøver, for selv at kunne danne en tryg tilknytning. Sundhedsplejersken: Altså en tredje del af de forældre vi har været anbragt selv, aflastning eller noget andet, og de kan jo ikke give noget, de ikke selv har i rygsækken. Og mange af dem er omsorgssvigtede, og nogle af dem er massivt omsorgssvigtede. 107 Man kan analysere ud fra ovenstående citat, samt teorien, at en konsekvens af en utryg tilknytning kan være, at barnet ikke lærer, hvordan man giver kærlighed og omsorg, hvilket muligvis kan have en betydning i forhold til, at kunne give kærlighed og omsorg til deres egne børn og i forhold til at kunne give deres egne børn en god og tryg tilknytning. Sagsbehandler Jeg tænker simpelthen, at hvis man ikke har lært de her ting fra barns ben, man taler om at personligheden bliver dannet inden for de første 5 år, hvis man ikke har fået de ting med sig man skal have, og man ikke har fået opfyld de mest basale ting, så har man ingen jordisk chance eller kompetence for at kunne give noget videre som man ikke har prøvet på egen krop. Jeg har en mor der har sagt det så simpelt, hun har selv været anbragt, hun siger, jeg har aldrig lært at elske, hvordan skal jeg elske mit eget barn? Hvordan skal jeg vise det uden selv at have fået det vist? 108 Ud fra ovenstående citat, kan man analysere sig frem til, at der derved må være en konsekvens, i forhold til forældreevnen, da hun i hendes tidlige år ikke har fået den omsorg og trygge tilknytning og hun kan derfor selv få det vanskeligt ved at videregive disse kompetencer. Hun formår ikke, at opfylde hendes barns behov og derved kan dette dårlige mønster køre i ring og være svært at bryde. 107 Bilag 5, S Bilag 4, S. 66 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 39 af 88

40 Sagsbehandler ( )Det er så tydeligt, bare de problematikker, de har. Det er svært at skære ud i pap, hvad er det der gør, at de tænker sådan. Men det er det samme de sådan set et eller andet sted får ført videre. Altså, det de ikke har fået ind med modermælken, det de ikke selv har lært, det bærer de videre til deres egne børn. Så det ender med at være de samme problematikker, som de ikke selv ønsker, de ønsker ikke, at deres børn skal opleve det samme som dem. Og sådan bliver det tit alligevel, og de siger tit, at Det har jeg aldrig lært, og det.. Hvordan skal jeg kunne give noget jeg ikke selv har fået? 109 Hvis vi kigger på konsekvenser i forhold til forældreevnen, kan man både ud fra ovenstående, samt fra dette citat kigge på, at det kan have konsekvenser for det videre forløb, hvis der ikke bliver ydet en tidlig indsats i hjemmet, fx i form af forebyggelse. Selvom man ved, at den tidlige indsats er vigtig, i forhold til tilknytningen mellem barn og omsorgsperson, kan dette også have en konsekvens i forhold til fremtidig forældrevene, da man ud fra teori, samt empiri må analysere os frem til, at en manglende tidlig indsats kan have konsekvenser, i barnets senere virke. Dette gælder både i forhold til egen identitet og må derved også have en konsekvens i forhold til forældreevnen, da manglende identitet samt evnen til at fungere i et samspil, som det der bør være mellem forældre og barn, bliver en direkte konsekvens i forhold til forældreevnen Urie Bronfenbrenner Med udgangspunkt i Urie Bronfenbrenners teori omhandlende mikro-, makro-, meso- og eksoniveau, vil vi prøve at belyse hvorvidt barnets/ den unges opvækst miljø, har betydning for deres egen forældreevne som voksen. Et af de fællestræk, der er igennem vores tre interviews, med vores fire informanter er, at de alle taler om vigtigheden af et stabilt opvækstmiljø for barnet/den unge. Hvis det har været et hjem med ustrukturerede rammer, manglende viden omkring basale behov, som bl.a. omsorg mm. oplever informanterne ofte, at dette påvirker barnets tilknytning og identitet. Sagsbehandler: Men jeg oplever helt klart at børnene er et produkt af forældrene. Og det kan man hurtigt se og mærke. Det lyder meget generaliserende, for jeg har som sagt ikke beviser på det, men min erfaring viser 109 Bilag 4, S. 61 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 40 af 88

41 mig, at de forældre der har det dårligt og har haft en dårlig barndom, de får tit børn der også tit får og hurtigt kommer ind i systemet 110 Ser vi på Bronfenbrenners systemer, beskriver han, hvordan disse systemer altid vil have en påvirkning på hinanden. Barnets forældre eller omsorgspersoner vil, ud fra Bronfenbrenners teori, altid være de personer som bl.a. vil indgå i barnets mikrosystem og vil ifølge teorien ikke kunne undgå, at skabe en påvirkning på barnets egen personlighedsdannelse, idet barnets personlighed ikke over længere tid kan holdes stabil. Man kan ud fra ovenstående citat og teori, analysere at påvirkninger fra barnets forældre eller omsorgspersoner, vil kunne have en indflydelse på barnets udvikling af personlighed og dermed også på deres egen forældreevne som voksen, da personlighedsdannelsen hos barnet ikke vil udvikles hensigtsmæssigt, hvis omsorgspersonen ikke er stabil, hvilket denne forælder, som udøver omsorgssvigt, ikke vil være. Ud fra dette kan det analyseres, at en dårlig påvirkning i barnets mikrosystem, kan svække barnets egen personlighed dels i barndommen men også i voksenlivet. Ud fra dette kan det yderligere analyseres, at denne ustabile personlighed hos den nu voksne, kan få en indvirkning på dennes eget barns udvikling, idet den nu voksne er et af de vigtigste elementer i dets eget barns mikrosystem, og derved er den omsorgsperson, som er vigtigst i barnets mikromiljø Sagsbehandler: Børnene har nogle dårlige rollemodeller, så derfor kan de ikke selv være gode rollemodeller for deres egne børn 111 Hvis vi kigger på ovenstående citat, samt ud fra teorien, kan man endvidere analysere, at hvis barnet ikke har en stabil rollemodel vil personligheden ikke blive vedligeholdt, og ud fra det kan man endvidere analysere, at det vil have en konsekvens senere i barnets liv, da det vil have en konsekvens i forhold til forældreevnen, da det kan analysere, at en forældreevnen vil svækkes, hvis individet ikke har en stabil personlighed og derved ikke kan give barnet en oplevelse af nære relationer i dennes mikromiljø. 110 Bilag 4, S Bilag 4, S. 67 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 41 af 88

42 6.5.4 Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning.. Vi har forsøgt at belyse, at det ikke at have en stærk identitet kan have konsekvenser for forældreevnen, idet den voksne ikke magter at have et stabilt selvbillede og derved ikke kan give den tilbagemelding til barnet, som dette har brug for, for at dette barn ikke selv får problemer i den første fase og senere i livet opleve ikke at have en stærk identitet. Vi har forsøgt at belyse, at det at have været udsat for en utryg tilknytning, i barndommen, kan have en konsekvens i forhold til den senere forældreevne over for egne børn, da én utryg tilknytning kan have konsekvenser i forhold til at have nære relationer mm. Og derved også kan have konsekvenser for måden man agerer over for egne børn. Yderligere kan det konkluderes, at en manglende stabilitet i barnets nærmiljø/system, kan have konsekvenser for barnets personlighedsudvikling, og dermed også for dennes personlighed som voksen. Dette kan give konsekvenser i forhold til barnets egen forældreevne, som voksen, og derved også give konsekvenser for dennes børn. Vi har yderligere forsøgt at belyse, at de før nævnte mønstre fortsætter, hvis disse ikke får hjælp til at bryde disse. 6.6 Analyse overskrift 3. - Hvordan kan vi som socialrådgivere være med til, at forebygge eller mindske, omsorgsvigtets konsekvenser hos barnet eller den unge, som lever med den manglende forældreevne hos den voksne? Vi vil her prøve at belyse anden del af vores problemformulering ved hjælp af den interaktionistiske- og systemiske model, samt Urie Bronfenbrenners teori om systemer og miljøer. Vi har derudover valgt, at integrere helhedssynet i denne delanalyse, da dette vil skabe en bredere sammenhæng i forhold til, hvordan socialrådgiveren arbejder med borgeren Modeller i socialt arbejde og helhedssyn Vi har valgt, at tage udgangspunkt i metoderne socialrådgiveren har i arbejdet med forældrene samt barnet eller den unge og derved også, hvordan socialrådgiveren møder disse. Med den interaktionistiske metode som udgangspunkt, forsøger socialrådgiveren at møde borgeren, hvor denne er og have denne i centrum, samt at arbejde med en fælles situationsdefinition. 112 Guldager, Sociologi og Socialt arbejde, s.34. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 42 af 88

43 I forhold til den systemiske tilgang ligges der vægt på, at man ikke ser individet som en isoleret størrelse, men som en del af et fællesskab, hvilket gør at man som individ ikke kan foretage handlinger uden, at disse har en påvirkning for fællesskabet eller for andre aspekter i ens liv. Sagsbehandler: ( ) Vi har jo de forældre vi selv har opfostret i systemet. Da de var børn, i systemet. Dem har vi jo nogen af. Og det har enten medført at enten har de en meget stor aversion mod systemet og de ikke vil os. Eller også så er vi sådan set blevet deres andet hjem. Så man kan bruge sin sagsbehandler til hvad som helst. De kan fx spørge om, hvad de skal købe ind til aften 113. Ud fra dette kan man analysere, at de nu voksne stadigvæk søger en form for anerkendelse samt kontakt. Endvidere kan man analysere, at metoden, hvorpå socialrådgiveren møder denne, i forhold til den interaktionistiske metode, har en effekt i forhold til, at den voksne er samarbejdsvillig. Dog kan man endvidere analysere, at de individer der har været i systemet, siden de selv var børn, ved at blive sat i centrum kan komme til at fralægge sig ansvaret for eget liv og derved måske ikke udvikle egen identitet, men påtage sig andres holdninger samt meninger. Der kan endvidere analyseres, at borgerne, som socialrådgiveren møder i sit arbejde, kan blive afhængige af den hjælp de modtager hos systemet. Sagsbehandler: ( )altså prøve at møde dem lidt mere på deres normer og værdier og så prøve at have et.. altså sænke ens ambitionsniveau, og tro på, at vi kan ikke ændre på noget der allerede er forankret hos både forældrene og børnene, men prøve på at gøre det tåleligt at komme ind med en lille bitte smule, der kan forandre bare lidt, så vi er nødt til, altså, det kan godt være, at det kan gå to veje, det kan gå den dårlige vej og det kan gå den OK vej. 114 Ud fra ovenstående kan det analyseres, at socialrådgiveren for at skabe en ændring, kan være nødsaget til at fralægge deres egne normer og værdier, for at kunne hjælpe familien til at bryde cirklen af omsorgssvigt. Yderligere kan det analyseres, at socialrådgiveren ikke over en generation, vil kunne bryde denne cirkel af omsorgssvigt, men at de ved at rykke forældrene 113 Bilag 4, S Bilag 4, S. 67 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 43 af 88

44 lidt af gangen, vil kunne skabe tålelige forhold for barnet, samtidige med at man arbejder med en forebyggelse af problemet gennem de næste generationer. Ud fra dette kan det yderligere analyseres, at arbejdet med familierne, som helhed, er en nødvendighed for at kunne mindske og forbygge konsekvenserne af omsorgsvigtet og derved nedbryde en større del af den sociale arv fremad rettet. Dette er i overensstemmelse med Guldagers definition af helhedsforståelse, hvor socialrådgiveren er nødsaget til, at arbejde med det hele menneske, for at kunne rykke det. Psykolog: ( ). Men som også vi var inde på, så er det ved at få fat i børnene så tidligt som muligt, og man kan også sige, at det jo er også et dilemma, for skal man give forældre en chance? Og hvor længe skal de have den chance? Skal barnet være så dårligt, at man siger nej nu stopper vi, eller skal man sige, at det kan man se prognostisk, at det ikke går, så vi må hellere gribe ind nu. Og det kan være den balancegang der kan være svær, tænker jeg.. Men så kan man netop stoppe den sociale arv, hvis man kommer ind tidligt. 115 Man kan ud fra ovenstående citat analysere, at vigtigheden i både at have det enkelte menneske i centrum, men også at tænke på alle de ydre omstændigheder er alt afgørende i forhold til, at kunne lave en helhedsorienteret indsats overfor både barnet og forældrene. Man kan endvidere analysere, at det at bryde gamle mønstre ikke kan lade sig gøre, uden at man ind tænker alle involverede parter, da forældrene stadig vil have stor indflydelse på deres børn, selvom de udsætter dem for omsorgssvigt. Psykolog: egentlig burde man kigge på barnets tarv, men et barn er jo ikke bare en isoleret størrelse det lever jo i en situation, en social situation, hvor forældrene, som vi også var inde på før, hvor forældrene er meget betydningsfulde. 116 Ud fra dette kan man igen analysere, at selvom man, også ud fra lovgivningen, skal kigge på, hvad der er bedst for barnet, kan det være svært at definere, hvad der er det bedste for barnet, når man kigger på, om der skal laves foranstaltninger i forhold til familien. Man kan endvidere analysere, at det er svært, at lave foranstaltninger, evt. uden for hjemmet, da 115 Bilag 6, S Bilag 6, S. 83 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 44 af 88

45 forældrene stadig vil være en stor del af barnets liv, da disse børn elsker og er meget loyale over for deres forældre, selvom de udsætter dem for overlast. Man kan endvidere analysere, i forhold til helhedssynet, at det er nødvendigt at medregne alle ressourcer samt barrierer i forhold kunne vurdere, hvad der er bedst for barnet, men også for familien, da socialrådgiveren ikke kan undlade at ind tænke barnets forældre, når der evt. skal laves en foranstaltning. Psykolog: ( )Men helt kan man jo ikke, for barnet har også loyalitetskonflikt, men jo mere ro og struktur der er omkring dem, jo bedre. 117 Dertil kan man yderligere analysere, at det igen er vigtigt som socialrådgiver, at have et godt indblik i, hvornår og hvordan man laver disse foranstaltninger, og have forældre og barn med hele vejen, så der ikke sker yderligere svigt i barnets eller den unges liv. Hvis man kigger på de ovenstående citater, kan man analysere, at en måde, hvorpå socialrådgiveren kan være med til at mindske eller forhindre omsorgssvigt hos barnet eller den unge, er hele tiden at være bevidst om, at disse børn skal ses som en del af et større fællesskab, som både andre søskende, forældre samt andre omsorgspersoner er en stor del af, at man også ser barnet eller den unge, som et individ, der skal overleve, og derfor har brug for normalitet og struktur, tryghed og omsorg i hverdagen, for at kunne fungere. Man kan derfor analysere, at den tidlige samt helhedsorienterede indsats, hvor man både kigger på familien eller evt. plejefamilien, men især også barnet i forhold til dets ressourcer og barrierer, og derved prøver at finde en foranstaltning, der gør det tåleligt for barnet, men også for de biologiske forældre samt evt. plejeforældre. Psykolog: ( ) jeg tænker også, at man måske engang imellem kan køre den for lang ud, hvor man blive ved at give nogle hjælpe foranstaltninger, hvor vi mister nogle vigtige år af barnets liv Urie Bronfenbrenner Urie Bronfenbrenner beskriver, som tidligere nævnt, at de vigtige elementer i barnets og den unges opvækst, er at de opvokser i stabile miljøer og med personer, som formår at 117 Bilag 6, S Bilag 6, S. 78 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 45 af 88

46 vedligeholde individet, for at de kan føle at deres identitet og personlighed over en længere tid er stabil. Psykolog: ( ) normale mennesker kan også have en utryg tilknytning, som ikke er inde i systemet, men som bare har kompenseret for det, og så måske i en lidt mindre grad og der har måske været mange mennesker inde, altså, som har kunnet kompenserer for den tidlige utrygge tilknytning. 119 Ud fra ovenstående teori, samt empiri, kan det analyseres, at stabilitet i barnets nær/mikromiljø, er en afgørende faktor for barnets egen udvikling af dets identitet og personlighed. Det kan yderligere analyseres, at denne stabilitet ikke kun kan udøves af forældre eller omsorgspersoner, men blot af personer som er en del af barnets mikromiljø, og derved kan man analysere, at barnet kan indgå i disse vigtige relationer med andre en biologisk familie, hvis dette får mulighed for det i form af f.eks. en aflastningsfamilie, støttekontaktperson el.lign. Sagsbehandler: Altså, det er tit støttekontaktpersoner jeg får på disse, og det er måske dem der kan give barnet nogle af vores værdier, men måske også kan være en form for mægler imellem forældrene og barnet og måske give forældrene en lille bitte smule, men man rykker dem jo aldrig helt. 120 Man kan dertil analysere, at dette giver socialrådgiveren mulighed for, at kunne skabe relationer til andre omsorgspersoner gennem forskellige almindelige fritidsinteresser, skole, foranstaltninger, både i hjemmet eller ved at anbringe i f.eks. plejefamilie. Ud fra dette kan der yderligere analyseres, at får barnet ikke denne stabilitet i form af sine omsorgspersoner, kan det være muligt at inddrage en anden end omsorgspersonen. Det kan analyseres, at denne anden blot behøver at indgå i en del af barnets nær/mikromiljø for, at kunne skabe et mere sikkert grundlag for en sundere udvikling. Sagsbehandler: Det vi kan gøre i de familier er at finde nogle måder, hvor børnene oplever normalitet på en anden vinkel. Det kan man gøre i forhold til fritidsaktiviteter, det kan være aflastning, øhm, altså man må forsøge at finde 119 Bilag 6, S Bilag 4, S. 68 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 46 af 88

47 nogle måder, hvor man kan prøve at give børnene noget, som vi syntes ligger nærmere på normalitetsniveauet 121 Sundhedsplejerske: ( ) det bedste for mig ville være, hvis man kunne parallelanbringe mor og barn, i en familie der ikke har andre børn, fordi de ville kræve så meget, når barnet måske er skadet, og mor er det i hvert fald, så hun ville kræve så meget omsorg, mor er måske følelsesmæssigt fem år indeni, så hun skal have lige så meget som barnet. 122 Ud fra dette kan det analyseres, at en fælles foranstaltning for familien, eller barnet og dets omsorgsperson eller personer, i barnets tidlige leveår, kan have en gavnlig virkning for både barnets udvikling, samt for omsorgspersonens læring om barnets basale behov. Man kan ud fra dette analysere at en måde at forbygge, eller mindske konsekvenserne for omsorgssvigt, kan ske ved ikke kun, at skabe en ændring hos individet, men samtidig også hos vigtige personer i individets nær/mikromiljø. Vi kan ud fra dette, samt ovenstående citat, analysere at en ændring i barnets nær/mikromiljø kan være en nødvendighed, hvis denne problemstilling skal brydes. Yderligere kan det ud fra ovenstående, samt nedenstående citat analyseres, at en tidlig indsats i familien og over for barnet, kan have en afgørende betydning for barnets udvikling af personlighed og dermed videre konsekvenser. Sundhedsplejerske: Ja og så handler det om at fjerne tidligt.. For hvis du fjerner dem, når de er to år, og de har været omsorgssvigtede, puha, det er en hård omgang, men så har de børn jo ikke brug for at blive svigtet endnu en gang, vel Ud fra ovenstående teori og empiri, kan det yderligere analyseres, at stabile personer, skaber en stabil opvækst. Den eller de stabile personer kan og bliver indimellem erstattet af en anden person, som er eller bliver en del af barnets og den unges mikromiljø. Ud fra dette kan det analyseres, at socialrådgiverens rolle i dette kan være at gå ind og definere, over for barnet og familien, hvad der kan være gavnligt af foranstaltninger for dem på nuværende tidspunkt og derved hjælpe barnet med at skabe det nære mikromiljø, hvor barnet kan have mulighed for, at udvikle ved at møde stabile og faste relationer. Ud fra dette kan det analyseres, at 121 Bilag 4, S Bilag 5, S Bilag 5, S. 76 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 47 af 88

48 socialrådgiveren kan forbygge eller mindske konsekvenser af omsorgssvigtet, ved at sørge for at en nær relation bliver skabt, hvad enten dette er til en skolelærer, fodboldtræner, aflastning el.lign Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning.. Vi har i ovenstående delanalyse prøvet at belyse vigtigheden af, at se barnet som en del af et fællesskab, et individ der aldrig kan stå alene, men også som netop et individ med behov. Vi har prøvet at belyse, at socialrådgiverens rolle, i forhold til at være med til at mindske eller forebygge omsorgssvigt ligger i, at kunne arbejde helhedsorienteret med barnet og de primære omsorgspersoner, som helhed, men også at kunne arbejde med, hvad der er det bedste for barnet, selvom de biologiske forældre muligvis ikke længere, skal være en del af barnets nære mikromiljø. Igennem arbejdet med analysen, er det kommet frem at forebyggelsen eller mindskelsen af omsorgssvigtets konsekvenser, består af forskelligt arbejde alt efter, hvor gammelt barnet er, før omsorgssvigtet kommer til udtryk og derved bliver observeret. Det er vigtigt at socialrådgiveren kan gå ind definere, hvad det er familierne og ikke mindst barnet, som er udsat, ved at igangsætte diverse foranstaltninger. Kapitel 7. Vurdering og kritik af teori og metode - Fælles Vi vil i dette kapitel lave en kritisk vurdering af den valgte teori, samt de metoder vi har valgt, at benytte os af, både i forhold til selve arbejdet med projektet, men også en kritik af de valgte informanter. I forhold til valgt teori, kan man ud fra til Erik H. Eriksons faseinddeling kritisere, at denne muligvis er forældet i forhold til, at den ikke tager hensyn til samfundsudviklingen og at den ikke tager hensyn til det enkelt individs muligheder for at påvirker sine ydre omstændigheder, som f.eks. arbejdet med Bronfenbrenner og Bowlby har givet muligheder for, da disse i deres teorier er åbne for påvirkninger fra udefrakommende. I forhold til arbejdet med analysen, ville det have været fordelagtigt at have haft et interview med en voksen, der selv havde været udsat for omsorgssvigt, og som nu selv har børn. Det har besværliggjort analysen, at de personer der har villet deltage i projektet alle har været fag personer og derved meget konkluderende i deres udtalelser. Analysearbejdet ville derved have Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 48 af 88

49 været mere spændende, hvis vi havde haft muligheden for at teste om fag personernes udtalelser samt teoriens begreber kunne have understøttet, hvad en evt. anden informant, der havde prøvet det på egen krop oplever i sit voksne liv. Endvidere kunne vi have været mere kritiske i forhold til valget af teorier i projektet. Vi har i projektet valgt, at benytte os af teorier der lægger sig op ad vores egen for forståelse. Derfor kunne det have været interessant, at bruge Else Christensen mere i forhold til analysen, da man derved kunne have fået et bredere perspektiv i forhold til vores problemformulering, da Else Christensen både lægger sig op ad vores for forståelse, men også tager udgangspunkt i andre fokuspunkter i forhold til konsekvenserne af omsorgssvigt. Kapitel 8. Afsluttende konklusion, empiriske fund og kritisk refleksion og perspektivering - Fælles 8.1 Afsluttende konklusion og empiriske fund. Vi vil her komme med vores afsluttende konklusion, samt de empiriske fund. Vi har igennem vores projekt prøvet at finde ud af, hvilke konsekvenser et omsorgssvigt kan have i forhold til barnets egen forældreevne som voksen. Vi har dertil også prøvet, at undersøge, hvordan socialrådgiveren kan være med til at mindske eller forebygge et omsorgssvigt. Vi har endvidere forsøgt at belyse, hvilke konsekvenser et omsorgssvigt kan have i forhold til identiteten samt at belyse, hvordan socialrådgiveren møder disse individer samt familier på bedst mulig måde. Vi har i vores projekt ikke forsøgt, at belyse hvilke foranstaltninger, der har den største effekt og hvorfor, men mere de muligheder socialrådgiveren har i arbejdet med barnet eller den unge og dennes familie Projektets første problemstilling lød: Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have i forhold til barnets egen forældreevne som voksen? Et omsorgssvigt i barnets tidlige leveår, samt ungdom, kan give gennemgribende konsekvenser ikke kun i barnets barn- og ungdom, men også følge barnet gennem dets voksenliv. Det kan ud fra den første del analyse, kan det konkluderes, at den manglende omsorg gennem barnets opvækst, kan give barnet en manglende identitet/ svagt jeg, hvilket ofte vil følge barnet både gennem dets barn- og ungdom samt voksenliv. Yderligere kan det, ud fra den første del analyse konkluderes, at barnets første leveår, kan have en alt afgørende Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 49 af 88

50 betydning for dets videre udvikling. Svigtets barnet i de tidlige år, hvor det er åbent og modtagelig for de indtryk udefra, som er nødvendige i forhold til dennes videre udvikling, kan det ske at barnet i stedet lukker sig inde i sig selv og derved i de senere faser/år enten ikke udvikler sig eller vil opleve barrierer for deres videreudvikling i forhold til andre jævnaldrene. Ud fra ovenstående, samt vores anden del analyse kan det konkluderes, at de svigt der sker i barnets barn- og/ eller ungdom oftest i større eller mindre grad vil følge det videre i dets voksenliv og derved også have en påvirkning på deres egen forældreevne over for deres egne børn. Dette kan konkluderes ud fra, at den manglende stærke identitet, som barnet grundet svigtet ikke får opbygget, kan give barnet, den unge og senere den voksende et manglende stabilt selvbilled og personlighed. Yderligere kan det konkluderes, at de mangler barnet og den unge selv har oplevet i deres barn- og ungdom, kan give konsekvenser for deres egen forældreevne, idet de oftest ikke formår at give deres egne børn, noget de aldrig selv har lært. Har de ikke modtaget kærlighed af deres egne forældre kan det give det nu voksende barn problemer med selv at videregive dette, da de aldrig har set eller lært hvordan de skal gøre dette. Det kan ud fra dette yderligere konkluderes, at omsorgssvigt er en cirkel der må brydes, i barnets tidlige leveår, hvis dette svigts konsekvenser, for barnets egen senere forældreevne, skal mindskes. Hvordan kan vi som socialrådgivere være med til, at forebygge eller mindske omsorgsvigt, hos barnet eller den unge, som lever med den manglende forældreevne hos den voksne? I forhold til den tredje delanalyse, kan vi med udgangspunkt i teorierne samt udtalelserne fra vores informanter konkludere, at socialrådgiveren har en del muligheder for at kunne være med til at mindske konsekvenserne i forhold til et omsorgssvigt. Vi kan konkludere, at socialrådgiveren har mulighed for at hjælpe med foranstaltninger, der kan gøre det tåleligt for barnet enten at være i hjemmet eller ved at tage barnet ud af de vante omgivelser og placere det evt. i en plejefamilie. Vi kan konkludere, at den bedste måde at møde familien, herunder barnet og forældrene, er ved at møde disse, hvor de er, og samtidig have i mente, at disse har deres egne definitioner af deres situation og at socialrådgiveren derved må skrue ned for deres forventninger i forhold til, hvor meget de kan rykke disse familier tættere på samfundets normer og værdier. Dermed ikke sagt, at socialrådgiveren ikke skal have forventninger til de familier denne arbejder med, men at socialrådgiveren skal møde disse familier, hvor disse familier er i deres liv, og ikke hvor socialrådgiveren gerne vil rykke dem hen Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 50 af 88

51 I forhold til informanternes udtalelser omkring, hvordan man møder disse familier, kan vi konkludere, man ikke kan arbejde ud fra en specifik metode, men at man i arbejdet med disse familier, er nødt til at arbejde eklektisk og helhedsorienteret. Dette konkluderer vi, da vi i arbejdet med analysen og bearbejdelsen af vores indsamlede empiri har fundet ud af, at socialrådgiveren er nødt til at se barnet som et individ, som aldrig er isoleret i forhold til at denne har en familie, men også at socialrådgiveren må have indsigt i, hvornår der skal brydes med denne familie og laves en måske gennemgribende foranstaltning. Vi kan endvidere konkludere, at socialrådgiveren ikke har mulighed for at forebygge et omsorgssvigt, hos familier, hvor dette svigt allerede er så indgroet, at det er blevet normen, med mindre at socialrådgiveren i samarbejde med andre instanser laver en tidlig og forebyggende intervention i forhold til de kommende forældre. 8.2 Kritisk refleksion, samt perspektivering I dette punkt har vi valgt, at lave en perspektivering over, hvilke andre forhold man kunne have undersøgt, i forhold til vores problemstilling og problemformulering. I forhold til perspektiveringen kunne man have kigget på, hvordan et omsorgssvigt kan kommer til udtryk i andre henseender. I forhold til vi har undersøgt, hvordan forældreevnen bliver påvirket som følge af et omsorgssvigt, kunne man have kigget på, disse individers uddannelsesniveauer og muligvis deres arbejdsmarkedsidentitet. Er der en sammenhæng i forhold til disse individer og deres forældre i forhold til beskæftigelse? Hvilket forsørgelsesgrundlag har disse? Dertil kunne man have kigget på, hvor mange af disse der har psykiske/psykiatriske diagnoser, og hvordan dette påvirker både deres forældreevne, men også i forhold til misbrug af forskellig art, og om der overhovedet er en sammenhæng. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 51 af 88

52 9. Litteraturfortegnelse Internet adresser: ial_arv 1&gr_width=600&gr_height=400&gr_fontsize=11&menu=y&PLanguage=0&pxfile= BIS44_p px&wonload=600&honload=400&rotate= BIS44.px&gr_type=1&PLanguage=0 Bøger: Brørup, Mogens, Hauge Lene & Thomsen, Ulrik Lyager Den nye psykologi håndbog nordisk forlag, 2 udgave, 7 oplag, ISBN: Bundesen, Peter. Sociale problemer og socialpolitik. Syddansk universitetsforlag, 2. udgave, 1. oplag, 2003 ISBN: Gilje, Nils & Grimen, Harald Samfundsvidenskabernes forudsætninger Hans Reizels forlag, 1. Udg., 3. Oplag, 2002 ISBN: 13: Guldager, Jens, Ejernæs, Morten, Hansen, Finn Kenneth, Hansen, Henning, Jørgensen, Carsten, Kruse Filip. Sociologi og socialt arbejde Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 52 af 88

53 Danmarks forvaltningshøjskoles forlag, 3. Udgave, 1. Oplag, ISBN: 10: Hutchinson, Gunn Strand & Oltedal, Siv. Modeller i socialt arbejde. Nordisk forlag A/S København, 1. udgave, 1. oplag, ISBN: Harboe, Thomas Indføring i samfundsvidenskabelig metode Forlaget Samfundslitteratur, 4. udg. 2. oplag ISBN 10: Killén, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar Hans Reizels forlag, 3. Udgave, 2. Oplag, ISBN: 13: Koester Thomas & Frandsen Kim. Introduktion til psykologi teori anvendelse praksis. Frydenlund, 2 udgave, 1 oplag, ISBN: 13: Kvale Steinar & Brinkmann Svend, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reizels forlag, 7. Udgave, 1. Oplag, ISBN: Kvale Steinar & Brinkmann Svend, Interview introduktion til et håndværk Hans Reizels forlag, 2. Udgave, 1. Oplag, ISBN: 13: Launsø, Laila & Riper, Olaf Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 53 af 88

54 Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt nordisk forlag, 5 Udgaver, 1. Oplag, ISBN: 13: Meeuwisse, Anna, Swärd, Hans & Sunesson Sune Socialt arbejde Hans Reizels forlag, 2. Udgave, 1. Oplag, ISBN:13: Nygren, Pär Professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj Dansk Psykologisk forlag, 1. udgave, 3. oplag, 2007 ISBN: Ploug, Niels Social arv og social ulighed Hans Reizels forlag, 1. Udg., 2. Oplag, 2007 ISBN: 10: Servicestyrelsen Håndbog om anbringelsesreformen Schultz Grafisk, 2. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN: Statens informationstjeneste Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge Betænkning nr ISBN: Kompendie tekster Bø, Inge Barnet og de andre nettverk som pedagogisk og sosial ressurs Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 54 af 88

55 Kapitel 6 Tano 1995, 2 udgave Ejernæs, Morten, Gabrielsen, Grom & Nørrung, Per. Social opdrift social arv. Kapitel 3 Akademiske forlag, 2004 Rapporter: Christensen, Else Opvækst med særlig risiko Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats. Socialforskningsinstituttet, Ebsen, Frank Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra Aarhus universitetsforlag, 2007 ISBN Lovstof: Socialretssamling Social 1 Lov om social service August 2010 Socialmin. Lov juni 2005 Kap stk. 3, nr. 2. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 55 af 88

56 10. Bilag Bilag 1 - Interviewguide til socialrådgivere fra børn- og unge afdelingen 1. Fortæl lidt omkring dig og din stilling. a. Hvor længe har du været ansat i Næstved Børn og unge? b. Har du arbejdet med andet inden? c. Hvad er dine primære arbejdsopgaver? d. Har dine arbejdsopgaver, ændret sig gennem den tid du har været ansat, pga. ændringer i samfundet. 2. Har du en primær målgruppe, du arbejder med? Hvilken en? 3. Hvor mange sager har du ca.? 4. Er der flere børn i DK som har det dårligt nu, frem for tidligere, eller er man blevet mere obs. på problemerne? 5. Findes der et fællestræk for forældrene, til de børnesager du arbejder med? a. F.eks. Forældre der selv har haft dårlig barndom eller andet, Uddannelses niveau el.lign.? 6. Er der familier i har gennem systemet i flere generationer? a. Hvis ja, hvor mange ca.? 7. Hvordan vil en sagsgang for børn der lever i familier med fysisk omsorgssvigt (vold, vanrøgt mm.), oftest forløbe? 8. Hvis man beslutter en anbringelse, hvor meget tilsyn er der så? Og hvem fører typisk dette tilsyn? 9. Hvis du skal svare ud fra din erfaring, hvad er bedst for barnets videre liv/voksen liv? Opholdssteder? Plejefamilier? Eller andet? Hvad giver det bedste resultat? 10. Findes der negativ social arv efter din mening/erfaring? 11. Hvad kan man efter din mening og erfaring gøre for at komme dette problem til livs? Bilag 2 - Interviewguide til sundhedsplejerske 1. Fortæl lidt omkring dig og din stilling. a. Hvor længe har du været ansat i Næstved Kommune? b. Har du arbejdet med andet inden? c. Hvad er dine primære arbejdsopgaver? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 56 af 88

57 d. Har dine arbejdsopgaver, ændret sig gennem den tid du har været ansat, pga. ændringer i samfundet. 2. Har du en primær målgruppe, du arbejder med? Hvilken en? 3. Hvor mange sager har du ca.? 4. Er der flere børn i DK som har det dårligt nu, frem for tidligere, eller er man blevet mere obs. på problemerne? 5. Findes der et fællestræk for de Mennesker, du arbejder med til dagligt? a. F.eks. Forældre der selv har haft dårlig barndom eller Uddannelses niveau el.lign.? 6. Er der familier med sociale problemstillinger, i har gennem systemet i flere generationer? a. Hvis ja, hvor mange ca.? 7. Møder du familier hvor enten mor eller far har været anbragt? a. Hvis ja, kommer dette til udtryk i deres tilknytning/omgang med barnet? 8. Hvad består din arbejdsopgave i, i familier hvor du eller andre har observeret at barnet lever med fysisk omsorgssvigt (vold, vanrøgt mm.)? 9. Hvis du skal svare ud fra din erfaring, hvad er bedst for barnets videre liv/voksen liv? Opholdssteder? Plejefamilier? Eller andet? Hvad giver det bedste resultat? 10. Findes der negativ social arv efter din mening/erfaring? 11. Hvad kan man efter din mening og erfaring gøre for at komme dette problem til livs? Bilag 3 - Interviewguide til psykolog 12. Fortæl lidt omkring dig og din stilling. a. Hvad er du uddannet som? b. Hvad er dine primære arbejdsopgaver/arbejdsområde? c. Har du en primær målgruppe, du arbejder med? Hvilken en? d. Hvor længe har du været ansat i Næstved kommune? e. Har du arbejdet med andet inden? 13. Har dine arbejdsopgaver, ændret sig gennem den tid du har været ansat, pga. ændringer i samfundet. 14. Hvor mange sager/børn har du ca.? 15. Har der gennem de sidste år været en stigning i antallet af sager/børn, du har igennem samtaler hos dig? Hvis ja: Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 57 af 88

58 a. Er der flere børn i DK som har det dårligt nu, frem for tidligere, eller er man blevet mere obs. på problemerne? 16. Møder du i dine samtaler børn, hvis forældre selv har været udsat for omsorgssvigt? Hvis ja: a. Hvor mange drejer det sig ca. om? 17. Findes der et eller flere fællestræk for forældrene, til de børn du arbejder med? a. F.eks. Forældre der selv har haft dårlig barndom eller uddannelses niveau el.lign.? 18. Hvordan kommer du som fagperson, ind i de enkelte børnesager/børnesamtaler? 19. Hvilke konsekvenser oplever du oftest, at omsorgssvigt kan have for børnene, både nu og senere i deres liv? a. Hvordan ses/ kommer omsorgssvigt, typisk til udtryk hos et barn? b. Hvilke konsekvenser kan det psykologisk have for barnets egen forældreevne i deres voksenliv? 20. Hvordan synes du, ud fra din erfaring, at man bedst kan hjælpe børnene, som lever i familier med omsorgssvigt? 21. Hvis du skal svare ud fra din erfaring, hvad er bedst for barnets videre liv/voksen liv? Opholdssteder? Plejefamilier? Eller andet? a. Hvad giver det bedste resultat og hvorfor? 22. Findes der negativ social arv efter din mening/erfaring? a. Hvordan kommer dette efter din mening til udtryk? 23. Hvad kan man efter din mening og erfaring gøre for at komme dette problem til livs? Bilag 4 - Interview med socialrådgivere fra børn- og unge afdelingen Interview to socialrådgivere, Næstved børn og unge S1, S2 Interviewer: I Interviewer2: I2 I: Vi starter fra en ende af med vores interviewguide, så hvis I vil fortælle lidt om Jer selv, jeres uddannelse, hvor lang tid i har været ansat og jeres baggrund. S1: Skal jeg starte? I: Ja, meget gerne. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 58 af 88

59 S1: Jeg har været ansat i Næstved kommune i 6 år. Så har jeg været et par år i Ringsted kommune, jeg har været tre år i greve Kommune, der sad jeg med kontanthjælpsmodtagere, og så har jeg været et par år i Tårnby kommune, hvor jeg sad med tilkendelse af førtidspension, men i de sidste otte år har jeg siddet med børnesager. Jeg har både haft handicapsager og børnesager. Øhm. Så jeg har et forholdsvis bredt kendskab på det sociale område. Det eneste jeg mangler er sygedagpenge. Det er ret godt, når vi sidder med børnesager i forhold til, øhm, at forældrene er på overførelsesindkomster ofte, så det er ret godt at vide lidt om hvordan det system fungerer. Såå ehm udover det har jeg en baggrund inden for det private arbejdsmarked. Lige nu sidder jeg med børnesager fra 0 til 15 år og det er alt lige fra råd og vejledning til tvangsanbringelser og forebyggende foranstaltninger. Og jeg kan se i har skrevet noget omkring om arbejdsopgaverne har ændret sig? Og ja, det har de. Vi er også begyndt at se familier som vi før i tiden ville sige var forholdsvis velfungerende. Når børnene når en års alderen begynder det at vælte. Dem er vi begyndt at se lidt syntes jeg. Det er en lidt anden kategori familier end dem der var tidligere. I: Hvad er det for en type? S1: Det er nogle af de her familier hvor.. De har fået det til at fungere, men nu er børnene blevet teenagere og de er et produkt af samfundet, de har meget store krav, eller nogle idéer om hvilke krav de kan stille til det offentlige. Engang i mellem, nogle af dem, synes jeg fralægger deres ansvar for deres børn fordi nu bliver de rigtig problemfyldte, måske fordi de har glemt at opdrage dem, mens de var små, øh, og dem synes jeg vi oplever i større grad end tidligere. Øh. Jeg syntes også, at øh, men det er også i takt med at der har været stramninger i lovgivningen, og den forebyggende indsats og sådan noget, at de børn vi anbringer, er dårligere end tidligere. I: Hvordan dårligere? S1: De er mere behandlingskrævende. Og det er også fordi, vi prøver jo, familiebehandling, hvad har vi ellers, psykologsamtaler og familierådgivere, kontaktpersoner, vi har været spektret igennem inden vi går ind og anbringer. Og det har også noget at gøre med, at der har været fokus på den forebyggende foranstaltning, men det har også noget at gøre med serviceniveauet i kommunerne, og økonomi. Ikke at hvis vi skal anbringe et barn, så får vi det igennem, hvis øh, jeg har aldrig fået nej til at anbringe et barn pga økonomi. I: Har du siddet i en situation, hvor du har tænkt anbringelse, måske fra start var det eneste rigtige, men hvor det er blevet stoppet lidt? S1: Altså, jeg har da tænkt AAARH, vi kunne godt anbringe nu, det har jeg. S2: Skal jeg sige lidt? I: Ja meget gerne. S2: Jamen jeg har været ansat her i Næstved kommune siden januar, men øh, jeg har været i Køge kommune siden 2007, hvor jeg var da jeg blev færdigudlært, så der var jeg i de der 3 år inden jeg kom her til Næstved kommune. Jeg har så også kun arbejdet med børn og unge siden jeg blev udlært og det er sådan set lidt det samme som du (S1) siger med arbejdsopgaverne, det er meget forskelligt, altså, det er alt fra råd og vejledning, til Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 59 af 88

60 underretninger, opfølgningssamtaler til anbringelser så der er meget blandet øhm.. Jeg vil sige, at nu har jeg ikke arbejdet, i andet end de der 4 år med børn og unge, så jeg ved ikke, om jeg kan se en ændring i forhold til at opgaverne, men måske mere i forhold til, at jeg oplever mange velfungerende familier der egentlig har ressourcer, der er begyndt at ligge ansvaret lidt mere hen på systemet som om så må I finde ud af noget, så tingene går galt. Altså, øh, i familierne, og det ofte når børnene bliver ældre. I Køge kommune sad jeg med unge mennesker fra 13 år og opefter og der oplevede jeg mange af de samme problematikker, omkring de unge mennesker, når de blev teenagere. Så kunne de ikke bo hjemme mere Det var meget.. Så var der nogle andre der måtte gøre noget. Vi skulle finde et andet sted de kunne være. Ansvaret blev skubbet lidt væk. Det er meget, altså jeg har ikke oplevet den anden ting, sådan har det været lige siden jeg blev færdigudlært. S1: Jeg kan også lige tilføje, at jeg kører rådighedsvagt. Og øh, der optræder, både 11, 12 og 13årige til afhøringer både pga tyveri, vold, øh, så det er ikke så længe siden, at jeg sad med et par stykker, hvor den ene var 12 og den anden var 13, en pige og en dreng, de havde været ude og lege lidt med et knojern. De bliver hurtigt voksne, og de får lov til at blive hurtigt voksne. I: Er det så de børn der bor hos de så at sige velfungerende familier? S1: Det ved jeg så ikke, for det her var to børn som jeg ikke kendte, men de bor i hvert fald hjemme hos deres egne familier, men hvor jeg tænker, for det første, kan det ikke være særlig velfungerende familier, eftersom jeg kan blive kaldt til en afhøring kl om aftenen, der burde de faktisk have ligget hjemme i deres seng. S2: De får i hvert fald lov til at bestemme mange ting selv, i en meget tidlig alder. Og det er så her der sker ting og sager, og de kan ikke overskue konsekvenser af deres handlinger. I: Det ligger sig lidt op af et af de andre spørgsmål vi har, er der flere børn, der har det dårligere, eller er mange bare blevet mere obs. på nogle ting? S1: Jeg tror man er blevet mere obs., men lærer og pædagoger er nok generelt blevet mere obs på deres underretningspligt, jeg også nogle gange at problematikkerne er, altså de ved ikke, hvordan de skal håndterer dem, og så er det bare nemmere at give aben videre. Samtidig så har vi altså også nogle forældre, som er forældre til nogle børn og unge, som har nogle forventninger til systemet, som ikke altid svarer helt over ens med virkeligheden. Jeg syntes, at der har været lidt en tendens til, engang imellem, at forældrene har haft, lidt med at fralægge sig ansvaret. S2: Jeg tænker helt klart, uden noget statistik eller bevis, at samfundsudviklingen er blevet meget, at man har nogle idéer om at systemet klarer det.. Hvor man før i tiden klarede problemerne i familien, derfor søger man tit, altså alle har jo næsten lyst til at se en psykolog nu om dage, det er ret populært, og de føler at det er deres krav på, hvor jeg tror det har en påvirkning i forhold til de sager vi oplever, vi ser, vi ser flere problematikker, som man førhen håndterede i familien, hvor de nu søger mere hjælp. S1: Man kan også tage sådan en ting som, der er aldrig nogensinde så mange ADHD diagnoser, som der er inden for de sidste par år. Og så tænker familierne, altså så er det ikke mit ansvar. Og hvis man får en diagnose, så må man jo kunne få en hel masse! Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 60 af 88

61 S2: Så er der en årsagsforklaring på, og så kunne jeg ikke have gjort noget. Så er det jo barnet der er noget galt med. S1: Så er det ikke forældrene selv der kikser, S2: Og det er måske sådan set meget generelt i forhold til det jeg oplever.. Jeg oplever en masse familier, hvor forældrene siger, det er barnet der er problemet, gør noget ved barnet, løs problemet, eller giv ham nogle psykolog samtaler, det er igen noget med fralæggelse af ansvar. Og ikke helt noget forståelse Det er sådan, så man i fx skolerne er blevet mere obs på, at få en dialog, så man kan få sat noget i værk. Underretning er blevet mere udbredt. I: Får i flere underretninger end I har gjort tidligere? S1: Det syntes jeg faktisk, at jeg gør. Plus, de er begyndt at blive mere relevante. Og jeg tænker også, at lærerne og pædagogerne er blevet bedre til at spotte børn. Jeg tror også, at det er blevet en del af deres uddannelse. I: Har det hjulpet, at man har sat ind generelt lovgivningsmæssigt med det tværfaglige? S1: Det tror jeg, at det har. Jeg har i hvert fald i forbindelse med kommunesammenlægningen og oprettelsen af de tværfaglige grupper, været ude og holde flere foredrag på lærermøder på flere skoler omkring underretning og underretningspligt, og hvad vi forventer, og hvornår vi tænker, at der skal komme en underretning, og hvad en underretning skal indeholde. Hvad er det for nogle oplysninger vi har brug for. S2: Jeg syntes også, at det fungerer rigtig godt, det er ikke sagsbehandleren der kommer til at sidde med alt ansvaret, Og nu skal jeg så finde ud af, hvad der skal ske!?. Men kan ligesom fordele ansvaret lidt og man hører hinanden, hvis man altså får samtykke til det. Jeg syntes, at det er meget rart at bruge hinandens faglighed og kunne drøfte og bruge hinandens idéer og alle ved, hvad det drejer sig om. Så når jeg har møde, så prøver jeg så vidt muligt, til netværksmøder, prøver jeg at få så mange med som muligt, så alle hører, hvad der bliver sagt, så det ikke bliver hemmeligholdt, og det bliver åbent og sådan så alle omkring, kan støtte op om barnet, fordi det nytter ikke noget, at jeg sidder og siger en masse, hvis det ikke bliver effektueret i skolen og vi bliver jo nødt til at have helheden ind og over det hele. Så det syntes jeg det tværfaglige ligger godt op til. S1: Men det ligger også godt op til, at vi får belyst sagen fra flere vinkler og flere faggrupper, så man ikke bliver ensrettede og for indforståede i det man laver. I: Er i kede af, at det tværfaglige bliver taget ud af lovgivningen? S1: Det bliver jo ikke taget ud decideret, men der bliver måske lavet nogle ændringer i det. Men altså, uanset hvad også inden kommunesammenlægningen, er der blevet lagt op til det her med de tværfaglige grupper, tror det kom lige omkring kommunesammenlægningen, lovgivningen, altså vi har jo altid i et vist omfang skulle arbejde tværfagligt, det har der jo hele tiden været helhedsorienteret sagsbehandling, tværfaglig sagsbehandling. Det blev bare præciseret i lovgivningen, at der skulle nedsættes de her grupper. S2: Og en dygtig sagsbehandler, uanset om det står i lovgivningen, vil gøre det uanset hvad for at få alle vigtige ting med. Barnets bedste.. Det er uundgåeligt ikke at tænke i de retninger, men det handler meget om at finde sin plads, og finde ud af, hvem man samarbejder med, så Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 61 af 88

62 kører tingene bare flydende, det handler også om, hvordan samarbejdet fungerer og man kender hinanden, og man ved, hvem man lige kan spørge om det, og så er det ikke for stift, og det gør det lettere, at få noget udbytte ud af det. Det er noget der er svært, det er ikke noget man kan skrive i lovgivningen man skal, det er noget der kommer med tiden og jo bedre man kender hinanden. I: For at vende tilbage til de her forældre. I fortalte, at de fralægger sig ansvaret osv, og det måske er de lidt bedre familier, der gør det. Er der nogle fællestræk i forhold til de lidt ringere stillede, eller ressourcesvage, familier? Er der generelle fællestræk? S1: Altså, hvis vi kigger på de sager, hvor vi har forældre der kan være. Der er flere kategorier af sager. Vi har jo de forældre vi selv har opfostret i systemet. Da de var børn, i systemet. Dem har vi jo nogen af. Og det har enten medført at enten har de en meget stor aversion mod systemet og de ikke vil os. Eller også så er vi sådan set blevet deres andet hjem. Så man kan bruge sin sagsbehandler til hvad som helst. De kan fx spørge om, hvad de skal købe ind til aften. S2: Der mangler nogle grænser der. S1: Ja! Det er egentlig ikke ret mange af dem der kører lige midt i. Hvor man siger okay, vi prøver at lave noget samarbejde. De er på ydrefløjene. S2: Der er også mange, hvor man oplever, at når man sidder og snakker med dem om en sag, hvor de selv fortæller, at de har været anbragt, så får man en aha oplevelse. Det er så tydeligt, bare de problematikker, de har. Det er svært at skære ud i pap, hvad er det der gør, at de tænker sådan. Men det er det samme de sådan set et eller andet sted får ført videre. Altså, det de ikke har fået ind med modermælken, det de ikke selv har lært, det bærer de videre til deres egne børn. Så det ender med at være de samme problematikker, som de ikke selv ønsker, de ønsker ikke, at deres børn skal opleve det samme som dem. Og sådan bliver det tit alligevel, og de siger tit, at Det har jeg aldrig lært, og det.. Hvordan skal jeg kunne give noget jeg ikke selv har fået? Men jeg syntes også, at jeg oplever en masse familier, hvor deres liv er gået, med dem der ikke har så mange ressourcer, deres verdensbilleder, deres værdier og normer er langt væk fra systemets værdier. Det oplever jeg som et fællestræk, at de har nogle helt andre værdier, tanker og væremåder og en helt anden hverdag. Og det er helt normalt for dem, hvor vores tanker om, hvad der er godt for børn er, en helt anden. Det og kan godt nogle gange blive ret svært at komme ind og samtale og hvordan gør vi det her tåleligt, for vi kan aldrig omvende dem i forhold til vores tanker, altså, fordi de er så implementeret hos dem og deres børn, det kan vi ikke gå ind og ændre på. Det forældrene har givet videre, det er det fra deres børn er helt små en del af dem! I: Kan du give et eksempel på, hvad det for eksempel kunne være? Altså, hvad for nogle tanker og normer, de har? S2: Det er fx at slå! Nå, ja men det gjorde jeg også selv som ung siger faderen, nå det går nok det bliver nok bedre. Deres bekymringer er slet ikke som vores, hvor vi tænker puha, vi er nødt til at gøre noget, for det her kan udvikle sig, hvor de så siger Aaarh. Så ja, fars normer bliver givet videre til drengen, som allerede er begyndt at bruge hænderne til at snakke med. S1: Et andet sted, hvor det egentlig også er tydeligt, er når de her unger fandeme ikke gider at gå i skole. Og så forældrene siger Nå ja ja ja, jeg passede sgu heller ikke skolen, men jeg har Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 62 af 88

63 da klaret den alligevel. Og hvad man så kan snakke for døve ører og fortælle er, at samfundet ser det på en anden måde, og man faktisk ikke kommer nogen steder, hvis man ikke har bestået en folkeskole eksamen. For den er adgangskravet til bare at komme lidt videre. Og så er det så der man spørger og han har tænkt sig at være flaskedreng i Netto hele livet. S2: Men Jeg oplever helt klart at børnene er et produkt af forældrene. Og det kan man hurtigt se og mærke. Det lyder meget generaliserende, for jeg har som sagt ikke beviser på det, men min erfaring viser mig, at de forældre der har det dårligt og har haft en dårlig barndom, de får tit børn der også tit får og hurtigt kommer ind i systemet. S1: En anden kategori jeg også tænker lidt.. Og det er måske fordi det er knapt så tabubelagt mere er, men vi har flere psykisk ustabile forældre. Øhm.. Og det er en enorm belastning for børn, at.. Fordi de skal agere i en verden der er ekstrem uforudsigelige derhjemme. Men jeg syntes, at vi får flere psykisk ustabile forældre. Og vi har måske haft dem hele tiden, men det er begyndt at blive sagt højt nu. S2:Men vi har selvfølgelig også velfungerende familier, hvor de reflekterer. Og hvor de evner at reflektere, have indsigt, og gerne vil hjælps, og hvor det faktisk er småting der skal til for at korrigere deres liv derhjemme for at det bliver bedre. Der er mange forskellige typer familier. Det er der. I2: Der er ikke en primær ting, man kan sige? S1: Nej S2: Nej S1: Jeg tænker nogle gange på, hvis vi kigger på whisky bæltet, der har vi altså nogle forældre, det kan jo være rigtig alvorligt faktisk. Hvor det hele har kørt på økonomi og karriere. Og hvor de faktisk får nogle børn, der får nogle voldsomme problemer. Øh. De er måske lidt anderledes de problemer, de børn får, end dem i yderområderne, end børn der kommer fra lave sociale lag. Her er det ikke et spørgsmål om vi har penge, her er det spørgsmål om at der lige skal lidt coke ind og de er ikke ret gamle. Så det nogen måske vil betragte som luksus børn, men de får alvorlige skader på deres følelser. De forældre har ikke haft tid men de kan få en plovmand. Ikk?? S2: Ja det er godt nok mange forskellige typer! S1: Ja. Øhm. Det er rigtig svært også. De børn har det fandeme dårligt. Og jeg tænker, at der går længere tid før vi ser dem. For der kommer janteloven ind. Dem sender man ikke en underretning på. Der går lang tid, det skal virkelig gå galt! I: Så det er dem i oplever der kommer i teenageårene, og så er det gået galt? S1: Ja. Der holder glansbilledet ikke længere. I: Så det har ikke noget at gøre med, at de forældre, altså uddannelsesniveauet, så er det bare nogle andre problemstillinger end dem der har et lavere uddannelsesniveau? S1: Ja! Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 63 af 88

64 I: Det er måske dem der er lavt uddannelsesniveau, så er det basale ting man mangler i hjemmet, man bliver måske slået. Og dem der har det høje uddannelsesniveau, der er det følelsesmæssige der mangler? S1: Jeg vil sige, at det følelsesmæssige følger begge typer. I: Men hvis man skulle kategorisere det? S1: Ja, så er det nok meget rigtigt! Det er nok lidt mere primitivt og lidt mere luksus problemer. Men det er lige alvorligt for børnene. I: Oplever i, at i anbringer flere børn fra forskellige sociale lag? S1: Altså i den tid jeg har været ansat, har anbringelsesniveauet været jævnt. Det er min oplevelse, jeg har ikke statistikkerne på det, men jeg ved at på landsplan, falder anbringelserne, men jeg tror faktisk ikke.. Jeg tror, at vores niveau i Næstved har været nogenlunde stabilt. I: Men kommer det også an på, hvor man kommer fra i landet? Anbringer man flere børn fra Næstved end man gør i Charlottenlund? S2: Det er det samme. S1: Svar skyldig, jeg ved det faktisk ikke. S2: Altså, jeg vil sige ved anbringelser, der er det de ressourcesvage forældres børn. Der bliver anbragt. Det er det jeg tænker! Det er meget få, de fleste generelt på min sagsstamme, er det altså ressourcesvage forældre, der mangler forståelse, basal forståelse, hvad deres børn har brug for udover at få søvn og mad. I2: Så det er ikke fordi, altså nu snakker vi om at der kommer flere og flere, og mere og mere fokus på at børn har det dårligere, men processen er nogenlunde lige, men det er ikke fordi det er et økonomisk spørgsmål eller.. Tvangsfjerner man. Nej nu kan jeg ikke huske, hvad jeg skal jeg sige. Tabte lige den røde tråd. S1: Altså, jeg vil sige, at tvangsfjernelser og anbringelser ligger nogenlunde stabilt. Antalsmæssigt! I2: Okay, men der har heller ikke været brug for flere tvangsfjernelser? Det er ikke fordi man har sagt, at det er der ikke penge til? S1: Nej! Det er ikke den følelse jeg har her. Jeg syntes, at vi faktisk har været ret heldige i forhold til vores ledelse, at har vi virkelig behov for en anbringelse så får vi det også igennem. Altså der syntes jeg at de har været meget.. altså selvfølgelig skal de passe på budgettet, men er der brug for en anbringelse, så får vi den også. S2: Jeg har oplevet, nu har jeg også siddet i forskellige distrikter, fx Køge, jeg oplever at det område jeg har nu bærer præg af at huspriserne er meget billige, og det samler måske et vis klientel, hvis man kan sige det sådan. Og jeg oplever virkelig nogle rigtig tunge familier, der har nogle tunge problemstillinger i forhold til at det er forældre der ikke selv evner at forstå.. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 64 af 88

65 De har ikke oplevet det fra de var små, og de forstår slet ikke, noget af det jeg siger. Det er virkelig to verdner. Til trods for mange forsøg på at få dem til at forstå det, så kan de ikke reflektere, og forstå, de har ikke samme bekymringsniveau, som andre.. Det syntes jeg min sagsstamme generelt bærer præg af. Og det er familier.. Det er det de selv er født og opvokset med, som de selv giver videre til deres børn. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at på et eller andet tidspunkt, når de børn selv bliver voksne og får børn, så kommer de.. Altså, dem jeg kender i hvert fald har ikke potentiale til at blive mønsterbrydere i hvert fald. De kommer til selv at få nogle af de samme problematikker.. Men så er det spørgsmålet om de selv ser det som problematikker, eller om det. I: Det vi snakkede om før, med at I selv har opfostret nogle i systemet, som selv har fået børn nu. Hvor stor en del er det i forhold til Jeres sagsstamme? Altså med nogle der selv har haft kontakt med systemet som børn eller unge. S1. Jamen, jeg vil nok sige, at det er omkring.. Hvis jeg lige kigger på den sagsstamme jeg sidder med nu, så er det nok omkring 20 %. S2: Ja i hvert fald. Jeg tænker 1/3 af mine i hvert fald. I: Så det er en ret stor procentdel? S1: Det er mit umiddelbare bud, jeg har ikke prøvet at tælle det op. Men hvis jeg lige skal tage den på rygraden, så er det nok en %. I2: Og hvor mange sager har i? S2: Jeg har 33 børn, så det er ikke så galt. S1: Jeg har 43 børn, tror jeg. S2: I Køge havde jeg 61 børn, så jeg har faktisk kun halvdelen, men jeg syntes, at jeg har.. Jamen altså, jeg har i hvert fald ligeså travlt, som jeg havde i Køge. Som sagt, så er det nogle rigtig tunge familier, tungere end de var i Køge. S1: Rent sagsantal mæssigt, så er vi ret privilegeret, og det er øh.. vi har tidligere i Næstved kommune ligget sindssygt højt i sagsantal. Jeg har siddet med over 100 børn. Og jeg vidste heller ikke, hvad jeg hed, da jeg gik hjem. Men øhm vi fik efter kommunesammenlægningen.. Fik vi en opnormering på 6 sagsbehandlere. (Telefonen ringer!) S1: Øøøh undskyld! I: Hvis vi kigger på en sagsgang, hvordan forløber den? S1: Ja, ofte så starter det med, at vi får en underretning. Enten fra skole, børnehave, naboer, på en eller anden måde, fra sygehuset kan det været, det er så sjældent, at vi får en derfra, ofte fra skoler og børnehaver, og det er de mest produktive underretninger. Så indkalder vi underretter og forældre til en snak. For at finde ud af, hvad ligger der i den her underretning. Og munder ofte ud i at der skal laves en 50 undersøgelse, hvor vi indhenter udtalelser fra relevante parter. Og så udfører vi en 50 undersøgelse med henblik på, at finde ud af, hvad skal der ske Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 65 af 88

66 i den her familie. Det kan være så groft, at vi går ind og må gøre noget akut. Det sker gudskelov ikke så tit, men øh jeg har prøvet at gå rundt i 4 timer med et måneders barn på armen og vente på en anbringelse, for at få en akut plejefamilie. Men selvfølgelig kan vi risikere, at skulle lave en akut anbringelse. Men ellers er sagsgangen, 50 undersøgelse, og vurdering af, hvad skal der ske? I: Hvis man nu beslutter sig for en anbringelse uden for hjemmet, hvor meget tilsyn er der efterfølgende, hvem gør det? S1: I Næstved kommune der er det sådan, at vi har nogle der hedder Børn og Unge konsulenter, i gamle dage kaldt kuratorer, og familiepleje konsulenter, de har mange navne. De får tilsynet med plejefamilierne. Og de fører tilsyn med barnet i plejefamilien, men i Næstved kommune er det besluttet, at det er sagsbehandleren der har børnesamtalen. Det er en myndighedsperson, der skal have børnesamtalen. Og de fører tilsyn i plejefamilierne, før i tiden der var det sådan, at i Næstved kommune førte man tilsyn ca. hver anden måned. Det optimale var hver 6. uge. Og så har der været noget lovgivningsmæssigt i forhold til det og vent lige jeg har et papir på det Jaa. I: Er de blevet skåret i tilsyn? S1: Ja, men kan ikke huske, det ser ud som om.. det kan være vi kan se det hernede, øhm Individuelle tilsyn, for aflastningsfamilier, For der har de to tilsyn om året, - 4 tilsyn om året er de nede på. Så hver 3. mdr. og lovgivningsmæssigt, så tror jeg de er nede på 2 om året. I2: Har I samtaler med barnet ligeså tit? S1: Barnet skal have minimum én samtale om året. Er det ikke en? S2: Jo. Jeg gør altid det, uden at tænke så meget over det, at have samtale med barnet ca. to gange om året. Hvert halve år, sammen med plejeforældrene. I: Nu hvor vi snakker om plejefamilier. Når vi kigger opholdssteder osv., hvor man anbringer på en anden på måde, på institution, hvad tænker I giver det bedste resultat, hvis man kan sige det sådan, for den unge eller barnet i forhold til, når de bliver voksne? Er det plejefamilier eller opholdssteder? Ud fra Jeres erfaring! S1: Øhm, det kan være rigtig rigtig svært fordi, hvis vi anbringer på en institution, eller et opholdssted. Det er ofte nemmere at få et samarbejde op at køre i forhold til forældrene, dvs. at der kan blive, jeg siger ikke altid, men det kan give et bedre samarbejde og en bedre kontakt for barnet for vi skal altid huske lige meget, hvad vej vi vender det, så har de her børn altså nogle forældre, og vi kan ikke bytte dem ud, hvor det kan være svære, at få forældrene til og indgå i et samarbejde med plejefamilien fordi, det er mere familiært, det er ikke helt den samme professionelle tilgang, øhm, i hvert fald det er ikke den udstråling at en plejefamilie giver, og det er jo en af grundene til, at.. jamen børnene skal opvokse i hjem og plejefamilien er ikke uddannede, de får nogle kurser og sådan i det at være plejefamilie, men på opholdsstederne har vi et andet uddannelsesniveau af personalet. Så det er rigtig rigtig svært at sige, hvad man egentlig opnår.. S2: Altså, man kan sige, at man prøver at gøre det, at jo mindre de er, altså der kommer de normalt i plejefamilie, og de ældre kommer på opholdssteder. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 66 af 88

67 S1: Altså faren ved plejefamilie er, at det kan give nogle problemer i forhold til forældresamarbejdet og tilknytningen til de biologiske forældre. I: Så man kan ikke sige, at der noget fællestræk i form anbringelse for dem i ser igen, altså, dem der selv har været anbragt som børn? S1: Nej. I2: Så man kan ikke sige noget om, hvem der klarer sig bedst? S2: Nogle af dem jeg har oplevet, som selv har haft børnesager, altså de voksne, som har fået børn selv, at de fortæller, at de har haft afbrudte anbringelsesforløbet, de har været igennem mange ting. I2: Så det er måske det værste? S2: Det er i hvert fald det jeg oplever, at de har boet mange forskellige steder, altså plejefamilier, først og så ellers afbrudte forløb. Altså, min personlige holdning er, at der hvor barnet klarer sig bedst er der, hvor de kommer i en plejefamilie fra de er helt små, hvor de kan varetage nogle af de her basale behov følelsesmæssigt, ja og tilknytning, hvor man kan gå ind i stedet for de manglende biologiske forældre. Men det kræver simpelthen en professionel plejefamilie, der kan rumme mange ting. Og det er det der kan være vanskeligt at finde engang imellem. I: Det kan være svært at rumme de biologiske forældre? S2: Ja, vi oplever tit, at de biologiske forældre får det svært ved, at de kan se, at deres barn knytter sig til plejefamilien, og plejefamilien kan opleve, at det her er nærmest vores barn, og derved køre de biologiske forældre ud på et sidespor, så der kan hurtigt opstå nogle problematikker, jeg tænker, at den hjemlige faktor er den, en plejefamilie kan give, som er meget vigtigt for det lille barn, få den tryghed, øhm.. Men det kræver også en god plejefamilie før det kan være fyldestgørende eller hvad man siger. Ja, det er mine tanker i hvert fald. I: Findes der efter Jeres mening social arv? S1: JA! I: I hvilken udstrækning? S2: Jeg tænker simpelthen, at hvis man ikke har lært de her ting fra barns ben, man taler om at personligheden bliver dannet inden for de første 5 år, hvis man ikke har fået de ting med sig man skal have, og man ikke har fået opfyld de mest basale ting, så har man ingen jordisk chance eller kompetence for at kunne give noget videre som man ikke har prøvet på egen krop. Jeg har en mor der har sagt det så simpelt, hun har selv været anbragt, hun siger, jeg har aldrig lært at elske, hvordan skal jeg elske mit eget barn? Hvordan skal jeg vise det uden selv at have fået det vist? Det er en af de sager jeg har kørende lige nu. S1: Du kan også se det på andre ting øhm, nogle af de børn der er kørt i det her system, forældre der har levet af kontanthjælp hele livet, ja, sygedagpenge, kontanthjælp og så ryger de på en pension fordi, øhm, ja.. Psykisk lidelse kan vi kalde det, kald det hvad du vil, de her børn har aldrig set forældre med en arbejdsidentitet, det er sindssygt svært at få dem ind i et Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 67 af 88

68 uddannelsessystem eller ind i en ramme, fordi det slet ikke er en identitet de har set hos deres forældre. Det er min erfaring også efter jeg har siddet med kontanthjælpsmodtagere. S2: Børnene har nogle dårlige rollemodeller, så derfor kan ikke selv være gode rollemodeller for deres egne børn. Og de har typiske forældre på overførselsindkomst, og det er også dem der flytter, de skifter hele tiden bopæl, altså, det er det her diffuse liv, hvor.. S1: Jeg har en familie der er flyttet 6 gange fra Januar (2010) indtil nu (Oktober 2010). S2: Så nogle ressourcer har de jo, for jeg ville de syntes, at uoverkommeligt at skulle flytte, med alle de ting man skal, men det er der hvor de er.. S1: Ja der bliver brugt mange ressourcer og omkostninger for systemet, at for tingene til at glide, finde et sted at være, S2: De bruger ressourcerne på den forkerte måde, hvor man tænker, at.. Ja de er så svære at fange, for de glider ud mellem hænderne på dig. Så flytter de til den ene, anden og tredje kommune med børnene. Men børnene er vant til det, det er deres hverdag. I: Hvordan kan man komme disse problemer som socialrådgiver til livs? S2: Vi snakkede lidt om det til supervision, altså prøve at møde dem lidt mere på deres normer og værdier og så prøve at have et.. altså sænke ens ambitionsniveau, og tro på, at vi ikke kan ændre på noget der allerede er forankret hos både forældrene og børnene, men prøve på at gøre det tåleligt at komme ind med en lille bitte smule, der kan forandre bare lidt, så vi er nødt til, altså, det kan godt være, at det kan gå to veje, det kan gå den dårlige vej og det kan gå den OK vej. S1: Vi kan illustrere det, fordi: Her er forældrene, deres normer og værdier, vores de ligger herude, det hjælper ikke noget, at vi regner med at vi kan rykke dem herud, hvis vi nu bare kan rykke dem dertil, så.. Det er os der skal rykke os.. Fordi så kan man ganske langsomt måske rykke en lille bitte smule ad gange, men man kan sgu ikke lave hele verdenen om, S2: Og selvom vi får dem derud, så skal vi også være velvidende om, at der stadigvæk kan ske en masse uhensigtsmæssige ting, vi kan ikke redde dem til at kunne komme herud, hvor de kan få et velfungerende liv, og der er der hvor vi nogen gange må sige, jamen for helvede, at selvom vi er gået i gang tidligt, så er der bare sket nogle skader der gør, at de max kommer dertil, når de kommer til os, og det må man være velvidende om den dag de selv får børn og være opsøgende på. Men jo før man kommer i gang jo bedre. I: Er den tidlige indsats afgørende? S2: Ja. S1: Og det er nok også det her med, at vi som socialrådgivere ikke kan redde verden, og vi skal måske engang imellem, blive bedre at se at møde vores klienter der hvor de er. Og så acceptere, at vi må rykke dem lidt ad gangen. S2: Jeg har da mange sager, hvor jeg tænker, hold da op, de hvis de bare var kommet et andet sted hen før, så havde tingene set anderledes ud, men der måske ikke var nok til at anbringe, Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 68 af 88

69 så må vi slå os til tåls med, at jamen det er her de bor, de familier.. Ja vi kan ikke ændre det, men det kan være svært, når vi ved, at det her får en betydning af deres liv, langt fra systemets livsværdier, og de bærer det videre til de næste men der er ikke nok til at anbringe og vi kan ikke udviske deres forældre. S1: Det vi kan gøre i de familier er at finde nogle måder, hvor børnene oplever normalitet på en anden vinket, det kan man gøre i forhold til fritidsaktiviteter, det kan være aflastning, øhm, altså man må forsøge at finde nogle måder, hvor man kan prøve at give børnene noget, som vi syntes ligger nærmere på normalitetsnivauet. I: Så det er den tidlige indsats og det at prøve at lave en normal, stabil hverdag med små tiltag? S2: Altså, det er tit støttekontaktpersoner jeg får på disse, og det er måske dem der kan give barnet nogle af vores værdier, men måske også kan være en form for mægler imellem forældrene og barnet og måske give forældrene en lille bitte smule, men man rykker dem jo aldrig helt. I: Ville i gerne tvangsfjerne de børn, hvis I havde muligheden? S1: Nej! S2: Fordi det er det de kommer fra, det er deres liv, og det er ikke ensbetydende med, at de kommer ud og får det bedre S1: En gang imellem skal vi passe på ikke at hive vores normer og værdier ned over hovedet på folk. Jeg har faktisk et rigtig godt eksempel. Det er egentlig fra en fra en pensionsafdeling, jeg var inde i Tårnby og jeg.. Hovedvægten i mit arbejde var tilkendelser af førtidspension og udredninger af førtidspension. Men så havde jeg vagter og så blev jeg kaldt ud til en ældre dame på nogen og firs og hun boede ude i et kolonihavehus, hvilket blev holdt sammen af vedbend med gammeldags das ude i haven og det var februar måned, og hun havde en petroleums ovn og den var gået i stykker så hun frøs jo og jeg tænkte, hun måtte da bare ind på et plejehjem, så jeg tog jo ud i det her kolonihavehus for at tale med damen og som fortalte mig, at nu havde hun boet der i 40 år og hun skulle bæres derfra, og jeg tænkte, gud hun dør sgu da, hvis vi flytter hende men mine normer og værdier sagde mig, at sådan kan man da ikke bo! Men det var hendes liv. Så vi måtte bare sørge for at hun fik noget varme. Jeg kunne ikke hive mine værdier ned over hovedet på hende. Jeg kunne syntes, at det var uværdigt og alt muligt andet, men for hende var det LIVET! S2: Og det samme for børnene, det er deres liv, deres vilkår, deres forældre, Som de er opvokset med, og som i deres verden, er normalt, så hvis vi bare kan rykke dem en lille bitte smule, så de måske holder sig på den gode side af loven og måske ikke kommer ud og får et miserabelt liv.. Men vi er nødt til at være velvidende om, at de aldrig får det liv, som vi syntes.. Bare de får et ok liv. S1: Og så skal vi altså huske, at børn, de elsker altså deres forældre. Uanset hvor dårlige, hvor onde, hvor umulige de her forældre er, så er børnene hamrende loyale overfor dem. I2: Så tidlig indsats og mød folk der hvor de er? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 69 af 88

70 S1: Ja, og forsøge at se på, hvordan vi kan støtte barnet til at agere i den verden de befinder sig i. S2: Og det er at sænke ambitionsniveauet engang imellem, selvom det kan være svært, når man kommer ud og så gerne vil det hele. S1: Lykken er ikke altid anbringelse.. (Informanterne kigger på interviewguide) S1: Var det det hele? I: Ja, hvis I ikke har noget at tilføje? S1: Nej ikke sådan lige umiddelbart. Kan I bruge det til noget? I: Ja helt sikkert! Bilag 5 Interview med Sundhedsplejerske Interview Sundhedsplejerske (SP) S: Vi tager udgangspunkt i den interviewguide du har fået tilsendt. Den vil sådan være en rettesnor igennem interviewet. S2: Du er velkommen til at uddybe og lignende, hvis der er emner, du syntes der er vigtige, og som vi måske ikke har tænkt over. S: Men vi starter bare fra en ende af, og spørgsmålet lyder: Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv, altså simpelthen, hvor længe du har været ansat, hvad du har lavet inden osv. SP: Altså, jeg er uddannet sygeplejerske, og det blev jeg i 1980, og der vidste jeg godt, at enten skulle jeg undervise eller også skulle jeg være sundhedsplejerske, og så søgte jeg ind på begge linjer og den jeg kom ind på var sundhedsplejerske, og det var i 1986, så der havde jeg været færdig i 6 år, jeg var knapt 30 da jeg blev uddannet, det er meget ungt for en sundhedsplejersker, så jeg var nærmest sådan en Benjamin. Og inden det kørte jeg i et år i vikariatet i Dalmose ved Slagelse, og de har så betalt mig for at blive færdiguddannet, og så ringede de fra Næstved og sagde de havde en stilling til mig, og når man har det i 3 år så skal man ansættes, så det måtte de gøre, og nu har jeg været her i 22 år, og jeg fik mit ynglings distrikt og det var Lille Næstved Skole, det var det jeg ville have og det var det der var ledigt, så jeg har sådan set været sundhedsplejerske i de her mange år og jeg har taget nogle uddannelser udover, jeg har læst psykologi, taget sådan en diplom, og overvejede egentligt at læse videre på kandidaten, det kunne jeg gøre på 2 år dengang, men så skulle jeg tage et år fri fra arbejde, og det kunne jeg ikke overskue, men jeg har jo brugt det til mange gode ting alligevel. Og så begyndte jeg, ja det var jo faktisk ved et tilfælde, i 2002 begyndte Kollega og jeg at have nogle unge mødre, ikke så mange, og så tog vi til sidst alle dem der var, og dengang var der vel 15 om året, så vi havde stadigvæk vores almindelige arbejde, i 2005 søgte vi penge i sundhedsministeriet og fik 2 millioner i 2 år og lavede et tilbud til de unge mødre, alt det det indebar lige fra man blev gravid til man skulle i job eller uddannelse, og så lavede vi det i 2 år, og havde masser af penge og tog på uddannelser, ja det var vildt fedt, hehe. Vanedannende. Og der fik vi et rigtig godt tværfagligt samarbejde fra jordemoder til Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 70 af 88

71 jobcenter, og hvad der ligger der imellem, og lige nu laver vi ikke andet og har gjort det siden 2006, arbejder kun med unge mødre. Da projektet var slut købte kommunen det, da de kunne se, at vi sparede en million om året i anbringelser og foranstaltninger. De dårlige børn bliver stadig anbragt, men de der hvor man ikke havde nok før, har vi kunnet flytte fra at lave foranstaltninger, og det kunne de se, at de sparede penge på, så det ville de gerne være med til at lave. S2: Hvor mange unge mødre har i nu? SP: Vi har nogen og fyrre om året, efter vi er blevet kommunesammenlagt, og fyrre lyder ikke af så meget, men det er rigtig mange, i forhold til den gruppe vi arbejder med, halvdelen af mødrene laver vi underretninger på, der er i snit to børn om året der bliver anbragt, af vores, og det er det der sker, jeg har lige haft en for tre uger siden, en fredag, hvor jeg skrev underretningen om fredagen, og barnet blev anbragt om søndagen i Nykøbing Falster, og der var barnet 3 uger, så derfor har det også sådan, at vi ikke kan rumme mere end fyrre børn. Især med alt det tværfaglige og alle de tiltag vi laver, de får også 18 besøg det første år, og andre får 5, så der er rigtig meget, kontrol og opsyn, men det er for at hjælpe dem. Så man må sige, at mine opgaver har også ændret sig, og man må sige, at der bliver flere og flere unge mødre her, man siger der ikke er flere på landsplan, men der er flere og flere der får anden gang, anden gangs fødende, som lige når at få barn nummer to mens de er under 21, for ellers kan de ikke nå at være med i vores tilbud mere, og det er ikke så godt, når det bliver så populært, så man skal have et barn mere. S: Så de vælger det ud fra, at de gerne vil være hos Jer? SP: Ja, det gør de! Så nu er vi begyndt, at nogle af de penge vi har, de betaler vi for at de får en hormonspiral, lagt op, dem der er en børnesag på betaler sagsbehandleren, men ellers betaler vi, fordi de tænker sig ikke om vel? S: Hvor unge er de? SP: De yngste er 15 og de ældste er de der 21, den store gruppe, altså 1/3-del er ligger på 20, og man kan sige, at der er nogle på 25 der er ligeså umodne som dem på 20, og de kan være 13 år inden i og tænke, at nu skal de bare have et barn, fordi de aldrig selv har fået noget omsorg som barn og de skal have nogen de kan gave omsorg til, og det kan de jo ikke. S: Oplever du ønsket om kernefamilien? SP: Ja. De ønsker de alle sammen. Og det er første gang de får en status, ik? Mange af dem har et dårligt skoleforløb, og aldrig haft venner, aldrig nogen der har haft brug for dem og forældre der ofte har svigtet dem som små, og nu skal de bare nogen der har brug for dem. S: Så du oplever, at det er de omsorgssvigtede børn, som du nu får børn og er hos Jer? SP: Ja.. Der er næsten ingen normale unge, der bliver unge forældre, det er der altså ikke, og slet ikke på 15. Nogen har drømt om det hele livet, siger de, at blive unge forældre, frem en det er jo ikke normalt. Og det er det der idylliske billede man ser i bladene, en lækker baby, en lækker mor, og en lækker far og hund eller kat. S: Bliver de påvirket af sådan noget som Unge Mødre i fjernsynet? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 71 af 88

72 SP: Ja, det er fordi de vil gøre det bedre. De siger de vil gøre det bedre end dem. De ser det alle sammen for at forarges, og tænke, at sådan er de ikke. Og nogle gange tænker jeg, Åh, set et spejl op foran dig selv, men på den måde har de ikke nogen realitetssans. De kan godt se andre mødre der gør det dårligt, men de kan ikke se når de selv gør det dårligt. S: Du har haft denne målgruppe i 4 år, men hvis man også kigger på de år du var almindelig sundhedsplejerske, er der så flere børn der har det dårligere nu eller er man bare blevet mere OBS på problemerne? SP: Nu arbejdede jeg i et meget velfungerende distrikt, men det er helt sikkert, jeg tror, at børnene har været der altid, det jeg tror er, at man bliver bedre og bedre uddannet nu, og kigger i relationer osv. Mere end før. Jeg har kollegaer der aldrig har skrevet en underretning, og det kan jeg slet ikke forstå, så må man jo trække gardinet ned nogle gange.. Det der er problemet i den her kommune er, at vi er blevet rigtig rigtig gode til at være obs, på det hele, vi har bare ikke tilbud der passer og det er dybt frustrerende! Virkelig.. S: Hvad mangler i af tilbud? Hvad kunne i godt tænke Jer? SP: Ja altså vi mangler de her.. De familier som skal have tilbud eller meget behandling derhjemme, der kan det ikke hjælp noget, at man skal på en venteliste. Vi mangler et aflastningssted, som der ikke er så dyrt at anbringe på, som de har i Nykøbing og Slagelse, som for øvrigt lukker begge dele.. og nu snakker man om, at man skal lave noget lokalt i Næstved selv, og det tror jeg bliver rigtig godt. Noget alla ligesom vi har med Ladbyhus, og det er nemmere at putte børn derhen, når vi betaler for det alligevel. Jeg mangler et sted til mine børn, når de fuldstændig kokser, så skulle man have sådan et sted, hvor man kunne komme hen, et sted med varme, omsorg, nogle der bagte boller til dem, og så kunne man bo der og blive ladet op og så kunne man komme hjem igen. S2: Det kunne godt redde nogen? SP: Ja det tror jeg godt! Altså, vi har sådan en shelter funktion, på børneafdelingen, og vi har en aftale om at vi kommer med nogen der fuldstændig kollapser, så kan de være der.. Men altså, det er jo ikke en løsning at komme på et sygehus! Men hvis vi man er ved at drukne fordi barnet skriger døgnet rundt, og mor bliver ligeså højtråbende og grædende, så har vi kun et sygehus at gøre af dem, og det er ikke så godt! S: Findes der et fællestræk for forældrene? SP: Altså en tredjedel af de forældre vi har været anbragt selv, aflastning eller noget andet, og de kan jo ikke give noget, de ikke selv har i rygsækken. Og mange af dem er omsorgssvigtede, og nogle af dem er massivt omsorgssvigtede! Det er de virkeligt! S: Hvordan kommer det til udtryk i forhold til deres egne børn? SP: Det gør det ved, at de slet ikke kan aflæse deres egne børn, de har slet ikke empati overfor dem, altså, de skal alt det de skal, og så må børnene vente! Og vi ser et ret godt billede af dem, i mødregruppen, hvis de skal have mad, så må børnene ligge og græde, medmindre vi gider at tage dem op, hvis de skal ud og ryge bliver børnene lagt på madrassen, og så siger de, vi går lige ud og ryger,.. Der mangler det der runde og bløde med at man lige sætter sig med sin baby, de snakker ikke med børnene, de snakker med de andre, og mange af børnene har en meget dårlig øjenkontakt,.. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 72 af 88

73 S2: Så det er tidligt i børnenes liv man ser det her svigt? S: Ja.. Og vi reagerer hurtigt, der er mange vi skriver underretninger på før barnet er en måned gammel. Men der nok atypisk. Der er nok andre der også skriver, men slet ikke i samme stil, jeg har lige lavet to underretninger i graviditeten, ja.. S2: Hvad kan det være man bekymrer sig for der? SH: Det er fordi jeg møder en mor, som er fuldstændig død i blikket, jeg har aldrig set noget lignende! Hun er smidt ud af sin mor, og hun ser ikke sin far, hun har ingen steder at bo, og jeg stod sådan akut at skulle anbringe hende, på forsorgshjemmet, og det blev hun lykkelig over, for det var første gang hun havde venner i sit liv.. og hun skal føde om to måneder.. Og det der inde i maven, og det er, hvad hun kalder det, det der.. Det generer hende så meget at hun ikke kan sove nu, og som jeg siger, så kan du jo heller ikke sove, når først den der lille pige bliver født, men det kan hun slet ikke forholde sig til.. Så prøvede jeg det der vuggestue tilbud vi har, men det kunne hun ikke slet ikke overholde, og hvis hun slet ikke kan overskue det nu, og bare er så træt træt træt, så kan man heller ikke varetage et lille barn. Den anden har været narkoman siden hun var tolv, far er alkoholiker og ja.. De skal begge have en forældreevne undersøgelse inden de føder. S2: Så man sætter det hele i gang inden fødslen, så man har noget? SP: Ja.. Men nu ligger vi også med gråzonen, så hvis i havde snakket med en anden slags sundhedsplejerske, så havde det måske været anderledes. S: I forhold til du har været i kommune i mange år, oplever du gengangere, forstået på den måde, at de børn som man måske var bekymret for en gang nu selv er blevet forældre? SP: Øh, vi har mødt 1 ude fra den skole jeg var på en gang.. Men den pige hun har også selv altid været en sag, vokset op hos mormor og morfar fordi hendes egen mor selv var 16, da hun fik barn. Og det var vi jo bekymret for, men hun nåede da at fylde 17, altså.. Det havde vi næsten kunne forudse. Jeg tror også, at det er derfor man bruger de penge i kommunen på at have os, for det ville jo blive endnu dyrere, for dem, da man ville opdage disse ting senere. Men nu er det også sådan, vi kan jo næsten spotte dem på forhånd! S2: Men det er vel også en god måde at forebygge på? SP: Ja det er det! Vi snakker meget sammen, vi har meget supervision, så vi er hurtige til at handle på dem! Og vi oplever ikke mange der bliver sure på os, altså på grund af underretningen, fordi vi sælger det ikke som en trussel, men vi sælger det som en hjælp til dem. Vi gør noget, så vi kan se om de kan have det her barn med en masse hjælp ik? Vi bruger aldrig sådan noget som en trussel for dem, tværtimod! Det kunne jeg aldrig drømme om, jeg er jo kun en lille brik i et stort puslespil, jeg kan ikke noget alene, og jeg arbejde meget sammen med sagsbehandlerne, og det er dem der sidder på pengene først og fremmest, men det er også dem der har kompetencerne til at gøre noget.. og når du sælger det sådan, så bliver det heller ikke nogen trussel. S2: Men det er vel også vigtigt, når det er Jer der har den daglige kontakt, at det ikke jer der bliver slyngerne? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 73 af 88

74 SP: Ja, og det sjove er, at det når de heller ikke at opfatte, at det er os der skriver det! Vi er ikke kommunen, det er lidt sjove ikke? Selvom vi siger til dem, at vi også er kommunen, og vi også kommer og kontrollere, så tænker de slet ikke sådan på det! S: Tror du, at det afspejler, at mange af dem har oplevet KOMMUNEN? SP: Ja det kan du være sikker på, og nogle af forældrene, vil heller ikke have at vi kommer på besøg i graviditeten, fordi de selv har dårlige erfaringer, fra da de selv var gravide, og kommunen kom. Men der er så det i det, at en sundhedsplejerske, det har alle familier! Det er ikke kun de dårlige, det har de alle sammen, derfor er det heller ikke flovt at have en sundhedsplejerske men det er jo ikke alle der kommer til en sagsbehandler. S2: Er der aldrig nogen, der føler sig ramt, fordi de falder ind i Jeres målgruppe, skal have flere besøg? SP: Nej tværtimod.. Der er nogen der siger, at de vil ikke i mødregruppe.. Og det er fair nok, men vi beder dem om at komme bare en gang, så de ved, hvad de siger nej til. Og dem der var størst modstand fra, er dem der aldrig er fraværende! Og de får 10 gange så meget med som de andre.. S: Kan du fortælle, hvad I laver i mødregruppen? SP: Vores primære formål med det, er at være netværk skabende. Det er det vigtigste for os. Det er hver anden tirsdag i et halvt år. Det er fra 10 13, hvor vi slutter af med at spise noget mad sammen med dem. Det er også rent pædagogisk fordi, det er sunde ting, fordi de skal lære at man ikke skal leve af pizza og junkfood, og så laver vi mad ud fra en madbog som sundhedsstyrelsen har lavet, hvor den første halvdel er til børn og den anden er til voksne, og det er de voksnes mad vi laver og så sidder vi og snakker om det, og mange af dem kommer så næste gang og siger, nu har vi også prøvet at lave det der laks eller, hvad det nu kan være. Og så er det noget med at man kan sidde ved et bord, hvor der er lys på bordet der er blomster, og børnene kan sidde i en højstol, uden noget fjernsyn, hvor det er hyggeligt at sidde og snakke, da der er mange af dem der kun har en sofa og et sofabord, så der er meget pædagogik i det, og så snakker vi meget omkring, hvad der lige rører sig for dem. Ellers kan de ikke komme videre.. Og det bedste er, hvis de selv starter en dialog, og så trækker vi os tilbage, for de bedste til at fortælle hinanden, når de gør noget galt, er dem, for de siger, hvad de har lyst til. Det er det eneste vi altid gør, det er vi går ned og besøger mødrehjælpen, fordi der er nogen der har noget imod brugt tøj, men det er de virkeligt, for man skal ikke sætte en finger på dem! S2: De har måske noget mere, som de skal leve op til? S: Det syntes de, det syntes de.. Men når de så kommer derned, og de bliver taget godt imod, og de kan se, at hvor billigt det er, og hvor mange gode ting der er, så køber mange af dem noget.. Og når de kommer derned, så kan de se, at det er alle mennesker der kommer der, det er jo ikke bare folk der ikke har råd, det er jo alle, og nogle gange har de jo totalt nye ting, vi køber alt legetøj til mødregruppen dernede, og så når nogle af dem lige mangler et legestativ, så får de det, og så går vi ned og køber et nyt. Og det er jo det der sker, at når de så får noget nyt, så går de ned med det gamle, eller man køber en lift, bruger den tre måneder, og går ned og aflevere den igen, der er rigtig meget flow i den butik der, og den arbejder vi rigtig meget sammen med. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 74 af 88

75 S: Men det er lidt interessant, at det hele skal være så picture perfect for dem. SP: Det er der også er vigtigt for dem er, at holde den her familie, fordi det ikke skal være et skilsmissebarn. Men det er 2 ud af 40 der efter et år har den samme kæreste. Nogle gange hugger de også fra hinanden, og så bliver de uvenner! Mange af dem har to mulige fædre, nogle gange tre.. indtil der bliver lavet faderskabssag, så man finder ud af det.. Men vi forarges ikke over det, det er rigtig vigtigt. Når de sådan har prøvet os af med nogle ting, og de kan se, at vi ikke forarges, så gider de godt fortælle os noget. Men nogle af dem har sådan set fået at vide fra sagsbehandler, at det der det går jo ikke, makker, så de er.. Ja, og vi tager jo ikke en baby ud af maven på dem! Det er de første der siger tillykke til dem, nogen gange, tror jeg.. Vi sender et brev ud til dem.. Der ser sådan her ud! (Brev bliver vist) Vi har ikke nogen fordomme, vi ved de skal have et barn, så er der en ung mor, der har lavet det her brev vi ligger i dem alle sammen.. For de tror alle sammen, at de skal have gjort så og så meget rent, skal have gjort dit dut og dat.. S2: Det er også en god måde, at få en der sidder i samme båd til at skrive det. SP: Ja præcis! Og det er også derfor det ikke er skrevet over på maskine, da det er nødt til at have den der, så man kan se, at det er en ung der har skrevet det og det ikke er os der har skrevet det.. Og jeg vil sige, at de her jordemødre vi arbejder sammen med, er også helt fantastisk søde! Og de brænder også for de her mødre! S2: Så de er også meget med inde over? SP: Ja meget.. Meget.. Det er de altså. S: Hvad tænker du tænker der er det bedste i forhold til det lille barns voksne liv, er det plejefamilie eller opholdssteder? SP: I tænker små babyer? S: Ja.. SP: Jeg vil sige, jeg har for ikke så længe siden lavet en underretning på en plejefamilie.. Det har jeg aldrig prøvet før, og det var faktisk både mor og barn der var anbragt der.. Jeg har meget dårlige erfaringer med børn og unge centre, og jeg har det både med Møn, med Nykøbing og med Slagelse. S2: Er det det man kalder B og U? SP: Ja, og vi skal huske, at jeg har det kun fra mødrene, men det lyder som om de er i fængsel, og de har ingen rettigheder, de talt til som jeg ved ikke hvad og de tager jo hjem før tid, og de bliver truet med, at de ikke må få børnene med hjem, og jeg ved ikke hvad. Jeg har ikke indtryk af, at det er noget der rigtig rykker, for dem.. Det er ikke det bedste, det bedste for mig ville være, hvis man kunne parallelanbringe mor og barn, i en familie der ikke har andre børn, fordi de ville kræve så meget, når barnet måske er skadet, og mor er det i hvert fald, så hun ville kræve så meget omsorg, mor er måske følelsesmæssigt fem år indeni, så hun skal have lige så meget som barnet. S: Så plejefamilien har voksne børn, som er flyttet hjemmefra, som har overskuddet? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 75 af 88

76 SP: Ja og som ville kunne give en masse omsorg, og selvfølgelig skal de også være professionelle, og have noget supervision på, i forhold til, hvad de skal gøre, men det er det de mangler de mangler noget stabilitet i deres liv, og hvis børn skal anbringes, så gør jeg mere ind for familieanbringelse i stedet for professionel anbringelse, altså sådan noget, hvor man er på betalt ophold i et hjem, hvor man kan blive kasseret, hvis familien bliver skilt, eller hvis de ikke vil have bøvlet mere, det er jo ikke lige præcis, hvad sådan et barn har brug for. Vi andre har også gerne villet sælge vores børn før, men det gør man jo ikke. Så derfor ville jeg ønske, at man bruge, i vores kommune i hvert fald, hvis der var nogle ressourcer til det, mere familieanbringelse. S2: Tænker du også det som en mulighed i forhold til større børn? SP: Ja, det gør jeg.. Det gør jeg virkelig! Jeg syntes ikke, at jeg har et eneste eksempel på noget der har været lykkeligt på en anbringelse. Der er nogle af de mødre jeg har nu der har fortalt, at de selv er gået på kommunen som år og sagt, at nu vil de ikke være derhjemme mere, de er kommet på sådan et sted er noget de aldrig har oplevet før, og det er jo så dejligt nok, men de der små bebser der, det er ikke så godt, vi har desværre bare ikke andre muligheder. Jeg syntes ikke det er lykken, det syntes jeg ikke.. S2: Så din erfaring er, at det er den måde børnene kommer bedst videre på, er at anbringe hos familie? SP: Ja, hvis man kan finde en, de hænger jo ikke på træerne. Altså hvis man kunne det.. Altså, vi har jo nogen, altså ikke hvor vi anbringer, men vi har nogen, hvor det kan være en midlertidig løsning indtil man får lavet en forældreevneundersøgelse. S1: Hvordan foregår sådan en undersøgelse? SP: Det er en psykologisk udredning, en test, hvor man både kigger på mor og mor og barn sammen, og far og barn. Altså det bedste er, at lave en undersøgelse på dem begge to. Jeg har en familie lige nu, hvor jeg tror, at mor hun ikke kan bestå den, men det tror jeg far kan.. Han går desværre i skole, men det kan være, at hvis de skal beholde det barn, så skal far ofre sin skole i et år. Og det tror jeg også godt han vil, det er bare synd, det er ligesom den omvendte verden, at hive nogen uddannelse. De har været i Nykøbing, men de tog hjem og ville ikke være der mere, de var der sammen med store piger der skar sig, og pædagogerne lavede politigreb på dem, og syntes de var meget overladt til dem selv, jeg oplever, at der bliver handlet på de sager vi kommer med, men hvis ikke der er bedre, så er det også ærgerligt at betalte så mange tilbud. Jeg syntes, det er lækker, hvis der bliver lavet noget i Næstved, det vil jeg glæde mig til. Fordi så tænker jeg, at, så er det vores egne folk, det meget nemmere at snakke med, meget nemmere at besøge familierne.. Det ville være en fordel.. S: Findes der social arv? SP: Så må du definere, hvad du mener? S: Omsorgssvigter de unge mødre du har, pga. de selv er blevet omsorgssvigtet? Kører det i ring? SP: Så er det den sociale arv, det gør den jo, i 9 ud 10 tilfælde.. Og måske kan vi bryde den lidt, men ikke ret meget, men ved det at vi sætter ind, og det vi sætter ind med, viser at vi kan lide dem og at vi vil dem godt. Hvis vi viser dem lidt omsorg, så kan de også give lidt omsorg, men vi kan jo ikke redde alt. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 76 af 88

77 S: Men det er det der skal til efter din erfaring, for at redde nogen? SP: Ja, og jeg tænker.. Man kan også vælge at bortadoptere alle der her børn, men det kan vi få lov til. Men jeg mener man burde bortadoptere nogle af de børn der blev anbragt, for så ville de komme ud i familier hvor man vidste at man kunne blive, man var ønsket, og man kunne få 190% kærlighed. Mange af de der rigtige dårlige kan ikke holde en kontinuerlig kontakt med de børn, de vil blive svigtet igen og igen, mor kommer, nåå nej, det var ikke i dag, nå måske kommer hun om 14 dage, og så har hun måske ikke penge til bussen.. S2: Så for nogle børn ville det måske være bedre for dem? SP: Det tror jeg på! Men det er svært.. S: Er der mange der bliver bortadopteret ved fødslen? SP: Nej, det er der ikke. Der er slet ikke oplevet det.. Der var en mor der kom ind og fødte nytårsaften, og hun vidste slet ikke, at hun var gravid, og hun ville bare aflevere sit barn, hun havde ikke været klar over det, så det var jo et kæmpe chok.. Men ellers ikke.. S: Er det noget vi snakker om? SP: Nej for dem der ikke vil have børnene, de søger om at få en sen-abort, ikk? Der er ikke nogen der kan tænke så langt, som at så må de bortadoptere, det gør de ikke.. S: Så det er tabubelagt? SP: Ja og de fleste forældre der siger det, så fortryder de inden 14 dage, man må jo ikke bortadoptere inden for de første tre måneder, det er sådan lige chokfasen, tror jeg. Hvis man kan sige sådan.. Mange der ville elske at få sådan en.. og så kan man bryde den sociale arv! S2: Og man kunne måske redde forældrene også, så var der ikke så meget de skulle tage stilling til nu og igennem livet. SP: Og der findes jo super gode plejefamilier.. Men så er der lige nogle børn der fortæller, at så skulle de lige i en anden familie fordi, plejefamilien skal også have ferie.. Ja ik?? S2: Det lyder som et helt arbejde.. SP: Ja og så handler det om at fjerne tidligt.. For hvis du fjerner dem, når de er to år, og de har været omsorgssvigtede, puha, det er en hård omgang, men så har de børn jo ikke brug for at blive svigtet endnu en gang, vel.. Bowlby siger jo bl.a. at man godt kan redde de her børn, selvom de er tidligt skadet, hvis de bare kommer et ordentligt sted hen jo. Ikke? Det syntes jeg jo også er en spændende diskussion. S2: Vi talte med nogle sagsbehandlere forleden dag, der fortalte, at de mente, at det afhang meget af alderen, hvor man anbragte dem henne, hvad tænker du? SP: Det kommer an på, altså med vores er det jo tit noget akut noget, og der kan de jo ikke komme i plejefamilier, der skal de jo tit forældreevne undersøges, og det kan man ikke gøre i en plejefamilie, så vores små, når de er et par måneder, de er alle sammen på døgn, de kan ikke være i plejefamilie der.. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 77 af 88

78 S2: Så det første stykke tid er det institution? SP: Ja den yngste jeg har haft var en lille pige, hun var 5 og moderen havde fået en ny kæreste og han havde forbrudt sig mod nogle af hendes legekammerater, og man vidste ikke om han også havde gjort det mod hende, så hun kom tre måneder alene på en døgninstitution, til psykologisk udredning, og det syntes jeg var så synd! Det er jo at straffe hende S: Jeg har ikke mere, tak for hjælpen! Bilag 6 Interview med Psykolog Interview psykolog Psykolog: P Interviewer: I+I2 I: Vil du fortælle lidt om din uddannelse, hvad du arbejder med og hvor længe? P: Jeg er uddannet Cand.Psyk. fra Københavns Universitet og så har jeg været her i Næstved Kommune i snart år, øhm, hvor jeg har lavet forskellige ting for kommunen, ja, forskellige ting omkring psykolog opgaver ik? Skal jeg fortælle lidt om det? I: Ja det må du meget gerne! P: Lige nu er jo, og det har jeg nok været, en 9-10 i familieplejen. I: Okay? P: Jeg har forstået lidt på Jer, at det også var noget af det primære for Jer? I: Ja. P: Og der er jeg så på halv tid, og derudover har jeg så almindelig arbejde i området, i distriktet. Og det er fra skoler og børnehaver jeg får indstillinger og opgaver omkring det. I: Har du hele tiden siddet i børneområdet? P: Ja, det har jeg altid. Inden for børn og unge i Næstved kommune, jeg har også været på nogle institutioner, heldagsskoler fx, som også ligger her i området. Så har jeg været i noget der engang hed forældre-barn-samspil, som er et familiebehandlingssted, som nu er integreret i familie netværket. Det er sådan lidt forskelligt det jeg har lavet. I: Er det samme som du primært har arbejdet med de forskellige steder? P: Øh, altså det der er meget.. altså det mine opgaver består i er, det er meget omkring behandlingsområdet og supervision, lige nu er der meget supervision af plejeforældre, og konsulentfunktioner i forhold til samarbejdspartnere, og det er sådan set hvad vi alle sammen gør, vil jeg sige i de opgaver vi har både på skoler i børnehaver og inden for familieplejen. I: Har du arbejdet med andet inden du kom til Næstved kommune? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 78 af 88

79 P: Nej, det er faktisk det første sted jeg har arbejdet som psykolog. Mens jeg læste har jeg været på psykiatrisk afdeling og arbejdet der så jeg kender også noget fra voksenpsykiatrisk. I2: Hvornår blev du uddannet? P: Jeg blev færdig i 95 I2: Hvad lavede du inden du blev uddannet? P: Øh, jeg havde jeg sådan noget som patientrådgiver inden på psykiatrisk. Og så gik jeg hjemme med mine børn i mange år, jeg var sådan en medhjælpende hustru i min mands firma. Jeg lavede noget arbejde der I: Nu har du alligevel arbejdet en del år inden for området, har du kunnet mærke nogle ændringer på området, pga. samfundet eller? P: Ja jeg syntes godt, at man kan mærke at der er stramninger i loven, hvor man altså tidligere vare der, ja altså også sådan noget som anbringelser af børn, der tænker man sig meget mere om i dag, og jeg tænker også at økonomien betyder noget. I: Så det kan man godt mærke? P: Ja. Der skal nogle mere vigtige argumenter til, altså sådan noget som tidligere, der kan jeg da huske, at der kom nogle forældre og sagde, vi kan ikke klare situationen derhjemme, I må hjælpe os og få børnene passet og få dem væk, og det syntes jeg ikke rigtig man hører i dag. Altså, det er.. så prøver man på at få lavet noget familie behandling og få tingene til at glide. I: Så man prøver først med en masse foranstaltninger i hjemmet inden man gør noget andet? P: Ja.. I: Er det godt eller skidt? P: Det kan jo være begge dele. Det er svært at sige, der må man kigge på den enkelte sag, fordi jeg også tænker, at man måske engang imellem kan køre den for lang ud, hvor man blive ved at give nogle hjælpe foranstaltninger, hvor vi mister nogle vigtige år af barnets liv. Hvor man kunne sige, at hvis man satte ind, når det var 9 år, så ville man kunne gøre noget mere, end hvis det var med et behandlingssted, måske, hvis det er det der er behovet, men det er jo ikke altid. I:Hvor mange sager har du? P: Hvad tænker du på? Jeg har sjældent sager. Jeg kommer ind i en sag, og så laver jeg fx en undersøgelse og når, er færdig og jeg har afleveret min vurdering, forslag og anbefaling, så går jeg tit ud af den så tager forvaltningen over, I: Så det er sjældent du er med fra start af i en sag og til slut? P: Altså, vi får en indstilling fra skolerne, og en psykolog har en lidt mere speciel rolle på en skole vi er to psykologer, den ene har ligesom den mere daglige gang på skolen, og når Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 79 af 88

80 indstillingen kommer, så kommer jeg på og der er det stort set, at når jeg har fx lavet undersøgelsen færdig, så kommer tilbage til skolen, og de ved så hvad jeg så anbefaler og prøver at sætte det i værk, og så er sådan set ude, medmindre der kommer en ny indstilling til mig. Og få gange kan jeg måske komme videre i en sag med noget behandling, enten med barnet eller familien, rådgivning af familien, hvor jeg så kan have dem i længere tid selvfølgelig og mere på ubestemt til, men der vil altid være et eller andet tidspunkt, hvor vi siger, at nu er vi færdige med den her terapi eller rådgivning og så er det slut og så levere jeg sagen tilbage. Sagsbehandlerne har jo sagerne indtil de er færdige. Men det er lidt anderledes. I: Du har været lidt inde på det tidligere, omkring om der er en stigning i antallet af børn der kommer igennem. Det er kommet meget mere op i medierne at børnene ikke trives og at kommunerne ikke gør noget osv., men ser du en stigning? Oplever du at flere børn har det dårligere, eller er det fordi vi er blevet mere obs.? P: Ja det er et godt spørgsmål. Fordi jeg også tænker at vi er blevet rigtig meget opmærksomme på, hvordan børn har det i dag. Og i og med, altså nu kommer vi psykologer også mere på banen, så nu opdager vi mere problemer, som måske.. Ja fx et barn der sidder bagest i klassen og ikke siger noget igennem mange år, der kan godt være et barn der har brug behandling, men ikke gør så meget opmærksom på sig selv, og hvis så læreren kommer til en psykolog og får supervision, kan få øje på det hele o bliver mere opmærksom på, at der også kan være problemer der I: Så det er ikke fordi der er kommet flere børn i Danmark der har det dårligt, det kan også være fordi vi blevet mere opmærksomme? P: Det tror jeg. Jeg tror der var flere børn for år siden der havde det dårligere end i dag. Hvor mange ikke gjorde noget. I: Da vi sad derhjemme og tænkte psykolog, forvaltning, er det nok meget med samtaler med barnet. P: Ja samtaler eller terapi I: Så det er også en del af det? P: Ja det er en stor del af mit arbejde. I: Møder du indimellem børn, hvis forældre også har været udsat for omsorgssvigt eller har været fjernet hjemmefra? P: Ja, det syntes jeg ret tit, at man oplever. Den der såkaldte sociale arv. At de børn der bliver anbragt er tit børn, hvor forældrene også har rigtig store problemer, som har været anbragt eller er ude i misbrug af forskellig art, har været eller stadig er. I: Er det en stor del af dem? P: Ja det er det. Det synes jeg er en rigtig stor del. Jeg vil sige, at alle der bliver anbragt de kommer stort fra familie der har rigtig store sociale problemer. Dem der kommer fra familier med ressourcer, er dem man kan lave en indsats og ikke anbringelse, altså behandling det kan være mange forskellige ting man kan gøre, nogle gange kan det være nok at gå ind og.. at de Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 80 af 88

81 fx kommer ind i en familieklasse på en skole, hvor de går forældre og børn og de får noget hjælp og vejledning til hvordan de opdrager barnet, hjælper det og støtte de i skole og med lektier.. Og så har vi jo familieværkstedet, hvor de er flere gange om ugen, og hvor vi laver en aktivitet, hvor de er sammen og så bliver det analyseret af familiebehandleren, I: Oplever du nogle fællestræk hos nogle af de forældre? P: Altså hos dem der har problemer.. Altså, det er dem der bliver anbragt.. I: Altså, det vi lidt tænker på, er de børn der kommer til samtale eller i terapi hos dig, kan man se nogle andre fællestræk hos deres forældre, som måske kan være en af grundene til, at børn, har det skidt, manglende uddannelse eller? P: Altså, man kan sige, at der er forskellige grupper jeg møder i samtalen, fordi det kan både være nogen der bor hjemme eller som sagt på. Er anbragt. Men jeg kan sige, at dem der er anbragt er der nok, der er få ressourcer hos deres forældre.. Jeg vil sige, at jeg har ikke så meget med deres forældre at gøre, fordi de bor jo hos plejefamilien, så det er mere dem jeg har med at gøre. Men selvfølgelig snakker vi meget om, hvordan er det hjemme og vi vender mange problemer som de har med deres biologiske forældre, og der syntes jeg også, at det fremgår at det er nogle mennesker, der ikke har så mange ressourcer, både udannelsesmæssigt, følelsesmæssigt, socialt.. I: Er børnene ofte i stort dilemma omkring det med forældre og plejeforældre? P: Ja det ser jeg rigtig tit, loyalitets konflikter, hvor de faktisk er meget loyale over for deres forældre, men samtidig er de måske også blevet glade for deres plejefamilier som jo er rigtig gode til at tage imod børnene, der har problemer, åbne op og give varme og omsorg, og som de selvfølgelig gerne vil tage imod, men de tør ikke altid sige til deres forældre at de er glade for deres plejefamilie, og nogle gange vil de også sige, at de vil hjem og bo selvom man ikke ved, om det er det de mener. Der kan være rigtig store problemer med det, og jeg tænker, at et barn der er anbragt har brug for at få vendt problematikker flere gange, nogle kommer måske første gang når de er en 9-12 år og så de en maske lidt anden problematik hvorimod når de så bliver en år, så er det mere der de kan begynde at se, hvad er det egentligt vores forældre kan, og hvad kan de egentlig regne med i forhold til dem. Indtil da syntes jeg at de lukker lidt mere til. Så bliver de mere klar over, hvad er det egentlig for nogle forældre jeg har, hvad er deres ressourcer osv. I: Så det er mere en.. Så det er en vigtig dialog også have med dem, når de bliver store det er der måske mere kommer til udtryk? P: Ja.. Ja ja.. Jeg tænker, at de fleste, og ikke nødvendigvis i samtale med psykolog, men mange må tage op med dem selv, hvad er mit liv nu og hvad er min fremtid og hvad kan jeg bruge mine forældre til? Det er der mange der netop gør. I: Den der loyalitetskonflikt du beskrev før, er der mange, nu sagde du også, du havde været på behandlingssteder før, oplever du den måske er mindre hos barnet eller den unge hvis de er på et behandlingssted i stedet for plejefamilie? P: Nej det tror jeg faktisk ikke. Nej, ikke med erfaring jeg har, kan jeg ikke sige det, så skal man nok ind og lave en større undersøgelse. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 81 af 88

82 I: Hvilke konsekvenser oplever du, at omsorgssvigt kan have for de børn der har været udsat for det? Både nu, men også i deres voksenliv? P: Altså at omsorgssvigtet kan have for dem? I: Ja hvilke konsekvenser ser man oftest komme til udtryk? P: Ja, det er jo et meget stort spørgsmål. I: Ja, men ud fra hvad du oplever? P: Er det sådan lidt hvad der er vanskeligst for dem måske? I: Ja. Lidt en blanding. P: Ja, et omsorgssvigt er jo også en stor ting, og man taler også om mere blødt omsorgssvigt, hvor det mere er på det psykiske og det kontaktmæssige, I: Altså hos dem der er blevet anbragt? P: Ja, øhm.. Jeg tænker faktisk, at de er berørt på de fleste områder.. Det er lige fra de faktisk godt kan fungere i skolen og de har deres intellekt kapabel de klarer sig godt, og kan bruge deres intellekt, men de har det dårligt på det følelsesmæssige og sociale område, jeg tænker, at det er der det er det værste, men jeg tænker, at det også godt kan have problemer med deres intellekt, hvis de har problemer med det følelsesmæssige. I: Er det noget man kan hjælpe dem med, eller vil der altid være nogen følelsesmæssige ting, fra den her tid, og de så har været store eller små, når de er blevet anbragt, vil der altid være noget i dem når de selv bliver voksne og får børn, som er svære for dem? P: Altså, der går vi meget ned og ser på tilknytning, jeg ved ikke om det siger Jer noget? I: Jo jo! P: Altså, jeg tænker det er det, der er det aller aller vigtigste punkt. Har de fået en god og tryg tilknytning, og det har jo de færreste, må man sige, det er jo derfor, de er anbragt, for det har de simpelthen ikke, de har en utryg tilknytning og det kan så være utryg på en måde så de er meget ambivalente i forhold til deres forældre og hvor de måske også har fået noget, men i nogen andre situationer har forældrene ikke været tilgængelige og de har så en mere undvigende tilknytning, hvor der simpelthen ikke har været noget. Og så en tilknytning der har været mere forstyrret, og det er mere ovre i psykiatriske.. Og det tænker jeg er man meget præget af hele sit liv, og alle har det jo.. Normale mennesker kan også have en utryg tilknytning, som ikke er inde i systemet, men som bare har kompenseret for det, og så måske i en lidt mindre grad og der har måske været mange mennesker inde, altså, som har kunnet kompenserer for den tidlige utrygge tilknytning. I: Så det er mere sådan, at uanset hvor meget man behandler, så vil det altid kunne have en indvirkning på barnets egen forældreevne som voksen? Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 82 af 88

83 P: Ja. Det kommer så også meget an på, hvad alder man får hjælp. Hvis man får det lige fra starten, vil der være rigtig gode muligheder for at det kan knytte sig til plejefamilien, og får denne trygge tilknytning til de forældre, plejeforældrene altså, og så vil det kunne udvikle sig helt normalt. Hvis man får det i 8, 9, 10 års alderen, så er løbet faktisk kørt, så kan det være rigtig svært at rette op på noget. I: Hvis vi så, du kommer selv ind på det, prøver at lave noget forebyggende, for at komme nogle af disse problemer til livs, i en tidlig alder, kunne der være nogle andre ting, i forhold til din erfaring, som siger dig, at det kunne være en måde at forebygge disse problemer på? P: Altså, hvis man har et større barn, der har en utryg tilknytning, så kan man nå langt, hvis det kommer i en rigtig god plejefamilie, medmindre det er så ødelagt, at det ikke kan være i en plejefamilie, det tænker jeg, det er ikke alle børn, der kan være i en plejefamilie, men der vil det have gode chancer, hvis det kan få ro der. Og det vil så sige, hvordan er forældrene indstillet? Hvis forældrene er meget kritiske og negative og hele tiden vil konflikt, så nytter det ikke ret meget, lige meget hvor forstående plejeforældrene er. Så der tænker jeg også, at man fra forvaltningens side kan gøre noget for at beskytte barnet i plejefamilien, fx, at det er dem der har dialogen med forældrene, altså de biologiske, så de ikke hele tiden bombarderer plejefamilien med det, så man ligesom beskytter dem og giver dem ro. Men helt kan man jo ikke, for barnet har også loyalitetskonflikt, men jo mere ro og struktur der er omkring dem, jo bedre. I: Er der noget vi har sprunget over? Nææ.. I: Ud fra din fra din egen erfaring, og hvis vi kigger på et barn der skal anbringes, hvad siger din erfaring hjælper barnet bedst, også hvis man kigger på deres videre liv? Hvad virker bedst, hvad giver det bedste resultat, er det opholdssteder eller plejefamilier? I2: Differentierer man? P: Ja det gør man meget. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad man gør. Et barn der er meget behandlingskrævende fx, et meget forstyrret barn, et meget skrøbeligt forstyrret barn, hvis man anbringer sådan et barn i en plejefamilie, kan man altså se, at plejefamilien går i stå på det, og det er jo heller ikke en god ting overhovedet, og det vil heller ikke hjælpe barnet for det vil ikke, kunne komme ind i sådan et tæt miljø med så meget omsorg og det har det det svært ved. Der skal sådan en mere professionelt miljøterapeutisk tilgang til. Og hvor der er også er flere voksne tilstede der kan tage fordi, man bliver simpelthen slidt op, altså med sådan et barn der er så forstyrret. Det er simpelthen det der ville ske i en plejefamilie, de ville simpelthen blive slidt op. I2: er det der man går ind og skelner? Altså i forhold til hvor forstyrret og behandlingskrævende det barn er? P: Ja. I2: Så for at forstå det, du tænker ikke så meget alder, men mere i forhold til, hvor traumatiseret barnet er? P: Ja, det vil jeg sige. Hvis man ser på et helt lille barn, så.. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 83 af 88

84 I2: Så ville du måske foretrække plejeforældre? P: Ja Ja, og det tror jeg også man gør i kommunen. At man.. Også lidt for at give det en chance, fordi man ikke helt, hvordan det vil udvikle sig, hvis det er et barn på 1 2 år, selvom det ser slemt ud, så kan det godt være, at.. Der er plejefamilier der er enormt engageret.. Og de skal jo godkendes i forvaltningen.. I2: Kommer du med på banen i forhold til sådan nogle ting? Jeg tænker, at i forhold til at vælge de rigtige plejefamilier til det rigtige barn? P: Ja, det er inden for børn og unge konsulenter, hedder det nu, navnet ændrer sig hele tiden, i gamle dage hed de kuratorer, og det er dem der finder plejefamilier og det er dem der godkender plejefamilie og det er dem der følger op på.. I2: Og så laver man en match i forhold til barn og plejefamilie? P: Ja. Der er sådan nogle visitationer, hvor vi.. når et barn kommer og skal anbringes så sidder vi og ser på, hvad er det her for et barn, hvad er dets behov, hvor kan man se det bedst placeret. Og det er en proces der er blevet bedre og bedre med tiden. Og nu er den faktisk så god, at man faktisk har børn og unge konsulenterne med i visitations udvalget og visitere dette barn til en foranstaltning, men det er e bare forvaltningen og bør og unge konsulenterne, som det hedder nu, der finder den aktuelle familie, eller opholdssted, for det er jo tit også et opholdsted, som Ja, plejefamilier, opholdssteder, behandlingssteder. Opholdsteder kan jo være mange ting, det kan være alt fra et forældrepar der måske har et par pædagoger der hjælper dem med at klare 4-6 børn, meget lille opholdssteder der har op til mange stykker, måske. Ej, det er måske lige i overkanten, men i hvert fald omkring 10 og hvor det måske er mere institutionspræget. I: Har du nogensinde oplevet at man når man skal vælge imellem plejefamilie og opholdssteder også kigger på forældrene? Altså, hvad er de for nogen og hvad er bedste ud fra dette også? P: Ja det gør man.. Det gør man helt sikker.. egentlig burde man kigge på barnets tarv, men et barn er jo ikke bare en isoleret størrelse det lever jo i en situation, en social situation, hvor forældrene, som vi også var inde på før, hvor forældrene er meget betydningsfulde. De kan også ødelægge meget, hvis de ikke går fuldt ind for anbringelsen. Og vil taler også ofte netop om, øhm, tvangsanbringelser. Og der vil man nok altså efter ja.. barnet selvfølgelig, man kan kigge på begge dele, men også.. Men man vil også tænke på, kan en plejefamilie rumme de her forældre? Og det er også et vigtigt spørgsmål? I: Hvordan kan man bedst hjælpe de børn der lever i familier med omsorgssvigt? P: Først tænker jeg, at man skal gå ind og lave en undersøgelse der afdækker, hvor stort er problemet og hvor dårligt er barnet, hvor mange ressourcer er der i familien, og det er ud fra det man så vurderer, er der noget vi kan lave ud fra.. Sådan måske mere dagbehandlingsmæssigt, familieværkstedet mm. I2: er det også dig der er med inde over disse forældreevne undersøgelser? P: Ikke mere, men jeg har faktisk været med til at lave dem. Man kan lave Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 84 af 88

85 forældreundersøgelser og børneundersøgelser, hvor man ser på, hvad er barnets behov. Der tænker jeg også, at det er rigtig vigtigt, at man ser på, at forældre ikke kan magte det her barn, så derfor skal det anbringes, men at man også ser på, hvad er barnets behov, netop for at anbringe det på det rigtig sted. I: Så man også får beskrevet barnet? P: Netop, så man får en rigtig beskrivelse. Så det ikke skal have et skift på et eller andet tidspunkt, hvis det kommer i plejefamilie og man finder ud af, at det her nytter ikke noget, og det så skal flytte det igen.. I: Ja så har man ikke ramt noget alligevel. I: Findes der social arv efter din mening? P: Ja det syntes jeg godt at man kan tale om. Selvfølgelig er det ikke ligesom en genetisk arv, men.. og den er bestemt mulig at ændre på. Men som også vi var inde på, så er det ved at få fat i børnene så tidligt som muligt, og man kan også sige, at det jo er også et dilemma, for skal man give forældre en chance? Og hvor længe skal de have den chance? Skal barnet være så dårligt, at man siger nej nu stopper vi, eller skal man sige, at det kan man se prognostisk, at det ikke går, så vi må hellere gribe ind nu. Og det kan være den balancegang der kan være svær, tænker jeg.. Men så kan man netop stoppe den sociale arv, hvis man kommer ind tidligt. I2: Så svaret er tidlig indsats? P: Ja, det vil jeg sige. Vi har jo også som psykologer slået på det meget hårdt, og det har været sådan lidt op og ned i kommunen, så var det tidlig indsats på et tidspunkt, og nu er man gået sådan lidt væk fra det, syntes jeg, hvad man så egentlig erstatter det med, det ved jeg ikke helt, men øhm, det er nok.. Jeg tænker, at man nok engang imellem forsøger at få det hele til at køre lidt for længe, og hvor jeg tænker, at man er for længe om at få psykologen på banen og lave en vurdering og undersøgelse af barnet. Og barnets behov. For der ville man faktisk godt kunne se, at her er der noget der skal noget mere til. I: Så det er ikke fordi, ligeså snart man få en underretning, og tænker at her er der noget, så man bestiller tod hos dig og får lavet en forældreundersøgelse eller beskrivelser af barnet? Det er måske kun i grelle tilfælde? P: Jaa altså en underretning kan jo være mange ting! Det vil man jo ikke handle så drastisk på, nej.. Altså sagen er nok kendt i systemet i nogen tid, før.. Og det er nok først, når sagsbehandleren siger, er det her noget der skal gribes ind i. I: Er der så meget?.. I: Hvordan kan det være at man har valgt at sige, at der er nogen der hører til den opgave med plejefamilier? Er det fordi det kræver noget specielt eller? P: Ja vi er sådan delt op.. Der er sådan de forskellige foranstaltninger. Der er det vi kalder distriktsopgaver. Og så er der foranstaltningsopgaver. Det er faktisk sådan det er delt. Så vi har meget struktur omkring det ja.. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 85 af 88

86 I: Fungerer det godt på den måde? P: Ja det syntes jeg faktisk, fordi det er faktisk ret vigtigt, at vi kender samarbejdspartnere, og de ved, at det er mig der kommer hver onsdag til vores møde, og det ikke er en tilfældig hele tiden, vi er sådan set nogen og 30 psykologer, så det kan hurtigt blive mange man skulle have kontakt med. I2: Hold da op, jeg vidste faktisk ikke, at der var så mange. P: Det er fordi vi jo er blevet en meget stor kommune.. I: I er meget spredt? P: Ja men vi er også en stor kommune, geografisk.. I: Ja vi har kun snakket med folk fra Næstved kommune og vi har ikke en eneste gang skulle det samme sted hen. P: Nej. I: Hehe, meget sjovt, vi har både været her, på den gamle handelsskole, på åsen, og ja, det har været lidt forskelligt, hvor vi har været. Er i godt fordelt rundt? P: Ja det er vi. Også ude på alle skolerne, der er vi jo også noget af tiden. Vi går jo derud, når vi skal lave undersøgelser, på børn og forældrene. I: giver det noget at sidde ude på alle skolerne?` P: Ja det tænker jeg det gør. Altså, nu er jeg ikke en af dem der sidder derude, det er der en anden psykolog der gør, og på den måde er vi også delt op. I mange af distrikterne i hvert fald. Men jo det gør det, for så ved de også at det er hende de skal til, hvis de lige har et spørgsmål om det ene eller det andet. I: Kan børnene selv finde på, at henvende sig? P: Ja det kan de godt! Selvom det ikke er så tit.. Men det forekommer. Og man må godt tale med barnet en enkelt gang uden at man skal referere så meget til.. Man behøver ikke refererer omkring det, men selvfølgelig, hvis det er et barn der kan finde på at komme igen, og som vil have et forløb, så skal forældrene underrettes selvfølgelig. I: Kan det give problemer? P: Sjældent! Faktisk, det tror jeg som regel ikke.. I: Tak fordi du ville være med! Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 86 af 88

87 Bilag 7 - De 8 faser i Erik H. Eriksons udviklingslære - Mie 1 Orale stadium 0-1 år Grundlæggende tillid vs. Grundlæggende mistillid 2 Anale stadium 1-3 år Autonomi vs. Skam og tvivl 3 Falliske stadium 3 5/6 år 4 Latensperiode 5/6 år til pubertetens begyndelse Initiativ vs. Skyldfølelse Arbejdsevne vs. mindreværdsfølelse 5 Pubertet og unge år Identitet vs. Rolleforvirring 6 Tidlig voksenalder Intimitet vs. isolation 7 Voksenalder Generativitet vs. Stagnation 8 Modenhed Integritet vs. fortvivlelse Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 87 af 88

88 Bilag 8 Model over situationsdefinition - Nanna Socialrådgiverens egne normer Realistisk mål for borgerens udvikling af ressourcer [Skriv et citat fra Borgerens dokumentet, ressourcer eller gengiv en interessant pointe. Du Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 88 af 88